DK174685B1 - Monocykliske geminale diphosphonsyrer og farmaceutisk acceptable salte heraf samt farmaceutisk sammensætning omfattende disse - Google Patents

Description

i DK 174685 B1

Den foreliggende opfindelse angår hidtil ukendte monocykliske geminale diphosphonsyrer og farmaceutisk acceptable salte heraf samt farmaceutiske sammensætninger, der indeholder de nye forbindelser 5 ifølge opfindelsen.

Disse forbindelser er nyttige ved behandling eller til forhindring af sygdomme, der er karakteristiske ved anormal calcium- og phosphatmetabolisme, navnlig sådanne, 10 som er karakteristiske ved anormal knoglemetabolisme.

Der findes et antal patologiske tilstande, som kan hjemsøge varmblodede dyr, og som involverer anormal calcium- og phosphatmetabolisme. Disse tilstande kan 15 opdeles i to brede kategorier.

1. Tilstande, der er karakteriseret ved anormal mobilisering af calcium- og phosphat, og som almindeligvis fører til et specifikt bentab eller høje 20 calcium- og phosphatniveauer i legemsvæsker. Disse tilstande omtales nogle gange heri som patologiske hårdtvævsdemineraliseringer.

2. Tilstande, som forårsager eller er et resultat af 25 anormal aflejring af calcium og phosphat i legemet. Disse tilstande omtales nogle gange heri som patologiske calcifikationer.

Den første kategori omfatter osteoporosis, der er en 30 tilstand, ved hvilken der går uforholdsmæssigt meget hårdt benvæv tabt i forhold til udviklingen af nyt hårdt væv. Marv- og benhuler bliver større, den fibrøse binding aftager, og kompaktben bliver skørt. Osteoporosis kan underinddeles i menopause-, senil og medikamentinduceret 35 (f.eks. adrenocorticoidinduceret, der kan indtræde ved steroidterapi) og sygdomsinduceret tilstand {f.eks.

DK 174685 B1 2 arthritis og tumorinduceret), etc., men manifestationerne er i alt væsentligt de samme. En anden tilstand af første kategori er Pagets sygdom (osteitis deformans). Ved denne sygdom indtræder der opløsning af normalt ben, som derpå 5 erstattes tilfældigt af blødt, dårligt mineraliseret væv, således at benet deformeres af vægtbelastningstryk, navnlig i tibia og femur. Hyperparathyreosis, hypercalcemia ved malignitet og osteolytiske benmetastaser er tilstande, som også hører ind under 10 første kategori.

Den anden kategori, der omfatter tilstande, som manifesterer sig ved anormal calcium- og phosphataflejringer, indbefatter myositis ossificans 15 progressiva, calcinosis universalis samt sådanne lidelser som arthritis, neuritis, bursitis, tendonitis og andre inflammatoriske tilstande, som prædisponerer involverede væv for aflejring af calciumphosphater.

20 Polyphosphonsyre og deres farmaceutisk acceptable salte er blevet foreslået til anvendelse ved behandling af og profylakse for disse tilstande. Navnlig har diphosphonater, såsom ethan-1-hydroxy-1,l-diphosphonsyre (EHDP), propan-3-amino-1-hydroxy-1,1-diphosphonsyre (APD) 25 og dichlormethandiphosphonsyre (Cl2MDP), været genstand for betydelige forskningsanstrengelser inden for dette område. Pagets sygdom og heterotop ossifikation behandles undertiden med held med EHDP. Diphosphonaterne har tendens til at forhindre resorptionen af benvæv, hvilket 30 er gunstigt for patienter, der lider af for stort bentab·. ehdp, APD og mange andre hidtil kendte diphosphonater har imidlertid tilbøjelighed til at hæmme benmineralisering, når de administreres i høje dosisomfang.

3 5 Det er derfor et formål med nærværende opfindelse at tilvejebringe nye diphosphonatforbindelser,som hæmmer DK 174685 B1 3 resorptionen af benvæv og har en nedsat tendens til inhibering af benmineralisering. Det er et yderligere formål med nærværende opfindelse at tilvejebringe kompositioner til behandling af og profylakse for anormal 5 calcium- og phosphatmetabolisme.

Fremstilling af tetraethylester af xanthan-9,9- diphosphonsyre er beskrevet af Mustafa et al. i Ann. , 698, 109 (1966) . Syntese af diphosphonmethylenether af 10 1,2-dihydroxybenzen er beskrevet af Gross et al.,

Liebigs Ann.Chem., 707, 35 (1967) . i ingen af disse referencer angives nogen specifik anvendelighed af de deri beskrevne forbindelser.

15 I beskrivelsen til US patent nr. 3.683.080 udstedt til

Francis beskrives sammensætninger, der omfatter polyphosphonater, navnlig diphosphonater, og deres anvendelse til inhibering af anormal aflejring og mobilisation af calciumphosphat i dyrevæv.

20 I beskrivelsen til US patent nr. 4.330.537 udstedt til Francis beskrives sammensætninger, der omfatter visse phosphonatforbindelser i kombination med vitamin D-lignende forbindelser til anvendelse til inhibering af 25 mobilisation af calciumphosphat i dyrevæv. Blandt de deri beskrevne phosphonatforbindelser er cykloalkylsubstituerede hydroxymethyldiphosphonater og vicinale diphosphonater af fluorerede cykloalkaner.

30 I beskrivelsen til US patent nr. 3.988.433 udstedt til

Ploger et al. beskrives azacycloalkan-2,2-diphosphonsyrer. Forbindelserne angives at være anvendelige som sequestreringsmidler, som stabilisatorer for perforbindelser, til forsinkelse af gibshærdning, til 35 forhindring af dannelsen af tandsten og plaque samt til behandling af sygdomme, der er forbundet med anormal DK 174685 B1 4 aflejring eller opløsning af vanskeligt opløselige calciumsalte i dyrelegemet.

I forbindelse med den foreliggende opfindelse er der 5 tilvejebragt hidtil ukendte monocykliske geminale diphos-phonsyrer, som er ejendommelige ved, at de er udvalgt blandt cyclobutan-1,1-diphosphonsyrer med en eller flere substituenter, som er udvalgt blandt methyl, methylarnino, amino, chlor, hydroxy og methoxy; 3-chlorcyclopentan-1,l-10 diphosphonsyre, cyclohexan-1,1-diphosphonsyre, cyclohex- 2-en-l,l-diphosphonsyre, cyclohex-3-en-i,l-diphosphonsyre og cycloheptan-1,1-diphosphonsyre, og farmaceutisk acceptable salte heraf.

15 Opfindelsen angår endvidere farmaceutiske sammensætninger, der omfatter (a) fra 15 mg P til 600 mg P af en diphosphonsyreforbindelse ifølge opfindelsen, og (b) en farmaceutisk bærer.

