DK171547B1 - Anordning for befæstigelse af bygningsplader til en bærekonstruktion - Google Patents

Description

DK 171547 B1

Den foreliggende opfindelse angår en anordning for be-fæstigelse af bygningsplader til en bærekonstruktion omfattende et pladestykke af stål med en flerhed af derfra udbøjede tænder for inddrivning i en sideflade af byg-5 ningspladen, specielt en gipsplade, samt med et parti, som er indrettet til at virke som et klemmeorgan for fastgørelse af bygningspladen på bærekonstruktionen. Anordninger af denne type er tidligere kendt fra GB-PS nr. 1 439 018 og nr. 1 600 887. Ved disse tidligere kendte anordninger 10 har pladestykket et stort antal udragende tænder henholdsvis 49 og 28, som må slås ind i bygningspladen, sædvanligvis en gipsplade. Det store antal tænder fortrænger meget gips og svækker således gipspladen, og pladestykket er så stort, at man, når man skal slå dette fast til gipspladen 15 med en almindelig snedkerhammmer, må slå på pladen på 8-10 forskellige steder efter tur i flere runder for at få pladestykket til at ligge an mod gipspladen. Herved vil der uvilkårligt ske en vis roterende skævstilling af pladestykket, noget som igen fører til at tænderne knuser mere 20 gips end det er ønskeligt med deraf følgende svækkelse af gipspladen og tændernes holdekraft. Pladestykket er forsynet med en nedad åben lomme, som en klemme kan føres op i for fastholdelse til gipspladen. Når gipspladen fæstnes til bærekonstruktionen, hægtes klemmen ind på en vange af 25 en kanalformet afstandsstiver i bærekonstruktionen. Specielt ved den nedre del af lommen i pladestykket vil klemmen udøve en tilnærmelsesvis ren trækkraft, som let vil kunne trække tænderne ud af gipspladen, specielt hvis væggen udsættes for vibrationer. Sådanne vibrationer er ofte 30 vanskelige at undgå f.eks. ved at en dør åbnes og lukkes.

Disse tidligere kendte anordninger er således omstændige i brug, blandt andet fordi de omfatter flere dele og fordi pladestykket må slås relativt forsigtigt på plads for ikke 2 DK 171547 B1 at beskadige gipspladen i faretruende grad. Til trods for deres relativt komplicerede og dyre udformning, giver disse anordninger ikke den ønskelige holdekraft i stærkt vibrationsbelastede installationer.

5

Det er således opfindelsen formål at tilvejebringe en anordning for befæstigelse af bygningsplader, specielt gipsplader til en bærekonstruktion, hvilken anordning ikke er behæftet med ovennævnte mangler og ulemper.

10

Dette opnås ifølge opfindelsen ved en anordning af den i indled-ningen nævnte type, hvor det ejendommelige er, at tænderne er indrettet ved kun en kant af pladestykket som en afbøjet forlængelse af kanten, at tænderne før inddriv-15 ningen danner en spids vinkel med pladestykket, at pladestykket består af hærdet stål, og at den væsentligste del af pladestykket er indrettet til at fungere som nævnte klemmeorgan.

20 Forsøg har vist, at anordningen ifølge opfindelsen giver en uovertruffen holdekraft, selv i stærkt vibrationsudsatte installationer. Fastgørelsesanordningerne har således været underkastet et forsøg, hvor et vægstykke blev udsat for slagvibrationer. Forsøget blev udført ved, at en dør 25 midt i vægfeltet blev åbnet mekanisk og lukket med en fjeder. Væggen fik en udbøjning på ca. 20-30 mm ved hvert slag. Væggen stabiliserede sig derefter før næste åbning og lukning. Der blev gennemført 22000 sådanne slagcykler uden at det var muligt at observere nogen synlig svækkelse 30 af forbindelsen mellem fastgørelsesanordningerne og væggens gipsplader.

