DK165013B - Aggregat til regulering af vaeskestroemning og overloebsbygvaerk, broend, koncentrator, udskiller eller udligningstank med et saadant aggregat - Google Patents

Description

Opfindelsen angår et aggregat til regulering af strømningen i et ledningssystem, såsom et kloaksystem, hvilket aggregat har et med krum sidevæg udformet hus, som danner et hvirvelkammer og har en indløbsåbning og 5 en udløbsåbning, hvor der ved indløbsåbningen findes en indløbsblænde, som kan indtage mindst én arbejdsstilling, hvor den dækker en del af indløbsåbningen, og hvor indløbsblænden har et kropafsnit og et kantafsnit, hvor kantafsnittet i blændens arbejdsstilling dækker en 10 del af indløbs åbningen og har en ledeflade, som rager sideværts ud fra kropafsnittets plan.

Aggregater af denne art anvendes i ledningssystemer, som transporterer væsker med indhold af mere eller mindre faste legemer og partikler. Ledningssyste-15 met kan omfatte lukkede rør eller åbne render, eller kombinationer heraf som det kendes fra kloaksystemer, og der kan være indskudt tanke eller'andre beholdere i ledningssystemet.

Der er på den ene side behov for styring af 20 mængderne af strømmende væsker, og på den anden side må der ikke ske tilstopning i aggregaterne eller ledningerne. For at hindre aflejring af de faste legemer og partikler, bør der ikke være indsnævringer på gennemløbsarealet, og såfremt en indsnævring ikke kan undgås, 25 bør strømningshastigheden altid være høj omkring det pågældende sted.

Når der anvendes et hvirvelkammer til regulering af strømningen, opnås den velkendte virkning, at små væskestrømme uhindret løber gennem hvirvelkammeret, 30 hvorimod større væsketrømme afbremses som følge af, at strømningen i kammeret opsættes i en væskehvirvel, som dels danner en luftsøjle, der delvis spærrer for udløbsåbningen, og samtidig udøver en betydelig centrifugalkraft ud mod indløbet, så at der opstår stor hydrau-35 lisk modstand mod gennemløb uden fysisk ændring af kammerets indløbs- eller udløbsåbning. Væskestrømmen kan

DK 165013B

2 med andre ord reguleres med lille risiko for tilstopning af ledningssystemet«

Et aggregat af den nævnte art kendes fra britisk patentansøgning nr. 2 141 561, hvor der med henblik på 5 finjustering af aggregatets kapacitet anvendes en blænde til variation af indløbstværsnittet. Blænden er ind-bygget i en opadtil lukket indløbskanal med en tilgangsåbning, der ligger i større afstand fra blænden end hvirvelkammeret. En afskæring af en del af ind-10 løbstværsnittet med blænden svarer fuldstændig til, at kammeret var udført med tilsvarende mindre indløbsareal og medfører en tilsvarende større risiko for, at indløbstværsnittet blokeres af de i væsken værende faste legemer. Fordi den gennem tilgangsåbningen strømmende 15 væskemængde skal passere randen af indløbskanalen og ændre retning for at passere gennem kanalen, opstår der et svagt trykfald foran blænden, hvilket virker bremsende på den del af væskestrålen, som befinder sig nærmest omstrømningsranden.

20 Et aggregat af den indledningsvis nævnte art kendes fra WO 85/00446, hvor indløbsblænden er beliggende nedstrøms for indløbsåbningen, dvs. inden i hvirvelkammeret. Kantafsnittet rager ud mod indløbsblændens nedstrømsside og tjener til at styre det indstrømmende 25 vand således ind efter kammerets tangentialretning, at der vil dannes en hvirvelstrømning på trods af, at indløbet går i kammerets aksialretning.

Det er et formål for opfindelsen at anvise et aggregat med større egentligt indløbstværsnit, uden at 30 dette øger den gennemstrømmende vandmængde, så at risikoen for tilstopning er mindre end ved kendte aggregater med samme kapacitet.

Det er et yderligere formål, at aggregatet er let at betjene, nemt at inspicere og er i besiddelse af 35 en iboende evne til at holde sig fri for forureninger.

Det er et yderligere formål, at aggregatet har en forholdsvis stor gennemløbskapacitet ved lille tryk 3 højde på den indstrømmende væske, og en forholdsvis lille kapacitet ved stor trykhøjde på opstrømsvæsken.

Det er et yderligere formål med uændret hvirvel-kammerstørrelse at opnå større bremsevirkning og dermed 5 større hydraulisk modstand, når opstrømsvæsken har stor trykhøjde.

Det er et yderligere formål, at aggregatet i et trykinterval for opstrømsvæsken giver en således varierende hydraulisk modstand, at den gennemstrømmende væs-10 kemængde er stort set konstant.

Det er et yderligere formål, at aggregatet har væsentlig større gennemløbskapacitet, når der hverken opstrøms eller nedstrøms optræder væskerejsning (trykstigning), end når dette ikke er tilfældet.

