DK173354B1 - Fremgangsmåde til krystallisering og formning af bundpartiet i en kop eller en kopformet genstand - Google Patents

Description

i DK 173354 B1

Fremgangsmåde til krystallisering og formning af bundpartiet i en kop eller en kopformet genstand

Opfindelsen angår en fremgangsmåde af den i krav l's ind-5 ledning angivne art.

Det har tidligere været kendt, at den mekaniske styrke af et i hovedsagen amorft materiale kan forøges ved at forøge materialets krystallisation. En forøgelse af krystal-10 lisationen står i. lineært forhold til materialets densitet. En sådan forøgelse af krystallisationen opnås dels ved at orientere materialet, dels ved at termokrystalli-sere dette.

15 Ved fremstilling af genstande af plast, især ved masseproduktion af sådanne genstande, er det i videst muligt omfang nødvendigt at reducere tidsforbruget til fremstillingen af hver enkelt genstand. Som eksempel på sådanne produktioner kan nævnes fremstilling af beholdere til op-20 bevaring af levnedsmidler. Sådanne beholdere skal også kunne benyttes i forbindelse med konservering af levnedsmidler, til pasteurisering af levnedsmidler, som er fyldt i beholderne, eller til varm påfyldning af levnedsmidler ved en temperatur omkring eller over 100 °C.

25

Det er inden for teknikkens standpunkt kendt, at materialet ved orientering og efterfølgende varmebehandling kan opnå den nødvendige temperaturstabilitet og evne til at modstå indre tryk ved f.eks. konservering eller pasteuri-30 sering. Ligeledes er det kendt, at materialeegenskaberne ved termokrystallisation af i hovedsagen amorft materiale kan forbedres i en sådan grad> at det termokrystallisere- DK 173354 B1 2 de materiale kommer til at opfylde de krav, som stilles i forbindelse med ovennævnte anvendelsesformål. Varmestabi-liseringen af orienteret materiale kan ske relativt hurtigt, eftersom materialet som regel er relativt tyndt og 5 derfor opnår en forhøjet temperatur over hele tværsnittet på relativ kort tid.

Termokrystallisation af i hovedsagen amorft materiale er på den anden side tidskrævende på grund af materialets 10 tykkelse i forbindelse med materialets lave varmeled-ningsevne. Dette fører så igen til uønsket lange holdetider i produktionsudstyret.

Fra US patentskrift 4 150 079 er det kendt at indføre et 15 krystalliserbart, smeltet plastmateriale i en form under et første tryk og derefter afkøle materialet til under glasovergangstemperaturen under samtidig påvirkning af et andet tryk, der er væsentlig højere end det første tryk, for derved at fremme krystalliseringen af materialet.

20

Formålet med opfindelsen er at nedsætte fremstillingstiden for en kop eller en kopformet genstand, der fremstilles ved den indledningsvis nævnte fremgangsmåde.

25 Formålet opnås ved at udøve den nævnte fremgangsmåde som angivet i krav l's kendetegnende del.

Tidsforbruget til at opnå den nødvendige forøgelse af krystallisationen hos det i hovedsagen amorfe materiale i 30 koppens bund kan ved hjælp af opfindelsen reduceres i betydelig grad. Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at materialet i forbindelse med ovennævnte opvarmning til en DK 173354 B1 3 temperatur, som overstiger materialets glasovergangstemperatur (TG), som ofte defineres som den temperatur, hvorved materialet begynder at blive blødt, også udsættes for kompressionskræfter. Som regel angriber disse kom-5 pressionskræfter i denne forbindelse i en på materialets begrænsningsflader vinkelret stående retning.

Ifølge opfindelsen indesluttes materialet i bunden under kompressionen mellem mekaniske elementer, som påvirker 10 materialet med kompressionskræfter. Til visse anvendelsesformål er disse mekaniske elementer kun indrettet til at tilvejebringe de nævnte kompressionskræfter i bunden, medens elementerne ved andre anvendelsesformål også er indrettet til at danne formelementer, som omformer eksem-15 pelvis bunddelen hos en forform til en mellemform eller slutform i forbindelse med fremstillingen af en beholder, hvorved elementerne under omformningen og/eller efter denne udøver de kompressionskræfter, som kræves ifølge opfindelsen.

