DK180863B1 - Pyrolyseanlæg samt fremgangsmåde til termisk mineralisering af biomasse og produktion af brændbare gasser, væsker samt biochar - Google Patents

Abstract

Der beskrives en fremgangsmåde samt et pyrolyseanlæg omfattende en reaktor (2) til fremstilling af pyrolysegas (28) ud fra biomasse (30). Reaktoren (2) omfatter en eller flere reaktionskanaler (3) anbragt i termisk forbindelse med mindst én opvarmningskreds (18), der er indrettet til at opvarme reaktionskanalerne (3) til en temperatur, der er tilstrækkelig høj til at forgasse biomassen (30). Reaktoren (2) omfatter et indføringsafsnit (6) indrettet til at indføre biomassen (30) i reaktionskanalerne (3). Pyrolyseanlægget omfatter en gasaccelerator (20) indrettet til at recirkulere den gas (28), der er til stede i den mindst ene reaktionskanal (3) og tilvejebringe en gasstrømningshastighed (15), der er i stand til at fordele biomassen (30) i reaktionskanalen (3).

Description

DK 180863 B1 1 Pyrolyseanlæg samt fremgangsmåde til termisk minerali- sering af biomasse og produktion af brændbare gasser, væsker samt biochar Beskrivelse Opfindelsens område Den foreliggende opfindelse angår et pyrolyseanlæg samt fremgangs- måde til termisk mineralisering af biomasse og produktion af brændbare gasser, væsker samt biochar.

Opfindelsens baggrund Pyrolyse er en velkendt proces, som anvendes til omdannelse af organi- ske materialer til energi i form af gas. Der er gennem tiden udviklet ad- skillige metoder og reaktordesigns.

Pyrolyse gør det muligt at omdanne biomasse som halm, husdyrgød- ning, energiafgrøder eller organiske restprodukter til en gas, der f.eks. kan anvendes i et kraftvarmeværk. Asken fra processen er rig på næ- ringssalte og er derfor egnet til brug i forbindelse med planteavl.

I et typisk pyrolyseanlæg føres findelt biomasse ind i et pyrolysekammer, der opvarmes uden tilstedeværelse af ilt. Da der ikke er ilt tilstede, brænder biomassen ikke. Biomassen omdannes derimod til ca. 80% py- rolysegas og 20% koks (kulstof). Der indblæses fra bunden af pyrolyse- kammeret sandpartikler, der har til formål at hvirvle kokspartiklerne med sig ud af pyrolysekammeret. Den dannede pyrolysegas samt koks føres ud af den øvre del af pyrolysekammeret over i en første cyklon, hvor sand- og kokspartiklerne udskilles og falder ned i en koksreaktor, mens pyrolysegassen føres over i en anden cyklon, hvor asken, der rummer næringssalte udskilles og føres over i en beholder. Gassen, der undslip- per den anden cyklon, kan nu anvendes i f.eks. kraftvarmeværker.

DK 180863 B1 2 Koksreaktoren er indrettet til at forgasse koksen. Gassen ledes til pyro- lysekammeret. Der indføres luft til koksreaktoren.

EP0561849 beskriver et pyrolyseapparat til hurtig omdannelse af petro- kemisk-baseret affald til gas og flydende brændstof. Biomassen sendes gennem et eksternt opvarmet kar bestående af et eller flere spiralforme- de rør, der er relativt smalle til at fremme varmeoverførsel mellem de spiralformede rørvægge og råvaren. Rørenes dimensioner og hastighe- den for bæregassen vælges med henblik på at tvinge råvaren mod an- læggets indre overflade med en centrifugalkraft inden for intervallet 100- 1000 G (tyngdeaccelerationen) til varmeoverførsel. Temperaturen i reak- torbeholderen ligger inden for området 300 til 950°C. Men det er også påtænkt, at en opvarmet, ikke-oxiderende luftbærende gas kan give no- get eller hele opvarmningen af reaktionen. US5413227 beskriver et pyrolyseanlæg til hurtig omdannelse af biomas- se og affaldsafledte råmaterialer til gas og biochar ved hjælp af en verti- kalt disponeret, eksternt opvarmet vortex-reaktor, hvor bæregassen, som kan være overophedet damp ved ca. 525°C, og råmaterialerne be- væger sig i et spiralformet løb ned gennem reaktoren, hvis vægge op- retholder en temperatur på ca. 625°C. Den lodrette disponering af reak- toren letter fjernelsen af inerte partikler, metalfragmenter og kondense- rede pyrolyseolier. Slidplader er monteret for at beskytte dele af reakto- ren, der er særligt udsat for slid fra de indførte materialer. US8999017 beskriver en eksternt opvarmet roterende ovn til hurtig pyro- lyse af biomasse og sorteret fast husholdningsaffald, hvor processen styres for at maksimere produktionen af olie.

US8298406 beskriver en lignende eksternt opvarmet roterende ovn til hurtig pyrolyse af olieskifer og kul, hvor de eksterne brændere er place-

DK 180863 B1 3 ret og drives for at opretholde den optimale vægtemperaturer til produk- tion af kulbrintegasser. US20150096879 beskriver et hurtigt pyrolysereaktorrør med forskellige geometriske konfigurationer, der giver mulighed for hurtig varmeoverfør- sel fra eksterne varmekilder til mindst ét af reaktorrørets flader. Isolering kan bruges til at forhindre varmetab og hjælpe opvarmningsprocessen. GB1517765 beskriver fodring af pulveriseret kul til et forgasningsappa- rat. Der er tale om et apparat til forgasning af pulveriseret kul ved delvis forbrænding med ilt (eller en gas, der indeholder ilt). Kullet leveres gen- nem et central rør ind i et reaktorkammer, hvor ilt og muligvis damp le- des gennem et ydre rør. Kullet føres i en strøm af ilt. Konstruktionen kan være rund og 3-10 gange diameteren af røret.

Det er ønskeligt at minimere fremkomsten af uønskede tjæreprodukter, kaldet poly-aromatiske kulbrinter (PAH). Det er endvidere ønskeligt at kunne fremstille en gas med en høj brændværdi målt i MJ pr. brænd- selsenhed (f.eks. pr. m3) samt at fremstille et anlæg, hvor processen kan styres bedst muligt under hensyntagen til det tilførte råmateriale og de ønskede slutprodukter. Opfindelsens formål Den foreliggende opfindelses formål er at kunne foretage en pyrolyse- proces ved forhold, som minimerer fremkomsten af uønskede tjærepro- dukter PAH, giver en gas med en høj brændværdi, samt at fremstille et anlæg, hvor processen kan styres bedst muligt under hensyntagen til det tilførte råmateriale og de ønskede slutprodukter. Endvidere er det opfin- delses formål at kunne foretage en pyrolyseproces, hvorved fremkom- sten af uønskede tjæreprodukter PAH i den dannede biochar kan redu- ceres.

