DK171034B1 - Fremgangsmåde til konvertering af signalniveauer samt anordning til udførelse af fremgangsmåden - Google Patents

Description

i DK 171034 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til konvertering af et omkodet liniesignal, som omfatter et bestemt antal niveauer, til et signal omfattende færre niveauer.

5 Mere specielt angår opfindelsen en fremgangsmåde, hvor man ved hjælp af en adaptiv annulleringskreds konverterer signalniveauerne i en tre-niveau basisbåndkode til et to-niveau detekteringskriterium.

Endvidere angår opfindelsen en anordning til udførelse af frem-10 gangsmåden.

I forbindelse med overføring af data på kabler er det sædvanligt at benytte såkaldte basisbåndkoder. Inden for denne kodegruppe findes der forskellige alternative kodemetoder. De enkleste omfatter 15 to-niveau koder, hvor man kun benytter to spændingsniveauer på linien, dvs. plus- eller minusspænding mellem lederne. Dekoderen for denne to-niveau kode bliver derfor enkel, idet man kun behøver at sammenligne det modtagne signal med nul volt for at bestemme signalets polaritet.

20

Kabel dæmpningen vil imidlertid vokse med frekvensen, og for at opnå længst mulig rækkevidde af overføringen er det derfor sædvanligt at benytte liniekoder, som har større dele af effekten koncentreret ved lavere frekvenser sammenlignet med, hvad man kan tilvejebringe med 25 to-niveau koder. For at opnå dette vil man ved omkodning af en sekvens af binære signaler ("0" og "1") til et liniesignal benytte flere end to signalniveauer. Eksempelvis kan der bruges tre signalniveauer, f.eks. plusspænding, nul og minusspænding, og man kalder da koden en tre-niveau kode.

30

Den enkleste af de tre-niveau koder, som benyttes, er den såkaldte AMI kode, alternerende pulsinverteringskode, hvor binær "O" kodes som nul volt, medens binær "1" kodes skiftevis som plus- eller minusspænding.

35

Anvendelsen af tre-niveau koder forøger imidlertid kompleksiteten af dekoderen, idet sammenligning med en fast reference ikke længere kan benyttes. Man må i princippet have to tærskelværdier (V+ og V-) at sammenligne med for at afgøre, om et modtaget signal er positivt, 2 DK 171034 B1 negativt eller nul. Disse tærskelværdier afhænger også af niveauet af det modtagne signal, og de må således justeres afhængigt af signaldæmpninger (kabellængden). Dette indebærer et komplicerende forhold sammenlignet med to-niveau koder, hvor man altid sammenlig-5 ner med den samme værdi (nul volt).

Tilpasningen af det modtagne signal og tærskelniveauerne for en flerniveaukode gøres normalt adaptivt, f.eks. ved at man benytter A6C (Automatic Gain Control), således at niveauet af det modtagne 10 signal tilpasses faste detekteringstærskler.

US-A-4528676 vedrører en adaptiv modforvrænger til at fjerne interfererende inter-symbolsk interferens, som optræder på grund af diskontinuiteter i overføringskanalerne. Sådanne diskontinuiteter 15 kan forårsages af afsluttede broudtag, se specielt fig. la-ld i det nævnte patentskrift.

Den reflekterede og forsinkede impuls, som fremkommer på grund af sådanne diskontinuiteter, vil forstyrre detekteringen af efterføl-20 gende symboler. Det er derfor ønskeligt at undertrykke denne impuls så meget som muligt. I US-A-4528676 finder dette sted i modforvrængningsnettet på modtagersiden. Sådanne modforvrængningsnet er standardudstyr i alle digitale overføringssystemer. Både faste og selvindstillende løsninger er kendte; teknikken, der er omhandlet i 25 US-A-4528676, hører til den sidstnævnte kategori.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at konvertere et liniesignal, som omfatter et bestemt antal niveauer, til et signal, som omfatter færre niveauer, samtidig med at man udnytter fordelene 30 ved de forskellige signalformer ved henholdsvis overføring og dekodning. Mere specielt er formålet at konvertere et tre-niveau signal til et to-niveau detekteringskriterium for derved at opnå de samme kredsløbsmæssige fordele, som detektering af to-niveau liniekoder giver.