20 I visse tilfælde forvarmes materialet før komprimeringen til den temperatur, hvorved komprimeringen skal finde sted. I disse tilfælde er det mekaniske element eller de mekaniske elementer beklædt med isoleringsmateriale, 25 f.eks. teflon for at forhindre, at materialets temperatur ændres under kompressionsforløbet som følge af en varme-overgang mellem materialet og det mekaniske element eller de mekaniske elementer. I andre tilfælde indstilles temperaturen af de mekaniske elementer til en temperatur, 30 som passer til den temperatur, som materialet skal have i forbindelse med komprimeringen. De dele af de mekaniske elementer, som ligger an mod plastmaterialet, har da som DK 173354 B1 4 regel en god varmeledningsevne for ved varmeudveksling med plastmaterialet at indstille og/eller bibeholde materialets i forvejen fastlagte kompressionstemperatur.

5 I de tilfælde, hvor de mekaniske formelementer har en forhøjet temperatur, er denne indstillet til en værdi, som ligger over plastmaterialets glasovergangstemperatur (TG) . Der vælges i denne forbindelse en temperatur, som har en værdi, der ligger i eller over det temperaturområ-10 de, hvor materialets termokrystallisation begynder. Som regel har hvert materiale et temperaturområde, hvori ter-mokrystallisationen forløber hurtigst. Til anvendelse, hvor det er sådant materiale, der skal krystalliseres, vælges der som regel en materialetemperatur, som har en 15 værdi, der ligger i dette område. Dette gælder tilsvarende også for de mekaniske elementers anlægsflader, som dog i visse tilfælde gives en højere temperatur end temperaturen for materialets maximale krystallisering. Herved elimineres til en vis grad den mangelfulde varmelednings-20 evne i berøringsfladerne og effekten af den varmegradi-ent, som opstår i materialet under opvarmningen af dette.

Ved mange anvendelser er det ønskeligt, at materialet blot opnår en forhøjet krystallisation i begrænsede områ-25 der, som i visse tilfælde er sammenhængende og i andre tilfælde adskilt fra hinanden.

I de uselvstændige krav er angivet yderligere formålstjenlige udførelsesformer ifølge opfindelsen.

30 i DK 173354 B1 5

Kompressionskræfternes betydning er blevet undersøgt i et antal sammenlignende forsøg, hvis resultater angives nedenfor med overskrifterne "Forsøg 1-4".

5 Forsøg 1 I forsøg 1 (se nedenstående tabel 1) blev aluminiumplader bragt til anlæg mod en skive af polyethylenterephthalat med en tykkelse på 1,8 mm. Med henblik på at sikre god 10 berøring mellem aluminiumpladerne og plastmaterialet, hvilede aluminiumpladerne med et let tryk mod plastmaterialet uden at udsætte dette for kompressionskræfter af betydning. Aluminiumspladerne holdtes på en temperatur af 140 °C, som svarer til den temperatur, hvor PET's kry-15 stallisation forløber med størst hastighed. Anlægget mod det termoplastiske materiale opretholdtes for den første skives vedkommende i 10 sekunder og øgedes derefter for hver efterfølgende skive med 20 sekunder op til en maksimal behandlingstid på 110 sekunder. Derefter måltes den 20 respektive skives densitet. Af resultaterne fremgår, at der først opnåedes en signifikant forøgelse af densiteten efter en opvarmningstid på ca. 70 sekunder. Først efter en opvarmningstid på 110 sekunder, hvor der blev målt en densitet på 1,360, begyndte materialet at blive uigennem-25 sigtigt.

DK 173354 B1 6 TABEL 1

Aluminiumpladernes Berøringstid

Densitet g/cnr

Temperatur °C sek.

140 10 1,342 140 30 1,342 140 50 1,343 140 70 1,346 140 90 1,357 140 110 1,360 5 Forsøg 2

Der blev derefter gjort tilsvarende forsøg (se tabel 2) med aluminiumpladerne ved en temperatur på 150 °C, hvorved materialet begyndte at blive uigennemsigtigt allerede 10 efter ca. 70-90 sek., hvilket også fremgår af tabellen, som angiver, at densiteten da var henholdsvis 1,354 og 1,363.

