DK166336B - Multifokal oejelinse og fremgangsmaade til fremstilling af en saadan - Google Patents

Description

i

DK 166336 B

Den foreliggende opfindelse angår øjelinser, f.eks. intraokulare linser (IOL), kontaktlinser og hornhindeimplanterings- og pålægningslinser, og opfindelsen vedrører problemet med at tilvejebringe øjelinser, som på vellykket måde håndterer bifokale og andre multi-5 fokale korrektioner.

Når der anvendes briller eller monokier, vælger bevægelsen af øjnene i forhold til linserne de forskellige fokale styrker for nær- og afstandssyn. Når der anvendes øjelinser, skal der tilvejebringes 10 andre midler til denne udvælgelse. Mindst tre typer linseudformninger, primært for kontaktlinser, er blevet foreslået som mulige midler til tilfredsstillelse af dette behov. Ved hver af disse typer af kontaktlinseudformninger har der optrådt problemer, primært på grund af (a) behovet for centrering af linsen på øjet og (b) virk-15 ningerne af normale ændringer i størrelsen af øjets pupil.

En form for multi fokal øjelinseudformning er vist i US patentskrift nr. 4.593.981, som omhandler en bifokal kontaktlinse, der er udført til at korrigere for nærsyn i den midterste del af linsen og for 20 afstandssyn i den perifere del af linsen. Med denne linsetype er centrering på øjet væsentlig for tilfredsstillende funktion, og korrekt størrelse af de optiske zoner er også vigtig. Hvis det ene eller det andet af disse krav ikke opfyldes, kan en linse af denne type frembringe dobbeltsyn eller frynser.

25

En anden form for multi fokal øjelinseudformning er vist i US patentskrift nr. 4.580,882, som omhandler en multifokal kontaktlinse medoptisk styrke, der kontinuerligt varierer fra minimum ved det optiske midtpunkt til maksimum ved periferien af den optiske zone.

30 Sædvanligvis er denne progressive (asphæriske) linsetype med variabel fokus udført med en centralt placeret lille zone med konstant krumning, hvorfra asphæriske kurver udvikler sig mod periferien i alle medianer. Det centrale område tjener som styrken for afstandskorrektion, medens periferi kurverne til vejebringer en varierende 35 mængde af additiv plusstyrke for nærpunktet. Kurverne kan være placeret på den forreste overflade, i hvilket tilfælde de tiltager i konveksitet, eller på den bageste overflade, i hvilket tilfælde de aftager i konkavitet (udflåder). Hvis overfladen med progressiv krumning er placeret på forsiden af linsen, forstyrrer tårelaget

DK 166336 B

2 linsefunktionen. Hvis den progressive krumning er placeret på den bageste overflade af linsen, vil dette påvirke pasningsegenskaberne · af en kontaktlinse uheldigt. I begge tilfælde bliver billedet "underkorrigeret", hvilket er mere naturligt for det menneskelige 5 syn. Denne linse med "progressiv" styrke har den fordel, at flare eller dobbeltsyn ikke forekommer, hvis linsen er lidt ikke-centre-ret. Pupil større!sen påvirker imidlertid synet med denne linse, som det er tilfældet med linsen omtalt i det foregående afsnit. Når pupil størrelsen ændrer sig, kan procentdelen af lys, som bidrager 10 til afstands- og nærbillederne i linsen, nemlig ændres ret betydeligt og derved forringe synet. Endvidere er linsen noget påvirket af decentrering, selv om dens progressive beskaffenhed i nogen grad reducerer den skadelige virkning af decentreringen.

15 En tredie form for multi fokal øjelinseudformning er vist i US

patentskrifterne nr. 4.549.794 og 4.573.775, som omhandler de fokale kontaktlinser af den segmenterede type, dvs. linser, hvor et segment med forskellige brydningsegenskaber er indlejret ved et udvalgt sted i linselegemet. Segmenterne er placeret langs de vertikale akser.