Man er ikke sikker på, hvad det er, som giver fastgørings-anordningen dens overlegne holdeegenskaber, men man anta- 3 DK 171547 B1 ger, at den spidse vinkel mellem tænderne og pladestykket gør, at pladestykket, når tænderne slås ind i gipspladen, bøjes samtidig sådan at der opstår en forspænding mellem pladestykket og tænderne, som øger friktionen mellem tæn-5 derne og gipspladen. Kræfter, som forsøger at trække fastgørelsesanordningen ud af gipspladen vil øge denne spænding og medføre at tænderne bider sig stærkere fast i gipspladen.

10 Den spidse vinkel mellem tænderne og pladestykket kan med fordel ligge i området fra 60-80°, fortrinsvis i området fra 72,5-77,5°. Med en vinkel inden for dette område, vil tænderne ved begyndende inddrivning i gipspladen danne en vinkel med denne, som i det væsentlige ikke afviger fra 15 90°. Dermed ledes tænderne ind i gipspladen uden for store bøjekræfter, som ellers ville kunne skade tænderne og/eller gipspladen.

Ifølge opfindelsen har man fundet, at tænderne med fordel 20 kan gøres trekantede med en topvinkel i området fra 30-40°, fortrinsvis ca. 36°. Denne vinkel synes at være optimal, når det gælder om at opnå maksimal friktion uden at fortrænge for meget gipsmasse i pladen.

25 Mellem tænderne vil det være fordelagtigt at have udskæringer, som strækker sig over i pladestykket. Derved sikres, at gipspladens papbelægning forbliver intakt mellem tænderne, hvilket har vist sig at have betydning for gipspladens styrke i området, hvor tænderne trænger ind.

30

Af samme årsager har man fundet det fordelagtigt at forsyne fastgørelsesanordningen med fire tænder og med en indbyrdes afstand mellem tænderne på en fjerdedel til en tredjedel af tændernes bredde ved roden. Samtidig opnår 4 DK 171547 B1 man en bredde af fastgørelsesanordningen, som tilnærmet er lig diameteren af hovedet på en almindelig snekkerhammer, hvilket igen vil sige, at fastgøringsanordningen kan slås ind i gipspladen uden at flytte hammerens slagpunkt, såle-5 des at alle tænderne drives ind samtidig uden nogen rotation i deres plan eller midlertidig skævstilling af pladestykket. Dette giver minimal knusning af gipsen og tilsvarende god fastgøring for tænderne. Ved en fordelagtig udførelse af opfindelsen er det kantparti af pladestykket, 10 som befinder sig modsat tænderne afbøjet i modsat retning i forhold til tænderne således, at det danner en stump vinkel med pladestykket, hvilken vinkel ligger inden for området fra 130-160°, fortrinsvis i området fra 135-140°. Dette kantparti tjener til at lette anbringelsen af gips-15 pladen på bærekonstruktionen, og nævnte vinkel har vist sig at være et egnet kompromis mellem ønsket om at kunne lade gipspladen hænge med fastgørelsesanordningens kantparti på topkanten af afstandsstiverens sidevange indtil gipspladen er skubbet sidelængs til rigtig stilling mod 20 den tilstødende gipsplade og nødvendigheden af at kunne bøje fastgørelsesanordningens pladestykke ud fra gipspladen for at give plads for afstandsstiverens sidevange, når gipspladen trykkes ned mod gulvet efter sådan tilpasning med nabopladen.

25

Mellem nævnte kantparti og den øvrige del af pladestykket kan der med fordel findes en vulst, som stort set rager i samme retning som tænderne, hvilken vulst har en højde, som kan være en sjettedel til 'en femtedel af tænderens 30 længde. Vulsten tjener som anlæg mod afstandsstiverens sidevange og bør have en højde som mindst er lige så stor som sidevangens materialetykkelse for at denne skal kunne trænge ca. halvvejs op mellem gipspladen og fastgøringsan- 5 DK 171547 B1 ordningens pladestykke uden at udøve nogen nævneværdig kilevirkning mod dette.