20 Forbindelserne ifølge nærværende opfindelse falder inden for klassen af geminale, cycloalkyldiphosphonsyrer og de farmaceutisk acceptable salte heraf. Cykloalkandelen af forbindelserne er cyclobutan, cyclopentan, cyclohexan, cyclohex-2-en, cyclohex-3-en eller cycloheptan. Ringen er 25 eventuelt substitueret med en eller flere substituenter, som angivet ovenfor.

Med "farmaceutisk acceptable salte" som anvendt heri menes de hydrolyserbare salte af diphosphonsyrerne, som 30 har samme generelle farmakologiske egenskaber som den syreform, hvorfra de er afledt, og som er acceptable set ud fra et toksicitetssynspunkt. Farmaceutisk acceptable salte indbefatter alkalimetal- (natrium eller kalium) , alkalisk jordartsmetal- (calcium og magnesium) , ikke-35 toksisk tungmetal- (tin og indium) og ammonium- og lavmolekylvægtige, substituerede ammonium- (mono-, di- og DK 174685 B1 5 triethanolamin) salte. Foretrukne forbindelser er natrium-, kalium- og ammoniumsalte.

Forbindelserne ifølge nærværende opfindelse er 5 anvendelige til behandling af tilstande hos mennesker og dyr, som er karakteriseret ved anormal calcium- og phosphatmetabolisme. Andre diphosphonater er blevet foreslået til brug hertil, navnlig ethan-l-hydroxy-1,1-diphosphonat (EHDP) , propan-3-amino-1-hydroxy-1,l- 10 diphosphonat (APD) og dichlormethandiphosphonsyre (C12MDP).

Selvom metaboliske benlidelser er blevet behandlet med held med de ovenfor angivne, kendte diphosphonater, har 15 ehdp og APD en tendens til at hæmme benmineralisering såvel som benresorption. Administration af disse forbindelser må derfor overvåges omhyggeligt for at opnå maximal benresorptionshæmning og samtidig undgå hæmning af benmineralisering.

20

Det har vist sig, at in vitro har cykliske diphosphonater almindeligvis en stærkt nedsat tendens til benmineraliseringsinhibering i forhold til EHDP og APD.

Det har også vist sig, at visse cykliske diphosphonater 2 5 in vivo hæmmer resorptionen af benvæv. I til hæmning af benresorption lige så effektive doser forventes forbindelserne ifølge nærværende opfindelse således at hæmme benmineraliseringen i et mindre omfang end den for mange kendte diphosphonater. Forbindelserne ifølge 30 nærværende opfindelse tillader derfor fleksibilitet ved behandling af patienter, der lider af anomal calcium- og phosphatmetabolisme. Forbindelserne ifølge opfindelsen er også anvendelige som benscanningsmidler efter mærkning med 99m-Technetium.

35 DK 174685 B1 6

Forbindelserne ifølge opfindelsen er endvidere anvendelige som sequestreringsmidler for polyvalente metalioner, navnlig di- og tri-valente metalioner, og kan derfor anvendes til mange tekniske formål, såsom buildere 5 i detergenter og rensemidler, såvel som til vandbehandling. De kan også anvendes som stabilisatorer for perforbindelser. Andre anvendelser af diphosphonsyrerne ifølge nærværende opfindelse vil være erkendelige for en fagmand inden for området.

10

Specifikke eksempler på forbindelserne ifølge den foreliggende opfindelse omfatter: 2- methylcyclobutan-1,1-diphosphonsyre 15 2-hydroxycyclobutan-l,1-diphosphonsyre, 3- chlorcyclopentan-1,1-diphosphonsyre, cyclohexan-1,1-diphosphonsyre, cyclohex-2-en-1,l-diphosphonsyre, cyclohex-3-en-1,1-diphosphonsyre, 20 cycloheptan-1,1-diphosphonsyre samt farmaceutisk acceptable salte heraf.

Foretrukne forbindelser er 2-methylcyclobutan-1,1-diphosphonsyre og farmaceutisk acceptable salte.

25

Krystalvækstinhiberinqsforsøg

Cykliske diphosphonaters relative affinitet over for calcificeret væv påvises ved krystalvækstinhi-30 beringsprøven. Denne prøve blev udviklet for polyphosphonater til bedømmelse af deres evne til at nedsætte calciumphosphataflej ring og har vist sig at være indikativ for disse forbindelsers affinitet for calcificeret væv, såsom ben. Prøven er beskrevet 35 detaljeret af Nancollas et al. i Oral. Biol., 15, 731 (1970) .

DK 174685 B1 7

Ved denne prøve tilsættes der hydroxyapatitpodekrystaller til en calciumphosphatopløsning, som er overmættet med hensyn til induceret præcipitering af calciumphosphat men 5 metastabil med hensyn til spontan præcipitering. Podekrystallerne inducerer præcipitering og krystalvækst. Afprøvningskemikalier tilsættes til den metastabile Ca/P-opløsning inden podning. Virkningen af kemikalierne på dannelsen af hydroxyapatit, som induceres af 10 podekrystallerne, har vist sig at korrelere med in vivo virkninger af kemikalierne på calciummetabolisme.

Dannelse af calciumphosphatkrystaller resulterer i frigørelse af hydrogenioner (dvs. pH-ændring).

15 Krystalvæksthastigheden overvåges ved observation af den tilsætning af base, der kræves til at holde et konstant pH. Lave koncentrationer (1 x ΙΟ'6 M) af polyphosphonater er i stand til at inhibere dannelsen af calciumphosphat i 20 minutter eller længere. Krystalvækstinhiberingen 20 afhænger af polyphosphonaternes evne til at adsorbere på calciumphosphatkrystalkerner.

Ved prøven bestemmes den tid T, der hengår mellem tilsætning af podekrystal og begyndelsen af krystalvækst.

25 Virkningen af tilstedeværelse af en diphosphonat- forbindelse beregnes som:

Tlag = TDP “ Tkontrol

30 hvor TDp er tidsforløbet for eksperimentet med 1 x 10“6 M

af diphosphonatforbindelsen til stede i prøveopløsningen, Tkontrol er tidsforløbet for eksperimentet uden diphosphonat, og Tlag er tidsforsinkelsen, der fremkommer som følge af tilstedeværelsen af diphosphonatet i 35 opløsningen. Til det foreliggende formål er tidsforsinkelsen blevet normaliseret {Tn, hvor Tn (EHDP) = DK 174685 B1 8 1,0) ved at dividere tidsforsinkelsen for hver forbindelse med den, der bestemmes for EHDP (τη =

Tiag(prøvningsforbindelse)/Tiag (EHDP)). Tn-værdierne for de forskellige forbindelser er anført i tabel I.