20 Linser af denne type har ikke symmetri omkring deres centre, og de kræver en eller anden form for ballast for at sikre opretholdelse af den ønskede orientering. Afvigelse fra korrekt orientering påvirker billedkvaliteten skadeligt.

25 Et forsøg på at løse centraliserings- og orienteringsproblemerne i en bifokal linse er repræsenteret ved US patentskrift nr. 4.162.122, som omhandler en bifokal zonekontaktlinse, hvor ringformede koncentriske zoner veksler mellem nær- og afstandssynsstyrkerne. Dette opnås ved tilvejebringelse af en forreste linseoverflade med lig-30 nende egenskaber som en Fresnel-linse, undtagen at skarpe zonekanter er undgået. Denne struktur har ulemper på grund af den multiple diffraktion forårsaget af den pludselige krumningsændring af linseoverfladen fra den ene zone til den anden og også på grund af uvisheden med hensyn til tårelagsfordelingen på den forreste over-35 flade af kontaktlinsen.

Lignende udformninger, som dem der er beskrevet ovenfor, er også foreslået for intraokulare linser, f.eks. US patentskrift nr. 4.636.211 og Europapatentansøgning nr. 0-140-063. De beskriver begge

DK 166336 B

3 flere zoner med forskellige krumninger for afstands- og nærsyn. Kontinuitet af overfladekrumningen er også vigtig for en intraokular linse, fordi den har en effektiv optisk zone på kun 3 mm i diameter til dagsyn. Afbrydelse af denne relativt lille optiske zone kan 5 reducere afbildningsfunktionen. Desuden lider sådanne linser af alle de problemer, der er beskrevet for kontaktlinser.

I almindelighed har tidligere udviklede multifokale øjelinser haft tendens til at tilvejebringe ustabile optiske systemer på grund af 10 tilfældige ændringer i linseposition i forhold til øjets pupil og også på grund af ændringer i pupil større!sen, som betydeligt påvirker afbildningsfunktionen.

Den foreliggende opfindelse tilvejebringer en forbedret multi fokal 15 øjelinse til tilvejebringelse af variabel synskorrektionsstyrke, hvilken linse er indrettet til implantering i et øje eller til at bæres på overfladen af et øje, hvor linsen har et første område med en første synskorrektionsstyrke, et andet område radialt uden for det første område med en anden synskorrektionsstyrke, og et første 20 mellemliggende synsområde, som ligger mellem det første og andet område, og som har progressive synskorrektionsstyrker beliggende mellem den- første synskorrektionsstyrke og den anden synskorrektionsstyrke, og det for øjelinsen ifølge opfindelsen ejendommelige er, at den har et andet mellemliggende synsområde, der strækker sig 25 radialt uden for det andet område, hvilket andet mellemliggende synsområde har progressive synskorrektionsstyrker beliggende mellem den første synskorrektionsstyrke og den anden synskorrektionsstyrke.

Den foreliggende opfindelse kombinerer også (a) en række afvekslende 30 styrkezoner med (b) en kontinuerligt varierende styrke i hver zone samt i overgangen fra én zone til en anden. Med andre ord tilvejebringes der et antal koncentriske zoner (i det mindste to), hvor variationen fra afstands- til nærsynskorrektion er kontinuerlig, dvs. fra nærkorrektionsfokal styrke til afstandskorrektionsfokal-35 styrke og derpå tilbage til nær- og igen tilbage til afstandsstyrke eller omvendt. Denne ændring er kontinuerlig (progressiv) uden nogen pludselige korrektionsændringer eller "kantér". Konstruktionen kan også være en sådan, at den radiale bredde af zonen for afstandstil-nærovergang er større end den radiale bredde af zonen for

DK 166336 B

4 næf-til-afstandsovergang for at tilvejebringe "underkorrigeret" funktion af linsen alt i alt.

