DK175416B1 - Fremgangsmåde og apparat til udtagning og bestemmelse af karakteristika ved en væskepröve - Google Patents

Description

I DK 175416 B1 I i I Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til udtagning og bestemmelse af I karakteristika ved en væskeprøve, samt et apparat til anvendelse i nævnte fremgangsmåde.

I For de produktionsvirksomheder, som enten anvender en væske til fremstilling af et produkt eller I 5 fremstiller et væskeprodukt, kan det være vigtigt at vide f.eks. renheden af væsken, turbiditeten af I væsken, farven af væsken, og lignende karakteristika for væsken.

I For at opnå den tilstrækkelige viden omkring en væske i procesanlægget, udtages en prøve til I analyse. For en væske i en produktionsvirksomhed vil der f.eks. være procestrin, hvor væsken gærer I 10 og derved optager forskellige gasser (eksempelvis kultveilte, ammoniak) og transporter/filtreringer, I der medfører, at væsken vil blive hvirvlet rundt og derved optage gasbobler, som bringes med I væsken videre i procesanlægget.

I Når der skal foretages en måling i en af væskens karakteristika, er det vigtigt, at der ikke er I

I 15 gasbobler til stede i væsken, som kan forstyrre resultatet af målingen. Hidtil er gasbobleme fra I

I væsken blevet fjernet ved, at der udtages en væskeprøve fra en rørsektion i procesanlægget, hvor I

I væskeprøven opbevares i et reagensglas. I

I Væskeprøven bliver derefter udsat for ultralyd for at fjerne gasboblerne. Ved påvirkning med I

I 20 udtralyd svinger trykket i væskeprøven sammen med lydens frekvens. Derved frigøres I

I mikroskopiske gasbobler fra væsken. Disse gasbobler søger sammen, indtil de får en tilstrækkelig I

I volumen til at overvinde væskens træghed og efterfølgende stige op til overfladen af væsken. I

I Derefter kan der foretages en måling af det ønskede karakteristika af væsken. I

I 25 Ved at udtage væskeprøve på denne måde er der en del ulemper, som f.eks.: I

I - at væskeprøven udtages i et reagensglas, som skal transporteres til et laboratorium* hvor I

I væsken skal behandles, og efterfølgende målinger skal foretages. Det medfører, at der for I

I hver enkelt måling anvendes en del tid og personale, I

I - at der ved anvendelse af resultater fra væskeprøven til processtyring er en vis forsinkelse, da I

I 30 der gå tid, fra væskeprøven er udtaget, til resultatet når frem til en operatør i et kontrolrum, I

hvilket kan medføre en træg processtyring, I

- at der ved de kendte metoder for fjernelse af gasbobler anvendes et ultralydsapparatur, der i I

sig selv er en dyr installation at anskaffe, I

- at der er risiko for arbejdsskader ved håndtering af aggressive væsker, I

35 - at væskeprøven efter måling bliver smidt væk, hvilket kan være uhensigtsmæssigt, hvis der I

er tale om kostbare specialvæsker eller miljøskadelige væsker som f.eks. aggressive og I

forurenende væsker. I

Det er derfor formålet med denne opfindelse at frembringe en fremgangsmåde og et apparat til I

40 udtagning og bestemmelse af karakteristika ved en væskeprøve, hvor udtagelsen af væskeprøven I

sker på en nem måde i et lukket system, og hvor fjernelsen af gasbobler sker mekanisk, og hvor I

bestemmelsen af væskens karakteristika sker løbende og hurtigt, hvorefter de foreliggende data I

videresendes til brug i f.eks. styringen af procesanlægget. I 1

Dette opnås med en fremgangsmåde, hvor væskeprøven udtages i et bypass-arrangement, og som I

omfatter følgende trin: I

- væskeprøven suges fra en rørsektion af et procesanlæg ind i en overvejende lodret I

rørstrækning af bypass-arrangementet ved hjælp af en pumpe, I

I DK 175416 B1 I

I 2 i

I - en første prøveventil afspærre, og der etableres undertryk i væskeprøven ved hjælp af I

pumpen, I

- en anden prøveventil afspærres, og væskeprøven i nævnte rørstrækning sammenpresses ved I

hjælp af et stempel, I

5 - ved hjælp af et måleapparat bestemmes karakteristika ved væskeprøven I

- væskeprøven ledes fortrinsvis tilbage til nævnte rørsektion af procesanlægget. I

