DK174139B1 - Indsprøjtningssystem med variabel indstilling af indsprøjtningstidspunktet for brændsel i en dieselmotor med højtryksindsprøjtning - Google Patents

Description

DK 174139 B1

Opfindelsen angår et indsprøjtningssystem med variabel indstilling af indsprøjtningstidspunktet for brændsel i en dieselmotor med høj tryks indsprøjtning for derved at ændre maksimaltrykket i en cylinder i løbet af forbrændingen, hvilken motor har flere cylindre, hver med mindst en brændselsinjektor, der via en høj tryks ledning er forbundet med en brændselspumpe, hvor en på brændselspumpens højtryksside beliggende drænventil kan lukkes for initiering af et indsprøjtningsforløb, og hvor brændsel fra pumpen kan påvirke drænventilen i lukkeretningen.

I en dieselmotor indsprøjtes det væskeformige brændel under højt tryk, såsom fra 500 til 800 bar, og antændes af kompressionsvarmen i cylinderen, hvorefter cylindertrykket under den fremadskridende forbrænding stiger til maksimaltrykket. Motorens virkningsgrad vokser med stigende maksimaltryk, men det gør de mekaniske påvirkninger på motorens elementer også. For at opnå bedst mulig virkningsgrad uden overbelastning af motoren styres forbrændingsprocessen i moderne motorer sædvanligvis på en sådan måde, at størst muligt maksimaltryk opnås i motorens nedre belastningsområde, mens maksimaltrykket i det øvre belastningsområde, fx fra 80-105% af motorens nominelle fuldlastpunkt, begrænses til en hovedsagelig konstant værdi bestemt under hensyntagen til konstruktionselementernes mekaniske styrke.

Maksimaltrykket påvirkes af kompressionstrykket, der ved trykladede motorer afhænger af motorens belastning, og af indsprøjtningstidspunktet, dvs. tidspunktet for initiering af brændselsindsprøjtningen bedømt i forhold til det punkt i motorcyklussen, hvor stemplet står i sin topdødpunktsstilling (TDC), og arbejdsslaget skal indledes. Indsprøjtningstidspunktet angives normalt som den relative krumtapvinkelstilling, ved hvilken indsprøjtningen begynder.

DK 174139 B1 2 I det øvre belastningsområde kan maksimaltrykket begrænses ved at forsinke -indsprøj tningstidspunktet, så det maksimale cylindertryk opnås senere i cyklussen, hvor gassen i forbrændingskammeret i nogen grad er ekspanderet, fordi stemplet har bevæget sig et stykke nedad. Indsprøj tningst idspunktet kan ændres ved at ændre tidspunktet for start af trykstigningen i højtryks-ledningen, nærmere bestemt ved at ændre lukketidspunkt for en styret drænventil anbragt i højtryksledningen.

Det indledningsvis nævnte eksempel på et indsprøjtningssystem med en styret drænventil er kendt fra dansk patent nr. 155290, hvor drænventilen leder højtryksbrændslet tilbage til pumpens sugeside, indtil en elektrisk styret ventil omstilles til at fjerne et fluidumtryk, der holder drænventilens glider i åben stilling, hvorefter glideren føres til lukket stilling af det brændsel, der strømmer ud gennem drænporten. Åbnetrykket kommer fra en hydraulik-trykkilde, der er uafhængig af brændsel s sys ternet og derfor medfører en hel del ekstraudstyr. Den elektrisk styrede ventil er fjederbelastet til den stilling, hvor åbnetrykket er fjernet fra drænventilen, hvilket betyder, at drænventilen lukker hurtigst muligt i tilfælde af svigt i det elektriske system. Dette kendte system har visse ulemper i forbindelse med store højtydende dieselmotorer, hvor indsprøjtningstidspunktet ønskes forsinket ved høj belastning. Hvis dé't elektriske system svigter, fremskyndes tændingstidspunktet, og maksimaltrykket stiger, hvilket giver risiko for mekanisk svigt i de hårdt belastede motorkomponenter.

Fra GB-A-2 273 319 kendes et indsprøjtningssystem, hvor brændselspumpens højtryksside er forbundet til en drænventil til styring af start og stop for brændselsleveringen til brændselsinjektoren ved et indsprøjtningsforløb. Brændslet fra brændselspumpen anvendes ved 3 DK 174139 B1 lukningen af drænventilen. Noget af brændslet strømmer gennem en begrænset strøraningspassage i drænventilens glider og ind i et trykkammer, hvori trykopbygningen fører til drænventilens lukning.