TABEL 2

Aluminiumpladernes „ ^ o Berøringstid sek. Densitet g/cra3

Temperatur C

150 10 1,340 150 30 1,340 150 50 1,348 150 70 1,354 150 90 1,363 150 110 1,370 150 130 1,373 15 i DK 173354 B1 7

Forsøg 3 I forsøg 3 (se tabel 3) forvarmedes det termoplastiske materiale i et bad i 10 sek. Ved den første forsøgsserie 5 var badets temperatur 130 °C og ved den anden 150 °C. Det konstateredes, at materialet derved antog en stort set homogen temperatur, som svarede til badets temperatur. Dernæst blev de termoplastiske skiver bragt til anlæg mod aluminiumsplader i henholdsvis 10, 30, 50, 70, 90 og 110 10 sek. Aluminiumspladernes temperaturer var ved de to forsøgsserier henholdsvis 130 °C og 150 °C. Aluminiumspladerne i de to forsøgsserier havde en temperatur på henholdsvis 130 °C og 150 °C, dvs. samme temperatur, som skiverne blev opvarmet til ved neddykningen i badet. Pla-15 derne blev dels bragt til anlæg uden nogen komprimering af materialet på samme måde som ovenfor beskrevet i forbindelse med forsøgene 1 og 2, dels under samtidig påvirkning med kompressionskræfter, som var valgt således, at materialets tykkelse ved de aktuelle temperaturer re-20 duceredes fra ca. 1,8 mm til ca. 0,6 mm.

Af forsøgsresultaterne fremgår, at det behandlede materiale, når badet og aluminiumpladerne havde temperatur 130 °C, og der ikke anvendtes kompressionskræfter, opnåede en 25 densitet, som i hovedsagen var lige stor for samtlige skiver med en behandlingstid på op til 90 sek. Når behandlingstiden var 110 sek. kunne der konstateres en mindre forøgelse af densiteten. Når badets og aluminiumpladernes temperatur var 150 °C forløb krystallisationen 30 hurtigere, og materialet begyndte at blive uigennemsigtigt allerede efter ca. 70 sekunders forløb. Dette frem- DK 173354 B1 8 gar også af tabellens værdi for densiteten, som for tiden 70 sek. er angivet til 1,367.

Når materialet udover varmebehandlingen også udsattes for 5 kompressionskræfter, kunne der ved en temperatur i badet og aluminiumpladerne på 130 °C konstateres en mindre forøgelse af densiteten i skivernes materiale ved de to længste anlægstider (90 og 110 sek.). Denne densitetsforøgelse er dog uden betydning for så vidt angår materia-10 lets mekaniske egenskaber og bestandighed ved opvarmning. Forskellen mellem de forsøgsresultater, der opnås henholdsvis med og uden kompressionskræfter, kan ikke anses for at være af væsentlig betydning ved denne temperatur.

15 Ved 150 °C afviger resultaterne dog stærkt fra hinanden. Allerede ved en anlægstemperatur på 10 sek. opnåedes en til uigennemsigtigt materiale svarende densitetsforøgelse. Dette indebærer således, at tidsforbruget til krystallisering af materialet reduceredes fra 70 sek. til 10 20 sek., dvs. at tidsforbruget reduceredes til 1/7.

i DK 173354 B1 9 TABEL 3

Temperatur °C Tid i sek. målt densitet g/cmJ

al.- i mod al.- uden med bad plader bad plader kompression kompression 130 130 10 10 1,339 1,339 130 130 10 30 1,339 1,339 130 130 10 50 1,339 1,339 130 130 10 70 1,339 1,339 130 130 10 90 1,339 1,339 130 130 10 110 1,341 1,342 150 150 10 10 1,339 1,367 150 150 10 30 1,339 1,366 150 150 10 50 1,339 1,372 150 150 10 " 70 1,367 1,369 150 150 10...... 90 1,369 1,372 150 150 10 110 1,369 1,372

Forsøg 4 5 Forsøgene blev derefter gentaget (se tabel 4) i yderligere to serier, hvoraf den ene er angivet med "serie 4a" og den anden roed "serie 4b", og aluminiumpladerne holdtes på en temperatur af henholdsvis 140 °C og 150 °C. Desuden udstraktes den længste tid til opvarmningen til 130 sek.

10 Forsøgsbetingelserne var i øvrigt uforandrede. Plastmaterialet i serie 4a og serie 4b stammede fra samme fremstillingsserie .