DK 180863 B1 4 Formålet med den foreliggende opfindelse opnås med et pyrolyseanlæg som defineret i krav 1 og med en fremgangsmåde som defineret i krav 9. Foretrukne udførelsesformer er defineret i underkravene og er forklaret i den følgende beskrivelse og illustreret i de tilhørende figurer. Pyrolyseanlægget ifølge opfindelsen er et pyrolyseanlæg omfattende en reaktor til fremstilling af pyrolysegas ud fra biomasse, hvor reaktoren omfatter en eller flere reaktionskanaler anbragt i termisk forbindelse med mindst én opvarmningskreds, der er indrettet til at opvarme reaktionska- nalerne til en temperatur, der er tilstrækkelig høj til at forgasse biomas- sen, hvor reaktoren omfatter et indføringsafsnit indrettet til at indføre biomassen i reaktionskanalerne, hvor pyrolyseanlægget omfatter en gasaccelerator indrettet til at recirkulere den gas, der er til stede i den mindst ene reaktionskanal og tilvejebringe en gasstrømningshastighed, der er i stand til at fordele biomassen i reaktionskanalen. Herved er det muligt at minimere fremkomsten af uønskede tjære pro- dukter, idet biomassen udsættes for høj varme i kort tid. Der gennemfø- res således en kortvarig forgasningsproces sammenlignet med forgas- ningsprocessen i hidtil kendte pyrolyseanlæg. Forsøg har vist, at det er muligt at producere en gas med en høj brænd- værdi. Faktisk er der målt værdier (20 MJ/m?3), der er mere end fire gan- ge større end værdierne for konventionelle anlæg (4,5 MJ/m).

Endeligt gør opfindelsen det muligt at fremstille et pyrolyseanlæg, der muliggør en forbedret styring af pyrolyseprocessen. Reaktoren udmær- ker sig ved at kunne startes og stoppes på en fleksibel måde. Da for- gasningen af biomasse i reaktionskanalen sker, når iltindholdet i reakti- onskanalen holdes på et lavt niveau samtidig med, at temperaturen i re-

DK 180863 B1 aktionskanalen er tilpas høj, er det muligt at stoppe produktionen af py- rolysegas meget hurtigt ved at indstille indføringen af biomasse. Pyrolyseanlægget ifølge opfindelsen er indrettet til fremstilling af pyroly- 5 segas ud fra biomasse som f.eks. halm, træflis, husdyrgødning, energi- afgrøder eller andre produkter, der indeholder kulstof og brint. Reaktoren omfatter en eller flere reaktionskanaler anbragt i termisk for- bindelse med mindst én opvarmningskreds, der er indrettet til at opvar- me reaktionskanalerne til en temperatur, der er tilstrækkelig høj til at for- gasse biomassen. I en foretrukket udførelsesform omfatter reaktoren en enkelt reaktions- kanal anbragt i termisk forbindelse med mindst én opvarmningskreds.

I en udførelsesform omfatter reaktoren mange reaktionskanaler, der hver især er anbragt i termisk forbindelse med en eller flere opvarmnings- kredse.

Reaktoren omfatter et indføringsafsnit indrettet til at indføre biomassen i den mindste ene reaktionskanal. Det foretrækkes, at indføringsafsnittet er indrettet til at begrænse tilførsel af ilt, således at iltkoncentrationen i den gas, der føres ind i den mindste ene reaktionskanal er væsentligt la- vere end iltkoncentrationen i atmosfærisk luft.

Pyrolyseanlægget omfatter en gasaccelerator indrettet til at tilvejebringe en gasstrømningshastighed, der er i stand til at blæse biomassen rundt i reaktionskanalerne.

Fordeling af biomasse i den mindste ene reaktionskanal kan tilvejebrin- ges under anvendelse af en blæser (f.eks. en elektrisk blæser, hvor mo-

DK 180863 B1 6 toren er udstyret med en frekvensomformer). Gasacceleratoren kan så- ledes være en blæser.

Gasacceleratoren kan udgøres af en mekanisk anordning, der f.eks. om- fatter en vifte.

Det kan være en fordel, at opvarmningskredsen er indrettet til at gen- nemføre opvarmning ved hjælp af gasafbrænding.

I en udførelsesform er opvarmningskredsen indrettet til at gennemføre opvarmning ved hjælp af afbrænding af pyrolysegas produceret ved hjælp af pyrolyseanlægget.

Det kan være en fordel, at pyrolyseanlægget omfatter en iltminimerings- anordning, der er i fluidkommunikation med indføringsafsnittet, hvor ilt- minimeringsanordningen er indrettet til at holde iltkoncentrationen af den luft, der sammen med biomassen føres ind i den mindst ene reaktions- kanal via indføringsafsnittet under et prædefineret niveau.

Hermed er det muligt at sikre, at iltkoncentrationen i reaktionskanalerne forbliver inden for det ønskede område.

Det kan være fordelagtigt, at iltminimeringsanordningen er i fluidkommu- nikation med et rør, som modtager røggas fra opvarmningskredsen.

Herved udnyttes røggassen fra opvarmningskredsen til iltreguleringen. Det kan være en fordel, at iltminimeringsanordningen er forbundet til el- ler integreret i et indføringssystem, som er indrettet til at indføre biomas- se ind i reaktionskanalerne, hvor indføringssystemet omfatter: - — en silo til modtagelse, opbevaring og videregivelse af biomasse, - en doseringssnekke roterbart monteret i en snekkekanal og

DK 180863 B1 7 - — en indføringssnekke roterbart monteret i en snekkekanal, hvor indføringssystemet er tryksat af iltminimeringsanordningen.

Herved er det muligt at holde iltkoncentrationen i den mindst ene reakti- onskanal på så et lavt niveau som muligt, når biomassen føres ind i den mindst ene reaktionskanal. Hermed sikres optimale forhold for dannelse af pyrolysegas.