Opfindelsen har til formål at anvise et mere enkelt udformet indsprøjtningssystem til levering af store brændselsmængder per indsprøjtning og med en drænventil, som kan aktiveres elektronisk ved hjælp af passende små reguleringskræfter på en sådan måde, at risiko for overbelastning af motoren er minimeret.

Med henblik herpå er indsprøjtningssysteraet ifølge opfindelsen ejendommeligt ved at det til lukning af drænventilen anvendte brændsel fra brændselspumpen passerer gennem en begrænset strømningspassage, at fremskyndelse af indsprøjtnings tidspunkt et sker ved aktivering af en elektrisk styret styreventil til forøgelse af strømningsarealet i den begrænsede strømningspassage, og at styreventilen ved svigt i det elektriske styresystem er indrettet til at stå i stillingen uden forøget strømningsareal.

Den første brændselsmængde leveret fra brændselspumpen bliver bortdrænet gennem drænventilen, samtidig med at en lille brændselsmængde strømmer gennem passagen og opbygger et tryk, som begynder at lukke drænventilen, når dennes aktiveringstryk overstiges. Når drænventilen er helt lukket, stiger trykket i høj tryksledningen til et niveau, hvor brændselsinjektoren åbner. Det er et væsentlig træk ved opfindelsen, at styreventilen skal aktiveres for fremskyndelse af indsprøjtningstidspunktet for opnåelse af større maksimaltryk ved forbrændingen.

Ved svigt i den elektroniske aktivering af styreventilen opnår den begrænsede strømningspassage ikke et forøget areal, og drænventilen lukker langsomt, så maksimaltrykket ved forbrændingen ikke øges. Mekanisk overbelastning DK 174139 B1 4 af motoren som følge af strømsvigt i indsprøjtnings-systemet er dermed undgået.

Det er desuden en fordel, at den til lukning af drænventilen nødvendige gennemstrømningsmængde i den begrænsede strømningspassage er væsentlig mindre end pumpens leveringsmængde per indsprøjtning, hvilket muliggør, at styreventilen kan laves med små dimensioner og tilhørende lille masse, så indstillingskraften kan leveres af eksempelvis en solenoide. Anvendelsen af brændselstrykket til lukning af drænventilen kombineret med den lille styreventil giver et meget enkelt udformet indsprøjtningssystem, der blot kræver elektrisk aktivering af styreventilerne. Styringen af indsprøjtningstidspunkterne for hele motoren kan dermed tilvejebringes med en simpel strømfordeler i stedet for de ved store motorer tidligere anvendte tunge og lang-somtvirkende mekaniske styresystemer.

I en foretrukken udførelsesform kan der i tillæg til styringen af indsprøjtningstidspunktet opnås en styring af den indsprøjtede brændstofmængde, idet en reguleringsventil kan åbne drænventilen ved at lede trykket fra brændselspumpens højtryksside ind på en i drænventilens åbneretning virkende stempelflade, hvilket afbryder indsprøj tningen.

Opfindelsen beskrives herefter nærmere med henvisning til den meget skematiske tegning, hvor fig. 1 viser et diagram over trykforløbene i højtryksledningen i løbet af en indsprøjtningsperiode for to forskellige indsprøjtningstidspunkter, fig. 2 de tilsvarende trykforløb i cylinderen i løbet af forbrændingen, fig. 3 en skitse af et indsprøjtningssystem ifølge opfindelsen, og fig. 4 og 5 skitser af to forskellige udførelses-former for drænventilen med tilhørende styreventil.

5 DK 174139 B1 I en stor totakts dieselmotor til fremdrivning af et skib eller til kraftproduktion i et stationært kraftværk anvendes traditionelt kamaktiverede stempelpumper af Boschtypen til frembringelse af det krævede indsprøjtningstryk i brændselsolien. Motorerne kan afhængigt af cylinderstørrelse og -antal yde effekter fra 4000-70000 kW, og en typisk cylinderydelse kan ligge i intervallet 1000-5000 kW, hvilket betyder, at et anseeligt brændselsvolumen skal indsprøjtes i løbet af hver motorcyklus. I de største motorer kan der være tale om indsprøjtning i hver cylinder af ca. 200 g brændsel per motorcyklus, hvilket fx kan være fordelt på tre injektorer per cylinder. Motorer af denne type har typiske maksimale omdrejningshastigheder i intervallet 60-190 omdr./min.

