DK166230B - Olie- eller gasfyret, isaer vertikalt stillet varmekedel - Google Patents

Description

' i

DK 166230B

Opfindelsen angår en olie- eller gasfyret, især vertikalt stillet varmekedel af den i krav 1's indledning angivne art.

5 Fra patent skriftet DE-U-8536716.8 kendes en varmekedel af denne art, hvor røggasserne er ført gennem en hul cylindrisk kanal mellem fyrrummet og vandkammeret. For at opnå lave afgastab, d.v.s. afkøle røggasserne passende har kedlen lange passager, et stort tværsnit og dermed en 10 tilsvarende voluminøs konstruktion. Fyrrummet har i flammens udbredelsesretning aksialt efter hinanden en første zone - flammedanningszone - og en anden zone - flammeudbrændingszone -. Medens den anden zone som følge af, at den er adskilt fra vandkappen af den mellemliggende røg-15 gaskanal, principielt muliggør gode forbrændingsbetingelser til undgåelse af skadelige afgasstoffer som carbonmo-nooxid, carbonhydrider og sod, hersker der i den første zone på grund af den omkring denne liggende røggaskanal eller en særskilt isolering høje temperaturer, som medfø-20 rer dannelse af store mængder nitrogenoxider.

I patentskriftet DE-A-30 30 230 er det desuden blevet foreslået at holde en bestemt temperatur i en i flammens udbredelsesretning første zone af fyrrummet ved varmebe-25 tinget udvidelse af fyrrumskappen og anlæg efter hurtig opvarmning mod vandkappens omgivende inderflade for på denne måde at opnå en sodmindskende færdigforbrænding i den tilstødende anden zone, som afkøles af vandkappen, som direkte afgrænser denne zone. Røggaskanalen består 30 derved af et antal rør, som strækker sig gennem hele vandkappen.

Formålet med opfindelsen er at anvise en varmekedel af den indledningsvis nævnte art, som med en kompakt opbyg-35 ning og enkelfremstilling og pasning kan arbejde med et lille røggastab og en god forbrænding, som giver et ringe afkast af skadelige stoffer, såsom nitrogenoxid, carbon-

DK 166230 B

2 monoxid, carbonhydrider og sod.

Dette opnås, idet varmekedlen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i krav l’s kendetegnende del angivne.

• 5

Varmekedlen ifølge opfindelsen er principielt opbygget således, at der dannes to forskellige zoner, idet fyrrummet har en første op til fyret sluttende afkølet zone, hvori flammen dannes, og en set i flammens udbredelses-10 retning følgende anden varmezone, hvori flammen brænder ud. Desuden har man i kammeret et første område, hvis in-dervæg direkte afgrænser den afkølede zone, og et andet område, hvis indervæg i afstand omgiver en til en fyrrumsindsats hørende væg. Endvidere har røggaskanalen set 15 i røggassernes strømningsretning et første kanalafsnit, der strækker sig i mellemrummet mellem det andet vandkam-merområdes indervæg og fyrrumsindsatsens ydervæg i den varme zone, samt et andet kanalafsnit, der i afstand fra det andet vandkammerområdes indervæg forløber gennem el-20 ler langs med dette områdes ydervæg, samt et flerdelt røggasmellemrum, som forbinder det første røggasafsnit med det andet røggasafsnit.

Ved at opdele fyrrummet i en første, afkølet zone, hvori 25 flammen dannes, og en anden, ikke direkte afkølet zone, hvori flammen brænder ud, tages der hensyn til det forhold, at der opstår mindre nitrogenoxid (NO ), desto la-

X

vere fyrrumstemperaturen - især i flammedanningzonens omgivelser - er. På den anden side fører en varm fyrrums-30 indsats til en næsten fuldstændig forbrænding, således at der praktisk taget ikke kan opstå carbonmonoxid, carbonhydrider og sod. Ved at afkøle det ellers særdeles varme fyrrum opnås en betragtelig nedsættelse af NO -dannelsen,

X

medens opståelsen af andre skadelige stoffer forhindres 35 ved, at den afkølede zone efterfølges af en varm zone, hvori flammen brænder ud, og som sikrer en god forbrænding. I denne anden zone er varmen på den anden side ikke

DK 166230 B

3 mere så høje, at det fremmer en dannelse af nitrogenoxid. Samtidigt kan fyrrummet udformes således, at flammen ikke støder mod metaldele, især støbejernsdele, men i stedet brænder ud.