Det kan være en fordel, at der i den mindst ene reaktionskanal er tilveje- bragt et eller flere udklemningsafsnit, der er indrettet til at lede pyrolyse- gas ud af den mindst ene reaktionskanal via udklemning (når gastrykket overstiger et prædefineret niveau).

Det kan være fordelagtigt, at gasacceleratoren er en blæser, der er an- bragt og indrettet til at tilvejebringe et gasstrømningshastighed, der er i stand til at føre biomassen rundt i den mindst ene reaktionskanal.

I en udførelsesform omfatter reaktoren flere reaktionskanaler, hvor hver reaktionskanal er placeret i en varmeveksler, der er anbragt i termisk kontakt med og derfor varmeveksler med en eller flere omkringliggende varmekredse. Herved er det muligt at minimere varmetab til omgivelser- ne og samtidig tilvejebringe et stort reaktionsrumfang.

I en udførelsesform omfatter pyrolyseanlægget en kulstofseparator, der er forbundet til reaktoren på en sådan måde, at pyrolysegas, der dannes i reaktoren, ledes over i kulstofseparatoren, hvor kulstofseparatoren om- fatter et udtag til udtagning af pyrolysegas via udklemning.

Det kan være en fordel, at blæseren er forbundet til kulstofseparatoren på en sådan måde, at blæseren modtager pyrolysegas, der er dannet i

DK 180863 B1 8 reaktoren, og at blæseren er anbragt og indrettet til at recirkulere pyroly- segassen i reaktoren. I en udførelsesform omfatter pyrolyseanlægget en forvarmer, der er an- bragt mellem blæseren og reaktoren, hvor forvarmeren er indrettet til at modtage gas fra blæseren og opvarme gassen, inden gassen genindfø- res i reaktoren. Herved er det muligt at sikre, at gassen genindføres i reaktoren med den ønskede temperatur, således at pyrolyseprocessen kan optimeres. Det kan være fordelagtigt, at pyrolyseanlægget omfatter et varmeappa- rat, der er anbragt i termisk kontakt med forvarmeren. Hermed er det muligt at initiere og kontrollere forvarmeren.

I en udførelsesform er varmeapparatet elektrisk opvarmet. I en udførelsesform er varmeapparatet opvarmet ved hjælp af brænds- ler.

Det kan være en fordel, at blæseren er forbundet til den øvre del af kul- stofseparatoren. I en foretrukket udførelsesform er der i den nedre del af kulstofseparato- ren tilvejebragt et kulstofudtag. Hermed er det muligt at udtage kulstof på en enkel og pålidelig måde. Det kan være en fordel, at pyrolyseanlægget omfatter en kontrolenhed, der er forbundet til og indrettet til at regulere blæseren, hvor kontrolen- heden via en forbindelse er forbundet til én reguleringsenhed, der er ind- rettet til at regulere temperaturen af forvarmeren. Hermed er det muligt

DK 180863 B1 9 at sikre de mest optimale driftsbetingelser. Pyrolyseprocessen kan såle- des optimeres. Det kan være fordelagtigt, at kontrolenheden er forbundet til en tempera- tursensor, der er anbragt og indrettet til at måle mindst én temperatur i reaktoren. Hermed er det muligt at sikre, at reaktortemperaturen ligger i det ønskede temperaturområde. Det kan være en fordel, at pyrolyseanlægget omfatter en temperaturre- guleringsenhed, indrettet til at fastholde gassens temperatur i reaktoren inden for et på forhånd defineret område mellem en prædefineret nedre temperatur (T1) og en højere prædefineret øvre temperatur (T2). Hermed er det muligt at sikre de mest optimale driftsbetingelser. Pyrolyseproces- sen kan således optimeres.

Det kan være fordelagtigt, at pyrolysekammeret omfatter mindst en flow- sensor anbragt til at måle et flow i reaktoren. Det kan være fordelagtigt, at pyrolysekammeret omfatter mindst en tryk- differenssensor anbragt til at måle et differenstryk i reaktoren. Det kan være en fordel, at den termiske energi fra røggas fra opvarm- ningskredsen via varmeveksling anvendes til opvarmning af luft, der ind- blæses i opvarmningskredsen. Dette kan med fordel ske under anven- delse af en gasvarmeveksler. Herved er det muligt at øge systemets energieffektivitet. Det kan være en fordel, at den termiske energi fra den dannede pyroly- segas, der udklemmes fra reaktoren via varmeveksling anvendes til op- varmning af den biomasse, der indføres i den mindste ene reaktionska- nal. Dette kan med fordel ske under anvendelse af en kappe, der omgi-

DK 180863 B1 10 ver en snekke indrettet til at føre biomasse ind i reaktoren. | en udførel- sesform er denne kappe en dobbeltkappe (en kappe med to parallelle lag, hvorigennem pyrolysegassen strømmer).

I en udførelsesform er der i varmekredsen tilvejebragt flere dyser, hvor hver dyse er indrettet til at indføre gas til varmekredsen. Herved er det muligt at styre dels mængden af gas, der føres ind i varmekredsen og dels fordelingen af gassen (dvs. hvor gassen indføres).

I en foretrukket udførelsesform er dyserne anbragt på en sådan måde, at gassen der via dyserne indføres i varmekredsen fordeles jævnt langs varmekredsen. Dette kan tilvejebringes ved at placere dyserne ved en række indføringsområder langs varmekredsen.

Ved at anvende et flertal af individuelt adskilte dyser til at indføre gas i varmekredsen er det muligt at undgå lokal overophedning (hot spots) i varmekredsen.

I en udførelsesform er dyserne anbragt således, at der er en indbyrdes afstand mellem nabodyser på 50-200 cm.

I en udførelsesform er alle dyserne indrettet til at indføre gas samtidigt. | en udførelsesform er alle dyserne indrettet til at indføre gas med samme flow (indføringshastig).

Det kan være fordelagtigt, at dyserne indfører pyrolysegas, som er pro- duceret i reaktionskanalen.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er en fremgangsmåde til fremstil- ling af pyrolysegas under anvendelse af et pyrolyseanlæg omfattende en reaktor til fremstilling af pyrolysegas ud fra biomasse, hvor reaktoren

DK 180863 B1 11 omfatter mindst én reaktionskanal anbragt i termisk forbindelse med mindst en opvarmningskreds, der er indrettet til at opvarme den mindst ene reaktionskanal til en temperatur, der er tilstrækkelig høj til at forgas- se biomassen, hvor reaktoren omfatter et indføringsafsnit indrettet til at indføre biomassen i den mindst ene reaktionskanal, hvor fremgangsmå- den omfatter et trin, hvor der tilvejebringes en gasstrømning, der fører biomassen rundt i den mindst ene reaktionskanal. Herved er det muligt at tilvejebringe en fremgangsmåde, der gør det mu- ligt at minimere fremkomsten af uønskede tjæreprodukter, idet biomas- sen udsættes for høj varme i kort tid. Der gennemføres således en kort- varig forgasningsproces sammenlignet med forgasningsprocessen i hidtil kendte pyrolyseanlæg.