I fig. 3 ses et eksempel på en velkendt brændselspumpe 1 af fabrikatet MAN B&W Diesel. En kam 2 på en styreaksel 3 kan via en kamrulle 4 bevæge et pumpestempel 5 opad, så pumpen udfører et leveringsslag, hvorved brændslet i et pumpekammer 6 afgrænset af stemplet og en omgivende pumpecylinder 7 presses ud af pumpens afgangsåbning og over i en højtryksledning 9.

En trykfjeder 10 trykker kamrullen 4 an mod kammen 2, så pumpestemplet efter leveringsslaget føres tilbage til udgangsstillingen under samtidig indsugning af en ny portion brændsel i pumpekammeret via en tilgangsledning 11 og et ringkammer 12 omkring pumpecylinderen.

Højtryksledningen 9 leder til en brændselsinjektor 13, der har en central gennemgående brændselspassage med en fjederbelastet ventil, hvor fjederkraften bestemmer injektorens åbningstryk. Brændselspassagen udmunder nedadtil i en forstøver 14 med forstøverhuller, hvorfra brændslet kan forstøves ind i cylinderens forbrændingskammer .

DK 174139 B1 6 I fig. 1 ses med fuldstregslinie trykforløbet i på pumpens højtryksside, måLt i pumpekammeret 6, i løbet af en indsprøjtningsperiode med fremskyndet indsprøjtningstidspunkt. Trykket er angivet i bar som funktion af krumtapsvinklen, hvor 180° angiver krumtapstillingen med stemplet stående i topdødpunktstillingen.

Det ses, at trykket i løbet af en krumtapdrejning på ca. 5° stiger fra forpumpetrykket på ca. 8 bar til et tryk på ca. 520 bar angivet ved punktet O, hvor injektoren åbner, og i løbet af de næste ca. 10° indsprøjtes brændslet i cylinderen under stadigt voksende tryk op til ca. 700 bar markeret ved punktet M, hvor et ikke vist drænhul i pumpecylinderen 7 blottes, så trykket i pumpekammeret falder til ca. 200 bar, og ventilen i injektoren lukker og afbryder indsprøjtningen .

Dette indsprøjtningsforløb frembringer et i fig.

2 med fuldstregslinie vist trykforløb i cylinderen. I løbet af de første 180° krumtapdrejning komprimeres luften i cylinderen til kompressionstrykket Pc på ca.

124 bar, hvorefter brændslets forbrænding får trykket til at stige videre op til maksimaltrykket Pmax på ca.

165 bar ved en krumtapvinkel på ca. 193°.

I fig. 1 og 2 er med punkterede linier angivet trykforløbene, som fremkommer, når brændslets indsprøjtningstidspunkt er senere. I fig. 1 svarer tidsforskellen mellem de to indsprøjtningsforløb til en krumtapdrejning på 3,5°, så punkterne 0' og M' ligger denne vinkel senere i cyklussen. Af fig. 2 ses, at den senere indsprøjtning af brændslet medfører, at kompressionstrykket når at falde omtrent 2 bar fra punktet Pc til punktet P'r, inden forbrændingen får cylindertrykket til at stige, og at maksimaltrykket P' χ på ca.

140 bar optræder ved en krumtapvinkel på 196°. De viste tryk og drejningsvinkler er blot et konkret eksempel af 7 DK 174139 B1 mange mulige, men det viser, at en forsinkelse af starten på indsprøjtnings for løbet mindsker maksimaltrykket i cylinderen.

Brændslets indsprøjtningstidspunkt kan varieres ved hjælp af en drænventil 15, der kan indstilles i den i fig. 3 viste første yderstilling, hvor pumpens brændselsafgang er forbundet med en lavtrykskilde eller et dræn 16, der hindrer trykket i ledningen 9 i at nå op på injektorens åbningstryk. I sin anden yderstilling forbinder drænventilen 15 pumpens brændselsafgang med injektoren, og forbindelsen til drænet er afbrudt. Drænventilen er fjederbelastet i åbneretningen, dvs. til bevægelse hen mod den i fig. 3 viste første yderstilling, hvor pumpetrykket bortdrænes. I stedet for en fjederbelastning kan drænventilen være flyttet til sin første yderstilling af en hydraulisk eller pneumatisk påvirkning eller af en anden tilbageføringskraft, som midlertidigt er virksom i tidsrummet mellem to pumpeslag.