35

En kendt fremgangsmåde og et kendt apparat til at konvertere en AMI-kode til en to-niveaukode er beskrevet i EP-A-0217609. Den deri beskrevne modtager for AMI-signaler genererer en logisk signalstrøm, som repræsenterer de AMI-kodede informationssignaler, der har 3 DK 171034 B1 gennemløbet et overføringsmedium. Der benyttes adaptive kompensationskredse, som reagerer på egenskaberne ved de modtagne AMI-signaler for tilvejebringelse af et bipolart signal, som ideelt svarer til det overførte AMI-signal, men som i praksis indbefatter 5 støj, der primært er forårsaget af krydstale ved den nære ende.

Ifølge den nævnte publikation tilsigtes det at forbedre sig-nal/støj-forholdet, men der er ikke anført noget om, hvordan man kan omforme et liniesignal, der omfatter et vist antal niveauer til et signal, som omfatter færre niveauer.

10

De i praksis forekommende liniekoder er balancerede, dvs. at det gennemsnitlige liniesignal over tiden er nul volt. De fleste koder har også en høj grad af korttidsbalance, dvs. at det gennemsnitlige liniesignal er tilnærmet nul volt over tidsintervaller af relativt 15 kort varighed. Gode balanceegenskaber er ækvivalente med lille signaleffekt koncentreret ved de allerlaveste frekvenser. Dette er nødvendigt, bl.a. fordi linietransformatorer sætter en grænse for signaloverføring i det laveste frekvensområde.

20 Under stationære forhold kan balancekravet matematisk udtrykkes ved, at forventet værdi af liniesignalet S(t) er nul for alle t: E {S(t)J = 0.

25 (E er som sædvanlig den statistiske forventningsoperator).

De fleste flerniveaukoder er redundante, dvs. at de kun udnytter en delmængde af de teoretisk mulige liniesignaler til informationsoverføring.

30

Eksempelvis vil n tre-niveau signalelementer teoretisk kunne overføre 3n forskellige meldinger, medens AMI-koden kun kan sende 2n forskellige meldinger over dette interval.

35 Denne redundans benyttes bevidst til at forbedre kodens balanceegenskaber (for AMI's vedkommende ved skiftevis at benytte positive og negative spændinger som tidligere beskrevet).

At redundansen benyttes til at opnå gode balanceegenskaber DK 171034 Bl 4 indebærer, at der nødvendigvis må blive en statistisk korrelation (samvariation) mellem signaler, som ligger i nærheden af hinanden i tid. Det antages, at H betegner liniesignalets historie frem til tidspunktet t, og s(t) betegner det næste signalniveau. Forventet 5 værdi af s(t) med given H vil da ikke generelt være nul, men afhænge af H: E{s(t)| H} forskellig fra nul i det generelle tilfælde.

10 Eksempelvis har man for AMI*signaler, at hvis sidste modtagne ener i forhistorien H var positiv, vil s(t) have en negativ forventning, idet de to mulige værdier for s(t) ifølge koderegien er nul volt og minusspænding.

15 For AMI og de fleste andre liniekoder kommer denne afhængighed i sin enkleste form til udtryk ved, at forventet værdi af næste signalniveau har modsat fortegn af det foregående: E[s(t+l)| s(t)J har modsat fortegn af s(t).

20

Inden for datatransmission er det velkendt teknik at benytte kendskabet til foregående signaler til at forbedre sikkerheden i detekteringsprocessen (kvantiseret tilbagekobling, som er beskrevet nedenfor).

25 I den foreliggende opfindelse bliver kendskabet til forhistorien imidlertid udnyttet på en anden måde ved, at den statistiske binding, som eksisterer mellem nærliggende signalniveauer, udnyttes i en adaptiv annulleringskreds, som automatisk adderer en tærskelværdi til det modtagne signal. Denne tærskel gør det muligt at få information om signalværdien ved at sammenligne med nul volt på udgangen af annulleringskredsen.

Nærmere præciseret opnås dette ved, at sekvenser for forhistorien 35 klassificeres i grupper, som har samme fortegn på den forventede værdi af næste liniesignal. Dersom information, om hvilken gruppe modtaget forhistorie tilhører, tilføres annulleringskredsen, vil denne forsøge at kompensere for den forventede værdi, dvs. tilføje en tærskel, som flytter gennemsnitligt signal niveau fra den 5 DK 171034 B1 oprindeligt forventede værdi ned mod nul volt. Signaler med værdier over forventet værdi vil derfor på udgangen af annulleringskredsen blive positive, medens signaler under forventet værdi vil blive negative.

