DK165723B - Apparat til findeling af afskaaret afgroede - Google Patents

Description

DK 165723 B j i

Opfindelsen vedrører et apparat til findeling i afskåret afgrøde under anvendelse af en skærerotor med flere skiver.

Det er en ulempe ved kendte konstruktioner af 5 denne art, hvor der arbejdes med afskæringslængder på ca. 50 mm, at omdrejningshastigheden for rotoren må holdes så høj, at en stor del af det samlede energibehov behøves til at accelerere afgrøden, for at det afskårne afgrøde skal kastes fri af rotoren for at 10 holde mellemrummet mellem skiverne fri for afgrøde.

Endvidere er der risiko for, at der forekommer alvorlig overhedning af skæreskiverne på grund af friktionsvirkning mellem afgrøden og de hurtigt bevægede skiver.

Som eksempler på sådanne konstruktioner kan 15 der henvises til en afhandling af Giith i Landtechnische Forschung, Volume 2, nr. 3 (1952), hvor der omtales systemer, ved hvilke enkeltkoniske skiver på en hurtigt roterende skærerotor med mange blade er fjederbelastet i sideretningen til friktionskontakt med en 20 tilsvarende række af groft eller fint fortandede afgrødef ødeskiver . Et andet eksempel gives af Dernedde & Peters i specialudgave nr. 8 af Landbauforschung Volkenrode 1970, hvor der kræves periferihastigheder på ca. 50 m/s for skæreskiverne, hvis afgrøden skal 25 kastes fri af rotoren, som ovenfor omtalt.

Giith's afhandling omtaler også, hvad der kan kaldes et "minimumsklarings"-arrangement, hvor en række af dobbeltkoniske skæreskiver samvirker med en gummivalse, hvori skiverne træder ind, idet de 30 efterhånden skærer permanente riller i denne. Skønt der er foreslået relativt lave skærehastigheder for skiverne ved sidstnævnte konstruktion er det klart, at disse hastigheder kun er acceptable i forbindelse med afgrøde i form af afskåret tørt strå og med en 2

DK 165723B

gennemgang på så lidt som 3 tons pr. time. Selv under så yderst favorable betingelser (den glidende friktion af skåret tørt strå er særdeles lille) er problemet med blokering mellem bladene anført af Giith som 5 den begrænsende faktor. Det er faktisk utænkeligt, at et sådant apparat skulle kunne arbejde tilfredsstillende med sådanne hastigheder med andre afgrøder, såsom frisk eller tør, grøn foderafgrøde f.eks. I sidstnævnte tilfælde ville der igen kræves periferi-10 hastigheder for skæreskiverne på ca. 50 m/s, hvis man tænkte sig, at den omtalte skæremekanisme kunne bringes til at arbejde med sådanne afgrøder.

Foruden de ovenfor omtalte forskellige afgrødeskæreapparater er det også kendt at anvende skære-15 rotorer med mange skiver i andre forbindelser, f.eks,. ved opskæring af tobak eller frugtskræller, men i hvert tilfælde gør de anvendte skære- og/eller tilførselsmekanismer disse systemer uegnede til afgrødeafskæringsformål, og omtalen af dem under deres til-20 sigtede brug er ikke sådan, at de på anden måde er relevante i forhold til nærværende opfindelse.

Fra DE patentskrift nr. 651 157 kendes et findelingsapparat i hvilket to sæt af samvirkende skæreskiver benyttes. Det er en ulempe ved dette system, at 25 fordi hvert sæt af skiver er i stand til at afskære materialet , tilvejebringer intet af dem et tilfredsstillende middel til at holde materialet mod det andet sæts skæreoperation, og som følge heraf vil en tilsvarende mindre del af afgrøden blive snittet til den ønskede, 30 længde. Dette vil resultere i materiale med lavere densitet og derfor en ringere kvalitet af ensilagen. Bortset fra, at arrangementet med de dobbelte skæreskiver er forholdsvist komplekst at fremstille og vedligeholde, lider det desuden af den ulempe, at det tilveje-35 bringer en mindre veldefineret afgang, fordi hver sæt af skiver vil, idet de skærer materialet, have tendens

DK 165723 B

3 til at aflevere materialet i tangentialretningen til de pågældende skivers roterende bevægelse.

Sammenfattende kan det derfor siges, at ingen af de kendte systemer, der er omtalt ovenfor, på 5 nogen måde anviser eller antyder et arrangement til effektiv afskæring af afgrøde til en nominel længde på 50 mm eller mindre med de relativt lave skæreskivehastigheder og med acceptable energitab og acceptable lave arbejdstemperaturer.

10 På baggrund heraf tilsigtes det med opfindel sen at tilvejebringe en ny konstruktion af findelingsapparat med flere skiver, hvor de ovenfor omtalte ulemper undgås eller i det mindste formindskes væsentligt, fortrinsvis selv om den nominelle afskærings- 1 15 længde for apparatet er så lille som 25 mm eller mindre . i I denne forbindelse, og dette gælder også andre steder i beskrivelsen, antages den nominelle længde af den afskårne afgrøde at være lig med mellem-20 rummet mellem skiverne i vedkommende afgrødeskærerotor.

Ifølge opfindelsen er et apparat til findeling af afskåret afgrøde omfattende en skærerotor med mange skiver og afgrødeudtrækningsorganer, der stikker ind i 25 eller er ført igennem mellemrummene mellem skiverne, og som fjerner findelt afgrøde fra rotoren, hvilket apparat er ejendommeligt ved, at det har med skiverne samvirkende organer, der kun frembyder ikke-skærende overflader mod afgrøder og som griber ind mellem skiverne i 30 skærerotoren for at understøtte afgrøden under opskæringen og lede den findelte afgrøde ind i mellemrummene mellem skiverne. Herved undgås kravet om høje rotationshastigheder, og skærerotoren behøver kun at rotere med en periferihastighed, der er praktisk under omstæn-35 dighederne til at tilvejebringe effektiv afskæring af afgrøden og et passen gennemgangsniveau.

4

DK 165723B

Ifølge opfindelsen omfatter et apparat til findeling af afskåret afgrøde en skærerotor med mange skiver, med skiverne samvirkende organer, der undersøger afgrøden under opskæringer, afgrødeudtræknings-5 organer, der stikker ind i mellemrummet mellem skiverne, og som er indrettet til at fjerne findelt afgrøde fra mellemrummet mellem skiverne, hvortil afgrøden er ført af de samvirkende organer. Ved anvendelse af mellemrummene mellem skiverne til at føre 10 den findelte afgrøde til udtrækningsorganerne, undgås kravet om høje rotationshastigheder, og skærerotoren behøver kun at rotere med en periferihastighed, der er praktisk under omstændighederne til at tilvejebringe effektiv afskæring af afgrøden og et passende 15 gennemgangsniveau.

Apparatet ifølge opfindelsen har fortrinsvis en indbyrdes afstand på 50 mm eller mindre (fortrinsvis 25 mm eller mindre) mellem skiverne, og apparatet omfatter rotordrivorganer, der er indrettet til at 20 drive rotorskiverne med en periferihastighed fra 0,2 til 25 m/s. Typiske værdier ligger i området fra 0,4 til 35 m/s, medens området fra 0,6 til 5 m/s er · det foretrukne område.

De samvirkende organer er i form af en ind-25 gribende valse eller et skiveaggregat, og apparatet kan omfatte samvirkende aggregatdrivorganer, der er indrettet til at drive det samvirkende valse- eller skiveaggregat med en periferihastighed inden for et omtrentligt, foretrukket område på 0,5 til 10 m/s.

30 De samvirkende organer understøtter fortrins vis afgrøden på begge sider af hver skæreskive, hvorved der tilvejebringes dobbelt overskæring af afgrøden.

Skiverne i skærerotoren er fortrinsvis cirku-35 lære eller i hovedsagen cirkulære, men der kan også i stedet anvendes regulære, polygonale skiver efter øn- 5

DK 165723B

ske, f.eks. skiver med seks eller flere sider eller elliptiske skiver eller skiver med mange fremspring.

Skiverne har fortrinsvis en sammensat konstruktion omfattende en relativt tynd, afgrødegennem-5 skærende del og en mere robust støttedel, hvorpå skæredelen er monteret aftageligt.

Skiverne eller i sidstnævnte tilfælde de afgrødeskærende dele af skiverne er fortrinsvis overtrukket med PTFE (polytetrafluorethylen) eller et 10 andet materiale med lav friktion, så at friktionen mellem afgrøde og skive reduceres.

De samvirkende organer er fortrinsvis i form af passende opslidsede bære- eller støttepladeaggrega-ter, men en række af individuelle sammenpakningsarme 15 eller indgribende valse- eller skiveaggregater med i recesser er fordelagtige alternative arrangementer.

I disse sidste to tilfælde omfatter appara-tet drivorganer til at drive de indgribende valseeller skiveaggregater, og ifølge et foretrukket 20 træk er drivorganerne indrettet til at tilvejebringe en forskel i den ene eller den anden retning mellem de samvirkende organers og skæreskivernes periferihastigheder for at medvirke til opnåelse af en ren afskæring af afgrøden og således yderligere at formind-25 ske energibehovet.

I nogle udførelsesformer for opfindelsen, hvor de samvirkende organer er i form af en med recesser forsynet indgribende valse, tilvejebringer denne valse også fortrinsvis afgrødeudtrækningsorganerne.

30 Når de samvirkende organer er i form af sam menpakningsarme, er disse fortrinsvis hver for sig eller i grupper, f.eks. små grupper, holdt mod afgrødeskærerotoren, så at de midlertidig og hver for sig kan trækkes tilbage, såfremt en ikke-eftergivende gen-35 stand når frem til apparatets afgrødetilførsel.

Sammenpakningsarmene er fortrinsvis svingbart 6

DK 165723B

monteret enten på opstrøms- eller nedstrømssiden af skærerotoren.

Apparatet omfatter fortrinsvis en drevet, excentrisk aksel til aktivering af sammenpakningsar-5 mene, så at disses egenskaber med hensyn til transport af afgrøde og tilførsel forbedres.

Når de samvirkende organer omfatter en tilbage-trækkelig valse eller et skiveaggregat eller flere uafhængigt af hinanden monterede valsesektioner eller 10 skiver eller individuelt belastede sammenpakningsarme, kan apparatet også omfatte tilbageføringsorganer, der kan være indrettet til automatisk at afbryde afgrødestrømmen gennem apparatet som følge af en overdreven forskydning af det tilbagetrækkelige valse- eller 15 skiveaggregat i givet fald.

Ifølge en anden udførelsesform for opfindelsen omfatter apparatet fortrinsvis fødeorganer til tilførsel af en strøm af afgrøde til afgrødeskærerotoren.

Når der anvendes valser til dette formål, omfatter 20 de fortrinsvis i det mindste et par samvirkende fødevalser, foran hvilke der fortrinsvis er et par samvirkende for-fødevalser.

I sidstnævnte tilfælde omfatter apparatet drivorganer, der er indrettet til at rotere fødeval-25 serne med en lavere periferihastighed end for-føde-valserne, så at afgrøden gives en fordelagtig tværgående orientering ved afgrødeskærerotoren.

Ved "fordelagtig tværgående orientering" i denne forbindelse og i de tilhørende krav menes 30 orientering af afgrødestænglerne i bredderetningen af apparatet, dvs. på tværs af den samlede retning af afgrødestrømmen gennem apparatet.

Valserne er fortrinsvis anbragt i lodrette par eller er forskudt efter hinanden, i hvilke til-35 fælde enten den øverste (eller nederste) valse eller hvert par roteres med en lavere periferihastighed 7

DK 165723B

end den anden valse i parret eller (hvis valserne er forskudt for hinanden) hver valse roteres med en lavere periferihastighed end den foregående valse.

Fødevalserne og/eller for-fødevalserne har 5 fortrinsvis langsgående forløbende ribber, fortrinsvis forløbende i længderetningen langs valserne, så at de fremmer tværgående orientering af den afskårne afgrøde.