Samtidig med at en del af brændslet bortdrænes gennem ventilen 15, strømmer en lille brændselsmængde ind i en begrænset strømningspassage 17, der er af grenet fra høj tryksledningen på opstrømssiden af ventilen 15.

Den afgrenede brændselsmængde bringes via strømningspassagen 17 til at påvirke drænventilen i lukkeretningen. Når et tilstrækkeligt brændselsvolumen er strømmet gennem strømningspassagen 17, er drænventilen bevæget til helt lukket stilling, hvorefter trykket i ledningen 9 kan stige, og indsprøjtningen kan begynde.

Da der kræves et forudbestemt, nogenlunde konstant brændselsvolumen for at lukke drænventilen, kan den til lukningen krævede tid afkortes ved at øge strømnings-arealet i den begrænsede strømningspassage 17. Dette kan ske ved anvendelse af en enkelt strømningspassage med en forsnævring, der kan størrelsesreguleres af styreven- DK 174139 B1 8 tilen eller ved anvendelse af en vedvarende åben passage og mindst en yderligere parallelkoblet passage, der kan åbnes eller lukkes af styreventilen. I fig. 3 er begge muligheder illustreret ved hjælp af en styreventil 18 i en parallel strømningspassage.

Styreventilen 18 er elektronisk aktiverbar og kan eksempelvis være en solenoideventil. Det foretrækkes, at styreventilen er fjederbelastet til bevægelse i retning af en udgangsstilling uden forøget strømningsareal, idet en fjederpåvirkning fra en mekanisk fjeder er helt uafhængig af svigt i det elektroniske system. Fjederbelastningen kan også være frembragt på anden vis, eksempelvis med en permanent magnet.

Det enkleste og dermed mest driftssikre system kan opnås med en styreventil med kun to fastlagte yderstillinger, men styreventilen kan også udformes således, at den aktiverede yderstilling med det forøgede areal er indstillelig, og at størrelsen af det forøgede areal afhænger af denne indstilling. Dermed bliver styreventilen indstillelig i en række mellempositioner med gradvis forøgelse af strømningsarealet i den begrænsede strømningspassage. Som et eksempel på en sådan, ikke vist styreventil kan nævnes en solenoideventil, der ved den elektriske aktivering skaber et magnetfelt, der trækker ventillegemet hen til en yderstilling, der er fastlagt ved, at ventillegemet støder mod et mekanisk stop, som er indstilleligt i ventillegemets bevægelsesretning. Ventillegemet kan omfatte en stang, der strækker sig på tværs ind gennem stømningspassagen og udgør en restriktion af strømningsarealet. Stangen kan fx have en række af kileformede fordybninger med voksende dybde hen mod stangens ene ende, så en længdeforskydning bort fra udgangsstillingen flytter stadig større fordybninger ind i strømningspassagen, hvilket muliggør trinvis øgning ~ 9 DK 174139 B1 af strømningsarealet, uden at brændselstrykket i passagen påvirker stangen- med en resulterende kraft.

En første udformning for styreventilen 18 er vist i fig. 4, hvor strømningspassagen 17 strækker sig fra høj tryksledningen 9 til et trykkammer 19. Drænventilens bevægelige ventillegeme 20 omfatter et sæde 21, der gennem et forbindelsesstykke 22 i høj tryksledningen er båret af et cylindrisk styreafsnit 23, der passerer tryktætnende gennem en styreboring 24 og ind i trykkammeret, hvor styreafsnittet går over i et cylindrisk stempel 25, der har større diameter end styreafsnittet og udgør en bevægelig endevæg i trykkammeret.

Når brændslet fra strømningspassagen 17 strømmer ind i trykkammeret 19 påvirkes en ringformet stempelflade 26 på stemplet 25 med en kraft, der virker i ventil-legemets lukkeretning, dvs. opad i fig. 4, hvilket bevæger ventillegemet til den lukkede stilling, hvor sædet 21 ligger an mod et modsvarende stationært sæde og afspærrer drænporten 27. Stemplet 25 har større diameter end drænporten, hvilket sikrer, at ventillegemet holdes i lukket stilling, sålænge brændselspumpen opretholder højt tryk i ledningen 9. Når leveringen af brændsel fra pumpen stopper, falder trykket i ledningen 9, og en forspændt trykfjeder 28 presser ventillegemet 20 hen i den åbne yderstilling samtidig med, at trykkammeret 19 tømmes for brændsel.

