DK172931B1 - Fremgangsmåde og anlæg til forbrænding af røggasser og affald, og forbrændingskammer hertil - Google Patents

Description

DK 172931 B1 i

Opfindelsen angår en fremgangsmåde og et anlæg til forbrænding af røggasser af den i indledningen til krav l angivne art samt en fremgangsmåde og et aniæg til forbrænding af upakket affald, hvor de frembragte røggasser behandles ifølge den nævnte fremgangsmåde. Endvidere angår opfindelsen et brændkammer til brug i de omtalte anlæg.

5 Eftersom kommunale lossepladsområder efterhånden opfyldes fuldstændig, får alternati ve fremgangsmåder til fjernelse af affald en stigende betydning. Dette voksende problem medfører endvidere, at der udvises anstrengelser for fuldstændigt at destruere affaldet, især ved forbrænding. Denne virksomhed må imidlertid ske under hensyntagen til de stedlige miljørestriktioner, At afbrænde materiale og derpå forsøge at genvinde den 10 frembragte varme er særligt fordelagtig i en tid med høje energipriser.

En for omgivelserne acceptabel forbrænding af affald og andre spildprodukter er hensigten med mange vidt forskellige former for affaldsforbrænding. Så godt som alle aspekter af forbrændingsprocessen og udstyret har fremkaldt vidt forskellige metoder og komponenter i et forsøg på at styre forbrændingen og - endnu vigtigere - den resulterende 15 luftforurening.

En del affaldsforbrændingsanlæg stiller specifikke krav til det affald, de skal forbrænde.

Nogle affaldsforbrændingsanlæg kræver fjernelse af visse ikke brændbare komponenter før den resterende del af affaldet kan indføres i forbrændingskammeret. Sorteringsprocessen medfører naturligvis betydelige udgifter til arbejdskraft og/eller maskiner, som 20 udfører dette job. Det langsommeliggør også forbrændingsanlægget som helhed.

Andre affaldsforbrændingsanlæg kræver en findeling af affaldet, før det kan brænde.

- Formalingen kræver naturligvis anvendelsen af kostbart maskineri for at reducere parti kelstørrelsen af det indsamlede affald til en acceptabel størrelse. Endvidere er der den ulempe, at forud for påbegyndelsen af formalmgsprocessen, må der ved en udvælgelses-25 proces fjernes i hvert fald visse outrerede komponenter. Benzindunke f.eks. kan eksplodere og ødelægge formalingsmøllen og bringe personer i nærheden i fare. Som følge 2 DK 172931 B1 heraf medfører den ekstra formaling og sædvanlige sorteringstrin yderligere maskineri, omkostninger og tid ved fjernelsen af affaldet.

At reducere affaldet til en findelt form har tydeligvis det formål af skabe et ensartet materiale, som vil brænde på en forudsigelig måde. Dette gør det muligt for konstruk-5 tøren af affaldsforbrændingsanlægget at konstruere anlægget raed den viden, at det vil have en specifik kendt opgave at udføre. Når det findelte affald først er kommet ind i affaldsforbrændingsanlægget, skaber dette affald imidlertid et yderligere problem. Det muliggør en meget hurtig forbrænding af materialet og dermed muligvis særdeles høje temperaturer. De resulterende høje gashastigheder i kammeret kan trække partikelformet 10 materiale med ind i strømmen af udstødningsgas. Disse store mængder partikelformet materiale vil undslippe forbrændingsanlægget og skabe forbudt eller i hvert fald uønsket røg.

De hovedforbrændingskamre, som det tilførte affald først sendes ind i, kendes i mange forskellige konstruktioner. I visse affaldsforbrændingsanlæg placeres affaldet på et 15 risteleje. Dette gør det muligt for luft eller anden oxygenholdig gas umiddelbart og ensartet at blande sig med affaldet for at sikre en fuldstændig forbrænding. Uforbrændt aske, plaststumper, vådt affald og væsker kan imidlertid blot falde ned igennem risten til bunden af forbrændingsanlægget. Der undergår de en forbrænding og kan frembringe kraftig varme i bunden af forbrændingsanlægget og på ristekonstruktionen og eventuelt 20 beskadige denne. De kan også blive liggende eller på anden måde ændre kammerets faktiske bund.

En ovnbund eller bund af ildfaste klinker repræsenterer et alternativ til ristelejet for affaldet. En bund af ildfaste klinker frembyder dog også problemer ved forsøg på at opnå en effektiv og fuldstændig forbrænding af affaldet.

25 For det første skal affaldet på bunden modtage en jævn fordeling af oxygen for at størstedelen af materialet kan brænde. Denne gennemluftning med oxygen sker ikke, hvis * ] 3 DK 172931 B1 luften blot kommer ind i forbrændingskammeret hen over det brændende affald. Luften skal komme ind neden under affaldet og sprede sig igennem affaldet. Den ensartede fordeling af luften i affaldet kræver en placering af luftdyser i selve den ildfaste bund.

Det tunge affald, som hviler på bunden, har imidlertid vist en ufejlbarlig evne til at 5 tilstoppe og ødelægge virkningen af blæsedyseme. Som et resultat heraf sker der ikke en effektiv og fuldstændig forbrænding af affaldet.

For at forhindre tilstopningen af dyserne i ovnbunden, tvinges luften i nogle forbrændingsanlæg igennem med en høj hastighed, hvorved der er håb om at undgå tilstopnings-problemet. Men den store lufthastighed medfører igen, at gasserne har en tendens til at 10 medrive partikler og frembringe røg. Endvidere har de høje hastigheder en tendens til at danne en "blæselampe"- virkning og frembringe slagger. Slaggerne kan sætte sig fast på ovnbunden og indvirke på kammerets senere funktion.

Kendte og anvendte forbrændingsanlæg har også vidt forskellige geometriske udformninger af hovedforbrændingskammeret. F.eks. anvendes i nogle et højt rum, som optager 15 et relativt lille grundareal. I andre anvendes cylindriske kamre, hvor hovedaksen for den cylindriske symmetri ligger horisontalt. I de fleste anvendes også kamre med et minimalt rumfang for at muliggøre forbrænding af det tilsigtede affald. Alle disse faktorer forøger imidlertid igen hastigheden af gasserne, som passerer igennem og forøger dermed tendensen til at medføre findelt røgdannende materiale.

20 Det er kendt at forsøge at styre den luftmængde, som kommer ind i hovedforbrændingskammeret. Man udvælger mængden af oxygen og dermed antagelig forbrændingshastigheden i hovedkammeret. I visse forbrændingsanlæg anvendes således en luftmængde, som langt overskrider den mængde, der kræves til at forbrænde affaldet støkiometrisk.

I andre anvendes en proces med luftunderskud, eng.: "starved air", dvs. en proces, hvor 25 der tilføres for lidt luft til forbrænding og tillades væsentlig mindre luft at komme ind, end de luftmængder, som dikteres af støkiometrien.

4 DK 172931 B1

De store luftmængder i det før nævnte system medvirker igen til at medbruge findelt materiale. I disse systemer med store luftmængder søger man at styre dette problem ved at placere et luftspjæld eller en forsnævring i afgangen fra hovedforbrændingskammeret.

En smal afgang i sig selv forøger imidlertid blot lufthastigheden i nærheden, hvilket 5 således kan modarbejde hovedformålet, nemlig at undgå medrivningen af partikler.

Til sammenligning giver anlæggene med luftunderskud ikke tilstrækkelig oxygen til at opnå forbrænding af det materiale, der er placeret i ovnen. Den varme, der udvikles i hovedkammeret, bevirker imidlertid en forgasning af store dele af det indførte hydrocar-bonmateriale. Eftersom disse hydrocarboner antager gærform kan de skabe et betydeligt 10 overtryk i hoved forbrændingskammeret. Disse tryk skaber store hastigheder, når gasserne indenfor søger at slippe ud. Disse hastigheder bevirker atter en medrivning af partikelformet materiale, som resulterer i røg.

Overtrykket i det luftunderforsynede forbrændingskammer kan også presse de indre gasser ind i områder lige uden for kammeret. I et lukket rum vil forbrændingsgasserne 15 trænge ind i de områder, hvor personalet, der betjener anlægget, befinder sig. Manglen på oxygen ved den luftunderforsynede proces tillader desuden ikke at de brændende hydrocarboner omdannes til vand og carbondioxid. Carbonmonooxid repræsenterer ofte en meget væsendig komponent ved denne form for forbrænding. Det indre overtryk kan i sådanne tilfælde presse carbonmonooxidet ind i områder, hvor personalet kan komme 20 til at indånde den. Det luftunderforsynede anlæg bør således typisk være placeret uden for en bygning eller i særdeles godt ventilerede områder.

Forbrændingsanlæg fra tiden før man tog hensyn til miljøpåvirkninger afgav blot deres røggasser fra forbrændingskammeret og direkte til atmosfæren. De oplagt skadelige virkninger af disse gasser på omgivelserne har medført forbud imod deres fortsatte 25 anvendelse. Endvidere har det ført til udvikling af mere teknik til kontrol af de forureningsprodukter, som frembringes i forbrændingskammeret.

5 DK 172931 B1

Forsøg på at kontrollere forurening har ofte været koncentreret omkring anvendelsen af en efterforbrændingstunnel for at effektuere en yderligere forbrænding af hovedforbrændingskammerets røggas. Efter at være kommet ud af hovedforbrændingskammeret, går gasserne direkte ind i efterbrænderenheden. Tunnelen kan indbefatte en efterbrænder til 5 at frembringe varme og en oxygenkilde, sædvanligvis luft for at gøre forbrændingsprocessen fuldstændig. Den yderligere oxygen repræsenterer naturligvis en væsentlig ingrediens for forbrændingsanlæg med luftunderskud. Afhængig af det materiale, som indføres i hovedkammeret, forsynes efterbrænderenheden med en bestemt mængde brændstof til brænderen og en specificeret mængde oxygen.

10 Producenten af forbrændingsanlægget indstiller typisk efterbrænderens trin og mængden af oxygen til den mængde og den type affald, han forventer, at forbrændingsanlægget skal modtage. Når forbrændingskammeret rent faktisk modtager det forventede affald, kan efterbrænderenheden på effektiv måde frembringe en ren udstødning.

Variationer i mængden eller kvaliteten af affaldet stiller imidlertid uventede restriktioner 15 og krav til efterbrænderenheden. Det kan medføre, at enheden mister sin evne til at forhindre atmosfærisk forurening. Når dette indtræffer, vil affaldsforbrændingsanlægget sammen med efterbrænderenheden frigive uacceptable mængder af forurening ud i atmosfæren.

Ved mange forbrændingsanlæg har man samtidig med, at de forsøger at undgå at øde-20 lægge omgivelserne, også forsøgt at genvinde den varme, som frembringes ved forbrændingen. I nogle anlæg forsøger man at udvinde varmen direkte i hovedforbrændingskammeret. I andre vælger man at placere en kedel efter efterbrænderen, hvor en sådan anvendes. Det er dog hidtil ikke lykkedes på tilfredsstillende måde at opnå den størst mulige genvinding af den frembragte energi samtidig med, at man undgår en væsentlig 25 forurening.

6 DK 172931 B1

Forbrændingsanlæg til udøvelse af en fremgangsmåde af den i indledningen til krav 1 angivne art til upakket affald og hydrocarbonholdige væsker af kendt art indeholder typisk et lukket hovedforbrændingskammer med en første indfyringsåbning til indfyring af fast, upakket affald og en første afgangsåbning, som afgang for de gasformige for-5 brændingsprodukter fra hovedforbrændingskammeret. Forbrændingsanlæggene indeholder også et første efterforbrændingskammer med en anden tilgangsåbning, der er koblet til og i strømningsforbindelse med den første afgangsåbning og en anden afgangsåbning, som afgang for de gasformige forbrændingsprodukter fra det første efterforbrændingskammer. Yderligere kan de kendte forbrændingsanlæg have et andet efterforbrændings-10 kammer med en tredje tilgangsåbning koblet til og i strømningsforbindelse med den anden afgangsåbning, og en tredje afgangsåbning til afgang for de gasformige forbrændingsprodukter fra det andet efterforbrændingskammer.

Et eksempel på et kendt forbrændingsanlæg er beskrevet i US patentskrift nr. 3.875.874.

Dette anlæg indeholder en efterbrænder, som tager røggasserne, f.eks. fra et hovedkam-15 mer og er desuden forsynet med indretninger, som indfører en oxygenholdig gas i røggasserne. En brænder i det første kammer frembringer varme om nødvendigt. Et termoelement i afgangsskorstenen styrer brænderen i det første kammer. Temperaturen i efterbrænderen holdes i området fra 1039 til 1204°C.

AU-A-20-967 70 viser et forbrændingsanlæg med et hovedkammer og en enkelt efter-20 brændersektion. Både hovedkammeret og efterbrænderen indeholder brændere, der kan tilføre varme til disse områder, og lufttag til indføring af oxygen. En temperaturstyreenhed i efterbrænderen tilfører luft, når som helst temperaturen i sektionen stiger over et ønsket niveau. Den reducerer i det tilfælde desuden brændstoftilførslen til brænderen.

Andre anlæg af den art, der er omtalt i det foregående kendes fra GB-A-1.261.411, 25 GB-A-l ,282,982, DE-A-222 76 14 og AT-B- 317.401.

7 DK 172931 B1

Ingen af de hidtil kendte anlæg er i stand til på tilfredsstillende måde at behandle stadigt skiftende former for affald, som indføres i hovedkammeret og derefter uskadeliggør de gasser, som afgår fra hovedkammeret på en sådan måde, at de miljøkrav, som man i stigende grad stiller til sådanne anlæg, kan opfyldes. Det er således formålet med opfin-5 delsen at anvise en fremgangsmåde og et forbrændingsanlæg med mulighed for at udføre en effektiv forbrænding af såvel røggasser som affald af stærkt varierende art mere effektivt og mindre forarenende end hidtil kendt.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes en fremgangsmåde af den i indledningen til krav 1 angivne art, der er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af kravet angivne.

10 Derved opnår man en kontrolleret og optimal behandling af røggasserne fra en røgkilde, idet temperaturen i den første efterbrænder holdes passende høj ved at tilføre yderligere brændstof, hvis temperaturen bliver for lav og ved omvendt at mindske brændstoftilførslen, hvis temperaturen viser sig at blive for høj. Samtidig justeres tilførslen af oxygen, således at en kraftig forbrænding, som viser sig ved en høj temperatur, tilføres mere 15 oxygen end en mindre kraftig forbrænding raed en lavere temperatur. Herved undgår man at tilføre mere oxygen, end hvad der netop er nødvendigt for at give den ønskede fuldstændige forbrænding. En yderligere lufttilførsel ville blot medføre en uønsket afkøling, som ville hæmme forbrændingen, samt risiko for, at sodpartikler trækkes med ud sammen med afgangsgasseme.

20 Ifølge opfindelsen anvises endvidere en fremgangsmåde som angivet i krav 2, hvorved man opnår en mere effektiv forbrænding af forskellige og selv hurtigt skiftende typer af løst upakket affald.

Opfindelsen angår også et røggasforbrændingsanlæg til brag ved fremgangsmåden ifølge krav 1, og som er af den i indledningen til krav 4 angivne art. Dette røggasforbræn-25 dingsanlæg omfatter de i krav 4's kendetegnende del angivne træk til styring og regulering af røggasanlægget.

8 DK 172931 B1

For at opnå den bedst mulige forbrænding foreslås det at forsynet anlægget med et forbrændingskammer, der er udformet som angivet i krav 7. Der er udformet således, at man sikrer, at den tilførte oxygen opblandes med det affald, der er anbragt i kammeret.

5 Gasserne, som har passeret ud gennem den anden tunnel, vil have undergået en fuldstændig forbrænding til ikke forurenende carbondioxid og vand. Specielt skulle der være minimale mængder af carbonmonooxid, oxider af nitrogen, hydrocarboner eller partikler.

Andre forureninger forsvinder naturligvis ikke, selv om materialerne undergår en kor-10 rekt styret forbrænding. Især vil chlorforbindelser og oxider af svovl blive tilbage som uønskede forureninger. Tilstedeværelsen af disse komponenter vil indikere et behov for yderligere behandlingskomponenter for at fjerne dem.

Med sådanne undtagelser tager to efterbrændingstunneler en gasstrøm indeholdende forureninger og bringer den i en tilstand, der er acceptabel for omgivelserne. De kan 15 derfor finde anvendelse ikke alene til behandling af røggasser fra et hovedforbrændingskammer, men også fra andre kilder. Sådanne indbefatter kemiske processer eller andre forbrændingskamre. For at fungere effektivt, kan de to forbrændingskamre, når de virker som en røgbrænder, lægge visse begrænsninger på gasstrøm- men, som kommer ind i dem. F.eks. kan størrelsen af partiklerne, der indeholder brændbart stof, og hastighe-20 den af den indkomne gasstrøm være nødt til at holde sig under foreskrevne øvre grænser.

Efterforbrændingstunneleme kan, uanset den kilde, som anvendes, med fordel indeholde et dobbeltvægget overtryksrum på deres yderside. Den oxygenbefordrende indretning, der i almindelighed har form af blæsere, tvinger luft ind i disse overtryksrura. Dyserne, 25 som indfører luften i den første og den anden tunnel, er så forbundet med og modtager deres luft fra overtryksrummet. Luften, som passerer gennem overtryksrummene, vil da 9 DK 172931 B1 passende optage den varme, som passerer gennem tunnelens vægge. Således virker rummene som en slags dynamisk isolerende indretning, der forhindrer tab af væsentlig varme fra tunnelerne. Den indkomne luft har desuden en køleeffekt på tunnelvæggene og hjælper med til at forhindre deres ødelæggelse.

5 Dyserne kan indføre luften med en skæv vinkel i forhold til vandringsretningen for hovedgasstrømmen. Dette hjælper med til indføringen af luften og skaber den nødvendige turbulens for en effektiv blanding og forbrænding. Ved at tvinge luften gennem disse dyser med den vinkel, hjælper blæserne også med til at skabe en induceret træk, som holder gasserne i bevægelse gennem disse tunneler.

10 Forbrændingsanlægget kan omfatte yderligere styreorganer til at forhindre udviklingen af overdreven og eventuel ødelæggende varme i det tredje kammer. Temperatur over et acceptabelt indstillingspunkt kan bevirke, at brænderen i den første efterforbrændings-tunnel afbrydes. Ved tilstedeværelse af chlorforbindelser bør dette ikke ske. Varmen i det andet kammer er også nødvendig for at adskille chlor fra de hydrocarboner, hvortil 15 den er knyttet.

Alt for høje temperaturer i den anden efterforbrændingstunnel kan bevirke, at de oxygenbefordrende indretninger i hovedkammeret går over til en lavere indstilling. Dette sænker forbrændingshastigheden og reducerer temperaturen i hele systemet.

Ved forbrændingsanlæg med en automatisk lader, kan det indrettes således, at ekstremt 20 høje temperaturer i det tredje trin simpelt hen afbryder denne. Således kan yderligere affald ikke komme ind i anlægget og kan dermed ikke bidrage til yderligere uønsket varme på dette sted. Når temperaturen i det tredje trin igen falder under det øvre indstillingspunkt, vender alle disse processer, og anlægget fungerer som før.

10 DK 172931 B1

Konstruktionen af hovedforbrændingskammeret kan bidrage til at tilvejebringe en gasstrøm, som stiller mindre strenge krav til efterforbrændingstunnelleme. Den kan også resultere i det mest ønskede, nemlig et mindre askevolumen.

Som omtalt ovenfor giver et ovngulv betydelige fordele i forhold til en rist, når det 5 anvendes til at bære indkommende affald. For en god forbrænding skal luft eller anden oxygenholdig luftart imidlertid komme direkte ind i massen af brændende affald. Dette skal i hovedsagen ske fra neden for at sikre en rimelig blanding af oxygen med den brændende masse.

Tilvejebringelsen af en trindelt udformning af ovngulvet, gør det muligt at løse dette 10 problem let og effektivt. Placering af dyserne for den tilførte luft i de lodrette flader af trinnene hjælper med at forhindre, at affaldet kommer ind i eller tilstopper dyserne. Selv om affaldet således befinder sig direkte på gulvet, gør dyserne, der er placeret i de lodrette trinsider, det muligt at lede luft ind. Men disse dyser vender ikke opad og ind i affaldet, hvilket ville gøre det muligt for affaldet at komme ind i dyserne og stoppe 15 dem til.

Forbrændingskammeret kan bestå af fire ildfaste vægge, der er forbundet med hinanden.

Det første par vægge vender imod hinanden ligesom det andet par vægge. Og hvert par vægge er forbundet til det andet par vægge.

Et ildfast loft forbinder væggene og det ildfaste ovngulv er koblet til dem. Indfyringsåb-20 ningen findes i en af væggene, mens afgangen i almindelighed udgøres af en åbning i loftet.

De lodrette trinflader i ovngulvet har generelt en retning, som løber vinkelret på væggen med indfyringsåbningen, og således parallelt med de to vægge, som er forbundet til den.

I hovedsagen vandrette plane flader forbinder de tilstødende lodrette trinflader. Luftdy-25 seme strækker sig i hovedsagen over hele afstanden mellem vægparret indeholdende DK 172931 B1 il indfyringsåbningen og sidder i de lodrette trinflader. Luften passerer da gennem dyserne umiddelbart før den går ind i forbrændingskammeret.

Luft, som kommer ind gennem dyserne i hovedkammeret, kan naturligvis indeholde partikler fra det brændende affald. Dette gælder især den luft, som kommer ind gennem 5 dyserne i et ovngulv, der er placeret direkte under det brændende affald.

Som omtalt ovenfor har det med luft underforsynede kammer betydelige ulemper, som begrænser dets ønskværdighed. Hovedkammeret bør således generelt modtage mindst blot 10% af den støkiometriske luftmængde svarende til den dimensionerede varmemængde (BTU), som det vil kunne frembringe. At tvinge en stor del af denne Iuftmæng-10 de gennem dyserne i gulvet skaber fare for at medbringe og løfte partikelformet materiale fra affaldet. Disse partikler vil derefter kunne passere gennem afgangen fra forbrændingsanlægget som røgforurening.