15 Aggregatet ifølge opfindelsen adskiller sig fra det indledningsvis nævnte aggregat ved, at indløsblænden er beliggende uden for indløbsåbningen, og at ledefladen rager ud på opstrømssiden af indløbsblænden.

Når vandstanden opstrøms for hvirvelkammeret 20 står højere end niveauet for indløbsåbningens overkant opnås der herved, at den ovenfra og nedefter strømmende del af indløbsvæsken af ledefladen tvinges til at strømme skråt ind i den vandret strømmende del af indløbsvæsken, hvilket bevirker en kontraktion af indløbs-25 strålen, så at indløbsstrålens overside ligger nærmere bunden af indløbet, når strålen træder ind i hvirvelkammeret. Strømningsmæssigt giver dette samme virkning som en fysisk mindskning af indløbsarealet, nemlig at strømningshastigheden i strålen øges, og at 30 strålens tyngdepunkt rykkes nærmere til hvirvelkammerets periferi. Begge disse virkninger fremmer hvirveldannelsen i kammeret og dermed kammerets hydrauliske modstand, stigende vandsøjle foran indløbsåbningen øger hastigheden af den lodrette indstrømning og dermed kon-35 traktionsvirkningen.

Fordi kun strålens indløbstværsnit, men derimod ikke det egentlige areal af indløbsåbningen, bliver

DK 165013B

4 mindre med stigende indløbstryk, kan indløbsåbningens areal udformes større end ved de kendte aggregater til samme kapacitet. Dette fører til lettere adgang for vedligehold og inspektion af hvirvelkammeret og til væ-5 sentlig mindre risiko for tilstopning samt til, at gennemløbskapaciteten er større førend det opstrøms væskeniveau stiger op over indløbsåbningen.

I en driftsikker og produktionsmæssig enkel udførelsesform er aggregatet ejendommeligt ved, at ind-10 løbsblændens kropafsnit er en i det væsentlige plan plade, som opadtil er begrænset af en endedel med en facon ligesom den nedre del af indløbsåbningen, og som nedadtil går over i kantafsnittet, og at kantafsnittet er vinkelbukket i forhold til kropafsnittet. Blænden 15 kan eksempelvis styres af ved siderne placerede kulissestyr. Såfremt det ønskes at afspærre aggregatet kan blænden tages op og endevendes, så at den forhenværende øvre del nu ligger an mod indløbsåbningens bund.

Indløbsblænden er fortrinsvis indstillelig mel-20 lem forskellige stillinger, hvor den dækker en større eller mindre del af indløbs åbningen, så at der kan foretages en, eksempelvis årstidsbetinget, regulering af aggregatets kapacitet.

Opfindelsen angår også et aggregat til regule-25 ring af strømningen i et ledningssystem, såsom et kloaksystem, hvilket aggregat har et med krum sidevæg udformet hus, som danner et hvirvelkammer og har en indløbsåbning og en udløbsåbning, hvor der uden for indløbsåbningen findes en indløbsblænde, som kan indta-30 ge mindst en arbejdsstilling, hvor den dækker en del af indløbsåbningen. Med henblik på at opnå de ovennævnte fordelagtige virkninger er dette aggregat ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at der opstrøms for indløbsåbningen er en overløbsskakt med en stemmevæg og en 35 bundrende, som strækker sig fra stemmevæggen til indløbsåbningen, at bundrenden er opadtil åben i det mind- 5 s te i området ved indløbs blænden, og at der på opstrømssiden af stemmevæggen er en indløbsblænde, som i en arbejdsstilling dækker en del af bundrendens tilgangsåbning .

5 Overløbsskakten given en forstærket kontrak tionsvirkning på indløbsstrålen, når der sker opstrøms væskestuvning. Gennem tilpasning af overløbsskaktens udformning til den konkrete anvendelse kan aggregatets kapacitet i afhængighed af det opstrøms væsketryk sty-10 res meget præcist uden anvendelse af automatik eller andre bevægelige dele, som giver øjebliksindstillinger. Da aggregatets virkning beror på den førnævnte kontraktion af indløbsstrålen, gælder de ovenfor anførte bemærkninger også denne udførelsesform for opfindelsen.

15 Aggregatet ifølge opfindelsen udformes fortrins vis således, at der i stemmevæggens øvre afsnit er en overløbsåbning med opefter voksende bredde. Fordi overløbsåbningens bredde varierer med højden, er den ovenfra kommende del af indløbsvæsken styret i afhængighed 20 af det opstrøms væsketryk, som jo afhænger af den opstemmede væskesøjle. Ved korrekt udformning af overløbsåbningens breddevariation kan indløbsstrålens kontraktion styres således, at aggregatet har konstant kapacitet i et bestemt opstrøms trykinterval.

25 En nærmere forklaring af virkemåden og fordelene ved aggregatet med overløbsskakt fremgår af den efterfølgende beskrivelse.

