DK162447B

DK162447B - 10-alkynylsteroider

Info

Publication number: DK162447B
Application number: DK075190A
Authority: DK
Inventors: Brian W Metcalf; J O'neal Johnston
Original assignee: Merrell Dow Pharma
Priority date: 1980-06-27
Filing date: 1990-03-22
Publication date: 1991-10-28
Also published as: NO812197L; NL8103101A; IL63143A0; NL192455B; DE3124780C2; DK161151C; ES8302025A1; IT1171339B; DK274681A; CH646984A5; ATA285781A; NO156693B; AT385510B; AU542273B2; GB2135314A; GB2135314B; ZA814220B; JPH021159B2; JPS5738797A; AU7237081A

Description

DK 162447 B

Opfindelsen angår hidtil ukendte 1O-alkynyIsterolder med den i krav l's kendetegnende del angivne formel I eller II. Disse steroider er inhibitorer af aromatase og kan anvendes i eller som antifertilitetsmidler ved hindring af ægløsning og 5 implantation eller til regulering af reproduktion ved styring af parringstrang.

De hunlige kønshormoner estron og estradiol indgår i mange fysiologiske processer og er undersøgt i stor udstrækning. Disse steroiders dannelse styres af flere forskellige 10 enzymer. Enzymet aromatase er det enzym, som begrænser hastigheden og graden ved omdannelsen af testosteron og androstendion (mandlige kønshormoner eller androgener) til estradiol og estron (hunlige kønshormoner eller estrogener). Den ikke-reversible omdannelse af disse androgener til estrogenerne indebærer oxi-15 deringen og elimineringen af methylgrupperne ved C-10 som myresyre. 1β- og 2β-hydrogenatomerne fra C-l og C-2 går tabt med dannelsen af en dobbeltbinding, således at estrogenernes aromatiske A-ring frembringes efter 3-ketonens enolisering. Androgenerne, testosteron og androstendion, kan omdannes indbyrdes 20 ved hjælp af 17/3-hydroxysteroid-dehydrogenase, og estrogenerne estradiol og estron kan på lignende måde omdannes indbyrdes (jfr. det følgende reaktionsskema I). Stoffer eller materialer såsom aromataseinhibitorer, der styrer omdannelsen af androgen til estrogen eller inhiberer denne omdannelse, har blandt andet 25 terapeutisk anvendelighed ved behandling af kliniske tilstande, der styrkes ved estrogenernes tilstedeværelse, sådanne aromataseinhibitorer er identificeret under anvendelse af mikrosomale enzympræparater, der fås ud fra human placenta, og 4-hydroxy-og 4-acetoxy-androst-4-en-3,17-dion, androsta-l,4,6-trien-3,17-30 dion, aminoglutethimid og testololaceton er identificeret som aromataseinhibitorer.

35 2

DK 162447 B

O

Reaktionsskema i

Enzymatisk indbyrdes omdannelse af androgener og estrogener ?H . 0 __ . _I 17 g-hydxo:<y-steroid .. 1 - 1

TY <———=» \ YY

dehydrogenase οΤΤχΤ

Testosteron Androstenedion.

10 (Arcmatase) (Aromatase) V / pH ψ 0 u YoY rtf 17 β-hydroxy-steroid y dehydrogenase HO H0

Estradiol · · Estron: 20 De betingelser, som behandles med aromataseinhibitorer, kan indebære forhøjede niveauer af estrogener, som i det væsentlige er konstante, eller som eventuelt kun er midlertidige bølger hidrørende fra legemets cyclusfunktioner. Således har aromataseinhibitorer været anvendt til behandling af hy--25 perestrogenemi ved sådanne tilstande som gynecomasti, og' herved er opnået klinisk forbedring. Det har også været anvendt med held ved behandling af infertilitet hos hanner knyttet til oligospermi, der hidrører fra forhøjede estrogenniveauer. Aromataseinhibitorer kan også anvendes ved behandling af hyper-30 estrogenemi, som kan gå forud for myocardial infarkt.