For at fatgørelsesanordningen skal opnå tilstrækkelig 5 styrke og have de ønskede fjedrende egenskaber er den fremstillet af hærdet stål, fortrinsvis med et carbonind-hold på 0,7-0,8%.

Ud fra et materialeøkonomisk synspunkt har man fundet, at 10 tændernes længde med fordel kan være tilnærmelsesvis lig kantpartiets bredde, idet denne dimension bør være tilnærmelsesvis lig halvdelen af længden af det mellemliggende parti af pladestykket, hvilken dimension er af størrelsesordnen 10 mm.

15

Til bedre forståelse af opfindelsen skal denne beskrives nærmere under henvisning til det udførelseseksempel, som er vist på den vedføjede tegning, hvor 20 figur 1 viser et perspektivisk billede af en vægkonstruktion, som omfatter anordninger ifølge opfindelsen med enkle dele fjernet for oversigtens skyld, figur 2 viser et vertikalt snit gennem vægkonstruktionen i 25 figur 1, figur 3 viser et perspektivisk billede af en anordning ifølge opfindelsen, 30 figur 4 viser anordningen i figur 3 set i retning af pilen IV, figur 5 viser anordningen i figur 3 set i retning af pilen V, og 6 DK 171547 B1 figur 6 viser i forstørret målestok anordningen i figur 3 set i retning af pilen VI.

Vægkonstruktionen, der er vist i figur 1 omfatter et byg-5 ningsværk med stolper 1 og afstandsstivere 2. Til afstandsstiverne 2 er der fæstnet gipsplader 3 ved hjælp af fastgøringsanordninger 4, som er udformet ifølge den foreliggende opfindelse.

10 Afstandsstiveren 2 har et ejendommeligt tværsnit, som tydligere er vist i figur 2. Afstandsstiveren er primært kanalformet med sidevanger 5, men bundstykket har en trappelignende form således, at det danner et forhøjet parti 6.

Det er hensigten, at isolationsplader, som væggen forsynes 15 med, skal føres op mod det forhøjede parti, og således holdes på plads lateralt selvom gipspladerne 3 skulle blive ødelagt ved en brand. Den trappelignende form bidrager også til at give væggen gode støjdæmpende egenskaber.

20 Som det vil fremgå af figur 1 har det midterste parti af bundstykket af afstandsstiveren 2 en række relativt store åbninger 7. Hensigten med disse er at give forbindelse mellem luftrummene over og under afstandsstiveren, hvilket også bidrager til at reducere lydtransmissionen.

25

Figur 2 viser, hvorledes fastgøringsanordningerne 4 ifølge opfindelsen fastholder gipspladerne 3 til afstandsstiveren 2. Gisppladerne hviler nedad til på en understøtning (ikke vist) og fastgøringsanordningerne 4 er anbragt således på 30 gipspladerne 3, at afstandsstiverens sidevanger 5 stort set ikke trænger længere op mellem gipspladen og fastgørelsesanordningen end vist på tegningen.

7 DK 171547 B1

Figurerne 3-6 viser de nærmere detaljer for fastgørelsesanordningens udformning.

Fastgørelsesanordningen omfatter et pladestykke, som ved 5 sin ene kant er forsynet med tænder 9. Tænderne er udformet ud i et med pladestykket og er bøjet i forhold til dette til en spids vinkel a på ca. 75°, som det bedst fremgår af figur 6. Tænderne har trekantet form med en topvinken β tilnærmelsesvis lig 37°, som vist i figur 5.

10 Tænderne er adskilt ved en udskæring 10, hvis bund er afrundet med en radius R og strækker sig netop over i pladestykket. Bredden b af udskæringen 10 er lig ca. 30% af bredden af tænderne 9 ved deres rod.

