DK174281B1

DK174281B1 - Poly(alkylethere) af polygalactomannaner.

Info

Publication number: DK174281B1
Application number: DK198801082A
Authority: DK
Inventors: George M Zody; Michael E Morgan
Original assignee: Rhodia
Priority date: 1987-03-02
Filing date: 1988-03-01
Publication date: 2002-11-11
Also published as: DE3883561T2; JPS63227601A; DK108288A; EP0281360A1; NO880909D0; CA1286287C; NO171596B; US4870167A; DE3883561D1; NO880909L; IN168507B; JP2586088B2; DK108288D0; NO171596C; EP0281360B1

Description

i DK 174281 B1

Opfindelsen angår poly(alkylethere) af polygalactomannaner.

Polygalactomannaner og deres derivater er kendte materialer, der har mange anvendelser som fortykkelsesmidler i vandige systemer.

5 Polygalactomannanerne er polysaccharider, der principielt består af galactose- og mannose-enheder, og de findes % sædvanligvis i endospermerne af leguminøse frø, såsom guar, johannesbrød, gleditsia, flammetræ og lignende.

For eksempel består guar hovedsageligt af en galactoman-10 nan, der i det væsentlige er en ligekædet mannan med forgreninger af en enkelt galactoseenhed. Forholdet mellem galactose og mannose i den guar-polymere er 1:2.

Johannesbrød er en polygalactomannan med lignende molekylstruktur, hvor forholdet mellem galactose og mannose ^ 15 er 1:4. Guar og johannesbrød er de foretrukne kilder for polygalactomannaner, hovedsageligt på grund af deres kommercielle tilgængelighed.

Hydroxyalkyl-galactomannaner fremstilles ved at omsætte sådanne materialer som guar og johannesbrød med et alky-20 lenoxid, der indeholder mindst to og fortrinsvis tre eller flere carbonatomer, som beskrevet i US-patentskrift nr.

3 483 121. Galactomannaner består, som anført i det foregående, af enheder af galactose- og mannose-sukkerenheder, som hver indeholder gennemsnitligt tre reaktive hydroxyl-25 grupper. Disse reagerer med alkylenoxiderne til fremstilling af en hydroxyalkylether af materialet. Hver enhed af alkylenoxid, der er tilsat til galactomannanen, tilfører på sin side en ny hydroxylgruppe, der i sig selv er reaktiv. Teoretisk er der ingen grænse for den mængde af 30 alkylenoxid, der kan adderes til galactomannanerne. i praksis er en molekylær substitution (M.S.) på ca. 4 til 5 en generel øvre grænse.

2 DK 174281 B1

Estere af hydroxyalkylethere af polygalactomannaner er beskrevet i US-patentskrift nr. 2 523 708.

% 5

Modificerede ikke-ioniske celluloseethere er beskrevet i US-patentskrift nr. 4 228 277. De celluloseethere, der er beskrevet i dette patentskrift, er ikke-ioniske celluloseethere, der udviser en grad af ikke-ionisk substitution, der er valgt blandt methyl, hydroxyethyl og jq hydroxypropyl, og som er tilstrækkelig til at bibringe dem vandopløselighed, og som derpå yderligere substitueres med et carbonhydrid-radikal, der har ca. 10 til 24 carbonatomer, i en mængde mellem ca. 0,2 vægtprocent og den mængde, der bevirker, at celluloseetherne opnår en vandopløselighed, der er mindre end 1 vægtprocent.

15 Fra US-paten tskrift nr. 3 723 408 kendes hydroxyalkylethere af polygalactomannaner, som yderligere er substitueret med carboxyalkylgrupper. Fra dette skrift kendes dog ingen beskrivelse eller blot an tydning afhydroxyalkylethere af polygalactomannaner, deryderli-gere er substitueret med en C8-C28-alkylgruppe, en p-hydroxy-C8-C28-alkyIgruppe eller en l-hydroxy-3-(Cs-C25-alkoxy)propylgruppe.