For at fjerne gasbobleme i væskeprøven ændres trykket af væskeprøven, hvorved gasbobler i I

I væskeprøven opløses. Dette kan lade sig gøre, da mængden af opløst gas i en væske ifølge Henrys I

I 10 lov er proportional med tryk og temperatur. Det betyder, f.eks. at i 1 liter vand kan der ved 1 I

atmosfæres tryk opløses 1 liter luft, og ved 2 atmosfæres tryk kan der opløses 2 liter luft osv. Dette I

I medfører, at der i 1 liter væske, indeholdende 1 liter opløst luft plus 1 liter gasbobler, er det muligt I

at omdanne alt luften til væske ved hæve trykket i væsken til 2 atmosfære. I

I 15 Når gasbobler og optaget gas i en væske omdannes til ren væske, kan proceshastigheden øges ved, I

at trykket i væsken i stedet for at øges til et trykniveau, der modsvarer det tryk, der er nødvendigt til I

I at opløse mængden af opløst gas plus gasbobler, eksempelvis øges med en faktor 10, hvorved I

I væsken på sekunder bliver boblefri, og der kan derefter foretages målinger af karakteristika ved I

I væsken. I

20 I

I For at få en væskeprøve, der er boblefri, skal væskeprøven stå stille. Såfremt væskeprøven ikke står I

stille, vil der opstå forskellig trykniveauer i de forskellige dele af væsken, ligesom der vil dannes I

små hvirvler ved friktionen mellem væske og rør. Disse trykforskelle og hvirvler vil danne bobler. I

I Derfor suges der en væskeprøve ud fra en rørsektion af et procesanlæg ind i en overvejende lodret I

I 25 rørstrækning af bypass-arrangementet, hvori væskeprøven kan stå. Derefter afgrænses I

væskeprøven, når den anden prøveventil spærres, og væskeprøven er nu kun den del, der er imellem I

I de to prøveventiler. I

I For at fjerne det opløste gas og de mindre gasbobler, der stadigvæk svæver rundt i væsken, I

30 sammenpresses væskeprøven i den overvejende lodrette rørstrækning ved hjælp af et stempel, I

I hvorved gasbobleme jf. Henrys lov vil opløses og blive til væskeform. I

Herefter kan der så foretages målinger på væskeprøven, som nu vil give et meget nøjagtigt billede I

I af de reelle karakteristika af væskeprøven. Efterfølgende åbnes de to prøveventiler, således at I

35 væskeprøven enten kan hældes ud og destrueres eller føres tilbage i procesanlægget. I

I Da ikke alle væsker har samme karakteristika ved forskellige temperaturer, kan det være vigtigt at I

I vide for eksempel, hvad væsken indeholder, og hvordan den opfører sig ved en bestemt temperatur. I

I Derfor er ovennævnte fremgangsmåde tilføjet et trin, hvor væskeprøven opvarmes og/eller nedkøles I

40 før, henholdsvis efter, bestemmelse af karakteristika ved væskeprøven. Opvarmningen/nedkølingen I

I af væskeprøven skal ske med en vis hastighed, således at tidsforbruget tit målingen ikke forlænges I

væsentligt. I

For eksempel kan det være at en væskes egenskaber ødelægges, hvis temperaturen har været over et I

H 45 vist temperatumiveau, hvilket kan afsløres ved en sammenligning af egenskaber med en I

væskeprøve, der er opvarmet inden måling. I

I DK 175416 B1 I 3 I Efter bestemmelse af væskeprøvens karakteristika kan disse data udveksles ved hjælp af en I styrings- og kommunikationsenhed, hvor væskeprøvens karakteristika f.eks. kan være I væskeprøvens turbiditet, farven, temperatur og/eller sammensætning (analyse). For at kunne bruge I de opnåede karakteristika af væskeprøven til f.eks. processtyring kan det være muligt at at udveksle I 5 data fra måleapparatet og direkte til f eks. proceskontrolrum. Omvendt kan det være muligt fra et I proceskontrolrum at igangsætte en måling af de ønskede karakteristika et bestemt sted i I procesanlægget.

