DK174904B1 - Lyseslukker til anvendelse på et stearinlys - Google Patents

Description

DK 174904 B1

Den foreliggende opfindelse angår en lyseslukker til anvendelse på et stearinlys^og nærmere bestemt af den i indledningen til krav 1 anførte art.

Det er velkendt, at levende lys (stearinlys og lignende med åben flamme brændende lys) 5 er årsag til mange brande. Ikke mindst i juletiden, hvor stearinlys anvendes i stor udstrækning i kombination med let antændelige juledekorationer, er brandrisikoen betydelig. Brandrisikoen kunne i nogen grad formindskes, såfremt lysene var sel vslukkende, dvs hvor det enkelte lys slukkede af sig selv, når det var brændt ned til en bestemt position. Denne position skal naturligvis være valgt således, at flammen under 10 ingen omstændighed kan nærme sig omgivende brændbart materiale, såsom grangrene og deslige, efterhånden som lyset brænder ned. Dvs i nogle tilfælde skal slukkepositionen være valgt relativt højt oppe på lyset, i andre tilfælde kan slukkepositionen uden brandrisiko befinde sig længere nede på lyset nær indfatningen i lysestagen.

15 Der kendes et selvslukkende stearinlys, hvor vægen er forsynet med en indstøbt blokering, som hindrer flammen i at fortsætte ned langs vægen, når lyset er brændt ned til blokeringen. Det er ikke muligt for brugeren at vurdere, om den pågældende slukkeposition på lyset befinder sig tilstrækkelig højt oppe på lyset i forhold til omgivende brændbart materiale, hvorfor anvendelsen aflystypen stadig er forbundet med 20 nogen risiko. Det er ikke muligt for brugeren at ændre på slukkepositionen (blokeringen) for et givet lys, og det er ikke muligt umiddelbart at se på lyset 1) om det er forsynet med en blokering, og 2) hvor den eventuelle blokering befinder sig i lyset. I praksis er den kendte type lyseslukker derfor forbundet med en betydelig usikkerhed.

25 En automatisk lyseslukker af den her omhandlede art beregnet til anbringelse udvendig på lyset kendes fra dansk brugsmodelskrift nr 9500363. Lyseslukkeren består af et stykke udstanset stålblik, som med håndkraft kan sammenbukkes til en bøsning, der omslutter lyset. Bøsningen samles ved hjælp af to slidser, som bringes i låsende indgreb. På bøsningens overkant er der udformet en lukkemekanisme bestående af to kæber, som er 30 placeret diametralt over for hinanden. Kæberne er ved prægning eller forbukning forspændt i retning ind mod bøsningens midterakse, således at kæberne i ubelastet udgangsstilling spænder ind mod hinanden i midteraksen.

Når lyseslukkeren anbringes på lyset tvinges kæberne radiært udad af lyskroppen. Når 35 lyset efterhånden er brændt ned til højde med kæberne, mister disse deres modhold og bøjer automatisk ind mod midten af lyset. Når kæberne på denne måde er nået helt sammen vil de, jævnfør ideen i lyseslukkeren, klemme sammen omkring vægen, og på ( den måde kvæle lyset. I praksis viser det sig imidlertid ofte, at kæberne først lukker helt sammen i en vis afstand over vægen, således at lyset i uheldige tilfælde brænder videre.

40 Problemet er mest udpræget ved lys med relativ stor diameter, men under alle omstændigheder er den manglende funktionssikkerhed uacceptabel.

Til grund for opfindelsen ligger den opgave at anvise en lyseslukker, som ikke er behæftet med den manglende funktionssikkerhed, som er forbundet med den omtalte 45 kendte lyseslukker. Nærmere bestemt er formålet, at anvise en enkel, let anvendelig og pålidelig lyseslukker, som kan anbringes i valgfri højde på lyset, og som gennem sin slukkefunktion sikrer en fuldstændig sikker slukning af lyset, når dette er brændt ned til lyseslukkerens position.