3 DK 174281 B1

Fra US-patentskrift nr. 4169 495 kendes polygalactomannanethere. Fra dette skrift kendes imidlertid fordet første ingen beskrivelse eller antydning af et dobbelt derivat af polygalac-tomannaner, det vil sige polygalactomannaner, som både indeholder en kortkædet gruppe og en langkædet gruppe, og for det andet er der ingen beskrivelse eller antydning af, at 5 polygalactomannanetheren skulle indeholde en hydroxyalkylgruppe.

Opfindelsen angår polygalactomannaner med både hydrofile og hydrofobe substituenter.

Poly(alkyletheren) af polygalactomannaner ifølge opfindelsen, der er af den i indledningen til krav 1 angivne art, er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne.

Forbindelserne ifølge opfindelsen er effektive fortykkelsesmidler til vandige systemer, 10 enten alene eller i kombination med et overfladeaktivt middel.

De alkylethere af polygalactomannaner, som først dannes ifølge opfindelsen, er methyl-, ethyl-, propyl-, butyl-, hydroxyethyl-, hydroxypropyl- og hydroxybutyl-etherne af polygalactomannaner. Sådanne alkylethere kan fremstilles ved at dispergere en polygalactomannan som et pulver i et organisk solvent, der i det væsentlige er inert, og 4 DK 174281 B1 som under reaktionsbetingelserne praktisk talt ikke reagerer med alkylhalogenider og alkylenoxider, og som yderligere er i det mindste partielt vandblandbare. Det dispergerede pulver bliver derpå blandet med et vandigt 5 alkalisk materiale, såsom en opløsning af et alkalimetal-hydroxid, og efter kort tids forløb tilsætter man til blandingen et lavere alkylhalogenid eller alkylenoxid, fx methylchlorid, ethylbromid, ethylenoxid, propylen-oxid eller butykenoxid. Reaktionen kan gennemføres ved 10 forhøjede temperaturer og/eller under tryk. Når reaktionen er afsluttet, udvindes den hydroxyalkylerede po-lygalactomannan ved filtrering.

Alkylethere af polygalactomannaner kan også fremstilles ved at omsætte guar med et alkylhalogenid eller et al-15 kylenoxid. Der fremkommer guar-fraktioner efter fjernelse af skallerne og kimene fra guar-frø. Guar-frak-tionerne blandes med en mængde af vand og a.lkali, der er tilstrækkelig til at kvælde fraktionerne, men som er utilstrækkelig til at danne en gel. Alkyl-halogenidet 20 eller alkylenoxidet bliver derpå tilsat, og reaktionen gennemføres under omrøring, sædvanligvis i et sådant apparat som en båndblader. Når reaktionen er afsluttet, bliver guar-reaktionsprocluktet, der stadig foreligger i partikelform, vasket for at fjerne overskud af 25 alkali eller salt, der er dannet ved reaktionen. Det hydroxylerede guar bliver derpå tørret på en tromletørrer til et fugtighedsindhold under 10% og bliver derpå omdannet til flageform i en hammermølle.

De alkylethere af polygalactomannaner, der er anvende-30 lige ved opfindelsen, har en M.S. (molekylær substitution) af ca. 0,5 til ca. 1,5. Det foretrukne materiale til anvendelse ved opfindelsen er methyl-guar, hydroxy-ethyl-guar og hydroxypropyl-guar, hvorved hydroxypr-pyl-guar, der har en m.S. af 0,6 til 1,2, er det mest 35 foretrukne.