Af tabel 4 fremgår, at der, når aluminiumpladerne har en 15 temperatur på 140 °c, og der ikke anvendes kompressionskræfter, opstår kendelige ændringer af densiteten efter 70-90 sekunders opvarmningstid, og en krystallisation, DK 173354 B1 10 som svarer til uigennemsigtigt materiale efter 110-130 sekunders opvarmningstid. Når aluminiumpladerne har en temperatur på 150 °C øges krystallisationen og dermed densiteten noget tidligere end ved temperaturen 140 °c.

5 Dog indtræffer en til uigennemsigtigt materiale svarende krystallisation efter omtrent samme tidsforløb som ved temperaturen 140 °C, hvilket set ud fra et produktionssynspunkt er alt for lang tid.

10 Når opvarmningen kombineredes med kompressionskræfter, opnåedes, når aluminiumpladerne havde en temperatur pål40 °C, en mærkbar forøgelse af densiteten og dermed af krystallisationen allerede efter 90 sek., og når, aluminiumpladerne havde en temperatur på 150 °C, en markant for- 15 øgelse allerede efter 30 sek. Forøgelsen efter 30 sekunders forløb var herved lige så stor som forøgelsen efter 110 sekunders forløb uden anvendelse af kompressionskræfter, hvilket indebærer, at krystallisationstiden reduceredes til ca. 1/4.

20 i DK 173354 B1 11 TABEL 4

Temperatur °C Tid sek. Målt densitet g/cm3 bad al-plader i bad mod al- uden kompr. med kompr.

5 plader s. 4a s. 4b s. 4a s. 4b 140 140 10 10 1,339 1,339 1,339 1,339 140 140 10 30 1,339 1,339 1,339 1,342 140 140 10 50 1,339 1,339 1,345 1,353 10 140 140 10 70 1,348 1,339 1,359 1,364 140 140 10 90 1,356 1,359 1,372 1,371 140 140 10 110 1,361 1,359 1,372 1,371 140 140 10 130 1,369 1,364 1,374 1,372 15 150 150 10 10 1,339 1,339 1,339 1,339 150 150 10 30 1,344 1,339 1,369 1,369 150 150 10 50 1,342 1,342 1,372 1,372 150 150 10 70 1,349 1,348 1,372 1,374 150 150 10 90 1,361 1,361 1,375 1,375 20 150 150 10 110 1,367 1,372 1,369 1,374 150 150 10 130 1,375 1,373 1,375 1,374

Af ovenstående redegørelse fremgår, at en opvarmning af det termoplastiske materiale under samtidig komprimering 25 af dette, medfører en reduktion af krystallisationstiden, hvorved reduktionen i den ene forsøgsserie fandtes at være ca. 4 gange og i den anden forsøgsserie ca. 10 gange.

Da genstandenes holdetider i produktionsudstyret ved masseproduktion er af væsentlig betydning for driftsøkonomi-30 en, er den nævnte reduktion af krystallisationstiden af stor økonomisk betydning.

DK 173354 B1 12

Ved ovennævnte udformning af opfindelsen blev kompressionskræfterne normalt bragt til at angribe materialets grænseflader, idet materialet indesluttedes mellem mekaniske elementer, som under udøvelse af trykkræfter ligger 5 an mod modsatte sider på materialet. I visse tilfælde er det dog blot den ene af grænsefladerne, som ligger an mod et mekanisk element, medens den modstående grænseflade påvirkes af trykkræfter, som tilvejebringer den tilsigtede kompressionskraft, ved hjælp af f.eks. et fluidum un-10 der meget højt tryk. Sidstnævnte udformning er især velegnet til at anvende ved f.eks. krystallisation af materialet i bunddelen på en beholder og især ved krystallisation af materialet i overgangen mellem bunddelen og beholderkroppens sidevægge.

15

Ved en foretrukken udførelsesform for opfindelsen er de mekaniske elementer forsynet med forhøjninger, hvis højde er tilpasset materialets tykkelse med henblik på at reducere materialetykkelsen med mindst ca. 20 %, fortrinsvis 20 mindst ca. 40 % ved komprimeringen af materialet. I visse tilfælde bringes kompressionskræfterne til blot at angribe i området for disse forhøjninger. Det af plastmaterialeområder, som i sidstnævnte tilfælde udsættes for kompressionskræfter, er således omgivet af materiale, som 25 ikke er påvirket af kompressionskræfter, og som derfor har en væsentligt lavere krystallisationsgrad.