5

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er af den i krav l's indledning angivne art og er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del angivne.

10 Anordningen ifølge opfindelsen er af den i krav 4's indledning angivne art og er ejendommelig ved det i samme kravs kendetegnende del angivne.

Opfindelsen har fundet speciel anvendelse ved AMI-signaler, hvor den 15 automatiske niveaukonvertering, som finder sted i annulleringskredsen, svarer til optimal detekteringstærskel for denne liniekode (den tærskel, som giver bedst støjimmunitet).

EN AMI-tre-niveaukode, som omfatter positive, negative og nulsigna-20 ler, vil altså på modtagersiden blive konverteret til et to-niveau-signal, som detekteres ved hjælp af en to-niveaudetektor, idet det før indgangen til detektoren blot afføles, om signalet fra udgangen af annulleringskredsen er positivt eller negativt.

25 Med andre ord har man her bragt en tre-niveau AMI basisbåndkode ned på et to-niveau detekteringskriterium og uden analog niveauregulering. Dette indebærer, at modtagersiden kan opbygges med enklere enheder, idet eventuelle kredse til niveauregulering (AGC) kan udelades.

30

Yderligere træk ved den foreliggende fremgangsmåde og en anordning til udførelse af denne vil fremgå af underkravene.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning 35 til tegningen, som viser eksempler på kendt teknik og udførelsesformer for opfindelsen, idet 1 1 viser et udsnit af et liniesignal, som er kodet i henhold til en AMI-kode, 6 DK 171034 B1 fig. la et skematisk blokdiagram, som viser princippet ved en AMI-kode, fig. 2 tærskelværdier for et AMI-signal ved aftastning i 5 bitintervallerne, fig. 3 et forenklet blokdiagram af en typisk modtager for AMI-1iniekode, hvor der anvendes kendt detekteringsteknik, 10 fig. 3a et forenklet skema for en kendt tre-niveau detektor, fig. 4 et blokdiagram over en adaptiv ekkoannulleringskreds og fig. 5 et blokdiagram, som viser en foretrukken udførelsesform for 15 opfindelsen.

Generelt kan princippet ved den foreliggende opfindelse anvendes til niveaukonvertering af et vilkårligt liniesignal, som omfatter et bestemt antal niveauer. I det følgende vil den foreliggende opfin-20 delse blive omtalt i forbindelse med anvendelsen af en tre-niveau kode, nærmere bestemt en såkaldt AMI -1iniekode.

I fig. 1 og la er det vist, hvordan et datasignal, f.eks. signalet 25 10101101 på sendersiden omformes ved hjælp af en AMI-omkoder til tre mulige symboler for hvert bitinterval, nemlig plusspænding, nul og minusspænding. I henhold til egenskaberne for AMI-koden vil binær "0" 30 kode som nul volt, medens binær "1" skiftevis vil blive kodet som plus- eller minusspænding, se specielt fig. la. Det udsendte liniesignal vil således have en bølgeform med plus- og minusamplituder, og disse amplituder vil blive påvirket af linielængde, støj osv., idet en lang linie giver små amplituder, medens en kort linie 35 indebærer, at signalet ankommer på modtagersiden med forholdsvis stor amplitude.

Anvendelsen af en tre-niveau omkoder indebærer den fordel, at man kan have større dele af den udsendte effekt koncentreret ved lavere 7 DK 171034 B1 frekvenser sammenlignet med anvendelsen af en to-niveau koder, hvor der kun benyttes to symboler pr. bitinterval.

Anvendelsen af en tre-niveau koder og dermed tre symboler pr.

5 bitinterval medfører imidlertid en forøget kompleksitet af dekoderen på modtagersiden, idet man ikke længere kan sammenligne med en fast reference.