5 DK 174281 B1

Forbindelserne ifølge opfindelsen fremstilles ved at omsætte alkylethere af polygalactomanna med en langkædet alifatisk epoxyforbindelse, der indeholder fra ca. 8 til ca. 28 carbonatomer, eller et alkylhalogenid, der 5 indeholder ca. 8 til ca. 28 carbonatomer i alkylgruppen. Eksempler på sådanne epoxyforbindelser er 1,2-epoxy-octan, 1,2-epoxydodecan, 1,2-epoxyhexadecan, 1,2-epoxy-tetracosan og lignende. Andre langkædede epoxyforbindelser er glycidylethere af alifatiske alkoholer, hvori 10 de alifatiske alkoholer indeholder ca. 5 til ca. 25 carbonatomer. Eksempler på sådanne glycidylethere er glycidyletherne af amylalkohol, hexanol, octanol, lau-rylalkohol, stearylalkohol, lignocerylalkohol og lignende. Eksempler på anvendelige halogenider er octyl-15 chlorid, decylbromid, dodecyliodin, hexadecylbromid og lignende.

Reaktionen mellem de langkædede forbindelser og alkyl-etheren af polygalactomannanen gennemføres i et solvent under alkalisk katalyse. Solventet må være af en sådan 20 art, at det kvælder, og at det fortrinsvis ikke opløser hydroxyalkyletheren, og det må være blandbart med den langkædede forbindelse. Ved at anvende et sådant solvent kan den langkædede forbindelse opnå grundig kontakt med polygalactomannanen, således at alkyleringsre-25 aktionen kan finde sted. Solventet må også være i stand til at absorbere en vis mængde vand, i det mindst ca.

10 vægtpocent op til ca. 50 vægtprocent, baseret på vægten af det totale system, fordi reaktionen ikke gennemføres under helt vandfri betingelser. Eksempler på pas-30 sende solventer er methanol, ethanol, isopropanol, dimethyl formamid og bis(2-methoxyethyl)ether. De foretrukne solventer er methanol og isopropanol.

De alkaliske katalysatorer, der anvendes ifølgeopfindel-sen, er natriumhydroxid og kaliumhydroxid. En sådan ka-35 talysator anvendes generelt som en alkoholisk opløsning, DK 174281 B1 6 skønt den kan anvendes i den faste tilstand.

Reaktionen mellem alkyl-polygalactomannanen og den lang-kædede forbindelse gennemføres under i det væsentlige vandfrie betingelser, men ikke under helt vandfrie be-5 tingelser. Den alkyl-polygalactomannan, der anvendes ifølge opfindelsen, vil indeholde ca. 5 til ca. 15 vægtprocent vand, baseret på den totale vægt af poly-galactomannanen og vand. De alkaliske katalysatorer kan også indeholde en lille mængde vand. Det foretrækkes, at 10 vandindholdet ved reaktionen skal være mindre end ca.

10 vægtprocent, baseret på den totale vægt af solvent, katalysator og polygalactomannan.

Ved fremstillingen af materialerne ifølge opfindelsen anvendes den alkaliske katalysator i en mængde af ca.

15 0,5 til ca. 5 vægtprocent, baseret på vægten af poly- galactomannanen, og fortrinsvis i en mængde af ca. 1 til ca. 3%. Når man anvender alkylhalogenider som alkyle-ringsmiddel, anvendes den alkaliske katalysator i en mængde, der er ækvivalent med halogenidet i alkylhaloge-20 nidet, og fortrinsvis i et overskud af ca. 10 vægtprocent i forhold til den ækvivalente mængde.

Den mængde solvent, der anvendes ved fremstillingen af materialet ifølge opfindelsen, vil være den mængde, der muliggør, at reaktanterne kan omrøres. Denne mængde 25 vil generelt være en mængde, der i det mindste er lig med vægten af polygalactomannanen, og som fortrinsvis er mindst ca. 2 gange så stor som vægten af polygalactomannanen. Fra et teoretisk synspunkt er der ikke nogen øvre grænse for den mængde solvent, der kan anvendes.

30 Fra et praktisk synspunkt anvender man dog sædvanligvis ikke mere end ca. 5 gange vægten af polygalactomannanen.

M.S. af det langkædede derivat ifølgeopfindelsen er ca.

0,001 til ca. 0,2, og fortrinsvis ca. 0,005 til ca. 0,10.