Det kan være en fordel, at gasstrømningen tilvejebringes under anven- delse af en blæser, der er anbragt i den mindst ene reaktionskanal. Hermed er det muligt at regulere gasstrømningshastigheden på en enkel og pålidelig måde.

Det er vigtigt at understrege, at gasstrømningen, der fører biomassen rundt i den mindst ene reaktionskanal sikrer, at biomassen fordeles, så- ledes at den ikke (som det er tilfældet i konventionelle anlæg) ligger i bunker, der resultere i, at dele af biomassen isolerer for den underlig- gende biomasse.

Gasstrømningen sikrer endvidere, at der sker en recirkulering af den py- rolysegas, der dannes i den mindst ene reaktionskanal. Herved er det muligt at opretholde en proces, hvor pyrolysegassen recirkuleres i den mindst ene reaktionskanal. Der sker dog en udklemning af pyrolysegas, når gastrykket i den mindst ene reaktionskanal overstiger et prædefine- ret niveau.

DK 180863 B1 12 Ved at anvende en blæser til at tilvejebringe gasstrømningen, er det mu- ligt at udnytte blæseren som en aktiv opvarmningskilde, således at den elektriske energi, der af blæseren omsættes til mekanisk arbejde efter- følgende omsættes til varme. Varmen opstår, når gassens strømnings- hastighed reduceres som følge af friktion.

Det kan være fordelagtigt, at biomassen føres rundt i den mindst ene re- aktionskanal i reaktoren ved hjælp af en bæregas, der produceres i den mindst ene reaktionskanal, hvor bæregassen recirkuleres i den mindst ene reaktionskanal. Hermed er det muligt at lade pyrolysegasen produ- ceret i den mindst ene reaktionskanal recirkulere og samtidig benytte py- rolysegassen som bæregas, der fører biomassen rundt i den mindst ene reaktionskanal.

Det kan være fordelagtigt, at temperaturen af bæregassen holdes inden for et prædefineret temperaturområde.

Det foretrækkes, at temperaturen af bæregassen øges i et afsnit af den mindst ene reaktionskanal under recirkulation af bæregassen. Herved er det muligt at sikre, at temperaturen af bæregassen er tilstrækkelig stor til, at biomasse, der føres ind i den mindst ene reaktionskanal forgasses hurtigst muligt.

Det foretrækkes, at iltkoncentrationen af den gas, der føres ind i indfø- ringsafsnittet holdes så lavt som muligt og under et prædefineret niveau, der er lavere end iltkoncentrationen af atmosfærisk luft.

Det kan være en fordel, at bæregassen recirkuleres i reaktoren, og at temperaturen af bæregassen holdes inden for et prædefineret tempera- turområde.

DK 180863 B1 13 Det kan være fordelagtigt, at bæregassen recirkuleres i reaktoren ved hjælp af en blæser.

Hermed er det muligt at styre flowet hurtigt og præ- cist.

Blæseren kan f.eks. være forsynet med en permanentmagnetmotor og en frekvensomformer. | en udførelsesform tilvejebringes forvarmningen af bæregassen ved hjælp af en forvarmer, der er anbragt mellem blæseren og reaktoren, hvor forvarmeren er indrettet til at modtage gas fra blæseren og opvar- me gassen, inden gassen føres ind i reaktoren.

Herved er det muligt at sikre, at gassen recirkuleres i reaktoren med den ønskede temperatur, således at pyrolyseprocessen kan optimeres.

Det kan være en fordel at forvarmeren opvarmes via et varmeapparat, der er anbragt i termisk kontakt med forvarmeren.

Det kan være fordelagtigt, at gas fra den øvre del af kulstofseparatoren blæses ind i reaktoren.

Hermed sikres det, at indholdet af kulstof, der re- cirkuleres i reaktoren, minimeres.

Det kan være en fordel, at temperaturen af forvarmeren reguleres ved hjælp af en kontrolenhed, der er forbundet til og indrettet til at regulere blæseren, hvor kontrolenheden via en forbindelse er forbundet til en re- guleringsenhed, der er indrettet til at regulere temperaturen af forvarme- ren.

Det kan være fordelagtigt, at temperaturen af forvarmeren reguleres un- der anvendelse af en temperatursensor, der er anbragt og indrettet til at måle mindst en temperatur i reaktoren.

DK 180863 B1 14 Det kan være en fordel, at der anvendes en temperaturreguleringsenhed til at fastholde temperaturen af gassen i reaktoren inden for et på for- hånd defineret område mellem en prædefineret nedre temperatur og en højere prædefineret øvre temperatur.

I en udførelsesform indføres gas til varmekredsen ved hjælp af flere dy- ser, der er anbragt og indrettet til at indføre gas i varmekredsen. Herved er det muligt at styre dels mængden af gas, der føres ind i var- mekredsen og dels fordelingen af gassen (dvs. hvor gassen indføres). I en foretrukket udførelsesform indføres gassen til varmekredsen under anvendelse af flere dyser, hvor dyserne er anbragt på en sådan måde, at gassen der via dyserne indføres i varmekredsen fordeles jævnt langs varmekredsen. Dette kan tilvejebringes ved at placere dyserne ved en række indføringsområder langs varmekredsen. Figurbeskrivelse Opfindelsen vil i det følgende blive forklaret under henvisning til den medfølgende tegning, hvor Fig. 1 viser en skematisk tværsnitsvisning af en reaktor ifølge opfin- delsen, Fig. 2 viser et nærbillede af en del af en reaktor svarende til den i Fig. 1 viste reaktor, Fig. 3 viser en skematisk visning af en reaktor ifølge opfindelsen, Fig. 4 viser en skematisk illustration af en enhed til indføring af bio- masse ifølge opfindelsen og Fig. 5 viser en skematisk illustration af et filtersystem til udtag og se- parering af biochar ifølge opfindelsen.

