DK176822B1 - Fremgangsmåde og anlæg til behandling af overgangszonemateriale - Google Patents

Description

DK 176822 B1 i

Teknisk område Nærværende opfindelse vedrører en fremgangsmåde til behandling af biologisk fluidum, 5 Opfindelsens baggrund

Blod består af et antal bestanddele med forskellige egenskaber og anvendelser. Adskillelsen af en enkelt enhed doneret komplet blod i sine bestanddele opnås typisk ved brug af differentiel sedimentation. De vigtigste bestand-10 dele, der således indvindes, er røde blodlegemer eller ery-throcytter, i regelen koncentreret som sammenpakkede røde blodlegemer (PRC, eng. "packed red cells"), en opslæmning af blodplader, i regelen koncentreret i form af blodplade-koncentrat {PC, eng. "platelet concentrate"), samt blodplas-15 ma.

Der findes to hovedmetoder til adskillelse af komplet blod i sine bestanddele. Ifølge én metode centrifugeres det komplette blod til dannelse af en supernatant-PRP-fraktion og en sediment-PRC-fraktion med et mellemliggende overgangs-20 zonemateriale, i almindelighed kendt som den brungule belægning, der indeholder leukocytter, såvel som blodplader, erythrocytter og plasma. PRP-fraktionen adskilles fra den brungule belægning og PRC-fraktionen og centrifugeres til dannelse af en supernatant-plasma-fraktion og en sediment-25 fraktion indeholdende blodplader. Derpå adskilles de to fraktioner, og den blodpladeholdige fraktion behandles til dannelse af PC, dvs. blodpladekoncentrat.

Ifølge en alternativ metode centrifugeres det komplette blod til dannelse af en supernatant-plasma-fraktion (PPP, 30 eng. "platelet-poor plasma") og en sediment PRC-fraktion, med et mellemliggende overgangszonemateriale, den brungule belægning (eng. 11 buf fy coat"), der indeholder flertallet af blodplader såvel som leukocytter, erythrocytter og plasma.

Den brungule belægning adskilles fra supernatant-PPP-frak-35 tionen og sediment-PRC-fraktionen og centrifugeres til dannelse af en supernatant-fraktion indeholdende blodplader 2 DK 176822 B1 og en sediment-fraktion indeholdende erythrocytter. Derpå adskilles supernatant-fraktionen, der indeholder blodplader, fra sediment-fraktionen og behandles til dannelse af PC, dvs. blodpladekoncentrat.

S Ulemper ved begge disse metoder omfatter risikoen for forurening med erythrocytter og/eller leukocytter. Hvad forureningen med erythrocytter angår, er tilstedeværelsen af disse i visse blodbestanddele (f.eks. i blodpladekoncentrat) så uønsket, at den tekniker, der styrer blodbe-10 handlingsudstyret under adskillelsen af bestanddelene, typisk overvåger processen til stadighed og sammenklemmer forbindelsesslangen mellem blodposerne, når, ifølge hans bedømmelse, der er blevet overført så meget fluidum som muligt uden at tillade erythrocytter at passere i den nedstrøms belig-15 gende satellitpose. Denne operation kræver meget arbejde og tid.

Forurening med erythrocytter frembyder et yderligere dilemma. Eftersom blodplader og plasma er værdifulde, kan blodbank-personalet forsøge at udpresse mere af PRP-frak-20 tionen eller supernatant-fraktionen med sit indhold af blodplader ind i satellitposen, inden strømmen fra samleposen afbrydes. Dette virker imod hensigten, eftersom det udpressede fluidum i satellitposen kan blive forurenet med erythrocytter, så at det kan blive nødvendigt at kassere eller 25 gen-centrifugere det udpressede fluidum, hvad der både forøger driftsomkostningerne og kræver meget arbejde. Som følge heraf kan blodbank-personale for tidligt afbryde strømmen af det blodpladeholdige fluidum, inden alt er blevet udpresset .

30 De ovenfor beskrevne metoder til adskillelse af kom plet blod i sine bestanddele kan også frembringe bestanddele, der er forurenet med leukocytter. Det er ønskeligt at formindske leukocyt-koncentrationen i hver blodbestanddel med mindst 70%, eftersom tilstedeværelsen af leukocytter kan 35 have en uheldig virkning på fraktionernes lagerlevetid og-/eller frembringe uønskede virkninger, når fraktionerne 3 DK 176822 B1 indgives i en patient ved en transfusion.

I betragtning af disse problemer kan det være vanskeligt at undgå forurening med erythrocytter og leukocytter samtidigt med, at udbyttet af de forskellige blodbestanddele 5 i overgangszonematerialet eller den brungule belægning gøres så stort som muligt. F.eks.: eftersom det kan være vanskeligt nemt og effektivt at adskille blodpladerne, plasmaet og erythrocytterne og befri dem for leukocytter, kan det være nødvendigt at kassere den brungule belægning helt eller 10 delvis, hvad der medfører formindsket udbytte af værdifulde blodbestanddele, såsom plasma og blodplader.

Tabet af blodplader er især betydningsfuldt, eftersom den kasserede del kan omfatte de mest ønskelige blodplader, dvs. de nydannede blodplader. Disse blodplader er større, 15 og antages i almindelighed at være mere aktive. Eftersom de yngre blodplader er større, er de under centrifugering tilbøjelige til at bundfældes hurtigere, så at de kan koncentreres som ifølge en af de beskrevne metoder i bunden af PRP-fraktionen og i den brungule belægning. Eftersom dele af 20 det blodpladeholdige fluidum enten kan være behandlet som del af erythrocytterne eller kasseres, vil dette derfor repræsentere et betydeligt tab af de mere ønskværdige blodplader .

F.eks. kan den brungule belægning blive kasseret 25 efter udpresning af PRP- og PRC-lagene, eller den kan blive behandlet sammen med PRC-laget. På lignende måde kan, efter dannelsen af en brungul belægning mellem PPP- og PRC-lagene, den brungule belægnings nederste del blive behandlet sammen med PRC-laget, eller også kan den brungule belægning udpres-30 ses ufuldstændigt for at forhindre erythrocyt-forurening af blodpladerne. Yderligere kan den nederste del af supematant-fraktionen, der indeholder blodplader, blive ufuldstændigt udpresset for at undgå erythrocyt-forurening fra sediment-fraktionen, og dette kan formindske udbyttet af blodplader-35 ne.

Disse problemer bliver større, når større rumfang 4 DK 176822 B1 (f.eks. flere enheder) af blodbestanddele sammenføres eller behandles, eftersom noget af fluidet kan blive fanget eller tilbageholdt i de individuelle samle- og behandlings-aggregater. Kollektivt set vil det lille kvantum, der er gået 5 tabt i et individuelt aggregat, repræsentere et betydeligt tab, dersom det særdeles værdifulde fluidum ikke kan genvindes ,

Yderligere kan behandling af blod med henblik på tilvejebringelse af bl odbe s tanddele føre til tilstedeværelsen 10 af gas eller luft, navnlig oxygen, i blodbestanddelene eller i opbevaringsbeholderen. Dette kan føre til en kvalitetsforringelse i blodbestanddelene og kan forkorte deres lagerlevetid. Ydermere kan tilstedeværelsen af luft eller gas i satellitposen udgøre en risiko for en patient, der modtager 15 en blodbestanddel ved transfusion.

De tidligere beskrevne metoder afspejler derfor et stort set utilfredsstillende kompromis mellem på den ene side det presserende behov for at opnå et størst muligt udbytte af de historisk værdifulde blodbestanddele, såsom 20 PC, plasma og erythrocytter, fra portioner af komplet blod, og på den anden side behovet for at gøre dette med mindst mulig anstrengelse og omkostninger.

Der foreligger således et behov for en fremgangsmåde og et anlæg, hvormed de ovenfor beskrevne problemer kan 25 afbødes samtidigt med opnåelsen af størst mulig renhed og et højere udbytte af blodbestanddele af høj kvalitet. Der foreligger også et behov for at gøre tilstedeværelsen af gas mindst muligt. Det er navnlig et presserende behov for et anlæg og en fremgangsmåde, der kan anvendes nemt til 30 genvinding og behandling af overgangszonematerialet eller den brungule belægning, hvormed der kan opnås et størst muligt udbytte og en mindst mulig tilstedeværelse af gas under frembringelse af en større andel af levedygtige og fysiologisk aktive blodplader.

35 Der foreligger også et presserende behov for en frem gangsmåde og et anlæg til på effektiv måde at kombinere 5 DK 176822 B1 eller sammenføre blodbestanddele, såsom overgangszonematerialet eller den brungule belægning, hvormed en størst mulig mængde af fluidet kan genvindes. Der foreligger yderligere et behov for en fremgangsmåde og et anlæg til at kombinere 5 eller sammenføre og gøre tilstedeværelsen af gas mindst mulig.

Ydermere foreligger der også et behov for en fremgangsmåde og et anlæg, der formindsker operatørens engagement, f.eks. ved at nedsætte tempoet for eller endda afbryde 10 behandlingen af blod eller blodbestanddele med henblik på at gøre forureningen af den ønskede blodbestanddel mindst mulig eller forhindre den.

USA-patentskrift nr. 5.102.407 omtaler ikke, at super-natantlaget bringes til at passere gennem et porøst erythro-15 cyt-barrieremedium eller et porøst erythrocyt-barriererne-dium/leukocyt-fjernelsesmedium. Derimod omtaler USA-patent-skrift nr. 5.102.407 udpresning af blodpladekoncentrat gennem et leukocytfilter (f.eks. som vist i USA-patent nr. 4.810.378 udstedt til Carmen m.fl.), som specifikt tillader erythro-20 cytter at passere. Følgelig lykkes det ikke ved fremgangsmåderne ifølge USA-patentskrift nr. 5.102.407 effektivt at maksimere det fra overgangszonen opnåede udbytte af blodplader under samtidig minimering af passagen af erythro-cytter over i det blodpladeholdige flydende produkt. Desuden 25 er fremgangsmåderne ifølge USA-patentskrift nr. 5.102.407 tidskrævende, idet de kræver nøje overvågning af adskillelsesprocessen for at minimere passagen af erythrocytter over i det blodpladeholdige flydende produkt. Fremgangsmåderne ifølge USA-patentskrift nr. 5.102.407 kan tillade flere 30 erythrocytter at passere igennem og forurene det udpressede fluidum, hvis blodbank-personalet prøver at udpresse mere af det blodpladeholdige fluidum, og omvendt kan blodbankpersonalet standse strømmen af blodpladeholdigt fluidum for tidligt, hvorved udbyttet af blodplader forringes.

35 Ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende-opfindelse adskilles supernatantlaget fra sediment-laget ved at passere 6 DK 176822 B1 gennem et porøst erythrocyt-barrieremedium eller et porøst erythrocyt-barrieremedium/leukocyt-fjernelsesmedium. Herved undgås, at blodbank-personalet prøver at udpresse for meget af det blodpladeholdige fluidum eller standser strømmen af 5 blodpladeholdigt fluidum for tidligt, hvorved udbyttet af blodplader forringes. Således opnås et maksimalt udbytte af blodplader med et minimalt indhold af erythrocytter.

Forklaring af opfindelsen 10 Nærværende opfindelse vedrører således en fremgangs måde til behandling af et biologisk fluidum til at adskille mindst én fraktion fra det biologiske fluidum. Det biologiske fluidum kan behandles til dannelse af et supernatant-lag og et sedimentlag med et overgangszonemateriale eller en brungul 15 belægning beliggende derimellem. Overgangszonematerialet eller den brungule belægning kan behandles til dannelse af supernatant-lag indeholdende blodplader og et sediment-lag indeholdende erythrocytter (røde blodlegemer), og det blod-plade-holdige lag kan adskilles fra det erythrocyt-holdige 20 lag. Gas kan udskilles fra en beholder og/eller et lag eller en fraktion. Ved hjælp af fremgangsmåderne og anlæggene ifølge nærværende opfindelse kan det være muligt at genvinde en større andel unge, levedygtige og fysiologisk aktive blodplader.

2 5 Ved fremgangsmåden ifølge nærværende opfindelse kombi neres flere enheder eller portioner af overgangs zonemateriale eller brungul belægning i en enkelt beholder.

Under forklaringen af nærværende opfindelse anvendes følgende betegnelser som defineret nedenfor, 30 (A) Biologisk fluidum: Biologisk fluidum omfatter et hvilket som helst behandlet eller ubehandlet fluidum, der er tilknyttet levende organismer, navnlig blod, herunder komplet blod, varmt eller koldt blod, lagret eller frisk blod; behandlet blod, såsom blod fortyndet med en fysiologisk 35 opløsning, herunder bl,a, fysiologisk saltopløsning, næringsopløsninger og/eller koagulationshæmmende opløsninger; en 7 DK 176822 B1 eller flere blodbestanddele, såsom blodpladekoncentrat (PC), blodplade-ris plasma (PRP), blodpladefrit plasma, blodplade--fattigt plasma (PPP), plasma, sammenpakkede erythrocytter (PRC), overgangszonemateriale, brungul belægning; analoge 5 blodprodukter deriveret fra blod eller en blodbestanddel eller fra benmarv; erythrocytter udskilt fra plasma og gen-opslæmmet i fysiologisk fluidum; samt blodplader udskilt fra plasma og gen-opslæmmet i fysiologisk fluidum. Det biologiske fluidum kan omfatte leukocytter, eller det kan belt) handles for at fjerne leukocytter. I nærværende sammenhæng henviser betegnelsen "biologisk fluidum" til de ovenfor beskrevne komponenter og lignende blodprodukter, der er opnået på andre måder eller ved andre midler og med lignende egenskaber.