7 DK 174281 B1

Disse M.S. værdier fremkommer ved at omsætte polygalac-tomannanen med ca. 0,1 til ca. 10 vægtprocent af den langkædede epoxyforbindelse og fortrinsvis fra ca. 1 til ca. 5 vægtprocent.

5 Reaktionen til fremstilling af materialerne ifølge opfindelsen gennemføres ved at dispergere den alkylerede polygalactomannan i solventet, fulgt af tilsætningen af den langkædede forbindelse. Reaktionsbeholderen skylles med en inert gas, før man tilsætter den alkaliske 10 katalysator. Man lader et tidsrum hengå, der er tilstrækkeligt lang til at lade polygalactomannanen kvælde.

Generelt vil et sådant tidsrum være ca. 5 minutter til ca. 1 time. Den alkaliske katalysator, der sædvanligvis er opløst i en alkohol, tilsættes derpå, og reak-15 tionen gennemføres i et tidsrum af ca. 1 til ca. 5 timer. Reaktionen gennemføres ved stuetemperatur op til ca. 80°C, og fortrinsvis ved ca. 55 til ca. 75°C. Når reaktionen er afsluttet, udvindes produktet ved filtrering. Det vaskes for at fjerne ikke-omsatte komponen-20 ter, og derpå bliver det filtreret og tørret.

Ved de betingelser, under hvilke den langkædede alkyle-ringsreaktion gennemføres ved opfindelsen, reagerer ikke deriverede polygalactomannaner, dvs. guar eller johan-nesbrød, ikke med det langkasdede alkylhalogenid eller 25 epoxyforbindelse. For at reaktionen skal finde sted, må polygalactomannanen først alkyleres med et kortkædet alkylhalogenid eller alkylenoxid.

Viskositeten af vandige opløsninger af forbindelserne ifølge opfindelsen forbedres ved tilsætning af anioni-30 ske eller ikke-ioniske overfladeaktive midler. Viskositeten forøges ved tilsætning af meget små mængder af overfladeaktivt middel, dvs. en dråbe overfladeaktivt middel i 400 ml af en 0,5 vægtprocent vandig opløsning af guaren eller johannesbrødet. Generelt anvender man 8 DK 174281 B1 ca. 10 ppm overfladeaktivt middel op til ca- 1 vægtprocent overfladeaktivt middel, baseret på vægten af den vandige opløsning. Fortrinsvis anvender man ca. 0,01 til ca. 0,2 vægtprocent.

5 Man kan anvende ethvert vandopløseligt eller ikke-ionisk overfladeaktivt middel ved opfindelsen. De foretrukne overfladeaktive midler har en værdi af HLB på mindst 7, fortrinsvis mindst 10. Eksempler på passende anioniske overfladeaktive midler er alkalimetal, ammonium- og amin-10 sæber, såsom natrium- og kaliummyristat, -laurat, -pal-mitat, -oleat, -stearat, -resinat og -hydrocbietat, al-kalimetalalkyl eller -alkylensulfater, såsom natrium-laurylsulfat, kaliumstearylsulfat, alkalimetalalkyl eller -alkylensulfonater, såsom natriumlaurylsulfat, 15 kaliumstearylsulfat, alkalimetalalkyl- eller -alkylen-sulfonater, såsom natriumlaurylsulfonat, kaliumstearyl-sulfonat og natriumcetylsulfonat, sulfoneret mineralolie, samt ammoniumsaltene deraf.

Andre eksempler på passende anioniske overfladeaktive 20 midler er alkalimetalsalte af alkyl-sulfonsyrer, natri-um-dialkyl-sulfosuccinat, sulfaterede eller sulfonerede olier, fx sulfateret ricinusolie og sulfonerede talg- og alkalisalte af kortkædede jordolie-sulfonsyrer.