5

Vandkammeret har to områder, hvoraf det første direkte afgrænser den af fyrrummets zoner, hvori flammen dannes, og således trækker varmen ud af denne zone, medens det andet område i afstand omgiver den anden fyrrumszone, der 10 tjener til at lade flammen brænde ud, idet der herunder er indskudt en fyrrumsindsats, der ikke direkte er afkølet af vandkammeret.

Røggaskanalen er opdelt således, at den set i retning af 15 røggasstrømmen forløber med et første afsnit mellem fyrrumsindsatsen, der afgrænser fyrrummets anden zone, og det andet vandkammerområdes indervæg, medens et andet afsnit er indrettet således i forhold til det første vand-kammerområde, at røggassen føres fra dette andet vandkam-20 merområdes indervæg i afstand enten via gennemføringer, der strækker sig gennem det indre af vandkammerområdet, eller langs dettes radiale yderside. Formålet hermed er i videst muligt omfang at afkøle den mod røggas-samlerummet strømmende røggas i dette andet afsnit af røggaskanalen 25 for at opnå et lille røggastab.

I modsætning hertil opvarmes indersiden af det andet vandkammerområde, der omgiver den anden zone, af de røggasser, der strømmer gennem denne zone, samt af varme-30 strålingen fra fyrrumsindsatsens væg i denne anden, var-mezone.

Det første vandkammerområde tjener til at afkøle den første zone og danner samtidigt en isolering for varmeover-35 gangen fra denne første zone i fyrrummet til røggaskanalens andet afsnit, således at røggassen, kort før røggas-samlerummet, som er tilsluttet skorstenen, tilsvarende

DK 166230 B

4 ikke opvarmes mere. Isoleringen af kedlens yderkappe er tilpasset dette lave temperaturniveau.

For at undgå, at der samler sig kondens, drives varmeked-5 len fortrinsvis stående dvs. med en ca. vertikalt stillet kedelakse. I området ved røggaskanalens første afsnit er temperaturen for høj til, at der kan udskilles kondensat. Kondensat, der måtte danne sig i det andet afsnit, løber under påvirkning af tyngdekraften ned i området med røg-10 gasmellemrummet, der ved en foretrukken udførelsesform ifølge opfindelsen er indrettet således, at det grænser til det øverste randområde af fyrrummets anden varmezone, således at strålingsvarmen sørger for en tilstrækkelig høj temperatur i dette røggasmellemrum til at forhindre, 15 at der samler sig kondensat. Under hensyntagen hertil er vandkammerområdet fremstillet af gråt støbej ern og fortrinsvis udformet således, at det grå støbejern i de områder, hvor der eventuelt kunne dannes kondensat, ikke har overflader, der kræver bearbejdning. Vandkammeret kan 20 med dets to vandkammerområder og flerdelte overgangsområde være udformet i et eller flere dele. Under passende driftbetingelser er en udførelse i stålplade principielt også mulig.