En begrænsning af lufthastigheden, som passerer gennem dyserne, vil imidlertid reducere og måske forhindre medbringningen af partikelformet materiale med den indkoro-15 mende luft. Som en øvre grænse bør luften forlade disse dyser med en hastighed, der ikke er større end ca. 90 m per min. Fortrinsvis bør den bevæge sig langsommere end ca. 46 m per min. Disse hastigheder, som næppe kan opfattes med den menneskelige følesans, hjælper til at undgå medbringningen af partikelformet materiale fra det brændende affald.

20 En stor luftmængde skal passere gennem kammeret. Den langsomme hastighed af den luft medfører imidlertid et krav om et stort tværsnitsareal, hvorigennem denne luft kan passere umiddelbart før den kommer ind i hovedkammeret. Indretningen af et stort antal dyser med mere end minimale åbninger muliggør dette resultat.

Formen af hovedforbrændingskammeret kan også påvirke dets mulighed for på renlig 25 vis at håndtere det gasformige materiale, som er placeret og udviklet inde i kammeret.

« 12 DK 172931 B1 I lodrette tværsnitsplaner taget parallelt med dets vægge bør kammeret således udvise en i hovedsagen rektangulær form. Denne samlede konstruktion indbefatter brugen af amegulvet med rækker af trin, der løber vinkelret på væggen med indfyringsåbningen.

Den rektangulære form forhindrer udviklingen af høje gashastigheder, som optræder i 5 de snævre områder af andre konfigurationer. Især i tilfælde af cirkulære tværsnit udgør toppen og bunden af kammeret små og afgrænsede områder. Gasserne, som passerer gennem disse områder, opnår store hastigheder, som kan løfte uønskede mængder og typer af partikler.

I forhold dl den forudbestemte gennemsnitlige varmemængde i termiske enheder (BTU), 10 hvortil hovedkammeret er konstrueret, skal det have en relativ lav profil. Det skal endvidere have en aflang konfiguradon, som strækker sig fra væggen med indfyringsåbningen hen imod afgangen. Dette gør det muligt for affaldet i kammeret at brænde roligt.

Længden af væggen med indfyringsåbningen og dens modpart på den anden side af forbrændingsanlægget bør omtrent være lig med anlæggets højde. Forholdet mellem 15 disse to tal bør ligge inden for ca. 1:0,9 til 1:1,1. Afstanden mellem væggen med ind-fyringsåbningen og dens modpart bør kraftigt overskride begge disse tal. Specifikt bør forholdet mellem denne afstand og længden eller højden af væggen med indfyringsåbningen ligge inden for området ca. 2:1 til 3,5:1.

Kammeret bør endvidere have et passende areal og rumfang for den forbrænding, som 20 skal finde sted. Derved undgår man de høje gashastigheder, som ledsager forbrændingen, hvis den foregår på et mere begrænset område. For støkiometrisk luft bør hoved-kammeret have et tilstrækkeligt horisontalt areal således, at forholdet mellem dets dimensionerede forbrændingskapacitet og dets areal ligger inden for området på ca. 851741 til 1533130 J/m2h. Forholdet mellem den dimensionerede kapacitet og dets rumfang bør 25 i almindelighed ligge inden for området på ca. 260812 til 558882 J/m3h. 1 tilfælde af i 13 DK 172931 B1 affald uden en væsentlig mængde pigmentmateriale, bør det sidstnævnte forhold ligge inden for området på ca. 372591 og 558883 J/m5h.

Forbrændingen i hovedkammeret frembringer naturligvis varme. Fjerner man den størst mulige varmemængde fra hovedkammeret, vil dette imidlertid på ødelæggende måde 5 påvirke forbrændingsprocessen. Det ville kræve ekstra tilførsler af brændstof for at opnå den korrekte behandling af forbrændingsprodukterne med en hvilken som helst efterfølgende forbrændingsenhed. Det kan endvidere sænke temperaturen til et punkt, hvor kemisk bundne atomer såsom chlor ikke kan skilles fra hydrocarboner.

Hovedkammeret har imidlertid nogen overskudsvarme, som kan genvindes på den 10 sædvanlige måde. Typisk kan dette ske ved at lede et varmevekslermedium gennem et rør i eller i berøring med hoved forbrændingskammeret for at opfange strålevarme.

Forbrændingsgasserne, som passerer gennem efterforbrændingsenheden, kræver imidlertid al den varme de har såvel som yderligere varme fra en brænder. Der bør således ikke ske en varme genvinding inde i efterforbrændingsenheden. Faktisk bør efterforbræn-15 dingsenheden typisk være isoleret for at forhindre, at der undslipper varme af betydning, og for at undgå at der sker et svigt i de processer, som foregår der.

Efter at have passeret gennem efterforbrændingsenheden, vil gasserne, som nu er fuldstændig forbrændte, have en betydelig varme, som de kan stille til rådighed for andre nyttige formål. Ledes disse fuldstændigt forbrændte gasarter gennem en vannegen-20 vindingsenhed, effektueres opfangningen af denne energi.

Hovedkammeret danner således tilstrækkelig varme til at tillade, at der genvindes nogen energi. Gasserne i efterforbrændingsenheden bør imidlertid beholde i hovedsagen al deres varme og kræver i almindelighed yderligere varme fra brænderen for at nedbryde forskellige forurenende komponenter. Efter at have passeret efterforbrændingsenheden, 25 kan en betydelig yderligere varmegenvinding imidlertid forekomme.

14 DK 172931 B1

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvori er vist udførelsesform ifølge opfindelsen fig. 1 viser en forbrændingsovn, der anvender tre forbrændingstrin, fig. 2 forbrændingsovnen i fig. I set fra oven, 5 fig. 3 forbrændingsovnen i fig. 1 set fra venstre i fig. 1, fig. 4 et snit langs linien 4-4 i fig. 1, fig. 5 et snit gennem indfyringslugen langs linien 5-5 i fig. I, fig. 6 et snit gennem det tredje forbrændingstrin langs linien 6-6 i fig. 1, ] i fig. 7 et snit gennem alle tre forbrændingstrin langs linien 7-7 i fig. 2, 10 fig. 8 et snit gennem forbrændingsovnens andet trin langs linien 8-8 i fig. I, fig. 9 et blokdiagram af et styrekredsløb til forbrændingsovnen i fig. 1 - 8, fig. 10-13 et diagram af et elektrisk kredsløb, som kan udføre styrefunktionen beskrevet i fig. 9, fig. 14 en forbrændingskedel med to separate varmegenvindingsfaciliteter, set i iso-15 metrisk afbildning, fig. 15 forbrændingsovnen i fig. 14 set fra oven, 11 »''i ra 19 'T9

TI

15 DK 172931 B1 fig. 16 det første og det andet forbrændingstrin i forbrændingsovnen fig. 14 set fra siden, fig. 17 det første, andet og tredje forbrændingstrin af forbrændingsovnen fig. 14 set fra den ene ende, 5 fig. 18 et snit gennem varmevekslerkedlen langs linien 18-18 på forbrændingsovnen fig.

14, fig. 19 et snit gennem hovedforbrændingskammeret (trin I) af forbrændingsovnkedlen fig. 14 set fra siden, fig. 20 et snit gennem hovedforbrændingskammeret langs linien 20-20 i fig. 19, 10 fig. 21a og 21b et diagram, der viser funktionen af forbrændingsovnkedlen fig. 14-20, fig. 22a til 22h rutediagrammer for anlæggets funktion ved anvendelse af en programmerbar styring af forbrændingsanlægget fig. 14-20.

Forbrændingsovnen, der i sin helhed er betegnet med 30 i fig. 1, omfatter for det første en adgangsdør 31 for portionsvis tilførsel af affald til hovedforbrændingskammeret 32.

15 Dette kammer udgør det første trin af forbrændingsovnen.

Hjælpebrændeme 37 anvender et hjælpebrændstof, såsom gas eller olie til at antænde affald placeret i forbrændingskammeret 32. Det hjælper også med til at opretholde temperatumiveauet i kammeret 32, hvis det skulle begynde at falde på grund af fiigtig-hedsindholdet i affaldet. Brænderne 37 modtager deres luft fra det andet trins luftrum ; 20 omtalt neden igennem en luftkanal 40.

16 DK 172931 B1

Hovedforbrændingskammeret 32 har både underfyringsluftdyser 38 og overfynngsluftdy-ser 39. Disse leverer den oxygen, som er nødvendigt for at holde forbrændingen af affaldet i gang. For at få luft ind i hovedforbrændingskammeret driver en motor 42 en blæser 43, som tvinger luft ind i rummet 40 og til dyserne 38 og 39. Endelig måler 5 følereme 44 temperaturen i hovedforbrændingskammeret 32.

Forbrændingsprodukterne fra hovedforbrændingskammeret 32 passerer gennem åbningen 45, se fig. 4, og derefter ind i det andet trin 46 i forbrændingssystemet. For at opretholde passende forbrændingsbetingelser, indbefatter det andet trin 46 en brænder 49, der i fig. 3 er vist som en gasbrænder. Endvidere tilvejebringer strålerorene 50 sekundær 10 forbrændingsluft fra en blæser 51, som trækkes af motoren 52. Blæseren 51 frembringer en stærkere og større luftstråle igennem den store dyse 53 over brænderen 49. Loftet i det andet trin 46 bliver særlig varmt. Luften fra den forstørrede dyse 53 køler det ned til en acceptabel ikke destruktiv temperatur. Det andet trin 46 indbefatter også en temperaturføler 54.

15 Fra det andet trin 46 passerer produkterne af den endnu ufuldstændige forbrænding igennem åbningen 55 og bevæger sig i horisontal retning ind i en første sektion 56 i det tredje forbrændingstrin vist Fig. 6. Den første sektion 56 i det tredje trin befinder sig i det samme horisontale niveau som det andet trin 46. Gasarterne vil på grund af deres varme stige op over væggen 57 og ind i det øvre forbrændingsrum 58 i det tredje trin.

20 Det øvre rum 58 ligger oven på det andet forbrændingstrin 46.

For at komme ud fra det øverste (tredje) forbrændingsrum 58 må gasarterne passere neden under den cylindriske barriere 62 i Fig. 7. Denne noget vanskeliggjorte vej for gasserne forøger således den tid, de opholder sig i det øvre forbrændingskammer 58 på det tredje trin. Strålerørene 64 i fig. 6 tilvejebringer ekstra luft til forbrændingsgasserne 25 i det øverste kammer 58. Luften kommer ind i kammeret 58 i en tangentiel retning for at skabe en cyklonagtig blanding med gasarterne. Luften til strålerørene 64 passerer først i 17 DK 172931 B1 gennem rummet 65, som ses i fig. 2 og 3 og forsynes fra blæseren 66, som drives af motoren 67.

På grund af træk fra skorstenen passerer forbrændingsgasserne eventuelt neden under barrieren eller skærmen 62 og ind i skorstenen 68, se fig. 6. Der tilfører strålerøret 69 5 den sidste luft som er nødvendig for en fuldstændig forbrænding. Luften fra strålerøret 69 tjener også til afkøling af det metalliske lag 70 på skorstenen 68. Føleren 73, se fig.

I og 2, måler temperaturen af gasarterne i skorstenen 68. Strålerøret 69 modtager sin luft fra blæseren 51, som ligeledes tilvejebringer luften til strålerørene 50 og dysen 53 i det andet trin 46.

10 Hvis affaldsmængden i hovedaffaldskammeret 32 falder under den beregnede mængde, kan kammerets temperatur blive uacceptabelt lavt. Under disse betingelser ville en reduceret størrelse af åbningen 45 kunne holde tilstrækkelig meget varme i hovedkammeret 32, således at temperaturen kan holdes på et acceptabelt niveau. Følgelig dækker laget 30 eller spjældet 75 over åbningen 45 som vist i fig. 7. Med en utilstrækkelig 15 affaldsmængde i kammeret 32 kan spjældet 75 føres ben over åbningen 45, således at den lukkes i den udstrækning det er nødvendigt for at opretholde en passende tempera-tumiveau i hovedkammeret 32. Når yderligere affald kommer ind i hovedkammeret 32, kan spjældet 75 skubbes væk fra åbningen 45. Betjeningen af spjældet 75 kan styres automatisk såvel som manuelt.

20 Stangen 76 står i forbindelse med spjældet 75 og passerer gennem kammervæggen 77 til de ydre omgivelser. Derfra kan en operatør betjene stangen 76 og dermed forskyde spjældet 75.

I fig. 5 er indfyringslugen 31 til hovedkammeret 32 vist i sin lukkede stilling med fuldt optrukne linier og i sin åbne stilling med stiplede linier. Døren 31 har en ildfast belæg-25 ning 76b. Den bliver således en del af det isolerede ovnlegeme, når den er lukket.

18 DK 172931 B1 Døren 31 er hængslet ved punkterne 77 og 78 for at sikre dens rette lejring og en god tætning af ovnen, når døren er lukket. Konsoller 79 fastgør det andet hængselsled 78 til hovedkammeret 32.

I hovedkammeret 32, se fig. 4, vil det findelte gods, der tilvejebringes ved forbrændin-5 gen, have en lille opadrettet hastighed. Dette har til formål at undgå, at partikler fra forbrændingskammeret løftes op og eventuelt føres ud ti1 omgivelserne. For at opnå dette resultat har kammeret en geometri og en sådan størrelse, at gasarterne, som passerer igennem det, når de opvarmes, har en samlet hastighed, der er mindre en to fod pr. sekund, dvs. mindre end ca. 60 cm/sek. I det ideelle tilfælde skulle Iøftehastigheden 10 holdes under 1 fod pr. sek. dvs. under 30 cm/sek. Med andre ord bevæger gasarterne sig ved deres driftstemperatur ikke hurtigere end denne øvre grænse. Der er taget hensyn til det faktum, at en gasart, når den opvarmes, udvider sig og skaber sin egen hastighed, når den forlader et afgrænset område. Løftehastigheden er defineret som den vertikale hastighed af gasarterne i hovedforbrændingskammeret ved deres driftstemperatur.

15 For at undgå at forøge den vertikale hastighed af gasarterne indfører underfyringsdyserne 38 og overføringsdyseme 39 deres luft horisontalt ind i kammeret 32. Endvidere indfører dyserne 38 og 39 kun et lille rumfang gas, selv om luften bevæger sig gennem dyserne 38 og 39 med høj hastighed. Dette nedsætter middel-løftehastigheden igennem hele kammeret 32. Indførelsen af luft gennem dyserne 38 og 39 indfører således ikke en 20 væsentlig vertikal bevægelseskomponent i kammeret 32.

Begrænsning af den totale luftmængde, som indføres i kammeret 32, styrer desuden det vertikale løft i det kammer. Tætning af kammeret 32 og tilvejebringelse af luft alene gennem dyserne 38, 39 og brænderhovedeme 37 bevirker dette resultat. Endvidere skal temperaturen af hovedkammeret 32 være under temmelig streng kontrol. Temperaturen 25 skal holdes tilstrækkelig høj til at afbrænde det faste carbon i affaldet. Dette repræsenterer det carbon, som ikke umiddelbart fordamper fra affaldet i kammeret. En afbrænding af det faste carbon kræver typisk en temperatur på mindst ca. 1400 °F = 760eC.

j j 19 DK 172931 B1

Det kræver også en tilstrækkelig opholdstid i den brændende masse for at luft og trækul kan kombinere og undergå forbrænding.

På den anden side, hvis temperaturen bliver alt for høj, vil gasarterne forlade det indelukkede kammer med en uacceptabel høj hastighed. Endvidere vil den alt for høje tem-5 peratur frigøre træge materialer i det brændbare affald, som f.eks. zinkoxider og andre fyldmaterialer. Zinkoxid, et af de mere almindelige fyldmaterialer, der anvendes til belægninger og at gøre banesubstrater matte, fordamper ved ca. I500eF = 816°C.

Andre sådanne materialer fordamper sædvanligvis ved højere temperaturer. Følgelig bør temperaturen i hovedkammeret 32 holdes i området fra ca. 1400° til 1500eF = ca. 760° 10 til 816DC.

For at medvirke til at opretholde den rette temperatur, modtager kammeret 32 en luftmængde, der er lig med den støkiometriske mængde af den beregnede Btu grad for ovnen plus eller minus 10%. Hvis mere end denne mængde kommer ind i kammeret, accelereres brændingen og ovnens gennemsnitstemperatur kan stige drastisk.

15 Tilføres endnu mere luft kan der fremkaldes en afkølingsvirkning. Denne vil reducere temperaturen endog under 1400 til 1500°F svarende til 760 til 816Ό. På dette punkt vil den store mængde af indført luft naturligvis forøge den vertikale hastighed af gasarterne langt ud over den ønskede ovre grænse på 2 fod pr. sek. svarende til ca. 60 cm pr. sek.

En utilstrækkelig luftmængde frembringer en tilstand, som er kendt som "starved air" 20 forbrænding, dvs. en ufuldstændig forbrænding. Dette medfører en utilstrækkelig temperatur i forbrændingskammeret.

Endvidere viser starved air-metoden andre ulemper. For det første danner den carbon-monooxid i stedet for carbondioxid. Denne farlige gasart kan slippe ud i omgivelserne fra hovedkammeret. Følgelig er denne form for forbrændingskammer ikke egnet til 25 lukkede bygninger.

20 DK 172931 B1

Endvidere kræver starved air-processen en tilbageholdelse af størstedelen af varmen, som den frembringer, for at flygtiggøre brændbart materiale, som senere kan afbrændes fuldstændigt.

I overensstemmelse hermed har starved air kammeret sædvanligvis en lille åbning ved 5 dets udgangsport for at tilbageholde varmen i hovedkammeret. Det har typisk en frigørelsesgrad så høj som 20.000 Btu pr. kvadrat tomme af arealet ved frigørelsesporten.

Denne lille åbning tilbageholder store dele af de flygtiggjorte gasarter inden for kammeret og kan skabe et positivt tryk på indersiden. Når en adgangsport til kammeret åbnes, kan det interne tryk tvinge carbonmonooxidet som brændende gasser ud af kam-10 meret igennem porten.

Til sammenligning har udgangsporten 45 fra hovedkammeret 32 en konstrueret frigørelsesgrad på ca. 15.000 Btu pr. kvadrat = 2.500 Btu pr. kvadratem. Del medfører, at hovedkammeret har et svagt negativt partialtryk sammenlignet med omgivelserne og derved undgår man, at gasarterne tvinges ind i rummet, hvor hovedkammeret er indret-15 let. Indførelsen af en støkiometrisk mængde af luft medfører endvidere dannelsen af carbondioxid i modsætning til carbonmonooxid.

Et højt fugtighedsindhold i affaldet eller andre faktorer kunne medføre, at temperaturen i kammeret 32 falder under de ønskede 1400°F = 760°C. For at undgå denne tilstand kan brænderne 37 anvende gas eller olie for at forøge temperaturen i hovedkammeret 20 32 til det ønskede niveau.

De 1400° til 1500eF = 760° til 816°C nævnt ovenfor svarer til middeltemperaturen i kammeret 32. Den brændbare masse kan have en aktuel brandtemperatur, som ligger over eller under middel-temperatur. Ved imidlertid at anvende en stor brændende masse i modsætning dl at indføre små materialestumper, vil størstedelen af affaldet, mens det 25 brænder, opnå middel forbrændingstemperatur.

21 DK 172931 B1

Kort sagt, opnås der to resultater ved at indføre en støkiometrisk luftmængde svarende til den konstruerede kapacitet af bovedkammeret 32. For det første sikrer det afbrænding af alt fast carbon. Anvendelsen af mindre end den støkiometriske luftmængde ville ikke tilvejebringe tilstrækkelig oxygen til afbrænding af det faste carbon.

5 Endvidere kunne størstedelen af det faste carbon ikke blive flygtiggjort til trods for det hævede temperatumiveau i hovedkammeret. Følgelig ville en markant del af det faste carbon forblive uforbrændt og i høj grad forøge mængden af den resulterende aske.

For det andet, som nævnt ovenfor, tillader den støkiometriske luftmængde, at størstedelen af materialet i hovedkammeret 32 forbrændes. Et "starved-air"-system medfører, at 10 materialet i affaldet flygtig gøres. Rumfanget af dette flygtiggjorte materiale forøger den totale mængde af gasser i hovedkammeret. Bevægelsen af dette større gasvolumen skaber en større løftehastighed i hovedkammeret. En tilvejebringelse af en støkiometrisk luftmængde søger at undgå, at der frembringes flygtige hydrocarboner og at formindske løftehastigheden af gasarterne i hovedkammeret 32. Dette hjælper med til at undgå, at 15 partikler rives med ud fra hovedkammeret og ud i omgivelserne.

Det samlede rumgang af hovedkammeret 32 påvirker også temperaturen af den forbrænding, der sker i dets indre. Kammeret 32 bør således have et tilstrækkeligt rumfang til at undgå, at dets beregnede varmeproduktion overskrider ca. 12.000 BTU pr. kubikfod pr. time svarende til ca. 0,4 BTU pr. kubikcm. pr. time. Generelt bør varmeproduktio-20 nen ligge i området fra ca. 10.000 til 15.000 BTU pr. kubikfod pr. time * ca. 0,3 til 0,3 BTU /cm /time. En nedsættelse af rumfanget og dermed en forøgelse af værdien af dette tal vil medføre, at temperaturen i hovedkamraeret stiger ud over den ønskede grænse.

Særlige omstændigheder kan begrunde eller endda diktere en afvigelse af det angivne 25 rumfang af forbrændingsovnen i forhold til dens varmeproduktion. Ved materialer med malerprodukter bør temperaturen f.eks. holdes lavere for at undgå en fordampning af 22 DK 172931 B1 det pigmentmateriale, det indeholder, og som senere kan kondensere på køligere dele af systemet. I dette tilfælde bør hovedkammeret have et så stort rumfang, at varmeproduktionen holdes på omkring 7.500 Btu/cm /time = ca. 0,25 Btu/cm /time.