Aromataseinhibitorer er også meget nyttige ved fertilitetsstyring, hvor de vil være effektive ved at sænke de estro-genbølger, der iagttages på forskellige stadier af ægløsnings-cyclen. Således har 4-acetoxyandrost-4-en-3,17-dion vist sig 35 effektiv ved forhindring af estrogenfrembringelse, som kræves 3

DK 162447 B

til ægløsning eller ovulation hos rotter. Desuden har post-coi-tal indgivelse af aromataseinhibitorer, eftersom estrogensyn-tese er nødvendig for implantation af befrugtede æg hos mange arter, vist sig at have en vis virkning til styring af fertili-5 tet, især til brug på kæledyr, husdyr og vilde dyr. I særdeleshed har aromataseinhibitoren androsta-1,4,6-trien-*3,17-dion vist sig effektiv ved forhindring af implantation i parrede rotter. Aromataseinhibitorer vil også sænke eller begrænse parringstrangen og -opførslen hos handyr af mange arter, der kræver hjerne-10 stimulation for at udvise en sådan opførsel. I særdeleshed har undertrykkelse af reproduktionscyclus hos f.eks. gnavere vist sig at påvirkes ved anvendelse af aromataseinhibitorer ved behandlingen af handyr og hundyr under regulerede eller styrede parringsprogrammer.

15 Den foreliggende opfindelse angår 10-(2-alkynyl)-ste roider, der har antifertilitetsvirkning. Det vil sige, at opfindelsen vedrører steroider med en 2-alkynylgruppe i 10-stillingen i stedet for den i dette hjørne eller denne vinkel normalt forekommende methylgruppe. Forbindelserne kunne derfor også benævnes 20 19-(1-alkynyl)steroider, idet methylgruppen i hjørnet ved 10- -stillingen herved kan anses for yderligere substitueret med en l-alkynylgruppe.

Forbindelserne ifølge opfindelsen kan fremstilles ved, at man omsætter en chlorethynylforbindelse med den almene for-25 bindelse C1h RlO C1"H R> I \ " CH Jr-0 H2C 1 V ,, H-C (T\Rl eller I I / (MA6

R

35 4

DK 162447 B

hvori R1, R3, R5, R6 og R7 har de i krav 1 angivne betydninger, med en stærk base i et indifferent opløsningsmiddel til dannelse af den tilsvarende 10(2-propynyl)-forbindelse, efterfulgt af behandling med syre til fjernelse af beskyttelsesgrupperne 5 i 3- og 17-stillingerne under samtidig forskydning af eventuel umættethed i 5,6-stillingen til 4,5-stillingen, eventuelt efterfulgt af behandling med et dehydrogeneringsmiddel til indføring af yderligere umættethed i steroidkernen i 1,2- og/eller 6,7--stillingen, eventuelt efterfulgt af hydridreduktion til dan-10 nelse af den tilsvarende 17/?-hydroxyforbindelse og eventuelt efterfølgende behandling med et passende syrederivat af en C2_ -3-alkansyre til dannelse af den tilsvarende 17/3-ester.

En række 19-nor-androstaner, der er substitueret i 10--stillingen med en umættet alkylgruppe, er beskrevet i littera-15 turen, og det er angivet, at de har anti-estrogen aktivitet eller lignende virkning. I US patentskrifterne nr. 3.102.127 og nr. 3.476.781 beskrives der således 10-(1-alkenyl)-19-nor-androstaner, medens der i US patentskrift nr. 3.218.316 beskrives 10-(1-alkynyl)-19-nor-androstaner. I Tetrahedron Letters, 23, 20 2105 (1979) beskrives endvidere 10-[1-(hydroxy eller oxo)-2-pro pynyl] -19-nor-androst-4-en-3,17-dion. De her omhandlede, hidtil ukendte 10-alkynylsteroider udviser imidlertid en uventet nyttig virkning i forhold til de kendte, nærtbeslægtede forbindelser derved, at de er væsentligt mere aktive som tidsafhængige in-25 hibitorer af aromase, jfr. nærmere herom i det følgende.