5

Det har vist sig, at diphosphonater, som ved denne afprøvning besidder lave Tlag-værdier i forhold til EHDP, har en forholdsvis ringe tendens til in vivo benmineraliseringsinhibering.

10

Tabel i

Mineral!seringsinhibering (krystaIvækstinhiberinqsafprøvning) 15 DiphosphonatforbindeIse _Tn_ f

EHDP

APD 2) °>9

CljMDP 3) °>1 20 Cyclobutan —1,1 -DP 0/2 2-Methylcyclobutan —1,1-DP 0/1

Cyclopentan -~1,1-DP 0,3

Cyclopent-3-en —1,1-DP 0,2 2- MethylcycIopentan —1,1-DP 0,2

25 2,5-Dimethylcyclopentan —1 ,1-DP 0,T

3- Hydroxycycfopentan—1,1-DP 0,3 3-Cbiorocyclopentan —1 ,1-DP 0,2

Quinoxalino-2,3-cyclopentan —1,1-DP 0,3

Cyclohexan—1,1-DP 0,1 20 2-Methylcyclohexan — 1 ,1 -DP 0,1 tJ-Methylcyclohexan — 1,1 -DP 0,2 * = Forbindelser, der er anvendelige i farmaceutiske 35 kompositioner ifølge opfindelsen.

DK 174685 B1 9

^ Ethan-1-hydroxy-1,1-DP

3-Aminopropan-1-hydroxy-1,1-DP Dichlormethan-DP

5 Schenk model

Forbindelserne blev bedømt for dj} vivo benresorptionsinhibering og mineraliseringsinhibering i et dyremodelsystem, der er kendt inden for 10 benmetabolismeområdet som schenk-modellen. De generelle principper for dette modelsystem er beskrevet af Shinoda et al. i Calcif. Tissue Int., 35, 87-99 (1983) og af

Schenk et al. i Calcif. Tissue Res., 11, 196-214 (1973) .

15 Materialer og metoder

Dyr

Ikke-afvænnede 17 dage gamle (30 g) Sprague Dawley hanrotter blev indkøbt sammen med deres mødre (fra 20 Charles River Breeding Laboratories) og ved ankomsten anbragt i plastbure sammen med deres mødre. I en alder af 21 dage blev ungerne fordelt tilfældigt i behandlingsgrupper, der omfattede 5 dyr per gruppe, og som fik "Rat Chow" (rottemad) og vand ad libitum, bortset 25 fra kontroldyr, som havde 10 rotter per gruppe, og som fik saltvandsvehikel. På dag 0 og igen på dag l blev alle dyr indgivet en subcutan injektion med Calcein (sigma) som en 1% opløsning i 0,9% NaCl-opløsning til mærkning af skelettet.

30

Dosisopløsninger og doserinqsprocedurer

Alle opløsninger blev fremstillet til subcutan injektion i 0,9% normal saltvand og justeret til pH 7,4 under 35 anvendelse af NaOH og/eller HC1. Beregning af opløsningsdosis blev foretaget ud fra pulvermassen af det DK 174685 B1 10 aktive stof (baseret på molekylvægt og hydratisering) i mg/kg (legemsvægt), som svarer til mg P/kg. Koncentrationerne blev baseret på dosering af 0,2 ml/100 g legemsvægt. Indledningsvis blev alle forbindelser 5 administreret med 0,1, 1,0 og 10,0 mg P/kg/dag i 7 dage.

Forbindelser, der udviste aktivitet ved 0,1 mg P/kg/dag blev derpå afprøvet i logaritmiske formindskelser ned til 0,001 mg p/kg/dag. Reguleringer af dosis baseret på ændringer af legemsvægt blev foretaget dagligt.

10

Nekroskopi, vævsbehandling og histomorfometri På dag 8 efter doseringsbegyndelsen blev alle dyr aflivet ved C02- forgiftning. Tibiae blev dissekeret fri og 15 anbragt i 70% ethylalkohol. Det ene tibia blev dehydratiseret i graduerede ethanolopløsninger og indstøbt i methylmethacrylat under anvendelse af en hur-tig-metode, der er beskrevet af Boyce et al. i Lab. Investiq., 48, 683-689 (1983) . Tibia blev skåret i 20 snit på langs gennem det metafysiale område (Leitzø savmikrotom ved 15 0mm) . Emnerne blev farvet på den ene overflade med sølvnitrat og anbragt på mikroskopglas til bedømmelse med en kvantificeringsbilledanalysator (Cambridge Instruments, Inc.) under anvendelse af både 25 klar og ultraviolet belysning. Det metafysiale, trabekulære benindhold blev bestemt i området mellem fluorescensmærket og vækstpladen: udtrykt som procent af totalareal (ben + marv). Den epifyseale vækstpladebredde blev opnået som middelværdien af 10 bestemmelser udført 30 med ens afstand på tværs af snittet.

Statistisk dataevaluering blev foretaget under anvendelse af parametrisk og ikke-parametrisk variansanalyse og Wilcoxons’ rækkesumprøve til bestemmelse af statistisk 35 signifikant virkning i forhold til kontroldyrene.

DK 174685 B1 11

Diphosphonatforbindelser, som har en benmineralise-ringsinhiberende virkning, forårsager en breddeforøgelse af den epifyseale vækstplade, eftersom matrixproduktion fortsætter, men mineralisering hæmmes. Breddeforøgelsen 5 af den epifyseale vaekstplade er, som den observeres ved Schenk-modellen, derfor et mål for mineraliseringsin-hiberingsvirkningen af de afprøvede diphosphonatforbindelser (se tabel II).

10 Tabel II

Mineraliserinqsinhiberinq (Schenk-model)

Laveste, afprøvede dosis, 15 der frembringer en statis tisk signifikant breddeforøgelse af den epifyseale vækstplade

Diphosphonatforbindelse _(mg P/kq)______ 20 EHDP 2) 10 APD 3* 10 C12MDP 4 ^

Azacyclopentan-2,2-DP 5^ 10

Cyclopentan-1,l-DP 25 3-Chlorcyclopentan-i,l-DP *

2-Methylcyclopentan-i,l-DP

* = Forbindelser, der er anvendelige i farmaceutiske kompositioner ifølge nærværende opfindelse.

30 - = ingen pladebreddeforøgelse blev iagttaget ved den højest afprøvede dosis (den højest afprøvede dosis er 10 mg P/kg/dag med mindre andet er angivet).

1) Højeste evaluerede dosis er l mg P/kg/dag 35 (forbindelsen dødeligt toksisk i 10 mg P/kg/dag).

2) ethan-1-hydroxy-l,l-DP.

DK 174685 B1 12 3) 3-aminopropan-l-hydroxy-1,1-DP.