Eksempler på passende ikke-ioniske overfladeaktive mid-25 ler er kondensationsprodukterne af højere fedtalkoholer med ethylenoxid, såsom reaktionsproduktet af oleyl-alkohol med 10 ethylenoxidenheder; kondensationsproduk. ter af alkylphenoler med ethylenoxid, såsom reaktionsprodukterne af isoctylphenol med 12 ethylenoxidenheder; 30 kondensationsprodukter af højere fedtsyreamider med 5 eller flere ethylenoxidenheder; polyethylenglycoleste-re af langkædede fedtsyrer, såsom tetraethylenglycol-monopalmitat, hexaethylenglycolmonolaurat, nonaethylen-glycolmonostearat, nonaethylenglycoldioleat, trideca- 9 DK 174281 B1 ethylenglycolmonoarachidat, tricosaethylenglycolmonobe-henat, polyvalent tristearat, ethylenoxid-kondensations-produkter af partielle estere af højere fedtsyrer og polyvalente alkoholer, og deres indre anhydrider (man-5 nitol-anhydrid, kaldet Mannitan, og sorbitolanhydrid, kaldet Sorbitan), og glycerolmonopalmitat omsat med 10 molekyler ethylenoxid, pentaerythritolmonoleat omsat med 12 molekyler ethylenoxid, sorbitan-monostearat omsat med 10 til 15 molekyker ethylenoxid; langkædede polygly-10 coler, hvori en hydroxylgruppe er esterificeret med en højere fedtsyre, og den anden hydroxygruppe er etheri-ficeret med en lavmolekylær alkohol, såsom methoxypoly-ethylenglycol 500 monostearat (550 er den gennemsnitlige molekylvægt af polyglycoletheren. En kombination af 15 to eller flere af disse overfladeaktive midler kan anvendes ·

De følgende eksempler vil beskrive opfindelsen mere detaljeret. Dele og procentangivelser er på vægtbasis, medmindre andet er angivet.

20 EKSEMPEL 1

Til en passende reaktor tilsatte man 90 dele hydroxy-propylguar med et M.S. af 1,2, 250 dele isopropanol og 18 dele 1,2-epoxyoctan. Man påbegyndte omrøring, og reaktoren blev skyllet med nitrogengas. Temperaturen blev 25 hævet til 60°C, og temperaturen blev holdt på 60°C i 10 minutter for at muliggøre, at guaren kvældede. Man tilsatte 2 dele kaliumhydroxid opløst i 5 dele methanol, og temperaturen blev holdt på 60°C i 1,5 timer. Reaktanterne blev afkølet til stuetemperatur, og væsken blev 30 dekanteret fra den faste, deriverede guar. Den deriverede guar blev vasket to gange med acetone og blev filtreret, og man lod den lufttørre.

10 DK 174281 B1 EKSEMPEL 2

Under anvendelse af den samme metode som den, der er beskrevet i eksempel 1, blev 90 dele hydroxypropyl-guar med et M.S. af 1,2 omsat i 250 dele isopropanol med 13,8 5 dele 1,2-epoxydodecan under anvendelse af 2 dele kaliumhydroxid opløst i 5 dele methanol.

EKSEMPEL 3

Under anvendelse af den samme metode som den, der er beskrevet i eksempel 1, blev 90 dele hydroxypropyl-guar med 10 et M.S. af 1,2 omsat med 18 dele 1,2-epoxyhexadecan i 250 dele isopropanol under anvendelse af 2 dele kaliumhydroxid i 5 dele methanol.

EKSEMPEL 4

Under anvendelse af den samme metode som i eksempel 1 15 blev 90 dele hydroxypropyl-guar med et M.S. af 1,2 omsat med 20,1 dele 1,2-epoxyoctadecan i 250 dele isopropanol under anvendelse af 2 dele kaliumhydroxid opløst i 5 dele methanol.

EKSEMPEL 5 20 Under anvendelse af den samme metode som den, der er beskrevet i eksempel 1, omsattes 90 dele hydroxypropyl-guar med en værdi af M.S. af 1,2 med 28,5 dele af et C C2g alfa-oledin-oxid i 250 dele isopropanol med 2 dele kaliumhydroxid opløst i 5 dele methanol.

