DK170999B1 - Svingningskompensator til at modvirke vibrationer - Google Patents

Description

DK 170999 B1 i

Opfindelsen angår en svingningskompensator til at modvirke ubalancemomenter og derved vibrationer fremkaldt af en skibsmotor eller andre excitationskilder, og som omfatter to parallelt i et hus anbragte lejrede aksler, på hver af hvilke der 5 er monteret et svinglegeme med samme excentriske masse omfattende en fast på akslen monteret svinglegemedel og en løsbart for drejning på akslen monteret svinglegemedel, hvilke aksler via en transmission er forbundet med hinanden til at rotere i modsat retning af hinanden og via en drivmotor og en styre- og 10 synkroniseringsindretning drives synkron med et omløbstal, der er et multiplum af excitationskildens omløbstal.

Det er kendt at kompensere for større skibsmotorers ubalancemomenter af første, anden og/eller højere orden ved hjælp af en svingningskompensator. Det er endvidere kendt, at sådanne 15 svingningskompensatorer også kan benyttes til at kompensere for andre ubalancekræfter eller momenter f.eks. hidrørende fra propellerne.

Fra dansk patentansøgning nr. 6978/88 kendes en svingningskompensator af den indledningsvis nævnte art, som har vandret 20 liggende aksler. For indstilling af størrelsen af den resulterende, oscillerende kraft, må der foretages en drejning af de løsbare svinglegemedele i forhold til de faste svinglegemede-le. Dette kræver at motoren med lav hastighed drejer og dermed løfter en excentrisk masse. Ved middelstore og store kompensa-25 torer er dette et problem, idet den motorstørrelse, der normalt vil kunne drive kompensatoren ved normal drift, ikke har tilstrækkelig stort drejningsmoment ved lave hastigheder til at kunne løfte den excentriske masse under indstillingsarbejdet . Dette problem kan løses ved at benytte en kraftigere mo-3 0 tor end nødvendigt, eller ved at gøre brug af en motor med højere omløbstal og en tilsvarende større udveksling. Den førstnævnte løsning kræver en dyrere motor end nødvendigt for normal drift, medens den anden løsning kræver en motor, der på grund af det større omløbstal slides hurtigere.

2 DK 170999 B1

Endvidere kendes fra DK-B 155.544 en svingningskompensator bestående af to svinglegemer, der er fast monteret på hver sin af to indbyrdes parallelt lejrede, anbragte aksler. Ændring af den resulterende oscillerende kraft foretages ved at påføre 5 yderligere eller fjerne masse fra hver af de to svinglegemer, hvilket er ret tidskrævende.

Formålet med opfindelsen er at anvise en kompakt og enkelt opbygget svingningskompensator af den indledningsvis nævnte art, som er enkel at indstille hvad angår størrelsen og retningen 10 af den resulterende oscillerende kraft.

Til opnåelse af dette formål er svingningskompensatoren ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at svinglegemeakslerne er anbragt i hovedsagen lodret. Herved fremkommer en kompakt svingningskompensator, som kan opbygges meget enkelt, idet der kan 15 benyttes en ret enkel transmission til at drive de to svinglegemer i modsat retning af hinanden til i en retning at frembringe en resulterende kraftkomposant, der er lig med nul og i en retning vinkelret herpå en resulterende kraftkomposant, som harmonisk varierer mellem nul og det dobbelte af kraften fra 20 det enkelte svinglegemes excentriske masse. Samtidigt kræves meget lille kraft for at ændre de løsbare svinglegemedeles placering i forhold til de faste svinglegemedele, idet ubalan-cemasserne forbliver i samme horisontale plan. I praksis har det således vist sig muligt at foretage denne indbyrdes drej-25 ning af et svinglegemes to svinglegemedele manuelt.

Ifølge opfindelsen kan hver aksel ved dens øvre ende have en markering for placeringen af den faste svinglegemedele masse-midtpunkt. Herved er det muligt på akslen at registrere placeringen af de to svinglegemers faste svinglegemedele, hvilket 30 er en stor fordel i forbindelse med ændringen af retningen af den harmonisk svingende kraft.