I I det efterfølgende er beskrevet et apparat, der kan anvendes i ovennævnte fremgangsmåder, og som I 10 er velegnet til udtagning og bestemmelse af forskellige karakteristika ved en væskeprøve, i den I farmaceutiske industri. Men opfindelsen kan benyttes andre steder, hvor der udføres rensning af I væsker, og hvor der ønskes en stor nøjagtighed ved måling af forskellige væskekarateristika. Det I kan f.eks. være papirfabrikker, fødevarefabrikker, renserier og andre miljøforanstaltende industrier.

I 15 Apparatet til udtagning og bestemmelse af karakteristika ved en væskeprøve anvendt i ovenstående I fremgangsmåder er særpræget ved, at apparatet omfatter et bypass-arrangement, der omfatter en I overvejende lodret rørstrækning, mindst to afspærringsventiler, en første og en anden prøveventil, I mindst et udtag for mindst et måleapparat, mindst et stempel, og mindst en pumpe, hvor nævnte I afspærringsventiler er placeret i bypass-arrangementet i umiddelbar nærhed af en rørsektion af et I 20 procesanlæg, hvør udtaget for nævnte måleapparat og nævnte stempel er placeret i bypass-I arrangementet på nævnte lodrette rørstrækning mellem nævnte prøveventiler, og hvor pumpen er I placeret i bypass-arrangementet eller nævnte anden prøveventil og før en af nævnte I afspærringsventiler.

I 25 I forbindelse med den lodrette rørstrækning er der enten i nærheden af enderne af den lodrette I rørstrækning eller i umiddelbar nærhed anbragt to prøveventiler, en første og en anden prøveventil, I

I som, når de afspærres, vil medføre, at væskeprøven vil være afspærret i den lodrette rørstrækning. I

I I forbindelse med ind- og afløb fra bypass-arrangementet er der to afspærringsventiler, som er I

I 30 placeret således, at der er placeret en afspærringsventil tæt ved henholdsvis ind- og I

I afløbsrørstykkeme af bypass-arrangementet. De to afspærringsventiler anvendes ved aflukning af I

I hele bypass-arrangementet for f.eks. rengøring og udskiftning af diverse måleapparater. I

På den lodrette rørstrækning er der monteret et antal udtag til måleapparatet, hvor der i en I

35 fortrukken udførelsesform af opfindelsen i forbindelse med dette udtag er monteret en flange, I

således at det er nemt at montere et måleapparat på flangen og efterfølgende nemt at udskifte dette I

måleapparat, alt afhængig af hvilken type af karakteristika af væskeprøven, der ønskes målt. I

Det er vigtigt, at den overvejende lodrette rørstrækning er orienteret således, at indgangen til I

40 rørstrækningen er placeret i en højde væsentligt under udgangen af rørstrækningen, da gasbobler, I

der har en størrelse, der kan overvinde væskens træghed og selv søge op af væsken, helst skal kunne I

komme ud af rørstrækningen. Dette ville ikke være muligt, hvis det var en vandret rørstrækning, da I

gasbobleme vil samle sig langs hele rørstrækningen. I

45 Endvidere skal væskeflowet i bypass-arrangementet helst løbe fra den nederste indgang og op I

igennem den lodrette rørstrækning, da gasbobler der frigives inden stemplet trykkes ned, søger I

opad. I

I DK 175416 B1 I

I 4 I

I Stemplet er placeret således, at det kan presse ned i væskeprøven, der står i den lodrette I