I dette tilfælde kan ribberne på fødevalserne 10 være skrueformede ribber, der er drejet i samme retning i forhold til hinanden, og/eller ribberne på for-fødevalserne kan være skrueformede ribber, der er drejet i samme retning i forhold til hinanden.

Hvor apparatet omfatter et par i lodret ret-15 ning adskilte fødevalser og et par i lodret retning adskilte for-fødevalser, som beskrevet ovenfor, kan apparatet omfatte drivorganer, der er indrettet til at rotere den øverste eller nederste valse i hvert par med en lavere periferihastighed end den anden val-20 se i parret.

Når føde- og/eller for-fødevalserne er forskudt, kan apparatet alternativt fortrinsvis omfatte drivorganer, der er indrettet til at rotere hver valse med en lavere periferihastighed end den foregående 25 valse.

Apparatet omfatter fortrinsvis styreorganer til variation af den relative rotationshastighed af de forskellige valser.

Rotationsakserne for for-fødevalserne er for-30 trinsvis sjældne i forhold til akserne for fødevalserne, så at der i afgrøden fremkaldes varierende tæthed, som frembringer forøget orientering i sideretningen af afgrøden.

Når de samvirkende organer kun udviser ikke 35 -skærende flader mod afgrøden, kan de samvirkende organer fortrinsvis være i form af en indgribende valse 8

DK 165723B

med recesser, og de indgribende dele af denne valse let kurveformet på de flader, der kommer i berøring med afgrøden, så at valsens virkning med hensyn til at lede afgrøden mod og ind i afgrødeskærerotoren 5 forbedres.

Når de samvirkende organer kun vender ikke-skærende flader mod afgrøden, kan de alternativt være i form af en række skiver, der er monteret på en fælles aksel med én samvirkende skive mel-10 lem hvert par af afgrødeskæreskiver.

Det er et problem ved eksisterende konstruktioner af findelingsapparater med mange skiver, hvor der anvendes centrifugalkraft til at kaste afgrøden fri af rotoren, at tilstedeværelsen af frem-15 mede genstande i afgrødestrømmen næsten uvægerlig vil bevirke væsentlig beskadigelse af maskinen på grund af de høje rotationshastigheder, selv om skærerotoren, som foreslået i Dernedde & Peters afhandling, kan svinge bort fra de samvirkende styreskiver som 20 følge af en overbelastningssituation. Skønt de meget lavere driftshastigheder ved Girth1 s stråskærer med minimal klaring kunne være i stand til at løse dette problem, vil denne maskine i stedet for have den ulempe, at valsen giver efter elastisk, når overbe-25 lastning forekommer, og en stor mængde af afgrøden vil passere gennem uden at blive skåret op.

De lave periferihastigheder af afgrødeskæreskiverne i apparatet ifølge opfindelsen muliggør også i vidt omfang at løse dette problem, og risikoen 30 for væsentlig beskadigelse kan mindskes yderligere, hvis det ønskes, ved at have skærerotoren og/eller de samvirkende organer indrettet til midlertidig at trække sig tilbage, når der optages en ikke-eftergiven-de genstand sammen med den afskårne afgrøde.

35 Når de samvirkende organer er i form af et indgribende valse- eller skiveaggregat, da er det- i

DK 165723B

9 ‘ ! te aggregat fortrinsvis et af to sådanne aggregater, idet det ene kan trækkes tilbage, som beskrevet ovenfor. Med dette sidste arrangement vil kun ét (f.eks. aggregatet på nedstrømssiden) af de to samvirkende 5 aggregater trække sig tilbage, så at det andet aggregat forbliver i indgreb med rotorskiverne, hvis en ikke-eftergivende genstand ankommer til afgrødetilførslen i apparatet. Det fortsatte indgreb af rotorskiverne med i det mindste ét af de samvirkende aggre-10 gater vil stabilisere skiverne og lette indgrebet med det tilbagetrukne, samvirkende aggregat, når dette vender tilbage til sin oprindelige stilling.

Et yderligere raffinement er det, at den afgrødeunderstøttende, med recesser forsynede valse er 15 delt i et antal individuelle fjederbelastede sektioner, der kan tra&ke sig tilbage uafhængig af hinanden, så at der bevirkes mindst mulig afbrydelse af skæreprocessen, og belastningen på knivskiverne er lille, når en fremmed genstand passerer igennem.

20 1 det sidste arrangement er det tilbagetræk- kelige aggregat fortrinsvis placeret på nedstrømssiden af det skivestabiliserende aggregat.

Når der anvendes en indgribende, med recesser forsynet valse, kan den være konstrueret af eller dæk-25 ket af et lag af elastisk materiale, der til at begynde med tilvejebringeren elastisk yderside uden recesser, hvori de afgrødeskærende kanter af skiverne kan træde ind og give en vis grad af indgribning. Efter en vis tids brug vil den elastiske yderside af en så-30 dan valse blive gennemskåret, så at indgribningen ikke længere alene vil være afhængig af elasticiteten af valsens yderside.

Med hvad der kan betegnes som et elastisk valsesystem med "minimum klaring" som ovenfor be-35 skrevet er periferihastighederne af rotorskiverne og den samvirkende valse fortrinsvis i hovedsagen 10

DK 165723B

identiske. Hvis den samvirkende valse i stedet er forsynet med recesser langs periferien, hvilke recesser er indrettet til at flugte med og optage i det mindste de radialt yderste områder af skiverne, 5 er der drivorganer, så at der er i det mindste en marginalforskel (i den ene eller den anden retning) mellem periferihastighederne af rotorskiverne og valsen, så at valsens recesser i hovedsagen holdes fri for af grødestumper, at afgrødeskæreeffekten gøres 70 størst mulig og energibehovet til opnåelse af findeling gøres mindst mulig.

Med den ovenfor omtalte valse med recesser kan dybden af recesserne ligge et sted mellem nogle få millimeter og en dybde svarende til valsens maksi-15 male radius minus kerneradiusen.

De indgribende dele af den samvirkende valse har sædvanligvis en glat overflade, men de kan om ønskes i stedet have kurveform ved deres afgrødeberørende flader, så at valsens virkning med hensyn til 20 at lede afgrøden imod og ind i afgrødeskærerotoren forbedres.

Som et alternativ til en valse forsynet med recesser kan de samvirkende organer, som allerede angivet være i form af en række arme eller skiver 25 monteret på en fælles aksel.

Disse samvirkende organer af skivetype er anbragt med én samvirkende skive mellem hvert par afgrødeskæreskiver. I dette tilfælde udlignes sidekræfterne på afgrødeskæreskiverne fortrinsvis og .gøres 30 mindst mulige ved at have disse skiver skærpet, så at de får en midterskærekant eller skiftende skærekant, f.eks. en lige, tunget, fortandet eller savtandform.

I en anden udføreisesform indgriber hvert 35 samvirkende organ af skivetypen med en tilhørende afgrødeskæreskive i en sakseagtig virkning. I dette DK 165723 B ! ]

11 I

i tilfælde er de ikke-hosliggende flader i hvert par samvirkende skære- og samvirkende skiver fortrinsvis skærpet i modsatte retninger i forhold til hinanden , så at afgrødetrykket tvinger dem sammen under 5 apparatets arbejde.

I en variation af den sidstnævnte udførelsesform anvendes der let konusformede skiver både som afgrødeskæreorganer og som samvirkende organer. Konusformen af skiverne afværger skiveudbøjning og bevirker 10 en positiv saksevirkning, når skæreorganerne er i funktion. I dette tilfælde er skæreskiverne fortrinsvis fjederbelastet mod de samvirkende skiver og/eller omvendt.

I en yderligere udførelsesform er skiverne 15 i de samvirkende organer af skivetypen anbragt i par med skiverne i hvert par med tilstrækkelig afstand til at give plads til afgrødeskæreskiverne mellem dem.

Denne minimale klaring mellem skære- og samvirkende skiver anses for at hjælpe ved afgrødefindelingen.

20 I dette tilfælde er afgrødeskæreskiverne og de samvirkende skiver fortrinsvis delt mellem to drivaksler, idet hver aksel bærer skiver af begge typer.

Afstanden i sideretningen mellem de afgrødeskærende skiver bestemmer, hvor fint afgrøden finde-25 les, dvs. den såkaldte "middellængde" af den findelte afgrøde. Om ønskes kan afstanden i hovedsagen være konstant tværs over bredden af afgrødestrømmen. Alternativt kan den være mindre (f.eks. progressivt) i områder med (f.eks. forøget) ufordelagtig afgrøde-30 orientering og vice versa. I nogle udførelsesformer, hvor afgrøden tilføres afgrødeskærerotoren gennem en kanal, kan den indbyrdes afstand mellem afgrødeskæreskiverne fortrinsvis blive mindre mod siderne af kanalen, så at apparatet bedre kan sørge for eventuelt 35 afgrøde, der er ufordelagtig orienteret dér, som følge af at afgrøden er blevet bukket omkring, hvor den er ført ind i kanalens tilgang.

12

DK 165723B

Med apparatet ifølge opfindelsen vil den findelte afgrøde, afhængig af den type materiale, der skæres, samle sig i rummene mellem skæreskiverne, hvis den indbyrdes afstand mellem skiverne er væsent-5 lig mindre end 100 mm, såfremt afgrødeudtrækningsorganerne ikke forhindrer dette.

Afgrødeudtrækningsorganerne udgøres fortrinsvis af roterende indgribende, med recesser forsynede valser eller skiveaggregater eller de kan være i form 10 af stive eller fleksible stropper, der er placeret eller passeret imellem par af hosliggende afgrødeskæreskiver, eller disse organer kan være stive eller halvstive kamagtige afgrødeudtrækningsorganer, der er understøttet på en ydre ramme, eller af ringe, 15 der er løst indført i mellemrummene mellem skiverne.

Når stropperne anvendes, kan disse f.eks. begynde på et eller andet sted på opstrømssiden eller nedstrømssiden af skærerotoren og ende ved det samme eller et andet passende punkt på opstrømssiden eller 20 nedstrømssiden af rotoren, idet stropperne f.eks. i en foretrukket udførelsesfom starter fra et punkt på opstrømssiden af afgrødeskæreskiverne eller fra midten af rotoren og ender på nedstrømssiden af rotoren. Det foretrækkes, at udtrækningsorganerne fore-25 findes ved rotorens kerne radialt modsat det område, hvori afskåret afgrøde føres ind i mellemrummene mellem skiverne. Løse kraver, lejer eller trisser er fortrinsvis tilvejebragt på rotorakslen til hindring af slid.

30 Stropperne holdes sædvanligvis fast, men hvis de er fremstillet af fleksibelt strop- eller remmateriale eller kæde, kan disse løkker eller baner om ønskes udformes f.eks. ved understøtning af materialet uden for skærerotoren på styreruller, trisser 35 eller kædehjul. For at sprede sliddet kan løkkerne glide på eller drives af rotorens kerne eller af en DK 165723 B ' 13 af styrerullerne med hastigheder, der kan være langsommere eller hurtigere end periferihastigheden af skæreskiverne.

For at forhindre opbygningen af tætheden af 5 findelt afgrøde, der ledes ind i rummene mellem afgrødeskæreskiverne, kan der være drevne afgrødeudtrækningsstropper med fremspring, såsom søm, tappe eller lignende, der positivt bevæger de findelte afgrødepartikler, så at kun en begrænset forøgelse mu-10 liggøres i tætheden af afgrøde, der føres af de samvirkende organer ind i mellemrummet mellem skiverne.

I en foretrukket udførelsesform er de bevægelige stropper imidlertid indrettet til at transportere afgrødepartikler bort fra mellemrummet mellem ski-15 verne med en større hastighed end den, hvormed de indføres.

Spidserne af fremspringene passerer uden om de samvirkende organer med i det mindste en vis margen, selv om de kan få berøring med de samvirkende 20 organer, når deres hastighed ved spidsen er større.