Ved udformninger af fremgangsmåden, hvor materialet krystalliseres for at øge den mekaniske styrke i afgrænsede 30 omrader, bringes kompressionskræfterne hensigtsmæssigt til at angribe i områder, som danner lukkede og indbyrdes adskilte materialeafsnit med længder, som øges trinvist.

i DK 173354 B1 13 I nogle tilfælde lader man da disse båndformede materialeafsnit danne en eller flere grupper med i hovedsagen koncentrisk liggende ringformede materialeafsnit.

5 Opfindelsen forklares nærmere nedenfor, idet der beskrives en udførelsesform for denne, og under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et snit gennem en kompressions- og form-10 ningsindretning i dennes udgangsposition og med et emne placeret i indretningen, fig. 2 samme, men med stemplet bragt i arbejdsposition, 15 fig. 3 samme, men med indretningens centrale formdel bragt i position nærmest stemplet, og fig. 4 et til fig. 1 svarende snit gennem en indretning med formflader, som er forsynet med forhøjninger.

20 I fig. 1, 2 og 4 ses et emne 10 med en bunddel 18, en sidevæg 12 og en mundingsdel 19, som er forsynet med en mundingsflange 11. Ved den viste udførelsesform vender mundingsflangen udefter i forhold til emnets midterakse.

25 Bunddelen består af et centralt bundparti 13 af et i hovedsagen amorft materiale, et omkringliggende ydre bundparti 15 af orienteret materiale, samt en overgang 14 mellem det omkringliggende bundparti og det centrale bundparti. Det omkringliggende ydre bundparti 15 forbin-30 der det centrale bundparti 13 med sidevæggen 12. Bundpartens indre grænseflade 16 og ydre grænseflade 17 er også vist i figurerne.

DK 173354 B1 14

Fig. 3 viser et koplignende produkt 60, som er opstået ved formning af emnet 10's bunddel 18. Produktet har en bunddel 68, en mundingsdel 19 og en sidevæg 12. Mundings-5 delen og sidevæggen har en udformning, som i hovedsagen stemmer overens med modsvarende dele på emnet 10. Bunddelen omfatter et centralt bundparti 63, som via et omkringliggende parti 65 af orienteret materiale går over i sidevæggen 12. Det omkringliggende parti 65 har nærmest 10 det centrale bundparti 63 et nedad-udad-vendende parti 66 og nærmest sidevæggen 12 et opad-udad-vendende parti 67. Mellem disse henholdsvis nedad- og opad-vendende partier 66, 67 danner det omkringliggende parti 65 et overgangsparti 62, som er beregnet til at ligge an mod det under-15 lag, hvorpå produktet stilles, når det anvendes. Det centrale bundparti 63 ligger således nærmere det koplignende produkts mundingsdel end nævnte overgangsparti 62.

Fig. 3 viser desuden et koplignende produkt, hvor materi-20 alet i det centrale bundparti 63 i hovedsagen modsvarer materialet i emnets centrale bundparti 13. Ved formningen af det koplignende produkts bunddel 68 er det centrale bundparti 13's materialevolumen i hovedsagen blevet bibeholdt. Det centrale bundparti 13's tykkelse er dog redu-25 ceret og dets omkreds forøget. Ved formningen af bunddelen har materialet i den centrale bunddel været holdt på en forhøjet temperatur og været udsat for kompressionskræfter, hvorved materialet har gennemgået en termokry-stallisering af den i beskrivelsens indledning angivne 30 art. Den anvendte teknik beskrives nærmere nedenfor.

i DK 173354 B1 15 I fig. 1-4 ses også et stempel 20, som via en stempelstang 21 er forbundet således med et drivorgan (ikke vist), at det kan forskydes frem og tilbage mellem den i fig. 1 viste udgangsposition og den i fig. 2 og 3 viste 5 arbejdsposition. Når stemplet er bragt i arbejdsposition, indstilles stemplet"i korrekt position i forhold til en ydre støttemuffe 50 ved hjælp af et stoporgan, som ikke er vist i figurerne. Stemplet har en nedre del 28 og en øvre del 27, som er afgrænset af en ydre sideflade 22, 10 hvis form i hovedsagen modsvarer formen af emnets inderside og det koplignende produkts væg 12. I sin nedre del har stemplet en centralt beliggende bundflade 23, som via en langs omkredsen forløbende overgangsflade 25 er forbundet med stemplets ydre sideflade 22. Overgangsfladen 15 25 har nærmest bundfladen 23 et i forhold til den centra le bundflade nedåd-udad-vendende parti 25a og nærmest stemplets ydre sideflade 22 et i forhold til den centrale bundflade opad-udad-vendende parti 25b. Mellem disse henholdsvis nedad- og opad-vendende partier har overgangs-20 fladen et langs omkredsen forløbende forbindelsesparti 24. Overgangsfladen 25's nedad- og opad-vendende partier afgrænser således sammen med forbindelsespartiet 24 en omkringliggende forhøjning 70, som omgiver den centrale bundflade 23.