I rørstrækning, og derved etableres tiykket i væskeprøven. I

I I en alternativ udførelsesform af opfindelsen kan der være tilvejebragt flere udtag til måleapparater. I

I S Her skal dog sørges for, at udtagning til disse måleapparater ikke sidder så tæt, at sonde eller I

I lignende indstiksdele i væskeprøven kan være generende for målinger foretaget i sidestillede udtag. I

I Pumpen er placeret således at væskeprøven bliver suget ind i den overvejende lodrette rørstrækning, I

I efter den anden prøveventil. I

I 10 I

I Bypass arrangementet er udformet, således at væskeflowet løber nedefra og op i den overvejende I

lodrette rørstrækning. I

I For at kunne varme eller nedkøle væsken omfatte' bypass-arrangementet for hver af nævnte udtag I

I 1S en varmeveksler med en sektion på hver sin side af nævnte prøveudtag. Disse to sektioner af I

I varmeveksleren er forbundet, således at der sikres en ensartet opvarmning/nedkøling af I

I væskeprøven omkring udtaget. I

I Som det er nævnt, kan en væskes karakteristika ændres med temperaturen af væsken. Derfor kan I

I 20 det f.eks. være nødvendigt at udarbejde en kurve for en væskes bestemte karakteristika ved en I

I temperatursvingning mellem f eks. 0-20*C. Der udtages så et antal væskeprøver, som bliver I

I opvarmet eller nedkølet til den ønskede temperatur i forhold til procestemperaturen. Dette gør så, at I

I det er muligt at fa tegnet en graf over, hvilke karakteristika en væske vil have ved forskellige I

I temperaturer. I

25 I

Hvis der er tilvejebragt flere udtag på den overvejende lodrette rørstrækning, er der omkring hvert I

udtag etableret en varmevekslerenhed med en sektion på hver sin side. Imellem hvert udtag og I

H tilhørende varmeveksler kan der være placeret en afspærringsventil. På denne måde vil det være I

muligt at kunne måle karakteristikaene af en væske ved forskellige temperaturer på en gang. I

I 30 Alternativet til et langt lodret rør kan være et bypass-arrangement, hvor der er et antal I

I parallelstillede lodrette rørstrækninger, som hver især har et udtag til et måleapparat og en I

I varmeveksler. I

Varmeveksleren er indrettet til at tilsluttes et varme- og/eller kølemedie. Det er nødvendigt, at der I

3 S kan tilsluttes både et varme- og/eller kølemedie, da procestemperaturen af en væske kan variere I

meget i forhold til det ønskede. I et procesanlæg vil det endvidere være typisk, at der ikke vil være I

I den samme væske i procesanlæggets rørføringer altid. I

For at kunne varme eller køle er nævnte varme- og/eller kølemedier luft, væske eller elektrisk I

40 energi. I en udførelsesform af opfindelsen er varme- og/eller kølemediet luft, fortrinsvis trykluft, I

som ledes ind i siden af et vortexfør, hvorved trykluften bringes i hurtig roterende bevægelse, I

hvorefter trykluften separeres i en koid og en varme luftstrøm. Den kolde/varme luftstrøm tilføres I

H nu til primærsiden af varmevekslerens ene sektion, hvorefter trykluften via et overgangsrør vil fortsætte over i den anden sektion og ud af systemet. · 45

Ved anvendelse af trykluft i et vortexrør vil der i forbindelse med frembringelse af kold/varm luft blive en mængde luft af modsat temperatur, hvor spildtrykluften, f.eks. ved anvendelse af varm luft, I DK 175416 B1 I vil være kold og omvendt. Er det muligt, kan trykluftstrømmen benyttes andetsteds i I procesanlægget for at reducere trykluftsforbruget og/eller reducere energiforbruget.

I Trykluften til opvarmning/afkøling af væskeprøven i en luft/væske varmeveksler kan være mellem I 5 minus 40-35'C og op til 100-110‘C, hvilket typisk vil være nok til at opvarme eller nedkøle den I specifikke væskeprøve i løbet af en relativ kort periode.