Som det fremgår af fig. 2, må man i princippet have to tærskelvær-10 dier, nemlig V+ og V- at sammenligne med, for at afgøre om det modtagne signal er positivt, negativt eller nul. Da disse signalniveauer er afhængige af niveauet af det modtagne signal, som igen er afhængigt af kabellængden, må tærskelværdierne justeres på modtagersiden. Dette er et komplicerende forhold sammenlignet med 15 to-niveau koder, hvor man altid sammenligner med nul volt. Tilpas ningen af et modtaget signal og tærskelniveauer for en flerniveau-kode gøres sædvanligvis adaptiv, f.eks. ved anvendelse af A6C (Automatic Gain Control), således at niveauet af det modtagne signal bliver tilpasset faste detekteringstærksler. Anvendelsen af AGC på 20 modtagersiden indebærer komplicerende niveauregulering og i særlig grad ved totrådsekkoannullering.

I fig. 3 og 3a er der vist en typisk modtager for AMI liniekode, hvor der anvendes kendt teknik. Fig. 3 viser en modtager for fuld 25 dupleksforbindelse. For at fjerne et signal fra egen sender S, som slipper signaler igennem til egen modtager, såkaldt ekko, er modtageren udstyret med en adaptiv ekkoannullering AEK. På diskrete punktprøver af modtaget signal vil AEK kompensere for eventuelt ekko, som slipper igennem den analoge hybrid H2 og et udglatnings-30 filter H3. Et filter H4 interpolerer mellem visse punktprøver og danner indgangssignalet til et adaptivt filter H5, som er et såkaldt ALBO (Automatic Line Build Out). Til filtret H5 er der også tilkoblet kredse for niveauregulering AGC, således at man på indgangen til en detektor DET, som er en tre-niveau detektor, tilnærmet har samme 35 signalniveau uafhængigt af linietype og linielængde.

Hvad angår den adaptive ekkoannullering AEK kan denne realiseres på flere alternative måder, men i det følgende vil det patenterede princip ifølge NO patentskrift nr. 140.648 blive omtalt kort, idet dette princip også vil have betydning i forbindelse med hensigts mæssige udførelsesformer for den foreliggende opfindelse.

8 DK 171034 B1

Det ekko, som en given databit fra egen sender S giver anledning til 5 i modtageren, vil dø ud som funktion af tiden. I praksis er det derfor kun et endeligt antal af de sidst udsendte databit, som bestemmer ekko. Det mindste antal databit fra egen sender S, som skal medtages for at give en tilnærmet entydig repræsentation af ekko, vil variere bl.a. med graden af tilpasning i den analoge 10 hybrid, typisk mindre end 10 bit.

Ved det patenterede ekkoannulleringsprincip ifølge NO patentskrift nr. 140.648 udnyttes denne entydige sammenhæng mellem ekko og en endelig forhistorie, idet data fra egen sender S danner adressen til 15 en hukommelse HUK, som indeholder et estimat af ekkoet for denne specielle forhistorie. Dette princip er vist i fig. 4, hvor adresseinformation fra egen sender S tilføres en adressegenereringsenhed ADR, som er en detektor, der detekterer den aktuelle variant af tidsforløbet ud fra nævnte sender S og genererer den hukommelses-20 adresse i hukommelsen HUK, hvor den tilordnede værdi af den aktuelle variant af det signal, som er udsendt fra senderen S, ligger lagret.

Når en bestemt adresse benyttes, vil den også blive opdateret. Opdateringen er afhængig af værdien af differensen mellem modtaget 25 signal i modtageren og ekkoestimatet, som kommer fra hukommelsen HUK. På grund af denne opdatering vil hukommelsesindholdet på den givne adresse konvergere mod forventet værdi af signalet på indgangen til annulleringskredsen på de tidspunkter, hvor adresseindholdet benyttes. Dersom fjernende-signalet og ekkoet er ukorrelerede, vil 30 dette i praksis sige en værdi lig med ekko.

Uden at det skal medføre en begrænsning for princippet ved den foreliggende opfindelse, har denne fundet speciel anvendelse i forbindelse med en sådan adaptiv ekkoannullator for adaptivt at 35 kunne konvertere et modtaget tre-niveau AMI-signal til et to-niveau detekteringskriterium, hvilket dermed giver de kredsløbsmæsige fordele som to-niveau liniekode giver.