Desuden kan der ifølge opfindelsen i transmissionen mellem de to aksler indgå en løsbar forbindelse, som tillader drejning DK 170999 B1 3 af det ene svinglegeme i forhold til det andet. Ved drejning af de to svinglegemer i forhold til hinanden ændres retningen af den harmonisk svingende kraft. En let løsbar forbindelse i transmissionen mellem de to aksler letter indstillingen af 5 kraftretningen. Denne let løsbare forbindelse kan f.eks. være aksel/navforbindelse mellem et tandhjul og akslen og kan udgøres af en løsbar prespasning, der eksempelvis kan være tilvejebragt ved hjælp af en konusforbindelse, der kan være udformet som en bøsning, f.eks. en Taperlock (TM) bøsning eller en 10 Ringfeder (TM) bøsning.

Endvidere kan ifølge opfindelsen den ene af hver svinglegemes svinglegemedele være forsynet med en gradskala og den anden med en målestreg, som er anbragt på op til hinanden liggende områder af svinglegemedelene. Herved kan placeringen af hver 15 svinglegemes svinglegemedele direkte aflæses og kontrolleres, hvilket letter en nøjagtig indstilling af de to svinglegemers svinglegemedele i forhold til hinanden.

I forbindelse med ovenstående kan gradskalaen hensigtsmæssigt være anbragt på periferien af den faste svinglegemedel modsat 20 massemidtpunktet, og der kan i husets væg være en åbning, hvorigennem gradskalaen og målestregen kan betragtes. Denne udførelsesform gør det fordelagtigt muligt at kontrollere placeringen af svinglegemedelene og foretage justeringen af disse uden at adskille kompensatoren.

25 Yderligere kan ifølge opfindelsen den ene svinglegemeaksel være en hulaksel, der er anbragt koaksialt omkring den anden aksel. Herved fremkommer en meget kompakt udførelsesform for opfindelsen.

I forbindelse med ovenstående kan desuden ifølge opfindelsen 30 svingningskompensatoren omfatte et på hulakslen monteret tandhjul, som er i indgreb med et tandhjul monteret på en drejelig mellemaksel, der er anbragt parallelt med hulakslen og en med drivmotoren forbundet drivforbindelse, som roterer den anden 4 DK 170999 B1 centrale aksel og mellemakslen i samme retning og med samme omløbstal.

I denne forbindelse kan det være fordelagtigt, at drivforbindelsen består af en første tandremskive, der er monteret på en 5 fri ende af den indre aksel, en tilsvarende anden tandremskive, der er monteret på den frie ende af mellemakslen, en tredje tandremskive, der er monteret på en udgangsaksel for drivmotoren, samt en tandrem, som strækker sig omkring de tre nævnte tandremskiver.

10 Yderligere kan ifølge opfindelsen akslerne være anbragt forsat i forhold til hinanden og transmissionen mellem dem omfatte to tandhjul, der er i indgreb med hinanden og monteret på hver sin aksel. Herved fremkommer en særlig enkelt udførelsesform for opfindelsen, der for nuværende anses for den mest hen-15 sigtsmæssige.

Fremdeles kan ifølge opfindelsen i forbindelse med ovenstående den løsbare forbindelse udgøres af en løsbar aksel/navforbin-delse mellem mindst den ene aksel og det ene tandhjul. Denne løsbare forbindelse kan som tidligere nævnt være af enhver 20 kendt type, som gør det muligt hurtigt at ændre den relative placering mellem tandhjulet og akslen.

Endelig kan ifølge opfindelsen ved en kompensator, hvis aksler er anbragt forsat, de to svinglegemers massemidtpunkter være beliggende i akslernes fælles plan, når kompensatorens resul-25 terende kraft er lig med nul. Udtrykt anderledes anbringes svinglegemernes tyngdepunkter således, at den resulterende kraft i det fælles akselplan er lig med nul, medens den harmonisk oscillerende kraft står vinkelret herpå. Denne udførelsesform eller indstilling af svinglegemerne foretrækkes af mo-30 mentmæssige årsager.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor under henvisning til tegningen, hvor DK 170999 B1 5 fig. 1 viser skematisk og set ovenfra en første udførelsesform for en svingningskompensator ifølge opfindelsen, fig. 2 et snit efter linien A-A i fig. 1, fig. 3 skematisk og set i snit en foretrukken udførelsesform 5 for opfindelsen, fig. 4 den fig. 3 viste udførelsesform for opfindelsen, set fra siden, fig. 5 skematisk og set ovenfra et eksempel på placeringen af svinglegemernes svinglegemedel for den i fig. 3 og 4 viste ud-10 førelsesform for opfindelsen, og fig. 6 illustrerer en kompensator ifølge opfindelsen anvendt til at kompensere for vibrationer fremkaldt af en skibsmotor.