Foretrukne udførelsesformer for opfindelsen beskrives herefter nærmere med henvisning til den skema-30 tiske tegning, hvor fig. 1-3 viser en første udførelsesform for en indløbsblænde til et aggregat ifølge opfindelsen i henholdsvis længdesnit, endebillede og planbillede, fig. 4-7 i henholdsvis endebillede, sidebillede 35 og planbillede blænden i fig. 1-3 monteret på et cirkulærcylindrisk hvirvelkammer,

DK 165013 B

6 fig. 8-10 i henholdsvis endebillede, sidebillede og planbillede indløbsblænden i fig. 1-3 monteret på et cylindrisk, opadtil lukket hvirvelkammer, fig. 11-13 henholdsvis et sidebillede og to 5 ovenfra sete billeder af indløbsblænden i fig. 1-3 monteret på et keglestubformet hvirvelkammer, hvor indløbsblænden i fig. 11-12 er indstillelig i en retning vinkelret på indløbets bund, mens blænden i fig. 13 er monteret således, at den kan forskydes stråt nedefter, 10 fig. 14 i diagramform karakteristikken for fors kellige aggregater, fig. 15-17 en anden udførelsesform for en indløbsblænde til et aggregat ifølge opfindelsen, set i henholdsvis endebillede, sidebillede og planbillede, 15 fig. 18-22 en tredje udførelsesform for en ind løbsblænde til et aggregat ifølge opfindelsen, hvor fig. 18 og 19 i sidebillede og planbillede viser et udfyldningsstykke for blænden, mens fig. 20-22 i henholdsvis sidebillede, planbillede og endebillede viser 20 udfyldningstykket monteret i blænden, fig. 23-24 en fjerde udførelsesform for en indløbsblænde til et aggregat ifølge opfindelsen, hvor blænden er monteret på et cylindrisk hvirvelkammer, set i henholdsvis sidebillede og planbillede, 25 fig. 25-26 en overløbsskakt til et aggregat ifølge opfindelsen, set i henholdsvis endebillede og længdesnit, fig. 27 i diagramform karakteristikker for ag-regater ifølge opfindelsen, 30 fig. 28-29 en udluftning til et aggregat ifølge opfindelsen, set i henholdsvis sidebillede og planbillede, fig. 30-31 planbilleder af aggregatet indbygget i en tank eller brønd opdelt af skillevægge ifølge op-35 findelsen.

I fig. 1-3 ses en indløbsblænde 10, som kan indbygges foran indløbsåbningen til et hvirvelkammer i

DK 165013 B

7 et aggregat ifølge opfindelsen. Et blændstykke 11 er opbukket af et pladeemne og omfatter et plant kropafsnit 12 og et i forhold hertil vinkelbukket kantafsnit 13 samt ved hver sin side af kropafsnittet et sidestyr 5 14. Det U-formede blændstykke 11 er indsat i styre spor i et kulissestyr, der består af en U-formet yderplade 15, som er fastgjort til ydersiden af en indløbsstuds og omkranser den øverste halvdel af denne. På indersiden af yderpladen 15's flige er der fastgjort 10 en styreplade 16 i en sådan afstand fra yderpladens kropsstykke, at der er dannet en styreslids med en bredde lidt større end dybden af sidestyrene 14. Blændstykket 11 er fæstnet til yderpladen 15 ved hjælp af skruer 17 eller lignende fastgørelsesorga-15 ner.

Med henblik på indstilling af blændstykket i forskellige højder i kulissestyret kan der være flere over hinanden anbragte skruehuller i enten kropafsnittet 12 eller yderpladen 15. Indløbs blænden 10 er 20 monteret ved overgangen mellem en opad åben tilløbsrende 18 og en indløbsstuds 19, som leder til et hvirvelkammers indløbsåbning.

I den viste stilling af blændstykket 11 er der en frihøjde F mellem tilløbrendens bund og underkan-25 ten af kantafsnittet 13. Funktionen af blændstykket 11 beskrives herefter, idet der ses på en situation, hvor den tilstrømmende vandmængde stadig vokser. I begyndelsen vil vandspejlet befinde sig i tilløbsrenden, og væskemængden vil frit passere under blændstykket.

30 Når vandspejlet er steget op til frihøjden F, vil blændstykket afskære en del af vandstrømmen, og der sker en opstuvning af vand foran indløbsblænden samtidig med, at trykket i den tilstrømmende væske stiger.

En del af den tilstrømmende væske vil nu komme ovenfra, 35 og som følge af kantafsnittet 13's udbukning fra kropafsnittet 12 gives den nedoverstrømmende vandmængde

DK 165013 B

8 en sådan retning, ’ at den indstrømmende væskestråle indsnævres eller kontraheres, som antydet ved den punkterede linie A. Kontraktionen kan være så kraftig, at den indstrømmende stråles højde er halvdelen af frihøj-5 den F.

Hvis der i den indstrømmende væskestråle er et fast legeme med større dimension end højden af den indstrømmende vandstråle men mindre end frihøjden F, vil legemet frit kunne passere indløbsblænden 10.

10 Kropafsnittet 12 er opadtil afskåret i en cir kelbuefacon, der passer til indersiden af tilløbsrenden 18, så at aggregatets indløbsåbning kan afspærres ved, at blændstykket endevendes og skubbes i bund i kulissestyret .