DK 180863 B1 15 Detaljeret beskrivelse Indledningsvis skal det bemærkes, at den vedhæftede tegning alene illu- strerer ikke-begrænsende udførelsesformer.

En række andre udførelses- former vil være mulige inden for omfanget af den foreliggende opfindel- se. | det følgende vil tilsvarende eller identiske elementer i de forskellige udførelsesformer betegnes med samme henvisningsbetegnelse.

Fig. 1 viser en skematisk illustration af en reaktor 2 ifølge opfindelsen.

Reaktoren 2 omfatter en reaktionskanal 3, der er placeret i en varme- veksler 4, der varmeveksler med den omkringliggende varmekreds 18. Det understreges, at Fig. 1 er en skematisk visning, og at reaktoren 2 i praksis kan omfatte mange lag af reaktionskanaler 3, der omgives af omkringliggende varmekredse 18. | en foretrukket udførelsesform omfat- ter reaktoren 2 adskillige lag af reaktionskanaler 3 og varmekredse 18 tilvejebragt på en måde, hvor størstedelen af reaktionskanaler 3 er om- givet af varmekredse 18 med henblik på at minimere varmetab til omgi- velserne og samtidig tilvejebringe et stort reaktionsrumfang.

I en udførelsesform omfatter reaktoren 2 kun én sammenhængende re- aktionskanal 3. I modsætning til de hidtil kendte pyrolyseanlæg føres der findelt biomas- se 30 ind i reaktorens reaktionskanal 3 i et afsnit, der indeholder en bæ- regas, der recirkuleres gennem reaktionskanalen 3. Bæregassen vil i praksis være den pyrolysegas, der danne i reaktionskanalen 3. I en fore- trukket udførelsesform recirkuleres bæregassen, som forlader reaktions- kanalen 3 via udklemning som følge af den trykstigning, der forekommer i reaktionskanalen 3, når mere og mere biomasse 30 gradvist forgasses.

Indføringen af findelt biomasse 30 kan tilvejebringes ved hjælp af en do- seringssnekke 92' (se Fig. 4). Recirkulationen af bæregassen tilvejebrin-

DK 180863 B1 16 ges ved hjælp af en gasaccelerator, som f.eks. kan udformes som en blæser 20, der er placeret inde i reaktionskanalen 3. Blæseren 20 (se Fig. 3) tilvejebringer en trykgradient og dermed en gasstrømningsha- stighed 11, der dels gør det muligt at opretholde en recirkulation af bæ- regassen og dels sørger for at den findelte biomasse 30 fordeles i reak- torens reaktionskanal 3. Biomassen 30 forgasses og danner pyrolysegas 28 under opholdet i reaktionskanalen 3, som således udgør reaktorens pyrolysekammer.

Reaktoren 2 udmærker sig ved at tilvejebringe en meget hurtig opvarm- ning af biomassen 30 sammenlignet med konventionelle pyrolyseanlæg, hvor biomassen indføres med en snekke og herefter ligger i et relativt tykt lag. Da biomassen i konventionelle anlæg indføres på en måde, hvor der optræder et relativt tykt lag biomasse i reaktorbunden, sker op- varmningen af biomassen ikke på en ensartet måde (da biomassen vir- ker isolerende og derfor er markant koldere midt inde i laget end i den øverste del af laget). På grund af denne temperaturgradient er opvarm- ningstiden endvidere relativt lang sammenlignet med opvarmningstiden i en reaktor 2 ifølge opfindelsen. Kort sagt sker opvarmningen af den fin- delte biomasse 30 mange gange hurtigere og meget mere jævnt i en re- aktor 2 ifølge opfindelsen end i konventionelle pyrolyseanlæg.

I en foretrukket udførelsesform ifølge opfindelsen er varmekredsen 18 opvarmet med gas, der afbrændes i et kontrolleret miljø, hvor iltkoncen- trationen holdes inden for et prædefineret område f.eks. ca. 4%.

I varmekredsen 18 er der tilvejebragt dyser 40, som er indrettet til at ind- føre gas til varmekredsen 18. Herved er det muligt at styre dels mæng- den af gas, der føres ind i varmekredsen 18 og dels fordelingen af gas- sen (dvs. hvor gassen indføres). Det tilstræbes at dyserne 40 er anbragt på en sådan måde, at gassen fordeles jævnt via indføring på en række

DK 180863 B1 17 indføringsområder (svarende til dysernes placering). På denne måde er det muligt at undgå lokal overophedning (hot spots). I en udførelsesform er dyserne 40 anbragt således, at der er en indbyrdes afstand mellem nabodyser 40 på 50-200 cm. I en udførelsesform er alle dyserne 40 ind- rettet til at indføre gas samtidigt. I en udførelsesform er alle dyserne 40 indrettet til at indføre gas med samme flow (indføringshastig). Det kan være fordelagtigt, at dyserne 40 indfører pyrolysegas 28, som er produ- ceret i reaktionskanalen 3.

I venstre side af det viste udsnit af reaktionskanalen 3 optræder en rela- tiv stor koncentration af biomasse 30. | højre side af det viste udsnit af reaktionskanalen 3, er der derimod en mindre koncentration af biomasse 30, mens der til gengæld er en større koncentration af pyrolysegas 28 samt biochar (kulstof) 105. Dette skyldes at biomassen 30 er blevet om- dannet til henholdsvis pyrolysegas 28 samt biochar (kulstof) 105.

Fig. 2 illustrerer et nærbillede (tværsnitsvisning) af en del af en reaktor svarende til den i Fig. 1 viste reaktor. Reaktoren omfatter en varmeveks- ler 4, der er i termisk kontakt med en tilstødende varmekreds 18, der ud- gøres af en kanal, der strækker sig parallelt med varmeveksleren 4. Der er i varmeveksleren 4 tilvejebragt en reaktionskanal 3, hvori der er ind- ført findelt biomasse 30, som forgasses når der er tilvejebragt tilstrække- lig høj temperatur (typisk over 800°C), og iltindholdet samtidigt holdes lavt.