2 DK 174904 B1

Opgavens løsning består ifølge opfindelsen i en lyseslukker, som udgøres af en fjedrende, opslidset metalbøsning, som i den opad vendende ende er forsynet med et antal elastisk bøjelige tunger. Disse tunger, som er tilspidset opad, er i bøsningens 5 udgangsform præget til ved fjedervirkningen at bukke radiært indad mod centrum af bøsningen, hvorved tungerne lukker tæt sammen i en konuslignende form i den pågældende ende af bøsningen. Bøsningen er i form og størrelse beregnet til anbringelse udvendig på et lys (stearinlys eller lignende form for brændbart lys) i den højde på lyset, hvor man ønsker dette slukket. Ved anbringelsen på lyset viger tungerne elastisk udad, ^ 10 samtidig med, at bøsningen omslutter lyset med en passende klemvirkning. Når lyset er brændt ned til højde med tungerne bøjer disse indad mod midten aflyset som følge af deres elastiske forspænding. I den lukkede stilling, hvor tungerne danner en tæt lukket kegleform, vil flammen blive effektivt indkapslet og på den måde kvalt. Lyset har ingen mulighed for at brænde videre.

15 I en foretrukken udførelsesform ifølge opfindelsen er bøsningen i sin udgangsform bukket eller valset til mindre diameter end diameteren på det mindste lys, som lyseslukkeren skal anbringes på. På denne måde opnår man, at lyseslukkeren bliver selvholdende på lyset over et relativt stort diameterinterval, hvilken egenskab er en følge 20 af lyseslukkerens fjedrende klemvirkning omkring lyset. Lyset kan frit anbringes i den højde på lyset man måtte ønske.

Formålstjenligt er lyseslukkeren fremstillet af tynd stålplade, fortrinsvis deformationshærdet (hårdvalset) kulstofstål i en tykkelse af størrelsesordenen 0,1 - 0,3 25 mm afhængig af bøsningens diameter. Materialet kan stanses ud i den ønskede form og efterfølgende formes ved prægning, valsning, formpresning eller ved anden egnet formningsmetode. Materialet er billigt, og lyseslukkeren kan derfor fremstilles til relativ lav pris, eksempelvis til engangsbrug.

30 I en udførelsesform som angivet i krav 4 opnår man, at tungerne indtager en veldefineret lukkestilling i ubelastet tilstand. I lukket stilling er det vigtigt, at tungerne lukker rimeligt tæt sammen, således at ilden kvæles effektivt.

I krav 5 er angivet en udførelsesform, hvor bøsningen er forsynet med en radiært indad 35 rettet ringformet vulst placeret i området mellem bøsningens nedadvendende kant og den i tunger opslidsede opadvendende kant. Vulsten bidrager til lyseslukkerens faste greb i lyset, således at lyseslukkeren fastholdes i den indstillede højde på lyset, selv når dette har konisk form.

40 Den fjedrende effekt i tungerne kan ifølge opfindelsen øges, ved at fremstille bøsningen af bimetal af den i og for sig velkendte type, som ændrer form ved opvarmning.

Bimetallet vendes således, at tungerne krummer indad mod midten af bøsningen, når materialet varmes op af flammen. På denne måde øges tungernes lukkekræfter, hvorved lyseslukkerens funktionssikkerheden øges.

Opfindelsen skal forklares nærmere i det følgende i forbindelse med tegningen, hvor Fig. 1 viser en lyseslukker i sidebillede, vist i udgangsstilling, 45 DK 174904 B1 .?

Fig. 2 samme vist monteret på et stearinlys,

Fig. 3 lyseslukkeren vist udfoldet, dvs inden oprulning i bøsningform, men efter prægning af tungerne,

Fig. 4 samme vist i tværsnit langs linien A-A i fig. 3, 5 Fig. 5 lyseslukkeren i en anden udførelsesform, vist i sidebillede,

Fig. 6 samme vist i lodret snit langs bøsningens centerakse, og Fig. 7 lyseslukkeren vist i tværsnit langs linien B-B i fig. 5.

1 den på tegningens fig. 1 - 4 viste udførelsesform består lyseslukkeren 1 i det væsentlige 10 afen opslidset, fjedrende bøsning 2 fremstillet af tynd metalfolie eller -plade, eksempelvis 0,2 mm fjedrende stålplade. Bøsningen er i den ene ende opslidset i et antal tunger 3. Disse er formet som tilspidsede tænder, og er ved forbukning eller prægning af materialet bukket i vinkel som vist i fig. 4. Når pladen efterfølgende valses eller bukkes op i bøsningform (fig. 1) vil tungerne 3 sammen danne en lukket kegle eller konus 4.