Det vandrette areal af hovedkammeret har en direkte virkning på løftehastigheden af 5 gasarterne i hovedkammeret.

Den følgende formel giver hastigheden af gasarten i hovedkammeret 32: v = Q/A (I) hvor v er gashastigheden i hovedkammeret, Q er luftmængden, som indføres i 10 hovedkammeret, og A er arealet af hovedkammeret.

Ombyttes i denne formel fås: A = Q/v (Π)

Som nævnt ovenfor bør hastigheden v i det ideelle tilfælde andrage ca. 1 fod pr. sekund 15 = ca. 30 cm pr. sek. Den indførte luftmængde Q skal støkiometrisk forbrænde indholdet indenfor. For at få et tal for den nødvendige luftmængde, Q må man have kendskab til mængden af affald, som er indført i forbrændingsovnen og Btu-indholdet pr. kg af dette affald.

For et typisk kommunalt anlæg skal ovnen afbrænde ca. 40.000.000 BTU/time. Som en 20 almindelig accepteret tilnærmelse fås i kubikfod den luftmængde pr. time, som skal anvendes af ovnen ved at dividere dette Btu-tal med 100.1 dette eksempel vil afbrænding af affaldet kræve 400.000 kubikfod luft pr. time = ca. 11320 m3/time. Divideres dette tal med 3.600 fås et behov på 111 kubikfod luft pr. sek. =315 m3/sek.

Ί 23 DK 172931 B1

Dette svarer imidlertid til luftmængden under standardforhold. Ved den forhøjede temperatur på ca. 1400°F - 760°C og under antagelse af en ideel luftart, vil rumfanget forøges med en faktor på 3,57. Ved forbrændingstemperaturen modtager kammeret derfor 396 kubikfod luft = 11,2 nrVsek. Ifølge (2) ovenfor skal ovnen have et areal på 5 ca. 396 kvadratfod = 36,7 m2.

Ved anvendelse af de foregående beregninger fås, al arealet af hovedkammeret 32 bør være tilstrækkelig stort til at udelukke, at dets beregnede Btu-kapacitet i større omfang overskrider 100.000 BTU/kvadratfod/time = 1.136.000 KJ/m2/time. Løseligt skal det ligge i området fra 75.000 til 125.000 BTU/sq.ft.h = 850000 - 1400000 KJ/m2 time.

10 I det andet kammer 46 modtager forbrændingsprodukter fra hovedkammeret 32 et overskud af luft. Dette forsyner de brændbare materialer med tilstrækkelig oxygen til at sikre deres fuldstændige forbrænding. Som nævnt ovenfor modtager affaldet i hovedkammeret en støkiometrisk mængde oxygen. Ikke desto mindre medfører utilstrækkelig blanding mellem affaldet og oxygen en ufuldstændig forbrænding. Den yderligere luft, som 15 indføres i det andet trin 46 garanterer en passende forsyning til at fuldende forbrændingsprocessen.

Den yderligere luft kommer ind på det andet trin 46 igennem dyser 50. Som vist i fig.

8 indfører dyserne 50 luften i en vinkel på 45® i forhold til gasarternes bane, som angivet med pilen 82 i fig. 8. Dette hjælper med at bevæge forbrændingsprodukterne igen-20 nem det andet trin 46. Den vinkel hvormed strømmen af luft fra dyserne 50 kommer ind i kammeret 46, medvirker endvidere til at danne turbulens og blande luften med forbrændingsgasserne for at fuldende forbrændingen.

Mængden af det forbrændte flygtige gasformige materiale, som kommer ind i det andet kammer 46, afhænger af de øjeblikkelige reaktioner, som finder sted i hovedkammeret 25 32. På et givet tidspunkt efter indførelsen af affald af en særlig type, kan der optræde 24 DK 172931 B1 en bølge af flygtige gasarter, som passerer gennem det andet kammer 46. Denne bølge kræver en ekstra tilførsel af oxygen fra dyserne 50 for at sikre fuldstændig forbrænding.

Temperaturføleren 54 kontrollerer både luftdyseme 50 og brænderen 49. Efter at det andet trin 46 først har opnået sin arbejdstemperatur på ca. I500°F = ca. 8l6eC, viser 5 føleren 54 temperaturen af forbrændingsprodukterne, som passerer igennem. En temperaturstigning over en anden eller øvre forud indstillet grænse, sædvanligvis 1600°F = ca. 870°C, angiver en forbrænding af en større mængde af flygtigt gasformet materiale inden for det andet trin 46. Det andet trin 46 skal derfor modtage yderligere luft for at brænde med den større mængde af flygtigt materiale. Endvidere vil den indførte luft 10 ved den kølige omgivende temperatur uden for affaldsforbrænderen nedkøle det andet trin fra dets overtemperatur.

For at udføre dette, kobler føleren 54 i fig. 1 til reguleringsmotoren 50, som med en stang 91 er forbundet til rotorbladene 92 på blæseren 51. Den stigende temperatur, sora detekteres af føleren 54, bevirker, at bladene 92 åbner og tillader, at mere luft passerer 15 gennem blæseren 51. Denne luft går derfor gennem dyserne 50 og ind i del andet kammer 46.

Føleren 54 kobler også dl brænderen 49. Brænderen 49 opretholder en dlstrækkelig høj temperatur i det andet trin 46 for at sikre forbrænding af alle flygdge produkter.

Når det andet trin 46 når den først indsdllede temperatur på ca. 1500T = 816°C har 20 det ikke længere behov for al den varme, som brænderen 49 kan tilføre. Følgelig har brænderen 49 en ventil, som endeligt styres af føleren 54. Denne ventil skruer ned for brænderen 49 for at forhindre, at temperaturen i det andet trin stiger unødvendigt, og at der spildes ekstra brændstof.

Når temperaturen, som måles af føleren 54, falder ned under det øvre forud indstillede 25 niveau på 1600°F = 870°C, er mængden af flygtige gasarter, som passerer det andet i

J

1 - 25 DK 172931 B1 trin 46, faldet. Følgelig lukker følere 54 bladene 92 for at sende mindre luft ind i det andet trin 46. Den mindre luftmængde har en mindre afkølingsvirkning på indholdet i det andet trin 46. Den mindre mængde af flygtige materiale har stadig tilstrækkelig oxygen til at fuldende forbrændingen.

5 Temperatursænkningen i det andet trin 46 kan kræve yderligere varme fra brænderen 49.

Brænderen 49 skulle faktisk tilvejebringe tilstrækkelig varme for at holde det andet trin 46 på den først indstillede temperatur på 1500eF = 816eC. Den resulterende temperatur bevirker en passende forbrænding af det flygtige materiale i det andet trin.

På lignende måde detekterer varmeføleme 44 temperaturen i hovedkammeret 32. Når 10 kammeret 32 indeholder utilstrækkeligt affald til at holde den ønskede temperatur på 1400DF * 760°C forøger sensorerne 44 mængden af brændstof, som tilføres brænderne 37. Den yderligere varme, som frembringes af brænderne 37, bringer temperaturen i hovedkammeret 32 op på det ønskede niveau.

Hvis temperaturen i kammeret 32 stiger ud over de ønskede 1400°F = 760"C skruer 15 følerne 44 ned for brænderne 37. Dette forhindrer opbygningen af overskydende varme i kammeret 32.

Gasarterne, som forlader udgangen 55 i det andet trin 46 må følge en vanskelig vej, indtil de kommer ind i hovedskorstenen 68. Endvidere har disse gasarter kun et meget lille rum under afskærmningen 62, hvorigennem de passerer for at nå hovedskorstenen 20 68. Dette lille rum tilbageholder gasarterne i det tredje kammer 58 og fungerer således som en bremsning af gassernes fremdrift gennem systemet.

Denne modstand imod gassernes fremdrift forøger følgelig deres opholdstid i systemet.

Den skaber også en større turbulens og blanding af den indførte luft med forbrændingsgasserne i det andet kammer 46. Den længere opholdstid tillader endvidere forbrændin-25 gen af små partikler såvel som af dampe og røggasser. Tilbageholdelsen af gasarterne 26 DK 172931 B1 hjælper også med til at holde det andet trin 46 inden for det ønskede temperaturområde uden at forøge anvendelsen af ekstra brændstoffer igennem brænderen 49.

Gasarterne i det tredje trin 58 modtager luft fra to kilder, for det første cirkulerende luft tilvejebragt af den øvre blæser 66, som drives af motoren 67 og trænger igennem dyser-5 ne 64. Denne luft bevirker også en vis blanding, som bidrager til en mere fuldstændig forbrænding. Endvidere vil den frembragte cykloniske hvirveldannelse forøge gassernes opholdstid på det tredje trin.

Den termiske føler 73 styrer/regulerer den luftmængde, som indføres af blæseren 66 gennem strålerørene 64 i fig. 6. Det tredje kammer 58 modtager altid nogen luft fra 10 dyserne 64. En forøgelse af den temperatur, som detekteres af føleren 73 angiver imidlertid, at en større mængde af flygtigt materiale er fremkommet i kammeret 58. Dette materiale bidrager naturligvis til den detekterede varme. Dette ekstra flygtige materiale kræver ekstra luft. Følgelig vil regulatoren ved temperaturer over en nedre værdi, som kan indstilles på omkring 1750DF svarende til ca. 954°C bevirke, at en blænde 94 på 15 blæseren 66 i fig. 2 åbner yderligere. Dette gør det muligt for blæseren 66 at levere en større luftmængde end den gør ved den første værdi på 1750°F (954eC).

En motor 95 styrer irisen 94, og denne motor har en reaktionstid på mellem 13 og 20 sek. Dette tillader en langsom gradvis justering af den luftmængde, som indføres i det tredje kammer 58. I løbet af denne reaktionstid vil temperaturen inden for det tredje 20 kammer have tendens til at vende sig imod sin tidligere tendens og dermed vise et mindre behov for ændring af den indførte luftmængde. I overensstemmelse hermed reagerer irisen 94 tilstrækkelig langsom til at tillade gradvise ændringer i stedet for at springe mellem to forskellige værdier. I løbet af 13 - 20 sek. viser den dog tilstrækkelig hastighed til at tillade indførelsen af tilstrækkelig med luft til at undgå udvikling af røg i det 25 tredje kammer 58.

! 27 DK 172931 B1 Føleren 73 styrer også blæsermotoren 42 til hovedkammeret 32. En temperatur i det tredje kammer 58 over det nedre indstillingspunkt på 1750° = 954°C angiver en ekstraordinær forbrændingsgrad, i hovedkammeret 32. Det affald, som forårsager den høje temperatur, er allerede kommet ind i hovedkammeret 32. Følgelig kan temperaturen der 5 ikke sænkes ved at fjerne noget affald. Hvis man imidlertid sænker den luftmængde, som indføres igennem dyserne 39, forsinkes forbrændingen i hovedkammeret 32. Den sidste effekt opretholder temperaturen i det tredje kammer 58 under det ønskede indstillingspunkt på 1850 F° = 1010eC.

Når temperaturen ved føleren 73 falder under det nedre indstillingspunkt på 1750°F 10 = 954°C sker det modsatte. Følgelig frembringer luftdyseme 64 den mindre luftmængde til det sidste forbrændingstrin 58. Og blæseren 42 indfører den større eller normale luftmængde gennem dyserne 39 til hovedkammeret 32.

Hvis temperaturen i det tredje trin overstiger dens øvre indstillingspunkt på 1850°F = 1010°C, modtager dette trin for meget varme fra det andet trin. I dette tilfælde behøver 15 hverken det andet eller det tredie trin selv den lille varmemængde, som frembringes af brænderen 49 ved dennes minimumsindstilling. Brænderen 49 kan imidlertid ikke arbejde med mindre end et vist minimum af brændstof, som passerer igennem den. Når føleren 73 i del tredje trin måler, at temperaturen er kommet op over dens øvre indstillingspunkt, afbrydes brænderen 49 fuldstændig. Skulle føleren 73 derefter detektere, at temperaturen 20 på det tredje trin 58 er faldet under 1850°F = 1010°C, åbner ventilen til brænderen 49 og dens vågeblus antænder brændstoffet.

Luften til den ekstra tredje-trins-dyse 69 kommer fra anden-trins-blæseren 51. Dysen 69 leverer luft med en let opadrettet og roterende retning omkring den cylindriske skærm 62.

Delte holder skærmen 62 afkølet og under sit destruktionspunkt. På samme tid, hjælper 25 dysen 69 til at frembringe et forstærket opad rettet træk gennem hovedskorstenen 67.

Dermed er det unødvendigt med en høj skorsten til det tredje kammer.

28 DK 172931 B1 Når der er trykket på startknappen 101, se fig. 9, indstiller ventilen til brænderen 49 sig i sin maksimalt åbne tilstand som angivet i blok 102. Motorene 42, 52 og 67 til blæserne henholdsvis 43, 51 og 66 trækker maksimalt som vist med blokkene 103, 104 og 105. Modulatormotorene indstiller også iriserne på blæserne til deres minimumsindstilling som 5 angivet i blokkene 106, 107, 108. Kontrolpanelet tilsluttes elektrisk som angivet med blokken 109. Dette omfatter instrumenter, relæer og styringer i panelet.

Alle forbrændingszoneme modtager derefter en luftudrensning fra blæserne, før antændelsen begynder. Som angivet af blok 110, kan antændelse først ske efter, at luftrensningstimeren har opretholdt rensningen i en tilstrækkelig lang tidsperiode.

10 Ved blok 111 antændes vågeblusset til brænderen 49. Flammedetektoren afprøver, om dette vågeblus er blevet tændt. Hvis ikke, forhindrer den, at systemet fortsætter, som angivet af blok 112.

Hvis fiammedetektoren imidlertid afslører ild ved blok 113, åbner en motordrevet gasventil til brænderen 49, som angivet af blok 114.1 begyndelsen opvarmer brænderen 49 det 15 andet trin 46 til en acceptabel temperatur, før noget affald kommer ind i hovedkammeret 32. Termoelementet 54 i blok 115 måler temperaturen af det andet trin 46. Især angiver den ved blok 116, hvornår det andet kammer 46 har nået sit første indstillingspunkt, således at systemet kan gå videre frem.

På dette punkt går den modulerede gasventil i brænderen 49 ned på sin minimumsstilling 20 for at spare brændstof, som angivet i blok 117. Endvidere tændes vågeblussene til hoved-kammerets brænder 37, som angivet i blok 118. Hvis disse virkelig tændes, vil detektorer i blok 119 tillade de respektive gasventiler at åbne ved blok 120 for at opvarme hoved-kammeret 32.

29 DK 172931 B1

Termoelementerne 44 måler temperaturstigningen i hovedkammeret 32, som angivet i blok 121. Brænderne 37 fortsætter på deres maksimale styrke, inddi hovedkammeret har nået sin indsullingstemperatur på 1400°F = 760eC ved blok 122.

Ved 760°C slukker brænderne 37 i hovedkammeret, som angivet i blokkene 123.

5 Temperaturen i hovedkammeret kunne naturligvis følgelig falde ned under indstillings-punktet. Skulle dette ske vil on-off-ventileme tillade brænderne 37 at tænde igen og tilvejebringe yderligere varme. De dobbelte pile 124 angiver et kontinuert mellemspil mellem målingerne, som sker i hovedkammeret af termoelementerne, der vist med blok 121, og indstillingerne af hovedkammerets brændere 37 angivet af blokkene 123. Når 10 hovedkammeret 32 modtager affald, frembringer forbrænding af dette materiale typisk tilstrækkelig varme til at holde hovedkammeret over dets indstillingspunkt. Med brændende affald indenfor, vil det kun sjældent have brug for brænderne 37.

Som angivet oven for under startoperationen, bringer det andet trins føler 54 det andet trins pyrokontrol op til dets første indsullingstemperatur, som angivet af blok 116. Dette 15 placerer den modulerende butterfly-ventil til gasbrænderen 49 ved dens minimumsindstilling vist i blok 117. Termoelementet til andet trin ved blok 115, kan også bringe pyrokon-trollen under dens første indstillingspunkt ved blok 125. Dette medfører, at anden-trins-gasbrænder 49 vender tilbage til sin maksimale indstilling ved blok 102.

Når hovedkammeret 32 indeholder brændende affald, vil den temperatur, som måles af 20 det andet trins termoelement 54, fortsætte med at stige. Som vist ved blok 126, kan det andet trins pyrokontrol ler eventuelt overskride dets andet indstillingspunkt. Dette medfører, at modulatormotoren 90 til det andet trins blæser 51 går over til sin maksimale luftindstilling, som angivet ved blok 127. Mere luft kommer da ind i det andet trin 46 for at opnå forbrænding af de flygtige stoffer, som har nået den del af forbrændingsanlægget 25 fra det første trin 32.

30 DK 172931 B1

Det andet trins pyrokontroller kan imidlertid - på visse tider - mærke, ved blokken 128, at temperaturen i det andet trin er faldet under dets anden eller øvre indstillingspunkt.

Dette medfører, at modulatormotoren til luften på det andet trin går til sin minimale indstilling, som angivet ved blok 106.

5 Termoelementet 54 kan derefter føle, at ved blokken 115 falder temperaturen over eller under den øvrige indstillingstemperatur for det andet trins pyrokontrol ved blokken 126 og 128 henholdsvis. Dette medfører, at modulatormotoren til luft til det andet trin indfører enten et minimum eller et maksimum af luft til blokkene 106 og 127 henholdsvis.

I begge tilfælde modtager det andet trin 46 som et resultat den rette mængde oxygen til ‘ 10 afbrænding af de flygtige stoffer, som når det.

Tændingen i hovedkammeret 32 giver anledning til flygtige stoffer som stiger igennem det andet trin og kan nå det tredje trin, hvor de fuldender deres forbrænding. Denne forbrænding opvarmer det tredje kammer, såvel som den brænding, der sker i det andet trin 46. Termoelementet 73 på det tredje trin 58 detekterer temperaturen af det tredje trin 15 som vist i blok 129.

Temperaturen af det tredje trin kan stige over det første indstillingspunkt af det tredje trins pyrokontroller. Når dette sker, indfører det tredje trins pyrokontroller ved blok 130 den størst mulige luftmængde gennem det tredje trins blæser 64, vist ved blok 131. Denne handling tilvejebringer en passende oxygen-tilførsel til at afbrænde alle de materialer, som 20 når det tredje trin såvel som en afkølingsvirkning. Pyrokontrolleren medfører også, at modulatormotoren til luften i forbrændingskammeret 32 går til sin minimumsindstilling angivet i blokken 132. Den samlede forbrændingsgrad i dette kammer aftager for at undgå at overstrømme det tredje trin med en mængde flygtige stoffer, som det ikke kan behandle.

! 25 Det tredje trins pyrokontroller arbejder også reversibelt omkring sit første indstillings- punkt. Hvis termoelementet 73 således ved blok 129 detekterer, at det tredje trin er gået 31 DK 172931 B1 ned under sit første indstillingspunkt, vil det tredje trins pyrokontroller ved blok 133 medføre, at modulatormotoren til hovedkammerets luft vender tilbage til dens maksimale indstilling ved blok 108. Dette bevarer den sædvanlige forbrændingsgrad i det område.

Endvidere vil modulatormotoren for luften i det tredje trin vende tilbage til sin minimums-5 stilling ved boks 107, eftersom det tredje trin nu behøver mindre luft.

Temperaturen i det tredje trin kan fortsætte med at stige og kan detekteres af termoelementet 73 ved blok 129; den kan eventuelt overskride det andet indstillingspunkt for det tredje trins pyrokontroller ved blok 134. Skulle dette ske, vil det andet trins motordrevne sikkerhedsventil lukke fuldstændig, som det ses ved blok 135. Dette sker, eftersom for-10 brændingsprodukteme er blevet tilstrækkelig varme til at opretholde temperaturområdet i det andet og det tredje trin uden yderligere brændstof. Når temperaturen falder under det tredje trins andet indstillingspunkt, vil det tredje trins pyrokontroller ved blok 136 tilslutte den motordrevne sikkerhedsventil til det andet trins brænder 49 ved blok 114.

Fig. 10-13 viser et elektrisk kredsløb, som kan styre affaldsbrænderen fig. 1-8. De kom-15 ponenter, som er blevet anvendt i kredsløbet, fremgår af tabellen. I den tidsperiode, hvor det tredje trins pyrokontroller ligger under dets anden indstillingspunkt og det andet trins pyrokontroller overskrider dets første indstillingspunkt, anvender det andet trins brænder 49 den mindst mulige gasmængde.

Fig. 14 viser et samlet isometrisk billede af et forbrændingsanlæg med varmegenvinding 20 på to separate steder.

32 DK 172931 B1

Tabel: Komponenter anvendt} kredsløbet fig. 10-13.

Identification Component ACTl - ACT3 V4055A1031; Honeywell ACT4 - ACT7 MP2150-500-001; Barber Coleman 5 C RI, CR2, CR6 700-N-400AI; Allen Bradley CR3 - CR5 RA89GG; Honeywell FI, F2 30 amp.

F3 8 amp.

F4 5 amp.

10 FRl - FR3 7009A; Honeywell IL1 - IL7 800T-P26; Allen Bradley IP1 - IP3 Eclipse 16160

Ml, M2 15 HP

M3 3 HP

15 MS1.MS2 707-CAB70; Allen Bradley MS3 707-AAB65; Allen Bradley PGV1 - PGV3 V4046C1054; Honeywell 51 440 V, 3 Ph, 60 Hz. afbryder 52 120 V afbryder

20 S3 9007-B54B2; Square D

S4 C437H1043; Honeywell

Ή T-53008 (500 Vamp) ACME

i 33 DK 172931 B1 T2 - T4 22042; Honeywell TC1, TC2 52302-409; Alnor T/Cl - T/C3 C.S. Gordon 1410-12:

1153-190-12: TH2706-A

5 TMR1.TMR2 BRI11A600; Eagle Signal

TMR3 BRI07A600; Eagle SignaJ

Affaldstragten 181 tillader indførelsen af affald i klumper. Derfra kommer affaldet ind i hovedforbrændingskammeret 182 til afbrænding. De gasformige forbrændingsprodukter går derefter til det andet forbrændingstrin 185. De passerer derefter gennem det tredje 10 forbrændingstrin 186 til den lodretteskorsten 187. Skorstenen 187 danner et "T" med det tredje forbrændingstrin 186.