4) dichlormethan dp.

5) En forbindelse, der er beskrevet i beskrivelsen til us patent nr. 3.988.433 udstedt til Ploger et al.

5

Af de afprøvede forbindelser udviste de kendte forbindelser EHDP, APD og azacyclopentan-2,2-DP betydelig pladebreddeforøgelse. Ingen af forbindelserne ifølge nærværende opfindelse forårsagede væsentlig 10 pladebreddeforøgelse. Disse resultater er på linie med krystalvækstinhiberingsdataene (se tabel I) , som indicerer, at forbindelserne ifølge nærværende opfindelse besiddder affinitet over for calcificeret væv.

15 Schenk-mode11en tilvejebringer også data for forbindelsernes in vivo benresorptionsinhibering. Den laveste effektive (antiresorptive) dosis ("L.E.D.") som bestemt ved Schenk-modellen er for repræsentative forbindelser anført i tabel IV sammen med L.E.D.-værdier, 20 der er bestemt ved den thyroparathyroidektomerede (TPTX) rottemodel.

Thyroparathyroidektomeret (TPTX) rottemodel 25 Forbindelserne blev evalueret for potentiel in vivo benresorptionsinhibering med et dyremodelsystem, der er kendt som den thyroparathyroidektomerede (TPTX) rottemodel. De generelle principper for dette modelsystem er beskrevet af Russell et al. i Calcif. Tissue Research, 30 6, 183-196 (1970) og af Muhlbauer og Fleisch i

Mineral Electrolyte metab., 5, 296-303 (1981), hvis indhold medtages heri med denne henvisning. Den for TPTX-systemet tilgrundliggende biokemiske idé er inhibering af den af parathyroidhormonet (PTH) inducere forøgelse i 35 serum og calciumionniveauer med de respektive benaktive polyphosphonater.

DK 174685 B1 13

Materialer og metoder Materialer 5 De benyttede diæter med lavt calcium- og phosphorindhold blev fremstillet af Teklad0 Test Diets (Harlan Industries, Madison, Wisconsin 53711, ordre nr. TD82195) i pilleform med ca. 0,18% calcium og 0,22% phosphor. Diæterne indeholdt alle de for rotter essentielle 10 vitaminer og mineraler med undtagelse af calcium og phosphor. Calcium- og phosphorindholdet i pillerne blev bekræftet ved analyse (Procter & Gamblee Co., Miami Valley Laboratories, Cincinnati, Ohio).

15 PTH blev opnået som et pulverformigt bovinekstrakt (Sigma Chemical Co., P.0. Box 14508, St. Louis, Missouri, ordrer nr. P0892, parti nr. 72F-9650) med en aktivitet på 138 USP-enheder per mg. PTH blev fremstillet i en 0,9% saltvandsopløsning, således, at slutkoncentrationen var 20 100 U.S.P./ml. Alle opløsninger blev filtreret gennem et

Whatman filterpapir nr. 4 og refiltreret gennem et 0,45 mm Metricel00-filter.

Dosisopløsninger og doserinqsprocedure 25

Alle opløsninger af forbindelser, der skulle undersøges for benresorptionsinhiberingsevne, blev fremstillet med henblik på subcutan injektion i 0,9% normal saltvand og reguleret til pH 7,4 under anvendelse af NaOH og/eller 30 HC1. Beregning af opløsningsdois blev foretaget ud fra pulvermassen (baseret på molekylvægt og hydratisering) af det aktive stof i mg/kg (legemsvægt) , som svarer til mg p/kg. Koncentrationerne var baseret på en dosering på 0,2 ml/100 g legemsvægt. Indledningsvis blev alle 35 forbindelser administreret i 0,01, 0,1 og 1,0 mg P/kg/dag i 4 dage. Hvor det var nødvendigt blev afprøvningen 14 DK 174685 B1 gentaget, hvorved dyrene blev indgivet 0,5 led med henblik på en finere bestemmelse af LED. Reguleringer af dosis baseret på ændringer i legemsvægt blev foretaget dagligt.

5

Dyr

Til denne undersøgelse blev 50 Wistar hanrotter, der vejede ca. 150-160 g, thyroparatyroidektomeret kirurgisk 10 af avleren (Charles River Breeding Laboratories). Alle rotter blev ved ankomsten dobbelthuset i ophængte bure med Purina Laboratory Rodent Chow0 ("gnavermad") og ledningsvand ad libitum. Efter aklimatisering til laboratorieomgivelserne i 3-5 dage blev rotterne sat på 15 diæt med lavt calcium-, lavt phosphorindhold (0,18%/0,22%), (Teklad00) og via vandflasker givet deioniseret vand suppleret med 2% (vægt/volumen) calciumgluconat.

20 Metode På dag 4 på diæt med lavt calciumindhold blev alle rotter anæsteseret med Ketaset0 (Ketamin hydrochlorid, 100 mg/ml, Bristol Meyers), 0,10 ml/100 g legemsvægt, blev 25 vejet og derpå åreladt fra det retroorbitale plexus venosa med henblik på analyse for total serumcalcium ved anvendelse af flammeatomabsorption (FAA). Alle rotter, der vejede mindre end 180 g blev udeladt fra undersøgelsen. Dyrene blev randomiseret statistisk, 30 således at middelværdien for total serumcalcium for hver gruppe var den samme. Kun rotter, der blev bedømt som hypocalcemiske (total serumcalcium H 8,0 mg/dl), blev anbragt i undersøgelsesgrupper, som omfattede 6 dyr per gruppe.

35 DK 174685 B1 15

Behandlinger med de forskellige eksperimentelle forbindelser begyndte på dag 6 og varede til og med undersøgelsens dag 9 (kl. 13'"' hver dag) . Dosisopløsningerne blev fremstillet således, at de blev 5 indgivet i et konstant omfang på 0,2 ml/100 g legemsvægt ved subcutan administration i den ventrale hudlap, hvor bagbenet møder kroppen. Alle rotter blev vejet og doseret dagligt. Der blev benyttet en 25 gauge 16 mm kanyle til administrering af medikamentet forskellige steder fra dag 10 til dag. På dag 8 blev der foretaget en ændring for dyrene til deioniseret, destilleret vand via vandflasker.

På dag 9 lod man alle rotter faste om eftermiddagen fra ca. kl. 16.00, På undersøgelsens dag 10 blev der ikke givet nogen behandling. Om morgenen blev der fra hver 15 rotte udtaget en 600 ml fuldblodprøve i en Microtainer (B-D nr. 5060) serumseparationsrør til total serumcalcium (FAA) . Der blev også udtaget to 125 ml prøver hepariniseret fuldblod til brug til analyse for ioniseret calcium. Umiddelbart efter blodprøveudtagningen blev alle 20 rotter vejet og fik subcutant injiceret bovint parathyroidhormon i et omfang på 75 USP (filtreret) per 100 g legemsvægt. Blodprøveudtagning tilbestemmelse af total og ioniseret calcium blev gentaget 3lA time efter PTH-injektionen.