15 En "enhed" er det kvantum biologisk fluidum, der fås fra en donor eller er udvundet fra en enhed komplet blod.

Det kan også betyde det kvantum, der er aftappet under en enkelt donation. Typisk vil en enheds rumfang variere, idet kvantummet er forskelligt fra den ene patient til den næste 20 og fra den ene donation til den næste. Et antal enheder af nogle blodbestanddele, navnlig blodplader, og overgangszonematerialer eller brungul belægning kan sammenføres eller kombineres, typisk ved at kombinere fire eller flere enheder.

(B) Overgangszonemateriale eller brungul belægning: 25 Overgangszonemateriale eller brungul belægning omfatter et erythrocytholdigt materiale, der udfylder mellemrummet mellem supernatant-fraktionen, der er fattig på celler, og sediment--fraktionen, der er rig på celler, fra separeret biologisk fluidum. Når det her angives, at mellemrummet mellem super-30 natant-sediment-lagene er udfyldt, omfatter dette en nederste del af supernatant-laget og en øverste del af sediment-laget, såvel som det mellemliggende materiale. Typisk indeholder overgangszonematerialet eller den brungule belægning leukocytter. Fortrinsvis kan overgangszonematerialet· eller den 35 brungule belægning omfatte en stor andel yngre, mere aktive blodplader.

8 DK 176822 B1

Overgangszonematerialet eller den brungule belægning kan dannes ved en hvilken som helst metode, hvormed blodbe-standdele eller -fraktioner kan separeres; f.eks. kan den brungule belægning dannes ved separationsmetoder, der er 5 baseret på specifik vægt og/eller molekylvægt, f.eks. sedimentering eller helst centrifugering. Overgangszonematerialet eller den brungule belægning kan dannes ved hjælp af en hvilken som helst centrifugeringsmetode, herunder “blød" eller "hård" centrifugering. Det er hensigten, at nærværende 10 opfindelse ikke skal være begrænset af den proces, hvormed overgangszonematerialet eller den brungule belægning dannes.

{C) Porøst medium: henviser til mindst én porøs struktur, hvorigennem et biologisk fluidum passerer. Det porøse medium til brug med biologiske fluider kan være dannet af 15 hvilke som helst naturlige eller syntetiske fibre eller af en porøs eller gennemtrængelig membran {eller af andre materialer med lignende overfladeareal og porestørrelse eller porediameter), der er foreneligt med biologiske fluidum (f.eks. blod eller en blodbestanddel) . Fibrenes eller membra-20 nens overflade kan være u-modificeret eller kan modificeres med henblik på opnåelse af en ønsket egenskab. F.eks. kan mediet underkastes gas-plasma-behandling, der f.eks. kan have til formål at nedsætte vedhæftning af blodplader.

Selv om det porøse medium kan forblive ubehandlet, 25 bliver fibrene eller membranen fortrinsvis behandlet med henblik på at formindske eller forhindre blodpladernes vedhæftning til mediet. En hvilken som helst behandling, der formindsker eller forhindrer vedhæftning af blodplader, er omfattet af nærværende opfindelses rammer. F.eks. kan fibrene 30 være overflade-modificeret som beskrevet i US-patentskrifter nr. 4.880.548, 5.100.564 og 5.152.905 med henblik på at forøge den kritiske befugtnings-overfladespænding (CWST, eng. "critical wetting surface tension") for fibrene og formindske disses tilbøjelighed til at hæfte til blodplader-35 ne. Defineret som CWST er et foretrukket interval for denne parameter for et porøst medium ifølge opfindelsen over ca.

9 DK 176822 B1 70 dyn/cm, typisk mellem ca. 70 dyn/cm og ca. 115 dyn/cm.

Et mere foretrukket interval ligger mellem ca. 90 og ca.

100 dyn/cm, og en endnu mere foretrukket interval ligger mellem ca. 93 og ca. 97 dyn/cm.

5 Et foretrukket interval for zeta-potentialet (ved plasma-pH-værdi (7,3)) er mellem ca. -3 og ca. -30 millivolt, idet et interval på mellem ca. -7 og ca. -20 millivolt foretrækkes mere, og et interval mellem ca. -10 og ca. -14 millivolt foretrækkes endnu mere.

10 Det porøse medium kan være forud formet, bestå af flere lag og/eller være behandlet for at modificere fiberoverfladerne enten før eller efter dannelsen af fiberoplægget. Det porøse medium kan omfatte mindst ét for-filterelement eller -lag og/eller et filter-element eller -lag.

15 Det porøse medium kan endvidere omfatte mindst ét element eller lag med henblik på tilvejebringelse af støtte, bedre afdræning og/eller forbedrede strømningsegenskaber, såsom en mere ensartet strømningsfordeling. Det porøse medium kan være formet på en hvilken som helst egnet måde, såsom i 20 form af en flad plade, en sammensætning af to eller flere lag, en bølget plade, en bane, en fibermåtte, et dybdefilter eller en membran, selv om det er hensigten, at opfindelsen ikke bør begrænses heraf. Det porøse medium kan være anbragt i et hus til dannelse af et filteraggregat.

25 (D) Tomrumsrumfang er det samlede rumfang af samtlige porer i et porøst medium. I det følgende udtrykkes tomrums-rumfanget som en procent af det porøse mediums tilsyneladende rumfang.

(E) Omregning af specifik vægt under anvendelse af 30 andre fibre end PBT: I den følgende forklaring anvendes betegnelsen "specifik vægt" eller "densitet", og de værdier for denne parameter, der er nævnt for det porøse medium, er baseret på anvendelsen af PBT-fibre. Andre fibre, hvis densitet afviger fra densiteten af PBT, kan anvendes, forudsat 35 at deres overflader har eller er blevet ændret til at have de ovenfor nævnte egenskaber, f.eks. en CWST-værdi på mere 10 DK 176822 B1 end 70 dyn/cm. For i overensstemmelse med opfindelsen at anvende en alternativ fiber med en anden densitet, kan densiteten for et porøst medium under anvendelse af en alternativ fiber (dvs. den PBT-ækvivalente densitet) beregnes 5 som følger:

Idet V betegnes som en procent af tomrumsrumfanget i forhold til PBT-mediets tilsyneladende rumfang (dvs. V = (tomrumsvolumen/mediets 10 volumen) x 100) , er formålet at udregne densitet af et alternativt fibermedium med den samme relative tomrums-rumfangsprocent som V.

Dersom F er den alternative 15 fibers densitet, og densiteten af PBT-fiber tages som 1,38 g/cm^, og er densiteten af PBT-mediet og M2 er den densitet, der kræves for et medium med ækvivalent ydelse, 20 så at tomrumsrumfanget V for PBT- fibermediet, gælder V = (1 - Mj/1,38) x 100, og den densitet, der kræves for det medium, der er fremstillet 25 under anvendelse af den alternative fiber, er M2 = F (1 - V/100).

Det mest foretrukne fiberdiameter-interval ved udøvelse af nærværende opfindelse er ca. 2-3 μ. Fiberdiameter 30 kan defineres i forhold til overfladeareal som beskrevet i US-patentskrifter nr. 4.880.548 og 5.100.564. Dette interval foretrækkes, eftersom meget over dette interval vil dimensionerne for de porøse medier og som følge heraf de væske-tilbageholdende rumfang i filteraggregaterne bliver betyde-35 ligt større; meget under dette interval vil de porøse medier have en forholdsvis mindre sammenhængsevne og vil lettere 11 DK 176822 B1 kunne sammenpresses.

Porediametre i porøse medier i overensstemmelse med opfindelsen kan bestemmes under den modificerede OSU F2 metode som beskrevet i US-patentskrift nr. 4.925,572, Det 5 foretrækkes, at porediameteren ikke overstiger 15 μτη, idet den fortrinsvis skal være mindre end 10 μπι. Det mest foretrukne interval for porediameter er mindre end ca. 6 μπι.

(F) I overensstemmelse med opfindelsen udgøres en nyttig metode til måling af fiberoverfladeareal, f.eks. ved 10 adsorption af nitrogengas, af den såkaldte "BET" måling.

Idet PBT anvendes som eksempel, kan overfladearealet af smelte-blæste banematerialer anvendes til at beregne gennemsnitlig fiberdiameter: 1 o

Samlet rumfang af fiber i 1 g = =—=-=- cmJ

1, io (hvor 1,38 = fiberdensitet af PBT i g/cm^) der£or -s±h---_i_ ui

Fiberarealet er ndL = Af (2)

Ved at dividere (1) med (2) fås —= ——=~— °9 d ’ -173¾---eller <°.345A£)-1 hvor L = den samlede længde af 1 g fiber i cm, d = gennemsnitlig fiberdiameter i cm, og Af = fiberoverfladeareal i cm2/g.

Dersom enhederne i d er mikrometer (μ), bliver enhederne for Af m2/g (kvadratmeter pr. gram), der vil blive anvendt i det følgende. For andre fibre end PBT erstattes 1,38 med 5 den pågældende densitet.

Kort beskrivelse af tegningerne

Fig. 1 viser en udførelsesform for et anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen til behandling af 10 biologisk fluidum, der omfatter et samleledningsaggregat.

Fig. 2 viser en udførelsesform for et anlæg til udøv- 12 DK 176822 B1 else af fremgangsmåden ifølge opfindelsen til behandling af et biologisk fluidum.

Fig. 3 viser en anden udførelsesform for et anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen til behand-5 ling af et biologisk fluidum.

Måder, hvorpå opfindelsen kan udøves.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til behandling af et overgangszonemateriale omfattende: 10 a) adskillelse af overgangszonematerialer fra hver af mindst to enheder biologisk fluidum; b) sammenføring af overgangszonematerialet; c) behandling af det sammenførte overgangszonemateriale til dannelse af et supernatant-lag, der indeholder blod- 15 plader, og et sediment-lag, der indeholder erythrocytter, og fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommenlig ved d) adskillelse af supernatant-laget fra sediment-laget ved at bringe supernatant-laget til at passere gennem et porøst erythrocyt-barrieremedium eller et porøst erythrocyt- 2 0 barrieremedium/leukocyt-fj ernelsesmedium.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan også omfatte, at overgangszonematerialet bringes til at passere til modtagebeholderen ved at blive ført gennem et sammenførings-aggregat til modtagebeholderen. Fremgangsmåden kan også 25 omfatte udskillelse af gas ved at bringe gas til at passere ind i en gassamle- og -fortrængningssløjfe.

Supernatant-laget kan adskilles fra sediment-laget ved at bringe supernatant-laget til at passere gennem det porøse medium, indtil strømningen gennem dette bliver betydeligt 30 langsommere eller endda ophører.

Et aggregat til behandling af biologisk fluidum ved udøvelse af nærværende opfindelse kan omfatte - et erythrocyt-barrierefilteraggregat, der omfatter en opstrømsende og en nedstrømsende, og 35 - en gassamle- og -fortrængningssløjfe med en første ende i fluidumforbindelse med erythrocyt-barriere- 13 DK 176822 B1 filteraggregatets opstrømsende og en anden ende i fluidumforbindelse med erythrocyt-barrierefilteraggregatets nedstrømsende.

Aggregatet til behandling af biologisk fluidum kan 5 også omfatte mindst én beholder, såsom en beholder i fluidumforbindelse med erythrocyt-barrierefilteraggregatets nedstrømsende.

En fremgangsmåde til behandling af et overgangszone-materiale kan også omfatte, 10 - at overgangszonemateriale i et antal kildebeholdere bringes til at passere gennem et sammenføringsaggregat til en modtagebeholder, - at det sammenførte overgangszonemateriale behandles til dannelse af et supernatant-lag, der indeholder 15 blodplader, og et sediment-lag, der indeholder erythrocytter, og - at supernatant-laget adskilles fra sediment-laget ved at bringe supernatant-laget til at passere gennem et porøst medium.

20 Nærværende opfindelse tilvejebringer også en frem gangsmåde til behandling af overgangszonemateriale, der omfatter, - at gas indføres i et antal kildebeholdere med overgangszonemateriale, 25 - at overgangszonematerialet bringes til at passere fra kildebeholderne gennem et sammenføringsaggregat til en modtagebeholder, - at gas foran overgangszonematerialet udtømmes, og - at gas indføres bag overgangszonematerialet for at 30 forøge genvindingen af overgangszonematerialet.

Nærværende opfindelse kan udøves i et anlæg til behandling af biologisk fluidum, der omfatter et sammenførings-aggregat og et i fluidumforbindelse hermed stående erythrocyt -barrieref ilteraggregat .

