DK174303B1 - Fremgangsmåde til adskillelse af hydrobehandlede effluentstrømme - Google Patents

Description

i DK 174303 B1

Den foreliggende opfindelse angår adskillelse af hy-drobehandlede effluentstrømme.

Ved raffinering af råolie vindes der normalt et antal produkter, som skal adskilles, efter at den planlagte bear-5 bejdning har fundet sted. I de tilfælde hvor raffineringsprocesser udføres i nærværelse af hydrogen, foreligger der et yderligere problem ved fjernelse og genvinding af hydrogen, som normalt recirkuleres til reaktionstrinnene i processen. Effluenten af den hydrobehandlede fødestrøm fra re-10 aktoren indeholder derfor altid hydrogen foruden normalt gasformige produkter, normalt væskeformige produkter og uom-dannet fødemateriale.

I løbet af årene er der blevet ofret megen opmærksomhed på problemer vedrørende adskillelse af reaktoreffluen-15 ter. Eftersom reaktoreffluenter normalt opnås ved relativt høje tryk (afhængige af arten af den anvendte hydroomdannel-sesproces fra så lavt et tryk som 20 til over 200 bar) og temmelig høje temperaturer (afhængig af arten af den anvendte hydroomdannelsesproces fra så lav en temperatur som 150°C 20 til over 400°C), er det klart, at en omhyggelig kontrol med og brug af varmebalancen af den anvendte totale enhed er af stor vigtighed.

Almindeligvis drejer effluentadskillelsesproces-ser/hydrogenudvinding sig om det såkaldte fjerde separati-25 onssystem. Dette system består af en varm separator (der arbejder ved høj temperatur og tryk), en kold separator (der arbejder ved højt tryk og lavere temperatur), en varm flash (der arbejder ved høj temperatur og lavt tryk) og en kold flash (der arbejder ved lav temperatur og lavt tryk). I US 30 patentskrift nr. 4.159.937 fra 1979 er der en oversigt over teknikkens standpunkt angående separatorsystemer.

Der henvises den til US patentskrift nr. 3.402.122 fra 1968, hvori et anlæg med fire separatorer er beskrevet i detaljer med hensyn til udvinding af et absorptionsmedium 35 fra en reaktlonsprodukt-effluent fra en black oil. Vigtige træk er genvinding af absorptionsmediet fra kondenserede varme flashdampe fra et forlag af et varmt flashkondensat og tillige indførelse af kold flash-væske fra den kolde flasher DK 174303 B1 2 i den kolde separator for at forøge koncentrationen af den hydrogen, der skal recirkuleres efter dens fraskillelse under anvendelse af den kolde separator.

Der henvises også deri til US patentskrift nr.

5 3.371.029, som angår en lignende adskillelsesteknik med brug af fire separatorer. Varme separatordampe kondenseres og indføres i den kolde separator, mens væskefasen fra den varme separator recirkuleres til den kolde separator for at forøge mængden af hydrogen, der skal fraskilles ved hjælp af 10 den kolde separator. Resten af væskefasen fra den kolde flash blandes med væskefasen fra den varme flash og fraktioneres til udvinding af ønsket produkt.

Det skal bemærkes, at den fremgangsmåde, som er beskrevet i US patentskrift nr. 4.159.937, er baseret på et 15 system med fire separatorer, hvor den kolde separator får forhøjet temperatur ved hjælp af en yderligere varmeveksler og indføres i en varm i stedet for en kold flashzone (der omtales som tredje adskillelseszone). Brugen af en sådan "varm flash" muliggør recirkulering af i det mindste dele af 20 væskefasen fra den tredje adskillelseszone til den kolde separator (anden adskillelseszone) efter sammenblanding med dampfasen fra den varme separator, og før den blandede strøm underkastes en varmevekslerbehandling for at mindske tabene af værdifuldt hydrogen under udvindingstrinnet.

25 I den proces, der beskrives i US patentskrift nr.

3.586.619, bruges der en væskeformig recirkuleringsstrøm fra den kolde flashzone til den varme separators dampfase, som drives under betingelser, der styres af den væsentlige opløsning af hydrogen i væskefasen fra den varme separator 30 før dens brug som fødematenale i en termisk krakningsproces. Det vil forstås at den varme separator skal drives ved en temmelig høj temperatur, for at dette kan opnås.