25 Til forøgelse af varmeovergangen kan der i røggaskanalens afsnit principielt være indrettet ribber af sædvanlig kendt form. Et særtilfælde findes, når røggaskanalens andet afsnit er ført forbi ydervæggen af vandkammerets første afsnit. De ribber, som i dette afsnit er udformet på 30 det første vandkammerområdes ydervæg strækker sig nemlig radialt udefter og dermed i retning fra hinanden, således at ribberne i deres fodområde kan anbringes i forholdsvis kort afstand fra hinanden. Denne indretning giver sammen med den store yderdiameter en særdeles høj varmeover-35 gangsflade, således at strømningsstrækningen til opnåelse af den ønskede afkøling af røggassen kan vælges passende · kort i dette andet afsnit af røggaskanalen.

b 5

DK 166230B

Foruden at være svejset op af stålplade kommer en fremstilling af støbejern i en eller flere dele i betragtning, således som det fremgår af de nedenfor beskrevne 5 udførelsesformer. Derudover er det imidlertid også muligt at sammensætte vandkammeret af flere støbejernskomponenter således, at også et eller flere af vandkammerområder-ne kan være sat sammen af flere dele. En forbindelse af disse dele kendes fra teknikkens standpunkt.

10

Disse og andre udførelsesformer ifølge opfindelsen fremgår af under kravene i forbindelse med de på tegningen viste særligt foretrukne udførelseseksempler, samt af nedenstående beskrivelse, hvor opfindelsen forklares under 15 henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser skematisk et længdesnit gennem en første udførelsesform for varmekedlen ifølge opfindelsen efter linien I-I i fig. 2.

20 fig. 2 et snit efter linien II-II i fig. 1, fig. 3 skematisk et længdesnit gennem en anden udførelsesform for varmekedlen ifølge opfindelsen efter linien 25 III-III i fig. 4 og fig. 4 et snit efter linien IV-IV i fig. 3, fig. 5 skematisk et længdesnit gennem en tredie udførel-30 sesform for varmekedlen ifølge opfindelsen efter linien V-V i fig. 6, fig. 6 et snit efter linien VI-VI i fig. 5, 35 fig. 7 skematisk et længdesnit gennem en fjerde udførelsesform for varmekedlen ifølge opfindelsen efter linien VII-VI1 i fig. 8,

DK 166230 B

6 fig. 8 et snit efter linien VTII-VTII i fig. 7, fig. 9 skematisk et længdesnit gennem en femte udførel-5 sesform for varmekedlen ifølge opfindelsen efter linien IX-IX i fig. 10, og fig. 10 et snit efter linien X-X i fig. 9.

10 Ved de viste udførelseseksempler er varmekedlen i sin helhed angivet med henvisningstallet 1. På denne varmeke-dels øvre endevæg er der anbragt et nedadbrændende fyr 2, som kun er vist i fig. 1, men som ligeledes findes ved de andre udførelsesformer. Varmekedlen 1, der i det væsent-15 lige har et cirkulært tværsnit, har i midten et fyrrum 3, der strækker sig fra indersiden af den øvre endevæg til et bundområde i kedlen og der udmunder frit i et omledningsrum 4. De varme røggasser, der som følge af forbrændingen opstår i fyrrummet 3, strømmer således nedefter, 20 og føres imod strøm videre langs fyrrummets sider.

Fyrrummet har en i tilslutning til fyrrummet 3's øvre endevægsafgrænsning indrettet første zone, hvori flammen dannes, og som derfor her kaldes flammedanningszonen 5.

25 Denne zone 5 fortsætter over resten af fyrrummet 3 i en nedefter forløbende yderligere zone, hvori flammen brænder ud, og som derfor betegnes som flammeudbrændingszonen 6. Denne zone 6 afgrænses af en som stålrør udformet væg i en fyrrumsindsats 7. Kedlens vandkammer, der i sin hel-30 hed er angivet med henvisningstallet 8, er ved de i fig.

1-6, 9 og 10 viste udførelseseksempler delt op i to vand-kammerområder, nemlig et første område 11 og et andet område 9, som står i forbindelse med hinanden via et flerdelt overgangsområde 14. Det andet område 9 omslutter med 35 sin indervæg 10 under dannelse af et cylinderformet hulrum fyrrumsindsatsen 7 i zonen 6, medens det første område 11 umiddelbart afgrænser zonen 5 med sin indervæg 12

DK 166230 B

7 ved de i fig. 1-4, samt 7 og 8 viste udførelsesformer forløber ydersiden af det første vandkammerområde 11's ydervæg 13 i afstand fra indersiden af kedelkappen, således at der mellem disse efterlades et cylindrisk hulrum.