I I en anden udførelsesform af opfindelsen er varmeveksleren en væske/væske varmeveksler, hvor I f.eks. varmetilførlesen kan ske ved hjælp af en kedel og/eller spildvarme fra processen, og hvor I 10 f.eks. køling kan ske ved hjælp af et køleaggregat/kølekompressor.

I Alternativt til luft/luft, luft/væske, væske/væske varmeveksler kan der anvendes elektrisk energi I som varme- eller kølemedie, hvor den elektriske energi tilføres et køleelement, der er direkte I monteret på det fortrinsvis lodrette rørstykke, eller et varmelegeme, som er direkte monteret på det I 15 lodrette rørstykke, hvilket kan være i form af piso-elektriske elementer, varmepuder eller lignende.

I I en udførelsesform af opfindelsen kan det nævnte bypass-arrangement inklusive den nævnte I lodrette rørstrækning være forberedt til fortrinsvis flangemontering i en rørsektion af et I procesanlæg. Hvis bypass-arrangementet bliver monteret på en separat rørsektion, der er forsynet I 20 med flanger, vil det være muligt at producere og sælge apparatet i en standardudgave, hvor process-I rørsektionen er af en vis længde, således at det er muligt for en køber at kunne montere apparatet et I sted i deres procesanlæg, blot ved at udskifte en rørsektion i procesanlægget. Alternativt kan I apparatet fremstilles med forskellige længder rørsektioner.

I 25 Alternativt til flangemontering kan man forestille sig, at apparatets rørsektion bliver direkte I fastsvejset ind i en rørføring i procesanlægget.

I På apparater, hvor der på udtaget fortrinsvis er monteret en flange er det muligt at sætte forskellige I typer måleapparater op, hvor nævnte måleapparat er indrettet til bestemmelse af en væskes 30 turbiditet, en væskes farve, en væskes temperatur eller en væskes sammensætning.

I en foretrukken udførelsesform af opfindelsen er måleapparatet, der er indrettet til bestemmelse af en væskes turbiditet, et måleapparat, der kan bestemme renheden af væskens væskeprøve eller indholdet af urenheder i væskeprøven.

35 I en anden udgave af opfindelsen er måleapparatet til måling af væskens farve, da det kan være vigtigt at vide, hvilken farve en væske har, når det iblandes et andet produkt, eller når det er færdigproduceret. 1 45 For at kunne benytte alle disse målinger af en væskeprøves karakteristika omfatter apparatet endvidere en elektronisk styring, omfattende et display og med tilhørende sensorer samt en kommunikationsenhed.

Et yderligere alternativ til et måleapparat kan være et apparat, der kan analysere væskens sammensætning. Det kan f.eks. være en gaschronomotograf, et spektrometer eller lignende, hvor væskens sammensætning analyseres med hensyn til den kemiske sammensætning. Dette måleapparat kan anvendes véd sporing af f.eks. uønskede tungmetaller i væsken.

I DK 175416 B1 I

6 I

I Den elektroniske styring er tilsluttet de forskellige komponenter i apparatet. F.eks. kan den være I

I tilkoblet de to afspærringsventiler, de to prøveventiler, stemplet, pumpen, varmevekslerne, og køle- I

I /varmemediet, således at man rent elektronisk enten fra displayet på stedet kan styre I

I prøvetagningen, eller der kan ske en udveksling via kabel, infrarød forbindelse eller lignende til et I

I 5 kontrolrum, hvorfra prøveudtagningen kan styres. I

I Endvidere er der sammen med denne elektroniske styring et antal sensorer, som er koblet til de I

I forskellige komponenter. F.eks. er der tilkoblet pressostater for måling af det tryk, væskeprøven I

I udsættes for, når stemplet presses ned i det lodrette rør. Der er endvidere en temperaturføler f.eks. I

10 en PTlOO-føler til måling af indgangstemperaturen af væsken i bypass-arrangementet, således at det I

I kan kontrolleres/styres, hvor meget varme/kulde der skal anvendes i apparatets varmeveksler. I

