DK163614B - Anvisningstavle eller lystavle - Google Patents

Description

i

DK 163614B

Opfindelsen angår en lystavle dannet af de fjerne ender af en samling lysledere, hvis nære ender er placeret således, at de modtager lys fra en lyskilde, og af den art, hvori lyslederne enkeltvis eller i små grupper er tilsluttet elektromekani ske 5 formørkelsesindretninger, der er anbragt foran de fjerne ender af de pågældende lysledere og er i stand til at modificere farven og/eller intensiteten af det lys, som udsendes til lystavlens forside, og en styre indretning, som styrer formørkelses i ndretn i ngerne, og som gor det muligt selektivt at styre 10 formørkelsen af forudbestemte grupper af fibre for at omforme visningen på lystavlen efter ønske.

Der kendes allerede flere måder, hvorpå man kan fremstille skilte eller tavler med foranderlige meddelelser, specielt 15 indrettet for vejfarende:

Prismer, som gør det muligt at vise to meddelelser og én neutral.

20 Punktmatricer, som gør det muligt at vise meddelelser i alfanumeriske symboler eller at realisere skrift eller grafiske tegn med en meget stor fleksibilitet, således at antallet af mulige meddelelser i praksis er ubegrænsede.

25 Der findes aktive systemer såsom lampesystemer (tunge sy stemer), 1ys-emitterende dioder, plasmaskærme (ikke synlige udenfor i dagslys).

Der findes ligeledes passive systemer, såsom f.eks. ma-30 tricer med magnetiske elementer med to stabile stillinger styret af elektromagneter, som modtager positive eller negative strømimpulser i afhængighed af den karakter, som man onsker at vise. Dette system har ikke altid den ønskede synlige virkning (fransk: impact) og giver problemer 35 ved visningen af farver.

Lysledere (optiske fibre), hvis visuelle virkning er meget kraftig, selv under meget ugunstige forhold (modlys.

DK 163614 B

2 tåge...), og som således viser sig meget fordelagtige. Endvidere gør de det muligt at vise meddelelser i de ønskede farver. Meddelelserne har dog imidlertid en stiv opbygning og kan ikke overskride seks eller syv.

5

Fra DE-A-2.831.174 kendes en lystavle af den i indledningen angivne art. Fra US-patentskrift nr. 3.909.823 er det endvidere kendt at formørkelsesindretningerne kan være af den optoelek-triske type (flydende krystaller og lign.). Det er dog ikke 10 tilfredsstillende til brug i lystavler, som opsættes på landeveje og motorveje, dels på grund af de meget varierende funktionsbetingelser, som denne form for apparater udsættes for ved meget lave temperaturer i vinterperioden og meget høje temperaturer, når de er udsat for sol om sommeren, og dels af 15 den årsag, at de aldrig fuldstændigt formørker lyset, hvorved man får en uklar definition af meddelelserne.

Formørkelsesindretningerne i DE-A-2.831.174 kan ligeledes være af den elektromekaniske type, det drejer sig om skærme eller 20 skiver, eller vippeklapper, som forskydes hydraulisk styret af elektromagneter. For det første er pladsforholdene til siderne relativt vigtige og gør det umuligt at få plads til indretningen ved de fjerne ender af de meget tætsiddende lysledere. For det andet vil den mindste strømafbrydelse bevirke, at 25 alle klapperne falder, dvs. at meddelelsen slettes. I alle tilfælde er systemet støjende. Endvidere tillader det kun to positioner, formørkelse eller ingen formørkelse. Det giver ikke mulighed for at realisere én lystavle med variable meddelelser i flere farver, hvilket er nødvendigt til den vis-30 ning, der anvendes på visse landevejstavler.

Fra FR-fremlæggelsesskrift nr. 2.431.65S kendes desuden et lysskilt med lysledere, der viser en formørke!sespiade med lysledere placeret oven over denne. Men opbygningen af denne 35 plade, der er beregnet til at være permanent, er ikke forligelig med teknologien til en lystavle og især ikke til den type, hvor man onsker hurtige ændringer af ert meddelelse.

DK 163614 B

3

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilveje bringe en lystavle med lysledere, som gør det muligt at vise et i praksis ubegrænset antal meddelelser, med elektromeka-niske formørkelsesindretninger, der ikke har de samme ulemper 5 som den kendte matrice, og som kan fungere meget hurtigt. Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at hver formørkelsesindretning omfatter en skive indeholdende forskellige formørkelsessektorer, som kan indskydes i lysets bane, som en funktion af en rotation, der styres af styre indretn i ngen, idet hver 10 skive sættes i rotation af en rotationsmotor med to stabile ligevægtsstillinger, hvis rotation styres af strømimpulser, og ved at motoren omfatter en rotor, der roterer frit omkring en akse, og består af en lille permanent magnet med to poler, som er orienteret radialt i forhold til aksen, en stator dannet af 15 et kredsløb, som kan magnetiseres af en impuls, fremstillet af et materiale med en god remanens, og som har to poler, som ligger diametralt over for hinanden i forhold til aksen for rotoren, og hvor statoren tæt ved hver af sine poler har et hjælpeelement (fransk: element d' indexation), bestående af et 20 magnetisk ikke remanent materiale, som ikke ligger på linie med statorens poler og indrettet til at destabilisere rotorens position i det øjeblik den påtrykkes en impuls.