Når kuppellåget 189 på skorstenen åbner, vil røggasserne gå lodret gennem skorstenen 187 og gå ud gennem åbningen 190. Når røgvaskeren og kedelsystemet, som beskrives i det følgende, fungerer, er kuppellåget 189 lukket. Dette medfører, at gasserne bliver 15 ledt fra skorsten 187 gennem kedelkonvektorsektionen 191 for at muliggøre yderligere varmegenvinding.

Fra konvektionskedelenheden 191, strømmer gasserne gennem plenum 192 ind i indgangskanalen 193, som omfatter en sprøjtedyse til afkøling af gasarterne til ca. 175°F = 80°C. De afkølede gasarter passerer gennem gasvaskeren 194, som fjerner chlor ved 20 tilsætning af natriumhydroxid for at danne natriumchlorid. Gasarterne, som kommer ud fra gasvaskeren 194 passerer gennem kanalen 195 til den indskudte ventilationsblæser 196. Blæseren sender den ud igennem skorstenen 197.

Gasvaskeren kræver imidlertid et konstant trykfald og dermed at en konstant gasmængde passerer gennem den for at være effektiv, Følgelig shunter et sæt spjæld 198, som er 34 DK 172931 B1 forbundet en del af gasarterne fra skorstenen 197 ind i kanalen 199, hvorfra de på ny indføres i kanalen 193. Dette sikrer, at gasvaskeren 194 modtager det nødvendige gasvolumen.

Til tider kan den gas, som kommer ind i konvektionskedlen 191, have en ekstra høj 5 temperatur. Dette ville medføre, at nogle af partiklerne kommer ind som metalliske dampe. Metaldampen ville derefter berøre rørene indvendig i kedelsektionen 191 og kondensere og danne et fast slaggelag. Dette ville vanskeliggøre både varmeoverførslen og gennemstrømningen af gasarter.

Holdes temperaturen af gasarterne i konvektionskedlen 191 under fordampningstempera-10 turen af dette materiale, forhindres delte ødelæggende resultat. En del af de kølige gasarter fra plenum 192 kan således recirkuleres og trækkes igennem røret 200 af blæseren 201, som drives af motoren 202. Disse afkølede gasarter kommer da igen ind i gasstrømmen ved bunden af skorsten 187.

De afkølede gasarter blander sig med dem fra det tredje trin 186 og holder deres tempera-15 tur under fordampningspunktet for de inert til stoffer. De metalliske dampe går derefter tilbage til den første tilstandsform i pulverform. Dette pulver kunne komme i kontakt med at hæfte på vandrørene i konvektions-kedelsektionen 191. De frigøres imidlertid let ved hjælp af konventionelle sodblæsere og påvirker ikke permanent kedlen 191.

Alternativt kan den nederste sektion af skorstenen 187 modtage den omgivende luft i 20 stedet for gassen fra rummet 192. Selv om det nedsætter effektiviteten af varmegenvindin-gen i kedlen 191 vil det holde temperaturen af gasarterne fra det tredje trin 186 på et acceptabelt niveau.

I figurerne 15 og 16 kommer affaldet ind i åbningen 203 til tragten 181. Tragtlemmen 204 bevæger sig fra sin åbne stilling vist på tegningerne, lukker og forsegler fuldstændig 25 åbningen 203 for at skabe en lufttæt lukning. Lukningen af tragtlemmen 204 tillader den i 35 DK 172931 B1 ildfaste dør 207 til hovedforbrændingskammeret 182 at åbne. På døren 207 er der fastgjort et skørt 208. Skørtet forhindrer affald i tragten 181 i at blokere vejen for døren 207, nar den åbner. Skørtet 208 er fastgjort til og bevæger sig sammen med døren 207.

Kablet 209 er ligeledes fastgjort til døren 207 og hviler i en V-formet indskæring i skørtet 5 208. Det går over dl at vikles op på tromlen 210. Når tromlen 210 roterer, vikles kablet 209 op på den, således at døren 207 åbnes. Tromlens aksel er forbundet til et drivhjul, hvorom kæden 211 er viklet. Kædehjulet er igen forbundet til udvekslingen 212, som-motoren213 driver.

Med døren 207 åben, kan ramhovedet 216 skubbe affaldet ind i hovedkammeret 182.

10 Ramhovedet 216 er forbundet dl stangen 217, som bærer en tandstang 218 på sin øvre overflade. Drivsystemet, som bevæger stangen 217 omfatter tandstangen 218 og tandhjulet 219. Kæden 220 passerer rundt omkring kædehjulet 221, som kobler dl tandhjulet 219. Kæden 220 går også over et kædehjul 222. som kobler dl en motor 223 igennem en ikke vist udveksling. Motoren 223 driver bevægelserne af ramhovedet 216.

15 Når ramhovedet indfører affaldet i kammeret 182 vandrer dette hoved hele vejen dl ovnindgangen 224. Der i dets inderste stilling har den den stilling, der er vist med punkteret streg (omtrent midt i fig. 16). Efter at have nået grænsestillingen vist punkteret, reverserer remdrevet sig selv og ramhovedet 216 trækker sig tilbage til den stilling, der er vist til højre. Den ildfaste dør 207 lukker derpå og tragtlåget eller lemmen 204 åbner.

20 En luftsluse eller et lufttæppe omgiver den ildfaste dør 207. Denne strøm af luft fanger enhver røg, som ellers kunne slippe ud gennem døren og ind i de omgivende Tum. Der tilvejebringes således en effektiv forsegling omkring døren 207. Luften fra lufttæppet kommer derefter ind i hovedkammeret 187 gennem overføringsdyser omtalt nedenfor.

Enhver røg, som er indeholdt i denne luft, vil derefter blive forbrændt på normal måde 25 for at undgå forurening.

36 DK 172931 B1 Når affaldet kommer ind i kammeret 182, hviler det på den bevægelige bund, som er forbundet til ophængningskonsolleme 232. Kæder 233 strækker sig fra bundens konsoller 232 til A-formede rammer 234. Kæderne 233 holder den bevægelige bund 231 udspændt fra de A-formede rammer 234 og gør det muligt for bunden at svinge. Bunden 231 svin-5 ger dog kun et lille stykke ca. tre inches = 7,5 cm som en del af en buelængde eller som et pendul. Størstedelen af gulvets bevægelse ligger i det horisontale plan.

Gaffel forbindelsen 236 har forbindelse til bunden 231 og støder imod luftsækken 237.

Luftsækken 237 berører derefter rammestrukturen 238. For at bevæge gaffelforbindelsen 236 og dermed bunden 231, fyldes luftsækken 237 hurtigt med luft således, at gaffelfor-10 bindeisen 236 skubbes til venstre som vist fig. 16. Delte bevirker en acceleration på omkring 0,5 g, hvor g repræsenterer tyngdeaccelerationen på 9,8 m pr. sek.2.

Mens sækken 237 fyldes til dens forudbestemte maksimale udvidelser, sammentrykkes den anden luftsæk 241 og bremser bevægelsen af gaflen 236 til venstre. Luftsækken 241, der er koblet ul rammen 242 har et forudbestemt internt tryk på omkring 50 pund = 22,6 15 kg. Mens sækken 237 fyldes og skubber gaflen 236 imod sækken 241, tillader en overløbsventil noget af luften indvendig i sækken 241 at slippe ud. Dette holder trykket i sækken 241 på en i hovedsagen konstant værdi.

Når luftsækken 237 har nået sin maksimale udvidelse, har bunden 231 bevæget sig til en stilling længst mod venstre. På dette tidspunkt, åbner en ventil i forbindelse med luft sæk-20 ken 237 og tillader trykket indvendigt at falde til et forudbestemt laveste værdi på omkring 20 psi. Ekstra luft kommer ind i sækken 241 for at opretholde trykket på omkring 23 kg. Følgelig bevæger gaffel forbindelsen 236 sig langsomt mod højre og tager bunden 231 med sig.

I Luftsækken 237 fyldes i starten hurtigt for at fremkalde en hurtig venstre rettet bevægelse 25 af bunden 231. Derefter fyldes sækken 241 langsomt og bevirker derved, at bunden 231 37 DK 172931 B1 bevæger sig langsomt tilbage til højre. Den samlede virkning bliver, at materialet på den bevægelige bund 231 skrider i små skridt til venstre

Med andre ord accelererer luftsækken 237 stangen 236 og bunden 231 imod venstre.

Stangen 236 og dermed bunden 231 stopper hurtigt, når stangen 236 støder imod luftsæk-5 ken 241. Denne hurtige standsning bevirker, at materialet på bunden 231 bevæger sig til venstre i små skridt. Luften kommer derefter igen ind i sækken 241 for langsomt at skubbe bunden 231 tilbage til højre, således at en ny bevægelse kan påbegyndes. De bærende rammer 238 og 242 er placeret i brønden 243, som giver plads til disse dele.

Mens materialet eller affaldet bevæger sig tværs over den bevægelige bund 231 fra højre 10 imod venstre, foregår der en forbrænding. På det tidspunkt det når frem til den venstre ende 244 af bunden 231 er affaldet blevet til aske. Asken falder derefter ned fra den venstre ende 244 af bunden 231 ned i en skakt 245 fyldt med vand. Vandet slukker den varme aske og virker med røghatten 246 som en luftforsegling for ovnen.

Et skovlsystem fjerner asken fra skakten 245. I fig. 14 glider skovlen 247 ned langs 15 sporet 248. Eventuelt kommer skovlen ned til skinneme 249. Hjulene 250 hviler da på skinnerne 249 for at placere skovlen over skakten 246. Ved dens laveste punkt langs skinnerne 249, falder skovlen 247 ned i skakten 246 for at indtage den stilling, som er vist i fig. 17. En kæde, der er forbundet til en motor, trækker derefter skovlen 247 tilbage op langs skinnerne 248. Mens den stiger op, fjerner skovlen 247 den aske, der var inde-20 holdt i skakten 246.

Som det ses i fig. 20, indbefatter hovedkammeret 182 en endevæg 251, som omgiver en åbning 224, hvorigennem affaldet kommer ind. Endevæggen 251 understøtter også antændelsesbrænderen 252, som ses i fig. 19.1 fig. 20 ses adgangsåbningen 253 for brænderen 252. Antændelsesbrænderen 252 har til opgave i starten at sætte ild til affaldet. Hvis den 25 er stor nok, kan den også supplere den varme, som frembringes i hovedkammeret 182, når der mangler tilstrækkeligt affald.

38 DK 172931 B1

Endevæggen 254, som ses i fig. 17, danner den anden ende af hovedkamraeret 182, som ses i fig. 20.1 endevæggen 254 dækker adgangsdøren 255 adgangsporten 256. Porten 256 tillader inspektion og enhver nødvendig reparation af hovedkammeret 182.

Oliebrænderen 257 står desuden i forbindelse med hovedkammeret 182 igennem endevæg-5 gen 254. Som nævnt oven for virker hovedkamraeret 182 som det første trin i forbrændingen af affald placeret indenfor. Endvidere virker det som en kæde til tilvejebringelse af damp til de sædvanlige energikrav til en bygning eller en anden facilitet. Hvis hovedkammeret 182 ikke indeholder noget affald, kan brænderen 257, der arbejder på udefra tilført olie, frembringe varme til tilvejebringelse af den sædvanlige mængde damp. Med 10 andre ord gør oliebrænderen 257 det muligt at lade hovedforbrændingskammeret 182 arbejde som en ovn i mangel af affald. Fastgørelsespladen 258 for brænderen 257 ses i fig. 19.

Påfyldningsendevæggen 251 og den fjerne endevæg 254 har en udvendig overflade af metal. Indenfor dette ligger en indvendig beklædning af ildfast materiale og et lag af 15 isolation, som adskiller de to andre komponenter.

Som det ses i fig. 20, fuldender sidevæggene 265 og 266 og loftet eller taget 267 sammen med den bevægelige bund 231 hovedkammeret 182.1 fig. 19 og 20 danner membranvæggen 271 den indre overflade både af sidevæggene 265 og 266 og af loftet 267. Membran-væggen 271 er opbygget af 2" dvs. ca. 5 era tykke metalrør 272 med 4" dvs. ca. 10 cm 20 mellem centrene. Timer der er 1/4" tykke dvs. ca. 8 mm eller tynde stænger er svejst på rørene 272 og fylder rummet imellem dem. Rørene 272 og finnerne 273 danner tilsammen en kontinuert membranvæg og loft.

De 2"’s rør 272 har en svejst eller smedet forbindelse til 4" brede nedre hovedledninger 275 og 276 henholdsvis i sidevæggene 265 og 266. Hver af de underste hovedledninger 25 275 og 276 har en diameter pa 4" = ca. 10 cm. Rørene 272 har en lignende forbindelse til en øvre hovedledning 277, som har en diameter pa 6" = ca. 15 cm.

4 39 DK 172931 B1 Rørene 272, de underste hovedledninger 275 og 276 og den øverste hovedledning 277 danner den dampdannende mekanisme i hovedforbrændingskammeret 182. Under driften kommer vand først ind i de underste hovedledninger 275 og 276 igennem åbningen 281.

De passerer derefter opad gennem rørene 272 til den øverste hovedledning 277. Derfra 5 forlader det som damp dampudgangen 283 fra konvektionskedlen 191. Her skilles vandet fra dampen og det sidste kan sendes ud til de sædvanlige anvendelser.

De nederste tre fod = ca. 91 cm har en belægning af ildfast materiale 282 med en hård overflade. Dette ildfaste materiale 284 beskytter membranvæggen 271 imod afskrabninger fra affaldet i hovedkammeret 182, når det bevæger sig påvirket af den bevægelige bund 10 231.

En malet keramisk belægning dækker membranvæggen 271 over det ildfaste materiale 284. Belægningen beskytter væggen imod korrosion på grand af den reducerende atmosfære indvendig i hovedkammeret 182.

Ligningen (2) giver det vandrette areal som hovedkammeret 182 bør have for at bevare 15 løftehastigheden tilstrækkelig lav. Som det ses i figurene 14, 19 og 20 er lodrette tværsnit gennem kammeret 182 sædvanligvis rektangulær. Især gælder dette for tværsnit taget vinkelret på kammerets længdeakse. Hvis disse tværsnitssektioner havde en afrundet konfiguration, ville bunden af kammeret have et mindre areal end dets midte. Det mindre areal der ville forøge hastigheden af gasarterne på dette sted. De hurtige gasarter ville 20 i så fald bevirke en løftning af partikler fra det brændende affald og disse partikler ville blive placeret i omgivelserne som forurening. Den kvadratiske udformning holder luft-hastigheden lav for at undgå dette skadelige resultat. Forbrændingsovnen uden vannegen-vinding vist fig. 1-8 har på lignende måde et rektangulært tværsnit.

De konstruktionskriterier som er angivet for hovedkammeret 32 vist i de første figurer 25 gælder også for forbrændingsovnen i figurerne 14-20. Hovedkammerets rumfang bør således ligge inden for området mellem 10.000 og 15.000 Btu pr. kubikfod/time, dvs.

40 DK 172931 B1 mellem 372.583 KJ/nrh og 558.875 KJ/nrb, og generelt ligge omkring 446.000 KJ/m2h.

Som nævnt ovenfor kan særlige omstændigheder ændre dette f.eks. til 7.500 Btu/sq.ft. hr. * 279.440 KJ/m2h for malingholdigt materiale.

Som foreslået ovenfor bør hovedkammeret 182 have et areal, som giver en brændkapacitet 5 for affald på omkring 75.000 til 125.000 Btu/sq.ft.hr. = fra 847.500 KJ/mVtime til 1.412.500 KJ/m2/time, hvor midlen af dette område sædvanligvis svarer til det ideelle tal.

Til tider kan hovedkammeret have en arne med et endnu større areal end nævnt ovenfor.

F.eks kan affaldet indeholde en mængde spildprodukter med lavt energiindhold. Denne rest kan ganske simpelt kræve en plads for at afslutte sin forbrænding. Det har så lille en 10 varmeudvikling, at det må holde på al varmen for at brænde effektivt. For at afhjælpe denne situation kan hovedkammeret 182 i fig. 16 f.eks. omfatte en lille forlængelse lige efter svælget 37,1 og før askeskakten 245. Med et lavt loft og ingen vandrør vil varmen, om tilvejebringes af et lavenergiholdigt materiale i forlængelsen blive liggende for at effektuere en forbrænding. Forlængelsen reducerer - ved at tillade en fuldstændig udbræn-15 ding - mængden af den aske, som skal fjernes af systemet.

Bortset fra en forlængelse, hvor en sådan anvendes, bør hovedkammeret typisk udvise en generel udformning, som bevirker en effektiv forbrænding. Højden over ovnbunden og bredden bør være omtrent lige store. Længden er i reglen to eller tre gange bredden.

Fortrinsvis bør forholdet mellem længde og højde ikke overskride ca. 2,5. Lignende 20 bemærkninger er gældende for systemet i fig. 1-8 uden varmegenvinding. Sidevæggene 265 og 266 har et lag af isolation 286, der støder op til membranvæggene 271. Isolationen 286 formindsker varmetabet fra vandet i rørene 272. Metalhuset 287 dækker isolationen 286 og repræsenterer den ydre overflade af sidevæggene 265 og 266 og loftet 267.

De lodrette søjler 291 og de vandrette bjælker 292 afstiver sidevæggene 265 og 266.

25 Søjlerne 291 forbinder til fundamentsbjælken 293. Hovedledningeme i bunden 275 og 276 ! har også forbindelse til søjlerne 291 for at danne en strukturel enhed. En svejsning 295 danner forbindelsen fra de underste hovedledninger 275 og 276 til midtersøjlen 291. Ved 41 DK 172931 B1 sidesøjlerne 291 understøtter de cylindriske muffer 296 hovedledningeme med en ekspansionsforbindelse.

Affaldet i hovedkammeret kræver naturligvis luft til at understøtte dets forbrænding. En blæser 299 tvinger luft ind i en tværkanal 300 i fig. 20. Den luftmængde, som kommer 5 ind i systemet, styres af irisen 301 på blæseren 299. En motor 302 styrer igen irisen 301 gennem en forbindelse 303.

Luften fra tværkanalen 300 kommer derfra ind i vertikale kanaler 301b og 302. Fra de vertikale kanaler 301b og 302 passerer luften gennem forbindelserne henholdsvis 303 og 304. Spjæld henholdsvis 305 og 306 styrer den luftmængde som kommer ind i forbindel-10 seme 303 og 304. Spjældene 305 og 306 indstilles manuelt ved den oprindelige konstruktion af udstyret.

Fra forbindelserne 303 og 304 kommer luften ind i overføringsluftkanaler 309 og 310.

Kanalerne 309 og 310 strækker sig over den højre halvdel af længden af hovedkamraeret 182 som det ses i fig. 19. Luftkanalen 311 og en anden ikke vist kanal i fig. 19 strækker 15 sig over den venstre halvdel af hovedkammeret 182 og modtager deres luft gennem den separate forbindelse 313 og en anden forbindelse, som ikke er vist i fig. 19. Disse forbindelser modtager igen deres luft fra den vertikale kanal 315 som ses i fig. 19 samt en anden ikke vist kanal.

En separat blæser forsyner disse vertikale kanaler gennem deres egen tværkanal svarende 20 til tværkanalen 300. Hver af de to halvdele af hovedkammeret 182 har således sit eget separate luftsystem. Sagt på en anden måde, blæsersystemet som er vist i fig. 20 forsyner den halvdel af forbrændingskammeret 182, som ligger nærmest ved indføringsenden. Et identisk blæsersystem med lignende komponenter forsyner den halvdel af hovedkammeret,som ligger nær ved askeenden.

42 DK 172931 B1 I fig. 20 passerer luften fra overføringskanaleme 309 og 310 gennem dyserne 319 og 320 ind i hovedforbrændingskammeret 182. Højden af dyserne 319 og 320 placerer dem over den brændende masse i hovedkammeret 182. Følgelig har de en meget lille tendens om nogen til at blive tilstoppet ved forbrændingsprocessen.

5 Luften fra de vertikale kanaler 301 og 302 går også til de fleksible kanaler 323 og 324.

Spjæld 325 og 326 styrer luftmængden som kommer ind i kanalerne 323 og 324.

Luften passerer derefter ind i det som knæ udformede kanaler henholdsvis 327 og 328, som har permanente fastgørelser til den bevægelige bund 231. Fra kanalkn2ene 327 og 328 kommer luften ind i rummene 329 og 330. Rummene 329 og 330 er dannet af en 10 bundplade 332, sideplader 333 og 333 og trappeplader 335 og 336. Kanaldelen 337 understøtter bundbelægningen 332, mens de vinkelstillede kanaler 339 og 340 giver en strukturel understøtning for trinnene 335 og 336.

Luften fra rummet 329 kommer ind i rørene 343 gennem åbninger 345. Derfra passerer de gennem mundinger 347 ind i hovedkammeret 182. Med affald i hovedkammeret 182 15 passerer luften fra mundingerne 387 faktisk direkte ind i det brændende affald som under-! fyringsluft.

Hætterne 349 dækker enderne af rørene 343 modsat åbningerne 347. Skulle rørene 343 blive tilstoppet, fjernes hætterne 349 midlertidigt. Dette gør det muligt at udrense rørene 343 efterfulgt af en påsætning af hætterne 349.