I Fig. 2 er der sket en forgasning af biomassen 30, som således omdan- nes til pyrolysegas 28 i reaktionskanalen 3. Den findelte biomasse 30 fordeles i reaktionskanalen 3 ved hjælp af en blæser 20 (se Fig. 3), som tilvejebringer en strømningshastighed 11 af en størrelse, der sikrer at biomassen 30 fordeles i reaktionskanalen 3. Strømningshastigheden 11 sikrer endvidere, at bæregassen (ved hjælp af hvilken biomassen 30

DK 180863 B1 18 transporteres) recirkuleres i reaktionskanalen 3. Strømningshastigheden 11 vælges på en sådan måde, at den anvendte biomasse 30 kan forde- les i reaktionskanalen 3. Hvis der er tale om f.eks. findelt halm, vil den krævede strømningshastigheden 11 f.eks. være mindre end den strøm- ningshastighed, der kræves til at sikre at findelte biomasse 30 med en væsentlig større densitet (f.eks. fjerkræsgødning) fordeles i reaktionska- nalen 3. I en udførelsesform vælges strømningshastigheden 11 i inter- vallet 10-100 m/s. I en anden udførelsesform vælges strømningsha- stigheden 11 i intervallet 20-60 m/s. I en tredje udførelsesform vælges strømningshastigheden 11 i intervallet 30-50 m/s.

I en foretrukket udførelsesform holdes iltkoncentrationen i reaktionska- nalen 3 lav ved at indblæse røggas (fra den afbrændte gas i varmekred- sen 18) i reaktionskanalen 3. Opvarmningen af varmekredsen 18 kan styres ved at regulere gasstrømningshastigheden 15. Som det er tilfæl- det for reaktoren 2 vist i Fig. 1, er reaktoren i Fig. 2 illustreret skematisk. Det vil således være muligt at udstyre reaktoren med flere reaktionska- naler 3, der omgives af varmekredse 18.

Reaktoren udmærker sig ved at kunne startes og stoppes på en fleksibel måde, da forgasningen af biomasse 30 i reaktionskanalen 3 sker, når ilt- indholdet i reaktionskanalen 3 holdes på et lavt niveau samtidig med at temperaturen i reaktionskanalen 3 er tilpas høj. Det er således muligt at stoppe produktionen af pyrolysegas meget hurtigt ved at indstille indfø- ring af biomasse 30.

I varmekredsen 18 er der, på samme måde som illustreret i Fig. 1, an- bragt flere dyser 40 med en afstand fra hinanden. Dyserne 40 er indret- tet til at indføre gas til varmekredsen for at tilvejebringe en opvarmning.

Anvendelse af dyserne til indføring af gas i varmekredsen 18 gør det muligt at styre både mængden af gas, der føres ind i varmekredsen 18

DK 180863 B1 19 og fordelingen, hvorpå gassen indføres. For at forebygge overophedning af varmekredsen 18 tilstræbes det, at dyserne 40 er anbragt på en så- dan måde, at gassen, der indføres via dyserne, fordeles jævnt langs op- varmningskredsen.

I venstre side af det viste udsnit af reaktionskanalen 3 optræder en stør- re koncentration af biomasse 30 end i den højre del af det viste udsnit af reaktionskanalen 3. I højre side af det viste udsnit af reaktionskanalen 3, er der en større koncentration af pyrolysegas 28 samt biochar (kulstof) 105 end i venstre side af det viste udsnit af reaktionskanalen 3 fordi, biomassen 30 er blevet omdannet til henholdsvis pyrolysegas 28 samt biochar (kulstof) 105. Fig. 3 illustrerer en skematisk visning af en reaktor 2 ifølge opfindelsen. Reaktoren 2 omfatter en varmeveksler 4, der er i termisk kontakt med en varmekreds 18. Der er tale om én sammenhængende varmeveksler 4, selv om den er illustreret som todelt på Fig. 2. | en foretrukket udførel- sesform er varmeveksler 4 samt den omkringliggende varmekreds 18 udformet som beskrevet med reference til Fig. 1 og Fig. 2. Der er såle- des i varmeveksleren 4 tilvejebragt en reaktionskanal 3, der udgør en kreds, hvori det er muligt at tilvejebringe en recirkulation af en bæregas. Bæregassen er den pyrolysegas, der produceres i reaktionskanalen. Reaktoren 2 omfatter et indføringsafsnit 6 til indføring af findelt biomas- se, som f.eks. kan være findelt halm. Indføringen kan med fordel tilveje- bringes under anvendelse af et indføringssystem som vist i Fig. 3. Der er i reaktionskanalen anbragt en luftblæser 20 til recirkulering af bæ- regas samt fordeling af biomassen, der indføres gennem indføringsaf- snittet 6. Før indføringsafsnittet 6 er der tilvejebragt en gasforvarmer 10,

DK 180863 B1 20 som har til opgave at øge temperaturen af bæregassen, der blæses ind i reaktoren 2 ved hjælp af blæseren 20. Den etablerede varmekreds 18 (indikeret med pile) har til opgave at tilfø- re varme til biomassen i reaktionskanalen i varmeveksleren 4. Varmen tilføres varmekredsen 18 ved at recirkulere varm forbrændingsgas med en blæser 8. Der tilsættes endvidere den nødvendige mængde gas og ilt for at opretholde den ønskede varmeproduktion, som kræves for at tilve- jebringe pyrolyseproduktionen i reaktionskanalen.

Alternativt kan man tilsætte den nødvendige mængde gas til den recirku- lerede forbrændingsgas, mens der tilføres ilt trinvist ved hjælp af en for- brændingsluftblæser 14. Den kraftige recirkulation og trinvise forbræn- ding har til formål at øge varmeovergangen og hindre lokal overophed- ning (hotspots) med risiko for gennembrænding af reaktoren 2. Reaktoren 2 omfatter en luftforvarmer 21, der opvarmer luften fra for- brændingsluftblæseren 14. Varmekredsen 18 er forbundet til blæseren 8, der recirkulerer den varme forbrændingsgas. Varmekredsen 18 er endvidere forbundet til luftforvarmeren 21, således at røggassen 12 an- vendes til at opvarme indblæsningsluften via varmeveksling i luftforvar- meren 21. Luftforvarmeren 21 er således udformet som en varmeveks- ler, der tilvejebringer en opvarmning af den luft, der indføres via blæse- ren 14.

Reaktoren 2 kan som option omfatte et varmeapparat 16, der genererer den termiske energi til varmekredsen 18. Varmeapparatet 16 kan op- varme via elektricitet eller via forbrænding af et brændstof (gas, væske eller faststof).

DK 180863 B1 21 Reaktoren 2 omfatter en forvarmer 10, der har til formål at hæve tempe- raturen af den recirkulerede bæregas, der forlader blæseren 20. Herved sikres det, at bæregassens temperatur er tilstrækkelig høj til at pyrolyse- processen kan afstedkomme så snart biomassen er indført i reaktions- kanalen.