En varm separator, en kold separator og en varm flashzone (forsynet med en sigtedug (mesh blanket)), der 35 drives sammen med en vakuumkolonne, er beskrevet i US patentskrift nr. 3.371.030 og også omtalt i US patentskrift nr. 4.159.927. En del af den tunge vakuum-gasolie, der vindes fra vakuumkolonnen, genindføres i den varme flashzone DK 174303 B1 3 ovenover sigtedugen for at fungere som vaskeolie. Kold separator-væske blandes med varme flashdampe og genvindes som produkt af den pågældende proces.

Af det foregående forstås det at bortset fra at opti-5 mere temperatur- og trykkrav i de involverede adskillelsestrin, er der blevet ofret megen opmærksomhed på muligheden for at minimere tab af hydrogenopløsning, hvilket kan opnås ved, at man recirkulerer dele af væskefasen fra den kolde separator til den kolde separatorzone enten via den kolde 10 flashzone eller fortrinvsis via den varme flashzone. Det skal imidlertid bemærkes, at recirkulation af en hydro-genberiget vaskeolie stadig nødvendiggør en vaskeoliepumpe af betydelig størrelse, hvilket nødvendigvis medfører omkostninger til teknisk udstyr, energibehov og store adskil-15 lelseskar for at rumme de store strømme, der skal bearbej des.

Det har nu overraskende vist sig, at et firtnns separatorsystem kan drives uden brug af en vaskeoliestrøm (recirkuleringsstrøm) og følgelig med nedsatte tab af hydrogen-20 opløsning, når den varme separator drives under særlige betingelser. Dnvning af separatorerne i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse muliggør også et bedre varmein-tegrermgsskema, hvilket normalt muliggør en nedsættelse af enhedens krav til areal af varmeveksleroverflader.

25 Den foreliggende opfindelse angår derfor en frem gangsmåde til adskillelse af en kulbrinteholdig effluent med blandet fase og stammende fra behandling af en kulbrinteholdig fødestrøm i nærværelse af hydrogen ved forhøjet temperatur og tryk i et sammensat adskillelsessystem, hvilken ef-30 fluent indeholder hydrogen, normalt væskeformige kulbrm- teholdige komponenter og normalt gasformige kulbrinteholdige komponenter, ved hvilken man i) adskiller effluenten i en første adskillelseszone til dannelse af en første væskefase (LI) og en første dampfase 35 (Vi), li) afkøler den først vundne dampfase til en temperatur i området mellem 25 og 85°C og adskiller den afkølede dampfase i en anden adskillelseszone til dannelse af en anden væske- DK 174303 B1 4 fase (L2) og en anden, hydrogenrig dampfase (V2), idet trykket i den første adskillelseszone i det væsentlige opretholdes, lii) adskiller den første væskefase i en tredje adskillel-5 seszone til dannelse af en tredje væskefase (L3) og en tredje dampfase (V3) ved et tryk på under 60 bar, idet temperaturen i den første adskillelseszone i det væsentlige opretholdes, og lv) adskiller den anden væskefase i en fjerde adskillel-10 seszone ved et tryk på under 60 bar til dannelse af en fjerde væskefase (L4), som i det mindste delvis genvindes som produkt, og en fjerde dampfase <V4), idet temperaturen i den anden adskillelseszone i det væsentlige opretholdes, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at den første adskillel-15 seszone drives ved en temperatur mellem 200 og 350°C og et tryk mellem 35 og 200 bar og på en sådan måde, at mellem 25 og 75 vægt% af effluenten vindes i den første dampfase (VI).

Den foreliggende opfindelse angår i særdeleshed en fremgangsmåde til adskillelse af en kulbrinteholdig effluent 20 med blandet fase, hvori den første adskillelseszone drives på en sådan måde, at mellem 40 og 60 vægt% af effluenten vindes i den første dampfase (vi).

Uden at opfindelsen skal være bundet til teoretiske overvejelser, kunne det synes som om indførelse af temmelig 25 store mængder normalt væskeformige effluenter i den første dampfase (VI) har en meget gavnlig virkning på den mængde hydrogen, der kan genvindes i den anden dampfase (V2) uden at der er behov for en vaskeolie, endsige den store mængde vaskeolie der skulle fremstilles i den fjerde separator.