20 Lignende bemærkninger gælder for rummet 330, som tilvejebringer sin luft gennem dyserne 350 i rørene 352. De ildfaste sten 353 beskytter trinplademe 335 og 336 i begge halvdele af kammeret 182, bundbelægningen 332 og rørene 343 og 352.

Som vist i fig. 20 har dyserne 347 og 350 såvel som benene 353, der omgiver dem alle lodrette flader. Dette hjælper med til at undgå, at affald trænger ind og tilstopper rørene I si i ϋ 43 DK 172931 B1 343 og 352. Hvis dyserne 347 og 350 havde skrå flader, ville vægten af affaldet tvinge stumper ind i dem og sandsynligvis blokere luftstrømmen.

De lodrette flader af mundingerne 347 og 350 og den horisontale orientering af rørene 343 og 352 bag dem, driver luften horisontalt ind i hovedkammeret. Denne horisontale 5 bevægelse af luften hjælper med at placere den i den brændende masse af affald, når det er nødvendigt. Mere vigtigt er det, at det undgår at bidrage med en vertikal komponent til bevægelsen af den strømmende luft. Dette hjælper med at bevare middel-Iøftehastighe-den i hovedkammeret tilstrækkelig lav for at undgå at nedrive uønskede partikler.

Den hastighed, ved hvilken luften kommer ind i hovedkammeret 182 fra dyserne 347 og 10 350, påvirker størrelsen af partikler, som rives med af de strømmende gasser. En forøgel se af denne hastighed medfører, at der løftes større partikler fra det brændende affald.

Hvis de løftede partikler har en sammensætning med et inert materiale, vil de aldrig brænde, og vil sandsynligvis komme ud i omgivelserne som forurening. Hvis partiklerne kan gennemgå en forbrænding, kan deres størrelse forhindre deres fuldstændige forbræn-15 ding, før de forlader forbrændingsovnen og kommer ud i atmosfæren. Igen vil de forurene omgivelserne.

Følgelig bør luften bevæge sig gennem åbningerne med en ringe hastighed. Placeres en hånd ca. 2 fod dvs. 60 cm fra mundingerne, må en person kun svagt kunne føle luftstrømmen. En generel begrænsning af afgangshastigheden for luften fra dyserne til ca.

20 300 fod/min. = ca. 90 m/sek. udvirker dette resultat. En øvre hastighed på 150 fod/min.

= ca. 45 m/sek. giver en større sikkerhed.

Naturligvis betyder den meget langsomme hastighed af gasarterne, at kun meget lidt luft kan komme ind i kammeret igennem åbningerne 347 eller 350. Følgelig må hovedkammeret 182 have et tilstrækkeligt antal dyser 347 og 350 til at modtage den luft, som er 25 nødvendig for at opretholde en støkiometrisk luftmængde (± 10%) til det brændende affald.

44 DK 172931 B1

For den viste forbrændingsovn strækker hvert trin 135 og dermed det ildfaste lag 353 sig horisontalt ca. 18 til 24" = ca. 45 til 60 cm ind i kammeret 182. Hvert trin indeholder en række udmundinger. Indenfor hver række på et af trinnene forekommer udmundingerne med mellem otte og ni tommers mellemrum *= 20 til 22 1/2 cm's mellemrum. En 5 forbrændingsovn på 20 fod gange 10 1/2 fod gange 10 1/2 fod = 6,10 m gange 3,20 m gange 3,20 m kan have 240 af disse udmundinger.

Dette store antal udmundinger tillader at der indføres tilstrækkelig luft, selv om den bevæger sig langsomt til at opretholde støkiometriske tilstande. Faktisk tilvejebringer de 75% af den nødvendige støkiometriske luftmængde (± 10%) direkte til massen af 10 brændende affald, hvor der er brug for det.

Som det ses i fig.19, kan paneler 361 glide vertikalt i kanaler 362. De passer tæt imod den vandrette bjælke 293 og de udvendige plader 287. Ved at gøre således, tilvejebringer de en tætning, som forhindrer, at en gasart undslipper fra åbningen mellem den bevægelige bund 231 og sidevæggene 265 og 266. De forhindrer også, at luft trænger ind i den 15 modsatte retning langs den samme vej. Håndtag 363 letter fjernelsen og indføringen af panelerne 361. En fjernelse af panelerne 361 giver adgang til hætterne 349 og tillader således en rensning af dyserne 345 og 352.

De gasformige forbrændingsprodukter, som indbefatter ufuldstændig forbrændt materiale, forlader det første forbrændingstrin 182. Ved at passere gennem halssektionen 371 kom-20 mer de ind i det andet trins forbrændingskammer 185, som vist fig. 16. Tværsnitsarealet af halsen 371 i fig. 16 styrer den hastighed, hvorved gasarterne kan passere fra hovedforbrændingskammeret 182 ind i det andet trin 185. Halsen 371 bør have et tværsnitsareal, som tillader passagen af maksimalt ca. 15.000 Btu/sq.in.h. = 0,245 KJ/nrh.

Med andre ord er hovedkammeret 182 konstrueret til at afbrænde en mængde med et vist 25 energiindhold. Dette faktum bestemmer de begrænsninger, som er nævnt i det foregående for forbrændingsovnen vist i fig. 1 til 9, på hovedkammerets areal og rumfang. Endvidere i j 45 DK 172931 B1 bør afgangskanalen 371 have et tilstrækkeligt stort tværsnit således at den vil have en maksimal varmegennemgang på ca. 15.000 Btu/sq.inch.h. Som vist i fig, 16 er tværsnitsarealet repræsenteret af et plan vinkelret på centerlinieaksen for halsen eller udmundingskanalen 371.

5 Halsen kan som på forbrændingsovnen fig. 1-8 omfatte en manuel eller automatisk styret plade. Pladen vil, når den dækker i hvert fald en del af halsen 371, tilbageholde varme i hovedkammeret 182 for at sikre passende forbrændingstilstande der. Under normal brug vil pladen være trukket tilbage og frilægge det fulde areal af halsen 371 til de frigivne gasarter.

10 Gassen fra hovedkammeret 182 kommer ikke ind i det andet kammer 185 med en vinkel på 90°. En retvinklet indtræden hindrer overføring af fluidet. Centerlinieaksen for halsen 371 bør hellere danne en vinkel på ca. 60® med centerlinieaksen for det andet kammer 185.

Det andet kammer 185 modtager også røg blandet med luft og andre gasarter fra en 15 røghat 372 over den ildfaste dør 207. Denne fanger gasarterne, som kan undslippe fra indgangsområdet af hovedkammeret 182 ved indførelsen af en portion affald.

Når nyt affald netop er indført i kammeret 182 kan det have tendens til pludseligt at omdannes til gasser på grund af varmen. Dette kan ske allerede under tilbagetrækningen af ramhovedet 216 fra hovedkammeret 182.1 dette tidsrum står den ildfaste dør 207 åben, 20 mens ramhovedet passerer forbi. Enhver røg, som kommer ud fra indgangen 224, går ind i røghætten 372. Denne røg strømmer langs en ikke vist rørledning og kommer ind i det andet kammer nær ved halsen 371. Ethvert brændbart materiale i røgen og gasarterne fra røghætten 372 vil derefter brænde fuldstændigt under passagen gennem det andet og det tredje trin 185 og 186. Dette udelukker, at disse forurenende komponenter føres direkte 25 ud i atmosfæren.

46 DK 172931 B1

Det andet kammer 185 såvel som det tredje kammer 186 har en placering over hovedfor-brændingskammeret 182. Kamrene 185 og 186 hviler på I-formede bjælker 373, som forbinder de langsgående bjælker 374. En lignende langsgående bjælke hviler på den modsatte side af hovedkammeret 182 i forhold til den, der er vist i fig. 16. De Iangsgåen-5 de bjælker 372 hviler igen på søjler 375. Bjælkespændbåndene 376 giver stabiliteten mellem de langsgående bjælker 374 og søjlerne 375.

Gasarterne i det andet trin 185 kræver ekstra oxygen for at fuldende deres forbrænding.

En blæser 381 som ses i fig. 15 og drives af en motor 382 tilvejebringer denne luft.

Luften fra blæseren 381 strømmer gennem en kanal 383 og ind i et rum 384, som dannes 10 af den ydre metalvæg 385 og den indvendige metalvæg 386. Luften fra rummet 384 passerer derefter gennem dyser 387 ind i det andet forbrændingstrin 185.

Dyserne 387 indfører luften i en vinkel pa 45° i forhold til hovedaksen af kammeret 185.

Denne vinkel hjælper med til at tilvejebringe den turbulens, som er nødvendig for at blande luften med de brændende gasarter. Den hjælper også med til at opretholde den 15 fremadrettede hastighed af gasarterne igennem efterbrændertunnelen.

Endvidere er dyserne placeret i ringe, hvor hver ring sædvanligvis indeholder mindst otte dyser. Omkring halsen 372 har ringene færre dyser på grund af indgangsporten fra det første trin 182.

Det andet trin 185 omfatter ca. otte ringe med dyser. Nabodyser på en given ring sidder 20 normalt med en buelængde på ca. 45 imellem sig. Placeringen af dyserne på hver enkelt ring er forskudt 22° i forhold til dyserne på naboringene. Dette hjælper med til at få luften til at diffundere over alle sektioner af det andet trin 185. Den ildfaste væg 388 indkapsler og beskytter dyserne 387 såvel som den indvendige metalvæg 386.

i j i i 47 DK 172931 B1

Enhver varme, som kommer ud af det andet kammer 185 gennem den ildfaste væg, kommer ind i rummet 384. Der tjener den til at opvarme indkommende luft, som eventuelt kommer ind i det andet kammer 185 gennem dyserne 387. Denne opvarmning af luften i rummet 384 genvinder den varme, som gik tabt fra det andet kammer 185. Varmen når 5 eventuelt keddelenheden 191. Luften i rummet 384 forhindrer væsentlig varmetab og forøger således virkningsgraden af forbrændingsovnen som dampgenerator.

På samvirkende måde medvirker den kølige luft i rammet 384 til at hindre, at metalbelæg-ningen 385 bliver opvarmet til en temperatur, hvor den kunne tage skade. Blæseren 381 tilvejebringer naturligvis kontinuert frisk kølig strømmende luft, som tilvejebringer denne 10 vigtige beskyttelse af strukturen af det andet kammer 185.

Det tredje kammer 186 har også et rum med en struktur, der ligner den på det andet kammer 185. Som følge heraf, gælder de ovennævnte fordele også her.

Det dobbeltvæggede ram med ringe af dyser omgiver effektivt hele den drivende brændende ildkugle med et lag af luft. Dette lufttæppe synes at nedsætte produktionen af 15 forurenende stoffer i fonn af nitrogenoxid ved forbrændingsprocessen. Den lave temperatur i hovedkammeret hjælper også med til at undgå de ønskede nitrogenoxider.

Det andet trin 46 i forbrændingsovnen 30 i fig. 1 til 8 indfører kun luft fra dyserne 50 på to sider af ildkuglen. Luften omgiver således ikke ildkuglen hele vejen rundt, som det er tilfældet i forbrændingsovnen i fig. 14 til 20. Den førstnævnte konstruktion frembringer 20 alligevel kun ca. 45 ppm. (dele pr. million) nitrogenoxid.

Termoelementet 393 måler temperaturen af gasarterne ca. halvvejs gennem det andet forbrændingskammer 185. Når temperaturen stiger over et forudbestemt niveau, sædvanligvis omkring 1700eF = 927°C, indfører blæseren 381 med motoren 382 en større luftmængde gennem dyserne 387 i det andet forbrændingskammer 185. Især åbner en 25 modulerende motor irisblænden over blæseren 381. Når temperaturen som måles af 48 DK 172931 B1 termoelementet 393 falder under det forudbestemte niveau, indfører blæseren 381 en mindre luftmængde i det andet kammer 185.

Termoelementet 396 måler temperaturen af gasstrømmen ved enden af det andet trin 185. Termoelementet styre mængden af brændstof, som tilføres det andet trins brænder 397.

5 Under driften modulerer termoelementet proportionalt ventilen på brændstofledningen til brænderen 397.

Ved og over 1.650°F = 899°C indstiller termoelementet 396 brænderen 397 til dens laveste brændstofindstilling. Ved denne temperatur slukker brænderen 387 ikke. Den arbejder blot på sit laveste niveau. For temperaturområdet 1.550° til 1.650eF = 843 til 10 899°C, tilvejebringer termoelementet 396 en proportional brændstofmængde til brænderen 397.

Under l.550°F = 843eC arbejder brænderen 397 ved sin maksimale indstilling. Dette holder det andet trin over den ønskede minimumstemperatur på 1400°F = 760eC. Over denne temperatur forbrænder hydrocarboner fuldstændigt og hurtigt til vand og carbon* 15 dioxid.

Fra det andet kammer 185 passerer gasarterne til det tredje kammer 186. Forbindelsen mellem disse to dele ses langs limen 399 i fig. 15. På den anden side af det punkt, modtager det tredje kammer 186 luft fra en blæser 401. En motor 402 driver blæseren 401, som forbliver under kontrol af en iris. Motoren som dirigerer irisen på blæseren 401 reagerer 20 på et termoelement 403.

Det tredje trin 186 har en opbygning, som meget ligner det andet trin 185. Luft fra blæseren 401 kommer ind i et rum 405 mellem den ydre og den indvendige metalvæg 406 og 407. Fra rummet 405 passerer luften gennem dyser 408 ind i det tredje trin 186.

Fordelen ved at lede kold luft mellem rummets vægge 406 og 407 er omtalt ovenfor med 25 henblik på det andet kammer 185.

49 DK 172931 B1 Når temperaturen af termoelementet 403 overskrider dets nedre indstillingsværdi på omkring 1400°F = 760°C, bevæger blænden på blæseren 401 til sin maksimalt åbne stilling og giver adgang til en større luftmængde. Under 1400eF = 760eC lukker blænden delvis og blæseren 401 indfører mindre luft.

5 Det tredje trins termoelement 403 har også et øvre indstillingspunkt på ca. 1500°F * 815 °C. Under den temperatur arbejder systemet normalt ligesom ved forbrændingsanlægget på de første figurer. En overskridelse af det øvre indstillingspunkt angiver en ekstraordinær forbrænding i de første kamre.

Når termoelementet 403 overskrider det andet indstillingspunkt afbrydes ladeaggregatet 10 for at forhindre, at der indføres mere affald i hovedkammeret 182. Dette afholder forbrændingen fra at blive endnu mere intens.

Termoelementet 403 over det øvre indstillingspunkt sætter luftmængden som indføres i hovedkammeret 182. Specielt styrer den en motor 302 i fig. 20, som bestemmer stillingen af blænden 301 og dermed den luft, som kommer ind i blæseren 299. Nedsættes luften 15 i hovedkammeret 182, reduceres naturligvis forbrændingshastighedender. Dette sænker forbrændingsintensiteten, således at systemet kan behandle de resulterende produkter.

Når det tredje trins termoelementet 403 falder under det andet indstillingspunkt, vender systemet tilbage til normal tilstand. Ladeaggregatet eller indfyringen tilsluttes igen og hovedkammeret 182 modtager sin fulde luftmængde.

20 Det øvre indstillingspunkt vil naturligvis afvige i afhængighed af de omstændigheder, som omgiver driften af den specielle forbrændingsovn. F.eks. kan et fjerde trin som omtalt oven for i forbindelse med fig. 14 tilføje køligere gasarter til den nedre del af skorstenen 187. Dette afkø 1 er gasarterne inden de når kedlen 191, og dermed undgår man at fordampe uorganiske stoffer kondenseret på kedlens overflader. Tilsætttelse af afkølende gasarter 50 DK 172931 B1 til det fjerde trin tillader en for høj temperatur på udgangen fra tredje trin 186, hvor termoelementet 403 er placeret.

Som nævnt nedenfor kan det tredje trin have en driftstemperatur på op til 2.000T = 1.093eC. Dette hjælper med dl at sikre en fuldstændig forbrænding og fjernelse af chlor-5 atomer fra chlorinerede hydrocarboner.

Som det fremgår af det foregående, kan temperaturerne af alle indstiflingspunkter variere i afhængighed af mange forskellige faktorer. F.eks. kan arten af det affald, som skal afbrændes bestemme et bestemt sæt værdier for indstillingspunkteme. Detaljer vedrørende konstruktionen kan give anledning til andre indstillingspunkter, som f.eks. i det fjerde 10 trin, når det er dl stede, hvorved det øvre indstillingspunkt af det tredje trins termoelement 403 kan hæves .

Placeringen af termoelementerne i gasstrømmen som dannes fra det andet og det tredje trin vil endvidere påvirke de specifikke temperaturer for indstillingspunkteme. F.eks. sidder det andet trins termoelement 393 i fig. 15 tættere på brænderen 397 i det andet trin 15 185 end det andet trins termoelement 54 i fig. 1. De to termoelementer 54 og 393 udfører den samme funktion, hvad angår at styre luftmængden som tilvejebringes i det andet trin.

Dog har den sidstnævnte en højere temperaturindstilling, fordi den er tættere placeret på andet trins brænder og dermed tættere på de opvarmede gasarter fra det første trin.

De individuelle særheder ved hver affaldsbrænder kan desuden kræve nogen justering af 20 de aktuelle temperaturer for de forskellige indstillingspunkter, selv om affaldsbrændeme tilsyneladende er konstrueret på samme måde. Den specielle affaldstype som placeres i affaldsbrænderen kan ofte diktere yderligere modifikationer. Når de er korrekt justeret, tillader indstillingspunkteme og de operationer de kontrollerer, imidlertid affaldsbrænderen at brænde affald uden frembringelse af røg eller andre former for forurening.

i 51 DK 172931 B1

Som nævnt ovenfor virker det andet og det tredje trin 46 og 56 dl 58 i fig. 1-8 på samme måde som de disvarende trin 185 og 186 for forbrændingsovn-kedlen fig. 14-20. På grund af deres ækvivalente virkemåde kunne de runde tunneler som danner det andet og det tredje trin 185 og 186 faktisk finde anvendelse som forbrændingsovnen 30 i de første fi-5 gurer. Gasarterne som kommer ud af hovedkammeret 32 ville blot komme ind i andet og tredje trin, der havde omtrent samme struktur som kamrene 185 og 186.

Forbrændingsovnen 30 i fig. 1 dl 8 dlvejebringer ikke varmegenvinding. Alligevel kan den gøre brug af de cirkulære tunneler 185 og 186 til sit andet og tredje trin. De cirkulære tunneler med det dobbeltvæggede luftrum undgår udviklingen af forurenende størrelser 10 på forbrændingsovne med varmegenvindelsesfaciliteter.

Den cirkulære tværsnitsform af tunnelerne 185 og 186 i fig. 14 til 20, synes mere gunstig, især dl større enheder. Dette svarer dl den foretrukne udførelsesform, eftersom cyklon-virkningen nævnt ovenfor for forbrændingsovnen fig. 1 dl 8 bliver sat dl 0 med større tredje trin. Tunnelerne 46, 56 dl 58 med det kvadratiske tværsnit, ligesom i fig. 1 dl 8, 15 har også tilvejebragt en tilfredssti Ilende service, især for mindre modelstørrelser med cykloniske virkninger i det tredje trin. Andre konfigurationer i fremtiden kan også vise sig acceptable og måske blive foretrukket.

Uanset deres form har tunnelerne specielle funktioner at udføre. Røggasserne som kommer ind på det andet trin, kræver ekstra varme for at fordampe ethvert brændbart flui-20 dum, som kommer ind fra det tredje trin. Temperaturen af de resulterende hydrocarbon-gasarter må således stige dl deres brændpunkt. Endvidere kræver de opvarmede gasarter i det andet trin nogen oxygen, sædvanligvis i fonn af luft for at brænde. Luften som kommer ind i det andet trin, hjælper også til at drive disse gasser igennem dette trin og ind i det tredje forbrændingstrin.

25 De opvarmede brændende gasarter i det sidste trin kræver blot luft for at fuldende deres forbrænding. Endvidere kan deres forbrænding få temperaturen af det tredje trin til at 52 DK 172931 B1 stige til et uacceptabelt niveau. Følgelig kan den indførte luft eller andre gasarter reducere deres temperatur til et kontrollabelt niveau. Følgelig kan den luftmængde, som kræves i det tredje trin for en fuldstændig forbrænding afvige fra den for det andet trin.

Det er mere vigtigt, at ændringerne i det andet trins krav til luft, ofte vil variere i forhold 5 til ændringerne for det tredje trin. Dette afhænger især af mængden og arten af affaldet som indføres i hovedkammeret. Hvis luften som kommer ind i de to trin kun fik lov at ændre sig med samme forhold, ville dette være en alvorlig begrænsning på mængden, arten og tidsfordelingen af indførelsen af affald i hovedkammeret. De separate kontrolmuligheder for de to kamre fjerner mange af disse begrænsninger. Som et resultat kan de to 10 efterbrændingstuiuieller tilvejebringe hurtigt varierende udgangsstørrelser, forskellige former for gasarter med forskellig temperatur, der forlader hovedkammeret og kommer ind i det andet forbrændingstrin.

På grund af deres alsidighed kan det andet og tredje forbrændingstrin finde anvendelse som en "røgbrænder" i sig selv, dvs. uden hovedkammeret. Med andre ord kan de fast-15 gøres til en kilde med brændbare gasarter i en bevægelig fluidstrøm. De ville da kunne sikre, at det medførte materiale afbrændes fuldstændigt for at tilvejebringe en afgående i strøm, der er fri for mange forurenende komponenter.

i

Det fluidum hvorpå efterbrændingstunnelleme arbejder, kan blot bestå af udstødningen i fra et forbrændingskammer, som er forskelligt fra de i figurene viste. Alternativt kan de 20 udgøre en del af produkterne i en kemisk reaktion. Den specielle kilde, hvorfra de udgår, har ikke særlig betydning. De skal blot ankomme til efterbrændingstunnelleme på en sådan måde, som gør det muligt for tunnelerne at effektuere en fuldstændig forbrænding.