Fig. 1 og 2 viser en første udførelsesform for en svingningskompensator ifølge opfindelsen med et hus 1, som har en første 15 endevæg 2, en anden endevæg 3 og en mellemvæg 4. Mellem den første endevæg 2 og mellemvæggen 4 er der anbragt en første rundtgående væg 5. Tilsvarende er der mellem mellemvæggen 4 og den anden endevæg 3 anbragt en anden rundtgående væg 6. Huset 1 er sammenholdt af ikke-viste stagbolte, som strækker sig 20 mellem de to endevægge 2 og 3. Den anden endevæg 3 udgør husets bundplade og er forsynet med ikke-viste monteringshuller.

En dobbeltaksel bestående af en indre central aksel 8 og en herpå drejelig lejret hulaksel 9 er ved hjælp af lejer understøttet af endevæggene 2 og 3 og mellemvæggen 4. Den centrale 25 aksel 8 består af et første akselområde 10 med større diameter og et andet akselområde 11 med mindre diameter. Hulakslen 9 er lejret på det mindre akselområde 11 af den centrale aksel 8 og har samme yderdiameter, som det første akselområde 10 af den centrale aksel 8.

6 DK 170999 B1

Den centrale aksels 8 større akselområde 10 er ved dets ydre ende 12 drejeligt lejret i forhold til den anden endevæg 3 ved hjælp af et leje 13. Ved overgangsområdet til det andet mindre akselområde 11 er den centrale aksels 8 første akselområde 5 drejeligt lejret i mellemvæggen 4 ved hjælp af et leje 14. På tilsvarende måde er hulakslen 9 ved dens nedre ende ved hjælp af et leje 15 drejeligt lejret i forhold til mellemvæggen 4, og nær sin øvre ende 17 drejeligt lejret i forhold til den øvre endevæg 2 ved hjælp af et leje 16. Endelig er hulakslen ved 10 hjælp af et leje 18 drejeligt lejret på det mindre akselområde 11 af den centrale aksel 8.

På den centrale aksels 8 større akselområde 10 er der monteret et svinglegeme 19, som set i aksial retning har i alt væsentligt cirkeludsnitsform og derfor har et excentrisk beliggende 15 massemidtpunkt. Svinglegemet 19 består af en fast på akselens 8 større akselområde 10 monteret svinglegemedel 19F og en løsbart for drejning i forhold til den faste svinglegemedel 19F monteret løsbart svinglegemedel 19L. Tilsvarende er der på hulakslen 9 monteret et svinglegeme 20, der ligeledes set i 20 aksialretningen har cirkeludsnitsform og består af et fast på akselen monteret svinglegemedel 20F og en løsbart monteret svinglegemedel 20L.

De løsbare svinglegemedele 19L, 2OL kan løsnes og drejes ved gennem kanaler 21, 22 at føre trykfluidum til monteringsområ-25 det mellem akslen og svinglegemedelen, således som det blandt andet er beskrevet i dansk patentansøgning nr. 6978/88.

De to aksler 8, 9 er via en transmission forbundet til at rotere i modsat retning af hinanden. Transmissionen består af et første tandhjul 23, som er fast forbundet med hulakslen 9 ved 30 dennes øvre ende 17 og et hermed i indgreb værende tilsvarende andet tandhjul 24, som er monteret på en aksel 25, der er drejeligt lejret parallelt med dobbeltakslen 8, 9. På en ydre ende af den centrale aksels 8 mindre akselområde 11 er der monteret et tandremshjul 26. Et tilsvarende tandremshjul 27 er DK 170999 B1 7 monteret på en ydre ende af den anden aksel 25. Et tredje tandremshjul 28 er monteret på udgangsakslen af en drivmotor 29, fortrinsvis en servomotor, som via en trandrem 30 driver de to tandremshjul 26, 27 i samme retning, hvorved den cen-5 trale aksel 8 og hulakslen 9 og som følge heraf også de herpå monterede svinglegemer 19, 20 vil rotere i modsat retning af hinanden. Da svinglegemerne har samme excentriske masse, vil de i én retning frembringe resulterende kraftkomposant lig med nul og i en retning vinkelret herpå en resulterende kraftkom-10 posant, som harmonisk varierer mellem nul og det dobbelte af kraften fra det enkelte svinglegeme. Da svinglegemernes løsbare svinglegemedele 19L, 20L kan drejes i forhold til den faste svinglegemedel 19F, 20F, kan kraften hidrørende fra hvert svinglegeme indstilles og den resulterende kraftkomposant der-15 ved justeres trinløst fra nul til fire gange kraften fra de enkelte svinglegemedel, når disse har lige stor excentrisk masse.