30 Den effluent der skal underkastes adskillelsespro- cessen i blandet fase ifølge den foreliggende opfindelse kan vindes ved enhver hydroomdannelsesproces, som giver i det mindste nogle produkter med kogepunktsområder i middel-de-stilatområdet og/eller derover, og som kan skilles ved brug 35 af fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse. Egnede effluenter er bl.a. dem som vindes ved hydrokatalytisk omdannelse af kulbrinteholdige fødestrømme som fx råolie, atmosfæriske destillater, vakuumdestillater, deasfalterede DK 174303 B1 5 olier og olier stammende fra tjæresand og skiferolier.

Almindeligvis er hydroomdannelse og hydrokrakning egnede fremgangsmåder til fremstilling af de effluenter der skal behandles i overensstemmelse med den foreliggende op-5 findelse. Om ønsket kan (hydro)demetallisering og/eller (hydro)afsvovlning udføres før den egentlige hydroomdannelses- eller hydrokrakningsproces. Også processtrømseffluenter fra hydrofmishing-processer kan oparbejdes bekvemt ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindel-10 se.

Hydroomdannelses- og hydrokrakningsprocesser kan udføres under sædvanlige betingelser for sådanne processer, herunder anvendelse af en katalysator og tilstedeværelse af hydrogen ved forhøjet temperatur og tryk. Procesbetingelser-15 ne kan reguleres alt efter hvilke typer produkter, der ønskes. Normale driftsbetingelser er bl.a. temperaturer i området mellem 250 og 450°C og tryk i området mellem 35 og 200 bar, fortrinsvis temperaturer i området mellem 300 og 425°C og tryk i området mellem 45 og 175 bar.

20 Hydroomdannelses- og/eller hydrokrakningsprocesser kan udføres ved, at der bruges egnede katalysatorer, som normalt indeholder en eller flere forbindelser af metaller af det periodiske systems gruppe V, VI eller VIII på en egnet bærer. Eksempler på egnede metaller er bl.a. kobolt, 25 nikkel, molybdæn og wolfram. Navnlig kombinationer af metaller af grupperne VI og VIII kan bruges med fordel.

Katalysatorerne indeholdende metalforbindelserne leveres normalt i oxidform og underkastes derefter en for-sulfider ingsbehandling, som kan udføres ex situ men fortrinsvis 30 in situ navnlig under betingelser, som ligner gældende praksis. Metalkomponenterne kan være til stede på uorganiske amorfe bærere som fx kiselsyreanhydnd, aluminiumoxid eller kiselsyreanhydrid-alummiumoxid, og de kan indføres på de tungtsme1telige oxider ved mange forskellige teknikker, der-35 iblandt imprægnering, udblødning og sammenbrænding. Katalysatorer, der skal bruges til hydrokrakning, kan være af den amorfe type, men er fortrinsvis zeolitiske. Navnlig zeolit Y og moderne modifikationer af zeolit Y har vist sig DK 174303 B1 6 at være meget gode materialer til brug i hydrokraknmgspro-cesser. Igen kan metalforbindelserne være anbragt på zeolitterne ved enhver kendt teknik, herunder imprægnering og ιοη-bytning. Det er også muligt, og foretrækkes til visse hy-5 drokrakmngsprocesser, at bruge en amorf kiselsyreanhydrid-aluminiumoxidkomponent sammen med zeolitten i katalysatoren og foruden et bindemiddel, som normalt er til stede i sådanne katalysatorer.

Mængderne af katalytisk virksomme materialer kan va-10 nere inden for vide grænser, hensigtsmæssigt fra 0,1% til så meget som 40 vægt% af metalforbindelsen kan bruges i katalysatorer til hydroomdannelse og hydrokrakning. Et flashed destillat, fx. et destillat fra atmosfærisk destillation af en råolie og med kogepunkt i området mellem 380 og 600°C kan 15 hensigtsmæssigt bruges som fødemateriale til en hydrokrak-ningsproces, der efterfølges af adskillelsesteknikken i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse. Det er selvfølgelig også muligt at bruge destillater vundet ved en residua1-omdannelsesproces som del af eller hele mængden af 20 fødematerialet til hydrokrakningsreaktoren. Navnlig blandinger af flash-destillater og syntetiske destillater kan med fordel underkastes en hydrokrakningsbehandling, og effluenten derpå underkastes adskillelsestekmkken i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse.