Som det fremgår af fig. 1 og la vil for et AMI-signal området fra en DK 171034 B1 9 afsluttet positiv ener til og med den første forekommende negative ener, dvs. området A i fig. 1, have en negativ jævnspændingskomposant eller gennemsnitsværdi. Den faktiske værdi vil være afhængig af antallet af mellemliggende enere. Helt tilsva-5 rende vil området fra en afsluttet negativ ener til og med første efterfølgende positive ener, dvs. området B i fig. 1, have en positiv forventet værdi.

Det følger derfor heraf, at en annulleringskreds, som opdateres 10 alene i et af områderne, vil konvergere mod en værdi, som er lig med den ønskede tærskelværdi i det pågældende område.

Ved uafhængige databit vil sandsynligheden P(n), for at man mellem to enere vil have en sekvens af n nuller, være givet ved udtrykket: 15

P(n) = U)n+1 n > O

Hvis man lader adressevalget i den adaptive annulleringskreds ikke kun være bestemt af forhistorien af eget udsendt signal, men også af 20 polariteten af næste AMI enerpuls, vil hukommelsesindholdet konvergere mod en værdi, som er summen af ekko og tærskelværdier V+ eller V- for AMI-signalet i dette område. Annulleringskredsen vil dermed automatisk centrere signalet omkring den korrekte tærskelværdi V+ eller V-.

25

Signalet på udgangen af annulleringskredsen bliver dermed et rent to-niveau signal med de kredsløbsmæssige fordele, som dette indebæ rer. Den efterfølgende sammenligning sker med referencespændingen nul volt, og komparatorkredsen kan være fælles for flere punktprøver 30 indenfor bitintervallet.

Sammenhængen mellem polariteten på udgangen af annulleringskredsen og modtaget AMI-signal bliver som vist i følgende tabel: 35

Tabel 1 10 DK 171034 B1

AMI-signal Omr. A Omr. B

5___ 1 neg. pos.

O pos. neg.

10

Sammenhængen mellem modtaget AMI-signal, adresseområde og polariteten af signalet på udgangen af annulleringskredsen.

Som det fremgår af ovenstående tabel 1, vil tolkningen af positivt 15 eller negativt signal på udgangen af annulleringskredsen være forskellig for adresseområdet A og B. For et af adresseområderne skal signalet på udgangen af annulleringskredsen derfor inverteres for at få en entydig sammenhæng mellem dette signal og modtaget AMI-signal. Ved en udførelsesform for den foreliggende opfindelse 20 vil der derfor også være inkluderet en enhed, som foretager den korrekte tolkning af signalet på udgangen af annulleringskredsen, f.eks. således som det er vist ved den specielle udførelsesform ifølge fi g. 5.

25 I fig. 5 er vist de samme elementer som i fig. 4, men desuden er der inkluderet en detektor DET, som er direkte tilkoblet udgangen fra ekkoannulleringskredsen angivet ved sumpunktet SP. Denne detektor DET er ifølge opfindelsen en to-niveau detektor, som afføler den indkommende tre-niveau AMI basisbåndkode på et to-niveau 30 detekteringskriterium.

Endvidere er den i fig. 5 vist en områdevælger OMR, som ændrer adresse ved hver detekteret ener. Adresseområdet A eller B vælges dermed synkront med polariteten af AMI enerpulserne.

35

Den valgte adresse tilbagekobles til en styret inverter INV, således at udgangssignalet fra detektoren DET bliver tolket korrekt i det valgte adresseområde i overensstemmelse med det, der er angivet ovenfor.

DK 171034 B1 π

For at forøge detekteringskvaliteten er det kendt teknik at lade tidligere modtagne signaler indgå i detekteringsprocessen for næste bit, såkaldt kvantiseret tilbagekobling, QF/DFE. På grund af endelig båndbredde i overføringskanalen vil man have oversmitning mellem 5 nabobit (intersymbol interferens). Kendskab til hvad man har modtaget tidligere giver derfor information om symbol interferensen i næste databit, og denne information kan benyttes til at forøge sikkerheden af detektering ved, at man kan kompensere for den kendte del af symbol interferensen.