Strømningsarealet i den begrænsede strømnings-passage er indstilleligt ved hjælp af styreventilen 18, der i en første udførelsesform omfatter en glider 30, der i tværgående retning i forhold til passagen 17 er længdeforskydelig mellem den i fig. 4 viste udgangsstilling, hvor en første, relativt lille gennemstrømningsåbning 31 er anbragt i passagen og begrænser brændselsstrømmen, og en aktiveret yderstilling, hvor en anden, relativt større gennemstrømningsåbning 32 er DK 174139 B1 10 anbragt i passagen. I det viste eksempel er gennemstrømningsåbningerne i glideren 30 udformet som afsnit med neddrejet diameter, hvor afsnittet med åbningen 32 er længere end afsnittet med åbningen 31.

Glideren 30 bevæges mellem yderstillingerne ved hjælp af et elektrisk/magnetisk virkende drev, der omfatter to spoler 33, 34 med hver sit tilhørende magnetiserbare - kernemateriale, samt en som armatur virkende cirkulær skive 35, der er fastgjort ved enden af glideren og kan bevæges fra den ene til den anden yderstilling af et magnetfelt frembragt ved at lede strøm gennem en af spolerne 33, 34 gennem tilhørende ledninger 36, 37. Magnetiseringsstrømmen trækker som nævnt skiven 35 hen til magneten og efterlader en vis restmagnetisme i kernematerialet. Restmagnetismen er tilstrækkelig til at fastholde skiven, efter at strømmen er afbrudt. Når styreventilen skal omskiftes, kan det være fordelagtigt at lede et lille strømstød gennem den spole, som skiven skal forlade, for at fjerne restmagnetismen i kernematerialet, idet man derved kan mindske den magnetiseringsstrøm, som den modstående spole skal påsættes for at tiltrække skiven 35. For at sikre, at styreventilen stiller sig i udgangsstillingen vist i fig. 4, hvis det elektriske system svigter, kan spolen 33 være tilknyttet en kondensator, som aflades gennem spolen ved strømsvigt, hvorved skiven fikseres i udgangsstillingen, indtil det elektriske styresystem igen er i drift. Styreventilen ses at være en digital ventil.

I stedet for det beskrevne drev kan der anvendes en sædvanlig solenoide, dvs. en enkelt spole, som ved påsætning af magnetiseringsstrøm kan trække skiven fra udgangsstillingen til den aktiverede stilling under samtidig sammenpresning af en trykfjeder, som tilba- 11 DK 174139 B1 gefører glideren til udgangsstillingen, når solenoidens magnetiseringsstrøm afbrydes.

I udføreIsesformen vist i fig. 5 er drænventilen principielt opbygget på samme måde som ovenfor beskrevet , og der anvendes derfor ens henvisningstal. Strømningspassagen 17 er opdelt i en primær passage 40, der permanent sætter højtryksledningen 9 i forbindelse med trykkammeret 19. Strømningsarealet af den primære passage er valgt, så der opnås samme brændselsstrøm gennem passagen som gennem passagen i fig. 4, når glideren 30 står i udgangsstillingen. Trykkammeret 19 kan desuden forbindes med ledningen 9 gennem en sekundær passage 41, der ligesom passagen 40 ligger på opstrømssiden af drænporten 27.

Styreventilen 18 er udformet som en solenoideven-til, der har en ventilnål 42, der af en trykfjeder 43 presses hen mod en udgangsstilling, hvori nålen ligger an mod et stationært sæde ved tilgangsåbningen til den sekundære kanal og afspærrer adgangen hertil. Når en solenoide 44 magnetiseres ved at lede strøm gennem ledningerne 45, trækkes ventilnålen bort fra det stationære sæde, så brændslet også kan strømme gennem den sekundære kanal ind i trykkammeret 19.

Det er også muligt at udforme et andet trykkammer 50 på den side af drænventilens stempel 25 som er belastet af trykfjederen 28. Kammeret 50 har en ikke vist drænpassage med en blænde for at hindre vedvarende væsentlig trykopbygning på fjedersiden af stemplet 25. Alternativt kan det andet trykkammer gives meget stort volumen, kombineret med en drænventil med meget lille løftehøjde. En kanal 51 kan sætte det andet trykkammer i forbindelse med højtryksledningen 9 på nedstrømssiden af drænporten 27, når en reguleringsventil 52 aktiveres til at åbne for tilgangen til kanalen 51. Reguleringsventilen 52 kan være opbygget på samme måde som styre- DK 174139 B1 12 ventilen 18. I den i fig. 5 viste udformning omfatter reguleringsventilen en ventilnål 53, der ved hjælp af en solenoide kan flyttes bort fra kanalens tilgangs-åbning.