Fremspringene kan være af elastisk materiale, og de kan være separat fastgjorte komponenter eller en del af overfladeprofilen af de afgrødeudtrækkende stropper eller remme.

25 Apparatet ifølge opfindelsen omfatter for trinsvis fødeorganer, der er indrettet til at levere afgrøde til afgrødeskærerotoren i form af en strøm i et tyndt lag med relativt lav tæthed.

Et passende fødeorgan til dette formål er 30 i form af en eller flere båndtransportører eller fødevalser. Som alternativer kan der anvendes vandrende tænder eller fødegafler eller i nogle tilfælde et stempel.

Som omtalt ovenfor kan der anvendes en enkelt 35 båndtransportør efter ønske, men der fortrækkes normalt at anvendes to sådanne transportører, nemlig

DK 165723 B

14 med de to transportører fjederbelastet mod hinanden og/eller konvergerende mod afgangsenden af fødeorga-nerne, så at den mellem dem liggende afgrøde forud komprimeres før findelingen.

5 Hvor der anvendes to båndtransportører af denne art, kan de drives med en hastighedsforskel mellem båndene, så at der opnås sammentrykning i længderetningen, sammenkrølning af stænglerne og tværgående orientering eller eventuelt en rulle-10 virkning i det mindste under en vis del af afgrødetilførslen.

Til forbedring af gribe og transportmuligheden kan den ene eller flere båndtransportører være forsynet med knaster eller ribber.

15 Som omtalt ovenfor kan der anvendes føde valser i stedet for båndtransportører, om så ønskes.

I dette tilfælde omfatter fødevalserne fortrinsvis en række af sådanne valser alle i ét niveau. I en alternativ udførelsesform omfatter fødevalserne 20 imidlertid et eller flere par af modsat roterende valser med afgrøden beliggende mellem de øvre og nedre valser i parret eller parrene.

For at forbedre holde- og transportmuligheden kan fødevalserne være korrugerede eller have flere 25 sider i tværsnit, og/eller de kan have tværgående lige, tungede eller fortandede ribber.

I de fleste af udførelsesformerne foretrækkes det, at fødeorganerne fører afgrøden til afgrødeskærerotoren i form af en strøm i tyndt lag med relativt 30 lav tæthed, og i disse tilfælde kan der anvendes vandrende tænder eller fødegafler i stedet for båndtransportørerne og fødevalserne, der blev omtalt ovenfor. Disse tænder eller fødegafler kan være ophængt fra en overliggende mekanisme, såsom en trem-3 5 mekæde.

Som et alternativ til en afgrødetilførsel 15

DK 165723B

i tyndt lag med lav tæthed kan det i nogle tilfælde være fordelagtigt at tilføre afgrøden i en stærkere komprimeret tilstand, og i dette tilfælde kan fødeorga- I

net omfatte et stempel, der arbejder i en afgrødefrem-5 føringskanal.

Hvad enten afgrøden tilføres afgrødeskærerotoren i en form med lav tæthed eller stærkere komprimeret, vil det normalt være fordelagtigt for afgrødens stængler og blade at ligge under 45° eller mere i afgrødens bevægel-10 sesretning gennem apparatet, og stænglerne og bladene ligger fortrinsvis på tværs af eller i hovedsagen på tværs af den retning. Som følge heraf er fødeorganerne i de foretrukne udførelsesformer beregnet til at påvirke afgrødens orientering fordelagtigt, eller der er til-15 førselsorganer forud for fødeorganerne til at fremme denne fordelagtige afgrødeorientering.

Et sådant tilførselsorgan omfatter et tandstangsoptageorgan og efterfulgt af en transportskrue og/eller en gaffel eller en fødemekanisme med skubbe-20 stænger.

Alternativt kan tilgangsorganet omfatte en roterende pick-up børste og enten en børste eller fortandet konkav eller en modsat roterende fødebørste, der samvirker med pick-up børsten til afgræns-25 ning af en smal passage mellem de to børster, hvori der vil forekomme en fordelagtig orientering af den afskårne afgrøde under driften af tilgangsorganerne.

Børsteoverfladen af i det mindste én af de roterende børster er i hovedsagen parallel med rota-30 tionsaksen for børsten, og endefladerne af børsten ligger under en vinkel forskellig fra 90° i forhold til aksen. I dette tilfælde er planerne for de individuelle børsteelementer eller filamenter eller ringe af filamenter i en sådan børste under en vinkel, der 35 er forskellig fra 90° i forhold til aksen. Alternativt kan mindst én sådan børste være konstrueret af separa- 16

DK 165723B

te tuftede ringe, der er anbragt under en lille vinkel i forhold til børstens rotationsakse. Yderligere oplysninger om dette arrangement kan fås fra GB offentliggørelsesskrift nr. 2.061.095.

5 Børstelementerne eller filamenterne eller børsten eller en af børsterne kan f.eks. være anbragt i en første spiral, og børsteelementerne eller filamenterne af den anden af børsterne kan være anbragt i en anden spiral med modsat arbejdsretning af den første 10 spiral.

I foretrukne udførelsesformer er pick-up rotoren imidlertid fremstillet af i én retning hældende eller bagud hældende afgrødeindgrebselementer af plast.

15 I alle udførelsesformer for opfindelsen fore trækkes det så vidt muligt at beskytte apparatet mod beskadigelse fra fremmede genstande. En måde at gøre dette på er allerede beskrevet ovenfor, nemlig ved at afgrødeskærerotoren og/eller de samvirkende organer 20 er midlertidig tilbagetrækkelige. En velegnet måde at opnå dette result på er f.eks. at have en af disse to dele fjederbelastet og/eller svingbart monteret på en sådan måde, at den midlertidig kan trækkes tilstrækkeligt meget tilbage fra den anden af de to 25 dele til at vedkommende genstand kan passere mellem dem.

Som alternativ kan drivorganerne til akslerne for afgrødeskærerotoren og/eller den samvirkende valse i stedet være forsynet med en overklipningsbolt eller 30 med en kobling, der automatisk træder i funktion til afbrydelse af drivorganerne, hvis og når en ikke-eftergivende genstand når til rotoren. I begge disse tilfælde er der fortrinsvis en tilbageføring af information fra rotorakslen til fremføringsdrivorganerne, 35 så at tilførslen af afgrøde ophører, når afgrødeskærerotoren er bragt til stilstand. I dette tilfælde kan DK 165723 B ! 17 ' operatøren blive oplyst om afbrydelsen f.eks. ved hjælp af et visuelt eller hørbart signal, så at han kan tage passende forholdsregler, f.eks. ved at stoppe den fremadgående bevægelse af traktoren.

5 Hvad angår fødeorganer, hvor der anvendes et par af fødevalser eller transportbånd til dette formål, vil der sædvanligvis som en selvfølge være en beskyttelse mod ikke-eftergivende genstande i afgrødestrømmen, idet fødevalserne eller båndtransportørerne er 10 fjederbelastede svarende til varierende afgrødebelastninger.

Når fødeorganerne er indrettet til at tilføre afgrøden som en strøm i et tyndt lag med en relativ lav tæthed, omfatter apparatet fortrinsvis drivorganer 15 for fødeorganerne, hvilke drivorganer kan være indrettet til at drive fødeorganerne med en hastighed, der normalt ikke overstiger 4 m/s, men som i visse tilfælde er tre gange denne hastighed eller mere.

Diametrene af afgrødeskæreskiverne ligger i 20 området fra 150 mm til 500 mm, fortrinsvis fra 200 til 400 mm og navnlig mellem 250 og 350 mm.

Når de samvirkende organer er tilvejebragt ved hjælp af et indgribende valseaggregat, er diameteren .af valsen fortrinsvis et sted i området mellem 100 mm 25 og 400 mm.

Når fødeorganerne er i form af valser, har disse fortrinsvis en diameter på 150 mm til 300 mm.

Tykkelsen af afgrødeskæreskiverne er fortrinsvis i området fra 1 mm til 5 mm, idet værdier omkring 30 1,5 til 3 mm sædvanligvis foretrækkes.

Opfindelsen omfatter også landbrugsafgrøde-høstmaskiner og afgrødebehandlingsudstyr, hvor der anvendes findelingsapparater ifølge opfindelsen og andre findelingsmaskiner, der anvender eller udnytter 35 findelingsapparatet ifølge opfindelsen, dvs. maskineri til findeling af langt, fiberagtigt materiale.

DK 165723 B

18

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1-4 er delvis skematiske sidebilleder af forskellige udføreisesformer for opfindelsen under 5 anvendelsen af stationære stropelementer til at udtrække afgrøde fra mellemrummene mellem skiverne i afgrødeskærerotoren, fig. 3a er et tværsnit i en del af udførelsesformen i fig. 3, 10 fig. 5 et delvis skematisk sidebillede af en udføreIsesform for opfindelsen, hvor der anvendes en valse med recesser eller en række skiver til at udtrække afgrøde fra mellemrummene mellem skiverne i afgrødeskærerotoren, 15 fig. 6 og 7 delvis skematiske sidebilleder af alternative udførelsesformer for opfindelsen under anvendelsen af bevægelige stopelementer til udtrækning af afgrøde fra mellemrummene mellem skiverne i af-grødeskærerotoren, 20 fig. 7a i større skala en variation af udfø relsesformen i fig. 7, fig. 8 et skematisk delsidebillede af en anden udførelsesform for opfindelsen under anvendelsen af stationære stropelementer til udtrækning af af-25 grøde fra mellemrummene mellem skiverne i afgrødeskærerotoren , fig. 9-14c og 16 skematiske delsidebilleder af høstmaskiner eller dele af høstmaskiner, hvor der anvendes forskellige konstruktioner af afgrødefinde-, 30 lingsapparatet ifølge opfindelsen, fig. 15 et skematisk vandret delbillede af en alternativ konstruktion af fødearrangementet for findelingsapparatet ifølge opfindelsen, fig. 17 og 18 skematiske delsidebillede af 35 andre udførelsesformer for opfindelsen med anvendelse af henholdsvis et kamagtigt organ eller forankrede 19

DK 165723B

sløjfer til at fjerne afgrøde fra mellemrummene mellem skiverne i afgrødeskærerotoren/ fig. 19 og 19a skematiske delsidebilleder af en udførelsesform for opfindelsen under anvendelse 5 af løst monterede ringe til udtrækning af afgrøde fra mellemrummene mellem skiverne i afgrødeskærerotoren, fig. 20 og 20a skematiske delsidebilleder og endebilleder af en yderligere udførelsesform for opfindelsen under anvendelsen af et særligt skive-10 og afgrødebehandlingsarrangement, fig. 20b et skematisk endebillede af en modificeret form for udførelsesformen i fig. 20 og 20a, fig. 21 og 21a et endebillede og et sidebillede af et afgrødeskærerotoraggregat, 15 fig. 22-22d alternative konstruktioner af skærekanten på afgrødeskæreskiver til fig. 21 og 21a.

fig. 23 et sidedelbillede af en sammensat skivekonstruktion, 20 fig. 23a en del af konstruktionen i fig. 23 vist i større skala, fig. 23b en del af tværsnittet i fig. 23c vist i større skala, og fig. 23c et tværsnit efter linien A-A i fig.

25 23.

I fig. 1 er der vist et apparat til findeling af afskåret afgrøde ifølge opfindelsen og omfattende en rotor 10 med flere skiver 12, der er placeret med indbyrdes afstand langs en fjeder-30 belastet bæreaksel 14.

De skærende dele af disse skiver stikker frem gennem tilhørende slidser 16, der er presset opefter i en bæreplade 25.

De samvirkende organer i dette tilfælde er 35 tilvejebragt ved hjælp af opstående dele 20, der er udformet, idet slidserne 16 er presset ud, den 20

DK 165723B

minimale klaring ved den forreste kant af skiverne 12 bevirker en effektiv skærevirkning for afgrøden.