Det ved hjælp af opfindelsen tilvejebragte andet mellemliggende 5 synsområde beliggende radialt uden for det nævnte andet område, og som har synskorrektionsstyrker, der ligger mellem den første og anden synskorrektionsstyrke, bevirker opnåelse af bedre lysfordeling mellem afstands- og nærbilleder for forskellige pupil di ametre. Linsen ifølge opfindelsen er derfor optisk mere stabil, når den 10 udsættes for variationer i pupil di ameter. Det andet mellemliggende synsområde reducerer endvidere de skadelige optiske virkninger hidrørende fra decentrering af linsen. Endelig reducerer den progressive beskaffenhed af linsen i betydelig grad diffraktionen, som findes i linsen omhandlet i det ovennævnte US patent nr. 4 161 122 15 og den eliminerer "springene" i styrke mellem afstands- og nær- syn, som forekommer ved den nævnte kendte linse.

Der er angivet to versioner af opfindelsen. I den første version tilvejebringes kontinuerligt skiftende styrkevariation ved hjælp af 20 en kontinuerligt varierende krumning af linsens bageste overflade for derved at ændre indfaldsvinklen af lysstråler på øjet.

I den anden version opnås kontinuerligt vekslende styrkevariation ved at skabe ikke-homogene overfladeegenskaber med materi alebryd-25 ningsindekser, der kontinuerligt varierer i linsens radiale retning (uden for den optiske akse). Denne teknik har en lignende virkning på den asphæriske udformning af overfladen ved anvendelse af kontinuerlig krumningsvariation som beskrevet ovenfor. Sådanne overfladebrydningsvariationer kan tilvejebringes enten på den konvekse 30 forreste eller på den konkave bageste overflade af linsen. Denne variation i brydningsindekset kan opnås ved ionimplantationsmetoder, som forklaret nærmere nedenfor. Denne metode er særlig egnet til en hornhindeimplantering (hornhindeindlægning) eller en hornhindepå- o lægning (den førstnævnte implanteres inden for hornhinden, og den 35 sidstnævnte placeres mellem hornhindeepitellaget og den forreste overflade af hornhinden.

Opfindelsen angår endvidere en fremgangsmåde til dannelse af en multifokal øjelinse, som tilvejebringer variabel synskorrektiohs-

DK 166336 B

5 styrke omfattende fremstilling af en linse med forreste og bageste overflader, der er udformet som kuglesegmenter, der konvergerer ved linsens periferi, og det for fremgangsmåden ifølge opfindelsen ejendommelige er, at den omfatter omformning af i det mindste den 5 ene overflade af linsen ved skæring af den med et datamatstyret roterende skæreværktøj på en sådan måde, at der skabes en bølget tværsnitskurve med et antal toppe og et antal dale i koncentriske cirkler, og variering af krumningscentret for det skærende værktøj for at danne en linseoverflade, som har et antal koncentriske 10 cirkler, der hver har en top og en dal og tillige har en progressivt varierende form, der bølger mellem de hosliggende toppe og dale.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor 15 fig. 1-3 er skitser, der viser de tre ovenfor omtalte almindelig kendte metoder, fig. 4 et forstørret tværsnit i en kontaktlinse med en kontinuerligt varierende bageste 20 multizoneoverflade, hvor de forstørrede dimensioner af den varierende linseoverflade viser den foreliggende opfindelses idé, fig. 5 et billede forfra af bagsiden af linsen i fig. 4, idet billedet viser det koncentriske arrangement 25 af toppene og dalene af linseoverfladen, fig. 6a og 6b yderligere forstørrede nærbilleder af en lille del af den bageste linseoverflade i fig. 4, idet figurerne anvendes til at forklare fokuseringsvirkningerne af lysstråler fra nær- og 30 afstandspositioner, fig. 7 et tværsnit i en kontaktlinse, hvor den forreste konvekse overflade af linsen har en varierende brydningsindeksgradient af materialet i radial retning for at opnå det samme resultat som linsen 35 i fig. 4, 6a og 6b, men med anvendelse af brydningsindeksvariationer i stedet for overfladevariationer, og fig. 8a,8b og 8c tværsnit i henholdsvis en

DK 166336 B

6 hornhindeimplanteringslinse, en hornhindepålægningslinse og en intraokular linse, hvor den forreste eller bageste overflade af hver af disse kan være udformet på samme måde som den 5 bageste kontaktlinseoverflade vist i fig. 4.