25 Typisk vil en hydrokraknings- og/eller hydroomdanne1- sesenhedseffluent blive til rådighed ved forhøjet temperatur og tryk i afhængighed af de anvendte procesbetingelser i vedkommende reaktor. Normalt vil den effluent, der skal adskilles, have en temperatur mellem 250 og 450°C og et tryk 30 mellem 35 og 200 bar.

Effluenten fra reaktorerne sendes til den første ad-skillelseszone (anført som SI, den varme højtryksseparator), som i det væsentlige drives ved tryk, ved hvilke hydro-omdannelses- eller hydrokrakningsprocessen var blevet ud-35 ført, og ved en temperatur, som stiller 25 -75 vægt% af reaktor effluenten til rådighed i den første dampfase (VI). Kogepunktsområdet for de normalt væskeformige kulbrinteholdige komponenter overstiger helst ikke 400°C. Normalt væske- DK 174303 B1 7 formige kulbrmtehaldige komponenter er komponenter, som er væskeformige ved 25°C og atmosfærisk tryk.

Den første dampfase (VI) indeholder fortrinsvis normalt væskeformige kulbrinter med kogepunktsområde, der ikke 5 er over 375°C. Den første adskillelseszone drives fortrinsvis ved en temperatur mellem 250 og 315°C og ved det tryk, der hersker i den reaktor der, leverer effluenten. Det er klart, at en lille afvigelse fra det anvendte procestryk kan tolereres, men det foretrækkes at udføre den første adskil-10 lelse ved i det væsentlige samme tryk. Normalt vil sådanne tryk variere i området mellem 35 og 200 bar, fortrinsvis mellem 125 og 175 bar.

Den første dampfase (VI) vundet fra den første ad-skillelseszone sendes til den anden adskillelseszone (S2) 15 normalt efter en varmeveksling for at afkøle den for at muliggøre en yderligere separation. Den anden adskillelseszone (den kolde højtryksseparator) drives normalt ved i hovedsagen samme tryk som den første separator, eller så nær ved det som muligt, og ved en temperatur i området 25 og 85°C.

20 Ved at drive den første og den anden separator på de angivne måder vindes der en anden dampfase (V2) indeholdende en stor mængde hydrogen, som overflødiggør en vaskeolie (der normalt leveres ved recirkulationsdelen af væskefasen fra den fjerde adskillelseszone til den anden adskillelseszone).

25 Det fraskilte hydrogen er tilstrækkelig rent til at kunne recirkuleres, om ønsket efter en hævning af trykket, til hydroomdannelsesenheden eller den hydrokrakningsreaktor, der leverer effluenten. Den kan kombineres med supplementshydrogen eller frisk hydrogen til brug i hydrobehandlingsre-30 aktoren for at levere den nødvendige mængde hydrogen i overensstemmelse med driftsbetingelserne til gennemførelse af hydrobehandlingen, heri medregnet forsyningen af hydrogen i den hydrogengenforbrugende proces.

Den først vundne væskeformige fase (LI) indeholdende 35 effluenten med normalt kogepunktsområde over 400°C sendes til den tredje adskillelseszone (S3; den varme lavtryksseparator) , som drives ved l hovedsagen samme temperatur som den første adskillelseszone, eller så nær ved den som muligt DK 174303 B1 8 uden at tilføre energi for at opnå denne situation, og ved et tryk i området mellem 10 og 50 bar. Det skal bemærkes, at dele af den første væskeformige fase (LI) kan recirkuleres til hydrobehandlmgsreaktoren, om ønsket sammen med dele af 5 eller al den recirkulerede hydrogen og/eller eventuel frisk eller supplements-hydrogen. Ved at drive den tredje adskil-lelseszone på denne måde vindes der en tredje dampfase (V3), som kan bearbejdes yderligere, eller som fortrinsvis sendes i det mindste delvis til den strøm, der går ind i den fjerde 10 adskillelseszone, som vil blive beskrevet i det følgende.

Der vindes også en tredje væskefase (L3), som også kan underkastes yderligere behandling, eller som kan udvindes i det mindste delvis som produkt, og som kan opsamles fra systemet, om ønsket sammen med dele eller hele den fjerde væ-15 skefase, som vil blive beskrevet i det følgende.