Afgrødetilførslen er tilvejebragt ved hjælp af vandrende fødetænder 22, der stikker nedefter fra 5 et overliggende bæresystem, såsom en tremmekæde.

Under driften bevæger kæden eller et lignende organ tænderne 22 ad den lukkede bane, der skematisk er angivet med 24, for at føre et relativt tyndt lag af afgrøde hen over bærepladen 25 mod skiverne 10 12.

Apparatet er suppleret med indstillelige fjederbelastede fjeder ståls trimler 26, der forløber ind i mellemrummene mellem skiverne ved tilførselsenden af fødemekanismen til sikring af, at der dannes 15 et forkomprimeret afgrødelag. Ved at afgrødelaget glider op på de små rampedele, der er tilvejebragt foran hver skive af de forreste dele af de opstående dele 20, formindskes enhver traskkende virkning, som skæreknivene ellers kunne have på afgrøden.

20 Under driften af det foran beskrevne apparat vil de opstående dele 20 samvirke med de roterende skiver 12 til findeling af afgrøden og til at lede den findelte afgrøde ind mellem hosliggende skæreskiver i rotoren 10, som beskrevet ovenfor. Fjederbe-25 lastningen af rotoren 10 vil muliggøre, at rotoren kan trække sig tilbage fra sin driftstilling, hvor det er nødvendigt for at lade ikke-eftergivende genstande passere gennem apparatet uden væsentlig beskadigelse af rotorskiverne 12.

30 Afgrøden trækkes ud fra mellemrummet mellem skiverne af fleksible stropper 28, der er ophængt mellem to fikseringspunkter 30 og 31, som er beliggende over skiverne 12 med en på hver side af rotorakslen 14, dvs. på opstrøms- og nedstrømssiden af 35 skiverne 12. En fjeder 33 er tilvejebragt på ned-strømsenden for hver strop eller gruppe af stropper, 21

DK 165723B

så at der opretholdes tilstrækkelig spænding, såfremt rotoren skulle ridde op over en hård genstand under driften af apparatet, som beskrevet ovenfor. Alternativt kan fastgørelsespunktet 30 for stropperne 5 28 være i enhver anden stilling bevæget i urvisernes retning imod og endda helt op til det andet fastgørelsespunkt 31.

Som allerede angivet i indledningen til be-. skrivelsen ville den findelte afgrøde i fravær af 10 stropperne 28 blive fanget ved lave rotationshastigheder og skæreskiveafstande på mindre end ca. 100 mm og danne en mere eller mindre massiv masse i mellemrummene mellem skiverne i skærerotoren 10.

Udførelsesformen i fig. 2 afviger fra fig. 1 15 i, at slidserne 16 er udskåret i bærepladen i stedet for at være presset op i pladen. Som følge heraf er de opstående dele 20 i den foregående udførelsesform erstattet af et kontinuerligt stykke vinkelprofil 35, der vender mod afgrøden under en 20 mere fordelagtig skærevinkel. Den bageste kant af profilet 35 er opslidset, så at slidserne flugter med skiverne 12.

I udførelsesformen ifølge fig. 3 og 3a tilføres afgrøden til rotoren ved hjælp af to bånd-25 transportører 37 og 38, idet den øverste transportør 37 er fjederbelastet mod den nedre ved afgangsenden, så at afgrøde forkomprimeres. Efter afgang fra transportørerne 37 og 38 opskæres afgrøden igen af en række aksialt adskilte skiver 12, der denne 30 gang flugter med recesser 40 i en støttevalse 42, der er beliggende under skiverne til tilvejebringelse af et passende samvirkende organ. Fjederbelastningen af afgrødeskærerotoren 10 muliggør, at rotoren kan trækkes sig tilbage efter behov, så at den ti11a-35 der ikke-eftergivende genstande i at passere gennem apparatet uden væsentlig beskadigelse af skiven 12.

22

DK 165723B

Afgrødeudtrækning fra mellemrummene mellem skiverne opnås på samme måde som ved den foregående udførelsesform.

I den normale arbejdsstilling er klaringen 5 mellem afgrødeskærerotoren 10 og den nedre afgrødetransportør 38 så lille som mulig, så at afgrødelaget gennemskæres næsten fuldstændig i strimler, før det ledes af støttevalsen 42 ind i mellemrummene mellem skiverne til fuldstændiggørel-10 se af findelingsprocessen.

I udførelsesformen i fig. 3 såvel som i andre udførelsesformer, hvor der anvendes afgrødeunderstøttende valser med recesser som samvirkende organer overlapper de indgrebne dele af valsen 42 ca.

15 den ydre tredjedel af de afgrødeskærende skiver, men der kan vælges andre grader af overlapning i stedet efter ønske, og som allerede angivet kan dybder af recesserne således i praksis ligge på en værdi et eller andet sted mellem nogle få millimeter og en 20 værdi svarende til radius af valsen minus dens kerneradius.

I en ikke vist variation af udførelsesformen i fig. 3 konvergerer båndtransportørerne 37 og 38 i afgrødebevægelsens retning til tilvejebringelse 25 eller medvirken i en afgrødekomprimeringsproces.

I en anden udførelsesform er båndtransportørerne 37 og 38 indrettet til at drives med en hastighedsforskel mellem båndene, så at der tilvejebringes en komprimering i længderetningen, en sammenkrølning 30 af stænglerne, siderettet spredning og i specielle tilfælde også en rullende virkning på i det mindste noget af afgrøden, før denne når rotoren 10.

I udføreIsesformen i fig. 4 anvendes der kun en enkelt båndtransportør 44 til afgrødetilfør-35 sien, og stillingerne af afgrødeskæreskiverne 12 og støttevalsen 42 er vendt. Dette arrangement mulig- 23

DK 165723B

gør ikke den delvise for-skæring af afgrødelaget, som er mulig ved udførelsesformen i fig. 3.

Fig. 3 og 4 er begge skematiske delillustrationer, og i praksis vil båndtransportørerne 37 og 5 38 og 44 fortrinsvis være forsynet med knaster eller ribber, så at de griber og transporterer afgrøden så meget mere positivt mod rotorskiverne 12.

I udførelsesformen i fig. 5 sammentrykkes afgrøden mellem et par med flere sider forsynede 10 ribbede, modsat roterende fødevalser 46 og 47, så at afgrøden leveres i forkomprimeret form til banen for en sædvanlig rotor 10 med mange skiver. I denne udførelsesform er de samvirkende organer tilvejebragt ved hjælp af en stationær, opslidset støtte eller 15 støtteplade 49, der er beliggende umiddelbart bag de nederste fødevalser 47, så at disse organer trænger ind i kanten af mellemrummene mellem bladene i afgrødeskærerotoren .

I stedet for at anvende udtrækningsstropper 20 ifølge de foregående udførelsesformer udtrækkes den findelte afgrøde i dette tilfælde fra mellemrummene mellem bladene af en valse 51 med recesser, der indgriber i mellemrummene mellem afgrødeskæreskiverne 12 og roterer i samme retning som disse skiver.

25 Valsen kan være fremstillet helt eller delvis af plast eller et andet syntetisk materiale.

Ligesom i andre lignende udførelsesformer er det væsentligt, at de indgrebne dele af udtrækningsvalsen i hovedsagen har cirkulært tværsnit. I en 30 foretrukket version af denne udførelsesform er disse dele imidlertid fortandede eller på anden måde forsynede med kurveform til forbedring af valsens virkning til udtrækning af afgrøde fra rotoren 10.

Det bemærkes, at såvel den øvre fødevalse 35 som afgrødeskærerotoren 10 i fig. 5 er fjederbelastet, så at de kan trækkes tilbage efter behov til 24

DK 165723B

muliggørelse af, at en ikke-eftergivende genstand kan passere gennem apparatet uden at bevirke væsentlig beskadigelse af hverken valsens ribber eller de langsomt roterende skæreskiver.

5 I udførelsesformen i fig. 6 udgøres de sam virkende organer af et par valser 53 og 54 med recesser, hvilke valser afgiver afgrøde til afgrødeskærerotoren 10. Som det ses af denne figur, er den nederste valse med recesser fjederbelastet mod rotoren 10 10, så at den kan trække sig tilbage fra rotoren efter behov for at muliggøre, at fremmede genstande kan passere uden beskadigelse af'skiverne 12. Den øvre valse 53 forbliver imidlertid i permanent indgreb med rotoren 10 , så at der opretholdes støtte for 15 skiverne 12 ved deres periferi og ved fornyet indgreb med støttevalsen 54 uden beskadigelse.

I denne udførelsesform udtrækkes materialet fra mellemrummene mellem skiverne ved hjælp af sløjfer af fleksibelt stropmateriale eller flade eller V-for-20 mede remme 56, der er understøttet på styreruller 57 og 58 og løse kraver, lejer eller ikke-viste trisser, der er placeret på rotorakslen. For at sprede sliddet kan sløjferne 56 løbe frit, eller en af de to styrevalser 57 og 58 kan anvendes til at drive 25 sløjferne hurtigere eller langsommere end skæreskivens periferi. Når der anvendes en langsom drift, kan denne alternativt fortrinsvis opnås ved direkte kontakt mellem sløjferne og rotorakslen selv eller med trisser fastgjort hertil.

30 I variationerne i henhold til fig. 7 og 7a drives sløjfen 56 positivt fra en drevet styrevalse 157, så at sløjfen bevæges hurtigere end skivens periferi. Sløjfen og skiverne roterer i samme retning (med urviserens retning) som den fast placerede styre-35 rotor 154. I dette tilfælde er der fastgjort pigge 155 (fig. 7) på sløjfen 156, hvilket bevirker en dy-

DK 165723B

25' namisk udtrækning af afgrøden fra mellemrummene mellem skiverne. Det samme resultat kan opnås ved hjælp af et bånd med tandagtige fremspring 160, som vist i fig. 7a, i stedet for piggene 155.

5 I andre variationer kan rotationsretningerne for remmene og de afgrødeskærende skiver, der er vist i fig. 6 og 7, vendes.

I udføreIsesformen i fig. 8 består tilførelsesarrangementet af én fødevalse 59 og én afgrødeun-10 derstøttende valse 60 med recesser, som vist.

De afgrødeudtrækkende stropper 62 er statiske. Såvel fødevalsen 59 som den afgrødeunderstøttende valse 60 er fjederbelastede, den sidste på stærkest måde, så at de kan trække sig tilbage, når det er 15 nødvendigt for at tillade ikke-eftergivende genstande at passere gennem apparatet uden at bevirke væsentlig beskadigelse.

I fig. 9 er der vist et skematisk tværsnit i en høstmaskine 64 under anvendelse af et afgrødefin-20 delingsapparat 65 ifølge opfindelsen.

Ved forenden af høstmaskinen er der en pick-up tromle 66 der er indrettet til at levere afgrøde til en overførselstransportør 68.

Pick-up tromlen 66, der er vist skematisk på 25 tegningen, er fortrinsvis af en art, der er beskrevet tidligere i beskrivelsen som værende i stand til at afgive afgrøde med stængler og blade liggende under 45° eller mere i forhold til afgrødebevægelsens retning og fortrinsvis på tværs af denne retning. Alternativt 30 kan den bestå i en rotor, der bærer i én retning hældende eller modsat hældende afgrødeindgribende elementer af plast, som beskrevet i den sideløbende britiske patentansøgning nr. 8209019.

Overføringstransportøren 68 afgiver igen 35 afgrøde til banen af to valser 70 og 71 med recesser, hvilke valser komprimerer afgrøden i en vis grad og 26

DK 165723B

holder afgrøden i denne komprimerede tilstand, medens den skæres med mellemrum over bredden af valserne af i hinanden indgribende rotorskiver 12, der rotorer i retning med urviseren, som set på figuren. Som an-5 givet på tegningen kan den øverste valse 70 trækkes tilbage mod en fjederkraft (fjederen er ikke vist) for at muliggøre, at ikke-eftergivende genstande kan passere gennem apparatet uden at bevirke væsentlig beskadigelse af afgrødeskærerotorens skiver.