Ved at benytte et bypass-arrangement som dette er det muligt at foretage en række målinger i hurtig I

I rækkefølge af hinanden, og nærmest løbende i processen, således at dette kan anvendes som en I

15 procesoptimeringsenhed. I

I Et eksempel på benyttelse af ovennævnte fremgangsmåde og apparat er ved oprensning af væsker I

I gennem eksempelvis filtre, hvor denne oprensning styres ved hjælp af væskens turbiditet, og I

I værdien af turbiditeten bør falde med maskestørrelsen i de anvendte filtre. I

I 20

Endvidere styres gennemstrømningshastigheden gennem filtrene på baggrund af de målte I

I turbiditetsværdier, og det er derfor vigtigt at kunne korrigere pumpetrykket igennem filtrene meget I

nøjagtigt. Det har dog ikke været muligt at måle turbiditeten inline i en flowproces med ønsket I

nøjagtighed på grund af de bobler, der dannes, når væsken oprenses i filtrene, da boblerne forstyrrer I

I 25 selve måleresultatet, og det derfor ikke vil være karakteristika, der kan benyttes til ændring i I

I processerne. I

I Opfindelsen beskrives nærmere med en henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en opstilling af I apparatet ifølge opfindelsen.

I 30 Η I fig. 1 er vist et apparat 1, som omfatter et bypass-arrangement 2, der i denne udførelsesform af opfindelsen er monteret på en sektion 3 af et procesrør, som monteres i et procesanlæg med flange 4. Ved indløb og udløb fra bypass-arrangement 2 er monteret afspærringsventiler 5. Disse I afspærringsventiler er i denne viste udførelsesform manuelle og benyttes til afspærring af bypass- I 35 arrangementet eller rengøring af bypass-arrangementets rørsystemer.

For at lede væsken videre i bypass-arrangementet 2 er der efter den første afspærringsventil 5 et .

tilnærmelsesvist vandret placeret rørstykke 15, der er tilkoblet den første prøveventil 7, som danner den første del af det lodrette rørstykke 16. Lige efter den første prøveventil 7 er placeret den første 40 sektion 8A af varmeveksler 8.

Imellem varmeveksler sektion 8 A og sektion 8B er placeret udtag 17, som er forsynet med en flange 9, der er indrettet til montage af forskellige typer måleapparater (ikke vist). Efter den øverste sektion 8 A af varmeveksler 8 er placeret et stempel 10, som er placeret således, at selve stemplet 10 45 sammenpresser den væskemængde, som er placeret imellem den første ventil 7 og stemplet 10.

Efter stemplet 10 er der placeret en anden prøveventil 11, som sørger for, at en bestemt væskemængde står stille i bypass-arrangementets 2 lodrette rørstykke 16. Lige efter ventilen 11 er 8» -- · * -__-' ~ ·~-" - - τ -‘Tf'-. J--J— - ----r -.· Wa»’--:!.

DK 175416 B1 7 placeret en pumpe 6. Denne pumpe sørger for, at væskeprøven suges ind i bypass-arrangementets 2 nederste rørdel 15 og op i det lodrette rørstykke 16 og op til den anden prøveventil 11.

Efterfølgende lukkes den anden prøveventil 11, hvorefter stemplet 10 sammenpresser den mængde 5 prøvevæske, der står imellem stemplet og den første prøveventil.

- For at kunne nedkøle/opvarme væskeprøven er varmevekslerens sektioner 8A og 8B tilkoblet hvert sit vortexrør 13, hvori der indføres trykluft, der cirkuleres rund og separeres i en kold og varm , fraktion. Det er her muligt i denne udførelse at fa kold luft ned til - 35*C og varm luft op til 100’C til 10 at cirkulere i varmeveksleren 8. De to sektioner 8A og 8B er sammenkoblet via rør 14.

I skabet 17 er der endvidere placeret styringen og kommunikationsenheden (ikke vist) samt forskellige sensorer, ventiler og tilslutninger. Endvidere skulle der på boksens 17 front være et display (ikke vist), hvor apparatet 1 til udtagning af væskeprøver kan styres on-site, eller hvor 15 måledata kan kommunikeret til f.eks. et proceskontrolrum.