Formørkelsessektorerne kan både være frie åbninger, farvefil-25 tre eller med helt lukkede partier.

Hvis man ønsker at anbringe mere end to formorkelsessektorer på en skive, kan man indrette et reduktionsdrev mellem skiven og motorakse 1 en, således at en halv omdrejning på motorakselen 30 omformes til en drejning af skiven med en given vinkel for at skifte fra en sektor til nabosektoren.

Opfindelsen gor det muligt at fremstille en lystavle, der fungerer i et stort temperaturområde fra -30°C til +110°C , og 35 som kun kræver korte impulser (økonomisk i energi) ud over lysenergien, og som gor det muligt at skrive meget varierende meddelelser, f.eks. : "FÆRDSELSULYKKE om 800 m", såvel som bi 11eddi agrammer og s igna1 -1av1 er .

DK 163614 B

4

Lystavlen finder især sin anvendelse inden for områderne: Information, der har karakter af signalering og angår sikkerhed til alle former for transport - og reklameinformation.

5 Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et skilte-element, set forfra, 10 fig. 2 et snit gennem enden af en lysleder og den tilhørende formørkelsesski ve, fig. 3 elementet i fig. 1 uden den beskyttende skilteoverflade, således at formørkelsesskiverne kan ses, 15 fig. 4, i perspektiv, et eksempel på opbygningen af en mekanisme til bevægelse af formørkelsesskiven, og fig. 5 en anden udførelsesform for mekanismen til drejning af 20 formørkelsesskiven.

Fig. 1 viser en lystavle - eller et skilte-element 1 i form af en matrice med 7x5 celler, en højde på 105 mm og en bredde på 75 mm. Et komplet skilt består af flere elementer af den i 25 fig. 1 viste art.

I hver celle udmunder den nedre ende 2 af en lysleder 3 med optiske fibre, fastgjort af en konventionel endemuffe eller kabelbøsning 4 i skilteelementets understøtningsplade 5.

30

Foran understøtningspladen 5 og i umiddelbar nærhed af den synlige ende 2 af lederen 3 kan en formørkelsesskive 6 dreje omkring en aksel 7 parallelt med aksen for bøsning 4. I denne plade er der indrettet en eller flere åbninger 8, 9, 10, som 35 ligger på en cirkel, som går gennem aksen for lyslederens bøsning, medens pladen drejer.

DK 163614B

5 Når en åbning viser sig foran lyslederens bøsning, vil lyset passere, og det lysende punkt er synligt. Åbningerne kan være forsynet med farvefiltre, alt efter det ønskede resultat (åbningerne 9, 10, fig. 3) eller være frie (åbningen 8, fig.

5 4). Når et massivt eller lukket parti ligger foran lyslederens bøsning, bliver det lysende punkt usynligt.

En beskyttelsesplade 11, som er gennemboret med huller 12 ud for lyslederens 3 bøsninger 4 kan placeres foran understøt-10 ningsfladen 5 og skiverne 6. I hver celle af skilteelementet kan i givet fald udmunde flere synlige ender af optiske fibre, der kommer fra en eller flere lyskilder, der kan oplyses eller ej, tilknyttet samme formørkelsesskive, hvis rotation og åbninger er beregnet under hensyntagen til placeringen af de 15 ovenfor omtalte ender af lysledere.

Akselen for formørkelsesskiven er monteret på rotoren af en motor 13 til vinkelsti 11ing af skiven, og motoren kan udføre ordrer fra et logisk styrekredsløb.

20

Denne motor kan have forskellige udformninger, alt efter den anvendelse, hvortil formørkelsesindretningen er beregnet.

Den kan i sin enkleste form bestå af en permanent magnet 25 fastgjort til akselen og placeret i luftgabet i en elektromagnet .

I en videreudviklet udførelsesform kan man anvende en trinmotor .

30

Motoren skal indrettes, således at den har et minimalt pladsbehov. I det følgende beskrives en foretrukken udførelsesform i forbindelse med en skive med én fri åbning 8, som kan indtage to stillinger: Den ene sammenfaldende med aksen for 35 lysleder-bøsningen 4 (vist med fuldt optrukken streg i fig.

4), og den anden over for den første og indrettet til at give formørkelsen (vist med punkteret streg i fig. 4).

DK 163614 B

6

Motorens 13 rotor består af en lille magnet 14 med en høj koercitiv-kraft og magnetiseret med to poler, der ligger diametralt i forhold til akselen. Hele rotoren består således af en aksel 7, der bærer dels formørkelsesskiven 6 og dels den 5 drejelige magnet 14.

Denne magnet kan i praksis opbygges af en lille cylinder i plast og ferrit (fransk: plastoferrite) magnetiseret diame tralt.

10

Statoren er opbygget af et magnetisk kredsløb 15 i et materiale med en god remanens, men med en svag koerci ti v-kraft. Den kan have en hvilken som helst form under forudsætning af, at dens to poler 15, 17 befinder sig diametralt overfor hin-15 anden i forhold til rotorens aksel og i niveau med magneten 14.