1 0 Ved bagenden af høstmaskinen udtrækker ind gribende dele af en valse 75 med recesser afgrøden fra mellemrummene mellem skiverne, idet hastigheden af udtrækningsvalsen 75 er stor nok til at kaste afgrøden ind på den nederste ende af en nedre, med 15 ribber forsynet båndtransportør 77 til fjernelse af afgrøden. Transportøren 77 bevæges med samme lineære hastighed som en øvre båndtransportør 79, med hvilken den samvirker til at fange den findelte afgrøde og hæve den positivt til afgivelse til en 20 ikke-vist påhængsvogn eller anden form for beholder.

Henvisningstallet 80 angiver kørehjulet for høstmaskinen.

Høstmaskinen i fig. 10 er forskellig fra den i fig. 9 ved, at rotoren 10' drejer sig i retning 25 mod uret, så at statiske udtrækningsstropper 82 kan anvendes til at fjerne den findelte afgrøde fra mellemrummet mellem rotorskiverne 12. Efter at have forladt rotoren, falder afgrøden ved tyngdekraftens hjælp ned på den nedre af to båndtransportører 30 77 og 79 til bevægelse opefter som beskrevet i det foregående. I dette tilfælde er valsen 71 indrettet til at trækkes tilbage til at hjælpe med at beskytte apparatet mod beskadigelse.

Der gøres opmærksom på, at fig. 9 og 10 kun er 35 at forstå som illustrerende, og at ingen af dem er tegnet nøjagtig i skala.

27

DK 165723B

Udførelsesformerne ifølge fig. 9 og 10 har følgende fælles driftsmæssige egenskaber: (1) dobbeltoverskæring, (2) al afgrøden tvinges ind mellem skæreskiverne, hvorfra de udtrækkes tvunget, og (3) afgrø-5 detiIførsien til skæreskiverne er forkomprimeret til en vis grad, dvs. til tilvejebringelse af tvungen indføring og høj gennemgangsmængde.

Hvis det ønskes, kan udførelsesformerne i fig.

9 og 10 modificeres således, at den anden af de to 10 afgrødeunderstøttende valser også kan trækkes tilbage som følge af varierende afgrødebelastninger, så at det muliggøres, at skærebanen for knivene forøges svarende til tykkelsen af afgrødelaget, selv om valserne hele tiden forbliver i indgreb med skæreski-15 verne.

I en yderligere variation af disse to udførelsesformer er den nederste af de to afgrødeunderstøttende valser ændret i dimensionerne, hvad angår diameter og dybde af recesserne,så at den når tæt 20 ned til skærerotorens kerne. Dette muliggør, at de eksisterende afgrødeudtrækningsorganer kan udelades, og at valsen 71 kan tjene såvel som knivstyr som fødevalse plus afgrødeudtrækningsorgan.

I fig. 11 vises et tværsnit i et sidebillede 25 af en høstmaskine 205, hvori strømmen af afgrøde, der er angivet med den tykke pil 206, fødes af en almindelig transportskrue ind i et første par af for-fødevalser 209 og 210 og derefter ind i et andet par af fødevalser 211 og 212. Sidstnævnte tvinger 30 afgrøden ind i en skærerotor 215 med mange skiver under en række af individuelle, fjederbelastede sammenpakningsarme 217, der er svingbart lejret på opstrømssiden af rotoren 215.

Tilstedeværelsen af for-fødevalser 209 og 35 210 på opstrømssiden af fødevalserne 211 og 212 muliggør gennemførelse af en fordelagtig tværgående

DK 165723 B

28 orientering af afgrøden, dvs. med afgrødens stængler liggende i bredderetningen af høstmaskinen. Dette opnås ved at holde periferihastigheden af for-fødevalserne 209 og 210 på en større værdi end for fødevalserne 5 211 og 212.

Hvis hastigheden af den afgrøde, der forlader transportskruens trug er lig med en værdi V, da er periferihastigheden for for-fødevalserne 209 og 210 fortrinsvis 0,8V, periferihastigheden for fødevalser-10 ne 211 og 212 0,6V og for skærerotoren 215 0,5V.

Alternative forhold er mulige for disse enheder,f.eks.

V:0,9V:0,8V:0,7V eller V:0,8V:0,6V:0,7V.

Dette arrangement er navnlig egnet, hvis afgrødeopsamlingsmekanismen i høstmaskinen ikke selv 15 bevirker tilstrækkelig eller fordelagtig afgrødeorientering, eller hvis der er en komponent såsom en kendt transportskrue til midterlevering eller sidelevering, hvilken komponent i væsentlig grad kan formindske en eventuel fordelagtig orientering, som pick-up'en har 20 fremkaldt.

Til hjælp ved denne siderettede orientering af afgrøden kan fødevalserne eller for-fødevalserne være forsynet med skrueformede transportribber 219 i stedet for lige tværgående ribber. Disse skruefor-25 mede ribber er fortrinsvis snoet i samme retning for de to valser i et samarbejdende par, så .at de under driften skubber materialet i modsatte retninger i den Øvre og nedre halvdel af afgrødestrømmen.

Med henvisning til den foregående beskrivelse 30 forstås det, at rummet mellem de fire konturvalser er særlig vigtig til opnåelse af en fordelagtig tværgående afgrødeorientering som beskrevet, idet materialet bliver tvunget ind i dette rum med en større hastighed end det kan forlade det. Som følge heraf opnås 35 der en siderettet glidning og bøjning med nogen langsgående sammenkrølning af afgrøden. Denne virkning 29

DK 165723B

fortsætter i det rum, der ligger foran skærerotoren, under forudsætning af at der er valgt passende komponenthastigheder.

Den glatte rulle 221, der er vist mellem de 5 nedre konturruller 209 og 211, kan være drevet eller ikke-drevet og hindrer afgrøde i at falde igennem i overgangszonen. Som et alternativ kan der anvendes et ikke vist, buet spærrestykke eller et fladt spær-réstykke til dette formål i stedet for valsen.

10 Den anden, glatte valse 222, der ligger foran skærerotoren og er vist med stiplet linie, kan eventuelt installeres og tjener samme formål som den anden glatte valse. Når valsen 222 forefindes kan den frembringe et tilstrækkelig afgrødereservoir foran 15 skærerotoren 215, så at for-fødevalserne 209 og 210 kan udelades i visse maskinudformninger.

Med passende konstruerede valseprofiler, som f.eks. dem der er vist i fig. 11, kan den tværgående afgrødeorienteringsvirkning, der fremkaldes ved rota-20 tion af for-fødevalserne med større hastighed end fødevalserne, fremmes ved opretholdelse af en hastighedsforskel mellem såvel lodrette som vandrette par af valser. Hvis f.eks. hastigheden for afgrøden, når den forlader transportskruen 207, sættes til V, kan 25 periferihastigheden af den nedre for-fødevalse 209 fortrinsvis være 0,9V, periferihastigheden for den øvre for-fødevalser 210 0,8V, for den nedre fødevalse 211 0,7V, for den øvre fødevalse 212 0,6V

og for skærerotoren 215 0,5V. Alternative forhold er 30 igen mulige, bl.a. V:V:0,9V:0,8V:0,7V:0,6V for de samme komponenter eller V;0,9V:0,8V:0,75V:0,7V:0,75V.

I den alternative valseudformning, der er vist i fig. 16, hvor valserne 211-213 er anbragt i en forskudt linie, kan tilsvarende fordele opnås ved at 35 drive hver efter hinanden følgende valse langsommere end den foregående valse.

DK 165723 B

30

Hvis det ønskes, kan fødevalserne 211 og 212 i fig. 11 have recesser langs periferien og anbringes således, at de indgriber med skæreskiverne i rotoren 215, men dette er ikke nødvendig for føde-5 systemet i fig. 11, eftersom denne ledning og tving-ning af afgrøden forbi skærekanterne af afgrødeskærerotoren og ind i mellemrummene mellem skiverne kan gennemføres ved hjælp af sammenpakningsarmene 217.

Til opnåelse af den krævede modstand mod 10 bøjning har sammenpakningsarmene fortrinsvis et tværsnit som et omvendt T, og et indstilleligt stop 224 kan være placeret nær nedstrømsenden og bestemme den maksimale indtrængning i mellemrummene mellem skiverne.

I stedet for det statiske stop 224 kan der 15 være en ikke vist excentrisk aksel ‘til aktivering af armene og til forbedring af afgrødetransporten og belastningsmuligheden i mellemrummene. I begge tilfælde er omdrejningspunktet 226 for sammenpakningsarmene imidlertid på opstrømssiden af skærerotoren, 20 og på et passende sted på nedstrømssiden for omdrejningspunktet er der fastgjort, fortrinsvis til den lodrette forstærkningsfinne på hver arm, en svingbar styrestang 228, der passerer gennem en trykskruefjeder 229 og derefter gennem et hul i overstørrelse eller 25 en slids i en fælles U-formet bjælke 230. Afstanden for bjælken 230 fra sammenpakningsarmene 217 er indstillelig, hvilket igen varierer fjedermodstanden for armenes opsvingning. Andre muligheder for fjederbelastning af sammenpakningsarmene hver for sig eller 30 i par eller i flere grupper er også mulig.

I stiplede linier 232 er vist en sammenpakningsarm i stilling som følge af en ikke-eftergivende genstand, der spænder over mindst to skæreskiver 215.

Henvisningstallet 234 angiver en statisk 35 afgrødeudtrækningsstrop af den type, der allerede er vist i fig. 1 som eksempel.

31

DK 165723B

Det i fig. 11 viste arrangement har de fordele frem for tidligere udførelsesformer, at (i) fødevalserne 209 og 210, der er placeret før skærerotoren, behøver ikke at have recesser i periferien, 5 som tilfældet var i fig. 3, 4 og 6-10, (ii) hver strimmel afgrøde over bredden af den samlede afgrødestrøm komprimeres og styres af passende sammenpakningsarme uafhængigt af hosliggende strimler, hvorved ensartetheden af findelingen forbedres, og (iii) en 1 o fremmed genstand i afgrødestrømmen kan passere over skærerotoren 215 ved kun at overvinde fjederkraften, der virker på armen eller armene 217, der dækker genstandens bredde, hvorved den potentielle fare for beskadigelse af knivene formindskes betydelig, ligesom 15 den mængde afgrøde, der passerer uden at blive skåret, formindskes.

Systemet i fig. 12 der principielt er lig med arrangementet i fig. 11, er forskellig fra dette ved, at det har øvre fødevalser 212, der normalt arbejder 20 tæt ved skærevalsen 215, og som er i stand til at bevæge sig bort fra skæreskiverne, så at en fremmed genstand kan passere. Endvidere er sammenpakningsarmene 217 fastgjort på nedstrømssiden af skærerotoren ved hjælp af indstillelige fjedermonteringer 218, 25 så at de forskellige sammenpakningsarme ved fremkomsten af en fremmed genstand eller en alvorlig afgrødeoverbelastningssituation kan løfte sig ud af indgreb med afgrødeskærerotoren.

I udførelsesformen i fig. 12 kan den øvre 30 fødevalse 212 være forsynet med recesser eller bestå af skiver med indbyrdes afstand, så at sammen-pakningsarme 217 kan trænge ind i de fremkommende mellemrum, så at der opretholdes en permanent bro fra fødevalsen 212 til afgrødeskærerotoren 215.

35 Med dette sidste arrangement kan retningen for den øvre fødevalses tilbagetrækning være opadrettet og i 32

DK 165723B

opstrømsretningen under en vinkel i forhold til vandret på f.eks. 30-60°. Stoppet 224 for sammenpakningsarmene er indstilleligt og kan som før erstattes af en drevet excentrisk aksel, om så ønskes.

5 Fig. 13a og 13b viser en udførelsesform, i hvilken fødevalserne 211 og 212 er forsynet med recesser, så at de kan indgribe med skæreskiverotoren 215. Valserne 211 og 212 behøver ikke nødvendigvis at være drevne og kan fremstilles i sektioner omfat-10 tende to, tre, fire eller flere brede skiver 236 eller par af tynde skiver, som vist i den senere fig. 14a.