Fig. 3, 4 og 5 viser en foretrukken udførelsesform for en svingningskompensator ifølge opfindelsen med et hus 31, som 20 har en topvæg 32, en bundvæg 33 og en mellemvæg 34. Huset har endvidere en rundtgående væg 35. Topvæggen 32 er fastgjort til den rundtgående væg 35 ved hjælp af skruer 36. På tilsvarende måde er bundvæggen 33 fastgjort til den rundtgående væg 32 ved hjælp af skruer 37. Topvæggen 32 er forsynet med en åbning 61, 25 som kan aflukkes ved hjælp af et dæksel 62. Den rundtgående væg 35 er forsynet med en øvre åbning 63 til et øvre kammer 64 dannet mellem topvæggen 32 og mellemvæggen 34 og en nedre åbning 65 til et nedre kammer 66 dannet mellem mellemvæggen 34 og bundvæggen 33. Den øvre og nedre åbning 63, 65 kan ligele-30 des aflukkes ved hjælp af ikke viste dæksler, som fastgøres til den rundtgående væg ved hjælp af skruer. Endelig er der i bundvæggen en ydre fordybning, som er afdækket ved hjælp af et bunddæksel 67 til afgrænsning af et oliekammer 68. Bunddækslet 67 er fastgjort til den nedre væg 33 ved hjælp af skruer 69.

35 Endelig er der i bundvæggen monteringshuller 40 til brug ved fastboltning af kompensatoren til et fundament.

8 DK 170999 B1 I det nedre kammer 66 er der drejeligt lejret en nedre aksel 38 ved hjælp af et nedre leje 43 i bundvæggen 33 og et øvre leje 44 i mellemvæggen 34. På den nedre aksel 38 er der monteret et svinglegeme 49, som set i aksialretning har i alt væ- 5 sentligt cirkeludsnitsform og derfor et excentrisk beliggende massemidtpunkt. Svinglegemet 49 består af en fast på den nedre aksel 38 monteret svinglegemedel 49F og en løsbart for drejning i forhold til den faste svinglegemedel 49F løsbart monteret svinglegemedel 49L.

10 I det øvre kammer 64 er der tilsvarende lejret en øvre aksel 39 ved hjælp af et nedre leje 45 anbragt i mellemvæggen 34 og et øvre leje 46 anbragt i topvæggen 32. På den øvre aksel 39 er der ligeledes monteret en fast svinglegemedel 50F og en løsbart for drejning i forhold til den faste svinglegemedel 15 50F monteret løsbar svinglegemedel 50L.

De to løsbare svinglegemedele 49L og 50L kan løsnes og drejes i forhold til de faste svinglegemedele 49L og 50L, ved igennem kanaler 51 og 52 at føre trykfluidum til monteringsområdet mellem akslen og svinglegemedelen, således som nævnt i forbindel-20 se med omtalen af den første udførelsesform for opfindelsen.

I den rundtgående væg 35 er der et første gevindhul 47, der strækker sig ind i det nedre kammer 66 i et niveau svarende til den løsbare svinglegemedel 49L. Tilsvarende er der i den rundtgående væg 35 et andet gevindhul 48, der strækker sig ind 25 i det øvre kammer 64 i et niveau med den øvre løsbare svinglegemedel 50L. I gevindhuller 47, 48 kan der indskrues en skrue til anlæg mod den pågældende svinglegemedel 49L, 50L med henblik på fastholdelse af denne ved drejning af de øvrige svinglegemedele, idet der da samtidigt tilføres fludiumtryk til ka-30 nalerne 51 henholdsvis 52.