I de her omhandlede forbindelser er R1 methyl eller ethyl, men fortrinsvis methyl, R3 er hydrogen eller Ci_3 alkyl, såsom methyl, ethyl eller propyl, idet hydrogen dog foretrækkes, R5 er hydrogen eller C^_3 alkyl, såsom methyl, ethyl eller propyl, 30 eller, når 5,6-bindingen er mættet, divalent =0, R6 og R7 er hver især hydrogen eller (3·^_3 alkyl, såsom methyl, ethyl eller propyl, idet hydrogen dog foretrækkes i begge tilfælde, R8 er hydrogen eller C2_3 alkanoyl såsom acetyl eller propionyl, idet hydrogen foretrækkes for R8, og acetyl foretrækkes, når R8 er 35 alkanoyl. Forbindelserne har enten en 4,5-dobbeltbinding eller et 5a-hydrogenatom. De førstnævnte kan desuden have en 1,2-dob- 5

DK 162447 B

beltbinding og/eller en 6,7-dobbeltbinding. Forbindelserne med et 5a-hydrogenatom kan også have en 1,2-dobbeltbinding. Foretrukne forbindelser blandt de førstnævnte er sådanne, som kun har en 4,5-dobbeltbinding.

5 Forbindelserne ifølge opfindelsen er optisk aktive, og stereokemien ved ringsammenføjningerne er den samme som hos de naturlige androstanrækker. Således er alkynylgruppens konfiguration β, hvilket ligeledes er tilfældet med hydrogenet i vinklen ved Cg og substituenten i vinklen ved C]_3. I forbindelserne 10 er B/C- og C/D-ringsammenføjningerne trans, A/B-ringsammenføj-ningen er også trans i forbindelserne med 5a-hydrogen. Selv om forbindelserne med den naturlige stereoidkonfiguration således som her beskrevet er de aktive inhibitorer, henhører blandinger af disse forbindelser med deres optiske antipoder dog også under 15 den foreliggende opfindelses omfang.

De serier af reaktioner, som anvendes til fremstilling af de forskellige forbindelser ifølge den foreliggende opfindelse, er illustreret i reaktionsskema II: 20 25 30 6

DK 162447 B

Reaktionsskema II

5 r$

EtOCH=CHp £oT ^ ^ OH V0 0-CH=CH2 10 1 2 varme

CliH 0 ^ ηΓπΥ h' 15 O'^TjLj ^(C6H5)3P=CHC1 n jj. 3 — — .acetone* LDA IH+ 3,1'7-d ion 20 Ψ ^ 1) bor- hydpid· 2) Li i NH, v j

CH

»i n* OH

0 \ 0 'OH

1 /^vUV H0C un

25 h C r^-A

<CyX^ 5 1 acetone, 1) oxidation 30 u+ 2) (C6H5)3P=CHC1

\J/H

V

35 7

DK 162447 B

Reaktionsskema II (fortsat) HC CHC1 1 i?5 0 , ^ 1'7β-hydroxy n dehydrogenering w

- φ syre- £ H

l,J-djen anhydrid ethylen- 10 4,6-di en eller ^ +

1, 4,6-tr ien. 176-ester >kglycol, H

2,17-diketal

1) LDA

2) acetone, ^ H+ 15

CH

III

C 0 .cis*

i H

Således omsættes den kendte forbindelse 1) som er en cyclisk bis(ethylenacetal) af 63-hydroxyestr-5(10)-en-3,17-dion, 25 med en alkylvinylether, hvori alkylgruppen indeholder fra 1-4 carbonatomer og fortrinsvis er ethyl, i nærværelse af et mercurisalt såsom mercuriacetat til dannelse af den tilsvarende 6-vinylether (63-vinyloxyforbindelse) med formlen 2). Denne vinylether omlejres efter opvarmning til dannelse af 19-carbox- 30 aldehydet med formlen 3), der omsættes med et passende chlor- «* substitueret ylid ved en Wittig-reaktion, hvilket giver det tilsvarende 19-(2-chlor-l-alkenyl)steroid med formlen 4). Mere specifikt omsættes aldehydet med en phosphoran fremstillet ud fra (chlormethyl)triphenylphosphoniumchlorid eller diphenyl-35 chlormethylphosphonat og en stærk base såsom lithiumdiisopro- pylamid i et indifferent opløsningsmiddel såsom tetrahydrofuran,