Som vist i fig. 13a er den fælles spindel 238 for de to brede skiver 236 forbundet gennem 15 en arm 239 med en omdrejningsaksel· 240, og trykket til at holde valsesektionen i indgreb med skæreskiverne fremkaldes af en skruefjeder 241, der indvirker med tryk eller træk på forlængelsen 242 af svingarmen 239. Alternativt kan fjedertryk ud-20 øves mellem svingarmen 240 og valsesektionen 26, 238 eller ved hjælp af en ikke vist separat arm.

I fig. 13b er der vist en valsesektion med tre skiver som et yderligere eksempel.

Idéen med de indgribende, delte valser er 25 videreført i udførelsesformerne i fig. 14a, 14b og 14c, hvor valsesektionerne er drevne. Fig. 14a viser således et fireskive-arrangement, hvor svingaksen 243 er drevet, og en kæde eller en rem 244 forbinder denne med den fælles akse 238 for sek-30 tionen med fire skiver, der er understøttet af to svingarme 239. Ved passende valg af størrelsen af drivskive eller kædehjul kan de ønskede valsedriv-hastigheder opnås.

Alternative skivearrangementer er vist som 35 eksempel i fig. 14b, der viser en drevet seksskive-sektion, og i fig. 14c, der viser en otteskive- 33

DK 165723B

sektion. Hvis bredde og momentbelastning i en valsesektion kræver mere end én drivforbindelse med den roterende omdrejningsaksel, kan et sådan drivorgan tilvejebringes.

5 Fig. 15 viser et planbillede af et yderligere raffinement af et afgrødefødearrangement med fire valser, med hvilket afgrødeorienteringen før skæringen kan forbedres. I denne udførelsesform ligger akserne for for-fødevalserne 209 og 210 under en lille vin-10 kel i forhold til akserne for de eventuelt med recesser forsynede fødevalser 211, 212 i nedstrømsret-ningen. Dette bevirker en variabel tæthed i afgrøden, der pakkes sammen i rummet mellem valserne, og som følge heraf fremkaldes der en vis siderettet bevægel-15 se af afgrøden, navnlig ved glidning, ind i det nedre tæthedsområde. En virkning heraf er en forøgelse i den siderettede orientering af afgrøden, og omfanget af denne omplacering afhænger også af, hvorvidt de med recesser forsynede valser 211 og 212 drives lang-20 sommere end de foregående fødevalser 209 og 210.

Det er en fælles fordel ved udførelsesformerne i fig. 11 og 15, at (1) de sikrer, at en høj procentdel af afgrøden bliver orienteret på fordel-.agtig måde i forhold til skæreplanet for skæreskiver-25 ne, uanset den type pick-up rotor, der anvendes, (2) de sikrer, at tætheden af afgrøden, når den føres til skæreskiverne, er nogenlunde ensartet over bredden af afgrødestrømmen, hvilket medvirker til ensartet skæring, uanset fordelingen i sideretningen af 30 afgrøden, og (3) der opnås hurtig og effektiv reaktion på eventuelle fremmede genstande, der kan være medført i afgrødestrømmen, så at de kan passere gennem skæresystemet uden at bevirke alvorlig beskadigelse, navnlig på skæreskiverne.

35 Fig. 16 viser en sikkerhedsmekanisme, hvor skæreskiverotoren 215 drives gennem en overklipnings- 34

DK 165723B

bolt 252 og har sin rotationsakse i en fast stilling.

I dette arrangement er den første valse 213 af tre fødevalser 211, 212 og 213 monteret på arme 5 254, der kan reagere på forøget afgrødemasse ved at svinge nedefter. Den anden og den tredje fødevalse 211 og 212 er monteret på en fælles arm eller valsebjælke 256, der er svingbart ophængt ved sin opstrømsende 258 og er låst i sin stilling ved nedstrømsen-10 den ved hjælp af svingbare arme 206 af en passende udløsningsmekanisme 261.

Mellemfødevalsen 211 er monteret på arme 256 i elastiske bøsninger eller gummiblokke 262, der muliggør en lille bevægelse bort fra den normale 15 stilling tæt ved skærerotorens periferi.

Efter at være passeret mellem de to valser 213 og 211 tvinges afgrødestrømmen mod skæreskiverne 215 af valsen 211, så at afgrøden for-skæres. Den sidste, indgribende valse 212 afslutter skæreproces-20 sen.

Såfremt en fast genstand skulle finde vej mellem midtervalsen 211 og skærerotoren 215, så at valsen 211 trykkes overdrevent nedefter, overføres bevægelsen af valseakslen. 264, f.eks. hydrau-25 lisk gennem koblinger 266 og 267 til udløsermekanismen 261, hvilket bevirker udsvingning af armen 269, der holder lokaliseringsarmen 271 for valsebjælken 256 i stilling. Når lokaliseringsarmen 271 udløses på denne måde, kan den svinge tilstrække-30 lig meget i nedstrømsretningen til at udløse valsebjælken 256, der derved kan svinge tilstrækkelig meget opad til, at genstanden kan passere, f.eks. som angivet ved de med punkterede linier angivne stillinger af valserne 211 og 212. I stedet for den 35 hydrauliske kobling 266, 267 kan der anvendes et kabel eller et elektrisk impulssystem til svingning 35

DK 165723B

af armen 269, når der forekommer en overbelastningssti tuation.

Når overbelastningssituationen ikke længere er til stede, vil bjælken 256 kunne vende tilbage 5 under tyngdekraftens indvirkningen mod modstanden fra afgrødestrømmen til den i fig. 16 viste stilling.

Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning kan hovedet 272 af bjælken 256 have et omdrejningspunkt 273 og en overklipningsbolt 274, så 10 at bjælken kan frigives fra låsearmen 260 i uforudsete eller specielle tilfælde. Arrangementet er vist skematisk på tegningen. I praksis vil der imidlertid være en valsebjælke 256 på hver side af valserne 211 og 212, et forbindelseselement på 15. nedstrømssiden, og låsearrangementet 261 vil være placeret halvvejs tværs over forbindelseselementet.

I den i fig. 17 viste udførelsesform omfatter findelingsapparatet to fødevalser 86 og 87, en øvre med recesser forsynet afgrødestøttevalse -89, 20 der tilvejebringer de samvirkende organer, og en rotor 10, der udgør en modsat roterende afgrødeskærerotor med mange skiver på et lavere niveau. Valsen 86 og rotoren 10 er tilbagetrækkeligt monteret som omtalt ovenfor til beskyttelse af apparatet mod 25 beskadigelse fra fremmede genstande, der optages sammen med den afskårne afgrøde. Under driften virker et stift, kamagtigt udtrækningsorgan 90, der er monteret på en ydre ramme 91, til at fjerne den findelte afgrøde fra rummet mellem rotorskiverne 12.

30 Et alternativt udtrækningsorgan er vist i fig. 18 og består af en række af stive eller næsten stive stropper, der i praksis har vist sig at lede den indesluttede afgrøde glat bort fra mellemrummene mellem skiverne på grund af en gradvis konvergens med 35 skæreperiferi. Som det ses tydeligt af figuren, er hver strop i form af en sløjfe 90, der omgiver rotor-

DK 165723 B

36 akslen 14 ved den ene ende og er forankret til rammen 91 ved den anden ende.

Endnu et alternativ er vist i fig. 19 og 19a, hvor udtrækningsorganet 90 består af en løst 5 passende, stiv eller halvstiv ring, fortrinsvis fremstillet af et fast plastmateriale og indsat med én hver i hvert mellemrum mellem stiverne i skærerotoren 10. Henvisningstallet 200 angiver en afgrødeafgangs-slidske. Når der ingen belastning er, hviler ringene 10 mod rotorakslen 14 og afgangsslidsken 200, som vist i fig. 19. Under driften tvinger den nedre, med recesser forsynede støttevalst 86 imidlertid afgrødestrømmen 201 ind i me1lemrummene mellem skiverne og bevæger derfor ringene i retning mod ur-15 viserne opefter, indtil de standses af fødevalsen 89 eller et ydre, ikke vist stop. Ringene forbliver i denne stabile stilling understøttet forneden af afgrødestrømmen 201. Det er en særlig fordel ved dette arrangement, at periferierne af skæreskiverne 20 og ringene igen danner en spiralkonvergens, der har vist sig at give god afgrødeudtrækning.

Henvisningstallet 202 i fig. 19a angiver en eventuel, indre lokaliseringsrulle for ringene, hvilken rulle kan danne stop til hindring af kon-25 takt med rullen 89.

Ringene 90's kontakt med den bevægelige afgrødestrøm 201 og den roterende aksel 14 bringer ringene til at dreje sig, hvorved de fomindsker friktionsmodstanden på afgrødestrømmen. Denne virk-30 ning fremmes ved at tilvejebringe overflader med høj friktion på indersiden af ringene og omkring rotorakslen 14.

I ikke viste variationer af denne udførelsesform kan der være tænder monteret på de gensidigt 35 indgribende flader af ringene 90 og akslen 14 til sikring af positiv drift af ringene. I ét sådant 37

DK 165723B

tilfælde fremmes denne virkning ved, at ydersiderne af ringene bærer fremspring til indgreb med afgrø den.

De flade sider af ringene 90 kan også med 5 fordel være forsynet med slidende flade, så at de kan give skærekanterne af skiverne en skærpende effekt under kontakten med ringene, når disse drives. Med dette formål må yderkanterne af skiverne i kanterne stikke ind i mellemrummet mellem skiverne, ligesom 10 ved en rundsav med udlagte tænder.

I udførelsesformen ifølge fig. 20 og 20a afgiver to fødevalser 93 og 94 afgrøde til et system, i hvilket samvirkende skiveorganer er anbragt i par 103 og 104 etc. med skiverne i hvert par for-15 trinsvis med lige netop tilstrækkelig afstand imellem til at give plads til afgrødeskæreskiver 12 mellem dem. I dette arrangement tjener parrene af samvirkende skiver 103 og 104 til såvel afgrødeunderstøtning san knivstyremekanisme for rotoren 10 , 20 hvilke skiver 12 er skærpet, så at de får en central eller alternerende skærekant til undgåelse af alvorlige sidekræfter på skiverne.

De ikke-skærpede afgrødestøtteskiver 103 og 104 tilvejebringer en ikke-skærende mekanisme til 25 belastning af rummet mellem skiverne, og deres indtrængning i hvert mellemrum mellem skiverne giver også anledning til en dobbelt overskæringsmekanisme.

Stive og lige afgrødeudtrækningsstropper 99 og 100 (kun vist i fig. 20) er anbragt i krog-30 form over løse kraver på rotorakslen 14 til frigivelse af afgrøde fra mellemrummene mellem skiverne.

Som angivet i fig. 20 er såvel valsen 93 som afgrødeskærerotoren 10 fjederbelastet, så at de kan trække sig tilbage efter behov til at muliggøre, 35 at ikke-eftergivende genstande kan passere gennem apparatet uden beskadigelse af skiverne 12.

DK 165723 B

38 I en variation af sidstnævnte udførelsesform, der er vist i fig. 20a og 20b, er de afgrødeskærende skiver 12 og skiveparrene 103 og 104 fordelt alternativt mellem de to aksler, som vist, så at der 5 opnås en jævnere fordeling såvel af afgrødeoverskæringskræfterne som af den findelte afgrøde i de forskellige mellemrum mellem skiverne. Skønt der ikke er vist af grødeudtrækningso rganer i disse to figurer, kan disse også forekomme fordelt mellem de to rotorer.

10 På tegningen er de afgrødeskærende skiver vist med lige stor indbyrdes afstand, men i en ikke vist variation kan den indbyrdses afstand mellem skiverne være mindre mod siderne end andre steder.