På tegningen viser fig. 1 et tidligere forsøg på at løse problemet med at udføre bifokale kontaktlinser. En kontaktlinse 22 vist i tværsnit har en central del 24, der er udformet til at fokusere lys 10 fra nærgenstande på nethinden 26 som vist ved de indre linier 25, der repræsenterer lysstråler. Kontaktlinsen 22 har en periferidel 28, som er udformet til at fokusere lys fra fjerne genstande på nethinden 26 som vist ved de ydre linier 29, som repræsenterer lysstråler.

15

Den bifokale linse i fig. 1 kan kun fokusere genstande beliggende i specifikke afstande (fjern og nær) og adskilt. Der optræder også tydeligvis problemer ved den på grund af enhver forskydning ud fra central stilling af linsen på øjet og på grund af ændringer i 20 størrelsen af øjets pupil.

Fig. 2 viser et andet kendt forsøg på at løse problemet med at udføre kontaktlinser med varierende brændvidde. En linse 30, der er vist i tværsnit, har sit midtpunkt ved 32 og sin periferi ved 34. På 25 grund af dens kontinuerligt varierende krumning fra dens midte til dens periferi tilvejebringer den en kontinuerlig ændring af fokuseringsstyrken fra betragtning af fjerne genstande ved midten til betragtning af nære genstande ved periferien indenfor et område af f.eks. to dioptrier som vist ved linier 36, der repræsenterer 30 nethindefokuserede lysstråler. Den centrale stråle ved 32 er fra den fjernest betragtede genstand, og de fokuserede stråler 36 er fremadskridende fra nærmere genstande, når deres kontaktpunkter på linsen 30 bevæger sig nærmere til dens periferi.

35 Denne kontinuerlige variation i linsestyrke har fordele frem for arrangementet i fig. 1 ud fra det synspunkt, at den lettere akcep-teres af nethinden og hjernen. Den er også mindre udsat for centreringsproblemer, dvs. sprednings- eller dobbeltbillede er ikke blevet rapporteret for denne linsetype, hvis den er lidt decentreret. Den

DK 166336B

7 påvirkes imidlertid negativt af variationer i pupil størrelse og ved stor decentrering, og denne linsetype har også tendens til at skabe tilpasningsproblemer mellem den bageste overflade af linsen og hornhinden.

5

Fig. 3 viser en tredie kendt metode, som idemæssigt svarer til bifokale briller. En kontaktlinse 40 har et indlagt segment 42, der er dannet af materiale med et andet brydningsindeks end resten af linsen. Segmentet 42 anvendes til at tilvejebringe nærsynskorrektion 10 som vist ved stråler 43. De øvrige stråler 45, der kommer fra fjernere genstande, fokuseres på nethinden på grund af den gradvise ændring i tykkelse af linsens legeme 46.

Linsen i fig. 3 har ikke central symmetri og kræver anvendelse af 15 ballast for at opretholde den ønskede orientering. Afvigelse fra korrekt orientering påvirker billedkvaliteten skadeligt.

For at minimere problemerne på grund af behovet for centrering som følge af pupil størrelsevariation og som følge af tilpasningskrav 20 (progressiv type) anvender den foreliggende opfindelse som vist i fig. 4 flere zoner, der hver har mindst to progressive styrkeændringer mellem nærkorrektion og afstandskorrektion. I en trezone-kontaktlinse af den i fig. 4 viste type vil den progressive variation af linsen i fig. 2 med andre ord gentages seks gange, tre gange 25 som en variation fra lavere til højere styrke og tre gange som en variation fra højere til lavere styrke. Linsen er udført med en lille centralt placeret zone med konstant krumning for at danne styrken for middel korrektion. Ud fra den ændres krumningen til fjernkorrektion og derpå til nærkorrektion, idet der passeres gennem 30 midterkorrektionen. Denne ændring fortsættes for at danne flere zoner. Det anses for ønskeligt, men ikke nødvendigt at have langsommere variation fra fjern- til nærkorrektion og hurtigere variation fra nær- til fjernkorrektion for generelt at danne nogen "underkorrektion", som det findes i de fleste visuelle instrumenter.