Generelt var størrelsen af brændbare partikler, som kommer ind i det andet trin ikke overskride ca. 100 μΐη. Det tillader deres fuldstændige forbrænding, hvis de bliver i 25 efterbrændlngstunnelen ved en temperatur på over 1400°F = 760°C i 1 sekund.

"I

I ti 53 DK 172931 B1

For at tilvejebringe den korrekte opholdstid, bør de komme ind i efterbrændingstunnelen raed en hastighed, der ikke er større end ca, 40 fod/sek. = 12,12 m/sek. De vil imidlertid normalt komme ind med en hastighed på mindre end 20 fod/sek. = 6, l m/sek. Som nævnt nedenfor kan ændringer i konstruktion og design af efterbrændingstunnelerae 5 nødvendiggøres, hvis den indkomne gasart ikke ligger inden for disse grænser.

F.eks. kræver hydrocarbonpartikler, som overskrider 100 μΐη i størrelse en større opholdstid i tunnelen. Dette betyder igen længere efterbrændingstunneler for at tilvejebringe en tilstrækkelig lang opholdsperiode for at fuldende afbrændingen af de store indkomne partikler. Alternativt kan en forudgående fjernelse af ekstra store partikler, f.eks. med 10 cykloniske udskillere tillade anvendelsen af efterbrændingstunneler i standardlængde.

Når det strømmer ud fra et af de viste hovedkamre eller en anden røgkilde, må det indkomne materiale forblive i efterbrændingstunnelen i en periode, der er tilstrækkelig lang til, at der sker en fuldstændig forbrænding. Som nævnt ovenfor kræver en maksimal panikelstørrelse på ca. 100 μτα. typisk ca. 3/4 til 1 sek. for at brænde fuldstændigt. For 15 at have fuldstændig sikkerhed for at de 100 μπι store partikler er forbrændt, bør gasarterne fortrinsvis forblive i tunnelen i en periode på et helt sekund.

Tunnelerne har som vist en middeltemperatur på omkring l800eF — 982eC. Naturligvis variere dette i afhængighed af den specielle lokalitet i tunnelen, hvor temperaturmålingerne foregår. Nærmere ved brænderne ved indgangsenden af det andet trin, vil temperaturen 20 overskride dette tal væsentligt. Bevæger man sig imod afslutningen af det tredje trin, vil temperaturen falde en del under dette tal.

Den fuldstændige forbrænding af de 100 μ store hydrocarbonpartikler ved de oven for givne opholdstider og temperaturer kræver en kraftig turbulens i det andet og tredje trin.

Dyserne tvinger luften ind i disse kamre med en tilstrækkelig hastighed til at nå disse 25 partikler. Uden turbulens kræves højere temperaturer og længere opholdstider for at brænde partiklerne.

54 DK 172931 B1

Gasarterne, som passerer gennem tunnelerne, har en middelhastighed på ca. 32 fod/sek.

*= ca. 10 m/sek. At opnå en speciel hastighed kræver naturligvis først, at der vælges et passende samlet tværsnitsareal af tunnelen. Mængden og hastigheden af brændbar gasformigt materiale, som indføres i tunnelen, rumfanget af den luft som indføres igennem 5 dyserne, og mængden af gas og den tilhørende luft som tilvejebringes af brænderne påvirker også hastigheden.

Som foreslået ovenfor bør gasarterne forblive i tunnelen i mindst 3/4 sek. Ved en middelhastighed på 10 m/sek. kræver dette, at de to tunneler har en samlet længde på omkring 8 m. Ved den foretrukne opholdstid på l sek. bør længden forøges til ca. 10 m.

10 Specielt indgår en hastigheden af det gasformige materiale i tunnelen også i ligningen (1), som er given ovenfor for gasarterne i hovedkammeret. Skulle drifstemperaturen for tunnelerne variere i forhold til den ønskede temperatur på 1800°F = 982°C, vil hastigheden af gasarterne også ændres.

) Dette udledes af det faktum, at rumfanget af gasarterne forøges lineært med temperaturen, J 15 idet man antager i en ideal gas. Dette fænomen kan beskrives i form af følgende ligning:

Qi T, (°F) -I- 460 T, °C + 273,2 =_ eller _ Q, T2 (°F) + 460 T2 °C -I- 273,2 Q, og Q2 er rumfanget af gasarterne i tunnelerne ved hver sin temperatur henholdsvis 20 T, og T2.

For at sikre forbrændingen af carbonhydrideme, må temperaturen i tunnelerne være over 140O°F = 760°C. Kombineres ligningerne (3) og (1) ovenfor, strømmer røggasserne med 26 fod/sek. = ca. 8 m/sek. ved den temperatur. På tilsvarende måde svarer i i !f i ^ 11 55 DK 172931 B1 2.200°F = 1.004eC til den øvre grænse for temperaturen i tunnelerne. Når det sker, strømmer gasarterne med ca. 37 fod/sek. = 11 m/sek. Det normale temperaturområde for tunnelerne vil således bibringe gasarterne en hastighed på mellem 8 m/sek. og 11 m/sek. I det ideelle tilfælde bevæger de sig med ca. 32 fod/sek. = ca. 10 m.

5 Som beskrevet ovenfor vil forbrændingsovnen med efterbrændertunneler som vist i fig.

1 til 8 opnå en forbrænding samtidig med, at der produceres mindre end ca. 45 ppm. nitrogenoxid. På grund af deres evne til at opgive de brændende gasarter ved et lag af luft, kan efterbrændertunneleme i fig. 14 til 20 reducere dette niveau yderligere.

De viste forbrændingsovne undgår at danne carbonmonooxid ved at give en næsten 10 fuldstændig forbrænding. Målinger på afgangsgasseme viser et niveau for carbonmonooxid på mindre end ca. 10 ppm. korrigeret til ca. 50% ekstra luft. Den virkelige produktionsgrad kan meget vel være mindre end det. Til sammenligning har luftforurenings-kontrolradet i staten Illinois på el vist tidspunkt vurderet en standard som skulle indgå i "the Federal Clean Air Act fra 1970”. Rådet overvejede ved den lejlighed et maksimalt 15 carbonmonooxidniveau på 500 ppm. Forbrændingsovnne beskrevet oven for frembringer mindre end 1/50 af den mængde carbonmonooxid.

Carbonhydridindholdet i udskydningsgasseme er også under et niveau på omkring 10 ppm. Forbrændingsovne har endnu ikke en specificeret standard på carbonhydridindhol det. De nuværende standarder angår kun frembringelsen af røg, sombl.a. kan opstå på 20 grund af et ekstra stort indhold af carbonhydrid.

Opholdstiden for materialet fra hovedkammeret og de lave gashastigheder der sikrer den fuldstændige forbrænding af partikler af brændbart materiale i efterbrændertunneleme.

For det almindelige løse kommunale affald indeholder afgangsrøgen sædvanligvis ikke mere end ca. 0,08 grain af partikelformet materiale pr. standard kubikfod gas = mg/m\ 25 korrigeret til at indeholde 12% carbondioxid.

56 DK 172931 B1

Forskellige tilstande kan naturligvis forårsage, at affaldsbrænderen overskrider dette niveau. Hvis affaldet f.eks. indeholder mere end 2 vægt% chlor, vil afgangsgassen medføre mere partikelformet materiale. Dette skyldes det faktum, at chloren virker som en skylleluft. Følgelig går den i forbindelse med andre materialer, der enten forekommer 5 i askedelen eller sammen med de askeresiduer, der findes på væggene og røgkanaleme i hovedkammeret. Når den gør således, omdannes forskellige oxider der normalt er stabile ved ovntemperaturene til dampformige chlorider. Efter forbrændingsprocessen fordamper disse chlorider, hvorefter gasserne afkøles, kondenserer og kommer tilsyne som partikel formet materiale.

10 Endvidere kan forskellige inerte uorganiske ingredienser, som normalt ikke findes i større mængde i almindelig kommunalt affald også fordampe ved temperaturene i hoved-kammeret. Det ovennævnte tilfælde vedrørende malingspigmenter har et eksempel på dette fænomen. Når afgangsgasseme fra systemet afkøles, vil disse uorganiske stoffer kondensere og danne forurenende partikelformet materiale. Med henblik på materiale 15 som indeholder enten chlor eller det uorganiske materiale som fordamper ved lave temperaturer, kan modifikationer ved konstruktionen af systemet eller systemets arbejds-parametre ofte undgå den skadelige produktion af partikel formet forurenende materiale.

En optimering af forbrændingstilstanden i hovedkammeret og de to efter forbrændings-tunneler kan naturligvis ikke fuldstændig fjerne alle mulige forurenende komponenter.

20 Arten af visse komponenter vil bevirke, at de forbliver i gasstrømmen i en uønsket form. Chlor og sulfuroxid vil f.eks. blive tilbage uanset de betingelser, som er opnået i de tre forbrændingstrin. De vil ikke ved forbrænding kunne omdannes til et "sikkert" materiale. De kan kun fjernes med yderligere udstyr monteret efter det tredje trin. 1 affaldsbrænderen vist fig. 14, har gasvaskeren 194, som omtalt nedenfor, det særlige 25 formål at fjerne fri chlor og chlorsalte.

Gasarterne i systemet Fig. 17 kommer ud fra det tredje trin 186 og kommer ind i den T-formede sektion 412. Ved normal drift passerer gasarterne fra T'et 412 ned igennem

J

·· 57 DK 172931 B1 den nederste sektion 413 på skorstenen 187. For at sikre, at gasarterne passerer i denne retning, holdes skorstenshætten eller låget 189 lukket og blokerer åbningen 190 fra den øvre del 415 på skorstenen 187. Begge låg er lukket (i stedet for at den ene er lukket og den anden er åben som angivet i fig. 14-17). For at medvirke til den nedadrettede passa-5 ge af gasarterne gennem den nedre skorstensektion 413, trækker den indførte blæser 196 gasarterne gennem kedel-konvektionsenheden 191 vist i fig. 14 og 18.

Som nævnt ovenfor under henvisning til fig. 14 kan de afkølede gasarter, efter at være passeret gennem kedlen 191, returnere via et rør 200 til skorstenen 187. Specielt i dette fjerde trin blander de køligere gasarter sig med og afkøler det fluidum, der kommer ud 10 fra det tredje kammer 186. Især kommer de tilbagevendende gasarter ind i den nedre skorstensektion 413 under T-sektionen 412.

Den nedre skorstensektion 413 har en opbygning, der ligner det andet og det tredje trin 185 og 186, når den anvendes som et fjerde trin for at indføre den recirkulerende gas.

Dette indbefatter naturligvis et dobbeltvægget rum, der forsyner ringe af dyser. Dyserne 15 åbner ind imod skorstensektionen 413 og kan ligge i stablede ringe på otte med 45° imellem tilstødende dyser på en ring.

Anvendelsen af et fjerde trin ved den nedre skorstensektion 413 kan også forbedre driften af det tredje trin 186. Den køling der således sker tillader det tredje trin at arbejde ved en væsentlig højere temperatur. Det tredje trin kan således meget vel arbejde ved 20 en temperatur på op til 2.000eF = ca. 1.093"C og på mere effektiv måde fuldende forbrændingsprocessen i de gasarter, som passerer igennem. Det forøger også kedeleffektiviteten, eftersom det indfører mindre mængder af ekstra luft. Den forøgede temperatur bidrager også til at afdestillere chlor fra bundne carbonhydridforbindelser. For at opnå denne temperatur kan det tredje trins termoelement 403 have et øvre indstillings-25 punkt på 2.000°F = 1.093BC.

58 DK 172931 B1 I stedet for recirkulerede gasarter kan det fjerde trin anvende et tilsat fluidum for at afkøle gasarterne. Vand i væskeform har en stor varmekapacitet og vil absorbere væsentlig varme.

Omgivende temperatur og damp kan frembringe samme resultat.

5 Uden den latente varme fra fordampning af vand indført ved en temperatur på under 212°F = 100°C, kan de samme resultater dog kun opnås ved at indføre større mængder af disse fluida. Luft og damp er således mindre effektive selv om de kan virke.

En recirkulering af gasarterne fra skorsten bevirker dog, at man kan undgå at indføre luft udefra eller andre medier for at sænke temperaturen af gasarterne i kedelsektionen 10 191. Den omgivende temperatur kunne f.eks. komme ind enten ved det tredje kammer 186 eller ved den nedre skorstensektion 413. I begge tilfælde ville imidlertid tilførslen af den ekstra kolde luft medføre tabet af den varmemængde, der er nødvendig for at bringe den tilførte luft op på temperaturen af kedlen 191. Det går således ud over kedlens virkningsgrad. Specielt nitrogen, som udgør 79% af almindeligluft, forbliver inak-15 tiv under forbrændingen, men bliver alligevel opvarmet og undslipper blot som røggas fra skorstenen.

Kedlen 191 kan naturligvis ikke genvinde den varme som kræves til at bringe den ekstra kolde luft op på kedeltemperaturen. Gassen fra skorsten er imidlertid allerede til stede I på kedlens let forhøjede temperatur. Størstedelen af den varme, der optages af den gas, 20 som recirkuleres fra skorstenen, vil følgelig blive genvundet af kedlen 191. Følgelig vil recirkulering af skorstensgassen til afkøling af forbrændingsgasarteme, der forlader det tredje trin medføre, at man undgår det spild, som sker ved anvendelse af ude fra kom- i mende ekstra kold luft til det samme formål.

En economizer kan yderligere reducere varmetabene fra skorstenen. I brændende affald 25 med et højt chlorindhold kan hydrogenchlorid imidlertid kondensere og sætte sig fast på 59 DK 172931 B1 metallet på economizeren, hvis dens overfladetemperatur falder under dugpunktet.

Økonomien bestemmer således det endelige valg mellem en fuldstændig, en delvis eller ingen economizer.

Gasarterne passerer efter at være kommet ned gennem den nedre skorstensektion 413 5 gennem indgangen 414 til kedelkonvektionssektionen 191 med vandrør. Mens gasarterne er i kedlen 191, strømmer de fra det nedre ruinområde 416 tværs over den nedre sektion af vandrør 417 og ind til det midterste mm 418. Gasarterne passerer derefter tværs over den øvre rørsektion 419 til det øvre rum 420. Skærmen 423 sikrer, at gasarterne bevæger sig langs denne vej og forhindrer deres direkte vej fra det nedre rum 416 til det øvre 10 rum 420.

Fra det øvre rum bevæger gasarterne sig gennem den stiplede forbindelse 427 og derefter enten ud i atmosfæren eller om nødvendigt til et opsamlingsaggregat, som f.eks. gasvaskeren 194 i fig, 14, et bag house eller et bundfældningsaggregat. I det sidste tilfælde ville gasserne efter behandlingen komme ud i atmosfæren.

15 Kedelkonvektionssektionen 191 har som en kedel en konventionel vandtromle 431, som leder vand gennem den nederste rørsektion 417, den øverste rørsektion 419 og derefter til damptromlen eller kedelen 283 (fig. 18). Den naturlige cirkulation som tilvejebringes af den varme som er optaget i vandet sikrer denne strøm af vand, uden at der kræves ekstra pumper. I dampkedlen eller kammeret 283, bevæger dampen sig til den øvre del 20 af kammeret eller tromlen, mens vandet falder ned i den nedre del og kan vende tilbage via røret 433 til vandtromlen eller kedlen 431. Den frembragte damp forlader tromlen 283 gennem rørledningen 435.

Rørsektioneme 417 og 419 kan enten have nøgne rør eller fine rør. Når det sidste anvendes, kan de også indbefatte sodblæseme 447, som driver luft eller damp tværs over 25 rørsektioneme 417 og 419 for at fjerne alt påhæftet materiale. Kedlen 191 kan endvidere 60 DK 172931 B1 have form som en finrørsenhed eller en kedel med tvungen cirkulation i spoleformede rør t stedet for vandrørsudstyret som set på tegningerne.

Den ydre væg af kedelkonvektionsektionen 191 har et indre lag af ildfast materiale 441, et mellemlag af isolation 442 og en ydre belægning 443. Kanalstiveme 444 giver styrke 5 til den ydre væg 443.

Som nævnt ovenfor trækker udsugnings ventilatoren 196 luft tværs over den nedre og den øvre rørsektion 417 og 419 for at kompensere for trykfaldet, som sker der. Udsugningsventilatoren 196 reagerer på den en tryktransducer placeret nær ved udgangen fra det tredje trin 186. Transduceren måler det statiske tryk og styrer udsugningsventilatorens 10 drift for at opretholde et ønsket tryk.

Ved at placere transduceren for enden af det tredje kammer bliver det muligt at kompen-cere for luft indført i ethvert af kamrene 182, 185 eller 186. Dette ville ikke være muligt, hvis den var placeret i det første kammer. I det sidste tilfælde ville ekstra indført luft kunne forøge hastigheden i efterbrændingstunneleme i uacceptable niveauer. Følge-15 lig ville gasarterne ikke opholde sig der i en tilstrækkelig lang tidsperiode til at kunne i fuldende forbrændingen. Ved at placere transduceren ved udgangen af det tredje trin undgås den uønskede virkning. Udsugningsventilatoren kan passende opretholde en hastighed på ca. 40 fod/sek. = ca. 12 m/sek. med udgangen fra det tredie trin.

I affaldsbrænderen med kedel fig. 14 til 20 fås varme fra hovedkammeret 182 og kedlen 20 191. Med andre ord begynder affaldet sin forbrænding i det første trin 182, hvor det tilvejebringer nogen varme til andre formål. Gasarterne kommer derefter ind i del andet og tredje trin, hvor der ikke sker nogen varmegenvinding. Efter det tredje trin føres de til kedlen for yderligere varmegenvinding.

Varmegenvindingen danner således ikke en proces som finder sted på alle forbrændings-25 trin. Ej heller kunne den gøre således på en effektiv måde. I hovedkammeret finder der 61 DK 172931 B1 typisk en eksotermisk reaktion sted. Imidlertid kan der forekomme endotermiske reaktioner i forbindelse med plast og gummiaffald. Den indledende forbrænding af affaldet producerer således normalt ekstra varme. I det andet trin kræver flygtiggjorte brændbare materialer yderligere varme for at nå deres forbrændingstemperatur. Systemet kræver 5 ofte ekstra brændstof til brænderen 397 for at opretholde en acceptabel brændende tilstand. Det er klart, der er ikke nogen ekstra varme på dette trin, som kan genvindes.

På lignende måde kan det tredje trin kræve al den til rådighed værende varme for at muliggøre, at forbrændingen kan fortsætte til den er fuldendt.

Efter det tredje trin har forbrændingen afsluttet sit løb. Varmen er ikke længere nødven-10 dig for at understøtte forbrændingen. På dette punkt kan gasarterne trygt afgive deres varmeindhold til den anden varmegenvindingsenhed, kedlen 191.

Skulle der opstå en fejlfunktion neden for skorstensektionen 187, kan kuppelhætten 189 åbnes for direkte at ventilere forbrændingsgasarteme ud i atmosfæren. Dermed undgår man en ødelæggelse af komponenterne og forhindrer også, at røg trænger ind i de 15 omgivende områder og om muligt kunne være til skade for personalet.

Som vist i fig. 17 kan skorstenshætten 189 dreje omkring hængselsleddet 451. Normalt vil kombinationen af vægtene 452 og vægtstangsarmene 453 holde kuppelbætten 189 åben. At lukke den kræver en positiv handling af luftcylindrene 454, som skal udstrække cylinderstængeme 455. Når dette indtræffer, lukker kuppelhætteme 189.

20 Skemaerne fig. 21 a og 21 b viser funktionen af de forskellige komponenter i affaldsbrænderen igennem de forskellige trin af dens virkemåde. Det viser funktionen af affaldsbrænderen under de forskellige tilstande, som kan opstå.

Adskillige emner på skemaet indbefatter tilhørende detektorer og alarmer. F.eks. har brænderne flammesikkerhedsdetektorer og alarmer. For at systemet skal kunne fungere 62 DK 172931 B1 skal disse detektorer angive, at brænderne rent faktisk har en flamme. Ellers vil en alarm gøre operatøren opmærksom på, at systemet kræver opmærksomhed.

Ved visse former for fejlfunktioner kan affaldsbrænderen standse fuldstændig. F.eks. har forbrændingsluftblæseme og blæserne til brænderne tilhørende trykomskiftere. Når 5 de angivne blæsere skulle arbejde normalt i en bestemt tidsperiode, skal disse detektorer angive, at de rent faktisk gør således. Alt dette er kendt teknik i forbindelse med brændere, blæsere og lignende.

Rækkerne I til XXV beskriver forskellige trin i systemets drift. Rækkerne I til IV viser opstarten af systemet. Rækkerne IV til XII beskriver systemets normale driftstilstande.

10 De normale og unormale partielle og fiildstændige ved lukningstilstande for systemet er vist i rækkerne ΧΙΠ til XXV.

Søjlen A navngiver de forskellige funktionstilstande, som hver af rækkerne beskriver.

Søjlerne B til V angiver tilstandene af forskellige fimgerende komponenter ved de forskellige funktionstilstande.

15 I skemaerne fig. 2la og 2lb betegner bogstavet "X" en ubestemt indstilling af et kontrolinstrument eller en ubestemt detektering af en transducer. Med andre ord, den funktionstilstand, som omtales på en bestemt række, afhænger ikke af den specielle indstilling eller tilstand af den komponent, som har et "X" i sin søjle. På tilsvarende måde betyder et tomt rura simpelt hen "off' eller afbrudt. Endelig betegner bogstavet "N" en 20 normal tilstand for den pågældende sikkerhedskomponent i sikkerhedssystemet beskrevet i søjlerne B til J. " L " angiver, at kedelkonvektorenheden 191 skal have en luftstrøm igennem sig. "ON” af den pågældende enhed er tilsluttet.