I fig. 21 og 21a er der i et endebillede og 15 et sidebillede vist skematiske detaljer af de løse kraver eller midterlejer 127, der bærer afgrødeudtrækningsstropperne 28 og hindrer slid. På grund af de relativt lave omdrejningshastigheder kan der også anvendes almindelige bøsninger. En egnet form 20 for udtrækningsstropper er lette kileremme, der passerer over løse kraver eller kileremskiver, der er fastgjort til rotorakslen.

Fig. 22, 22a og 22b viser eksempler på i hovedsagen cirkulære afgrødeskæreskiver med alter-25 native skærekantprofiler til plane, enkle eller dobbelt skråkantede skiver. Glatte skærekanter er hensigtsmæssige, men ikke udelukkende, når støtte-valsers og afgrødeskæreskivers hastigheder er praktisk talt identiske, og ved de højere niveauer af 30 skæreskivehastigheder som omtalt, som det f.eks. ville være hensigtsmæssigt ved udførelsesformerne i henhold til fig. 20 og 20a eller fig. 20 og 20b.

Profilerne i fig. 22, 22a og'22b har imidlertid fordele, når hastighederne af afgrødestøttevalserne 35 og skæreskiverne er forskellige. De i fig. 22 og 22a viste profiler fremstilles ved skærpning af kan-

DK 165723 B

39 ten af skiven skiftevis fra modstående sider, og dette bevirker sidekræfter på skiverne, der praktisk talt udbalanceres. Andre lignende profiler er vist i fig. 22c (dobbelt skråtstillet skærekant med reces-5 ser) og i fig. 22d (bølgeformet skråtstillet skærekant) .

Skærekantprofilørne, der er vist i fig. 22 22a og 22d har den særlige fordel, at de er effektive uanset rotationshastigheden af skærerotoren.

10 Andre skærekantkonstruktioner med finere eller grovere formede og skærpede uregelmæssigheder kan også finde anvendelse.

I de forskellige udførelsesformer for opfindelsen, der er beskrevet ovenfor med henvisning til teg-15 ningen, er der for tydelighedens skyld udeladt speciel henvisning til drivorganer til de forskellige bevægelige dele af apparatet. Disse drivorganer kan have enhver passende form, og skønt opfindelsen omfatter en selvdrevet maskine inden for sit område i form af en 20 afgrødeskærende, traktortrukket høstmaskine ifølge opfindelsen, er det tanken, at energi kan overføres fra traktorens udtagsaksel til en hovedgearkasse ved hjælp af en drivaksel, der omfatter kardanled og eventuelt overløbs- og momentbegrænsende træk.

25 i dette tilfælde drives afgrødepick-up tromlen, fødetransportøren og fødevalserne (eller lignende) ved hjælp af kæder eller remme fra tværgående aksler fra gearkassen, og en kraftig kæde eller et remsystem anvendes til at drive en mellemaksel i nærhe-30 den af skære- og afgrødeudtrækningsvalserne (eller lignende). En afgrødeelevator (hvis en sådan findes) kunne drives fra de øverste eller nederste valser, f.eks. ved hjælp af en hydraulmotor. Hvor afgrøde-fødemekanismerne til skærerotoren består af en række 35 af valser, navnlig parvise valser, kunne der i henhold til sædvanlig praksis være tilvejebragt hjælpe- 40

DK 165723B

midler, for at valserne kan trækkes tilbage som følge af ujævn afgrødestrøm.

I hvert tilfælde er det tilsigtet, at appara-tet skal være beskyttet mod beskadigelse fra fremmede 5 genstande, og dette kan gennemføres ved, at afgrødeskærerotoren og/eller hele eller sektioner af de samvirkende organer er fjederbelastet og/eller svingbart monteret på en sådan måde, at de eller vedkommende sektion kan trækkes midlertidigt tilbage i 10 tilstrækkelig grad til, at vedkommende genstand kan passere. I ikke viste modifikationer af disse arrangementer kan drivorganet til rotoren og/eller føde-valseakslen i stedet for eller foruden at have disse dele tilbagetrækkelige være forsynet med en over-15 klipningsbolt eller en kobling, der automatisk virker til at afbryde drivorganet, hvis og når en ikke-eftergivende genstand når frem til afgrødeskærerotoren i apparatet. I dette tilfælde er der fortrinsvis organer, så at der gives en tilbageføring af infor-20 mation fra rotorakslen eller fødeorganerne til føde-drivorganerne, så at tilførslen af afgrøde kan stoppes, når rotoren er bragt til midlertidig standsning, og synlige eller hørlige signaler kan informere operatøren om afbrydelsen.

25 Foruden at beskytte skæreskiverne på denne måde er det som allerede nævnt ovenfor ønskeligt at afvise uvelkomne genstande ved tilgangstrinet, dvs. før de er nået frem til fødeorganerne i apparatet.

Dette er navnlig mulig, når der anvendes en hurtig-30 gående pick-up tromle til afgrødetilførslen. I en foretrukket udførelsesform for høstmaskinen i fig.

9 og 10 er der f.eks. en akustisk føler og/eller metaldetektor (ikke vist) anbragt over pick-up tromlen 66, så at der udløses et mekanisk afvisnings-35 system, når dette er passende. Et sådant system, der er beskrevet i GB patentskrift nr. 1 602 475, 41

DK 165723B

arbejder med akustisk detektering af tunge genstande og afledning af disse tilbage til jorden ved hjælp af en overliggende klap.

Hvor der anvendes par af føderuller eller 5 transportørbånd til fødeorganerne i de forskellige udførelsesformer, der er beskrevet ovenfor, vil der sædvanligvis være en vis grad af beskyttelse mod ikke-eftergivende genstande i afgrødestrømmen som en selvfølge, som det allerede er nævnt i indledningen til 10 beskrivelsen, hvis, som det sædvanligvis er tilfældet, ét af hvert par af føderuller eller båndtransportører er fjederbelastet til muliggørelse af reaktion på varierende afgrødebelastninger.

Til formindskelse af støjniveau og slid, navn-15 lig når der ikke er nogen belastning, kan de med recesser forsynede valser i de forskellige ovenfor beskrevne udførelsesformer efter ønske konstrueres af hårdt træ eller polymere materialer eller recesserne kan være foret med træ, blandingsmaterialer 20 eller plast.

Ved driften af de forskellige udførelsesformer ifølge opfindelsen, navnlig, men ikke udelukkende, de udførelsesformer, der er beskrevet ovenfor med henvisning til tegningen, vil periferihastigheden af 25 skiverne sædvanligvis ligge inden for området 0,2-25 m/s, fortrinsvis 0,4-15 m/s, og specielt mellem 0,6-5 m/s. Fødehastighederne overstiger normalt ikke 4 m/s, men kan være mere end tre gange denne hastighed, og for at forøge eller formindske tykkel-30 sen af det fremførte afgrødelag efterhånden, kan periferihastigheden af afgrødestøtteorganer på nedstrømssiden være henholdsvis langsommere eller hurtigere. Periferihastighederne af valserne eller skiverne, der tilvejebringer de samvirkende organer, 35 vil normalt ligge inden for området 0,5-10 m/s, og inden for dette område vil en forskel i periferihastigheden af afgrødeskæreskiverne og de samvirkende

DK 165723 B

42 organer på normalt ikke mere end ±10% være ønskelig, når der anvendes afgrødestøttevalser med recesser for at holde recesserne i hovedsagen fri for afgrøderester. De nævnte værdier er beregnet som brede ret-5 ningslinier, men både hastighederne af de samvirkende organer og fødeorganerne kan, efter ønske, varieres inden for bredere grænser end de ovenfor angivne.

I de viste udførelsesformer ifølge opfindelsen ligger diameteren af afgrødeskæreskiverne for-10 trinsvis i området 250-350 mm. Skiver med større eller mindre diameter kan imidlertid anvendes efter ønske. Et passende område er 150-500 mm, og navnlig 200-400 mm. I de udførelsesformer, hvor valserne anvendes som samvirkende organer, kan disse valser 15 fortrinsvis være fra 150-300 mm i diameter.

Hvad angår afgrødeskæreskiverne kan disse f.eks. være fremstillet af stål, hårdmetal, keramisk materiale ellersyntetisk materiale indeholdende fibre eller en polymer masse med metal, keramisk eller hårdmetalinde-20 slutninger eller laminater. Til formindskelse af friktionen mellem afgrøde og skiver kan skiverne fortrinsvis være overtrukket med PTPE eller et andet passende materiale med lav friktion. Skivetykkelsen er fortrinsvis omkring 1,5-5 mm, og det mest prakti-25 ske område er 1-3 mm.

Som allerede angivet kan afgrødeskæreskiverne være konstrueret således, at kun skærekanten kræver udskiftning i ét stykke eller i sektioner. Et sådant arrangement er vist i fig. 23 til 23c hvor skæreran-30 den af den viste skive er tilvejebragt ved to eller flere sektioner 130 og 131. Disse sidste er monteret i periferirecesser 133 i en navdel 135 af skiven, hvor de er låst i stilling ved at glide i periferiretningen, indtil formede slidser 137 i skæresektio-35 nerne indgriber med tværgående tappe 139 i navdelen. Låsesystemet er fortrinsvis konstrueret således,

DK 165723 B

43 at kantsektionerne 130 og 131 under brugen vil søge at spændes fastere på de tværgående lokaliseringstappe 139. De udskiftelige skærekantsektioner kan være meget dybere end det i fig. 23 viste, og andre 5 fremgangsmåder til fastgørelse af dem kan anvendes.

Afstanden mellem skiverne i afgrødeskærerotoren og de dermed samarbejdende dele af de samvirkende organer er en af de to væsentligste faktorer, der bestemmer den resulterende middelafgrødelængde i 10 den findelte afgrøde. Den anden faktor er orienteringen af afgrøden. Med fordelagtigt fremført afgrøde vil den faktiske middelpartikellængde f.eks. være lig med 1,2-1,4 gange den nominelle indbyrdes afstand mellem skiverne, og med mere tilfældigt frem-15· ført afgrøde er denne størrelse sædvanligvis i et område, der er større end 1,6 gange den nominelle indbyrdes skiveafstand. Den nederste ende af området for praktisk anvendelige skivemellemrum ligger omkring 10 mm.

20 Når afgrøden tages op fra skåret, varierer tætheden af friskskåret og tørt græs i store træk i området fra 150 til 350 kg/m3, men i alle de ovenfor beskrevne udførelsesformer vil fødearrangementer-ne til afgrødeskæreskiverne være indrettet til at 25 forøge afgrødetætheden med en faktor på omkring 1,5.

Virksom ved den nederste ende af dette område er det enkle transportørarrangement i fig. 4 og tand-og gaffelmekanismerne i fig. 1 og 2. Disse efterfølges af de dobbelte båndtransportører i fig. 3 og 30 parret af samvirkende valser i fig. 5-20b. Den maksimale forøgelse i afgrødetæthed forekommer med et ikke-vist ballepressestempel. Gennemløbshastigheden for foderhøstmaskiner, dvs. tilførselshastighederne til skæremekanismerne, vil sædvanligvis ligge i områder 35 fra 10-70 t afgrøde pr. time.

Sammenlignet med tidligere kendte arrangemen- 44

DK 165723B

ter, hvor der anvendes roterende skiver til skæring af skåret afgrøde, opnås der med de foretrukne udførelsesformer for opfindelsen flere forbedringer af ydelsen ved indføringen af statiske, fritbevægelige 5 eller drevne udtrækningsorganer til udtrækning af afgrøde fra mellemrummet mellem skiverne, og ved anvendelse af afgrødestøtteruller med recesser, der leder afgrøden ind mellem skæreskiverne, og som, når de drives med bare lidt forskellig hastighed i for-10 hold til skæreskiverne, bevirker bedre overskæring, mindre energibehov og knivslid og holder recesserne fri for opsamling af afgrøde. Den langsomme drift af skæreskiverne, som opnås med apparatet ifølge opfindelsen, var tidligere kun mulig med sideafstan-15 de mellem skiverne, der var for store til at give relativt fin skæring. Omvendt var fin skæring kun mulig med skivehastigheder, der var så høje, at der uundgåeligt ville opstå opvarmning, afgrøden kunne ikke komme ind i mellemrummene mellem skiverne, og 20 energi blev anvendt unødvendigt til acceleration af afgrødemassen, og sikkerhedsorganer kunne ikke hindre væsentlig skade.