15

Takket være materialets elasticitet og fjedringsdygtighed er tungerne 3 i stand til at vige radiært ud til siderne, når bøsningen 2 krages ned over et lys 5. På denne måde kan lyseslukkeren placeres i netop den position på lyset, som man ønsker, dvs at den optimale sikkerhed mod antændelse af omgivelserne under alle omstændigheder kan 20 tilvejebringes. Når lyset er brændt ned til niveau med tungerne 3 vil disse ved egen fjederkraft søge tilbage mod udgangsformen, dvs lukke sammen i den nævnte lukkede kegleform (se fig. 1 og 5). På denne måde kvæles ilden, og lyset slukkes effektivt.

Formålstjenligt er tungerne 3 forsynet med prægede bukkezoner 3a, hvor den elastiske 25 udbøjning fortrinsvis finder sted. Bukkezonerne 3a er linieformede materialepartier, hvor godstykkelsen ved prægning er passende reduceret. Den reducerede godstykkelse øger materialets elastiske bøjelighed langs disse linier, således at tungemes udbøjning fortrinsvis finder sted ved bøjning langs bukkezonerne, se fig. 2. Bukkezonerne sikrer på denne måde en præcis og veldefineret sammenbukning af tungerne igen, når disse lukker 30 sammen.

1 fig. 5 - 7 er lyseslukkeren vist i en udførelsesform, hvor bøsningen er forsynet med en indvendig vulst 6. Denne bidrager til at fastholde lyseslukkeren på lyset, når dette er konisk. I fig. 7 er vist, hvorledes bøsningen 2 er rullet op til en bestemt udgangsdiameter, 35 hvor enderne 7 af metalstrimlen overlapper hinanden. På denne måde opnår bøsningen den omtalte selvholdende egenskab ved fjedervirkning, når lyseslukkeren er krænget ned over lyset.

f

Opfindelsen er ikke begrænset til den på tegningen viste og ovenfor beskrevne • 40 udførelsesform.

Claims (6)

1. Lyseslukker (1) til anvendelse på et stearinlys (5), hvor lyset er opstillet i en stage eller lignende holder, og hvor lyseslukkeren udgøres af et stykke forbukket stålblik eller 5 lignende fjedringsdygtig metalplade, som er formet til en bøsning beregnet til anbringelse udvendig på lyset i den højde, hvor man ønsker lyset slukket, og hvor der på overkanten af bøsningen som en integreret del af metalpladen er udformet en lukkemekanisme bestående af et fjedrende kæbesæt, som ved prægning eller forbukning er forspændt i retning ind mod bøsningens midterakse, således at kæberne i ubelastet stilling berører ' 10 hinanden i midteraksen, i hvilken stilling kæberne kvæler lyset ved klemning omkring vægen, kendetegnet ved, at bøsningens (2) overkant er forsynet med et antal tætsiddende, opad tilspidset tunger (3), som er udformet på den måde, at de frie tilspidsede ender danner en nærmest lukket konuslignende form, når tungerne i deres ubelastede udgangsstilling er bukket ind mod midteraksen under virkning af den 15 fjederkraft, som forbukningen eller -prægningen er årsag til.

2. Lyseslukker ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den nævnte metalplade (2) i sin udgangsform er bukket eller rullet (valset) til en bøsning, hvis indvendige diameter er mindre end diameteren på det mindste lys, som lyseslukkeren (1) er beregnet til, således 20 at bøsningen (2) i alle tilfælde uanset lysdiameteren opnår en fjedrende klemvirkning på lyset.

3. Lyseslukker ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bøsningen er fremstillet af tynd stålplade, fortrinsvis deformationshærdet (hårdvalset) kulstofstål i en tykkelse af 25 størrelsesordenen 0,1 - 0,3 mm afhængig af bøsningens diameter.

4. Lyseslukker ifølge krav 1,2 eller 3, kendetegnet ved, at tungerne (3) hver især er forbukket eller præget i en eller flere linieformede bukkezoner (3a), som dels giver tungerne den omtalte radiært indadbøjede lukkestilling i neutral udgangsposition, dels en 30 passende fjedrende effekt, som tillader tungerne at vige udad, når lyseslukkeren anbringes på lyset (5).

5. Lyseslukker ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bøsningen (3) er forsynet med en radiært indad vendende ringformet vulst (6) placeret i området mellem bøsningens 35 nedadvendende kant og den i tunger (3) opslidsede opadvendende kant.

6. Lyseslukker ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bøsningen er fremstillet af bimetal af den type, som ændrer form ved opvarmning, og at bimetallet vender på en H sådan måde i tungerne, at disse øger deres krumning og/eller fjederspænding indad mod 40 midten af bøsningen, når bimetal-materialet varmes op af flammen.