25 EKSEMPEL 6

Under anvendelse af den samme metode som den, der er be- 11 DK 174281 B1 skrevet i eksempel 1, omsattes 90 dele af hydroxypropyl-guar med en værdi af M.S. på 1,2 med 36 dele 1,2-epoxy-hexadecan i 250 dele isopropanol under anvendelse af 2 dele kaliumhydroxid opløst i 5 dele methanol.

5 Halvprocentige opløsninger af det deriverede guar fra eksempel 1-6 blev fremstillet i afioniseret vand. pH af opløsningerne blev indstillet på 6,7 med myresyre, og man lod opløsningen hydratisere ved 27°C i 24 timer.

Man fremstillede en 0,5% opløsning af 1,2 M.S. hydroxy-10 propyl-guar, og den blev behandlet på samme måde som blindprøven. Viskositeten af opløsningerne blev bestemt ved 20 omdr./minut under anvendelse af et Brookfield viskosimeter. 0,5% opløsninger af deriveret guar blev også fremstillet i 2% vandige opløsninger af kaliumchlo-15 rid, og viskositeten blev bestemt på samme måde. En lille mængde 28% opløsning af ammonium-laurylsulfat i afioniseret vand blev tilsat til 400 dele af opløsningen af deriveret guar, og viskositeten efter tilsætningen blev bestemt. Brookfield-viskositeten ved 25°C af de vandige op-20 løsninger af guar er sammenstillet i tabel I.

TABEL I

Viskositet Viskositet af vandig i cp af opløsning, 28% KC1 . Viskositet 25 Eksempel cp opløsning ml ALSs cp

Kontrol 200 175 0,3 Ingen ændring 1 150 140 1,6 800 2 150 145 0,3 4800 3 360 460 0,3 4900 30 4 370 480 0,3 5000 5 1366 6 1520 ft

Ammoniumlaurylsulfat - 28 procent opløsning i vand.

EKSEMPEL 7 12 DK 174281 B1

Til en passende reaktor tilførte man 90 dele hydroxy-propyl-guar med M.S. 1,2, 250 dele isopropanol og 18 dele 1,2-epoxyhexadecan. Man påbegyndte omrøring, og reak-5 tionsbeholderen blev skyllet med gasformigt nitrogen.

Temperaturen blev derpå hævet til 70°C, og man lod blandingen kvælde i 10 minutter. Man tilsatte derpå 2 dele kaliumhydroxid opløst i 5 dele methanol til reaktionsbeholderen, og temperaturen blev holdt på 70°C i 1,5 timer.

10 Det deriverede guar-produkt blev udvundet efter vask med acetone og efter lufttørring. Produktet blev opløst i afioniseret vand for at frembringe en 0,5% opløsning, og pH blev indstillet på 6,7 med myresyre. Efter 2 timers hydratisering ved stuetemperatur var Brookfield-15 viskositeteten 1100 cP.

EKSEMPEL 8

Til en passende reaktor tilsatte man 90 dele guarmel, 250 dele isopropanol og 18 dele 1,2-epoxyhexadecan. Man påbegyndte omrøring, og reaktionsbeholderen blev skyllet 20 med gasformigt nitrogen. Temperaturen blev hævet til 60°C. Efter 10 minutters forløb tilsatte man 2 dele kalkium-hydroxid i 5 dele methanol, og reaktanterne blev holdt under omrøring ved 60°c i 1,5 timer. Reaktionsmassen blev afkølet til stuetemperatur og blev hældt i 1000 25 dele acetone. Efter 30 minutter blev massen filtreret, og det udvundne pulver blev udspredt på en bakke for at blive lufttørret.

Det tørrede produkt blev opløst i afioniseret vand for at fremstille en 0,5% opløsning. Viskositeten var 380 cP 30 ved stuetemperatur. Til 400 dele af opløsningen tilsatte man 0,3 dele af en 28% vandig opløsning af ammoniumlau-rylsulfat. Viskositeten efter tilsætningen var 360 cP.