Som omtalt oven for har rækkerne I til IV i fig. 21A i korthed relation til funktionstilstandene for affaldsbrænderkedlen under påbegyndelsen af dens funktion. Specielt viser 25 rækken IV tilstanden af systemet netop, når det er klar til anvendelse. På dette tidspunkt 63 DK 172931 B1 har temperaturen af det andet trin nået sit første indstillingspunkt. Dette angiver, at hovedkammeret og andet trin er blevet tilstrækkelig varme til at effektuere forbrændingen af affald, der placeres i hovedkammeret. Følgelig tilsluttes brændstoffet til antændelsesbrænderen på dette tidspunkt for at antænde den første ladning af affald. Også laderen 5 begynder at fungere og kan bevæge affaldet ind i hovedkammeret for at starte forbrændingsprocessen.

Rækkerne V til XII viser driften af affaldsbrænderkedlen under forskellige skønt normale funktionstilstande. Disse tilstande refererer specielt til de temperaturer som måles af termoelementernes 461, 393, 396 og 403, og som når forskellige indstillingspunkter.

10 Disse rækker svarer til de forskellige tilstande, der ses i fig. 9 for affaldsbrænderen fig.

1 til 13. Som nævnt oven for kan de aktuelle temperaturer for indstillingspunkteme for de to systemer variere noget ud fra placeringen af termoelementerne, arten af det specielle affald såvel som andre faktorer. De generelle principper forbliver naturligvis de samme. Ændringerne i systemets drift i forhold til de forskellige temperaturindstillings- 15 punkter for affaldsbrænderen fig. 14 til 20 er vist i søjlerne O til S i fig. 21a.

Rækken IX viser en drifttilstand som ikke ses for systemet beskrevet i fig. I til 13.

Denne række refererer til den temperatur der bestemmes af termoelementet 396 ved trin 2 1/2 liggende over sit første indstillingspunkt, men under sit andet indstillingspunkt.

Mellem de to indstillingspunkter antager brændstofmængden til det andet trins brænder 20 397 hverken den ene eller den anden af sine to yderværdier. Brænderen indstilles snarere forholdsmæssigt mellem den højeste brændstoftilførsel, som den antager ved og under det laveste indstillingspunkt, og den laveste brændstofindstilling som den antager ved det højeste indstillingspunkt. Som nævnt ovenfor må det andet trin 185 opretholde en temperatur, som sikrer en fuldstændig forbrænding af de hydrocarboner, som passerer 25 gennem dem. Ved det nedre indstillingspunkt må det andet trins brænder 397 arbejde maksimalt for at opretholde temperaturen. Over det andet eller højere indstillingspunkt, går brændstofventilen i det andet trins brænder 397 ned pa sin laveste indstilling. Forbrænding af de hydrocarboner som passerer igennem, opretholder den nødvendige 64 DK 172931 B1 temperatur. Mellem disse to værdier varierer mængden af brændstof fra sin højeste indstilling til sin laveste indstilling i takt med, at temperaturen varierer mellem det laveste og det højeste indstillingspunkt.

Rækkerne XII til XXV fig. 2(b viser systemets funktion i dens forskellige nedluknings-5 tilstande. Rækken ΧΙΠ viser de begivenheder som finder sted, når operatøren berører "emergency" (eller "nød")-afbryderen. Som angivet der, afbrydes simpelthen alle komponenter.

Rækkerne XTV til XVIII giver de forskellige tilstande af en automatisk og fuldstændig nedlukning af systemet. Årsagerne til de forskellige nedlukninger ses på de forskellige i I 10 rækker XIV til XVIII. Den tilstand der er nævnt på hver række angiver en tilstrækkelig unormal og uønsket situation til at kræve den fuldstændige afslutning af systemets funktion.

Andre unormale tilstande kan tillade, at affaldsbrænderkedlen fungerer, men ikke på den sædvanlige måde. Når en af de situationer som er beskrevet i rækkerne XTV dl ΧΧΠ 15 opstår, kan systemet stadig fungere, men kun på en unormal måde. Under enhver af disse tilstande vil skorstenens kuppelhætte 189 f.eks. åbne. Følgelig vil ingen af af-gangsgasseme passere kedlen 191. Til trods for disse begrænsninger kan affaldsbrænderen imidlertid, forudsat, at der ikke opstår andre problemer, stadig modtage og afbrænde affald.

20 Den normale fremgangsmåde dl nedlukning af systemet fremgår af rækkerne ΧΧΠΙ til XXV. I det første trin af den normale nedlukning, se rækken ΧΧΙΠ, standser indladeren for at udelukke indførsel af mere affald i affaldsbrænderen. Det affald som allerede er i affaldsbrænderen, må naturligvis afslutte dets forbrænding. Efterhånden som affaldet i hovedkammeret 182 bliver udtømt gennem dets forbrænding, må brændstof og luft til 25 oliebrænderen 257 i hovedforbrændingskammeret 182 tilsluttes. Brænderen 257 holder derefter hovedkammeret på en tilstrækkelig høj temperatur til at sikre en tilfredsstillende 65 DK 172931 B1 forbrænding. Endvidere har korroderende materialer muligheden for at fordampe fra det resterende affald. Dette hjælper med til at undgå syrekorrosion af begge de udstrålende vægrør 273 og vandrørene 417 oq 419 i kedlen 191.

Systemet bliver stående på det første trin af den normale nedlukningsproces i en tids-5 periode, der bestemmes af en første timer. Systemet går derefter over til trin 2 i den normale nedlukningsproces vist på rækken XXIV. På dette tidspunkt lukkes for brændstof og luft til det første trins oliebrænder 257, såvel som luften til antændelsesbrænderen 252. Blæserne 299, 381 og 401 henholdsvis i det første, andet og tredje trin forbliver tilsluttet for at gennemskyde systemet for alle resterende gasformige forbræn-10 dingsprodukter.

Det andet trin af den normale nedluknings proces varer i en tidsperiode, der bestemmes af en anden timer. Herefter gir systemet ind i sit tredje trin af nedlukningsprocessen vist på rækken XXV, hvori systemet rent faktisk er afbrudt.

Rutediagrammerne på figurerne 22a til 22h viser de forskellige trin under driften af 15 affaldsbrændersystemet i figurene 14 til 21. En styreenhed som f.eks. "Texas Instrument 5TI-103 Control System and Sequencer" kan give den styring, som er nødvendig for den rette sekventielle drift af systemets komponenter.

I figurerne 22a til 22h angiver en rektangulær kasse et logisk trin i systemets drift. En femkantet kasse angiver, at det følgende trin sker automatisk. Den cirkulære form, som 20 f.eks. cirklerne 473 og 490 markerer omskiftere som operatøren skal indstille manuelt.

Diamantformen angiver som sædvanlig et beslutningspunkt, enten i programmet eller i systemets styring

Driften af systemet beskrevet i figurene 22a til 22h begynder med, at operatøren tilslutter hovedafbryderen angivet med cirklen 473. Lampen 474 lyser derefter for at angive, 25 at systemet faktisk modtager effekt. Adskillige andre komponenter modtager også 66 DK 172931 B1 elektricitet. Spændingen tilsluttes alarmsystemet ved kassen 475, ventilatoraktiverings-organeme ved kassen 476, ventilatoren til antændelsesbrænderen ved kassen 477 og temperaturstyringeme ved kassen 478.

To yderligere paneler har on-off omskiftere placeret på hovedpanelet til kontrol af hver 5 spændingstilslutning. Omskifteren 482 giver spænding til trin 2's brænder, som vist i kassen 483. Lampen 484 på hovedpanelet viser, at der er spænding på trin 2's brænderpanel gennem omskifteren 482. På tilsvarende måde modtager oliebrænderen på trin 1 som vist i kassen 485 sin spænding gennem omskifteren 486. Lampen 487 på hovedpanelet viser, at omskifteren 486 er tilsluttet i den stilling, hvori den giver spænding til 10 oliebrænderen i hovedforbrændingskammeret.

Som næste trin i systemets opstart, tilslutter operatøren spænding til affaldindføringspanelet vist ved cirklen 490. Lampen 491 angiver, at dette panel modtager spænding.

Spændingen fra indføringspanelet går først til transduceren, som bestemmer vandstanden i askeskakten som vist ved kassen 492. Lampen 493 lyser, når der er tilstrækkelig vand 15 i skakten. Spændingen fra indføringspanelet føres også til udstyret til fjernelse af asken som vist i kassen 494.

Spændingen fra indføringspanelet driver også luftkompressoren, som vist ved kassen 495. Den pneumatiske kraft, som frembringes af denne komponent, hjælper med at betjene skorstenens kuppelhætte, som vist ved kassen 496, tragtdækslet vist ved kassen 20 497 og komponenterne i den bevægelige bund vist ved kassen 498. Den bevægelige bund kræver imidlertid også elektrisk effekt direkte fra indføringspanelet selv.

Pilen på den højre side af kassen 495 angiver, at den operation som er vist umiddelbart efter sker automatisk. Når luftkompressoren er i drift, som vist ved kassen 495, vil der således automatisk være et pneumatisk tryk til kasserne 496 til 498.

67 DK 172931 B1

Operatøren skal ved kassen 502 kontrollere indstillingerne på temperaturstyringeme i de tre arbejdstrin. Normalt ændres disse punkter ikke igennem væsentlig tidsperioder.

Imidlertid bør operatøren sikre sig, at deres indstillinger ikke ved et uheld er blevet ændret.

5 Operatøren bestemmer også om hovedforbrændingskammeret skal modtage sit brændstof fra affald eller fra brændselsolie. Det er typisk, at udstyret starter med at anvende affald.

Følgelig placerer operatøren dampproduktionsvælgeromskifteren de spildtilstanden eller affaldstilstanden ved cirklen 503. Bemærkningen i kassen 504 angiver, at systemet ikke kan starte op i den stilling, hvor det anvender petrogas som brændstof. Systemet skal 10 køre i fyringsolietilstanden eller affaldstilstanden for at kunne starte driften.

Operatøren placerer dernæst skorstenskuppelhaettevælgeren i den automatiske stilling som vist i cirklen 507. Når systemet først starter op, som det ses i kassen 508, skal kuppelhætten stå åben med vælgeren i den automatiske stilling. Systemet er endnu ikke i drift. Alternativt skal kuppelhætteme, hvis de allerede har indtaget deres lukkede stillin-15 ger, åbne ved cirklen 507. Som angivet, kræver betjeningen af kuppelhætteme ikke et pneumatisk tryk, som vist ved kassen 496 fra driften af luftkompressoren ved kassen 495.

Diamanten 509 spørger derefter, om kuppelhætteme rent faktisk har flyttet sig eller er forblevet som passende er i den åbne stilling. Hvis ikke, kan de som en mulighed, 20 indtage deres lukkede stillinger, hvilket lampen 510 vil angive. Alternativt kan lyset i lampen 511 vise, at hætterne er delvis åbne. Dette kunne skyldes enten den situation at begge hætter indtager en stilling mellem deres åbne eller lukkede stillinger, eller at den ene hætte f.eks. er åben, mens den anden forbliver lukket.

T ethvert af de uacceptable tilfælde spørger diamanten 512, om hættevælgeren rent 25 faktisk er blevet placeret i den automatiske stilling. Hvis det ikke er tilfældet, vender 68 DK 172931 B1 programmet tilbage til cirklen 507, hvor operatøren skulle placere hættevælgeren i dens rette stilling.

Hvis diamanten 512 finder, at hættevælgeren står i den automatiske stilling, må operatøren afprøve den samlede tilstand af hætterne ved kassen 513. Dette indbefatter en 5 kontrol af tilstanden af luftkompressoren ved kassen 495 og kuppelhætteudstyret ved kassen 496. Ved et eller andet punkt under den rette betjening af systemet, vil kuppel-hætterne rent faktisk åbne. Dermed kan skemaet gå videre til cirklen 516 i fig. 22b.

Operatøren trykker på den viste knap for at starte opvarmningssekvensen af udstyret.

Lampen 517 viser, når sekvensen er begyndt.

10 Opvarmningen begynder med at gennemskylle de tre forbrændingskamre for deres gasformige indhold, som vist ved kassen 518 og ved lampen 519. Gennemskylning af kamrene fjerner alle flygtige komponenter, som kan have samlet sig der i løbet af den tid systemet har været ude af drift. Gennemskylningen indbefatter drift af blæserne i begge halvdele af hovedforbrændingskammeret, det andet trin og det tredje trin. Alle 15 disse blæsere arbejder for fuld tryk under denne proces, som vist henholdsvist ved kasserne 520 til 523 og lamperne 524 til 527.

Efter igangsættelsen af startsekvensen, trykker operatøren på startknappen til gasvasker-pumpen som vist i cirklen 530. Notatkassen 531 angiver, at gasvaskerpumpen skal fungere inden ID-ventilatoren kan køre. Med andre ord, systemet vil ikke tillade, at 20 ID-ventilatorene sender gasarter igennem gasvaskeren med mindre gasvaskerpumpen tilvejebringer de fluider til gasvaskeren, som er nødvendig til rensning af disse gasser.

Som vist ved kassen 533 vil forbrændingstrinnene efterhånden afslutte deres udskylning ! af gasformen i materialer. Programmet kræver imidlertid specielt, at udskylningen fortsætter i hvert fald i den angivne forudindstillede tidsperiode. Når operatøren således 25 trykker på sekvensstartknappen ved cirklen 516, holder udstødningstimeren regnskab med varigheden af udskylningen som vist ved kassen 534. Når udskylningen har varet 69 DK 172931 B1 i mindst 5 min., som vist ved kassen 535, vil systemet betragte udskylningen som afsluttet, og lampen 536 i kassen 533 vil tænde.

Operatøren trykker derefter på startknappen til ID-ventilatoren vist i cirklen 539. Diamanten 540 spørger, om ventilatoren er startet med at fungere. Hvis ikke må operatøren 5 fysisk undersøge gasvaskerpumpen vist ved kassen 541 og operationen af sugetræk-ventilatoren, også kaldet ID-ventilatoren vist ved kassen 542. Som angivet ved kassen 543 kan en fejlfunktion i ID-ventilatoren skyldes en forsøg på at starte den forud for udløbet af den krævede udskylningstid for forbrændingskamrene.

Når udsugningsventilatoren går i gang, går programmet videre til kassen 547, hvor 10 kuppelhætterne begynder at lukke. Lampen 548 angiver begyndelsen til denne operation, mens diamanten 549 spørger, om den er afsluttet. Hvis det ikke er tilfældet, skal operatøren afprøve forskellige komponenter. Det omfatter vandstanden i kedlen, kedeldamptrykket, om anlæggets alarmsystem fungerer, om der er spænding på motorpanelet, og om luftkompressoren fungerer. Alt dette fremgår af kassen 550.

15 Når kuppelhætteme rent faktisk er lukkede, tænder lampen 551 og konvektionssektionen går i gang med at udskylle sig selv for gasformigt indhold, som vist ved kassen 554.

Lampen 555 på panelet lyser for at vise, at sekvensen har nået dette trin.

Den anden udrensningstimer går derefter i gang som vist i kassen 556. Når den anden udrensningstimer ved kassen 557 viser, at den forud indstillede tidsperiode, f.eks. 5 20 min., er udløbet, har konvektionssektionen afsluttet sin udrensning ved kassen 558, og tænder lampen 559.

Brænderen 397 i det andet trins efterbrændingstunnel begynder derefter at udrense sig selv i 90 sek. Dens ventilator blæser frisk luft ind. Efter denne periode begynder dens antændelse, som vist ved kassen 561. Lamperne 562 lyser i sekvens for at angive afslut 70 DK 172931 B1 ningen af de forskellige trin i antændelsen af brænderen 397. På dette trin verificerer diamanten 563 tilstedeværelsen af flammen for det andet trins brænder 397.

Hvis brænderen 397 imidlertid mangler en flamme, går sekvensen til kassen 564, som starter hele processen forfra igen. For at gøre således, vender programmet tilbage til 5 kassen 518 i fig. 22b, som begynder forfra på hele antændelsessekvensen ved at udrense de tre forbrændingstrin. Som beskrevet oven for vender programmet tilbage til kassen 518, når som helst det er nødvendigt at begynde en antændelsesproces.

Hvis det andet trins brænder 397 har en flamme, tillader programmet ved kassen 566 det andet trins tunnel 185 at opvarme til sin driftstemperatur. Diamanten 567 spørger 10 om temperaturen på del andet trins efterbrændingstunnel har nået sit nedre indstillingspunkt. Hvis ikke afventer programmet ved kassen 566, at dette indtræffer.

Når det andet trin har nået sin driftstemperatur, tænder lampen 568. Programmet går derefter til kassen 570 i fig. 22d, hvor hovedforbrændingskammeret begynder sin opvarmningsproces. For at gennemgå dette trin drejer operatøren oliebrændervælgerom-15 skifteren til sin "on"-stilling ved cirklen 571. Herefter gennemgår oliebrænderen 257 en 90 sek. luftudskylning og gennemgår derefter sin antændelsessekvens, som beskrevet i kassen 572. Lamperne 573 tænder efter afslutningen af forskellige trin af den sekvens.

Diamanten 575 spørger derefter om oliebrænderen 257 rent faktisk frembringer en flamme. Hvis ikke kræver kassen 576, at den ftildstændige antændelsessekvens for hele 20 systemet begynder forfra. Systemet tillader ikke blot oliebrænderen 257 at forsøge en anden antændelse. Programmet vil da vende tilbage til kassen 518 i fig. 22b. En fejl i en antændelsessekvens vil placere brændbare gasarter i forbrændingsanlægget. Følgelig skal antændelseskamrene udrense sig selv for alle disse gasarter for at tillade en kontrolleret sikker antændelse.

71 DK 172931 B1

Efter at oliebrænderen 257 er antændt rigtigt ved diamanten 575, opvarmer den hovedforbrændingskammeret 182 til dets driftstemperatur, som angivet ved kassen 578. Som angivet i notatkassen 579, forbliver oliebrænderen under manuel kontrol under opvarmningsperioden af hovedforbrændingskammeret. Operatøren åbner langsomt brænderen 5 til gradvis at opvarme kammeret. Når hovedkammeret har nået sin driftstilstand, lader operatøren oliebrænderen 257 gå over i dens automatiske arbejdstilstand.

Diamanten 580 spørger, om hovedforbrændingskammeret 182 har nået dets minimale driftstemperatur, som er fastlagt af dets nedre indstillingspunkt PTI. Hvis ikke, går programmet ikke videre frem ind til kassen 572, indtil dette er sket, dvs. at den nedre 10 indstillingstemperatur er nået. Endvidere må oliebrænderen 257 forblive antændt i mindst 5 min. før programmet kan fortsætte som vist i kassen 581.

Efter at den fem minutters periode er forløbet, og temperaturen i hovedkammeret har overskredet sit nedre indstillingspunkt, fortsætter programmet. Kassen 582 angiver, at de tre forbrændingstrin såvel som konvektionssektionen 151 alle er opvarmet til deres 15 driftstemperaturer. Forbrændingsovnen kan derefter modtage affald, som den skal arbejde videre med. Følgelig spørger diamanten 583 om systemet har affald, som skal bearbejdes. Hvis ikke vil det gå videre til fig. 22f forat anvende ekstra brændstof som beskrevet nedenfor.

Under antagelse af at der er affald til rådighed for hovedkammeret, drejer operatøren 20 oliebrændervælgeromskifteren 257 til dens "off"-stilling ved cirklen 587. På dette tidspunkt har oliebrænderen opfyldt sit formål, nemlig at opvarme hovedforbrændingskammeret 182 dl dets driftstemperatur. Eftersom systemet nu kan arbejde på affald, er der ikke længere brug for oliebrænderen. Operatøren flytter også dampproduktionsvæl-geromskifteren til affaldstilstanden ved cirklen 588.

25 Den sidste brænder i systemet, antændelsesbrænderen 252, skal nu tænde. For at gøre dette, gennemgår den først en 90 sek.’s luftudrensning, og derefter dens sekventielle 72 DK 172931 B1 antændelse vist i kassen 589. Lamperne 590 tænder i bestemt orden for at angive, at antændelsesbrænderen er antændt korrekt.

Diamanten 591 undersøger, om antændelsen af antændelsesbrænderen 252 er afsluttet.

En fejl på dette sted vil placere programmet i kassen 592 som kræver, at hele antændel-5 sessekvensen for hele systemet begynder forfra. Når dette indtræffer, vender programmet tilbage til kassen 518 i fig. 22b.

Hvis antændelsesbrænderen 252 er antændt korrekt, begynder hovedforbrændingskammeret 182 at modtage affald. Følgelig placerer operatøren mdfyringsomskifteren i dens automatiske stilling i cirklen 596. Han fylder derefter affald i tragten ved kassen 597.

10 Diamanten 598 spørger, om indfyringsaggregatet er blevet sat ud af drift. Hvis det er tilfældet, tænder lampen 599. Operatøren må derefter kontrollere komponenterne, som vist i kassen 600. Dette indbefatter først at se på temperaturen i det tredje trin. Hvis temperaturen overskrider det øvre indstillingspunkt, er systemet allerede blevet for varmt. Følgelig bør det ikke modtage noget affald, hvis afbrænding kunne forøge dets 15 temperatur yderligere.

Hvis kedlen 283 har tabt vand, kan damptrykket være blevet for højt. En anden mulighed er, at den bevægelige bund er i uorden i så fald vil lamperae 601 til 603 lyse for at angive, at der er problemer. Ethvert af disse forhold kan forhindre, at indfyringsaggre-gatet fimgerer. Hvis luftkompressoren ved kassen 495 ikke virker, vil indfyringsaggre-20 gatet desuden mangle den nødvendige effekt til at kunne fungere.

På samme .måde vil en alvorlig mangel på sugetræk medføre, at sugetræksføleren efter det tredje trin 186 falder under sit andet indstillingspunkt. Dette angiver en væsentlig, hvis ikke fuldstændig blokering af systemet, eller at udsugningsventilatoren er ude af drift. I begge tilfælde vil lampen 604 lyse op. Det forhindrer også, at indfyringsaggrega-25 let placerer affald i hoved forbrændingskammeret 182.