Den anden væskeformige fase, der vindes under den anden adskillelseszone, sendes eventuelt sammen med dele af eller hele den tredje dampfase, der vindes under den tredje adskillelseszone, til den fjerde adskillelseszone (S4; den 20 kolde lavtryksseparator), som drives ved i hovedsagen samme temperatur som den anden adskillelseszone og ved et tryk, der er i det væsentlige det samme som i den tredje adskillelseszone. Den fjerde adskillelseszone drives fortrinsvis ved en temperatur i området mellem 25 og 85°C og ved et tryk 25 i området mellem 10 og 50 bar. Ved at drive den fjerde ad-skillelseszone på den ovenfor angivne måde, vindes der en fjerde dampfase (V4), som i princippet er en lavtryksblanding af olie og gas, som kan bruges til forskellige raffineringsopgaver, og en fjerde væskefase (L4), som i det mindste 30 delvis og eventuelt sammen med en del af eller hele mængden af den tredje væskefase (L3) udvindes som produkt. Den kan bruges, som den er, eller kan underkastes yderligere behandling som fx destillation eller hydrofmishing.

Det vil forstås at rækkefølgen af og de betingelser, 35 der hersker i fremgangsmåden ifølge opfindelsen, muliggør, at man genvinder i princippet hele den fjerde væskefase, som slet ikke behøver at blive brugt til at forøge den mængde hydrogen, der udvindes i den anden dampfase.

DK 174303 B1 9

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal i det følgende belyses nu ved hjælp af et eksempel.

Eksempel 5

En hydrokrakmngsproces udføres ved, at man underkaster et fødemateriale bestående af et flashdestillat (kogepunktsområde 380-600°C) en behandling med hydrogen i nærværelse af en amorf standard hydrokrakningskatalysator (ba-10 seret på Ni/W som katalytisk aktive metaller) under betingelser som muliggør fuldstændig omdannelse til produkter med kogepunktet 395°C og derunder.

Effluenten fra ettrins-hydrokraknmgsreaktoren sendes til den varme højtryksseparator (SI), som drives ved 154 bar 15 og ved en temperatur på 300°C. Det kan være nødvendigt at underkaste ef fluenten fra hydrokraknmgsreaktoren en varmevekslingsbehandling for at opnå den ønskede temperatur i SI.

Der vindes en første dampfase (Vi) fra si, som sendes til et varmevekslersystem for at muliggøre reduktion af tem-20 peraturen til 45°C, mens trykket holdes i hovedsagen på det tryk ved hvilket SI drives. Den således afkølede første dampfase, som indeholder 59 vægt% af den effluent, der er indført i SI, sendes til den kolde højtryksseparator (S2) ,~ som drives ved ca. 45°C og 150 bar. Fra S2 udtrækkes den an-25 den dampfase, som er rig på hydrogen, med en renhed på noget over 85 rumfangs% og som eventuelt efter en let hævning af trykket, sendes til hydrokraknmgsreaktoren om ønsket sammen med frisk eller supplements-hydrogen.

Den først vundne væskefase (LI) kan delvis recirkule-30 res til hydrokraknmgsreaktoren, men sendes fortrinsvis til lavtryksseparatoren (S3), der drives ved i hovedsagen samme temperatur som si og ved et tryk på ca. 25 bar. Den tredje dampfase, der vindes fra S3, sendes til den fjerde adskil-lelseszone som beskrevet i det følgende. Den tredje væske-35 formige fase (L3) udtrækkes hensigtsmæssigt som produkt.

Den anden væskefase (L2), der udtrækkes fra S2, sendes til den kolde lavtryksseparator (S4) sammen med den tredje væskefase (L3). S4 drives ved i det væsentlige samme DK 174303 B1 10 temperatur som S2 og i det væsentlige samme tryk som i S3.

Den fjerde væskefase (L4) udvindes som produkt, eventuelt sammen med den tredje væskefase (L3), afhængig af den yderligere anvendelse af den pågældende fase. Der recirkuleres 5 ikke nogen fjerde væskefase som vaskeolie til den strøm, der går ind i S2. Den vundne fjerde dampfase (V4) indeholder lavtkogende lavtryksolier og gas og kan bruges til yderligere behandlmg/kvalitetsforbedring eller som del af raffinaderiets brændselsbeholdning.