DK 162447 B

s hvilket giver 19-(2-chlor-l-ethenyl)steroidet. Den opnåede chlor-forbindelse er sædvanligvis en blanding af cis- og trans-isomere, der sædvanligvis ikke adskilles, men anvendes direkte i det næste trin. Chlorforbindelsen dehydrohalogeneres under anvendelse 5 af en'stærk base såsom lithiumdiisopr opy lamid', kaliumperbutoxid eller natriumamid, hvilket giver alkynylforbindelsen 5). Beskyttelsesgrupperne (cycliske bis(ethylenacetal)grupper) fjernes derefter ved forbindelsens omsætning med acetone eller butanon i nærværelse af katalytisk mængde syre såsom p-toluensulfonsyre 10 eller i en alkoholholdig mineralsyre, hvilket giver den ønskede 10/3- (2-propynyl) forbindelse 6).

Selv om denne forbindelse i sig selv er anvendelig som aktiv forbindelse ifølge opfindelsen, kan den også tjene som et meget nyttigt mellemprodukt til fremstillingen af andre dermed 15 beslægtede forbindelser. Således kan 17-ketonen f.eks. reduceres med et borhydridreduktionsmiddel såsom kaliumborhydrid, hvilket giver den tilsvarende 17β-hydroxyforbindelse, der kan omsættes videre med en alkansyre eller et anhydrid heraf, som hver især indeholder op til 3 carbonatomer, hvilket giver den tilsvarende 20 17-ester.

10β-(2-propynyl)estr-4-en-3,17-dionen 6) kan også behandles med flere forskellige dehydrogeneringsmidler til indføring af yderligere umættethed i forbindelserne. Behandling med dichlordicyanoguinon giver således 1,4-dienen, medens be-25 handling med chloranil i tert.butanol giver 4,6-dienen, og behandling af denne dien med dichlordicyanoguinon giver 1,4,6--trienen.

For på den anden side at opnå forbindelserne, hvori steroidet er mættet, er det nødvendigt at benytte det tidli-30 gere opnåede 19-carboxaldehyd 3). Beskyttelsesgrupperne i 3- og 17-stillingerne fjernes ved behandling med acetone eller 2-butanon i nærværelse af en syre såsom p-toluensulfonsyre.

4

Dette giver Δ -3,17-diketonen, der behandles med et reduktionsmiddel, fortrinsvis et borhydrid såsom natriumborhydrid, til 35 reduktion af 17-ketonen og 19-carboxaldehydet til de tilsvaren- 9

DK 162447 B

de alkoholer. Forbindelsen behandles derpå yderligere med lithium i ammoniak til reduktion af umættetheden ved 4-stillingen, hvilket giver forbindelsen 7), og de to hydrogrupper oxideres tilbage til carbonylgrupperne ved reaktion med pyridiniumchlorchromat.

5 Ligesom ved det ovenfor opnåede aldehyd omsættes det foreliggende aldehyd med et passende chlorsubstitueret ylid ved en Wittig-reaktion, hvilket giver det tilsvarende 19-(2-chlor--1-alkenyl)steroid 8). Mere specifikt omsættes aldehydet med en phosphoran dannet ud fra (chlormethyl)triphenylphosphoniumchlorid 10 og en stærk base såsom lithiumdiisopropylamid i et indifferent opløsningsmiddel såsom tetrahydrofuran, hvilket giver 19-(2--chlor-l-ethenyl)steroidet. For at undgå reaktion med eventuelle af de andre ketongrupper, som er til stede andetsteds i molekylet, anvendes kun ét ækvivalent af triphenylphosphoniumchloridet. 15 Chlorforbindelsen fås sædvanligvis som en blanding af cis- og trans-isomere, der sædvanligvis ikke adskilles, men anvendes direkte på det næste trin. På denne måde genindføres beskyttelsesgrupper ved 3- og 17-stillingerne ved omsætning af diketonen med ethylenglycol i nærværelse af en syre såsom p-toluensulfon-20 syre. Chlorforbindelsen dehydrohalogeneres derpå, og beskyttelsesgrupperne fjernes på samme måde som ovenfor beskrevet, hvilket giver 10/3-(2-propynyl) -5a-estra-3,17-dion. Denne forbindelse kan yderligere dehydrohalogeneres, f.eks. med dichlordicyano-quinon, hvilket giver den tilsvarende Δ^forbindelse, 10/3-(2-25 -propynyl)-5a-estr-l-en-3,17-dion.