35

Fig. 4 viser en kontaktlinse 50, hvis ydre konvekse overflade 52 har en jævn buet form, og hvis indre overflade har en bølget form som vist med stærkt forstørrede dimensioner i figuren. Den indre overflade af en kontaktlinse er meget foretrukket som overfladen med

DK 166336B

8 variabel styrke eller bølget overflade, fordi rummet mellem linsen og øjet vil fyldes med tårer, der har en forudbestemt varierende dybde. Denne.forudbestemte dybde af tårer tillader, at der kompenseres for tårernes brydningsvirkning ved udformningen af linsen.

5 Hvis den bølgede overflade blev dannet på den udvendige overflade 52 af linsen, ville uvisheden med hensyn til tårelagsfordelingen have tendens til at forhindre optimal billeddannelse.

Billedet fra den højre side (bagsiden) af den foreslåede linse er 10 vist i fig. 5. Zonerne vist ved punkterede linier har i virkeligheden en kontinuerlig krumning, f.eks. repræsenterer tallene i hver zone området af dioptrier.

Linsen har en ufrihed med hensyn til sin bageste overflade bestemt 15 af tilpasningsegenskaberne for en given hornhinde. Sædvanligvis er den bageste overflade af en kontaktlinse (basiskurve) fra 0,5 til 1,0 dioptri stejlere end hornhindeformen, hvilket oversættes til ca.

0,1 mm til 0,2 mm's afstand mellem den indre eller bageste overflade af kontaktlinsen og forsiden af hornhinden. Dette er sædvanligvis 20 tilfældet ved enkeltfokuskontaktli nser. Bølgerne i den bageste overflade af linsen 50 i fig. 4 repræsenterer en afstandsforskel eller maksimumsdybde på mindre end 20 mi kron (mikrometer) mellem toppene 54 og dalene 56 (som de ville fremtræde, hvis fig. 4 blev drejet 90° modsat urviserens retning). Zonerne er placeret indenfor 25 et dimensionsområde (diameter) af linsen på ca. 5 mm, og indenfor dette område er top-dal forskellene altid meget mindre end det tilstedeværende mellemrum mellem linse og hornhinde. Dette forenkler betydeligt tilpasningskravene, da den regulære enkeltsynslinse kan tilpasses først og derpå erstattes af den multifokale linse med 30 lignende basi skurveform.

Toppene 54 og dalene 56,. der optræder på steder, som tangerer cirkler med deres centre ved centret for den ydre krumning 52 af linsen, repræsenterer de mellemliggende fokale afstande eller 35 optiske korrektionsstyrker af de kontinuerligt varierende korrektionsværdier af linsen 50. De højere og lavere korrektionsstyrker i hver zone af de fire koncentriske zoner vist i fig. 4 forekommer, når bølgekurven forløber fra én top 54 til den tilstødende dal 56 og derefter tilbage til den næste top 54. En zone anses for at

DK 166336 B

9 indbefatte en fuldstændig cyklus, dvs. fra den mellemliggende styrke over den høje styrke, derefter tilbage gennem den mellemliggende styrke til den lave styrke og endelig tilbage til den mellemliggende styrke.

5

Dette er vist i de stærkt forstørrede figurer 6a og 6b. Som vist i fig. 6b passerer en første stråle 62 fra en genstand i en mellemafstand gennem en dal 56 i den bageste linseoverflade. En anden stråle 68 fra en genstand ved en fjern position (lavere styrkekorrektion) 10 passerer gennem en del 58 af den bølgede kurve, dannet når denne kurve fortsætter hen mod den nærliggende top 54 i den bageste linseoverflade. En tredie stråle 66 fra en genstand i en mellemafstand passerer gennem toppen 54. En fjerde stråle 64 fra en genstand i en nærposition (højere styrkekorrektion) passerer gennem en del 60 15 af den bølgede kurve, dannet når denne kurve fortsætter hen mod den næste dal 56 i den bageste linseoverflade. Alle strålerne 62,64,66 og 68 fokuseres på nethinden som vist.