De to aksler er indbyrdes forbundet til at rotere i modsat retning af hinanden ved hjælp af to tandhjul 53, 54, der er i indbyrdes indgreb, og begge er beliggende i det nedre kammer DK 170999 B1 9 66. Det første tandhjul 53 er anbragt løsbart ved den nedre aksel mellem lejet 44 og den løsbare svinglegemedel 49L.

Det løsbare tandhjul 53 kan løsgøre for drejning ved gennem en kanal 41 at føre trykfluidum til dets monteringsområde på aks-5 len 38 på tilsvarende måde, som de løsbare svinglegemedele 49L, 50L løsgøres. Det løsbare tandhjul 53 kan imidlertid være monteret ved hjælp af en lang række løsbare aksel/nav forbindelser, f.eks. en såkaldt Ringfeder (TM) bøsning eller et andet forbindelseselement, som tillader en hurtig løsgørelse af 10 forbindelsen mellem akslen og det herpå monterede tandhjul. Det andet tandhjul 54 er fast monteret på den øvre aksel 39 på et endeområde deraf, som strækker sig ind i det nedre kammer 66.

På periferien modsat massemidtpunktet CF er hver af de faste 15 svinglegemedele 49F, 50F forsynet med en gradskala 70, 71 (se fig. 4) . Tilsvarende er hver af de løsbare svinglegemedele 49L, 50L på periferien modsat deres massemidtpunkt CF forsynet med en mærkestreg 72, 73. Gradskalaerne 70, 71 strækker sig over 180° og kan ligesom mærkestregen 72, 73 betragtes gennem 20 henholdsvis den nedre og øvre åbning 65, 63 i den rundtgående væg 35. Mærkestregerne 72, 73 og de tilhørende gradskalaer 70, 71 tjener til at sikre, at de to svinglegemers 49 og 50 svinglegemedele er placeret korrekt i forhold til hinanden.

I deres opadvendende synlige akselendeflader 77, 78 har de to 25 aksler 38, 39 et indikeringsmærke 75, 76, der er anbragt på radien for den faste svinglegemedels 44F, 50F massemidtpunkt CF (se fig. 5). Disse indikeringsmærker benyttes, som det vil fremgå nedenfor, ved ændring af retningen af den resulterende kraft fremkaldt af kompensatoren.

30 Den øvre aksel 39 har en øvre akselende 79, der strækker sig gennem topvæggen 32 og et tætningsdæksel 80, der er fastskruet til topvæggen 32. I tætningsdækslet 80 er der en kanal til tilføring af smøreolie til kompensatoren. Den tilførte olie DK 170999 B1 10 opsamles i oliekammeret 68 og ledes via en udløbskanal 82 i bundvæggen 33 gennem en olieledning 81 tilbage til indføringskanalen. I olieledningen er der anbragt et oliefilter 92 og en oliepumpe 93. Smøresystemet sikrer en effektiv smøring af de i 5 kompensatoren indgående lejer, og ved hjælp af oliekammeret 68 opnås, at det nedre leje 43 kan drænes, så der ikke står olie omkring dette, og det derved bliver for varmt. På den øvre akseldels 79 udragende ende er der endvidere monteret en tandremskive 83, ved hjælp af hvilken kompensatoren drives via en 10 tandrem 94 og en motor 95 på hvis udgangsaksel, der ligeledes er monteret i en tandremskive 96.

Endelig er der i topvæggen 32 anbragt en føler 84, som afføler passagen af et skruehoved 85 af en skrue, der er skruet ind i det øvre svinglegemes løsbare svinglegemedel 50L. Føleren 84 15 tjener til løbende at registrere et referencepunkt af kompen-satorens cykliske bevægelse.

Idet der nu også henvises til fig. 6, skal styringen og indstillingen af en kompensator ifølge opfindelsen forklares nærmere, idet kompensatoren i eksemplet anvendes til at modvirke 20 vibrationer fremkaldt af et skibs hovedmotor, eller en anden exciationskilde på skibet.