15 Blændstykket 11 kan som nævnt højdeindstilles til ændring af aggregatets kapacitet. Der kan eksempelvis være tale om en sæsonbestemt regulering, hvor der i stærke nedbørsperioder indstilles på et større gennemløb, mens der for perioder med lille nedbør indstilles 20 på et mindre gennemløb. Faste indstillinger, som kræver værktøj for at ændres, har den fordel, at uvedkommende personer ikke umiddelbart kan ændre på kapaciteten. På kropafsnittet 12 kan der parallelt med sidestyrene 14 være monteret en lodret udstående, plan væg til 25 hindring af skadelig hvirveldannelse i den nedadstrøm-mende væskemængde mellem væskespejlet og indløbsåbningen.

Hvis man ønsker at ændre kapaciteten, mens der er stuvning foran indløbet, så at man ikke kan komme 30 ned og indstille blændstykket 11, kan det fast indstillelige blændstykke i stedet være udformet som en egentlig skydeblænde, som fra -en position over vandspejlet kan indstillet ved hjælp af en med blænden forbundet skruespindel.

35 I fig. 4-7 er der vist et aggregat ifølge opfin delsen, hvor indløbsblænden 10 er monteret på et cy-

DK 165013B

9 linderformet og opad åbent bremsekammer eller hvirvel-kammer 20. En indløbsstuds 21 leder vandet tangentielt ind i kammeret, som vandet kan træde udaf gennem en i en bund 22 udformet udløbsåbning 23.

5 Med henblik på at skaffe adgang til et underlig gende ledningssystem 25 kan bunden 22 være aftageligt fastgjort til en indbukket flange på kammerets sidevæg 24. Dermed er der endvidere åbnet mulighed for at variere arealet af udløbsåbningen 23 ved udskift-10 ning af bunden 22.

Indløbsblænden 10 kan også anvendes på et hvirvelkammer af den art, som har en nedre kammerdel 30 med forholdsvis begrænset højde og en keglestubfor-met øvre kammerdel 32 med et oplukkeligt låg 33. En 15 indløbsstuds 31 leder tangentielt ind i kammeret, udløbsåbningen findes i kammerets bund og kan fortsætte i enten en studs (fig. 8) eller i en rørbøjning (fig. 9). Udløbsåbningens areal kan eventuelt reguleres ved hjælp af en udløbsblænde.

20 Endvidere kan indløbsblænden 10 være monteret på et hvirvelkammer af den i fig. 11-13 viste art, dvs. et liggende, keglestubformet bremsehus eller hvirvelkammer 40 med en stor endevæg 42, som i sin nederste del har en indløbsåbning med en tilhørende indløbsstuds 25 41. En udløbsåbning 43 findes i kammerets lille en deflade, og omkring kammerets smalle afsnit kan der være udformet en tud 44 for tilpasning til den nedstrøms del af ledningsnettet.

For den nærmere udformning og virkemåde af selve 30 hvirvelkamrene 20, 30 eller 40 henvises der til US-patentskrifterne nr. 3 215 165 og 4 679 595 samt til engelsk patentansøgning nr. 2 141 561.

Kortfattet kan virkemåden af aggregatet ifølge opfindelsen beskrives på følgende måde.

35 Væsken strømmer til gennem tilløbsrenden 18 og så længe væskespejlet ikke overstiger underkanten af

DK 165013B

10 kantafsnittet 13, vil væsken strømme ind i kammeret med lille eller moderat hastighed og upåvirket indløbstværsnit. Dette betyder, at væsken har lav indløbshastighed, og den får derfor en begrænset rotationshas-5 tighed og dermed en begrænset bremseeffekt i hvirvelkammeret, så at der ved lille opstrøms væsketryk opnås et relativt stort gennemløb. Fordi væsken tilledes tangentielt, og udløbsåbningen er placeret centralt, opstår der en rotation og hvirveldannelse af væsken med 10 hældende væskespejl mod hvirvlens centrum over udløbsåbningen .

I hvirvelkamrene 20 og 30 opstår der altid en egentlig rotationsbevægelse af væsken, mens der i hvirvelkammeret 40 kræves en vis indløbshastighed af væs-15 ken for at den kan opsætte en hvirvel rundt langs de skråt opover og nedover stående kammervægge.

I kammeret 40 er der altså tale om, at den med lav hastighed indkommende væskestråle vil løbe op ad den overfor indløbsåbningen liggende sidevæg i kammeret 20 og glide tilbage mod kammerets bundløb og ud gennem udløbsåbningen 43. Når indløbshastigheden vokser til en vis størrelse, vil væsken slynges hele vejen rundt langs kammerets krumme sidevæg, så at der opstår en egentlig væskehvirvel og en tilhørende bremsevirkning 25 på den indstrømmende væskemængde, idet den hydrauliske modstand samtidig vokser kraftigt.