Når kanalen 51 er åben og begge trykkamre samt ledningen 9 er fyldt med brændsel ved højt tryk, påvirkes ventillegemet 20 af en resulterende kraft i åbneretningen,-idet stemplet 25 har et i åbneretningen virkende effektivt areal svarende til tværsnitsarealet af forbindelsesstykket 22. Aktiveringen af reguleringsventilen 52 medfører åbning af drænventilen, hvilket afbryder indsprøjtningen. Reguleringsventilen 52 kan anvendes til regulering eller dosering af den indsprøjtede brændselsmængde.

På tegningen er drænventilen med tilhørende styreventil vist i forbindelse med høj tryksledningen 9.

Det skal forstås, at ventilerne kan udformes i en ventilenhed, som kan tilsluttes højtryksledningen 9. Ventilenheden kan eksempelvis monteres oven på brændselspumpens hus. Det er muligt at eftermontere ventilenheden på allerede eksisterende motorer for på enkel vis at muliggøre indstilling af indsprøjtningstidspunktet.

Det er også muligt at indbygge ventilenheden som en integreret del af brændselspumpen.

Claims (8)

12 DK 174139 B1

1. Indsprøjtningssystem med variabel indstilling af indsprøjtningstidspunktet for brændsel i en dieselmotor med høj tryksindsprøjtning for derved at ændre maksimaltrykket (P'' _„) i en cylinder i løbet af for-brændingen, hvilken motor har flere cylindre, hver med mindst en brændselsinjektor (13), der via en højtryksledning (9) er forbundet med en brændselspumpe (1) , hvor en på brændselspumpens højtryksside beliggende drænventil (15) kan lukkes for initiering af et indsprøjtningsforløb, og hvor brændsel fra pumpen kan påvirke drænventilen i lukkeretningen, kendetegnet ved, at det til lukning af drænventilen anvendte brændsel fra brændselspumpen passerer gennem en begrænset strømningspassage (17), at fremskyndelse af indsprøjtningstidspunktet sker ved aktivering af en elektrisk styret styreventil (18) til forøgelse af strømningsarealet i den begrænsede strømningspassage, og at styreventilen (18) ved svigt i det elektriske styresystem er indrettet til at stå i stillingen uden forøget strømningsareal.

2. Indsprøjtningssystem ifølge krav 1, kende -tegnet ved, at styreventilen (18) er fjederbelastet til bevægelse i retning af en udgangsstilling uden forøget strømningsareal.

3. Indsprøjtningssystem ifølge krav 2, k ende- tegnet ved, at styreventilen (18) har en glider (30) med to gennemstrømningsåbninger (31, 32) af forskellig størrelse, at den mindste gennemstrømnings-åbning (31) ligger i den begrænsede strømningspassage (17), når styreventilen står i en udgangsstilling, og at glideren ved den elektriske aktivering forskydes mod en fjederbelastning bort fra udgangsstillingen til en anden stilling, hvor den største gennemstrømningsåbning (32) ligger i den begrænsede strømningspassage. 13 DK 174139 B1

4. Indsprøjtningssystem ifølge krav i eller 2, kendetegnet ved, at den begrænsede strømningspassage (17) indbefatter en permanent åben primær passage (40) og en sekundær passage (41), der kan afspærres af den elektrisk styrede styreventil.

5. Indsprøjtningssystem ifølge et af kravene 1-4, kendetegnet ved, at styreventilen er indstillelig i en række mellempositioner med gradvis forøgelse af strømningsarealet i den begrænsede strøm-

6. Indsprøjtningssystem ifølge krav 1, kende -tegnet ved, at den elektrisk styrede styreventil (18) er en digital ventil, der mellem aktiveringerne kan holdes i det mindste i den ene af de to stillinger af restmagnetisme.

7. Indsprøjtningssystem ifølge et af kravene 1-5, kendetegnet ved, at den elektrisk styrede styreventil (18·) er en solenoideventil.

8. Indsprøjtningssystem ifølge et af kravene 1-7, kendetegnet ved, at en reguleringsventil (52) kan åbne drænventilen (15) ved at lede trykket fra brændselspumpens højtryksside ind på en i drænventilens åbneretning virkende stempelflade.