35 Eksempler på anlæg til udøvelse af fremgangsmåden, fortrinsvis lukkede og/eller sterile anlæg, er vist i figur- 14 DK 176822 B1 erne. Som vist i fig. 1 og 3 kan et samleledningsaggregat 200 omfatte beholdere 20, som hver er egnet til at indeholde mindst én enhed af et biologisk fluidum, såsom overgangszone-materiale eller brungul belægning {eng. "buffy coat"), og 5 står i fluidumforbindelse med et sammenføringsaggregat 21.

I de viste udførelseseksempler omfatter sammenføringsaggregatet 21 et netværk eller et antal ledninger 40, der løber sammen i en enkelt ledning 60 ved et udløb eller forbindelsessted 50. Nogle af ledningerne 40 fungerer som indløb 10 til sammenføringsaggregatet 21 fra kildebeholdeme 20. Alternativt kan sammenføringsaggregatet 21 omfatte et hus med mindst to indløb og et udløb.

Det til sammenføringsaggregatet 21 hørende udløb eller forbindelsessted 50 står i fluidumforbindelse med en 15 modtage- eller overføringsbeholder 22. I de viste eksempler er fluidumforbindelsen med modtagebeholderen 22 fortrinsvis etableret ved hjælp af en ledning 60. Mellem udløbet eller forbindelsesstedet 50 og beholderen 22 kan der i ledningen 60 være indskudt mindst én indretning eller mindst ét ag-20 gregat. F.eks. kan samleledningsaggregatet 200 som vist i de viste eksempler omfatte et gasindløb 30, et drypkammer 31 og et gasudløb 33.

Modtage- eller overføringsbeholderen 22 kan stå i fluidumforbindelse med en yderligere beholder 80. I de i 25 fig. 1 og 3 viste udførelseseksempler er fluidumforbindelsen med den yderligere beholder 80 fortrinsvis etableret ved hjælp af en ledning 100. Mellem modtage- eller overføringsbeholderen 22 og den yderligere beholder 80 er der indskudt et porøst medium, såsom et erythrocyt-barrieremedium 70.

30 Ved en anden udførelsesform for et anlæg ifølge op findelsen til behandling af biologiske fluider kan en beholder 90 stå i fluidumforbindelse med en yderligere beholder 80. I det i fig. 2 viste eksempel er fluidumforbindelsen med den yderligere beholder fortrinsvis etableret ved hjælp 35 af en ledning 100. Mellem beholderen 90 og den yderligere beholder 80 er der indskudt et porøst medium, såsom et ery- 15 DK 176822 B1 throcyt-barrieremedium 70.

Udførelsesformer for opfindelsen kan endvidere omfatte en gassamle- og -fortrængningssløjfe til at udskille gas fra strømningsbanen for de biologiske fluider. Gassamle- og 5 -fortrængningssløjfen kan være egnet til lukkede og/eller sterile anlæg.

F.eks. kan i det i fig. 3 viste udførelseseksempel anlægget til behandling af biologiske fluider omfatte en gassamle- og -fortrængningssløjfe 300, der fortrinsvis om-10 fatter mindst én ledning. Gassamle- og -fortrængningssløjfen 300 kan også omfatte et væskebarrieremedium 150. I det viste eksempel kan et væskebarriereaggregat, der omfatter væske-barrieremediet 150, være indskudt mellem enderne i gassamle-og fortrængningssløjfen 300, dvs. mellem ledningerne 160 og 15 170.

Gassamle- og fortrængningssløjfen 300 kan omfatte en ikke vist gassamle- og fortrængningspose, fortrinsvis indskudt mellem sløjfens ender. I de aspekter, hvori gassamle-og -fortrængningssløjfen omfatter en gassamle- og -fortræng-20 ningspose, kan ifølge opfindelsen gassamle- og ·-fortrængningsposen anvendes til opsamling af gas, og kan efter valg anvendes til udtagning af prøver fra et biologisk fluidum.

I en anden udførelsesform kan den opsamlede gas anvendes til at genvinde yderligere biologisk fluidum.

25 Gassamle- og -fortrængningssløjfen 300 kan forhindre sammenblanding af eller berøring mellem behandlet og ubehandlet biologisk fluidum. I de aspekter af gassamle- og -fortrængningssløjfen, der omfatter et væskebarrieremedium 150, tilvejebringer gassamle- og -fortrængningssløjfen en sik-30 kerhed for, at biologisk fluidum, der er forurenet med leu-kocytter, vil blive isoleret fra biologisk fluidum, hvorfra leukocytter er blevet fjernet eller som er blevet behandlet, eftersom det forurenede fluidum ikke vil passere gennem væskebarrieremediet.

35 Gassamle- og -fortrængningssløjfen 300 kan stå i fluidumforbindelse med forskellige dele af anlægget til 16 DK 176822 B1 behandling af biologiske fluider. Fortrinsvis står enderne på gassamle- og -fortrængningssløj fen i fluidumforbindelse med henholdsvis opstrøms- og nedstrømssiden af et erythrocyt-barrierefilteraggregat, et som erythrocyt-barriere og/eller 5 leukocytfjernelsesfilter fungerende aggregat og/eller et leukocytfjernelsesfilteraggregat. F.eks. kan som vist i fig. 3 den ene ende af gassamle- og -fortrængningssløjfen 300 være forbundet med ledningen 100 opstrøms fra et erythro-cyt-barrierefilteraggregat, der omfatter et erythrocyt-bar-10 rieremedium 70, gennem ledningen 160, medens den anden ende af sløjfen 300 kan være forbundet med ledningen 100 nedstrøms fra erythrocyt-barrierefilteraggregatet gennem ledningen 170.

I et andet, ikke vist udførelseseksempel kan gassamle- og -fortrængningssløjfen være indskudt mellem sam-15 menføringsaggregatet 21 og overføringsbeholderen 22. F.eks. kan den ene ende af samle- og -fortrængningssløjfen være forbundet med ledningen 60 nedstrøms fra udløbet 50, medens den anden ende kan være forbundet med ledningen 60 opstrøms fra overføringsbeholderen 22.

20 Hver enkelt af opfindelsens bestanddele skal nu i det følgende beskrives mere detaljeret.

De beholdere, der kan anvendes i aggregatet og/eller anlægget til behandling af biologiske fluider, kan være fremstillet af et hvilket som helst materiale og i en hvilken 25 som helst form, der er forenelig med biologiske fluider og gasser. Mange forskellige sådanne beholdere kendes allerede på dette område. F.eks. fremstilles blodopsamlings- og satellit-poser typisk af blødgjort PVC, f.eks. PVC, der er blødgjort med dioctylphthalat, diethylhexylphthalat eller 30 trioctyltrimellitat. Poserne kan også være fremstillet af en polyolefin, en polyurethan, en polyester eller et poly-carbonat, I den foreliggende sammenhæng kan fluidumforbindelse etableres ved hjælp af en hvilken som helst struktur, der 35 tillader det biologiske fluidum og/eller gas at passere fra et sted til et andet, såsom gennem mindst en ledning 17 DK 176822 B1 eller et rør. En strømningsregulerende indretning, såsom en klemme, en tætning, en ventil, et overføringsgrenlukke eller lignende, kan være anbragt i eller på mindst én af ledningerne og/eller beholderne. De ifølge nærværende opfindelse 5 anvendte ledninger kan være fremstillet af et hvilket som helst materiale, der er foreneligt med biologisk fluidum og gas. De kan fortrinsvis bestå af et bøjeligt materiale, såsom polyvinylchlorid (PVC) eller blødgjort PVC, f.eks.

PVC, der er blødgjort med dioctylphthalat, diethylhexylph-10 thaiat eller trioctyltrimellitat. Der kan være et antal ledninger, der tilvejebringer fluidumforbindelse med en hvilken som helst individuel beholder, og ledningerne kan være beliggende i anlægget ifølge nærværende opfindelse på mange forskellige måder. Det er hensigten, at nærværende 15 opfindelse ikke skal være begrænset til ledningernes antal og/eller anbringelse. Der kan f.eks. være mindst.én ledning ved beholderens side, overdel eller bund, eller kombinationer heraf. Mindst én ledning kan forløbe i beholderens indre. Mindst én ledning kan stå i fluidumforbindelse med en indven-20 dig kanal i en beholder. F.eks. kan en ledning stå i fluidumforbindelse med den indvendige kanal i en beholder, der er dannet af en langsgående forsegling tæt ved og stort set parallel med den ene side af beholderen, medens forseglingen ender i nærheden af beholderens nederste del. Ifølge et 25 aspekt kan fluidum strømme fra beholderens nederste del gennem den indre kanal til en ledning ved beholderens øverste del.

Et erythrocyt-barrieremedium omfatter ifølge nærværende opfindelse et porøst medium, der gør det muligt at 30 adskille et biologisk fluidum, der ikke indeholder røde blodlegemer, såsom en opslæmning af blodplade og plasma, fra et biologisk fluidum, der indeholder røde blodlegemer. Erythrocyt-barrieremediet forhindrer det biologiske fluidum, der indeholder røde blodlegemer, i at komme ind i en be-35 holder, såsom en satellitpose eller en modtagebeholder, nedstrøms fra barrieremediet. Erythrocyt-barrieremediet kan 18 DK 176822 B1 også tillade passage af det fluidum, der ikke indeholder røde blodlegemer, men vil bevirke en betydelig afbremsning eller effektiv afspærring af strømmen af biologisk fluidum, efterhånden som det fluidum, der indeholder røde blodlegemer, 5 nærmer sig barrieremediet. F.eks. kan erythrocyt-barrieremediet tillade passage af et blodpladeholdigt fluidum, men kan standse strømmen pludseligt, når mediet blokeres af røde blodlegemer.

Ved at afbremse strømningen af det biologiske fluidum 10 giver barrieremediet operatøren en mulighed til manuelt at standse strømningen for at forhindre det biologiske fluidum indeholdende røde blodlegemer i at komme ind i en beholder, såsom en satellitpose eller en modtagebeholder, nedstrøms fra barrieremediet, f.eks. inden de røde blodlegemer passerer 15 gennem barrieremediet. Denne udførelsesform for opfindelsen giver operatøren mere tid til at gribe ind og standse strømmen. F.eks. kan et supernatant blodpladeholdigt fluidum strømme gennem erythrocyt-barrieremediet med en begyndelseshastighed på ca. 15 ml/min. , men strømningen kan falde 20 til ca. 5 ml/min, efterhånden som et sedimentfluidum indeholdende røde blodlegemer nærmer sig mediet. En reduktion i strømningen på f.eks. 33% kan give operatøren tilstrækkelig tid til at standse strømmen ved det rigtige tidspunkt. Under visse omstændigheder, f.eks. når blodpladeholdigt fluidum 25 omtrent samtidigt presses ud fra et antal særskilte poser, vil denne nedsættelse i strømningen give operatøren mulighed til at behandle et større antal beholdere mere effektivt.

En hovedfunktion for erythrocyt-barrieremediet er at adskille en fraktion af et biologisk fluidum indeholdende 3 0 røde blodlegemer fra en fraktion, der ikke indeholder sådanne. Erythrocyt-barrieremediet kan fungere som en automatisk "ventil" ved at afbremse eller endda standse strømningen af et biologisk fluidum indeholdende røde blodlegemer. I nogle udførelsesformer kan den automatiske ventilfunktion hurtigt 35 eller øjeblikkeligt standse strømmen af det biologiske fluidum, der indeholder røde blodlegemer, så at behovet for at 19 DK 176822 B1 operatøren overvåger dette trin vil bortfalde.

Den ventillignende funktion er ikke helt klarlagt, men det antages, at strømningen afbremses eller standses på grund af ophobninger af én eller flere af det biologiske 5 fluidums bestanddele i eller på mediet. I øjeblikket antages det f.eks,, at når biologisk fluidum, der indeholder ikke--røde blodlegemer, passerer gennem mediet, vil leukocytter blive fjernet fra dette fluidum. Disse leukocytter synes at ansamle sig i eller på mediet, men resten af det fluidum, 10 der indeholder ikke-røde blodlegemer, vil typisk strømme gennem mediet. Imidlertid vil strømningen gennem mediet blive betydeligt afbremset eller endda standset, dersom røde blodlegemer én gang kommer direkte eller indirekte i berøring med mediet, f.eks. enten kommer direkte i berøring 15 med mediet eller kommer i berøring med leukocytterne, som i sin tur kan komme i direkte berøring med mediet. Uden noget ønske om begrænsning til en særlig forklaring af mekanismen ved denne ventillignende virkning antages det i øjeblikket, at afbremsningen eller standsningen af strømmen kan afspejle 20 en opsamling og/eller sammenklumpning af røde blodlegemer alene og/eller i kombination med leukocytter til dannelse af en barriere, der forhindrer eller spærrer for yderligere strømning gennem det porøse medium. Det er muligt, at andre faktorer, såsom fibrenes eller det porøse mediums zeta-po-25 tentiale, CWST og/eller andre egenskaber, kan bidrage til den ventillignende virkning.