For alle kammertyper gælder, at rotationen i væskehvirvlen fremkalder en centrifugalkraft, som stiger med indløbshastigheden i anden potens. Når det op-30 strøms væskeniveau stiger op over underkanten af kantafsnittet 13, sker der som før nævnt en afskæring af den tilstrømmende væskemængde, og væskespejlet vil rejse sig opstrøms for aggregatet. Derefter vil der som før nævnt også strømme væske ind gennem åbningen oppe-35 fra. Denne væske skal dreje rundt under kantafsnittet 13 og beskriver herved en nedad - indad rettet bue, som

DK 165013 B

11 medfører en kontraktion af indløbsstrålen. En øgende trykhøjde giver en tiltagende kontraktion og en øget indløbshastighed.

Sammenhængen mellem det opstrøms væsketryk og 5 aggregatets kapacitet er nærmere illustreret i fig. 14, der viser karakteristikker for for forskellige udførelsesformer for aggregatet, idet ordinataksen angiver det opstrøms væsketryk i meter vandsøjle og absisseaksen angiver aggregatets kapacitet i liter pr. sekund. Kur-10 ven v angiver den velkendte karakteristik for en drosselledning, som har parabelformet sammenhæng mellem trykhøjden og strømningsmængden. Kurven x angiver karakteristikken for et aggregat ifølge opfindelsen med et hvirvelkammer med lodrette sidevægge og bundudløb, 15 og det vil ses at aggregatet vil bortlede store strømningsmængder ved lille trykhøjde. Når væskeniveauet når op til indløbsblænden sker der begyndende kontraktion af indløbstværsnittet. Den medfølgende trykstigning bevirker en tiltagende kontraktion og en øgende indløbs-20 hastighed, men fordi den øgende indløbshastighed øger centrifugalkraften og hvirveldannelsen, vil gennemstrømningen holde sig nogenlunde konstant indtil maksimal kontraktion er opnået ved moderat trykhøjde. Ved fortsat stigende væskespejl ved gennemløbsmængden øges 25 efter parabelkurven v. Aggregater af denne type er normalt forudset til anvendelse i forbindelse med regulering af små spildevandsholdige afløb.

Aggregatet med det opad lukkede kammer 30 kan finde lignende anvendelser, men kan endvidere arbejde 30 med ubegrænsede trykhøjder.

Som det vil fremgå af fig. 6 og 10 er udløbsåbningen anbragt ekscentrisk i forhold til centrum i hvirvelkammerets bund. Dette virker fremmende for den konstante væskegennemstrømning gennem aggregatet. Den 35 ideelle ekcentriske anbringelse for opnåelse af optimal bremseeffekt ved maksimal trykhøjde og maksimal kon-

DK 165013B

12 traktion afhænger blandt andet af indløbsstrålens tværsnit. Da dette tværsnit afhænger af kontraktionen, vælges den ekcentricitet, der passer til det mindste tværsnit, hvilket opnås ved fuld kontraktion af ind-5 løbsstrålen og moderat trykhøjde dvs. ved det punkt af karakteristikken hvor kurven x går over i kurven v.

Derved opnås, at gennemstrømningen ved fuld stråletværsnit øges yderligere, og at gennemstrømningen ved lav trykhøjde nærmer sig denne for moderat trykhøjde og 10 fuld kontraktion.

I fig. 14 illustrerer kurven y en kendt hvirvelbremse med keglestubformet kammer af typen 40.

Ved ifølge opfindelsen at udforme aggregatet med indstillelig indløbsblænde opnås den beskrevne kontrak-15 tion af indløbsstrålen, og dermed en væsentlig større bremseeffekt (hydraulisk modstand) for aggregatet, så at gennemløbstværsnittet for et kammer af samme størrelse kan øges betydeligt. Der kan derfor opnås et væsentligt større gennemløb ved lav trykhøjde, inden væs-20 ken slynges rundt i hvirvelkammeret og fuld bremseeffekt opnås. Karakteristikken for aggregatet ifølge opfindelsen er vist ved kurven z.

Effekten af indløbsblænden kan forstærkes yderligere ved at skråstille indløbsblænden 10 i forhold 25 til indløbsstudsen 41, som det fremgår af fig. 13.

Fordi overkanten af blændstykket 11 hælder bagud mod indløbsåbningen begunstiges strømningen oppefra, hvilket yderligere forstærker kontraktionen af indløbsstrålen.

30 En anden udførelses form for en indløbsblænde er vist i fig. 15-17, hvor et blændehus 50 er indbygget uden på den øvre halvdel af en indløbsstuds 51, der ovenfra set har et kileformet indsnit og leder til et hvirvelkammer af vilkårlig kendt type, eksempelvis kam-35 meret 30. Huset 50 er opbygget af pladestykker og har en vinkelformet bagvæg 52, som passer til indløbs- 13 studsen, og sidevægge 53, som danner sidestyr for en skydeblænde 54. Sidevæggene er foroven forbundet gennem et overstykke 55, som bærer en gevindbøsning 56 og en gevindspindel 57, som er drejeligt lejret i sky-5 deblænden 54. Et sæt kontramøtrikker 58 danner en indstillelig begrænsning af indløbsblændens maksimale lukning.