5 En røggaskanal, der i sin helhed er angivet med henvisningstallet 15, strækker sig uden om fyrrummet 3 fra det forneden liggende omledningskammer 4 til et øvre i området ved kedlens endevæg udformet røggas-samlerum, som via en udgang 20 er tilsluttet en ikke yderligere vist skor-10 sten. Røggaskanalen 15 har set i denne røggas-strømningsretning et første afsnit 16, der strækker sig i det cylindriske hulrum mellem fyrrumsindsatsen 7 og det andet vandkammerområde 9' s indervæg 10, og som går over i et andet afsnit 17, der strækker sig gennem det cylindriske 15 hulrum mellem kedelkappens indervæg og det første vandkammerområde 11's ydervæg 13. Røggaskanalen 15's to afsnit 16 og 17 står via et flerdelt røggasmellemrum 18 i forbindelse med hinanden, således som det fremgår af tegningen.

20

Omledningsrummet 4 er forneden afsluttet af en bundisolering 21, der er anbragt således i forhold til det af støbejern udformede andet vandkammerområde 9, at isoleringen rager op over støbeforgreningspunktet 22 mellem indervæg-25 gen 10 og området 9's nedre endevæg, hvilket varmeteknisk er fordelagtigt for støbejernskonstruktionen. Varmekedlen l's øvre endevæg er dannet af et dæksel 23, der mod det indre af kedlen er forsynet med en isolering, der forløber i den samlede udstrækning af kedlens øvre endevæg.

30 Dækslet 23 er på ikke nærmere angivet måde opklappelig eller aftagelig, således at det er muligt at rense fyrrummet og røggaskanalafsnittene gennem den herved opståede åbning. Den rørformede fyrrumsindsats 7 i fyrrummet 3's varmezone 6 er foroven forsynet med en radial udadra-35 gende vulst, hvormed fyrrumsindsatsen kan ligge på et modsvarende fremspring på det af støbejern tildannede vandkammerområde 11. Når dækslet 23 er løftet af kan den

DK 166230 B

8 rørformede indsats 7 således let fjernes.

De to vandkammerområder 9 og 11 står i indbyrdes forbindelse via et flerdelt overgangsområde 14, som ved de i 5 fig. 1-6, samt 9 og 10 viste udførelsesformer er udformet som tihv. en indstrømningsgennemføring 26 og en udstrømningsgennemføring 27, der her er udformet som forbindelsesstykker, der hver indgriber med en tilsvarende udformet gennemgangsåbning i de to vandkammerområders over for 10 hinanden liggende vægafsnit. Det vand, som tilføres det andet vandkammerområde 9 gennem et vandindløb 24 løber således op i det første vandkammerområde 11 og herfra videre gennem et vandudløb 25 ud af kedlen.

15 Flammedannelsen finder sted i den set fra fyret 2 første zone 5 i fyrrummet 3, hvor den udvikler en stor varme.

Som følge af, at denne zone 5 er afgrænset af det første vandkammerområde 11' s vandafkølede indervæg, føres der varme væk fra zonen, hvorved det forhindres, at der dan-20 nes NO . Flammen træder ind i fyrrummet 3's zone 6 og op-varmer fyrrumsindsatsen 7 i denne passende, hvorved der finder en god udbrænding af flammen sted i zonen 6, og dannelsen af skadelige stoffer, såsom carbonmonoxid, car-bonhydrider og sod reduceres i væsentlig grad.