25

Alle totalcalcium- og calciumionværdier før og efter PTH blev analyseret statistisk for signifikans i forhold til PTH alene (kontrol) under anvendelse af Students t-test, variansanalyse og deres ikke-parametriske ækvivalenter.

30 Ændringen: "efter minus før" og den procentvise ændring blev også bestemt for calciumværdier og for præmedikamentel legemsvægt versus postmedikamentel legemsvægt.

35 Den fysiologiske virkning af PTH-provokationen er en stigning i serumcalciumniveauet med en spidsaktivitet, DK 174685 B1 16 som iagttages efter 3½ time. Da den hormonale og diætetiske styring af calciummetabolismen er gjort mindst mulig i TPTX-modellen er en iagttaget forøgelse af serumcalciumniveauet formodentlig resultatet af 5 resorption af benmateriale. Eftersom polyphosphonater har tendens til at inhibere resorption af benmaterialer, udviste de dyr, der var forbehandlet med polyphosphonat, en stigning i serumcalciumniveauet efter PTH-provo-kationen, som var mindre end den, der blev fundet i 10 kontroldyr, som i stedet var blevet behandlet med saltvandsvehikel. Den laveste dosis, i hvilken polyphosphonatet er i stand til at hæmme benresorption som indiceret af en mindre stigning i serumcalcium efter PTH-provokation, er et mål for polyphosphonatets 15 benresorptionshæmmende evne. LED-Værdier for den benresorptionshæmmende evne af repræsentative forbindelser som bestemt ved TPTX-rottemodellen og Schenk-modellen er anført i tabel IV. Dataene i tabel IV viser, at medens diphosphonsyreforbindelserne ifølge 20 nærværende opfindelse hæmmer resorption af benmateriale, findes der nært beslægtede cykliske diphosphonsyreforbindelser, som faktisk ikke udviser denne egenskab.

25 DK 174685 B1 17

Tabel III

Laveste effektive (antiresorptive) dosis 5 TPTX Schenk

Diphosphonatforbindelse (mg P/kq) (mg P/kg) EHDP f M 1.0 AP°3 . 0,1 0,1 10 C,2MDP ^ 1.0 1/0 Azacyclopentan *-2,2-DP5' N ^

Cyclobutan .-1,T-DP N

2- Methylcyclobutan —l #l-DP 1τ0

Cydopentan.-1, ϊ-DP N ^

15 2-Methylcyclopentan—1,T-DP 10 N

2,5-Dimethylcyclopentan-1,1-DP N

3- Hydroxycyclopentanr—1,1-DP N

* 3-ChIorocyclopentan r-i ,i-DP N j 0

Quinoxalino-2#3-cyctopentan—1 ,l-DP N

20 Cyclohexan—1,1-DP 1t0 10

2-Methylcyclohexan—1, l-OP N

Ί-Methylcycfohexan !*~l,1-OP N

Cyclopent-3-en-^1,t-DP N

25 * = Forbindelser, der er anvendelige i farmaceutiske kompositioner ifølge nærværende opfindelse.

- = Ikke afprøvet N = Ingen aktivitet 30 i) Højeste evaluerede dosis er l mg P/kg/dag (forbindelsen dødeligt toksisk i 10 mg P/kg/dag).

2} Ethan-l-hydroxy-1,1-DP.

3) 3-Aminopropan-i-hydroxy-1,1-DP.

4) Dichlormethan DP.

35 5) En forbindelse, der er beskrevet i beskrivelsen til US

patent nr. 3.988.433 udstedt til Ploger et al.

DK 174685 B1 18

Syntese af cykliske diphosphonatforbindelser

Syntesereaktionen udføres på følgende måde: 5 I et første trin omdannes en methandiphosphonatester i opløsning til den tilsvarende carbanion under anvendelse af organisk-kemiske standardmetoder. I et andet trin tilsættes der til denne reaktionsblanding en opløsning af 10 en carbonhydridforbindelse, som er passende aktiveret til en dobbelt-nukleofil substitution.

Typisk vil en opløsning af methandiphosphonatester blive sat til en kold suspension af kaliumhydrid i en inert 15 organisk solvent, og opløsningen vil blive omrørt ved stuetemperatur i nogen tid. Det passende aktiverede carbonhydrid vil derefter blive tilsat som en opløsning til reaktionsblandingen, og hele blandingen vil blive opvarmet til ca. 80°C indtil fuldendelse. Efter at 20 blandingen er blevet afkølet, filtreret og koncentreret, konmatograferes koncentratet på silicagel til opnåelse af den ønskede ester. Esteren hydrolyseres ved reflux i HC1, og den resulterende substans koncentreres under vakuum. Remanensen opløses i H^O og behandles med aktivt kul.

25 Efter filtrering, koncentreres opløsningen, og produktet tørres til slut under vakuum. Syntese af salte og estere af disse forbindelser opnås ved anvendelse af organiskkemiske standardmetoder, som er velkendte for fagfolk inden for området.

30

Nedenstående er eksempler på syntese af specifikke cykliske diphosphonater ifølge opfindelsen.

Forbindelserne blev identificeret ved IH NMR under anvendelse af Me4Si eller natrium-(2,2-dimethyl-2- 35 silapentan-5-sulfonat) som interne standarder og ved 31P NMR under anvendelse af H3P04 som en ekstern standard DK 174685 B1 19 (positive værdier angiver en kemisk forskydning feltnedadrettet i forhold til referencen)r ved kemisk ioniseringsmassespektrometri, ved smeltepunktsbestemmelse og ved grundstofanalyse.

5

Eksempel I

Syntese af cyclohexan-i,1-diphosphonsyre.

10 Til en omrørt, iskold suspension af kaliumhydrid (1,66 g af en 35% mineraloliedispersion, 14,5 mmol) i 20 ml tør toluen blev der dråbevis sat en opløsning af tetraisopropylmethandiphosphonat (5,00 g, 14,5 mmol) i 50 ml toluen. Efter tilendebringelse af tilsætningen blev 15 isbadet fjernet, og den klare gule opløsning blev omrørt ved stuetemperatur i 1 time. 1,5-Dibrompentan (1,67 g, 7,3 mmol) blev opløst i 10 ml toluen og sat til reaktionsblandingen. Blandingen blev opvarmet til 80°C i 18 timer, og derpå afkølet i isbad, filtreret og 20 koncentreret. Koncentratet blev kromatograferet {1:1 hexan:THF-elueringsmiddel) på silicagel til opnåelse af den ønskede ester som et hvidt, krystallinsk stof (61% udbytte baseret på dibromidet) ,* smp. 36-38,5°C,· IH NMR (CDCI3) kemisk forskydning 4,95-4,59 (m, 4H, CH) , 2,19- 25 1,94 (m, 4H, CH2), 1,85-1,51 (m, 6H, CH2), 1,34 (d, 24H, J = 6 Hz, CH3); 31P NMR {CDCI3) 25,6 ppm, El- massespektrum m/e 412 (M+) . Beregnet sammensætning for C18H38°6P2: C' 52,42; H, 9,29; P, 15,02. Fundet: C, 52,55; H, 9,43; P, 15,09.