Selve skydeblænden 54 er udformet i bukket tyndplade og har en kileformet bagside 59 med en høj-10 de større end blændens maksimale lodrette vandring og en underside 60, som er parallel med indløbets bund, og fra undersiden 60 fortsætter pladestykket over i en forside 61.

Forsiden 61 har en sådan længde og hældning, 15 at der sikres en kraftig kontraktion af indløbsstrålen, når der strømmer vand ovenfra.

Overstykket 55 går via skrå sider over i sidevæggene 53, hvilket sikrer at faste legemer og andre forureninger i væsken ikke fiskes af huset, men derimod 20 glider af og ind gennem indløbsåbningen. Gevindspindlen 57 kan også på stykket under gevindbøsningen 56 være forsynet med et sæt kontramøtrikker til begrænsning af den maksimalt åbne stilling. Endvidere kan spindlen på ikke vist måde fortsætte opefter til et drejehjul eller 25 håndtag, som er anbragt over det højest mulige væske-spej 1.

I fig. 18-22 ses en tredje udførelsesform for en indløbsblænde med et udfyldningsstykke 70, der enten kan være en skydeblænde eller et fast indstilleligt 30 blændstykke. Udfyldningsstykket sikrer, at indløbsblænden ikke fisker faste legemer eller andre forureninger fra væsken, og det er navnlig egnet til indløbsblænder på keglestubformede hvirvelkamre, hvis største endeflade vender skråt opad som antydet i fig. 20 og 21.

35 Udfyldningsstykket 70 er fremstillet af tynd plade ud fra et emne med to vinkelbukkede flige, nemlig

DK 165013 B

14 en bagside 72 og en forside 73, hvor forsiden udgør blændens kantafsnit og virker som ledeflade for nedefter strømmende væske, mens udfyldningsstykkets underside 71 efter indbygningen forløber i det væsentlige paral-5 lelt med bunden af indløbsstudsen. En afstivningsplade 79 er fastgjort let indtrukket fra randen af stykket 70's langside og forbinder forsiden med bagsiden.

I forsiden 73 er der tre over hinanden liggende befæstigelseshuller 74, så at udfyldningsstykket 10 kan fastgøres til indløbstudens overdækning 78 i forskellige driftstillinger ved hjælp af skruer eller lignende .

Indløbs stud s en omfatter en cirkulær underdel 75, som går over i tilløbsrenden, og lodrette sidevægge 15 76, 77 samt overdækningen 78, der hælder til den ene side og har en nedover bukket forkant, som bærer fastgørelsesorganet .

Den i fig. 23 og 24 viste indløbsblænde består af et dobbelt kileformet blændstykke 80 med vandret 20 underside 81 og hældende forside 82 samt set oppefra et cirkelbueformet sidestyr 83 med tilspændingsskru-er. Denne indløbsblænde er monteret i en indløbsstuds, der er udformet som en liggende halvcylinderformet underdel 84 med lodrette sidevægge 85 og en set oppe-25 fra cirkelbuebukket endevæg 86 med huller 87 eller slidser, så at indløbsblænden kan højdeindstilles ved ændring af skruernes placering i slidserne eller hullerne.

De i fig. 15-24 viste udførelsesformer for ind-30 løbsblænden virker anvendt på samme hvirvelkammer efter samme princip, som den i fig. 1-3 viste blænde med den ene forskel, at kontraktionen i indløbsstrålen forstærkes, fordi tilstrømningen oppefra og bagfra er yderligere begunstiget.

35 Det opstrøms trykinterval, hvori aggregatet ifølge opfindelsen har i det væsentlige konstant kapa-

DK 165013B

15 citet eller maksimal kapacitet, kan udvides ved, at der som vist i fig. 25 og 26 samt antydet på de øvrige figurer anbringes en overløbsskakt 90 opstrøms for indløbsstudsen til aggregatets hvirvelkammer.

5 Overløbsskakten kan være udformet som en opadtil og i det mindste delvis nedadtil åben cylinder, som kan være eksempelvis firkantet eller cirkulærcylindrisk. Overløbsskakten 90 omfatter en stemmevæg 91, der i sit nedre parti og i fortsættelse af tilløbsrenden har 10 en tilløbsåbning svarende til indløbsåbningen i hvirvelkammerets studs. På stemmevæggen er der en indløbsblænde 92, der helt kan svare til de ovenfor beskrevne blænder eller blot kan være en indstillelig plade.

Opstrøms for hvirvelkammerets indløbsåbning er 15 der en indstillig indløbs blænde, som kan være af enhver af de tidligere nævnte arter. Det er dog muligt blot at anvende en forskydelig, flad plade, idet overløbsskakten styrer den ovenfra kommende væskestrøm på en sådan måde, at der fremkommer kontraktion af indløbsstrålen, 20 selv om der i dette tilfælde ikke opnås den fulde virkning af overløbsskakten. De to indløbsblænder 92 og 93 indstilles normalt til samme afskæringshøjde, og overløbsskakten virker som følger.