10 Ved at drive det multiple separatorsystem til adskil lelse af kulbrinteholdige effluenter med blandet fase i overensstemmelse med fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnås der væsentlige besparelser med hensyn til hydrogentab. Når processen gentages ved betingelser, som kræver nærværelse af 15 en recirkulationsstrøm, som skal udtrækkes fra S4 (som på vægtbasis normalt er ca. 50% af hele den strøm, som går md i 52), stiger hydrogentabene med ca. 40%. Da der også kræves dyrt udstyr under sådanne betingelser (vaskeoliepumper for at genoprette trykket fra 45 til ikke under 150 bar), er 20 fordelene ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen indlysende.

Claims (11)

1. Fremgangsmåde til adskillelse af kulbrinteholdige effluenter med blandet fase og stammende fra omdannelse af 5 en kulbrinteholdig fødestrøm i nærværelse af hydrogen ved forhøjet temperatur og tryk i et sammensat adskillelsessy-stem, hvilken effluent indeholder hydrogen, normalt væskeformige kulbrinteholdige komponenter og normalt gasformige kulbrinteholdige komponenter, ved hvilken man 10 i) adskiller effluenten i en første adskillelseszo ne til dannelse af en første væskefase (LI) og en første dampfase (Vi), n) afkøler den først vundne dampfase til en temperatur i området mellem 25 og 85°c og adskiller 15 den afkølede dampfase i en anden adskillelses zone til dannelse af en anden væskefase (L2) og en anden, hydrogenrig dampfase (V2), idet trykket i den første adskillelseszone i det væsentlige opretholdes, 20 m) adskiller den første væskefase i en tredje ad- skillelseszone til dannelse af en tredje væskefase (L3) og en tredje dampfase (V3) ved et tryk på under 60 bar, idet temperaturen i den første adskillelseszone i det væsentlige opret-25 holdes, og lv) adskiller den anden væskefase i en fjerde adskillelseszone ved et tryk på under 60 bar til dannelse af en fjerde væskefase (L4) som i det mindste delvis udvindes som produkt, og 30 en fjerde dampfase (V4), idet temperaturen i den anden adskillelseszone i det væsentlige opretholdes, kendetegnet ved, at den første adskillelseszone drives ved en temperatur mellem 200 og 350°C og et tryk mel-35 lem 35 og 200 bar og på en sådan måde at mellem 25 og 75 vægt% af effluenten vindes i den første dampfase (VI).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den første adskillelseszone drives på en sådan måde, DK 174303 B1 12 at mellem 40 og 60 vægt% af effluenten vindes i den første dampfase (VI).

3. Fremgangsmåde ifølge krav l eller 2, kendetegnet ved, at den væskeformige effluent vundet i den 5 første dampfase (VI) har et normalt kogepunktsområde, som ikke overstiger 400°c, fortrinsvis ikke 375°C.

4. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den første adskillelseszone drives ved en temperatur i området mellem 250 og 315°C og 10 ved et tryk i området mellem 35 og 200 bar, fortrinsvis ved et tryk i området mellem 125 og 175 bar.

5. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-4, kendetegnet ved, at dele af eller hele den tredje væskefase udvindes som produkt sammen med den fjerde væske- 15 fase.

6. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-5, kendetegnet ved, at dele af eller hele den vundne tredje dampfase (V3) kombineres med den vundne anden væskefase (L2) før de går ind i den fjerde adskillelseszone.

7. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-6, kendetegnet ved, at den tredje adskillelseszone drives ved et tryk i området mellem 10 og 50 bar.

8. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-7, kendetegnet ved, at den fjerde adskillelseszone 25 drives ved en temperatur i området mellem 25 og 85°C og ved et tryk i området mellem 10 og 50 bar.

9. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-8, kendetegnet ved, at dele af eller alt det i den anden dampfase (V2) vundne hydrogen recirkuleres til omdan- 30 nelseszonen af det kulbnnteholdige fødemateriale, eventuelt efter at være blevet underkastet en yderligere rensningsbehandling og eventuelt en kompressionsbehandlmg.

10. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-9, kendetegnet ved, at der bruges en effluent, som 35 stammer fra en hydroomdannelsesproces og/eller en hydrokrak-ningsproces som er udført i nærværelse af en katalysator indeholdende en eller flere forbindelser af metaller af det periodiske systems gruppe V, VI eller VIII på en bærer. DK 174303 B1 13

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at katalysatoren er baseret på zeolit Y og et bindemiddel, eventuelt i nærværelse af en amorf krakningskomponent.