Denne teori for den foreslåede mekanisme understøttes af eksistensen af filtre, der er i stand til på særdeles effektiv måde at fjerne leukocytter fra suspensioner af 30 humane røde blodlegemer og som har porestørrelser så små som 0,5 μ, hvorigennem røde blodlegemer passerer frit og fuldstændigt uden nogen tilstopning, idet de anvendte tryk er af samme størrelse som anvendt ifølge nærværende opfindelse. På den anden side vil filtre ifølge nærværende opfin-35 delse, hvis porediametre typisk er større end ca. 0,5 μ, bevirke en betydelig afbremsning eller standsning af strømmen 20 DK 176822 B1 af røde blodlegemer, når disse kommer i berøring med eller trænger ind i det porøse medium.

Ved én udførelsesform for opfindelsen er evnen hos erythrocyt-barrieremediet til at fjerne leukocytter forøget, 5 og på denne måde kan dette barrieremedium også fungere som leukocytfjernelsesmedium. Eksempler på erythrocyt-barriere-medier og medier, der fungerer som sådanne, og som medier til fjernelse af leukocytter, er beskrevet i US-patentskrif-ter nr. 5.100.564 og 5.152.905 og i international publikation 10 nr. WO 91/04088.

Et erythrocyt-barrieremedium, der er egnet til at tillade passage af blodpladerne i ca. en enhed biologisk fluidum, har fortrinsvis et fiber- og overfladeareal på mellem ca. 0,04 og ca. 3,0 m2, helst mellem ca. 0,06 og ca.

15 2,0 m2. Et foretrukket interval for strømningsarealet er mellem ca. 3 og ca. 8 cm2, helst mellem ca, 4 og ca. 6 cm2.

Et foretrukket interval for det relative tomrumsrumfang er mellem ca. 71 og ca. 83% (for PBT-fibre svarende til en specifik vægt på mellem ca. 0,23 og ca. 0,40 g/cm3), helst 20 mellem ca. 73% og ca. 80% (mellem ca. 0,27 og ca. 0,37 g/cm3).

Et medium, der kan fungere som erythrocyt-barriere-medium og som leukocytfjernelsesmedium og egnet til at tillade passage af blodpladerne i ca. én enhed biologisk fluidum 25 har fortrinsvis et fiber-overfladeareal på mellem ca. 0,3 og ca. 2,0 m2, fortrinsvis mellem 0,25 og ca. 1,0 m2, helst mellem ca. 0,35 og 0,6 m2, f.eks. mellem 0,3 og 0,7 m2. Et foretrukket interval for strømningsarealet er mellem ca.

2,5 og ca. 10 cm2, fortrinsvis mellem ca. 3 og ca. 7 cm2, 30 helst mellem ca. 3 og ca. 6 cm2, f.eks. mellem 4 og 6 cm2.

Et foretrukket interval for det relative tomrumsrumfang er mellem ca. 71% og ca. 83% (dvs., dersom der anvendes PBT- fiber, svarende til en specifik for mediet i intervallet mellem ca. 0,23 og ca. 0,40 g/cm3), fortrinsvis mellem ca.

35 72 og ca. 83% (for PBT mellem ca. 0,23 og ca. 0,35 g/cm3), helst mellem ca. 75 og ca. 80%, f.eks. 73-80% (for PBT mellem 21 DK 176822 B1 ca. 0,28 og ca. 0,35 g/cm3, f.eks. 0,25-0,33 g/cm3) . De øvre grænser for strømningsarealet afspejler ønsket til at opnå filtreringen i løbet af et forholdsvis kort tidsrum, og kan forøges, dersom længere filtreringstider kan accep-5 teres.

Ifølge opfindelsen kan det porøse medium være udformet eller indrettet til at fjerne en ønsket andel af leukocyt-terne, fortrinsvis mere end ca. 70%, helst mere end mellem ca. 99,9 og ca. 99,99%, svarende til et gennemsnitligt rest-10 indhold af leukocytter pr. enhed på mindre end ca. 0,005 x 107 .

I andre udførelsesformer, der kan indebære forskellige rumfang biologisk fluidum, f.eks. sammenført overgangszone-materiale, kan erythrocyt-barrieremediet og medierne funge-15 rende som erythrocyt-barrieremedier og til at fjerne leukocytter som omtalt ovenfor ændres efter behov. Således kan fiber-overfladearealet, strømningsarealet, den specifikke vægt og tomrumsrumfanget justeres efter behov. F.eks. kan de ovenfor opregnede intervaller for fiber-overfladearealet 20 og strømningsareal egnet til at tillade passage af blodplader i ca. en enhed biologisk fluidum ganges op, f.eks. med en faktor på ca. 6, for at tillade passage af blodplader fra ca. seks enheder sammenført overgangszonemateriale eller brungul belægning.

25 Selv om erythrocyt-barrieremediet 'kan udvise en i alt væsentligt ensartet specifik vægt eller densitet, kan en anden udførelsesform for opfindelsen være således konstrueret, at en opstrøms beliggende del af mediet stort set har en lavere specifik vægt end en nedstrøms beliggende 30 del. F.eks. kan erythrocyt-barrieremediets specifikke vægt variere trinløst eller trinvis under opretholdelse af et gennemsnitligt densitetsinterval, der er egnet til udskillelse af et supernatant lag omfattende blodplader fra et sedimentlag, der omfatter erythrocytter. Et eksempel på et 35 erythrocyt-barrieremedium kan i den opstrøms beliggende del have et densitetsinterval mellem ca. 0,1 g/cm3 til ca. 0,23 22 DK 176822 B1 g/cm3, og i den nedstrøms beliggende del mellem ca. 0,23 g/cm3 og ca. 0,40 g/cm3. Ifølge en anden udførelsesform for opfindelsen kan erythrocyt-barrieremediet omfatte to eller flere lag, fortrinsvis med forskellig eller varierende den-5 sitet. Et eksempel på et fiber-medium bestående af zoner eller lag og baseret på PBT som fiber kan omfatte et opstrømslag med et densitetsinterval mellem ca. 0,1 g/cm3 og ca. 0,2 g/cm3, et midterlag med et densitetsinterval mellem ca. 0,20 g/cm3 og ca. 0,25 g/cm3, samt et nedstrømslag med 10 et densitetsinterval mellem ca. 0,23 g/cm3 og ca. 0,40 g/cm3.

Det ligger inden for nærværende opfindelses rammer at anvende andre værdier af den specifikke vægt, både i en bestemt zone eller i et bestemt lag og gennemgående i ery-15 throcyt-barrieremediet. Disse alternative intervaller for specifik vægt kan vælges med henblik på opnåelse af et ønsket resultat, udover at udskille et sediment-lag fra et super-natant-lag, f.eks. strømningshastigheden, den anvendte fibertype, mængden af fjernede leukocytter, samt andet.

20 Erythrocyt-barrieremediet kan være anbragt på flere forskellige steder i anlægget ifølge opfindelsen. F.eks. kan det som vist i fig. 2 være indsat mellem to beholdere, såsom en første beholder 90 og en yderligere beholder 80.

Som vist i fig. 1 kan det være anbragt nedstrøms for modtage-25 eller overføringsbeholdere, f.eks. indsat mellem sidstnævnte og en yderligere beholder 80 i ledningen 100.

Et leukocyt-fjernelsesmedium, der kan anvendes i overensstemmelse med nærværende opfindelse, kan omfatte et porøst medium, der er egnet til at fjerne leukocytter fra 30 det fluidum, der strømmer gennem leukocyt-fjernelsesmediet.

Et leukocyt-fjernelsesmedium, der er egnet til at tillade passage af blodplader i ca. én enhed biologisk fluidum, har fortrinsvis et fiber-overfladeareal på mellem ca. 0,08 og ca. 1,0 m2, helst mellem ca. 0,1 og ca. 0,7 m2. Et foretruk-35 ket interval for det relative tomrumsrumfang er mellem ca.

50% og ca. 89%, helst mellem ca. 60% og ca. 85%. Som omtalt 23 DK 176822 B1 ovenfor under henvisning til erythrocyt-barrieremediet kan disse intervaller justeres efter behov for de udførelses-former, der er forbundet med forskellige rumfang biologisk fluidum. F.eks. kan de ovenfor opregnede intervaller for 5 fiber-overfladearealet ganges tilsvarende opad med henblik på at tillade passage af blodplader fra ca. seks enheder sammenført overgangszonemateriale eller brungul belægning. Eksempler på leukocyt-fjernelsesmedier er beskrevet i US-patentskrifterne nr. 5.100.564 og 4.880.548 såvel som i 10 international publikation nr. WO 91/04088.

Leukocyt-fjernelsesmediet kan være anbragt på flere forskellige steder i anlægget ifølge nærværende opfindelse.

Det er fortrinsvis anbragt nedstrøms fra erythrocyt-bar-rieremediet 70, dvs. indskudt mellem dette og den yderligere 15 beholder 80.

Et porøst medium kan anvendes i et hus til dannelse af et filteraggregat. Det porøse medium er fortrinsvis formet på forhånd med styrede dimensioner, nemlig mål, specifik vægt og porediameter, inden det anbringes eller samles i 20 huset til dannelse af et samlet, selvstændigt element. Der kan anvendes et hvilket som helst hus af passende udformning til at tilvejebringe et indløb og et udløb. Huset kan være fremstillet af et hvilket som helst egnet stift, uigennemtrængeligt materiale, herunder et hvilket som helst uigen-25 nemtrængeligt termoplastisk materiale, der er foreneligt med det fluidum, der er under behandling. Huset kan omfatte et arrangement med én eller flere kanaler, riller, rør, passager, ribber eller lignende, der kan være slynget, parallelle, krumme, cirkelrunde eller udformet på forskellige 3 0 andre måder.

Egnede eksempler på sådanne huse er beskrevet i US-patentskrifter nr. 5.100.564, 5.152.905, 4.923.620, 4.880.548 og 4.925.572, såvel som international publikation nr. WO 91/04088. Det er hensigten, at nærværende opfindelse ikke 35 er begrænset af husets type, form eller opbygning.

Gassamle- og -fortrængningssløjfen ifølge opfindelsen 24 DK 176822 B1 kan omfatte mindst én ledning. Det kan også omfatte en gas-samle- og -fortrængningspose og/eller et væskebarrieremedium. Gassamle- og -fortrængningssløjfen kan omfatte yderligere elementer, såsom strømningsreguleringsindretninger såvel 5 som ledninger og/eller tilslutninger, f.eks. med henblik på tilslutning opstrøms og nødstrøms fra et filteraggregat.

Som vist i fig. 3 kan en gassamle- og -fortrængnings-sløjfe 300 omfatte en første og en anden ledning 160 henholdsvis 170, idet én ende af hver ledning står i fluidum-10 forbindelse med væskebarrieremediet 150. Alternativt kan en gassamle- og -fortrængningssløjfe omfatte en første og en anden ledning, med én ende af hver ledning i fluidumforbindelse med den ikke viste gassamle- og -fortrængningspose.

En foretrukken gassamle- og -fortrængningssløjfe 15 ifølge opfindelsen omfatter både et væskebarrieremedium og en gassamle- og -fortrængningspose, samt en ledning, der danner fluidumforbindelse mellem dem.

En gassamle- og fortrængningspose er en beholder, der er egnet til at opsamle og opbevare gas. Gassamle- og-20 fortrængningsposen kan også være indrettet til at opsamle og oplagre biologisk fluidum. Gassamle- og - fortrængnings-posen kan også anvendes til at forøge genvindingen af biologisk fluidum. Egnede gassamle- og -fortrængningsposer omfatter de tidligere beskrevne beholdere for biologisk fluidum.

25 I en foretrukken udførelsesform kan den være en bøjelig pose, der kan sammenpresses, så at gas i posen kan føres til et ønsket bestemmelsessted.

Gassamle- og -fortrængningssløjfen 300 kan også omfatte et væskebarrieremedium 150, hvorigennem gas, men ikke 30 biologisk fluidum kan passere. Væskebarrieremediet kan være et hvilket som helst af mange forskellige midler og indretninger, der er i stand til at udskille gas, der kan være til stede i blodbehandlingsanlægget, fra det biologiske fluidum, der behandles i anlægget.

35 Et væskebarrieremedium 150 omfatter mindst ét li- quofobt porøst medium. Væskebarrieremediet kan også omfatte 25 DK 176822 B1 mindst ét liquofilt porøst medium. Egnede liquofobe og li' quofile porøse medier omfatter, men er ikke begrænset til, dem, der er beskrevet i international publikation nr, WO 91/17809 og US patentskrift nr, 5-126.054. Væskebarriereme-5 diet kan være anbragt i et hus til dannelse af et væskebar-riereaggregat. Egnede huse omfatter, men er ikke begrænset til, dem der er beskrevet i international publikation nr.

WO 91/17809 og US patentskrift nr. 5.126.054.