10

Den foreliggende opfindelse kan også med fordel kombineres med kvantiseret tilbagekobling. Normalt kræver kvantiseret tilbagekobling én bitinformation pr. modtaget databit, som man ønsker at kompensere for. Ved kompensering indenfor områderne A eller B i den 15 foreliggende opfindelse kan man om ønsket udnytte det forhold, at den modtagne datasekvens entydigt er givet ved længden af området. Der kræves derfor kun en kode af længden loggin) bit for at beskrive forhistorien indenfor et område af en varighed op til n bit. Eksempelvis vil en tre bit kode, som normalt kun kan benyttes til at 20 kompensere for tre modtagne databit, dække et område med en varighed op til otte bit.

Kompenseringen inden for området sker ved, at adressevalget i annulleringskredsen ikke kun bliver bestemt af polariteten af næste 25 AMI-enerpuls, men også af antallet af databit siden forrige ener.

Denne løsning vil i princippet kun afvige fra løsningen vist i fig.

5, ved at områdevælgeren OMR leverer en flerbi tadresse i stedet for en enkelt bit. OMR skal da indeholde tællekredse til registrering af antallet af bit siden sidste detekterede ener. Hvis man også ønsker 30 at kompensere for modtagne databit udenfor området (særlig i starten af området, kan dette være påkrævet), kommer denne information i tillæg.

35

Claims (6)

12 DK 171034 B1 PATENTKRAV.

1. Fremgangsmåde til konvertering af en AMI-basisbåndkode som omkodet liniesignal, der omfatter et bestemt antal niveauer, til et 5 signal, der omfatter færre niveauer, kendetegnet ved, at der anvendes en ekkoannulleringskreds (ADR, HUK) af hukommelsestypen som en adaptiv kreds, der automatisk bestemmer detekteringstærsklen for et modtaget AMI-signal, idet adresseudvælgelsen i annulleringskredsen (ADR, HUK) delvis bestemmes af polariteten af den sidst 10 modtagne AMI et-impuls.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der på udgangen fra en to-niveaudetektor (DET) udføres en styret invertering (INV), således at modtagne data inverteres i et af de to 15 adresseområder (A, B) givet ved AMI-koden, at udgangen fra inverteren (INV) er forbundet med en områdevælger (OMR), som fører en deladresse til hukommelsen (HUK) i ekkoannulleringskredsen, og at adresseudvælgelsen veksler i takt med tilstedeværelsen af logiske ettere i de modtagne data. 20

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der fra områdevælgeren (OMR) føres en multibitadresse til hukommelsen (HUK) i ekkoannulleringskredsen (ADR, HUK), hvilken adresse bestemmes af forekomsten af ettere i de modtagne data, idet den 25 nævnte adresse yderligere omfatter information om antallet af detekteringer siden den sidste detektering samt eventuel information om det modtagne bitmønster.

4. Anordning til konvertering af en AMI-basisbåndkode som omkodet liniesignal, der omfatter et bestemt antal niveauer, til et signal, der omfatter færre niveauer, kendetegnet ved, at den omfatter en ekkoannulleringskreds (ADR, HUK) af hukommelsestypen som en adaptiv kreds, der automatisk bestemmer detekteringstærsklen for et modtaget AMI-signal, idet adresseudvælgelsen i ekkoannullerings- 35 kredsen (ADR, HUK) delvis bestemmes af polariteten af den sidst modtagne AMI et-impuls.

5. Anordning ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den omfatter en to-niveaudetektor (DET), som er forbundet med udgangen DK 171034 B1 13 fra ekkoannulleringskredsen (ADR, HUK), som konverterer modtagne data i et af de to adresseområder (A, B), som er givet ved AMI-kodnen, og at udgangen fra inverteren (INV) er forbundet med en områdevælger (OMR), der fører en deladresse til hukommelsen (HUK) i 5 ekkoannulleringskredsen, hvor adresseudvaelgelsen skifter i takt med forekomsten af logiske ettere i de modtagne data.

6. Anordning ifølge krav 4 eller 5, kendetegnet ved, at områdevælgeren (OMR) er indrettet til at tilføre en multibitadresse 10 til hukommelsen (HUK) i ekkoannulleringskredsen, hvilken adresse er bestemt af forekomsten af ettere i de modtagne data, hvilken adresse yderligere omfatter information om antallet af detekteringer siden den sidste detektering af en "et" og eventuel information om det modtagne bitmønster. 15 20 25 30 35