Ved installering af kompensatoren, der her illustreres ved hjælp af dens hus 31, i et skib, måles eller beregnes fasevinklen mellem excitationskilden, for hvilken der skal kompen-25 seres, og et referencepunkt på motorens 86 cyklus. Motorens 86 referencepunkt kan typisk kan være den første cylinders topstilling målt på hovedakslen 87. Positionen og hastigheden af referencepunktet registreres kontinuerligt af en synkroniseringsenhed 88 ved hjælp af henholdsvis en positionsføler 89 og 30 en pulstog-føler 90. Signalerne målt på hovedakslen 86 sammenlignes med en positionsmåling foretaget ved hjælp af føleren 84 i huset 31 og en hastighedsmåling af svingningskompensato-rens drivmotor 91. Herudfra påvirkes drivmotorens 91 omløbshastighed til stadighed, således at kompensatoren løber synkront DK 170999 B1 11 og med den ønskede fasevinkel i forhold til hovedmotoren og dermed excitationskilden. På baggrund af excitationskildens fasevinkel og under hensyntagen til de forskellige omløbstal på motoren 86 og kompensatoren samt placeringen af kompensato-5 rens føler 84 i forhold til dennes kraftretning kan synkroniseringsmodulet 88 indstilles således, at kraften fra kompensatoren kommer i modfase med og varierer synkront med excitati-onskilden. Ved korrekt indstilling af kraftretningen vil fasen være den samme, når kompensatoren kører, som når denne står 10 stille, men størrelsen på vibrationsamplituden vil naturligvis være reduceret, når kompensatoren kører.

Kraftens størrelse bestemmes ved at køre kompensatoren som svingningsgiver eller exciter, medens skibsmotoren standses og omvendt. På baggrund heraf indstilles kompensatoren til den 15 kraft, som giver samme amplitude som excitationskilden det aktuelle sted på skibet.

Kompensatorens kraft indstilles ved at dreje de to faste svinglegemedele 49F, 50F i forhold til de justerbare svingle-gemedele 49L, 50L, idet de drejes i modsat retning af hinanden 20 (se fig. 5) . Efter justeringen vil den resulterende kraft F

blive summen af to kræfter (FL, Fp) fra en fast og en juster bar svinglegemedel 49F, 49L; 50F, 50L, som har virkelinie ved den halve drejningsvinkel a/2. Fremgangsmåden justering er først at låse den ene justerbare svinglegemedel f.eks. 49F ved 25 at skrue en skrue i gevindhullet 47 til anlæg mod den juster bare svinglegemedel 49L, og derefter via kanalen 51 i akslen 38 tilføre fluidumtryk til samlingsfladen mellem svinglegeme-delen 49F og akslen. Med aflastning af krympeforbindelsen mellem aksel og svinglegemedel kan de tre andre svinglegemedele 30 drejes til en ny position. Samme fremgangsmåde anvendes herefter til at ændre stillingen af den øvre justerbare svinglegemedel 50F i forhold til de øvrige svinglegemedele. For at opnå balance i kræfterne fra de to aksler, må det sikres, at de to faste svinglegemedele 49F, 50F drejes lige langt. Til brug 35 herfor gøres der brug af gradskalaerne 70, 71 på de faste DK 170999 B1 12 svinglegemedele og mærkestregerne 72, 73 på de løsbare sving-legemedele. Under justeringen af svinglegemedelenes position fastholdes de løsbare svinglegemedele 50L, 49L i en stilling, hvor de nævnte gradskalaer og mærkestreger kan betragtes gen-5 nem åbningerne 63 og 65 i husets 31 rundtgående væg 35.

Efter justeringen af kraftstørrelsen ændres fasevinklen i synkroniseringsmodulet 88 med den halve drejningsvinkel ot/2. Endvidere ændres efter justeringen af kraftstørrelsen fasevikling i synkroniseringsmodulet svarende til den vinkel, den øv-10 re løsbare svinglegemedel 50L er blevet drejet ved ændringen af kraftstørrelsen, dvs. den vinkel skruehovedet 85 for positionsføleren 84 er blevet drejet.

Retningen af svingningskompesatorens harmonisk varierende kraft er bestemt af den relative position mellem de to faste 15 svinglegemedele 50F, 49F. For at kunne kontrollere de faste svinglegemedeles beliggenhed udefra er der på de opadvendende akselendeflader 77, 78 anbragt et indikeringsmærke 75, 76, som angiver massekraftens virkelinie for den faste svinglegemedel. Den nedre aksels 38 akselendeflade 77 kan betragtes gennem åb-20 ningen 61.