25 Røggassen strømmer fra omledningsrummet 4 i rækkefølge efter hinanden gennem røggaskanalens afsnit 16 og 17 samt gennem det flerdelte røggasmellemrum, der forbinder disse to afsnit, hvorved størstedelen af røggassens varme afgi-30 ves i det første afsnit til vandet i vandkammerområdet 9 via indervæggen 10, som er forsynet med ribber 28. I området ved røggasmellemrummet 18 hersker der som følge af strålingsvarme fra zonen 6' s øverste område en temperatur, der forhindrer, at der samler sig kondensat. Under 35 den videre strømning langs det første vandkammerområde 11's ydervæg 13 afkøles gassen dernæst og forlader således med et kun lille tilbageværende varmeindhold kedlen 9

DK 166230B

via røggas-samlerummet 19 og udgangen 20. Medens det andet vandkammerområde 9 udelukkende tjener til opvarmning af vandet via den varme røggas og strålingsvarmen fra fyrrumsindsatsen 7, har det første vandkammerområde 11 5 den opgave, at afkøle zonen 5 og røggassen i røggaskanalens afsnit 17. På denne måde opnås en kompakt opbygning af kedlen og samtidigt en god udbrænding af flammen.

Ved den i fig. 1 og 2 viste udførelses form er det andet 10 vandkammerområde 9 og det første vandkammerområde 11 forbundet med hinanden via forbindelseselementer eller gennemføringer 26 og 27, som ligger radialt uden for kedelkappen 30, 31 og røggaskanalen. Til dette formål er der, som vist i fig. 1 og 2, udformet afsnit 32 og 33 ved om-15 råderne 9 og 11. Det flerdelte overgangsområde eller forbindelseselementerne mellem de to vandkamre 9 og 11 ligger således beskyttet med et eventuelt angreb af kondensat.

20 Som vist i fig. 1, er et øvre delområde 31 af kedelkappen udformet som en særskilt del, især en støbejernsdel, hvorved der på det første vandkammerområde 11's ydervæg er udformet ribber 29, som forøger varmeovergangsfladen og er rettet mod kedelkappens delområde 31.

25

Som det fremgår af fig. 2, er de to vandkammerområder 9 og 11 ved deres flerdelte overgangsområde 14 eller området ved gennemføringerne 26 og 27 spændt sammen ved hjælp af skruer, som er ført gennem flanger 34 ved afsnittene 30 32 og 33.

Ved den i fig. 3 og 4 viste udførelsesform er det flerdelte overgangsområde 14, eller forbindelseselementerne eller gennemføringerne 27 og 26 anbragt inden for kedel-35 kappen 30, 31. Den indbyrdes sammenspænding af vandkam- merområderne finder sted på tilsvarende måde som ved den netop skildrede udførelsesform. Vandkammeret 8's første 10

DK 166230B

vandkammerområde 11 er derimod udført ud i ét med kedel-kappen 30's øvre delområde 31, således at antallet af støbej ernsdele formindskes.

. 5 Ved den i fig. 5 og 6 viste udførelsesform er forbindelsen mellem det andet vandkammerområde 9 og det første vandkammerområde 11 udført på samme måde som ved den i fig. 1 og 2 viste udførelsesform. Røggaskanalen 15's andet afsnit 17 er imidlertid i dette tilfælde ikke udfor-10 met som et cylindrisk hulrum, men af det antal gennemgangshulrum 35, som er regelmæssigt fordelt langs det andet vandkammerområdes omkreds, og som forløber parallelt gennem det første vandkammerområde 11 i afstand fra dettes indervæg 12. I dette tilfælde er kedelkappen 30's øv-15 re delområde 31 samtidigt ydervæg for det første vandkammerområde 11 og udformet ud i et med dette område 11's øvrige dele.

Gennemgangshulrummet 35 er således udformet ud i ét med 20 det støbejernsstykke, der danner det første vandkammerområde. Som vist i fig. 6, er de enkelte gennemgangshulrum 35 gennem området 11 udformet langstrakt langs omkredsen.