De ledninger, der anvendes i gassamle- og -fortræng-10 ningssløjfen, kan være som beskrevet tidligere. En strømningsreguleringsindretning som beskrevet tidligere kan være anbragt i eller på en af ledningerne og/eller gassamle- og - fortrængningsposen.

Gassamle- og 'fortrængningssløjfen er typisk forbundet 15 med ledninger opstrøms og nedstrøms fra et filteraggregat, såsom et erythrocyt-barriereaggregat, et erythrocyt-bar-riere/leukocytfjernelses-aggregat og/eller et leukocyt-fjer-nelsesaggregat, Filteraggregatet og gassamle- og -fortrængningssløjfen kan være forbundet til dannelse af en enkelt 20 indretning, såsom et aggregat til behandling af biologisk fluidum, og denne indretning kan være forbundet med beholdere efter ønske. F.eks. kan i det i fig. 3 viste udførelseseksempel ledningen 100 nedstrøms fra filteraggregatet, der omfatter erythrocyt-barrieremediet 70, stå i fluidumforbin-25 delse med en beholder, såsom satellit-beholderen 80. En beholder såsom en modtage- eller overføringsbeholder 22, der indeholder et blodpladeholdigt lag, kan stå i fluidumforbindelse med ledningen 100 opstrøms fra filteraggregatet.

Beliggenheden af væskebarrieremediet 150 kan vælges 30 med henblik på opnåelse af et ønsket resultat. Det foretrækkes, at når gassamle- og -fortrængningssløjfen er forbundet ved hjælp af en tilslutning med ledningen 100 opstrøms fra et erythrocyt-barrierefilteraggregat, der omfatter et erythrocyt -barrieremedium 70, og ved hjælp af en tilslutning 35 til ledningen 100 nedstrøms fra erythrocyt-barrierefilteraggregatet, er væskebarrieremediet beliggende i nærheden af 26 DK 176822 B1 tilslutningen opstrøms fra erythrocyt-barrierefilteraggregatet. I de udførelsesformer, hvori gassamle- og -fortrængningssløjfen også omfatter en ikke vist gassamle- og -fortrængningspose, er posen fortrinsvis anbragt i nærheden af 5 tilslutningen nedstrøms fra erythrocyt-barrierefilteraggregatet. I de udførelsesformer, der omfatter en gassamle-og -fortrængningssløjfe og et erythrocyt-barriere/leukocyt--fjernelsesfilteraggregat eller et leukocyt-fjernelsesfilteraggregat (ikke vist), kan i det mindste et væskebarriere-10 medium og/eller en gassamle- og -fortrængningspose være anbragt på lignende måde i forhold til tilslutningerne.

Sammenføringsaggregatet tilvejebringer fluidumforbindelse mellem mindst to kildebeholdere og en modtagebeholder, fortrinsvis mellem mindst tre kildebeholdere og en 15 modtagebeholder, fortrinsvis ved at sammenføre flere strømningsveje i en enkelt strømningsvej. Som vist i fig. 1 omfatter sammenføringsaggregatet 21 fortrinsvis et antal ledninger 40 og et udløb eller en tilslutning 50. Selv om ledningerne kan være sat sammen på flere forskellige måder 20 fortrækkes det, at sammenføringsaggregatet omfatter et netværk eller et "etage-arrangement" af ledninger 40, der fortrinsvis omfatter én eller flere forbindelsessteder, såsom én eller flere Y-tilslutninger. Når de anvendes på denne måde, tilvejebringer ledningerne fluidumforbindelse mellem 25 kilden for det biologiske fluidum, såsom særskilte enhedsbeholdere 20, og en mange-enheds-beholder, såsom modtageeller overføringsbeholderen 22. I eller på mindst én af ledningerne kan der være anbragt en strømningsregulerende indretning.

30 Alternativt kan sammenføringsaggregatet 21 omfatte mindst én indretning, der har et antal indløb og et enkelt udløb i fluidumforbindelse med forbindelsesstedet 50.

Det i nærværende opfindelse anvendte sammenførings-aggregat kan være opbygget af et hvilket som helst materiale, 35 der er foreneligt med et biologisk fluidum. Sammenførings-aggregatet kan f.eks. bestå af et ikke-bøjeligt materiale, 27 DK 176822 B1 f.eks. acrylonitril-butadien-styren (ABS), f.eks. polycar-bonat, eller rustfrit stål. Alternativt kan det bestå af et bøjeligt materiale, såsom polyvinylchlorid (PVC), eller blødgjort PVC, f.eks. PVC blødgjort med dioctylphthalat, 5 diethylhexylphthalat, eller trioctyltrimellitat.

I overensstemmelse med en anden udførelsesform for opfindelsen kan behandlingsanlægget for biologisk fluidum omfatte et drypkammer 31. Drypkammeret 31 kan anvendes til at styre strømningshastigheden og/eller forhindre gas fra 10 at nå hen til en beholder, såsom en modtage- eller overføringsbeholder 22 nedstrøms fra drypkammeret, og for at opnå den størst mulige genvinding af det biologiske fluidum.

Det drypkammer, der kan anvendes i anlægget, kan være opbygget af et hvilket som helst materiale, der er 15 foreneligt med biologisk fluidum og gas. Drypkammeret kan være indrettet til at kunne sammenklemmes eller sammenpresses. Drypkammeret kan endvidere omfatte mindst ét porøst element, fortrinsvis en liquofob porøs membran, der tillader gas at strømme ind i et anlæg til behandling af biologisk 20 fluidum og/eller gør det muligt at adskille gas fra det biologiske fluidum, der er under behandling, f.eks. tillade gas at strømme ud af anlægget til behandling af biologisk fluidum, men modvirker eller forhindrer passage af biologisk fluidum. I så fald vil det porøse element fungere som et 25 gasindløb og/eller gasudløb, som det skal forklares senere.

Det porøse element kan være anbragt i en ledning, eller det kan fortrinsvis være anbragt i drypkammerets hus. Endvidere kan elementets overflade være orienteret på mange forskellige måder i forhold til det biologiske fluidums strømning. F.eks.

30 kan to porøse elementer være anbragt ved modsatte ender eller sider af drypkammeret, eller der kan inden i drypkammeret være anbragt et enkelt element.

I en anden udførelsesform for apparatet kan en ventilåbning (eng. "vent"), såsom et gasindløb og/eller et 35 gasudløb, anvendes i forbindelse med et hvilket som helst af de ovennævnte apparater for at opnå den størst mulige 28 DK 176822 B1 genvinding af biologisk fluidum i modtage- og overføringsbeholderen 22 og/eller den yderligere beholder 80. Eksempler på gasindløb og gasudløb og fremgangsmåder ved disses anvendelse er beskrevet i international publikation nr. WO 5 91/17809 og US-patentskrift nr. 5.126.054.

Gasindløbet 30 og gasudløbet 33 kan være anbragt henholdsvis opstrøms og nedstrøms fra drypkammeret 31. Det foretrækkes, som i eksemplet i fig. 1, at gasindløbet 30 befinder sig nedstrøms fra udløbet 50 fra sammenføringsag-10 gregatet 21 og opstrøms fra drypkammeret 31, som igen befinder sig opstrøms fra gasudløbet 33, medens sidstnævnte er indskudt mellem drypkammeret 31 og modtage- eller overføringsbeholderen 22. Alternativt kan et gasindløb og/eller et gasudløb være anbragt i eller på et drypkammer, en led-15 ning, et filteraggregat, eller modtage-, kilde- og/eller yderligere beholdere.

I andre, ikke viste udførelsesformer kan gasindløbet 30 og gasudløbet 33 være anbragt henholdsvis opstrøms og nedstrøms fra i det mindste et leukocyt-fjernelsesaggregat 20 og/eller et erythrocyt-barriereaggregat og/eller et erythro-cyt-barriere/leukocyt-f j ernelsesaggregat.

Gasindløbet og/eller gasudløbet kan være anbragt med henblik på opnåelse af et ønsket resultat, f.eks. genvinding af værdifuldt biologisk fluidum og/eller fjernelse af gas, 25 således som det forklares mere detaljeret nedenfor. Det ligger inden for opfindelsens rammer at anvende mere end ét gasindløb og/eller gasudløb.

Gasindløbet er et porøst element, der tillader gas at strømme ind i et anlæg til behandling af biologisk flui-30 dum. Gasindløbet kan således sørge for at forøge genvindingen af et værdifuldt biologisk fluidum (f.eks. overgangszonemateriale) , som ellers under behandlingen kunne blive tilbageholdt i forskellige dele af anlægget og gå tabt.

Gasudløbet er et porøst element, der tillader gas, 35 der kan være til stede i et anlæg til behandling af biologisk fluidum, at strømme ud af anlægget og/eller til at blive 29 DK 176822 B1 adskilt fra det biologiske fluidum, der er under behandling. Gasudløbet kan således sørge for, at rumfanget af gasser, der under behandlingen forbliver i eller i berøring med et biologisk fluidum, bliver så lille som muligt. Gasudløbet 5 kan også tillade gas at strømme ind i anlægget til behandling af biologisk fluidum.

Gasindløbet og gasudløbet er fortrinsvis således valgt, at anlæggets stabilitet ikke forringes.

Gasindløbet og gasudløbet omfatter hvert mindst ét 10 porøst element, der er konstrueret til at tillade gas at passere igennem. Der kan anvendes mange forskellige materialer, forudsat at de fornødne egenskaber ved det porøse element opnås. Disse egenskaber omfatter den nødvendige styrke til at tåle de under drift optrædende trykforskelle, samt 15 evnen til at tilvejebringe den ønskede filtreringskapacitet samtidig med den ønskede gennemtrængelighed uden anvendelse af overdrevent høje tryk. De porøse elementer i gasindløbet og gasudløbet bør fortrinsvis have en porediameter på ca.

0,2 μπι eller mindre for at forhindre bakterier i at komme 20 ind i anlægget.

Gasindløbet og gasudløbet omfatter fortrinsvis mindst ét liquofobt porøst element. Eftersom det liquofobe porøse element slet ikke eller kun i ringe grad lader sig befugte af det biologiske fluidum, der behandles i anlægget, vil 25 gas i anlægget, der kommer i berøring med det liquofobe element, passere igennem dette, medens det biologiske fluidum ikke vil passere. Gasudløbet kan også omfatte mindst et liquofilt porøst element, der tillader gas at forlade anlægget, men ikke at komme ind i dette. I en foretrukken udfø-30 relsesform for opfindelsen omfatter gasudløbet både en li-quofob membran og en liquofil membran. Yderligere kan gas-indløbet og/eller gasudløbet være anbragt i et hus, der kan have en hætte eller et lukke.

Som bemærket ovenfor kan anbringelsen af gasindløbet 35 og/eller gasudløbet være valgt med henblik på opnåelse af et ønsket resultat. F.eks. kan gasindløbet 30 være anbragt 30 DK 176822 B1 så langt opstrøms som praktisk muligt fra samleudløbet eller forbindelsesstedet 50 med henblik på i tilstrækkelig grad at opnå den størst mulige genvinding af overgangszonematerialer fra samleledningsaggregatet 200. Der kan således være 5 anbragt gasindløb i hver af kildebeholderne 20 for det overgangszonemateriale, der skal sammenføres. Alternativt kan gasindløbet 30 anbringes i en ledning 40 eller nedstrøms fra udløbet 50 fra sammenføringsaggregatet 21.

Det kan også være ønskeligt at anbringe gasudløbet 10 33 i ledningen 60 nedstrøms fra udløbet eller forbindel sesstedet og så nært som muligt til modtage- eller overføringsbeholderen 22 med henblik på at gøre det rumfang gas, der fjernes fra samleledningsaggregatet 200, så stort som muligt. Alternativt kan gasudløbet være anbragt i mod-15 tage- eller overføringsbeholderen 22 og/eller beholderen 80. Gasindløbet eller gasudløbet kan være anbragt i drypkammeret 31. I en udførelsesform for opfindelsen kan et gasindløb og/eller et gasudløb være indskudt mellem kildebeholdeme 20 og modtagebeholderen 22, f.eks. i ledningen 60.

20 Behandlingen af biologisk fluidum af den art, som nærværende opfindelse beskæftiger sig med, kan finde sted på et hvilket som helst egnet tidspunkt, der kan være kort tid efter afgivelsen fra en donor. Når det biologiske fluidum f.eks. udgøres af doneret blod med samtlige blodbestanddele, 25 vil det typisk blive behandlet så tidligt som praktisk muligt med henblik på udvinding af flest mulige bestanddele og gøre blodbestanddelenes levedygtighed og fysiologiske aktivitet så høje som muligt. En tidlig behandling kan på en mere effektiv måde formindske eller eliminere forurenende 30 faktorer, der bl.a. kan omfatte leukocytter og mikro-ag-gregater. Ifølge nærværende opfindelse kan det biologiske fluidum blive behandlet inden ca. 20 timer efter at være blevet indsamlet fra donoren. Nærværende opfindelse kan også omfatte behandling af biologisk fluidum i overensstem-35 melse med USA-praksis, ifølge hvilken behandlingen af blod med samtlige blodbestanddele i almindelighed sker inden for 31 DK 176822 B1 8 timer efter indsamling fra donoren.