Fig. 6a viser principperne, som er anvendt ved dannelsen af bølge-20 kurven ved betragtning af kurven som omfattende progressive fokale styrker svarende til individuelle linser med krumninger som vist ved de punkterede linier A,B,C og D. Den buede linie A er tangent til dalen 56. Den buede linie B er tangent til toppen 54. Den buede linie C er tangent til bølgekurven på et sted midtvejs mellem dalen 25 56 og toppen 54. Og .den buede linie D er tangent til bølgekurven på et sted midtvejs mellem toppen 54 og den næste dal. For fuld progressivitet har hvert punkt på bølgekurven et radialt centrum forskelligt fra centrene for de hosliggende punkter.

30 Den bølgede overflade af linsen er fortrinsvis dannet ved hjælp af et datamatstyret bearbejdningsapparat. Datamatprogrammet for denne numeriske datamatstyrede (CNC) maskine frembringer et stort antal tætliggende punkter (koordinater), som repræsenterer den multifokale overflade for de givne udformningskrav (krumning, akkomoderingsom-35 råde, zoneantal osv.). Datamaten i CNC-maskinen danner derpå en lineær approximation mellem disse punkter for at frembringe en overflade med god approximation til den ideale overfladekontur. En prøve på punkterne er tilvejebragt ved hjælp af følgende tabel. Ved fremstillingen af en trezonekontaktlinse, hvor de tre zoner er 10

DK 166336 B

identificeret ved kodenumrene "13M3", "23M3" og "33M3", er et eksempelvist sæt af koordinater angivet i tabellen. Den første søjle · af tal repræsenterer radius for linseåbningen (afstand fra linse-• centrum). Den tredie søjle repræsenterer overfladekoordinaterne 5 langs den optiske akse. Og den anden søjle repræsenterer afvigelsen af den ovennævnte overflade fra den sfæriske overflade af midterområdestyrken .

10 15 20 25 30 35 13M3 11

DK 166336 B

0,417 - 0,0001 0,012 0,589 - 0,0005 0,0236 5 0,722 - 0,0013 0,035 0,833 - 0,002 0,0465 0,932 - 0,0023 0,0584 1,021 - 0,0024 0,0705 1,102 - 0,0022 0,0829 10 1,179 - 0,0018 0,0956 1,25 - 0,001 0,1086 1,318 - 0,0004 0,1215 1,382 0,00 0,1343 1.443 0,0001 0,1457 15 23M3 1.443 0,0001 0,1467 20 1,616 - 0,0003 0,1839 1,687 - 0,001 0,2001 1,742 - 0,0018 0,2127 1,789 - 0,0025 0,2238 1,829 - 0,0029 0,234 25 1,866 - 0,003 0,2437 1,9 - 0,0029 0,253 1,932 - 0,0026 0,262 1,961 - 0,0021 0,2709 1,989 - 0,0017 0,2793 30 2,016 - 0,0015 0,2872 2,041 - 0,0015 0,2948 35

DK 166336 B

12 33M3 2.041 - 0,0015 0,2948 5 2,174 - 0,0021 0,3346 2,229 - 0,0029 0,3517 2,271 - 0,0038 0,3646 2,306 - 0,0046 0,3758 2,337 - 0,005 0,3861 10 2,366 - 0,0051 0,3957 2,392 - 0,005 0,4049 2,416 - 0,0048 0,4138 2,439 - 0,0043 0,4224 2,46 - 0,004 0,4306 15 2,48 -0,0038 0,4383 2,5 - 0,0038 0,4455

Det vil forstås, at alternative fremstillingsmetoder er mulige, 20 såsom laserablation eller støbning.