30

En 10% opløsning af DP-esteren i 12N HC1 blev opvarmet under tilbagesvaling i 2 timer. Opløsningen blev derpå koncentreret under vakuum under tilsætning af yderligere H20 til fjernelse af de sidste spor af HC1. Remanensen 35 blev opløst i H20 og behandlet med aktivt kul. Kullet blev fjernet ved filtrering, og filtratet blev DK 174685 B1 20 koncentreret under anvendelse af ether til fjernelse af de sidste spor af H20. Produktet blev derpå tørret under vakuum ved 50°C i 24 timer. Udbytte: 95%, smp. 239°C; IH NMR (D20) kemisk forskydning 2,04-1,56 (overlapning m, 5 CH2); 31P NMR (D20) 26,8 ppm, Beregnet sammensætning for C6H14°6P2: C' 29-52,- H, 5,78; P, 25,38. Fundet: C, 29,54; H, 6,02,- P, 25,19.

Eksempel 11 10

Syntese af 2-methylcyclobutan-l,l-diphosphonsyre.

Under anvendelse af proceduren ifølge eksempel I blev tetraisopropylmethandiphosphonat omdannet til 15 tetraisopropyl-(2-methylcyclobutan-l,l-diphosphonat) ved omsætning med 1,3-dibrombutan ved 80°C i 4 timer. 31P NMR (CDCI3) kemisk forskydning 24,1 ppm.

Esteren blev hydrolyseret til den tilsvarende syre under 20 anvendelse af den i eksempel 1 beskrevne metode. Udbytte 86,2%.

31P NMR (D20) kemisk forskydning 24,5 ppm. 13C NMR (D20) 45,0, 43,1, 41,1 (t), 34,8, 26,4, 22,7 og 18,0 ppm.

25 Eksempel III

Syntese af 3-chlorcyclopentan-1,l-diphosphonsyre, a) Fremstilling af tetraisopropyl-(3 -hydroxycyclopentan-1,1-3 0 diphosphonat)tetrahydropyranether

Under anvendelse af den i eksempel i beskrevne procedure blev tetraisopropylmethandiphosphonat omdannet til den ønskede ester i et udbytte på 67% ved omsætning med 35 tetrahydropyranetheren af 1,4-dibrombutan-2-ol ved 80°C i 18 timer,-klar, viskøs olie,· IH NMR (CDCI3) kemisk DK 174685 B1 21 forskydning 5,17-4,58 (m, 5H, OCH_Me2 og OCHO), 4,26-3,95 (m, IH), 3,86-3,79 (m, IH), 3,68-3,35 (m, IH), 2,68-1,79 og 1,99 (m plus s, 6H total), 1,65-1,52 (τη, 6H) , 1,35 (d, 24H, J = 6Hz, CH3), 31P NMR (CDCI3) 26,2, 25,8, 25,6, 5 25,2 ppm; ammoniak Cl massespektrum m/e 499 (MH+) .

Beregnet sammensætning for C22H4408P2: C/ 53»00,- H, 8,90; P, 12,43. Fundet: C, 52,70? H, 9,10; P, 12,67.

b) Fremstilling af tetraisopropyl-(3- 10 hydroxycyclopentan-1,1-diphos-phonat)

Den ovenfor beskrevne, beskyttede tetraester (9,40 g, 18,9 mmol) blev opløst i 180 ml Me OH. En katalytisk mængde (100 mg) p-toluensulfonsyre blev tilsat, og 15 blandingen blev omrørt i 2 timer ved stuetemperatur.

Opløsningen blev derpå koncentreret. Remanensen blev opløst i ether (100 ml), vasket med mættet NaHC03-opløs- ning, og derpå vasket med saltvand. Etheropløsningen blev tørret, koncentreret og derpå kromatograferet (1:1 20 THFihexan) på silicalgel til opnåelse af 7,18 g (92%) af

det ønskede produkt i form af en klar olie: IH NMR

(CDCI3) kemisk forskydning 4,88-4,65 (m, 4H, 0CH_Me2), 4,72 (s, IH), 4,56-4,25 (m, IH), 2,82-2,02 (m, 4H) , 2,02- 1,77 (m, 2H) , 1,37 og 1,34 (overlappende d, 24 H, J = 6 25 og 6 Hz, CH3), 31P NMR (CDCI3) 30,1, 30,0, 25,4, 25,3 ppm? ammoniak Cl massespektrum m/e 415 (MH+).

c) Fremstilling af 3-chlorcyclopentan-1,1-diphosphonat ud fra tetraisopropyl-(3- 30 hydroxycyclopentan-1,1-diphosphonat)

Tetraisopropyl - (3hydroxycyclopentan-l, 1-diphosphonat) (3,00 g, 7,24 mmol) blev opløst i 50 ml tør CC14.

Triphenylphosphin (3,80 g, 14,5 mmol) blev tilsat, og 35 blandingen blev opvarmet under tilbagesvaling i 72 timer. Blandingen blev filtreret, koncentreret og remanensen DK 174685 B1 22 blev kromatograferet (3:2 hexan:THF) på silicagel til opnåelse af 2,15 g (69%) af det ønskede produkt i form af en klar, viskøs olie: IH NMR (CDC13) kemisk forskydning 4,97-4,68 (m, 4H, OCHMe2), 4,24 (m, IH, J= 7 Hz, CH_OH), 5 2,65-1,87 (m, 6H, ring CH2), 1,36 (d, 24H, J = 6 Hz, CH3), 31P NMR (CDCI3) 25,3, 24,9, 24,4, 24,0; ammoniak Cl massespektrum m/e 433, 435 (MH+).

Esteren blev derpå hydrolyseret i et udbytte på 93% til 10 den tilsvarende syre under anvendelse af den i eksempel I beskrevne procedure.

Smp. 194 - 195°C, IH NMR (D20) . 4,35 (p, IH, J = 6Hz,

ClCH), 2,47-1,90 (overlappende m, 6H, CH2), 31P NMR (D20) 15 25,8 ppm,· Beregnet sammensætning for C5H11ClOgP2: C, 22,70; H, 4,19; Cl, 13,40, P, 23,42. Fundet: C, 22,44; H, 4,2 8; Cl, 10,07,- P, 23,44. De anførte analytiske data er gennemsnitsværdier for to forskellige materialeprøver.