Den i fig. 7 og 8 viste ud førelses form adskiller sig 25 først og fremmest fra de ovenfor beskrevne eksempler ved, at vandkammeret 8 i sidstnævnte tilfælde var udformet ud i ét af en enkelt støbejernsdel, således at væggene i det første vandkammerområde 9, det første vandkammerområde 11 og det flerdelte overgangsområde 14 danner en sammenhæn-30 gende enhed. Ved det i fig. 8 viste eksempel er der i alt indrettet fire overgange mellem vandkammerområderne. Derimellem befinder der sig - med undtagelse af afstivninger - det flerdelte røggasmellemrum 18's enkelte delområder, der forbinder det første afsnit 16 med røggaskanalen 15's 35 andet afsnit 17, som forløber langs det første vandkammerområde 9's ydervæg. Kedelkappen 30's øvre delområde 31 er også i dette tilfælde udformet som en særskilt del. I

DK 166230B

li vandkammeret 8's nedre endevægsområde findes en åbning, som kan være nødvendig af støbetekniske grunde.

Som det fremgår af fig. 8, har kedlen ved dette udførel-5 sesekseropel et tværsnit, som ikke er fuldstændigt rundt, men er gjort bredere ved to diamentralt modstående steder for at danne forbindelsen mellem kedlens nedre og øvre kappedele, hhv. 30 og 31.

10 Den i fig. 9 og 10 viste udførelsesform adskiller sig kun fra den i fig. 5 og 6 viste udførelsesform ved, at gennemgangshulrummene 35 gennem det indre af det første vandkammerområde 11 ikke er langstrakte i retning af dettes omkreds, men i stedet er udformet med et cirkulært 15 tværsnit. I denne forbindelse kan der - som tværsnittet i fig. 10 viser - indrettes et tilsvarende højere antal røggasgennemføringer 35.

Foranstaltninger til forøgelse af varmeovergangsfladen, 20 såsom ribber, kan også i dette tilfælde være udformet på vandkammerområde t 11's inder væg 12 i zonen 5, men kan principielt også være indrettet i det første vandkammerområde 11's gennemgangshulrum 35.

25 I øvrigt er de ovenfor beskrevne udførelsesformers funktionsmåde principielt overensstemmende, og der er til ens dele eller sådannes sammenlignelige funktioner anvendt samme henvisningstal.

30 35

Claims (14)

1. Olie- eller gasfyret, især vertikalt stillet varmeke-5 del, som omfatter et i den ene endevæg anbragt nedadbræn- dende fyr, et fyrrum (3), som udmunder frit i et omledningsrum (4) ved den modsat fyret (2) liggende endevæg, en en- eller flerstrenget røggaskanal (15), der uden om fyrrummet (3) strækker sig fra omledningsrummet (4) op 10 til et røggas-samlerum (19), som er udformet i det ved fyret liggende kedelendevægsområde, og et vandkammer (8), som omgiver fyrrummet (3) og opvarmes af røggassen i røggaskanalen (15), hvorved fyrrummet (3) omfatter en første op til fyret (2) stødende zone - flammedanningszone (5) -15 og en i flammens udbredelsesretning aksialt tilstødende anden, varm zone - flammeudbrændingszone (6) -, som er afgrænset af indersiden i en fyrrumsindsats (7), hvis yderside er omgivet af indervæggen (10) i et - set i flammens udbredelsesretning - andet (9) af vandkammerets 20 (8) områder med en afstand, som danner et - set i røggas sernes strømningsretning - første (15) af røggaskanalens afsnit (16), kendetegnet ved, at et til vandkammeret (8) hørende - set i flammens udbredelsesretning - første område (11) direkte afgrænser og afkøler flamme-25 danningszonens (5) side med sin indervæg (19) og via et langs omkredsen i flere afsnit opdelt overgangsområde (14) er forbundet med vandkammerets (8) andet område (9), og at røggaskanalens (15) første afsnit (16) via et langs omkredsen i flere afsnit opdelt røggasmellemrum (18) står 30 i forbindelse med et - set i røggassernes strømningsretning - andet af røggaskanalens (15) afsnit (17), som i afstand fra indervæggen (12) i vandkammerets (18) første område (11) forløber gennem dette eller langs dets ydervæg (13). 35