73 DK 172931 B1

Endelig kan indfyringspanelet simpelthen ikke have fået elektrisk spænding. Dette vil naturligvis også forhindre indfyringsaggregatet i at fungere.

Alternativt kan indfyringsaggregatet ikke være standset. Eller operatøren kan have udbedret det pågældende problem som forårsagede standsningen For at gøre det muligt 5 for programmet at fortsætte, følgelig trykker operatøren på knappen ved cirklen 608 for at starte indføringen af affald. Lyset 609 tænder for at angive, at operatøren har aktiveret Lndfyringsomskifteren. Indfyringen ved kassen 610 fungerer, og lyset 611 tænder, når indfyringsaggregatet arbejder.

Diamanten 612 spørger om indfyringsaggregatet har været blokeret under driften. Hvis 10 indfyringsaggregatet er blokeret, tænder lyset 615 og programmet fortsætter til fig. 22g, som beskrevet neden for for at afhjælpe dette problem.

Hvis indfyringsaggregatet ikke er tilstoppet, tilfører det affald i hoved forbrændingskammeret 182 til afbrænding. Diamanten 616 spørger derefter, hvorvidt yderligere affald skal gennemgå en forbrænding. Hvis det er tilfældet, indfører operatøren det ved kassen 15 597 og programmet går videre og afbrænder det, idet det følger de trin, der er nævnt ovenfor.

Hvis det ved diamanten 616 viser sig, at der ikke er mere affald at afbrænde, må affaldsbrænderen afbrænde ekstra brændstof for at frembringe varme til kedlen og konvektions-enhederne. Følgelig går programmet videre til diamanten 617, som spørger, om syste-20 met vil anvende ekstra brændstof for at frembringe damp, Programmet når også diamanten 617 fra diamanten 583. Derine diamant spurgte, om der var affaldsmateriale til rådighed for afbrændingen, før der overhovedet blev indført nogen form for affald i hovedkamraeret 182.

Hvis operatøren ved diamanten 617 bestemmer ikke at anvende ekstra brændstof, går 25 programmet til kassen 618. Systemet standser ifølge det forløb, der er vist i fig. 22h.

74 DK 172931 B1

For at anvende ekstra brændstof, placerer operatøren dampproduktionsvælgeromskif-teren enten i dens olie eller gasstilling ved cirklen 623. Diamanten 624 spørger, hvilken af disse to stillinger operatøren har valgt.

For olie går programmet videre til kassen 625. En forsinkelse på fem timer må forløbe 5 efter den sidste cyklus for indfyringsaggregatet før systemet vil arbejde helt på brændselsolie. Dette tillader den fuldstændige forbrænding af alt affald, der er placeret i hovedforbrændingskammeret 182. Efter den tidsperiode kan oliebrænderen 257 tænde.

Den arbejder derefter i den udstrækning, som er nødvendig for at opretholde den passende temperatur i hovedforbrændingskammeret.

10 På lignende måde går programmet til kassen 626, hvis operatøren har valgt naturgas som brændstof. Dette medfører, at gasbrænderen 397 på det andet forbrændingstrin 185 tilvejebringer al den varme, der er nødvendig for dampproduktion.

Gasbrænderen 185 forbliver normalt i drift for at styre temperaturen på det andet trin.

Følgelig vil den ikke slukkes i den periode på fem timer efter den sidste cyklus af ind-15 lyringsaggregatet. I denne fem-timers periode vil brænderen 397 snarere arbejde på den ovennævnte måde for at opretholde en passende temperatur i det andet forbrændingstrin.

Efter at de fem timer er forløbet, ændres styringen af gasbrænderen 397 til at opfylde behovet for damp. Med andre ord modtager det andet trins brænder 397 tilstrækkelig gas til at frembringe den nødvendige dampmængde. Når den gør således, forsøger den 20 ikke at opretholde en speciel temperatur i det andet trin 185.

I et alternativt arrangement, kan den ekstra olie arbejde sammen med affaldet for at opretholde den ønskede temperatur. Dette tillader produktionen af den nødvendige mængde damp uden afbrydelse.

75 DK 172931 B1

Under frembringelse af damp enten med oliebrænderen 257 eller gasbrænderen 397, spørger diamanten 627 om en flammefejl kan være opstået i den fungerende brænder.

Hvis dette er sket går programmet til kassen 628. En fuldstændig fornyet rensning af alle forbrændingskamre vil da indtræffe, og antændelsen må starte forfra igen ved kassen 5 518 i fig. 22b.

Programmet er klar til at tillade indførelsen af yderligere affald i hoved forbrændingskammeret 182. Følgelig spørger det ved diamanten 629, om sådant materiale er til rådighed. Hvis ikke, tillader kassen 620 den fortsatte drift af olie eller gasbrænderen efter frit valg for at frembringe den fornødne damp. Hvis forbrændingsovnen skal 10 afbrænde affald, går programmet til cirklen 587 for at tillade dets anvendelse.

Som beskrevet ovenfor ved diamanten 612 i fig. 22e, kan indfyringsaggregatet blive tilstoppet af forskellige årsager. Skulle dette ske, tænder lampen 615. Programmet går derefter til kassen 636 eller til cirklen 637 i fig. 22g. Ved kassen 636 forårsager tilstopningen af indfyringsaggregatet den automatiske udløsning af overbelastningsomskifteren 15 på indfyringsaggregatets motor. Dette forhindrer naturligvis beskadigelse af den komponent. Alternativt kan operatøren opdage den utilfredsstillende situation af indfyringsaggregatet og trykket på nødstopknappen ved cirklen 637.

For at tillade den videre drift af systemet i begge tilfælde flytter operatøren indfyrings-aggregatets omskifter til manuel drift ved cirklen 638. Han tilbagestiller også nødstop-20 knappen, hvis det er nødvendigt, ved cirklen 639. Han må derefter fjerne det som har forårsaget tilstopningen i indfyrmgsaggregatet og betjene stemplet eller ramhovedet manuelt ved kassen 640. Dette gør det muligt for ham at afslutte indføringen af affald i hovedforbrændingskammeret som vist ved kassen 644.

Ved cirklen 645 trækker operatøren indfyringsstemplet tilbage. Lampen 646 tænder for 25 at angive, at denne opgave er afsluttet. Ved diamanten 647 spørger programmet om tragten er tømt. Hvis ikke må operatøren gentage disse trin fra kassen 640 for at rense 76 DK 172931 B1 tragten. Når han har gjort således, lukker han den ildfaste dør ved cirklen 648 for at tillade hovedforbrændingskammeret at fortære det indførte affald. Programmet vender derefter tilbage til cirklen 596 i fig. 22d, hvor operatøren lader driften af indfyringsag-gregatet vende tilbage til den automatiske stilling og normaldrift.

5 Lejlighedsvis skal hele systemet standses. Operatøren påbegynder denne proces ved at trykke på standsningsknappen ved cirklen 655 i fig. 22h. Diamanten 656 spørger om forbrændingskamrene har arbejdet med affald eller med ekstra brændstof. Hvis der er anvendt affald, går programmet videre til kassen 657 som starter nedlukningstimeren.

Lampen 658 tænder for at angive denne fase af nedlukningsprocessen. Nedlukningsti-10 nieren fungerer i en periode, der er tilstrækkelig lang til at alt affaldet i hovedkammeret 182 kan brænde. I løbet af dette tidsrum er brænderne på første trin slukket, som angivet ved kassen 659.

Endelig udløber nedlukningstimeren ved kassen 660. Programmet ved kassen 661 begynder at sætte nedkølingstimeren i gang. Programmet når denne samlekasse 661 direkte 15 fra diamanten 656, hvis systemet arbejder på ekstra brændstof ved starten af nedlukningsprocessen.

Når nedkølingstimeren kører, er lampen 662 tændt. Nedkølingstimeren 661 styrer den følgende samlingssekvens. Dette indbefatter, at afbryde alle systemets brændere ved kassen 665. Alle blæserne frembringer den størst mulige luftmængde til alle forbræn-20 dingskamre ved kassen 666. Dette har til formål at fjerne ethvert brændbart gasformigt materiale, som er indeholdt i systemet.

Herefter og stadig styret af nedkølingstimeren standser udsugningsventilatorene ved kassen 667 og kuppelhætteme åbner ved kassen 668. Når kuppelhætteme åbner, har nedkølingstimeren afsluttet sit forløb. Endvidere har systemet rent faktisk standset 25 fuldstændig.

77 DK 172931 B1 På dette tidspunkt kan operatøren ønske på ny at lukke kuppelhætteme. Han kan gøre dette for simpelthen at forhindre indtrængen af nedbør i skorstenen 187. Diamanten 669 spørger om han ønsker at gøre dette. Hvis ikke forbliver kuppelhætteme åbne som angivet ved kassen 670. Hvis operatøren ønsker kuppelhætteme lukket, placerer han 5 kuppelhættevælgeren i stillingen "lukket" ved cirklen 671. Herefter indtager hætterne deres lukkede stilling ved kassen 672.

Claims (10)

78 DK 172931 B1

1. Fremgangsmåde til forbrænding af røggasser, som afgår fra en røggaskilde og indeholder brændbare carbonhydrider, og ved hvilken fremgangsmåde, 5 de gasformige forbrændingsprodukter ledes ind i et første efterbrænder-kammer (46, 185), hvis tilgangsåbning (45, 371) har et tværsnitsareal, der er tilstrækkeligt til at opretholde en varmegennemstrømning på op til ca. 2453 KJ/Wh, og hvor der i det første kammer (46) tæt ved tilgangen tilføres og forbrændes en yderligere brændstofmængde, 10 og hvor der indføres en oxygenholdig gasmængde i det første efterbrænderkammer (46) gennem et første sæt strålerør eller dyser, som strækker sig ind i kammeret over en strækning, der udgør mindst halvdelen af afstanden mellem kammerets tilgang og den afgang, hvorfra de gasformige forbrændingsprodukter kan forlade det første efterbrænderkammer, og hvorfra forbrændingsprodukterne føres direkte ind i et andet efterbræn-15 derkammer (56), og hvor der indføres en oxygenholdig gasmængde i det andet efterforbrændingskammer gennem et andet sæt strålerør eller dyser, som strækker sig ind i kammeret over en strækning, der udgør mindst halvdelen af afstanden mellem kammerets tilgang og den afgang, hvorigennem de gasformige forbrændingsprodukter kan forlade det andet efter-20 forbrændingskammer, og hvor tilførslen af de oxygenholdige luftarter til et brændekammer reguleres ud fra temperaturmålinger, kendetegnet ved, at en første og en anden temperatur måles i eller tæt ved det første efterbrænderkammer, at den yderligere brændstofmængde i det første kammer (46) udgør en første mængde, når den første temperatur er højere end en første forudbe-25 stemt værdi, og en anden mængde, når den første temperatur er lavere end en anden forudbestemt værdi, som ikke er højere end det første værdi, og hvilken første mængde er mindre end den anden mængde, og at den oxygenholdige gasmængde i det første kammer (46) udgør en tredje mængde, når den anden temperatur er højere end en tredje forudbestemt værdi, og en fjerde 79 DK 172931 B1 mængde, når den anden temperatur er lavere end deri tredje værdi, idet den tredje mængde er større end den fjerde mængde, at en tredje temperatur måles i eller tæt ved det indre af det andet efterbrænderkammer (56), og at den oxygenholdig gasmængde i det andet kammer (56) udgør en femte 5 mængde, når den tredje temperatur er højere end en fjerde forudbestemt værdi, og en sjette mængde, når den tredje temperatur er lavere end denne fjerde værdi, hvilken femte mængde er større end den sjette mængde.

2. Fremgangsmåde til forbrænding af upakket affald ved udnyttelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 og omfattende

10 A) indføring af upakket affald gennem en første indfyringsåbning (31, 224) i et hovedforbrændingskammer (32, 183), og B) forbrænding af affaldet, hvorved der frembringes gasformige forbrændingsprodukter, kendetegnet ved, at fremgangsmåden indbefatter C) udledning og efterbehandling af de gasformige forbrændingsprodukter fra hovedfor-15 brændingskammeret (32, 183) ved fremgangsmåden ifølge krav 1.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2,kendetegnet ved, at efterbrænderenheden er omgivet af isolering til at forhindre, at en væsentlig varmemængde ledes bort fra efterbrænderenheden bortset fra den varmemængde, der afgår gennem den anden afgangsåbning, hvorigennem de gasformige forbrændingsprodukter kan afgå ffa efterbrænderenhe- 20 den, at et varmevekslerfluidum ledes forbi tæt ved det brændende affald i hovedforbrændings-kammeret, hvorefter varmevekslerfluidet fjernes fra hovedforbrændingskammeret, at de gasformige forbrændingsprodukter ledes ud fra efterbrænderenheden og direkte ud i en genvindingsenhed, 25 at et varmevekslerfluidum ledes igennem i nærheden af de gasformige forbrændingsprodukter i genvindingsenheden, og at varmevekslerfluidet derefter fjernes fra varmegen-vindingsenheden, 80 DK 172931 B1 at de gasformige forbrændingsprodukter ledes ud fra genvindingsenheden igennem en afgangsåbning i genvindingsenheden.

4. Røggasforbrændingsanlæg til brug ved fremgangsmåden ifølge krav 1 til forbedring af miljøkvaliteten af et gasformigt fluidum, som afgår fra en røgkildes afgang, og som 5 indeholder brændbare carbonhydrider med en kendt gennemsnitsvarmeværdi per time (KJ/h), og med et første efterbrænderkammer (46,185), hvis tilgang er koblet til og i strømningsforbindelse med røgkildens afgang, og i hvilket anlæg den første tilgangsåbning har et tværsnits- areal, der er tilstrækkelig stor til at varmemængden pr. ml gennem den første 10 tilgangsåbning ikke overstiger 2453 KJ/m2h, og hvor det første kammer har en afgang (45,375), der er i strømningsforbindelse med en tilgang til et andet efterbrænderkammer (56,58,186), der også er forsynet med en afgang (68,412) for de gasformige forbrændingsprodukter, og hvor det første efterbrænderkammer (46,185) har mindst en brænder (49,397), der 15 er placeret tæt ved kammerets tilgang (45,371), og således at et yderligere brændstof kan forbrændes i det første efterbrænderkammer, idet brænderen har en høj og en lav indstilling, og i sin høje indstilling forbrænder mere brændstof end i sin lave indstilling, og med et første sæt strålerør eller dyser (50,387), som strækker sig ind i kammeret over en strækning, der udgør mindst halvdelen af afstanden mellem kammerets tilgang 20 (45,371) og afgang (55,399), første oxygenbefordrende organer (blæser 51, motor 52, dyser 53), der er forbundet til det første sæt stråJerør eller dyser (50,387) til indføring af en oxygenholdig gas gennem det første sæt strålerør eller dyser i det første efterbrænderkammer, hvilke første oxygenbefordrende organer har en høj og en lav indstilling og i deres høje indstilling ind-25 fører et større rumfang af en gas gennem det første sæt strålerør eller dyser end i deres lave indstilling, i ! 81 DK 172931 B1 og hvor det andet efterbrænderkamraer har et andet sæt strålerør eller dyser over en strækning, der udgør mindst halvdelen af afstanden mellem kammerets tilgang og afgang, og andre oxygenbefordrende organer, koblet til det andet sæt strålerør eller dyser til ind-5 føring af en oxygenholdig gas gennem det andet sæt dyser i det andet efterbrænderkam-mer (56), hvilke andre oxygenbefordrende organer har en høj og en lav indstilling, og i deres høje indstilling indfører et større rumfang af en gas gennem det andet sæt strålerør eller dyser end i deres lave indstilling, 10 kendetegnet ved, at flere følerorganer er placeret i eller ved det første efterbræn-derkammer (46) til bestemmelse af en første og en anden temperatur i det første efterbrænderkammer (46), et første styreorgan er koblet dl brænderen (49) og til følerorganeme for den første temperatur og er indrettet til, når den første temperatur er højere end en første forudbe-15 stemt værdi, at indstille brænderen i sin lave indstilling, og når den første temperatur er lavere end en anden forudbestemt værdi, som ikke er højere end den første værdi, da at indstille brænderen i sin høje indstilling, et andet styreorgan koblet dl de første oxygenbefordrende organer Og dl følerorganeme for den anden temperatur, for, når den anden temperatur er højere end en første forud-20 bestemt værdi, at indstille de første oxygenbefordrende organer i deres høje indsdlling og, når den anden temperatur er lavere end den anden værdi, at indstille de første oxygenbefordrende organer i deres lave indstilling, tredje følerorganer placeret i nærheden af det andet efterbrænderkamraer til bestemmelse af en temperatur i det andet efterbrænderkammer (56), og 25 tredje styreorganer koblet til de tredje følerorgan og til de andre oxygenbefordrende organer, for, når temperaturen, som bestemmes af det tredje følerorgan, er højere end en fjerde forudbestemt værdi, at placere de andre oxygenbefordrende organer i deres høje indstilling, og, når temperaturen, som bestemmes af de tredje følerorganer, er lavere end den fjerde værdi, at indstille de oxygenbefordrende organer i deres lave 30 indstilling. 82 DK 172931 B1

5. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 2 med et lukket hovedforbræn-dingskammer (32, 183)ogetførsteogetandetefterbrænderkammer(46, 56, 185, 186), der er forbundet i serie med hinanden, og hvor hovedforbrændingskammeret har en indføringsåbning (31, 224) til indføring af upakket fast affald, og hvor hovedforbræn- 5 dingskammeret har en afgang (45,371) for de forgassede forbrændingsprodukter, der er i strømningsforbindelse med en tilgang (45,371) til det første efterbrænderkammer, kendetegnet ved, at anlægget omfatter et røggasforbrændingsanlæg ifølge krav 3.

6. Forbrændingsanlæg til. udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 3 og k e n -10 d e t e g n e t ved, at det omfatter et anlæg ifølge krav 5 med et første udvekslingsorgan til at fjerne varme fra hovedkammeret i en form, der kan anvendes andre steder, - isolerende organer til at forhindre al en væsentlig varmemængde undslipper fra efterbrænderenheden undtagen igennem efterbrænderens udgangsåbning, og at den anden 15 efterbrænderenhed er erstattet med en genvindingsenhed med; - en udgangsåbning for afgang af de gasformige forbrændingsprodukter fra genvindingsenheden, og - et andet udvekslingsorgan til fjernelse af varme fra genvindingsenheden i en form, der kan anvendes andet steds.

7. Forbrændingskammer til anlæg ifølge krav 5 eller 6 med a) fire i hovedsagen ildfaste vægge, der er forbundet med hinanden og således, at to af væggene parvis vender imod hinanden og danner et første og et andet par, b) et i hovedsagen ildfast tag, der er forbundet til væggene, og en i hovedsagen ildfast ovnbund, der er koblet til alle væggene 25 c) en tilgangsåbning til indføring af affald og udformet i en af væggene i det første par vægge, d) en afgangsåbning udformet i taget som afgang for de gasformige forbrændingsprodukter fra kammeret og 83 DK 172931 B1 oxygenbefordrende organer For tilføring af en oxygenholdig gas i kammeret, kendetegnet ved, at den ildfaste ovnbund omfatter en ildfast bund, der kan bære løst upakket affald, som anbringes i kammeret gennem tilgangsåbningen, hvilken bund omfatter 5 a) lodrette trin, som ligger parallelt med det andet par vægge, b) i hovedsagen vandrette plane flader, der forbinder de tilstødende trin, og c) et sæt dyser, som er koblet til de oxygenbefordrende organer, hvilke dyser er anbragt i hvert af de lodrette trin, og er fordelt i hovedsagen over hele strækningen mellem det første par vægge, og at den oxygenholdige luftart ledes gennem dyserne og direkte ind 10. forbrændingskammeret. .

8. Forbrænd tngskammer ifølge krav 7, kendetegnet ved, at de oxygenbefordrende organer indfører gassen i mængder der svarer til at forsyne kammeret med en oxygenmængde, der er lig med fra ca. 90 til 110% af den støkiometriske mængde til forbrænding af affald med den kendte varmeværdi i kammeret, 15 at det vandrette areal af ovnbunden, der er omgivet af væggene er således, at forholdet mellem det kendte antal varmeenheder per time og den vandrette areal ligger mellem ca. 846000 og 1525000 KJ/m2h, og at kammeret har et rumfang mellem væggene, taget og bunden der er således, at forholdet mellem det kendte antal varmeenheder per time målt i KJ/h og rumfanget ligger mellem ca. 260500 og 558000 KJ/m’h.

9. Forbrændingskamraer ifølge krav 8 og kendetegnet ved, et antal dyser, der er placeret i bunden, og at hvor en gas kan strømme ind i kammeret gennem dyserne, som strækker sig i hovedsagen over hele strækningen mellem det første vægpar, og oxygenfrembringende organer til indføring af en oxygenholdig gas gennem dyserne i kammeret, kendetegnet ved, at de oxygenfrembringende organer indfører gassen 25 i en sådan mængde, at der i kammeret tilvejebringes en oxygenmængde, der er lig med fra 90 til 110% af den støkiometriske gasmængde til forbrænding i kammeret af affald med en gennemsnitlig forbrændingshastighed på det forudbestemte antal KJ/h, og 84 DK 172931 B1 hvilke oxygenfrerabringende organer leder gassen ud af dyserne med en hastighed på mindre end ca. 91,5 m/rnin.

10. Forbrændingskammer ifølge krav 7, og hvori væggene i det første par er i hovedsagen parallelle med hinanden, og væggene i det andet par er i hovedsagen parallelle med 5 hinanden, og kammeret har en i hovedsagen rektangulær form i tværsnitsplaner parallelle med væggene i det første par, og kendetegnet ved, at den ene væg i det første par og begge vægge i det andet par har i hovedsagen samme højde, og at forholdene mellem disse højder og længden af væggene i det andet par ligger inden for et område på ca. 1:0,9:2 til 1:1,1:3,5. 10 ! jå m 1 .