På grund af den løsbare forbindelse mellem den nedre aksel 38 og tandhjulet 53 er det muligt at indstille den oscillerende krafts kraftretning vilkårligt ved at dreje den nederste aksel 38 til den nye kraftretning, løsne forbindelsen mellem akslen 25 38 og tandhjulet 53 ved tilførelse af trykfluidum til kanalen 41, og dreje det faste svinglegeme 50F på den øvre aksel 39 til indikeringsmærket 76 på dennes akselendeflade 78 har samme retning som indikeringsmærket 75 på den nedre aksels 38 akselendeflade 77. Efter justeringen af kraftretningen ændres fase-30 vinklen i synkroniseringsmodulet svarende til den vinkel, den øvre løsbare svinglegemedel 50L er blevet drejet ved ændringen af kraftretningen, dvs. den vinkel skruehovedet 85 for positionsføleren 84 er blevet drejet.

Claims (10)

1. Svingningskompensator til at modvirke ubalancemomenter og 10 derved vibrationer fremkaldt af en skibshovedmotor eller andre excitationskilder, og som omfatter to parallelt i et hus lejrede aksler (8, 9; 38, 39) på hver af hvilke, der er monteret et svinglegeme (19, 20; 49, 50) med samme excentriske masse omfattende en fast på akslen monteret svinglegemedel (19F, 15 2OF; 49F, 50F) og en løsbart for drejning på akslen monteret svinglegemedel (19L, 20L; 49L, 50L), hvilke aksler via en transmission er forbundet med hinanden til at rotere i modsat retning af hinanden og via en drivmotor og en styre- og synkroniseringsindretning drives synkront med et omløbstal, der 20 er et multiplum af excitationskildens omløbstal, kende -tegnet ved, at svinglegemeakslerne (8, 9; 38, 39) er anbragt i hovedsagen lodret.

2. Svingningskompensator ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hver aksel (38, 39) ved dens øvre ende har en marke- 25 ring (75, 76) for placering af den faste svinglegemedels (49F, 50F) massemidtpunkt (Cp).

3. Svingningskompensator ifølge krav 1 eller 2, k ende-tegnet ved, at der i transmissionen mellem de to aksler (38, 39) indgår en løsbar (92) forbindelse, som tillader drej- 30 ning af det ene svinglegeme (49) i forhold til det andet.

4. Svingningskompensator ifølge et eller flere af de foregå- DK 170999 B1 14 ende krav, kendetegnet ved, at den ene af hvert svinglegemes (49, 50) svinglegemedele (49F, 50F) er forsynet med en gradskala (70, 71), og den anden med en målestreg (72, 73) , som er anbragt på op til hinanden liggende områder af 5 svinglegemedelene.

5. Svingningskompensator ifølge krav 4, kendetegnet ved, at gradskalaen (70, 71) er anbragt på periferien af den faste svinglegemedel (49F, 50F) modsat massemidtpunktet (CF), og at der i husets væg (35) er en åbning (63, 65), hvorigennem 10 gradskalaen (70, 71) og mærkestregen (72, 73) kan betragtes.

6. Svingningskompensator ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at den ene svinglegeme-aksel er en hulaksel (9), der er anbragt koaksialt omkring den anden aksel (8) .

7. Svingningskompensator ifølge krav 6, kendetegnet ved, at den omfatter et på hulakslen (9) monteret tandhjul (23) , som er i indgreb med et tandhjul (24) monteret på en drejelig mellemaksel (25), der er anbragt parallelt med hulakslen (9) og en med drivmotoren forbundet drivforbindelse, 20 som roterer den anden centrale aksel (8) og mellemakslen (25) i samme retning og med samme omløbstal.

8. Svingningskompensator ifølge et eller flere af kravene 1 til 5, kendetegnet ved, at akslerne er anbragt forsat og transmissionen mellem dem omfatter to tandhjul (53, 25 54) , der er i indgreb med hinanden og monteret på hver sin aksel (38, 39).

9. Svingningskompensator ifølge et eller flere af kravene 1 til 6 og krav 8, kendetegnet ved, at den løsbare forbindelse (92) udgøres af en løsbar aksel/nav-forbindelse 30 mellem mindst den ene aksel (38) og det ene tandhjul (53).

10. Svingningskompensator ifølge et eller flere af kravene 1 DK 170999 B1 15 til 6 og krav 9, og hvor akslerne er anbragt forsat, kendetegnet ved, at de to svinglegemers (49, 50) massemidtpunkt (CT) er beliggende i akslernes (38, 39) fælles plan, hvor kondensatorens resulterende kraft er lig nul. 5