Indtil det opstrøms væskeniveau når afskærings-25 højden foregår tilstrømningen til hvirvelkammeret som ovenfor beskrevet uden kontraktion og med stor gennemstrømningsmængde i forhold til kammerstørrelsen.

Når væskeniveauet stiger op over afskæringshøjden vil der først ske stuvning på opstrømssiden af 30 stemmevæggen 91 og derefter foran indløbsåbningen, blot vil det opstemmede væskeniveau her være lavere end foran stemmevæggen.

Ved et bestemt af stemmevæggens højde afhængende opstrøms væsketryk , vil væsken strømme over en over-35 løbskant 93 på stemmevæggen og falde ned i overløbsskakten, så at den ovenfra kommende strømning ind gen-

DK 165013B

16 nem indløbsåbningen forstærkes og kontraktionen øges, hvilket giver forbedret bremsevirkning af hvirvelkammeret og dermed større hydraulisk modstand over aggregatet ifølge opfindelen. Bremseeffekten vil øges i takt 5 med stigende trykhøjde, indtil fuld kontraktion er nået, når væskespejlet står så langt over skaktens overkant, at der ikke er nævneværdigt tryktab over denne. Herefter vil gennemstrømningen ved yderligere trykhøjde øges efter en parabelkurve i aggregatets karakte-10 ristik.

I fig. 27 ses et diagram af samme art som i fig.

14. Kurven x1 angiver et aggregat med et hvirvelkammer af den art, som ses i fig. 5 og 9. Det trykinterval, hvori gennemstrømningsmængden i det væsentlige har den 15 konstante værdi Ml er i forhold til de foran nævnte aggregater udvidet opadtil. Dette skyldes, at stemmevæggen er udformet således, at skaktens laveste overløbspunkt ligger i den væskehøjde, der netop giver fuld kontraktion af væskestrålen gennem blænden indtil over-20 løbsskakten, og at der mellem skaktens laveste overløbspunkt og dens overkant 94 er en overløbs åbning med en således tiltagende bredde op mod kanten 94, at den i skakten nedfaldende væskemængde medfører en ret-liniet ændring af kontraktionen af indløbsstrålen til 25 hvirvelkammeret i afhængighed af den voksende opstrøms trykhøjde. Der er med andre ord tale om, at skakten overtager styringen af den indstrømmende væskemængde netop i det øjeblik, hvor indløbsblænden har udspillet sin rolle.

30 Såfremt det opstrøms væsketryk vedbliver at sti ge, vil der opnås fuld kontraktion under begge indløbsblænder og en optimal bremseeffekt, hvorefter kurven x-l går over i et parabelformet forløb.

På indersiden af stemmevæggen 91 kan der være 35 en U-formet strømdæmper 96, som hindrer rotation af væsken i skakten og virker til øgning af indløbsstrå-

DK 165013B

17 lens kontraktion fordi væsken strømmer hurtigere til bagfra over blænden.

Ved anvendelse af overløbsskakten i forbindelse med et keglestubformet hvirvelkammer af den i fig. 12 5 viste art er det hensigtsmæssig at udforme højden op til overløbskanten 93 samt udseendet af overløbsåbningen 95 således, at overløbet begynder ved et opstrøms tryk, der given en kapacitet svarende til det maksimale gennemløb ved lavt tryk, dvs. den mængde M2, hvor kam-10 merets bremsevirkning øges voldsomt. Overløbsåbningen kan udformes således, at aggregatets kapacitet i et trykinterval fra H4 til H5 vil bevare denne kapacitet M2, som vist i fig. 27 ved kurven yi~v1-v2.

Aggregatet ifølge opfindelsen kan dermed udfor-15 mes således, at man i det størst mulige trykinterval opnår den højst ønskelige kapacitet.

En særdeles fordelagtig udformning af aggregatet ifølge opfindelsen opnås ved at vælge et større hvirvelkammer og forsyne dette med en dykket udluftning 20 99, som vist i fig. 28 og 29. Dette aggregats karakte ristik vil følge kurven z1-v1-v2 i fig. 27 med den meget store maksimale kapacitet M3 ved et tryk H3 og en mindre kapacitet M2 i det opstrøms trykinterval H4-H5.

Den maksimale kapacitet M3 optræder kun sålænge der 25 ikke er væskerejsning (stuvning) til et tryk over trykhøjden H3, hverken nedstrøms eller opstrøms for aggregatet. Den ekstraordinært store kapacitet i trykhøjden H3 forsinker den opstrøms stuvning, således at man kan udnytte den store kapacitet så længe som den nedstrøms 30 hovedledning har ledig kapacitet. Når denne ledning løber fuld, vil den heraf forårsagede nedstrøms trykstigning bevirke, at luften i hvirvelkammeret presses ud gennem udluftningen 99, så at bremseeffekten opnås og kapaciteten falder til mængden M6 ved et opstrøms tryk 35 H6.