Reaktoren 2 omfatter en kulstofseparator 22, hvis øverste del er forbun- det til udgangen af varmeveksleren 4. Kulstofseparatoren 22 omfatter et kulstofudtag 24 og et pyrolysegasudtag til udtagning af pyrolysegas 28. Pyrolysegassen 28 udtages via udklemning gennem pyrolysegasudta- get, der er tilvejebragt i den nederste del af kulstofseparatoren 22. Den dannede pyrolysegas 28 ledes væk via et rørsystem (ikke vist) til rense- proces.

Fra toppen af kulstofseparatoren 22 recirkuleres pyrolysegassen videre til gasforvarmeren 10. Der anbragt en række dyser 40 i varmekredsen 18. Dyserne 40 er an- bragt og indrettet til at kunne indføre gas til varmekredsen 18 på en så- dan måde, at mængden af gas, der føres ind i varmekredsen 18 og for- delingen af gassen i varmekredsen 18 kan ske på en sådan måde, at gassen fordeles jævnt i varmekredsen 18. Dermed er det muligt at und- gå lokal overophedning (hot spots) i varmekredsen 18. Det er endvidere fordelagtigt, at dyserne 40 sikrer, at størrelsen af temperaturgradienter i varmekredsen minimeres.

Fig. 4 illustrerer en skematisk illustration af en enhed til indføring af bio- masse 30 ifølge opfindelsen.

Enheden har til formål at minimere koncen- trationen af ilt, der er tilstede i biomassen 30, der føres ind i reaktoren.

Der er tilvejebragt en silo 97 udstyret med en øvre indgang 104, som under normale forhold holdes lukket med en ventil 103. Denne ventil 103

DK 180863 B1 22 er indrettet til at blive bragt i en åben konfiguration, når der skal påfyldes biomasse 30 i siloen 97. I den nedre del af siloen 97 er der tilvejebragt et udløb, der under normale forhold holdes åben med ventil 102. Denne ventil 102 er indrettet til at lukke for udløbet, når der påfyldes biomasse 30 i siloen 97. Der kan med fordel være anbragt en sensor (ikke vist), der måler mængden af biomasse 30 i siloen 97. Målinger fra denne sensor kan benyttes til styre påfyldning af biomasse 30 i siloen 97.

Til venstre for siloen 97 er der tilvejebragt et indføringssystem til indfø- ring af røggas 98 med lavt iltindhold. Denne røggas 98 kan med fordel stamme fra afbrænding af den gas, som genererer den varme, som op- varmer reaktorens reaktionskanaler via varmeveksling med varmekred- sen. Den første ventil 90 regulerer indføring af røggas 98 til siloen 97. Den anden ventil 90' er en trykreduktionsventil, som sikrer, at siloen 97 tryksættes med et tryk, der ligger inden for et prædefineret område. Der skabes således et (i forhold til omgivelserne) overtryk i siloen 97. Dette overtryk forhindrer atmosfærisk luft i at trænge ind i siloen 97. Det er så- ledes muligt at reducere iltindholdet i siloen 97. Herved minimeres ilt- koncentrationen af den gas, der sammen med biomassen 30 føres ind i reaktionskanalen. Siloens udløb munder ud i en snekkekanal, hvori der er tilvejebragt en doseringssnekke 92°, som drives af en elektrisk motor 100'. Aktiviteten (rotationshastigheden) af doseringssnekken 92' er afgørende for, hvor meget biomasse 30, der doseres. Der er tilvejebragt en lem 99, som åbner, når biomasse 30 føres frem mod lemmen 99. Biomassen 30, der passerer lemmen 99, falder ned i en lavere placeret snekkekanal, hvori der er tilvejebragt en indførings-

DK 180863 B1 23 snekke 92, som drives af en elektrisk motor 100. Aktiviteten af dose- ringssnekken 92' er bestemmende for, hvor meget biomasse 30 der ind- føres i reaktoren (se Fig. 1-3). Indføringssnekken 92 er omgivet af en dobbeltvægget kappe 95, der opvarmes med varm pyrolysegas 28 fra en rørstreng 142, der er gasafgang fra filtersystemet vist i Fig. 5. På denne måde opvarmes snekken 92 og biomassen 30, som snekken 92 fører ind i reaktoren. Opvarmningen af indføringssnekken 92 kan alternativt tilvejebringes med røggas fra gasafbrænding i varmekredsen.

Fig. 5 illustrerer en skematisk visning af et filtersystem til udtag og sepa- rering af biochar ifølge opfindelsen. Filtersystemet omfatter et første filter 106 og et andet filter 106', der hver omfatter filterelementer indrettet til filtrering af kulstof 105. Det kan med fordel anvendes keramiske filtersta- ve. De to filtre 106, 106' er placeret parallelt og munder ud i en snekke- kanal, hvori der er anbragt en snekke 96, som drives af en elektrisk mo- tor 101.

Snekkekanalen munder ud i et transportrør 120, der er forbundet til blæ- seren 124, som blæser kulstof 105 ind i en cyklon 130 via et transportaf- snit 122. Transportafsnittet 122 er forbundet til en køler 126, der med fordel kan være placeret i fri luft. Køleren 126 er illustreret som en rørkø- ler 126, der afkøler den varme kulstof 105 for at forebygge brand. Det er således muligt at tilvejebringe en effektiv køling på en simpel måde.

Køleren 126 er forbundet til cyklonen 130, som er indrettet til at lede kul- stof 105 ned i en kulstofsilo 128, der omfatter en indgang og en udgang, der hver er udstyret med en ventil til åbning og lukning af kulstofsiloen

128. Der er forbundet en rørstreng 132 til kulstofsiloen 128. Til denne rørstreng 132 er der forbundet et system til indføring af røggas 98.

DK 180863 B1 24

Over filtrene 106, 106' er der placeret en gasforsyningsenhed 110, der kan være udformet som en gasbeholder.

Denne gasforsyningsenhed 110 udgør en del af filtersystemets ”backflush-system”, der fungerer ved at indblæse gas oppefra og ned i filtrene 106, 106', hvorved der tilveje-

bringes en rensning af filtrene 106, 106'. Filtersystemets ”backflush- system” omfatter en rørstreng 142 indrettet til at bortlede gas.

Filtersy- stemets ”backflush-system” omfatter yderligere en første ventil 116 til regulering af gasflowet til det første filter 106 samt en anden ventil 116' til regulering af gasflowet til det andet filter 106’.