Den lave procentdel cl, som blev fundet, indicerer nogen 20 hydrolyse af Cl-gruppen under reaktionen.

Eksempel IV

Syntese af cycloheptan-i,1-diphosphonsyre.

25

Under anvendelse af samme procedure som i eksempel I blev tetraisopropylmethandiphosphonsyre omdannet til tetraisopropyl(cycloheptan-1,l-diphosphonat) ved omsætning med l, 6-dibromhexan ved 80°C i 18 timer. 31P 30 NMR (toluen) indicerede, at reaktionsopløsningen indeholdt en blanding af det ønskede tetraisopropyl(cycloheptan-1, l-diphosphonat) (25,3 ppm) og octaisopropyl(octan-1,1, 8,8-tetraphosphonat) (22,1 ppm). Forbindelserne blev adskilt ved kromatografi (1:1 35 hexan:THF-elueringsmiddel) på silicagel, og den ønskede DK 174685 B1 23 ester blev hydrolyseret med 6N saltsyre ved reflux som i eksempel I.

Eksempel V 5

Syntese af 3-cyclohexen-l, 1-diphosphonsyre.

Under anvendelse af samme procedure som i eksempel I blev tetraisopropylmethandiphosphonat omdannet til 10 tetraisopropyl(3-cyclohexenl, l-diphosphonat) ved omsætning med 1,5-dichlor-cis-2-penten. Den resulterende ester hydrolyserede som i eksempel i til opnåelse af 3-cyclohexen-l,1-diphosphonsyren.

15 Eksempel VI

Syntese af 2 -cyclohexen-1,1-diphosphonsyre.

Under anvendelse af samme procedure som i eksempel III 20 blev tetraethylmethandiphosphonat omdannet til tetraethyl(3-hydroxycyclohexan-l,l-diphosphonat) ved omsætning med tetrahydropyranetheren af 1,5-dibrompentan-2-ol efterfulgt af hydrolyse af etheren med p- toluensulfonsyre i MeOH. Den resulterende ester blev 25 dehydreret til tetraethyl-(2-cyclohexen-l,l- diphosphonatet) under anvendelse af den procedure, der er omtalt i Vogel: A Textbook of Practical Organic Chemistry 3.udg. s.243, hvis indhold medtages heri ved denne henvisning. Tetraethylesteren hydrolyseredes til den 3 0 ønskede 2 -cyclohexen-1,l-diphosphonsyre ved dråbevis tilsætning af trimethylsilylbromid til en opløsning af tetraethylesteren i CC14 ved stuetemperatur.

Forbindelserne ifølge nærværende opfindelse kan benyttes 35 til behandling eller forhindring af sygdomme, der er karakteriseret ved anormal calcium- og DK 174685 B1 24 phosphatmetabolisme, navnlig dem, der er karakteriseret ved anormal benmetabolisme, hos personer med risiko for sådanne sygdomme. Den foretrukne administrationsmåde er oral, men andre administrationsmåder indbefatter 5 transdermal, mucosal, sublingual, intramuskulær, intravenøs, intraperitoneal og subcutan administration savel som topikal påføring.

Ved "anormal calcium- og phosphatmetabolisme" som anvendt 10 heri menes (l) tilstande, der er karakteriseret ved anormal metabolisme af calcium og phosphat, som fører til generel eller specifik bentab eller overdrevent høje calcium- og phosphatniveauer i legemets væsker, samt (2) tilstande, der forårsager eller resulterer i anormal 15 aflejring af calcium- og phosphat i legemet. Den første kategori omfatter Pagets sygdom, hyperparathyreosis, hypercalcemia ved malignitet og osteolytiske benmetastaser. Den anden kategori omfatter myositis ossificans progressiva, calcinosis universalis og sådanne 20 lidelser som arthritis, neuritis, bursitis, tendonitis og andre inflammatoriske tilstande, som prædisponerer involveret væv til aflejring af calciumphosphoater.

Med "person med risiko for" eller "person med behov for 25 en sådan behandling" som anvendt heri menes et hvilket som helst menneske eller lavere dyr, der er udsat for en betydelig risiko for anormal calcium- og phosphatmetabolisme uden behandling, samt et hvilket som helst menneske eller lavere dyr, der er diagnosticeret 30 til at lide af anormal calcium- og phosphatmetabolisme. Eksempler herpå er kvinder efter menopause, personer der er under en vis steroidbehandling, personer der indtager visse antikrampemidler, personer der er diagnosticeret som havende Pagets sygdom, hyperparathyreosis, 35 hypercalcemia ved malignitet eller osteolytiske benmetastaser, personer der er diagnosticeret til at lide DK 174685 B1 25 af én eller flere af de forskellige former for osteoporosis, personer der tilhører en populationsgruppe, som er kendt for at have en væsentligt højere sandsynlighed for udvikling af osteoporosis end gennemsnittet, 5 f.eks. kvinder efter menopause, mænd over 65 år og personer, der behandles med medikamenter, som er kendt for at forårsage osteoporosis som bivirkning, personer, der er diagnosticeret til at lide af myositis ossificans progressiva eller calcinosis universalis, samt personer, 10 der lider af arthritis, neuritis, bursitis, tendonitis og andre inflammatoriske tilstande, som prædisponerer involverede væv til aflejring af calciumphosphat.

Med "menneske eller lavere dyr", der lider af eller er 15 udsat for risiko for osteoporosis" som anvendt heri menes et individ, der er diagnosticeret til at lide af én eller flere af de forskellige former af osteoporosis, eller et individ, der tilhører en gruppe, som er kendt for at have en væsentlig større sandsynlighed for udvikling af 20 osteoporosis end gennemsnittet, f.eks. kvinder efter menopause, mænd over 65 år og personer, der behandles med medikamenter, som er kendt for at fremkalde osteoporosis som bivirkning (såsom adrenocorticoider) .

25 Med "uskadelig men effektiv mængde" som anvendt heri menes inden for rammerne af sund lægelig vurdering en mængde af en forbindelse eller komposition, der er stor nok til signifikant og positivt at ændre den tilstand, der skal behandles, men som er lille nok til at alvorlige 30 bivirkninger undgås {ved et rimeligt forhold mellem nytte og risiko). Den uskadelige, men effektive mængde cycliske diphosphonsyrer vil variere med den særlige tilstand, der behandles, den behandlede patients alder og fysiske tilstand, tilstandens alvorlighed, behandlingens 35 varighed, naturen af samtidig behandling og det specifikt benyttede diphosphonat. Enkeltdoser kan dog variere fra DK 174685 B1 26 ca. 0,1 mg P til ca. 3500 mg P eller fra ca. o,01 til ca.