En anden fordel ved nogle af udførelsesfor-merne ifølge opfindelsen, navnlig de udførelsesfor-25 mer, hvor der anvendes de enklere afgrødeudtrækningssystemer, f.eks. statiske udtrækningsorganer eller ringene i fig. 19 og 19a, er den lave hastighed for afgrødeafgivelsen fra findelingsapparatet.

Dette gør det let at transportere afgrøden mekanisk 30 bort fra findelingsapparatet og bevirker en væsentlig besparelse i energi samt formindsket tab på marken gennem små partikler, der driver bort eller trænger ind i gennemtrængelige påhængsvogne. Det gør også fyldningen af mindre beholdere lettaæ end tidligere, 35 hvad enten de er i paller eller ej, og af denne årsag er findelingsapparatet ifølge opfindelsen godt 45

DK 165723B

egnet til brug i forbindelse med afgrøde af højværdi, såsom persille og andre grønsager, der sædvanligvis behandles i relativt små mængder.

I alle de ovenfor omtalte udførelsesformer 5 har den afgrødeskærende transportrotor i hvert tilfælde været forsynet med en række af skæreskiver, men lastningsorganerne har varieret mellem forskellige konstruktioner af plader (fig. 1, 2 og 5), valser (fig. 3, 4, 6-10, 16 og 17-19a) , arme (fig.

10 11-15) og skiver (fig. 20-22). På tilsvarende måde har afgrødeudtrækningsorganerne til udtrækning mellem skiverne varieret mellem forskellige konstruktioner af stropper (fig. 1-4, 8, 10, 11-16, 22 og 22a), skiverotorer (fig. 5 og 9), bånd (fig. 6 og 7), 15 kamme (fig. 17), sløjfer (fig. 18), ringe (fig. 19 og 19a) og stænger (fig. 20). Afgrødeoptagning ved den forreste ende af maskinen har også haft mange forskellige former, f.eks. kan dette organ have form af en tandstang etc., en børste eller en 20 pick-up tromle, der er omtalt i GB patentansøgning nr. 8 209 019. Fødearrangementet mellem optagningen og afgrødeskærerotoren kan også tilvejebringes på et antal forskellige måder,f.eks. ved varierende konstruktion af remme, ruller og stempler.

25 Af det foregående fremgår det, at der er mulighed for valg af et stort antal forskellige enheder til optagning, fødning, mellemlastning og udtrækningsorganer til mellemrummene i maskinen, og hvor forholdene taler for det, kan en sådan en-30 hed fra en udførelsesform erstattes af den tilsvarende enhed fra den anden udførelsesform. F.eks. kan lastpladen i udførelsesformen i fig. 1 erstattes af de forskellige plader i fig. 2-eller fig. 5-udførel-sesformerne eller af forskellige ruller, arme eller 35 skiver i de øvrige udførelsesformer. En særlig fordelagtig variation af de viste udførelsesformer

DK 165723 B

46 er f.eks. arrangementet i fig. 10 modificeret med anvendelsen af udtrækningsorganet af ringtypen i fig. 19 og 19a i stedet for afgrødeudtrækningsstroppen, der er vist i fig. 10. Andre modifikationer er 5 også mulige uden at afvige fra opfindelsens ånd.

Hvor der f.eks. anvendes skiverotorer til de samvirkende organer (f.eks. som i fig. 14a og 14b) eller til udtrækningsorganerne (f.eks. som i , fig. 9), kan disse skiver med fordel være af ikke 10 cirkulær form. De kan f.eks. være fortandede eller forsynet med recesser eller have polygonal (f.eks. ottesidet eller tisidet) form.

Det må også erindres, at fødevalsen og skærerotorens aksler kan være lodrette i stedet for vand-15 rette, i hvilke tilfælde udførelsesformerne i fig.

l-23c etc. vil tjene som en tilstrækkelig omtale af disse udførelsesformer med lodret akse, under forudsætning af,at hvad der er beskrevet som sidebilleder læses som planbilleder og omvendt. Henvisning til 20 øvre og nedre valser skal også forstås som omfattende valser på den ene eller den anden side af centerlinien eller fødepassagen for apparatet og de følgende krav skal forstås som omfattende alle disse muligheder.

En fordel ved arrangementerne med lodrette 25 akser ville være, at de kontinuerlige udtrækningskredsløb ville arbejde med færre praktiske problemer end i udførelsesformerne med vandrette akser, eftersom afgrøde, der passerer mellem hosliggende remme eller kæder ville falde ud uden skade ved tyngde-30 kraftens hjælp, og eventuelle skrabere til at hindre afgrøde i vedhængning ville være effektivere.

Som antydet tidligere i beskrivelsen er den indbyrdes afstand mellem skiverne i hver af de ovenfor beskrevne udførelsesformér for afgrødeskærerotoren 35 10 og 215 fortrinsvis 50 rom eller mindre, idet værdier omkring og under 25 ram foretrækkes. Som allerede

Claims (20)

1. Apparat til findeling af afskåret afgrøde om fattende en skærerotor (10) med mange skiver og afgrødeudtrækningsorganer (28; 51; 56; 62; 65; 82; 90; 99; 100; 156; 234), der stikker ind i eller er ført igennem mellemrummene mellem skiverne, og som fjerner 15 findelt afgrøde fra rotoren, kendetegnet ved, at det har med skiverne samvirkende organer (25; 26; 42; 49; 53; 54; 60; 70, 71; 154; 211, 212; 217), der kun frembyder ikke-skærende overflader mod afgrøder og som griber ind mellem skiverne (12) i skærerotoren 20 (10) for at understøtte afgrøden under opskæringen og lede den findelte afgrøde ind i mellemrummene mellem skiverne.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der er en indbyrdes afstand på 50 mm eller min- 25 dre mellem skiverne, og at dér er rotordrivorganer, der er indrettet til at drive rotorskiverne (12) med en periferihastighed fra 0,2 til 25 m/s.

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at skærerotoren (10) og/eller de sam- 30 virkende organer (42; 54; 60; 70; 211, 212) er midlertidig tilbagetrækkelige, så at en ikke-eftergivende genstand, der optages sammen med afgrøden, kan passere gennem apparatet uden væsentlig beskadigelse af dette.

4. Apparat ifølge krav 1, 2 eller 3, kende-35 tegnet ved, at de samvirkende organer er i form af et på passende måde opslidset støtte eller anlægspladeorgan (25; 49). DK 165723B

5. Apparat ifølge ethvert af kravene 1-3, kendetegnet ved, at de samvirkende organer er i form af et valse- eller skiveaggregat (42; 211, 212), der er indrettet til at indgribe mellem skiverne 5 (12) i afgrødeskærerotoren.

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at det omfatter drivorganer til at drive de mellem rotorskiverne indgribende valser eller skriveaggregater (42; 211, 212).

7. Apparat ifølge krav 5 eller 6, kende te g .i e t ved, at valsesektionerne eller skiverne (42; 54; 60; 70; 211, 212) i de samvirkende organer er monteret individuelt på en sådan måde, at de kan trækkes tilbage midlertidigt og hver for sig, såfremt en 15 ikke eftergivende genstand skulle nå frem til appara-tets afgrødetilførsel.

8. Apparat ifølge krav 6 eller 7, k ende-tegnet ved, at drivorganerne er indrettet til at tilvejebringe en forskel i den ene eller anden retning 20 mellem rotorskivernes (12) og de samvirkende organers (42; 54; 60; 70; 211, 212) periferihastigheder.

9. Apparat ifølge krav l, 2 eller 3, kendetegnet ved, at de samvirkende organer omfatter et antal sammenpakningsarme (26; 217), der er indrettet 25 til at indgribe mellem skærerotorens (10) skiver (12).

10. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at sammenpakningsarmene (26; 217) hver for sig eller i grupper trykkes mod afgrødeskærerotoren (10) på en sådan måde, at de midlertidig kan trækkes tilbage 30 hver for sig eller i grupper, såfremt en ikke-efter-givende genstand skulle nå frem til apparatets afgrødetilførsel.

11. Apparat ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at den afskårne af- 35 grøde tilføres afgrødeskærerotoren ved hjælp af fødevalser og for-fødevalser (209, 210, 211, 212), og at DK 165723B apparatet omfatter drivorganer, der er indrettet til at rotere fødevalserne (211, 212), med en lavere periferihastighed end for-fødevalserne (209, 210), så at der gives afgrøden en fordelagtig tværgående orientering 5 ved ankomsten til afgrødeskærerotoren (10).

12. Apparat ifølge krav 11, kendetegne t ved, at fødevalserne og for-fødevalserne (209, 210, 211, 212) er anbragt i lodrette par, og at drivorganerne er indrettet til at drive den øverste eller den 10 nederste valse (210, 212) i hvert par med en mindre periferihastighed end den anden valse (209, 211) i parret.

13. Apparat ifølge ethvert af kravene 1-10, kendetegnet ved, at den afskårne afgrøde 15 tilføres afgrødeskærerotoren (10) ved hjælp af valser (211, 212, 213), der er forskudt for hinanden efter hinanden og omfatter drivorganer, der er indrettet til at rotere hver valse med en lavere periferihastighed end den foregående valse.

14. Apparat ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at afgrødeudtrækningsorganerne udgøres af en valse med recesser eller et skiveaggregat (51; 75), der indgriber mellem afgrødeskæreskiverne (12).

15. Apparat ifølge ethvert af kravene 1-13, kendetegnet ved, at afgrødeudtrækningsorganerne udgøres af stive eller halvstive ringe, stænger eller kamagtige organer (82; 90; 99; 100; 234), der er placeret mellem eller passerer mellem hosliggende af- 30 grødeskæreskiver.

16. Apparat ifølge ethvert af kravene 1-13, kendetegnet ved, at afgrødeudstrækningsorganerne udgøres af fleksible stropper, remme eller sløjfer (28; 56; 62; 156) der er placeret imellem eller 35 passerer ind mellem hosliggende afgrødeskæreskiver. DK 165723B

17. Apparat ifølge krav 16, kendetegnet ved, at afgrødeudtrækningsorganerne (156) drives således, at de bevæger sig med større hastighed end pe-riferihastigheden af afgrødeskæreorganerne (12) og om- 5 fatter fremspring (156), der positivt bevæger de findelte afgrødepartikler.

18. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved at de samvirkende organer er i form af to valseeller skiveaggregater (53, 54; 70, 71; 154), der ind- 10 griber mellem skiverne (12) i afgrødeskærerotoren (10), at det ene af disse aggregater (54; 70) er indrettet til midlertidigt at trækkes tilbage til muliggørelse af, at en ikke eftergivende genstand, der kommer til afgrødetilgangen, kan passere gennem apparatet uden at 15 bevirke nogen væsentlig beskadigelse, og at det andet aggregat (53; 71; 154) er indrettet til at forblive i indgreb med afgrødeskæreskiverne (12) til stabilisering af disse skiver (12), når det tilbagetrækkelige aggregat (53; 71; 154) midlertidig er trukket tilbage.

19. Apparat ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at de samvirkende organer (25; 26; 42; 49; 53, 54; 60; 70, 71; 154; 211, 212; 217) støtter afgrøden på hver side af hver afgrødeskæreskive, så at der tilvejebringes dobbelt over- 25 skæring af afgrøden.

20. Apparat ifølge ethert af de foregående krav, kendetegnet ved, at det omfatter fødeorganer, der er indrettet til at forsyne afgrødeskæreroto- -ren med afgrøde i stærkt komprimeret tilstand.