Bevægelse af det biologiske fluidum gennem anlægget kan udvirkes ved at opretholde en trykforskel mellem på den ene side en beholder, såsom en samlepose eller en kildebe-5 holder, og på den anden side det biologiske fluidums bestemmelsessted (f.eks. en beholder såsom en satellitpose eller en modtagebeholder), for at bringe fluidet til at strømme i en ønsket retning. Trykforskellen kan styres automatisk, f.eks. som en del af et automatisk blodbehandlingssystem, 10 eller den kan styres manuelt. Som eksempler på, hvorledes denne trykforskel kan etableres, kan nævnes trykhøjde, udøvelse af tryk på samleposen eller drypkammeret (f.eks. manuelt eller med en trykmanchet), eller ved at anbringe satellitposen i et kammer, der etablerer en trykforskel 15 mellem satellitposen og samleposen (f.eks, et vakuumkammer).

Det ligger også inden for opfindelsens rammer at anvende såkaldte "expressorer", der frembringer et i alt væsentligt ensartet tryk over hele samleposen. Det er hensigten, at nærværende opfindelse ikke skal være begrænset af de midler, 20 hvormed trykforskellen skabes.

I almindelighed kan en enhed biologisk fluidum (f.eks. blod med samtlige blodbestanddele fra donor) modtages direkte i en beholder, såsom en samlepose, og behandles til dannelse af supernatant- og sediment-lag af det biologiske fluidum, 25 typisk ved centrifugering, således at der dannes et første supernatant-lag og et første sediment-lag, idet et overgangszonemateriale udfylder mellemrummet mellem supernatant-og sediment-lagene. Overgangszonematerialet kan adskilles fra det første supernatant-lag og det første sediment-lag 30 og behandles, typisk ved centrifugering til dannelse af et andet supernatant-lag og et andet sediment-lag. Det andet supernatant-lag kan adskilles fra det andet sediment-lag.

Behandlings-trinene og -betingelserne kan justeres, således som fagfolk med almindeligt kendskab til området vil 35 vide. Dersom det biologiske fluidum adskilles i supernatant-og sediment-lag ved centrifugering, kan centrifugeringspa- 32 DK 176822 B1 rametrene vælges således, som fagfolk med almindeligt kendskab til dette område vil vide. En typisk "hård" centrifugering kan foretages mellem ca. 2800 g og ca. 4800 g i fra mellem ca. 5 og ca. 10 minutter. Typisk "blød" centrifugering 5 kan foretages mellem ca. 280 g og ca. 1500 g mellem ca. 5 og ca. 15 minutter. Det er hensigten, at nærværende opfindelse ikke skal begrænses til centrifugeringsparametrene.

Ifølge en foretrukken udførelsesform kan biologisk fluidum centrifugeres ved en forhøjet acceleration ("hård" 10 centrifugering) til dannelse af det første supernatant-lag og det første sediment-lag, såvel som overgangs zonemateriale. F.eks. kan blod med samtlige blodbestanddele centrifugeres ved høj hastighed til dannelse af PPP- og erythrocyt-lag, idet den brungule belægning udfylder mellemrummet mellem 15 disse lag.

Ifølge en anden udførelsesform kan biologisk fluidum centrifugeres ved en nedsat acceleration ("blød" centrifugering) til dannelse af det første supernatant-lag og det første sediment-lag såvel som overgangszonematerialet. F.eks.

20 kan blod med samtlige blodbestanddele centrifugeres ved lav hastighed til dannelse af PRP- og erythrocyt-lag, og hvor den brungule belægning udfylder mellemrummet mellem disse lag.

Så snart det første supernatent-lag og det første 25 sediment-lag og overgangszonematerialet er blevet dannet, kan lagene og/eller overgangszonematerialet behandles yderligere. F.eks. kan de forskellige lag og zonen adskilles fra hinanden under anvendelse af en trykforskel til at bringe dem til at strømme i en ønsket retning, f.eks. fra samlebe-30 holderen hen imod en satellitpose. En hvilken som helst metode kan anvendes til at udvirke adskillelsen.

F.eks. kan adskillelsen gøres mere virkningsfuld ved selektiv sammenknibning af samleposen. I nogle udførelsesformer kan beholderen sammenknibes mellem det første super-35 natant-lag (f.eks. PPP- eller PRP-laget) og overgangszonen, og/eller sammenknibes mellem det første sediment-lag (f.eks.

33 DK 176822 B1 erythrocyt-laget) og overgangszonen, og det eller de enkelte lag og/eller zonen kan strømme hen imod særskilte satellit-poser.

Et lignende resultat kan opnås med eller uden sam-5 menknibning af beholderen, ved selektiv anbringelse af ledningerne i forhold til samlebeholderen og dennes indhold og/eller ved at anvende en samlebeholder, der har en indvendig kanal. F.eks. kan mindst én ledning være anbragt på siden af, øverst eller nederst på beholderen for at forbedre ad-10 skillelsen af mindst ét lag og/eller et overgangszonemateriale fra beholderens øvrige indhold til passage gennem ledningen. Beholderen kan omfatte mindst én indvendig kanal, f.eks. hen imod beholderens bund for at tilvejebringe fluidumforbindelse med en ledning til beholderens øverste del 15 og forbedre adskillelsen. Ledningen kan være anbragt øverst og nederst på beholderen, f.eks. for at lade supernatant-og sediment-lagene passere fra beholderens øverste og neder-ste del. I nogle udførelsesformer kan mindst én ledning strække sig inden i beholderen til et lag eller et over-20 gangszonemateriale, og laget og/eller zonematerialet kan bringes til at passere gennem ledningen. Et lag og/eller et overgangszonemateriale kan bringes til at passere gennem ledningen hen imod et porøst medium, såsom et erythrocyt-barrieremedium.

25 Ledningerne kan sammenknibes selektivt for at for hindre eller tillade strømningen ind i en satellitpose. F.eks. kan operatøren overvåge posen visuelt og standse strømningen ved at sammenknibe ledningen, når det enkelte lag eller zonen er blevet presset ud i tilstrækkelig udstræk-30 ning. I andre udførelsesformer kan et automatiseret blodbehandlingsanlæg anvendes til at behandle det biologiske fluidum. Det automatiserede blodbehandlingsanlæg kan omfatte en overvågningsindretning, f.eks. en føler eller fotocelle, der overvåger strømningshastigheden, trykket og/eller den 35 optiske tæthed af det fluidum, der er ved at blive presset ud, så at strømningen kan standses på det rigtige tidspunkt.

34 DK 176822 B1

Midlerne til etablering af trykforskellen kan være indrettet til at sikre, at et ønsket rumfang af fluidet presses ud.

Det er hensigten, at nærværende opfindelse ikke skal være begrænset til den måde, hvorpå strømningen overvåges.

5 Både det første supernatant- og det første sediment- -lag kan presses ud, så kun overgangszonematerialet er tilbage i beholderen. I en anden udførelsesform kan overgangszonematerialet presses ud til en anden beholder, fortrinsvis efter at det første supernatant-lag eller det første sedi-io ment-lag er blevet presset ud. Alternativt kan overgangszonematerialet presses ud sammen med et lag, f.eks. det første supernatant-lag, og derpå udskilles.

Det er hensigten, at nærværende opfindelse ikke skal være begrænset til den måde eller rækkefølge, hvori udskil-15 lelse og/eller udpresning af lagene og/eller overgangszone-materiale foretages.

Fortrinsvis underkastes et antal enheder biologisk fluidum, såsom blod med samtlige blodbestanddele, behandling i individuelle beholdere, og de herved fremkomne mange en-20 heder af overgangszonemateriale udskilles, hvorpå de kombineres, f.eks. sammenføres i mindst én beholder. De mange enheder af overgangszonemateriale kan kombineres eller sammenføres ved hjælp af en hvilken som helst metode, der sørger for at kombinere mindst to enheder af et biologisk fluidum.

25 F.eks. kan mindst to beholdere, der hver indeholder overgangszonemateriale, være forbundet i række, f.eks. lodret, så at overgangszonemateriale kan samles i en nedstrømsbehol-der, fortrinsvis den mest nedstrøms beliggende beholder. Alternativt kan to eller flere beholdere med overgangszone-30 materiale samtidigt eller efter hinanden tømmes direkte i en enkelt beholder. I en anden udførelsesform kan de mange enheder af overgangszonemateriale bringes til at passere gennem et sammenføringsaggregat 21 for at kombinere eller sammenføre overgangszonematerialet i en enkelt beholder, 35 såsom en modtage- eller overføringsbeholder 22.

F.eks. vil i en udførelsesform som belyst i fig. 1, 35 DK 176822 B1 hvori anlæggets bestanddele er vist i en foretrukken vertikal anordning med kildebeholderne 20 øverst, den brungule belægning i et antal beholdere 20 passere gennem ledningerne i sammenføringsaggregatet 21 gennem udløbet eller tilslutningen 5 50 til modtage- eller overføringsbeholderen 22. Medens den brungule belægning strømmer, kan den berøre mindst én indretning eller mindst ét aggregat eller porøst element, f.eks. et gasindløb 30, et drypkammer 31 eller et gasudløb 33, med henblik på at forhindre gas i at nå hen til modtagebeholderen 10 og med henblik på størst mulig genvinding af den brungule belægning, der er indskudt mellem kildebeholderne 20 og modtage- eller overføringsbeholderen 22.

Med henblik på opnåelse af en størst mulig genvinding af overgangszonemateriale kan der i kildebeholderne 20 ind-15 føres luft eller gas gennem gasindløbsaggregatet 30 eller gasudløbsaggregatet 30 eller gasudløbsaggregatet 33, fortrinsvis ved anvendelse af en ikke vist injektionssprøjte.

I nærværende sammenhæng henviser betegnelserne "luft" og "gas" til et hvilket som helst gasformigt fluidum, såsom 20 steriliseret luft, oxygen, carbondioxid og lignende, idet det er hensigten, at opfindelsen ikke begrænses til arten af den anvendte luftart. Det fluidum, der indføres, udgøres fortrinsvis af luft fra omgivelserne eller en steril gas, men nogle ikke-gasformige fluider kan også være egnede.

25 F.eks. ligger det inden for nærværende opfindelses rammer at anvende et fluidum, der er lettere end det biologiske fluidum og ikke reagerer med dette.

Indføringen af gas i kildebeholderne 20 kan opnås ved at åbne en strømningsvej fra gasindløbet 30 eller gas-30 udløbet 33 til den pågældende kildebeholder, medens strømningsvejen til modtage- eller overføringsbeholderen 22 af-spærres. F.eks. kan klemmerne på de ledninger, der fører til modtage- eller overføringsbeholderen 20 og samtlige beholdere 20 med undtagelse af en enkelt, være lukket, så 35 at når der indføres gas i anlægget, vil gassen i ledningen strømme ind i den åbne beholder. I en foretrukken udførel- 36 DK 176822 B1 sesform omfatter processen indføring af gas i kildebeholdeme 20 i rækkefølge. Strømningsvejen til hver kildebeholder kan lukkes, efter at gas er blevet indført i den pågældende beholder.

5 Strømningsvejen fra gasindløbet 30 eller gasudløbet 33 kan afspærres. Derpå åbnes strømningsvejen til den første kildebeholder 20, og efterhånden som overgangszonematerialet passerer fra den første kildebeholder 20 og strømmer gennem sammenføringsaggregatet 21 hen imod modtage- eller over-10 føringsbeholderen 22, fortrænger materialet den gas, der befandt sig forud for søjlen af strømmende overgangszonemateriale; denne gas kan føres til udløb eller fjernes fra anlægget. Gassen kan udluftes fra anlægget gennem et porøst element i drypkammeret eller i ledningen, eller fortrinsvis 15 gennem et åbent gasudløb 33. Så snart gassen er blevet ført ud af anlægget, kan gasudløbet gøres inaktivt for at forhindre gas i at komme ind i anlægget. F.eks. kan gasudløbet gøres inaktivt ved at lukke udløbet manuelt, f.eks. ved påsætning af en hætte eller en klemme. Gasudløbet omfatter 20 fortrinsvis et liquofobt element, idet det foretrækkes endnu mere, at det omfatter både et liquofobt og et liquofilt element, som automatisk gør udløbet inaktivt ved befugtning med overgangszonemateriale.

Så snart gassen forud for søjlen af overgangszonema-25 teriale er blevet ført ud og strømningen af overgangszone-materiale er ophørt, åbnes klemmer ved de øvrige kildebeholdere, fortrinsvis i rækkefølge, så at overgangszonemateriale fra de øvrige beholdere 20 kan passere gennem sammenførings-aggregatet 21 henimod modtage- eller overføringsbeholderen 30 22. Klemmen ved modtage- eller overføringsbeholderen 22 åbnes, så at overgangszonemateriale kan strømme ind i beholderen 22. Fortrinsvis åbnes klemmen ved modtage- eller overføringsbeholderen 20, inden klemmerne ved de øvrige kildebeholdere åbnes.