Den cycliske bis(ethylenacetal) af 6/3-hydroxy-estr-5 (10) --en-3,17-dionen 1), der anvendes som udgangsmateriale ovenfor, er en kendt forbindelse og fås ved alkalisk hydrolyse af den tilsvarende 6/3-acetoxyforbindelse. Denne forbindelse fås ud fra 30 den cycliske bis(ethylenacetal) af 19-hydroxyestr-5-en-3,17-dion ved behandling med blytetraacetat. Denne samme serie af reaktioner kan også anvendes til omdannelsen af andre hensigtsmæssigt substituerede forbindelser til de tilsvarende 6/3-hydroxy for bindeiser, som derpå kan anvendes ved yderligere omsætninger således 35 som ovenfor nærmere beskrevet.

10

DK 162447 B

Til opnåelse af forbindelser, som er alkyleret ved C16, reduceres 10-(2-propynyl)-estr-4-en-3,17-dion til 17/3-hydroxy-forbindelsen under anvendelse af borhydrid, og 3-ketonen omdannes til ketalen under anvendelse af ethylenglycol og p-toluensulfon-5 syre ved kogning under tilbagesvaling i benzen. Den herved frem-' komne forbindelse omsættes derpå yderligere med trimethylsilyl-chlorid, hvilket giver den tilsvarende 10-(3-trimethylsilyl-2--propynyl)-forbindelse. Oxidationen af 17-alkoholen med chrom-trioxid/pyridinkompleks i dichlormethan ifølge den af Ratcliffe 10 m.fl. i J. Org. Chem., 35, 4000 (1970) beskrevne metode tjener til at regenerere 17-ketonen, som kan monoalkyleres ved C16 ved f.eks. at omsættes med methylchlorformiat og kalium-tert.butoxid efterfulgt af et passende lavere alkylhalogenid til dannelse af et 16-alkyl-16-methoxycarbonylsteroid. Alkalisk hydrolyse efter-15 fulgt af syrning og opvarmning tjener til decarboxylering, de-ketalisering og fjernelse af trimethylsilylgruppen, hvorved man får den ønskede 16-alkyl-10-(2-propynyl)estr-4-en-3,17-dion.

Alkylering ved Cg kan gennemføres under anvendelse af det 5,6-epoxid, der fremstilles ved omsætning af forbindelsen 20 5) med chlorperbenzoesyre. Dette omsættes med et overskud af passende lavere alkyl-Grignard-reagens i tilbagesvalende tetra-hydrofuran, hvilket giver den tilsvarende 6jØ-alkyl-5a-hydroxy-forbindelse. Acetalbeskyttelsesgrupperne fjernes ved hjælp af mineralsyre, og dehydratisering af alkoholen gennemføres ved 25 behandling med syre såsom p-toluensulfonsyre i benzen. Dette giver den ønskede 6/3-alkyl-4-en-3,17-dion.

Forbindelser indeholdende en 7-alkylsubstituent kan fås ud fra den ovenfor beskrevne 4-en-3,17-dion 6). Ved at følge de her ovenfor beskrevne fremgangsmåder for de samme eller lignende 30 forbindelser dehydrogeneres denne til 4,6-dienen, som derpå reduceres med et borhydrid, hvilket giver 17/3-hydroxyforbindel-sen, og alkoholen esterificeres under anvendelse af eddikesyre-anhydrid. Den herved fremkomne forbindelse, 17/J-acetoxy-10-(2--propynyl)-estr-4,6-dien-3-on omsættes derpå med lithium-di-35 (lavere alkyl)kobber, hvilket giver 7a-alkyl-en-3-onen. Denne 11

DK 162447 B

forbindelse kan yderligere dehydrogeneres således som beskrevet for forbindelsen 6).

18-Methylrækken kan fås ud fra det kendte forstadium 10) fremstillet ifølge den af Baddely m.fl. i J. Org. Chem., 31, 5 1026 (1966) beskrevne metode. Til opnåelse af 10-(2-propynyl)- -rækken omsættes hydroxyenonen 10) således som vist nedenfor i reaktionsskema III.