25 I stemplet er der i nærheden af dettes bundflade indrettet en eller flere kanaler 29 til transport af et varme-bærende medium. En udluftningskanal 26 udmunder i stemplets bundflade 23. I visse tilfælde er der i bundfladen 30 indrettet et antal åbninger, som er forbundet med udluftningskanalen.

DK 173354 B1 16

En central formdel 30 er via en central stang 31 forbundet med drivorganer (ikke vist) med henblik på at blive forskudt frem og tilbage mellem den i fig. 1 viste udgangsposition og den i fig. 3 viste position nærmest 5 stemplet 20. På den centrale formningsdel er der udformet et stopbryst 32, og desuden har formningsdelen en eller flere kanaler 39 til et varmebaerende medium. En anlægs-/formflade på den centrale formdel er angivet med henvisningstallet 37. En udluftningskanal 36 udmunder via en 10 eller flere åbninger i denne flade.

Anlægs-/formningsfladen 37 har et centralt parti 33, hvis form er tilpasset formen på stemplets centrale bundflade 23. I figurerne er det centrale parti 33 på henholdsvis 15 den centrale formdel 30 og stemplet 20's centrale bundflade 23 vist i en plan form, men i andre tilfælde kan formen være i hvert fald delvis krum. Et i forhold til det centrale parti 33 nedad-udad-vendende omkringliggende parti på anlægs-/formningsfladen 37 har en form, som er 20 tilpasset stemplets modsvarende parti 25a for sammen med dette at danne en omkringliggende spalte, når den central formdel befinder sig i sin position nærmest stemplet 20 (fig. 3). 1 2 3 4 5 6 i

Den centrale formdel 30 kan forskydes i en indre støtte 2 muffe 40, som igen er forskydeligt lejret i den ydre 3 støttemuffe 50. Den indre støttemuffe har i sin øvre del 4 en i forhold til midteraksen opad-udad-vendende omkring 5 liggende flade 45, hvis form modsvarer stempelfladen 6 25b's form. Når den indre formdel 30 befinder sig i sin position nærmest stemplet 20 (fig. 3), danner den indre formdels nedad-udad-vendende flade 35 og den indre muffes DK 173354 B1 17 opad-udad-vendende flade 45 da tilsammen en formnings- og begrænsningsflade, som omfatter et forbindelsesparti 34, der modsvarer stemplets forbindelsesparti 24. I spalten mellem disse to forbindelsespartier dannes ved formningen 5 af det koplignende produkt et overgangsparti 62 på dette.

Den indre støttemuffe har en stopflade 42, som stopbrystet 32 ligger an mod, nar den centrale formdel befinder sig i sin position nærmest stemplet. Den indre støttemuf-10 fes position fastlægges af en afstandsbøsning 41, som igen samvirker med et indre positioneringselement 52 med henblik på at indstille den indre støttemuffes position i forhold til den ydre støttemuffe 50. Ved en foretrukken udførelsesform er den indre støttemuffe løsbart anbragt 15 på afstandsbøsningen 41. Det indre positioneringselement er i figurerne vist i en udførelsesform, hvor det forskydes aksialt i forhold til den ydre støttemuffe ved at samvirke med et ydre positioneringselement 51, som igen indtager en fast position i forhold til den ydre støtte-20 muffe 50. Ved den i figurerne viste udførelsesform opnås denne effekt ved, at det ydre positioneringselement er forsynet med et indvendigt gevind 53, som samvirker med et udvendigt gevind 54 på det indre positioneringselement .

25 ________

Fig. 4 viser en udførelsesform ifølge opfindelsen, hvor steraplets formningsflade, dvs. centrale bundflade 23, er forsynet med forhøjninger 71, og hvor den centrale formdel 30's centrale formningsflade 33 ligeledes er forsynet 30 med forhøjninger 72. Selv om såvel stemplet som den centrale formdel i dette tilfælde er vist med forhøjninger, DK 173354 B1 18 indrettes sådanne forhøjninger ved nogle udførelsesformer blot på enten stemplet eller den centrale formdel.