Man kan på denne måde nå at bortlede betydeligt mere vand i starten af en regnbyge mens der ledig kapa-

Claims (13)

1. Aggregat til regulering af strømningen i et ledningssystem, såsom et kloaksystem, hvilket aggregat har et med krum sidevæg udformet hus (40), som danner et hvirvelkammer og har en indløbsåbning og en udløbsåbning (43), hvor der ved indløbsåbningen findes en 25 indløbsblænde, som kan indtage mindst én arbejdsstilling, hvor den dækker en del af indløbs åbningen, og hvor indløbsblænden (10) har et kropafsnit (12) og et kantafsnit (13), hvor kantafsnittet i blændens arbejdsstilling dækker en del af indløbs åbningen og har en 30 ledeflade, som rager sideværts' ud fra kropafsnittets (12) plan, kendetegnet ved, at indløbsblænden (10) er beliggende uden for indløbs åbningen, og at ledefladen rager ud på opstrømssiden af indløbsblænden.

2. Aggregat ifølge krav l, kendetegnet 35 ved, at indløbsblændens kropafsnit (12) er en i det væsentlige plan plade, som opadtil er begrænset af en en- DK 165013 B dedel med en facon ligesom den nedre del (18) af indløbsåbningen, og som nedadtil går over i kantafsnittet (13), og at kantafsnittet (13) er vinkelbukket i forhold til kropafsnittet (12).

3. Aggregat ifølge krav 1 eller 2, hvor indløbs blænden er indstillelig mellem en uvirksom stilling, hvor den er fri af indløbs åbningen og arbejdsstillinger, hvor den spærrer for en del af indløbs åbningen, kendetegnet ved, at ind løbs blænd en (11) i 10 arbejdsstillinger er monteret således, at kantafsnittet (13) viser nedefter og bort fra indløbsåbningen.

4. Aggregat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at indløbsblænden (11) er indstillelig mellem forskellige stillinger, hvor den dækker en større eller 15 mindre del af indløbsåbningen.

5. Aggregat ifølge et af kravene 1-4, kendetegnet ved, at indløbsblænden omfatter et udfyldningsstykke (54), der fortrinsvis er fremstillet i tyndplade, og som har tre sammenhængende sider, hvor en 20 som underside virkende midterside (60) er i det væsentlige parallel med indløbets bund, og den ene endeside (59) er hovedsageligt parallel med den flade, som indløbsåbningen er udformet i, mens den anden endeside (61) udgør ledefladen og danner en spids vinkel med 25 midtersiden (60).

6. Aggregat til regulering af strømningen i et ledningssystem, såsom et kloaksystem, hvilket aggregat har et med krum sidevæg udformet hus (40), som danner et hvirvelkammer og har en indløbs åbning og en ud- 30 løbsåbning (43), hvor der uden for indløbsåbningen findes en indløbsblænde (10), som kan indtage mindst en arbejdsstilling, hvor den dækker en del af indløbsåbningen, kendetegnet ved, at der opstrøms for indløbsåbningen er en overløbsskakt (90) med en stemme- 35 væg (91) og en bundrende (97), som strækker sig fra stemmevæggen til indløbsåbningen, at bundrenden (97) DK 165013B er opadtil åben i det mindste i området ved indløbsblænden (93) og at der på opstrømssiden af stemmevæggen er en indløbsblænde (92), som i en arbejdsstilling dækker en del af bundrendens tilgangsåbning.

7. Aggregat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at indløbsblænden (92) på stemmevæggen (91) og/eller ved indløbsåbningen har et kropafsnit (59) og et kantafsnit (61), hvor kantafsnittet i blændens arbejdsstilling dækker en del af indløbsåbningen og har 10 en ledeflade (61) med en sådan facon, at ledefladen rager ud fra kropafsnittet (59).

8. Aggregat ifølge krav 6 eller 7, kendetegnet ved, at der i stemmevæggens øvre afsnit er en overløbsåbning (95) med opefter voksende bredde.

9. Aggregat ifølge et af kravene 1-8 kendetegnet ved, at indløbsblænden (12) eller -blænderne er udløseligt fikseret med fastgørelsesorganer, fortrinsvis skruer.

10. Aggregat ifølge et af kravene 1-8, k e n -20 detegnet ved, at indløbsblænden (54) eller -blænderne er kontinuert indstillige fortrinsvis ved hjælp af en skruespindel (57), og er udformet til manuel aktivering fra en oven over vandspejlet beliggende betj eningsposition.

11. Aggregat ifølge et af kravene 1-10, ken detegnet ved, at hvirvelkammerets indre står i forbindelse med en udluftning (99), som fortrinsvis udmunder øverst oppe i kammeret.

12. Aggregat ifølge et af kravene 1-5 eller 11, 30 kendetegnet ved, at det er anbragt i en skillevæg (100) i en brønd eller en beholder, såsom en nedgravet tank.

13. Overløbsbygværk, brønd, koncentrator, udskiller eller udligningstank med indløb, udløb, ned- 35 gangsåbning og selvrensende bundrender eller en sump med et aggregat ifølge et af de foregående krav.