15

Ved enden modsat tænderne 9 har pladestykket 8 et kantparti 11, som er afbøjet i modsat retning i forhold til tænderne og danner en stump vinkel g med pladestykket. Vinklen er med fordel ca. 137°. Kantpartiet ll's længde LK er 20 omtrent lig halvdelen af længden LM af det parti af pladestykket 8, som ligger mellem kantpartiet 11 og tænderne 9. Længden LK af kantpartiet og længden LT af tænderne er tilnærmelsesvis ens og af størrelsesordnen 10 mm.

25 Mellem kantpartiet 11 og det mellemliggende pladeparti 8 er der dannet en vulst 12, som rager i samme retning som tænderne 9. Højden H af vulsten 12 er tilpasset tykkelsen af sidevangerne 5 af afstandsstiveren 2 og vil i praksis være mellem en sjettedel og en femtedel af tændernes læng-' 30 de LT.

Bredden B af selve anordningen er ca. 32 mm, hvilket svarer til diameteren af hovedet på en almindelig snekkerhammer .

8 DK 171547 B1

Selv om opfindelsen i det foregående er beskrevet i forbindelse med et foretrukkent udførelseseksempel, vil det være klart, at opfindelsen kan varieres og modificeres på en række måder inden for rammen af de vedføjede krav.

Claims (10)

1. Anordning for befæstigelse af bygningsplader til en bærekonstruktion (1, 2), omfattende et pladestykke (8) af metal med derfra udbøjede tænder (9) for inddrivning i bygningspladen, specielt en gipsplade (3), og en klemme for fastgørelse af bygningspladen på bærekonstruktionen, 10 kendetegnet ved, at klemmen hovedsageligt udgøres af selve pladestykket (8), idet tænderne (9) er indrettet ved én kant af pladestykket (8) og danner en spids vinkel (a) med dette.

2. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at nævnte spidse vinkel (a) ligger inden for området gående fra 60°-80°.

3. Anordning ifølge krav 2, kendetegnet ved, 20 at vinklen (a) ligger inden for området gående fra 12,5°- 77,5°.

4. Anordning ifølge ethvert af de forudgående krav, kendetegnet ved, at tænderne (9) er trekan- 25 tede med en topvinkel (β) liggende inden for området gående fra 30°-40°, fortrinsvis ca. 36°.

5. Anordning ifølge ethvert af de forudgående krav, kendetegnet ved, at tænderne (9) indbyrdes 30 er adskilt ved hjælp af udskæringer (10), som strækker sig over i pladestykket (8).

6. Anordning ifølge ethvert af de forudgående krav, kendetegnet ved, at den omfatter fire tænder 35 (9), idet den indbyrdes afstand (b) mellem tænderne (9) er 10 DK 171547 B1 en fjerdedel til en tredjedel af tændernes bredde ved roden .

7. Anordning ifølge ethvert af de forudgående krav, 5 kendetegnet ved, at pladestykkets (8) i forhold til tænderne (9) modsatte kantparti (11) er afbøjet i modsat retning i forhold til tænderne (9), så at det danner en stump vinkel (g) med pladestykket (8), hvilken vinkel (g) ligger inden for området gående fra 120°-1€0°, 10 fortrinsvis i området gående fra 135°-140°.

8. Anordning ifølge krav 7, kendetegnet ved, at der mellem kantparti (11) og den øvrige del af pladestykket (8) findes en i stort set samme retning som tæn- 15 derne (9) ragende vulst (12), hvis højde (H) fortrinsvis er en sjettedel til en femtedel af tændernes (9) længde (LT) .

9. Anordning ifølge ethvert af de forudgående krav, 20 kendetegnet ved, at den består af hærdet stål, fortrinsvis med et carbonindhold på 0,7-0,8%.

9 DK 171547 B1

10. Anordning ifølge et af kravene 7-9, kendetegnet ved, at tændernes (9) længde (LT) er tilnær- 25 melsesvis lig kantpartiets (11) længde (LK), idet denne dimension tilnærmelsesvis er lig halvdelen af længden (LM) af det mellemliggende parti af pladestykket (8), hvilken dimension er af størrelsesordnen 10 mm.