De ovenfor anvendte betegnelser op, ned, henholdsvis opad 5 og nedad refererer blot til den orientering, som indretningen har i figurerne, og er her anvendt for at lette forståelsen af beskrivelsen. For en fagmand er det indlysende, at indretningen ved modificering af opfindelsen kan have en hvilken som helst orientering.

10 Når opfindelsen udøves ved at anvende de i fig. 1-4 viste udførelsesformer for en indretning ifølge opfindelsen, placeres emnet 10 i den i fig. 1 viste position. Derefter forskydes stemplet 20 til den i fig. 2 viste position, 15 hvorefter den centrale formdel 30 forskydes til den i fig. 3 viste position. Afstanden mellem stemplets centrale bundflade 23 og den centrale formdels centrale anlægs-/formningsflade 33 er valgt således, at materialet i emnets centrale bunddel 13 under kompression gennemgår en 20 tykkelsesreduktion. Som regel reduceres tykkelsen med mindst ca. 20 % og i mange tilfælde med mindst ca. 40 %. Stemplets centrale bundflade 23 og dets forbindelsesparti 24 er i retning mod emnets indre indbyrdes forskudt et stykke, som svarer til bredden (længden i bunddelens ra-25 diale retning) på emnets omkringliggende bundparti 15, således at materialet i dette parti i hovedsagen bibringes sin nye form uden strækning af materialet. Når stemplet forskydes til sin slutposition, opstår der således i hovedsagen blot en sammenpresning og omfordeling (eventu-30 elt kombineret med en formændring) af materialet i emnets centrale bunddel 13, hvorved der af det formede materiale dannes det koplignende produkts centrale bundparti 63.

i DK 173354 B1 19

Dette består således i hovedsagen af det samme materiale, som indgik i emnets centrale bundparti 13.

Inden emnet 10 placeres i indretningen ifølge opfindel-5 sen, er det normalt blevet opvarmet til en forhøjet temperatur, der sædvanligvis har en størrelsesorden på mindst 110 °C. Gennem kanalerne henholdsvis 29 og 39 cirkuleres et varmebærende medium, som tjener til at holde henholdsvis stemplets anlægsflade 23 og den centrale 10 formdels anlægs-/formningsflade 33 på en forhøjet temperatur, som med henblik på at opnå den tilsigtede forøgelse af materialets termiske krystallisation er tilpasset det materiale, som anvendes til emnet. I tilfælde, hvor materialet består af polyethylenterephthalat, holdes de 15 to flader henholdsvis 23 og 33 på en temperatur af mindst ca. 140 °C, og som regel på en temperatur af mindst ca.

150 °C. Holdetiderne vælges i overensstemmelse med den krystallisationsgrad, som ønskes opnået. De ovenfor angivne tabeller 3 og 4 angiver de krævede behandlingstider 20 for at opnå den tilsigtede termiske krystallisation. Behandlingstiden er som regel mindst 10 sek.

Den i figurerne viste form af de respektive anlægsflader 23 og 33 på henholdsvis stemplet og den central formdel 25 er tilpasset den tilsigtede form af det produkt, som skal fremstilles, og materialemængden i emnet 10's centrale bundparti 13. Længden i radial retning (bredden) på det i forhold til den centrale formnings flade 33 nedad-udad-vendende omkringliggende parti 35 på den centrale formdel 30 er i hvert enkelt tilfælde tilpasset den modsvarende radiale længde (bredde) på det modsvarende parti på emnets omkringliggende ydre bunddel 15 af orienteret materiale, DK 173354 B1 20 medens spaltemellemrummet mellem stemplet 20’s centrale bundflade 23 og den centrale formdel 30's centrale formflade 33, når disse to elementer befinder sig i positionen nærmest hinanden, svarer til volumenet i emnets cen-5 trale bunddel 13 af tykkere og i hovedsagen ikke orienteret materiale.