Fig. 7 viser en anden udførelsesform for den foreliggende opfindelse. I denne figur frembringes den optiske gradient af variationer i brydningsindekset for materialet, som nås af strålerne 70. Bryd-25 ningsvariationerne tilvejebringes fortrinsvis på den forreste konvekse overflade af linsen 72. Dette foretrækkes, fordi den sandsynlige fremstillingsmetode vil anvende ionimplantationsteknik til at frembringe tæthedsvariationer ved overfladen af linsen, og det anses for en sikkerhedsforanstaltning at have den ionimplante-30 rede overflade på den side af linsen, som vender bort fra øjet.

Selv om fig. 7 viser dybdevariationer (i det skraverede område 74) for at illustrere opfindelsen, kan brydningsvariationerne i praksis indebære tæthedsvariationer i stedet for dybdevariationer eller 35 begge.

Ved frembringelse af linsen 72 i fig. 7 kan ionimplantation anvendes til at forøge brydningsindekset som resultat af gitteruorden frembragt af ikke substitutionelle implanterede ioner. Eksempelvis ved

DK 166336 B

13 implantering af smeltet kvartstykfilin aflejret på linsesubstratet med ioner af nitrogen eller andre grundstoffer fremstilles et lag med forøget brydningsindeks. Brydningsindekset er direkte propor-tionalt med ionkoncentrationen pr. cm . Indtrængningsdybden af de 5 implanterede ioner afhænger af deres masse og energi. Med kendskab 2 til indtrængningsegenskaberne og den implanterede iondosis pr. cm , som kan bestemmes meget nøjagtigt ved måling af strålestrømtætheden af systemet og implanteringstiden, kan man beregne profilet af implanteret ionkoncentration ved varierende dybder. Som ved hvilke 10 som helst partikler med ladninger kan de elektromagnetiske linser og stråleskanneren anvendes til at danne praktisk taget en hvilken som helst variation af ionkoncentration på substratet og specielt til at danne progressiv zonelinse med de optiske egenskaber i fig. 6a og 6b. Lignende resultater kan opnås ved anvendelse af masker med 15 varierende tæthed. Synskorrektionsvirkningen vil svare til den, der frembringes af bagsidebølgerne i linsen i fig. 4.

Fig. 8a, 8b og 8c viser henholdsvis en hornhindeindlægningslinse, en hornhindepålægningslinse og en intraokular linse, der hver indbe-20 fatter ideerne ifølge den foreliggende opfindelse. I hornhindeindlægningslinsen 80 i fig. 8a og hornhindepålægningslinsen 82 i fig.

8b er de viste progressive zonevariationer opnået med det variable brydningsindeks af linsemateriale 84 som beskrevet i forbindelse med fig. 7.

25 I den intraokulare linse 86 i fig. 8c er den bageste overflade 88 vist som en bølget overflade med progressive zonevariationer, der er sammenlignelige med dem, der er vist i fig. 4.

30 Hvilke som helst af de tre linseimplantater i fig. 8a,8b eller 8c kan anvende enten overfladevariationerne eller brydningsindeksvariationerne og kan også anvende enten den forreste eller bageste overflade som den multifokale overflade.

35 De implanterede linser i fig. 8a,8b og 8c er udsat for de samme problemer som kontaktlinserne, f.eks. pupil større!sevariationer og decentreringsproblemer. Pupil større!seproblemerne er i det væsentlige de samme. Decentreringsproblemerne er mindre udtalte med implanterede linser, men er ikke desto mindre betydelige, fordi 14

DK 166336 B

operationsprocedurer ikke tilsikrer centrering, og i tilfælde af intraokulare linser kan postoperativ bevægelse være ganske mærkbar.

Af den foregående beskrivelse vil det forstås, at fremgangsmåden og 5 apparatet vist i den foreliggende ansøgning vil tilvejebringe de betydelige funktionsfordele, som er summeret i beskrivelsens indledende del.