35 Igangsætningen af strømmen af overgangszonemateriale fra de andre kildebeholdere fortrænger også gas forud for de 37 DK 176822 B1 andre enheder af overgangszonemateriale. Denne gas kan fortrinsvis opsamles i drypkammeret 31 indskudt mellem udløbet eller tilslutningen 50 og modtage- eller overføringsbeholderen 22. Passagen af overgangszonemateriale gennem et dryp-5 kammer 31 kan omfatte opsamling af gas og/eller styring af overgangszonematerialets strømningshastighed.

Typisk vendes drypkammeret 31 op/ned, indtil den brungule belægning fylder det, og på det rigtige tidspunkt vendes drypkammeret tilbage til sin normale orientering, og 10 den brungule belægning strømmer henimod modtage- eller overføringsbeholderen 22.

Medens overgangszonematerialet passerer gennem anlægget kan gassen forud for overgangszonematerialet føres ud gennem gasudløbet 33 som tidligere beskrevet. Sammenført 15 overgangszonemateriale genvindes derpå i modtage- eller overføringsbeholderen 22, og i overensstemmelse med opfindelsen indføres slet ingen eller så lidt luft eller gas som mulig i modtagebeholderen, så at overgangszonematerialet genvindes uden at opsamle luft.

20 Med henblik på den størst mulige genvinding af over gangszonemateriale kan gas indføres fra det overgangszone-materiale, der tilbageholdes i anlægget. Den gas, som til at begynde med blev indført i kildebeholderne 20 gennem enten gasindløbet 30 eller gasudløbet 33, vil følge over-25 gangszonematerialet, medens dette strømmer gennem ledningerne. Herved forøges genvindingen af overgangszonematerialet, eftersom den gas, der følger overgangszonematerialet, "jager" fluidet ud fra ledningerne. Ydermere kan gas, efter at overgangszonematerialet har passeret gennem sammenføringsag-30 gregatet 21 ind i modtage- eller overføringsbeholderen 22, og kildebeholderne 20 har klappet sammen, indføres bag det tilbageholdte overgangszonemateriale ved at åbne gasindløbet 30. Yderligere overgangszonemateriale kan derpå genvindes i modtage- eller overføringsbeholderen 22.

35 Så snart genvindingen af overgangszonematerialet er blevet fuldført, kan modtage- eller overføringsbeholderen 38 DK 176822 B1 22 forsegles og adskilles fra anlægget, uden at der kommer luft ind i beholderen. Modtage- eller overføringsbeholderen forsegles fortrinsvis ved varmeforsegling, men andre forseglingsmetoder er også egnede.

5 Fluidum, såsom plasma, en lageropløsning, en tilsæt ningsopløsning eller lignende, kan tilsættes til overgangszonematerialet, f.eks. under eller efter overgangszonematerialets passage ind i modtage- eller overføringsbeholderen 22. Individuelle enheder af overgangszonemateriale, eller 10 overgangszonemateriale, der er blevet sammenført i en beholder ved en anden metode, kan behandles på lignende måde.

Dersom det ønskes, kan de individuelle eller sammenførte enheder af overgangszonemateriale opbevares i et passende tidsrum. Overgangszonematerialet adskilles i super-15 natant- og sediment-lag, typisk ved centrifugering, til dannelse af et andet sediment-lag og et andet supernatant-lag.

F.eks. kan i en foretrukken udførelsesform sammenførte eller individuelle enheder af brungul belægning centrifugeres 20 til dannelse af supernatant- og sediment-lag som bemærket ovenfor. I en mere foretrukken udførelsesform kan den brungule belægning centrifugeres ved en lav acceleration {"blød" centrifugering) til dannelse af et supernatant-lag, der er rigt på blodplader, og et sediment-lag med erythrocytter.

25 Som beskrevet under henvisning til figurerne kan behandlingen af det andet supernatant-lag, typisk et blod-pladeholdigt lag, fortrinsvis et blodplade-rigt lag, omfatte, at der dannes en trykforskel og at det blodpladeholdige lag bringes til at passere fra modtage- eller overførings-30 beholderen 22 (fig. 1 og 3) eller beholderen 90 (fig. 2) gennem mindst ét porøst medium, der omfatter i det mindste ét erythrocyt-barrieremedium og/eller et erythrocyt-barriere-/leukocyt-fjernelsesmedium og/eller et leukocyt-fjernelses-medium (ikke vist). Fortrinsvis omfatter behandlingen af 35 det andet supernatant-lag adskillelse af det blodpladeholdige supernatant-lag fra det erythrocytholdige sediment-lag ved 39 DK 176822 B1 at bringe supernatant-laget til at passere gennem et erythro-cyt-barrieremedium eller et erythrocyt-barriere-/leukocyt-fjernelses-medium, indtil strømmen gennem mediet bliver langsom eller ophører. I de udførelsesformer, der er belyst 5 i figurerne, kan det blodplade-rige fluidum genvindes i en yderligere beholder 80, såsom en satellitpose.

I andre udførelsesformer kan en gassamle- og -fortrængningssløjfe indgå i anlægget og anvendes til at adskille gas fra en beholder og/eller det blodpladeholdige fluidum 10 under opretholdelse af et lukket, sterilt anlæg. F.eks. kan som beskrevet under henvisning til fig. 3 et blodpladeholdigt fluidum bringes til at passere fra en beholder, såsom en modtage- eller overføringsbeholder 22 eller beholderen 90, gennem i det mindste ét erythrocyt-barriereaggregat og/eller 15 et erythrocyt-barriere-/leukocyt-fjernelsesaggregat og/eller et leukocyt-fjernelsesaggregat og opsamles i en satellitbeholder 80 sammen med den af det blodpladeholdige fluidum fortrængte gas. Gassen kan derpå udskilles ved at uddrive den fra satellitbeholderen 80 i en gassamle- og - fortræng-20 ningssløjfe 300.

Dersom det ønskes, kan gassamle- og - fortrængnings-posen i gassamle- og -fortrængningssløjfen holdes højere end niveauet for satellitposen 80 for at dræne det blodpladeholdige fluidum ned i satellitposen 80. Så snart fluidet 25 er blevet drænet, kan gassamle- og -fortrængningsposen sænkes .

Satellitposen 80 kan sammenklemmes for at uddrive gas til gassamle- og -fortrængningsposen (i det følgende benævnt gasposen) i gassamle- og -fortrængningsløjfen 300.

30 F.eks. kan satellitposen 80 klemmes for at bringe gas til at passere ind i gasposen i gassamle- og -fortrængningssløjfen, indtil det blodpladeholdige fluidum når hen til gasposen. Så snart gassen er blevet uddrevet fra satellitposen 80, afspærres fortrinsvis strømningsvejen mellem satellit-35 posen 80 og gasposen i gassamle- og -fortrængningssløjfen 300.

40 DK 176822 B1 I en anden udførelsesform kan gas uddrives og en ønsket mængde blodpladeholdige fluidum til prøvetagning isoleres fra det blodpladeholdige fluidum i satellitbeholderen 80 og opsamles i gassamle- og -fortrængningssløjfen 5 300. I denne udførelsesform kan gas uddrives som beskrevet ovenfor sammen med et kvantum blodpladeholdigt fluidum, der kan opsamles i gasposen tilhørende gassamle- og -fortrængningssløj fen.

Efter at det ønskede kvantum blodpladeholdigt fluidum 10 til prøvetagning er blevet opsamlet i gasposen, kan gas udskilles fra prøven ved at sammenklemme gasposen for at bringe gas til at passere ind i en anden del af anlægget, f.eks. gennem væskebarrieremediet 150 tilhørende gassamle-og -fortrængningssløjfen ind i modtage- eller overførings-15 beholderen 22. I en foretrukken udførelsesform omfatter gassamle- og -fortrængningssløjfen en strømningsregulerende indretning anbragt mellem væskebarrieremediet 150 og sløjfens tilslutning til ledningen opstrøms fra filteraggregatet. Strømningsreguleringsindretningen kan styres manuelt (f.eks.

20 med en klemme) eller automatisk (f.eks. med en kontraventil) .

Den blodpladeholdige prøve kan adskilles eller isoleres på et hvilket som helst egnet tidspunkt. F.eks. kan prøven adskilles inden oplagring, eller senere, f.eks. kort før indgivelse.

25 Ifølge et andet aspekt kan gassamle- og -fortræng ningssløjfen anvendes i forbindelse med et leukocyt-fjernelsesmedium for at forøge genvindingen af det blodpladeholdige lag. F.eks. kan et leukocyt-fjernelsesaggregat være indskudt mellem beholdere, såsom modtage- eller overføringsbeholderen 30 22 og satellitposen 80, og gassen kan bringes til at passere ind i gasposen og gennem væskebarrieremediet som tidligere beskrevet. Derpå kan gassen bringes til at passere, enten efter fortrængning ind i modtage- eller overføringsbeholderen 22, eller direkte efter passage gennem væskebarrieremediet 35 ind i ledningen opstrøms fra filteraggregatet, hvor den kan fortrænge eller "jage" noget af det blodpladeholdige fluidum, 41 DK 176822 B1 der er tilbageholdt i filteraggregatet og/eller i ledningen nedstrøms fra filteraggregatet. Dette fortrængte blodplade-holdige fluidum kan genvindes i satellitbeholderen 80 uden at opsamle gas, eftersom filteraggregatet ikke vil blive 5 fuldstændigt drænet.

Også andre udførelsesformer er mulige. F.eks., hvad sammenføringsaggregatet angår, kan gasudløbet anvendes som et gasindløb, og omvendt kan gasindløbet anvendes som et gasudløb, under forskellige stadier af behandlingen af over-10 gangszonematerialet. F.eks. kan gas indføres eller fjernes under anvendelse af et gasindløb og et gasudløb som beskrevet ovenfor, og overgangszonematerialet genvindes i en modtage-eller overføringsbeholder. Gas kan derpå indføres gennem gasudløbet, så at det overgangszonemateriale, der er blevet 15 tilbage i beholderne og/eller holdt tilbage i filteraggregatet eller aggregaterne, kan opsamles. Gas kan selvsagt også indføres gennem gasindløbet til opnåelse af en lignende virkning.

I en anden udførelsesform kan samleledningsaggregatet 20 200 omfatte alle de i fig. 1 viste bestanddele med undtagelse af gasindløbet 30 og gasudløbet 33. I denne udførelsesform omfatter drypkammeret 31 fortrinsvis et porøst element til udluftning af gas. Yderligere kan en anden udførelsesform for denne opfindelse omfatte kun et enkelt porøst element, 25 der er indskudt mellem udløbet 50 fra sammenføringsaggregatet 21 og modtage- eller overføringsbeholderen 22, der tillader gennemstrømning af gas. I hver af disse udførelsesformer kan gas forud for strømmen af overgangszonemateriale, og gaslommer, der bevæger sig langs med ledningen sammen med 30 strømmen af overgangsmateriale, forhindres i at komme ind i modtage- eller overføringsbeholderen. Endvidere kan gas indføres bag strømmen af overgangszonemateriale for at opnå en størst mulig genvinding af overgangszonematerialet.

I andre udførelsesformer kan samleledningsaggregatet 35 200 omfatte samtlige af de i fig. 1 viste bestanddele med undtagelse af enten gasindløbet 30 eller gasudløbet 33, og 42 DK 176822 B1 samleledningsaggregat 200 kan omfatte en gassamle- og fortrængningssløjfe, f.eks. i forbindelse med ledningen 60 nedstrøms fra tilslutningen eller udløbet 50 og opstrøms fra modtage- eller overføringsbeholderen 22. I disse udfø-5 relsesformer kan gas komme ind i modtage- eller overføringsbeholderen, og gassen kan fortrænges fra modtage- eller overføringsbeholderen og opsamles i gassamle- og -fortrængnings-sløj fen.

Ved udøvelsen af nærværende opfindelse kan der til-10 vejebringes et lukket, sterilt miljø. Den eller de genvundne fraktioner bør fortrinsvis være levedygtige og funktionsdygtige, f.eks. kunne cirkulere normalt i patientens blodstrøm efter transfusion. Således kan, så snart behandlingen er fuldført, den eller de ønskede fraktioner af biologisk flui-15 dum genvindes under betingelser, hvori der, om det ønskes, opretholdes et passende opbevaringsmiljø. Den eller de pågældende fraktioner befinder sig fortrinsvis i en beholder, såsom en satellitpose, og er adskilt fra anlægget efter beholderens forsegling, uden at der indføres gas og/eller 20 forureninger, navnlig bakterier, i anlægget. Denne beholder kan fortrinsvis varmforsegles, selv om andre forseglingsmetoder også er egnede.

Eksempel 1 25 Seks enheder af brungul belægning blev gjort klar og sammenført ved at dræne samtlige enheder i en pose af passende størrelse. Det samlede rumfang af sammenført brungul belægning var 345 ml.