Opfindelsen er ikke begrænset til det på tegningen viste og ovenfor beskrevne udførelsesformer.

Andre udførelsesformer med andre typer, måleapparater, stempler, pumper og rørføring er tænkelige indenfor rammerne af denne opfindelse og det i kravne beskrevne.

20 i

Claims (10)

1. Fremgangsmåde til udtagning og bestemmelse af karalcteristika ved en væskeprøve, I I kendetegnet ved, at væskeprøven udtages i et bypass-arrangement og omfatter følgende trin I I 5 væskeprøven suges fra en rørsektion af et procesanlæg ind i en overvejende lodret I I rørstrækning af bypass-arrangementet ved hjælp af en pumpe, I I - en første prøveventil afspærres, og en anden prøveventi! afspærres, hvorved væsken står I I stille i den overvejende lodrette rørstrækning, I I - væskeprøven i nævnte rørstrækning sammenpresses ved hjælp af et stempel, I 10. ved hjælp af et måleapparat bestemmes karakteristika ved væskeprøven, I I - væskeprøven ledes fortrinsvis tilbage til nævnte rørsektion af procesanlægget. I

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1,kendetegnet ved, at væskeprøven opvarmes og/eller I I nedkøles før henholdsvis efter bestemmelse af karakteristika ved væskeprøven. I I 15 I

3. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-2, kendetegnet ved, at I I karakteristika bestemt ved væskeprøven udveksles ved hjælp af en styrings- og I I kommunikationsenhed, for eksempel væskeprøvens tuibiditet, farve, temperatur og/eller I I sammensætning (analyse). I I 20 I

4. Apparat til udtagning og bestemmelse af karakteristika ved en væskeprøve jf. fremgangsmåden I I ifølge krav 1, kendetegnet ved, at apparatet omfatter et bypass-arrangement, der omfatter en I I overvejende lodret rørstrækning, mindst to afspærringsventiler, en første og en anden prøveventil, I I mindst et udtag for mindst et måleapparat, mindst et stempel, og mindst en pumpe, hvor nævnte I I 25 afspærringsventiler er placeret i bypass-arrangementet i umiddelbar nærhed af en rørsektion af et I I procesanlæg, hvor udtaget for nævnte måleapparater og nævnte stempel er placeret i bypass- I I arrangementet på nævnte lodrette rørstrækning mellem nævnte prøveventiler, og hvor pumpen er I I placeret i bypass-arrangementet efter nævnte anden prøveventil og før en af nævnte I I afspærringsventiler. I I 30 I I

5 Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at bypass-arrangementet for hver af nævnte udtag I I omfatter en varmeveksler, med en sektion på hver sin side af nævnte prøveudtag. I

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at nævnte varmeveksler er indrettet til at tilsluttes I I 35 et varme- og/eller kølemedie. I

7. Apparat ifølge krav 4 og 6, kendetegnet ved, at nævnte varme og/eller kølemedie er luft, I I væske, eller elektrisk energi. I I 40

8. Apparat ifølge kravene 4-7, kendetegnet ved, at nævnte by-pas arrangement inklusiv I I nævnte lodrette rørstrækning er forberedt til fortrinsvis flangemontering i en rørsektion af et I I procesanlæg. I

9. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 4-8, kendetegnet ved, at nævnte I I 45 måleapparat er indrettet for bestemmelse af en væskes turbiditet, en væskes farve, en væskes I I temperatur eller en væskes sammensætning. I " ι—n-tf·»»···»»· - ·-— —_ ., ... . —_:_S_ί--)·«·Λ!ΚΜ«»-“-" .-Μ ·..., -,_ _- --? ♦“W *!'—- · -. _ · τΜ DK 175416 Β1 9

10. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 4-9, kendetegnet ved, at apparatet endvidere omfatter en elektronisk styring omfattende display og med tilhørende sensorer samt en kommunikationsenhed. » j