10 15 20 25 30 35

Claims (16)

1. Multifokal øjelinse (50,72,80,82,86) til tilvejebringelse af variabel synskorrektionsstyrke, hvilken linse er indrettet til 5 implantering i et øje eller til at bæres på overfladen af et øje, hvor linsen har et første område (58) med en første synskorrektionsstyrke, et andet område (60) radialt uden for det første område med en anden synskorrektionsstyrke, og et første mellemliggende synsområde (54), som ligger mellem det første og andet område, og som har 10 progressive synskorrektionsstyrker beliggende mellem den første synskorrektionsstyrke og den anden synskorrektionsstyrke, kendetegnet ved et andet mellemliggende synsområde (56), der strækker sig radialt uden for det andet område (60), hvilket andet mellemliggende synsområde (56) har progressive synskorrektionsstyr-15 ker beliggende mellem den første synskorrektionsstyrke og den anden synskorrektionsstyrke.

2. Linse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det andet område (60) omgiver det første område (58). 20

3. Linse ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at det første og andet område (58,60) er koncentriske.

4. Linse ifølge krav 1,2 eller 3, kendetegnet ved, at 25 hvert af synsområderne (54,56,58,60) er ringformede.

5. Linse ifølge krav 1,2,3 eller 4, kendetegnet ved, at den-har en central zone med en kendt synskorrektionsstyrke, og at det første område (58) ligger radialt uden for den centrale zone. 30

6. Linse ifølge krav 1,2,3,4 eller 5, kendetegnet ved, at synskorrektionsstyrken varierer progressivt i en radial retning hele vejen over hvert af det første og andet synsområde (58,60) og de mellemliggende synsområder (54,56). 35

7. Linse ifølge et hvilket som helst af de foreliggende krav, kendetegnet ved, at den første og anden synskorrektions-styrke er henholdsvis nær- og fjern-synskorrektionsstyrker. DK 166336 B

8. Linse ifølge krav 1,2,3,4,5 eller 6, kendetegnet ved, at den første og anden synskorrektionsstyrke er henholdsvis fjern-og nær-synskorrektionsstyrker.

9. Linse ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, ken detegnet ved, at den har et tredie synsområde (58), som ligger radialt uden for det andet mellemliggende synsområde (56), og som har den første synskorrektionsstyrke. s

10. Linse ifølge krav 1,2,3,4,5,7 eller 8, kendetegnet ved, at korrektionsstyrken varierer gentagne gange gennem et antal cykler i en radial retning mellem den første og anden synskorrektionsstyrke, således at der er mindst to områder (58) med den første synskorrektionsstyrke og to områder (60) med den anden synskorrek-15 tionsstyrke.

11. Linse ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at den første og anden synskorrektionsstyrke og de mellemliggende synskorrektionsstyrker er dannet ved at 20 variere den fysiske krumning af en overflade (88) af linsen (50,80, 82,86).

12. Linse ifølge et hvilket som helst af kravene 1-10, kendetegnet ved, at den første og anden synskorrektionsstyrke og de 25 mellemliggende synskorrektionsstyrker er dannet ved hjælp af et varierende brydningsindeks (74,84).

13. ' Linse ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at linsen (80,82,86) er indrettet til 30 implantering i et øje.

14. Linse ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at den er en intraokular linse (86).

15. Linse ifølge et hvilket som helst af kravene 1-12, kende tegnet ved, at den er en kontaktlinse.

16. Fremgangsmåde til dannelse af en multi fokal øjelinse, som tilvejebringer variabel synkorrektionsstyrke, omfattende: DK 166336 B fremstilling af en linse (50,86) med forreste og bageste overflader (52,88), der er udformet som kuglesegmenter, der konvergerer ved linsens periferi, kendetegnet ved, at omformning af i det mindste den ene overflade (88) af linsen ved skæring af den med et 5 datamatstyret roterende skæreværktøj på en sådan måde, at der skabes en bølget tværsnitskurve med et antal toppe (54) og et antal dale (56) i koncentriske cirkler, og variering af krumningscentret for det skærende værktøj for at danne en linseoverflade, som har et antal koncentriske cirkler, der hver har en top (54) og en dal (56), 10 og tillige har en progressivt varierende form, der bølger mellem de hosliggende toppe og dale. 15 20 25 30 35