2. Varmekedel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at vandkammerets (8) overgangsområde (14) og røgkanalens t 13 DK 166230B (15) røggasmellemrum (18) ligger i samme højde i forhold til flammens udbredelsesretning eller røggassens strømningsretning, og især langs omkredsen er anbragt skiftevis omkring fyrrummets akse, og fortrinsvis er udformet 5 omkring flammeudbrændingszonens (6) mod flammedanningszo-nen (5) vendende begyndelselsafsnit.

3. Varmekedel ifølge krav 2, kendetegnet ved, at flammeudbrændingszonens (6) fyrrumsindsats (7) er 10 fremstillet af et varmebestandigt stål, og især i form af et cirkulært cylindrisk rør.

4. Varmekedel ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at varmekammeret (8) er udformet som en del, 15 der består af støbejern, især gråt støbejern, og som ud i ét omslutter samtlige vandkamre (9, 11, 14).

5. Varmekedel ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at i hvert fald en del af det af flere 20 dele bestående vandkammers (8) vandkammerområder (9, 11) er udformet ud i ét som en del af støbej ern, især gråt støbej ern.

6. Varmekedel ifølge krav 5, kendetegnet ved, 25 at det første vandkammerområde (11) og det andet vandkam- merområde (9) hver for sig er udformet ud i ét som en enkelt støbejernsdel og via et forbindelsesstykke, som danner en ind- og udstrømningsgennemføring (26, 27), er forbundet med hinanden. 30

7. Varmekedel ifølge krav 6, kendetegnet ved, at forbindelsesstykket (26, 27) er anbragt inden for kedelkappen (30, 31) i et område af røggasmellemrummet (18). 35

8. Varmekedel ifølge krav 6, kendetegnet ved, at forbindelsesstykket (26, 27) er anbragt uden for røg- % DK 166230 B 14 gasmellemrummet (18) mellem udadhvælvede vandkammerafsnit (32, 33).

9. Varmekedel ifølge et eller flere af kravene 1-8, k e n 5 detegnet ved, at den første røggaskanal (16) er udformet som et mellem fyrrumsindsatsen (7) og det andet vandkammerområdes (9) indervæg (10) liggende cylindriske hulrum, hvorind i der fortrinsvis rager et antal fra det andet vandkammerområdes (9) indervæg (10) udstående var-10 meudvekslingsribber (28).

10. Varmekedel ifølge et eller flere af kravene 1-9, kendetegnet ved, at den anden røggaskanal (17) er udformet som et mellem det første vandkammerområdes 15 (11) ydervæg (13) og et afsnit (31) af kedelkappen (30) liggende cylindrisk hulrum, hvorind i der fortrinsvis rager et antal fra det første vandkammerområdes (11) ydervæg (13) udstående varmeudvekslingsribber (29*).

11. Varmekedel ifølge et eller flere af kravene 1-10, kendetegnet ved, at kedelkappens (30) andet afsnit (31), som ligger i området omkring flammedannings-zonen (5), er udformet ud i ét med det første vandkammer-område (11). 25

12. Varmekedel ifølge et eller flere af kravene 1-9, kendetegnet ved, at den anden røggaskanal (17) er udformet som en række parallelle gennemgangshulrum (35), som er fordelt langs omkredsen af det første vand- 30 kammerområde (11) og er ført tværs gennem dette.

13. Varmekedel ifølge et eller flere af kravene 1-12, kendetegnet ved, at omledningsrummet (4) for enden er afsluttet af en bundisolering (21). 35

14. Varmekedel ifølge et eller flere af kravene 1-13, kendetegnet ved, at den kedelende væg, som bæ- DK 166230 B 15 rer fyret (2), er udformet som et isoleret, samlet op-klappeligt eller aftageligt dæksel (23).