Filtermediet og -huset (der danner et filteraggregat) 30 blev fremstillet i overensstemmelse med US-patentskrift nr. 5.100.564 og international publikation nr. WO 91/04088. Filteraggregatet omfattede et forud formet erythrocyt-bar-riere-/leukocyt-fjernelsesmedium med en CWST-værdi på 93-97 dyn/cm, en diameter på ca. 6,4 cm og en strømningsareal på 35 ca. 32 cm3, en tykkelse på ca. 0,152 cm og en specifik vægt på ca. 0,31 g/cm3, fremstillet af PBT-fibre med diametre på 43 DK 176822 B1 ca. 2,1 μπι. Aggregatets indløb blev forbundet med udløbet af satellitposen, der indeholdt de sammenførte brungule belægninger, og aggregatets udløb blev forbundet til en tom pose egnet til blodpladeberøring til dannelse af et system.

5 Systemet blev centrifugeret til dannelse af et sedi mentlag, der omfatter erythrocytter, og et supernatant-lag af blodpladeholdigt fluidum.

Systemet blev forsigtigt anbragt i en sædvanlig "ex-pressor" uden at forstyrre det aflej rede lag af erythrocyt-10 ter, og aggregatet blev gjort klar (eng. "primed”) og super-natant-laget presset ud.

Efter at seks minutter var forløbet, kom erythrocyt-laget i berøring med filtermediet, og strømningen var i alt væsentligt ophørt. Det resulterende blodplade-fluidum viste 15 sig at have et meget lille indhold af leukocytter, dvs. mindre end 6,9 x 1O4/enhed, og rig på blodplader, dvs. 3,2 x 10-*-l/enhed.

Eksempel 2 I et sammenføringsaggregat, der anvendes til at udføre 20 dette eksempel, kan der anvendes seks enheder brungul belægning i individuelle enkelt-enhedsbeholdere på 60 ml, en 600 ml overføringsbeholder og en 600 ml satellitbeholder, alt opstillet stort set svarende til hvad der er beskrevet under henvisning til fig. 1, Samleledningsaggregatet bør anbringes 25 stort set lodret med en samlet længde på sammenføringsaggregatet og ledningen til overføringsbeholderen på ca. 24 tommer (ca. 61 cm).

Gasindløbet og gasudløbet i overensstemmelse med international publikation nr. WO 91/17809 kan være anbragt 30 som i fig. 1.

Filteraggregatet kan være som beskrevet i eksempel 1.

Klemmer på ledningerne ved de seks enkelt-enhedsbeholdere med brungul belægning, såvel som klemmen på ledningen mellem overføringsbeholderen og gasudløbet, bør være lukket.

35 På gasudløbet bør der sættes en hætte, og en injek tionssprøjte på 60 cm3 kan anvendes til at indføre luft 44 DK 176822 B1 gennem gasindløbet og ind i kildebeholderne. Sprøjtens stempel kan trykkes tilbage til mærket for 60 cm3, og hætten på gasindløbet fjernes, hvorpå sprøjten kan forbindes med gasindløbet. Klemmen til den første enkelt-enhedsbeholder, der 5 indeholder en enhed af brungul belægning, bør åbnes, og sprøjtens stempel skubbes frem ca. 5-10 cm3, så at luft indføres i den første enkelt-enhedsbeholder. Klemmen til denne første beholder bør derpå lukkes. Den samme procedure bør følges med henblik på de resterende fem enkelt-enheds-10 beholdere.

Injektionssprøjten bør fjernes, gasindløbet på ny forsynes med en hætte, og hætten på gasudløbet fjernes. Klemmen til den første beholder bør åbnes for at tillade den brungule belægning at strømme fra den første beholder, 15 og drypkammeret bør vendes op/ned og sammenklemmes for at fylde kammeret med brungul belægning. Drypkammeret bør vendes tilbage til sin normale orientering, og den brungule belægning skulle nu strømme gennem drypkammeret hen imod overføringsbeholderen. Luft bør føres ud gennem det åbnede gas-20 udløb, indtil den brungule belægning kommer i berøring med den liquofobe membran i gasudløbet.

Ved dette stadium bør strømningen ophøre, og klemmen på ledningen, der fører til overføringsbeholderen, bør åbnes, og brungul belægning skulle nu strømme ind i overføringsbe-25 holderen.

Ovenstående proces kan gentages for hver af de resterende fem beholdere. Strømningen vil ophøre, når de seks beholdere med brungul belægning er blevet drænet.

Ved dette stadium skulle resterende brungul belægning 30 forblive i drypkammeret og i ledningerne nedstrøms fra gasindløbet. For at genvinde noget af den tilbageholdte brungule belægning bør hætten på gasindløbet fjernes, og ledningerne med brungul belægning vil drænes ind i overføringsbeholderen.

Ledningen, slangen eller røret, der fører til over-35 føringsbeholderen, bør sammenknibes og varmforsegles, og overføringsbeholderen adskilles fra sammenføringsaggregatet 45 DK 176822 B1 med henblik på videre behandling. Overføringsbeholderen kan anbringes i et centrifugebæger og behandles til dannelse af en sediment-fraktion af erythrocytter såvel som en supernatant- fraktion, der indeholder blodplader.

5 Et filteraggregat kan forbindes til en satellitpose, og en gassamle- og -fortrængningssløjfe kan forbindes opstrøms og nedstrøms fra filteraggregatet. Gassamle- og -fortrængningssløjfen kan forbindes under anvendelse af Y-tilslutninger opstrøms og nedstrøms fra filteraggregatet.

10 Gassamle- og -fortrængningssløjfen omfatter en 100 cm^ gassamle- og -fortrængningspose samt et hus, der indeholder et væskebarrieremedium. Huset og væskebarrieremediet danner et væskebarriereaggregat. Væskebarriereaggregatet er anbragt i gassamle- og -fortrængningssløjfen i en ledning mellem Y-15 tilslutningen opstrøms fra filteraggregatet og gassamle- og -fortrængningsposen. Væskebarrieremediet omfatter en liquofob membran fremstillet i overensstemmelse med international publikation nr. WO 91/17809. Væskebarriereaggregatet blev også fremstillet i overensstemmelse med international publi-20 kation nr. WO 91/17809.

Der kan findes en klemme på ledningen mellem et sted opstrøms fra filteraggregatet og tilslutningen (i det følgende benævnt klemmen A), såvel som en klemme på ledningen mellem tilslutningen opstrøms fra filteraggregatet og væske-25 barrieremediet (herefter benævnt klemme B) . Der kan også være en klemme på ledningen mellem gassamle- og -fortrængningsposen og tilslutningen nedstrøms fra filteraggregatet (i det følgende benævnt klemme C) , såvel som en klemme på ledningen mellem et sted nedstrøms fra filteraggregatet og 30 satellitposen. Denne klemme (i det følgende benævnt klemme D) kan være anbragt nedstrøms fra den tilslutning, der forbinder nedstrømssiden af filteraggregatet til gassamle- og - fortrængningssløj fen.

Klemmerne A, B, C og D kan være lukket, og overfø-35 ringsbeholderen kan være forbundet med ledningen opstrøms fra filteraggregatet. Filteraggregatet kan være anbragt 46 DK 176822 B1 lodret. Klemmerne A og D kan åbnes, og supernatant-fluidet indeholdende blodplader skulle nu blive presset ud fra overføringsbeholderen gennem filteraggregatet i satellitposen, indtil strømmen gennem aggregatet automatisk ophører, idet 5 den blodpladeholdige fraktion skilles fra den erythrocythol-dige sediment-fraktion. Klemme A bør være lukket.

Gassamle- og -fortrængningsposen kan hæves op over niveauet for overføringsbeholderen, og klemme C bør åbnes. Hævningen af gas saml eposen kan gøre det muligt for yderligere 10 blodpladeholdigt fluidum i ledningen nedstrøms fra filteraggregatet at dræne ned i satellitposen. Så snart fluidet er drænet kan klemme C lukkes, og gassamle- og -fortrængningsposen kan sænkes. Derpå bør satellitposen sammenpresses, indtil gassen samler sig hen imod posens øverste del. Derpå 15 bør klemme C åbnes under fortsættelse af sammenpresningen af satellitposen for at uddrive gas fra denne ind i gassamle-og -fortrængningsposen. Så snart gassen er blevet uddrevet bør klemme C lukkes.

Ledningen, røret eller slangen fra filteraggregatets 20 udløb kan nu sammenklemmes og varmforsegles, og den blodpladeholdige pose kan fjernes.

Det forventes, at mere end 90% af blodpladerne vil passere gennem det porøse medium, og at mere end 99,9% af leukocytterne vil blive fjernet.

25

Eksempel 3

Et aggregat, der omfatter en overføringsbeholder indeholdende seks enheder af sammenført brungul belægning, et filteraggregat, en gassamle- og -fortrængningssløjfe 30 (med en gassamle- og -fortrængningspose og et væskebarriere-aggregat med et væskebarrieremedium) samt en satellitpose kan være opstillet som i eksempel 2. Klemmerne A, B, C og D kan være anbragt som nævnt i dette eksempel. Den brungule belægning kan centrifugeres i overføringsbeholderen, og 35 supernatant-laget, der indeholder blodplader, bringes til at passere gennem filteraggregatet, og gassen i satellitposen DK 176822 B1

Al kan uddrives som beskrevet i eksempel 2. Inden uddrivelsen af gassen fra satellitposen bør denne imidlertid rystes for at blande blodpladerne, og så snart gassen er blevet uddrevet fra satellitposen, sammenpresses denne, indtil der kommer 5 blodplader ind i gassamle- og -fortrængningsposen. Så snart gassamle- og “fortrængningsposen indeholder et passende kvantum blodplader, kan gassamle- og -fortrængningsposen hæves, indtil blodpladerne drænes tilbage til satellitposen.

Denne overføring mellem satellitposen og gassamle- og -for-10 trængningsposen kan gentages to eller flere gange. Derpå kan satellitposen sammenpresses for at uddrive gas og et ønsket kvantum blodplader til prøvetagning i gassamle- og-fortrængningsposen. Klemme D (nedstrøms fra filteraggregatet) og klemme C (på ledningen mellem gassamle- og -fortrængnings-15 posen og satellitposen) kan lukkes.

Gassamle- og -fortrængningsposen kan sammenpresses, indtil gassen samler sig henimod posens øverste del, og klemme B, der er anbragt på gassamle- og -fortrængningssløjfen på ledningen mellem tilslutningen opstrøms for filter-20 aggregatet og væskebarrieremediet, kan derpå åbnes, og luft fra gassamle- og -fortrængningsposen kan uddrives fra posen gennem væskebarrieremediet ind i overføringsbeholderen. Klemme B kan nu lukkes, og ledningen, røret eller slangen fra filteraggregatets udløb, såvel som den ledning, der 25 fører fra gassamle- og -fortrængningsposen og overføringsbeholderen kan sammenklemmes og varmforsegles, og satellitposen og gassamle- og -fortrængningsposen, som begge indeholder blodplader, kan fjernes. Dersom det ønskes, kan der tages prøver af det blodpladeholdige fluidum i gassamle-30 og -fortrængningsposen, uden at steriliteten af det blodpladeholdige fluidum i satellitposen bringes i fare eller forringes.

Opfindelsen er blevet beskrevet detaljeret i en vis udstrækning ved hjælp af illustrationer og eksempler, men 35 det bør indses, at opfindelsen kan ændres på forskellige måder, og at den ikke er begrænset til de beskrevne, speci- 48 DK 176822 B1 fikke udførelseseksempler. Det bør kunne indses, at disse specifikke udførelseseksempler ikke har til hensigt at begrænse opfindelsen, men derimod er det hensigten, at de skal dække alle ændringer, ækvivalenter og alternativer, 5 der ligger inden for opfindelsestanken og opfindelsens rammer.

Claims (4)

1. Fremgangsmåde til behandling af et overgangszonemateriale omfattende: 5 a) adskillelse af overgangszonematerialer fra hver af mindst to enheder biologisk fluidum; b) sammenføring af overgangszonematerialet; c) behandling af det sammenførte overgangszonemateriale til dannelse af et supernatant-lag, der indeholder blodpla- 10 der, og et sediment-lag, der indeholder erythrocytter; kendetegnet ved d) adskillelse af supernatant-laget fra sediment-laget ved at bringe supernatant-laget til at passere gennem et porøst erythrocyt-barrieremedium eller et porøst erythrocyt- 15 barrieremedium/leukocyt-fj ernelsesmedium,

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, hvori overgangszone-materialet bringes til at passere til modtagebeholderen ved at blive ført gennem et sammenføringsaggregat til modtage- 20 beholderen.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, yderligere omfattende udskillelse af blodplader fra det udskilte super-natant-lag ved at bringe gas og blodplader til at passere 25 ind i en gassamle- og -fortrængningssløjfe.

4. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3 omfattende: a) at gas indføres i et antal kildebeholdere med over-30 gangszonematerialet; b) at overgangszonematerialet bringes til at passere fra kildebeholderne gennem et sammenføringsaggregat til en modtagebeholder; c) gas foran overgangszonematerialet føres ud; og 35 d) der indføres gas bag overgangszonematerialet for at opnå størst mulig genvinding af overgangszonemateriale.