Den kan være opbygget af et eller flere stykker med et rundt eller vilkårligt tværsnit.

20

Der er endvidere indrettet to hjælpe-stifter (fransk: goupil-les d'indexage) 18, 19, som er to små stykker, f.eks. simple stifter, i et magnetisk ikke remanent materiale, hvis betydning vil blive nærmere forklaret i det følgende afsnit. De er 25 ligeledes placeret i rotationsplanet for magneten 14 i motoren og diametralt over for hinanden.

De kortvarige impulser (typisk < lms), som udsendes af det logiske styrekredsløb i den ene eller den anden retning i 30 spolen, har den virkning at magnetisere statoren på stabil måde, takket være dens remanens.

Rotoren har således tendens til at placere sig således, at dens poler N og S svarer henholdsvis til poler S og N på sta-35 toren 15.

Hvis polerne N og S i denne udformning vendes på statoren, vil den stabile 1 igevægtssti 11 ing af rotoren være 180° drejet i

DK 163614 B

7 forhold til den foregående stabile stilling (1/2 omdrejning).

Man vil imidlertid med denne udformning med rotoren liggende på linie med statorens nord- og sydpoler kunne indse, at en 5 vending .af magnetiseringen vil omforme en stabil ligevægtsstilling til en ustabil ligevægtsstilling, men en sådan vending af magnetiseringen vil ikke give rotoren et drejningsmoment. Det er således nødvendigt at sætte dens bevægelse i gang, før den af sig selv kan fortsætte til sin nye stabile 10 1igevægtssti 11 ing, en halv omdrejning fra den foregående.

Dette er forklaringen på hjælpe-stifternes 18, 19 rolle.

Anbragt som i fig. 4 bevirker de en forskydning af rotorens 15 stabile position, således at denne ikke længere ligger på linie med statorens nord-syd-1inie.

Så snart polerne vendes, vil den magnetiske trækkraft på denne måde straks frembringe det drejningsmoment, som sætter bevæ-20 gelsen i gang, og rotoren vil stabilisere sig i den modsat rettede stilling, og eftersom stifterne 18, 19 ikke er rema-nente, fremkommer den samme virkning, uanset hvilken magnetpol, der ligger ved siden af dem.

25 En ny strømimpuls i samme retning ændrer intet. En ny strømimpuls i den modsatte retning vil på ny få rotoren til at dreje 180° i den samme retning.

Man kan således lagre to meddelelser, eftersom formørkelses-30 funktionerne og lyskilden er adskilte, kan man ændre budskabet (formørkelsen af fibrene), mens lyskilden er tændt. Dermed undgår man, at brugerne bliver generet af ændring af en verserende tekst.

35 Man kan også erstatte aggregatet bestående af statorkernen og stifterne med ét stykke, hvis poler 16', 18' og 17', 19' har en ekcentrisk form i forhold til rotoren 14 (fig. 5).

Claims (3)

1. Lystavle (1) dannet af de fjerne ender (2) af en samling lysledere (3), hvis nære ender er placeret således, at de modtager lys fra en lyskilde, og af den art, hvori lyslederne (3) enkeltvis eller i små grupper er tilsluttet elektromekani ske formørkelsesindretninger (6), der er anbragt foran de fjerne 15 ender (2) af de pågældende lysledere (3) og er i stand til at modificere farven og/eller intensiteten af det lys, som udsendes til lystavlens forside, og en styreindretning, som styrer formørkelsesindretningerne (6), og som gør det muligt selektivt at styre formørkelsen af forudbestemte grupper af fibre 20 for at omforme visningen på lystavlen efter ønske, kendetegnet ved, at hver formørkelsesindretning omfatter en skive (6) indeholdende forskellige formørkelsessektorer (8, 9, 10), som kan indskydes i lysets bane, som en funktion af en rotation, der styres af styreindretningen, idet hver skive 25 sættes i rotation af en rotationsmotor (13) med to stabile 1igevægtssti11 i nger, hvis rotation styres af strømimpulser, og ved at motoren omfatter en rotor (14), der roterer frit omkring en akse (7), og består af en lille permanent magnet med to poler, som er orienteret radialt i forhold til aksen (7), 30 en stator (15) dannet af et kredsløb, som kan magnetiseres af en impuls, fremstillet af et materiale med en god remanens, og som har to poler (16, 17; 16', 17'), som ligger diametralt over for hinanden i forhold til aksen (7) for rotoren, og hvor statoren tæt ved hver af sine poler har et hjælpeelement (18, 35 19, 18', 19') (fransk: element d’indexation) bestående af et magnetisk ikke remanent materiale, som ikke ligger på linie med statorens poler og indrettet til at destabilisere rotorens position i det øjeblik den påtrykkes en impuls. DK 163614B

2. Lystavle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den samme skive (6) er tilsluttet en meget lille samling af flere lysledere, der kommer fra den samme lyskilde eller fra forskellige lyskilder. 5

3. Lystavle ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at skiven er forbundet til motoren via et udvekslingshjul. 10 15 20 25 30 35