DK 180863 B1 25 Henvisningstal 2 Reaktor 3 Reaktionskanal 4 Varmeveksler

6 Indføringsafsnit 8 Blæser (forbrændingsrecirkulerings) Forvarmer 11 Strømningshastighed

10 12 Udstødning 14 Blæser (forbrændingsluft) Gasstrømningshastighed 16 Varmeapparat 18 Varmekreds

15 20 Blæser (gasrecirkulering) 21 Varmeveksler 22 Kulstofseparator 24 Kulstofudtag 26 Gas (til renseproces)

28 Pyrolysegas 30 Biomasse (f.eks. halm) 40 Dyse 90, 90' Ventil 92, 92' Snekke

95 Dobbeltvægget kappe 96 Snekke 97 Silo 98 Røggas 99 Lem

100, 100', 101 Motor

DK 180863 B1 26 102 Ventil 103 Ventil 104 Indgang 105 Kulstof 106, 106' Filter 110 Gasforsyningsenhed 116, 116' Ventil 120 Transportrør 122 Transportafsnit 124 Blæser 126 Køler 128 Kulstofsilo 130 Cyklon 132 Rørstreng 142 Rørstreng (gasafgang)

Claims (14)

DK 180863 B1 27 Patentkrav

1. Pyrolyseanlæg omfattende en reaktor (2) til fremstilling af pyrolysegas (28) ud fra biomasse (30), hvor reaktoren (2) omfatter en eller flere reak- tionskanaler (3) anbragt i termisk forbindelse med mindst én opvarm- ningskreds (18), der er indrettet til at opvarme reaktionskanalerne (3) til en temperatur, der er tilstrækkelig høj til at forgasse biomassen (30), hvor reaktoren (2) omfatter et indføringsafsnit (6) indrettet til at indføre biomassen (30) i reaktionskanalerne (3), kendetegnet ved, at pyrolyse- anlægget omfatter en gasaccelerator (20) indrettet til at recirkulere den gas (28), der er til stede i den mindst ene reaktionskanal (3) og tilveje- bringe en gasstrømningshastighed (15), der er i stand til at fordele bio- massen (30) i reaktionskanalen (3).

2. Pyrolyseanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at opvarmningskred- sen (18) er indrettet til at gennemføre opvarmning ved hjælp af gasaf- brænding.

3. Pyrolyseanlæg ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at pyrolysean- lægget omfatter en iltminimeringsanordning (90, 90°, 97), der er i fluid- kommunikation med indføringsafsnittet (6), hvor iltminimeringsanordnin- gen (90, 90°, 97) er indrettet til at holde iltkoncentrationen af den luft, der sammen med biomassen (30) føres ind i den mindst ene reaktionskanal (3) via indføringsafsnittet (6) under et prædefineret niveau.

4. Pyrolyseanlæg ifølge krav 3, kendetegnet ved, at iltminimeringsan- ordningen (90, 90°, 97) er i fluidkommunikation med et rør, som modta- ger røggas fra opvarmningskredsen (18).

DK 180863 B1 28

5. Pyrolyseanlæg ifølge et af kravene 3-4, kendetegnet ved, at iltmini- meringsanordningen (90, 90', 97) er forbundet til eller integreret i et ind- føringssystem (97, 92, 92’), som er indrettet til at indføre biomasse (30) ind i reaktionskanalerne (3), hvor indføringssystemet (97, 92, 92’) omfat- ter: - — en silo (97) til modtagelse, opbevaring og videregivelse af biomasse (30), - en doseringssnekke (92°) roterbart monteret i en snekkekanal og - en indføringssnekke (92') roterbart monteret i en snekkekanal, hvor indføringssystemet (97, 92, 92') kan tryksættes af iltminimeringsan- ordningen (90, 90', 97).

6. Pyrolyseanlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at der i den mindst ene reaktionskanal (3) er tilvejebragt et eller flere ud- klemningsafsnit (26), der er indrettet til lede pyrolysegas (28) ud af via udklemning (når gastrykket overstiger et prædefineret niveau).

7. Pyrolyseanlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at gasacceleratoren (20) er en blæser (20), der er anbragt og indrettet til at tilvejebringe et gasstrømningshastighed (15), der er i stand til at føre biomassen (30) rundt i den mindst ene reaktionskanal (3).

8. Pyrolyseanlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at der i varmekredsen (18) er tilvejebragt flere dyser (40), hvor hver dyse (40) er indrettet til at indføre gas (28) til varmekredsen (18).

9. Fremgangsmåde til fremstilling af pyrolysegas (28) under anvendelse af et pyrolyseanlæg omfattende en reaktor (2) til fremstilling af pyrolyse- gas (28) ud fra biomasse (30), hvor reaktoren (2) omfatter mindst én re- aktionskanal (3) anbragt i termisk forbindelse med mindst én opvarm- ningskreds (18), der er indrettet til at opvarme den mindst ene reaktions-

DK 180863 B1 29 kanal (3) til en temperatur, der er tilstrækkelig høj til at forgasse biomas- sen (30), hvor reaktoren (2) omfatter et indføringsafsnit (6) indrettet til at indføre biomassen (30) i den mindst ene reaktionskanal (3), kendeteg- net ved, at fremgangsmåden omfatter et trin, hvor der tilvejebringes én gasstrømning (15), der fører biomassen (30) rundt i, den mindst ene, re- aktionskanal (3).

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved, at gasstrømnings- hastigheden (15) tilvejebringes under anvendelse af en blæser (20), der er anbragt i den mindst ene reaktionskanal (3).

11. Fremgangsmåde ifølge krav 9 eller 10, kendetegnet ved, at bio- massen (30) føres rundt i reaktoren (2) ved hjælp af en bæregas (28), der produceres i den mindst ene reaktionskanal (3), hvor bæregassen (28) recirkuleres i den mindst ene reaktionskanal (3).

12. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendetegnet ved, at temperaturen af bæregassen holdes inden for et prædefineret temperaturområde.

13. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav 11-12, kendeteg- net ved, at temperaturen af bæregassen (28) øges i et afsnit (10) af den mindst ene reaktionskanal (3) under recirkulation af bæregassen (28).

14. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav 11-13, kendeteg- net ved, at iltkoncentrationen af den gas, der føres ind i indføringsafsnit- tet (6) holdes under et prædefineret niveau, der er lavere end iltkoncen- trationen af atmosfærisk luft.