500 mg P/kg legemsvægt. Foretrukne enkeltdoser er på fra ca. 5 mg p til ca. 600 mg p eller fra ca. 0,5 til ca. 50 mg P/kg legemsvægt. Der kan administreres op til ca. 4 5 enkeltdoser per dag. Daglige doser på mere end ca. 2 00 0 mg P/kg er ikke påkrævet til frembringelse af den ønskede virkning og kan frembringe uønskede bivirkninger. De højere doser inden for dette område er naturligvis påkrævet, når der er tale om oral administration i 10 forbindelse med begrænset absorption.

Eksempel VIi

Patienter, der vejer ca. 70 kg, og som klinisk er 15 diagnosticeret til at lide af hypercalcemia ved malignitet, administreres 350 mg P i form af diphosphonsyre eller dets farmaceutisk acceptable salt eller ester oralt 2 gange dagligt i 3 måneder. Denne behandling resulterer i en betydelig bedring af den maligne 20 hypercalcemia.

Tilsvarende resultater opnas ved anvendelse af andre diphosphonsyrer ifølge nærværende opfindelse eller deres farmaceutisk acceptable salte eller estere, f.eks. 2-25 methylcyclobutan-1,1-diphosphonsyre, 3-chlorcyclopentan- 1,1-diphosphonsyre eller cyclohexan-1,l-diphosphonsyre.

Med "farmaceutisk bærer" som anvendt i forbindelse med karakteriseringen af de farmaceutiske sammensætninger 30 ifølge opfindelsen menes én eller flere kompatible, faste eller flydende fyldstoffer, fortyndingsmidler eller indkapslingssubstanser. Med "kompatible" som anvendt heri menes, at komponenterne i kompositionen kan blandes uden at påvirke hinanden på en måde, som væsentligt vil 35 nedsætte den farmaceutiske nyttevirkning af den totale komposition under sædvanlige anvendelsesforhold.

DK 174685 B1 27

Nogle eksempler på stoffer, som kan tjene som farmaceutiske bærerere, er sukkerstoffer, såsom laktose, glucose og sucrose; stivelser, såsom majsstivelse og 5 kartoffelstivelse, cellulose og dets derivater, såsom natriumcarboxymethylcellulose, methylcellulose, ethylcellulose, celluloseacetat; pulvertragacanth; malt; gelatine, talk; stearinsyre; magnesiumstearat; calciumsulfat; vegetabilske olier, såsom jordnøddeolie, 10 bomuldsfrøolie, sesamolie, olivenolie, majsolie og olie af theobroma,· polyoler, såsom propylenglycol, glycerin, sorbitol, mannitol og polyethylenglycol; agar,· alginsyre,· pyrogenfrit vand; isotonisk saltvand; og phosphatbufferopløsninger såvel som andre ikke-toksiske 15 kompatible stoffer, der anvendes i farmaceutiske formu-lationer. Befugtningsmidler og smøremidler såsom natriumlaurylsulfat, såvel som farvemidler, smagsstoffer og preserveringsmidler kan også være til stede. Andre kompatible additiver og aktive stoffer kan inkluderes i 20 de farmaceutiske kompositioner ifølge nærværende opfindelse .

Valget af farmaceutisk bærer til anvendelse i forbindelse med diphosphonsyrerne ifølge den foreliggende opfindelse 25 bestemmes først og fremmest af den måde, hvorpå diphosphonsyrerne skal administreres. Hvis forbindelsen skal injiceres, er den foretrukne farmaceutiske bærer sterilt, fysiologisk saltvand, hvis pH er blevet reguleret til ca. 7,4. Den foretrukne måde at 30 administrere diphosphonaterne ifølge den foreliggende opfindelse på er imidlertid oral indgivelse, og den foretrukne enhedsdosisform er derfor tabletter, kapsler og lignende, som omfatter fra ca. 15 mg P til ca. 600 mg P af en diphosphonsyreforbindeIse ifølge opfindelsen.

35 Farmaceutiske bærere, der er egnede til fremstilling af enhedsdosisformer beregnet til oral administration, er DK 174685 B1 28 velkendte inden for det faglige område. Deres udvælgelse vil afhænge af sekundære overvejelser, såsom smag, pris og lagerholdbarhed, som ikke er kritiske for formålene med den foreliggende opfindelse, og som uden vanskelighed 5 kan foretages af en fagmand inden for området. Den farmaceutiske bærer, der anvendes i forbindelse med diphosphonaterne ifølge den foreliggende opfindelse, anvendes i en koncentration, der er tilstrækkelig til at tilvejebringe en praktisk størrelse i relation til dosis.

10 Fortrinsvis udgør den farmaceutiske bærer fra ca. 0,1 til ca. 99,9 vægtprocent af den totale komposition.

Eksempel vin 15 Kapsler fremstilles ved sædvanlige fremgangsmåder efter følgende recept: ingrediens mg per kapsel

Indan-2,2-DP* 350,00(sommg P) 20 Stivelse 55,60

Natriumlaurylsulfat 2,90 * Ikke ifølge opfindelsen 25 Administreret oralt to gange dagligt i 6 måneder reducerer ovenanførte kapsler benresorptionen hos en patient, der vejede ca. 70 kg og som led af osteoporosis, væsentligt. Tilsvarende resultater opnås, når indan-2,2-DP i de ovenfor beskrevne kapsler erstattes med 30 forbindelser ifølge opfindelsen, nemlig 2-methylcyclobutan-1,1-DP, 3-chlorcyclopentan-1,l- diphosphonsyre og cyclohexan-l,l-DP eller et farmaceutisk acceptabelt salt af disse diphosphonsyreforbindelser.

Claims (3)

1. Monocykliske geminale diphosphonsyrer, kende -tegnet ved, at de er udvalgt blandt cyclobutan-1,l- 5 diphosphonsyrer med en eller flere substituenter, som er udvalgt blandt methyl, methylamino, amino, chlor, hydroxy og methoxy; 3-chlorcyclopentan-l,l-diphosphonsyre, cyclohexan-l,l-diphosphonsyre, cyclohex-2-en-l,1- diphosphonsyre, cyclohex-3-en-1,l-diphosphonsyre og 10 cycloheptan-l,l-diphosphonsyre, og farmaceutisk acceptable salte heraf.

2. 2-Methylcyclobutan-1, l-diphosphonsyre og farmaceutisk acceptable salte heraf. 15

3. Farmaceutisk sammensætning, som omfatter: (a) fra 15 mg P til 600 mg p af en diphosphonsyreforbindelse ifølge krav 1 eller 2, og 20 (b) en farmaceutisk bærer. 25