Man tilsatte yderligere 0,6 dele af opløsningen af ammoni- 13 DK 174281 B1 umlaurylsulfat. Det viste sig, at viskositeten var 340 cP.

Viskositeten af en vandig 0,5% opløsning af guarmel før omsætning var 510 cP.

5 Forbindelserne ifølge opfindelsen er anvendelige ved fremstillingen af papirovertræk og limemidler, klæbemidler, såsom tapetklister, flydende detergenter og rensemidler og latexer. Forbindelserne kan anvendes i blandinger til textiltrykning og -farvning, og som textilbindemidler og 10 -klæbemidler. Man kan fremstille vandbaserede overtræk under anvendelse af forbindelserne ifølge opfindelsen. Sådanne anvendelser omfatter deres brug som fortykkelsesmidler til latexer, beskyttelseskolloider og strømningskontrollerende midler. De kan anvendes som suspenderings-15 midler i agrikulturelle sprøjtemidler og som suspenderingsmidler til pigmenter og sværter. De finder anvendelse ved fotografiske processer og ved fremstillingen af keramik. Et andet anvendelsesområde er kosmetik, hvor de kan anvendes ved fremstilling af håndlotioner, shampoos, 20 hårbehandlingsmidler, tandpasta og geler, der anvendes til tandrensning, samt make-up. De finder anvendelse på de generelle områder, der omfatter minedrift, eksplosive stoffer og olie-stimulering. Eksempler på anvendelse til olie-stimulering er borevæsker, gennemstrømning af 25 oliereservoirer, midler til færdiggørelse af oliekilder og reparation deraf, fraktur-fluida og væsketabskontrol-lerende midler.

Claims

1. Poly(alkylethere) af en polygalactomannan med mindst to forskellige alkylether-substituenter, kendetegnet ved, at en af alkylethersubstituenteme er valgt blandt

2. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet ved, at polygalactomannanen er guar.

3. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet ved, at polygalactomannanen er johan-nesbrød.

4. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet ved, at R er methyl.

5. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet ved, at HOR' er hydroxypropyl.

5 R- og HOR', hvor R er en alkylgruppe, der indeholder 1 til 4 carbonatomer, hvor R1 er en alkylengruppe, der indeholder 2 til 4 carbonatomer, og hvor OH-gruppen findes på carbonatomet i β-stilling til ethergruppen, og at den anden alkylsubstituent er valgt blandt R2, HOR3 og R4-OCH2-CH-CH2-, hvor R2 er en alkylgruppe, der indeholder ca. 8 til ca.

6. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet ved, at HOR3 er hydroxyoetyl.

7. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet ved, at HOR3 er hydroxydodecyl. DK 174281 B1

8. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet ved, at HOR3 er hydroxyhexyldecyl.

9. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet ved, at HOR3 er hydroxyoctadecyl.

10. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet ved, at M.S. af substituenten R eller HOR1 er ca. 0,6 til ca. 1,2.

10 OH 28 carbonatomer, hvor R3 er en alkylengruppe, der indeholder ca. 8 til ca. 28 carbonatomer, og hvor R4 er en alkylgruppe, der indeholder ca. 5 til ca. 25 carbonatomer, hvori substituenten, R eller HOR' foreligger i en M.S. på ca. 0,3 til ca. 1,5, og hvor substituen-ten, R2, HOR3 eller R4OCHrCH-CH2 foreligger i en MS. på ca. 0,001 til ca. 0,2.

15 I OH

11. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet ved, at M.S. af substituenten, R2, HOR3 eller R4-OCH2-CH-CH2-, er ca. 0,005 til ca. 0,10. OH

12. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet ved, at den er en hydroxypropyl- og en 10 hydroxydecylether af guar, hvor hydroxypropylgruppen er til stede i en M.S. på ca. 0,5 til ca. 1,5 og hydroxydecylgruppen er til stede i en M.S. på ca. 0,001 til ca. 0,2.