Som tidligere nævnt er stemplets centrale bundflade 23 og/eller den centrale formdels centrale formningsflade 33 10 til visse anvendelsesformål forsynet med forhøjninger henholdsvis 71 og 72, ved hvis hjælp tykkelsen af de op mod disse forhøjninger liggende områder i emnets centrale bundparti 13 reduceres i større omfang ved kompressionen end tykkelsen af det centrale bundpartis tilgrænsende ma-15 teriale. I visse tilfælde reduceres materialetykkelsen dog blot i de områder, hvor materialet påvirkes af forhøjningerne, medens reduktionen af materialetykkelsen i andre tilfælde finder sted såvel i området ved forhøjningerne som i området ved siden af disse. Materialevæggen i 20 det fremstillede produkt har således skiftevis tyndere og tykkere partier, som ligger i et arrangement, der modsvarer placeringen af forhøjningerne på stemplet 20's og den centrale formdel 30’ s respektive formningsflader henholdsvis 23 og 33.

25

Ved visse udformninger danner forhøjningerne lukkede og indbyrdes adskilte båndformede materialeafsnit med længder, som øges trinvist. Ved en foretrukken udførelsesform danner forhøjningerne en eller flere grupper af i hoved-30 sagen koncentrisk liggende ringformede materialepartier.

DK 173354 B1 21

Ved en yderligere udførelsesform danner forhøjningerne en eller flere grupper af ringformede materialepartier, som er i hovedsagen koncentrisk placeret i forhold til en beholderbunds centrum.

5

Ved endnu en udførelsesform har forhøjningerne en placering, som medfører, at kompressionskræfterne kommer til at angribe i et område, som danner et centralt materialeparti i bunddelen på en beholder.

10

Ved en yderligere udførelsesform har forhøjningerne en placering, som medfører, at kompressionskræfterne kommer til at angribe i områder, som danner centrale materialepartier for hver enkelt gruppe af lukkede båndformede ma-15 terialepartier.

Ovenstående detaljerede beskrivelse har blot refereret til et begrænset antal udførelsesformer ifølge opfindelsen, men det indses let af en fagmand, at opfindelsen in-20 den for rammen af de efterfølgende patentkrav omfatter et stort antal yderligere udførelsesformer.

Claims (8)

1. Fremgangsmåde til krystallisering og formning af bund-5 partiet (63) af en kop eller et kopformet produkt (60) som består af et amorft, krystalliserbart, termoplastisk materiale, hvor fremgangsmåden omfatter: støtte en kop (10) af et termoplastisk materiale i en form, således at et amorft bundparti (13) på koppen strækker sig over bun-10 den på en åbning i formen, opvarme materialet i koppens bundparti (13) til en forhøjet temperatur, som overstiger materialets glasovergangstemperatur (TG), kendetegnet ved, at koppens bundparti (13), mens materialet holdes ved den forhøjede temperatur, udsættes for 15 kompressionskræfter i en given tidsperiode ved anbringelse mekaniske elementer (20, 30) mod modstående flader (16, 17) på koppens bundparti svarende til bunden af åbningen i formen, hvorved de mekaniske formelementer (20, 30. reducerer materialets tykkelse, og at kompressions-20 kraften fjernes og materialet afkøles, hvorved det amorfe materiale krystalliseres på grund af opvarmningen og trykket mens koppens bundparti (13) presses sammen og dets tykkelse reduceres ved hjælp af de mekaniske elementer (20, 30). 25

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at koppens bundparti holdes ved en forhøjet temperatur på mindst 140°C. 1 i

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendeteg net ved, at kompressionskraften bringes til at virke på det opvarmede materiale i en tidsperiode på mindst 10 s. DK 173354 B1 23

4. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-3, ken detegnet ved, at materialet under kompressionen holdes indesluttet mellem mekaniske elementer (20, 30), som ligger an mod modsatte sider (16, 17) på materialet. 5

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at de mekaniske elementer (20, 30) under deres anlæg mod materialets sider reducerer materialetykkelsen i en eller flere af materialets områder. 10

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at materialets (13) tykkelse reduceres mindst 20 *, fortrinsvis mindst 40 % under kompressionen.

7. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 4-6, ken detegnet ved, at kompressionskræfterne bringes til at påvirke i områder, som i det mindste delvist er omgivet af materiale, som ikke er påvirket af kompressionskræfter, eller at materialetykkelsen ved kompressions-20 kræfternes indvirkning reduceres mere i afgrænsede områder end i de områder, som omgiver disse afgrænsede områ der. _____________

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet 25 ved, at kompressionskræfterne bringes til at indvirke i områder, som danner lukkede og indbyrdes adskilte båndformede materialeafsnit med længder, som øges trinvist.