Reaktionsskema III 10 OH

^ ^ i^tt 15 15 ίο li n OH . QAc rh ^ rjl 20 | i ^ li 13 25 ^ = J AcO -

Br „ Er OH , 30 Ik 15

η HO

rffr' γΫύ'

Br _ 16 17 12

DK 162447 B

Den kendte hydroxyenon 10) omdannes til enoldiacetatet 11) med isopropynylacetat. Reduktion med natriumborhydrid ifølge den af Dauben m.fl. i J. Am. Chem. Soc., 73, 4463 (1951) beskrevne metode frembringer endiolen (12), som omdannes til sit diace-5 tat 13) ved konventionel behandling med eddikesyreanhydrid og pyridin.

Ved analogi med den kendte forbindelse, der har en me-thylgruppe ved C-13, videreforarbejdes diacetatet 13) yderligere under anvendelse af den af Bowers m,fl. i J. Am. Chem. Soc., 84, 10 3204 (1962) beskrevne metode.

Diacetatet 13) omdannes til bromhydrinet 14) med N-brom-succinimid. Behandling med blyacetat tilvejebringer en cyclisk ether 15), som omdannes til en keton 16) ved hydrolyse af acetatet og oxidation. Behandling med metallisk zink bevirker en re-!5 duktiv åbning af etheren og konjugation af enondobbeltbindingen til frembringelse af 4-en-3-on-19-olen 17). 19-Alkoholen 17) kan oxideres til 6-hydroxyforbindelsen efter ketalisering ved 3- og 17-stillingerne og yderligere transformeres ved de ovenfor beskrevne metoder.

20 Det vil forstås, at de ovenfor gennemgåede synteser er rent illustrative, og at mange andre konventionelle reaktioner og kombinationer af disse reaktioner kan benyttes til at fremstille eller omdanne forbindelserne ifølge opfindelsen indbyrdes. Disse konventionelle reaktioner og reaktionsbetingelser er be-25 skrevet nærmere i f.eks. Fieser et al., "Steroids" (Reinhold,

New York, 1959); Djerassi, Ed., "Steroid Reactions" (Holden-Day, San Francisco, 1963); Kirk et al., "Steroid Reaction Mechanisms" (Elsevier, Amsterdam, 1968); Carruthers,. "Some Modern Methods. of Organic Synthesis" (Cambridge U. Press, Cambridge, 1971); og 30 Harrison et al., "Compendium of Organic Synthetic Methods" (Wiley-Interscience, New York, 1971).

Forbindelserne ifølge opfindelsen er inhibitorer for aromatase og er som sådanne anvendelige ved regulering eller styring af høje niveauer af estrogener, både når de iagttagne 35 høje niveauer er forholdsvis konstante, og når de udgør korte bølger, der forekommer som en del af legemets cycliske funktio- 13

DK 162447 B

ner. Både hun- og hanindivider kan behandles, selv om den absolutte mængde estrogen, der må anses for høj hos handyr, naturligvis ville være langt lavere end den i hundyr forekommende mængde. Særlig foretrukne forbindelser er sådanne, hvor steroid-5 kernen kun indeholder én enkelt dobbeltbinding, der befinder sig ved 4-stillingen. Sådanne A4-forbindelser er irreversible aromataseinhibitorer, idet der er en irreversibel binding med aromataseenzymet.

Forbindelserne er således anvendelige som antifertili-10 tetsmidler til at forhindre ovulation eller implantation i hundyr eller til at nedsætte parringsbehovet i handyr, hvor der kræves aromatisering i hjernen for en sådan opførsel. Den aromatasein-hibitoriske virkning hos forbindelserne ifølge opfindelsen kan betemmes under anvendelse af strålingsenzymatisk, forsøgsmæssig 15 afprøvning. Et aromataseenzympræparat fremstillet ud fra den mikrosomale fraktion, der isoleres fra human placenta, anvendes herved. Stereospecifik eliminering af 1/3- og 2/3-tritiummærkninger fra androgensubstrater såsom testosteron eller androstendion og derpå følgende forekomst eller tilsynekomst af tritiumholdigt 20 vand anvendes til at måle enzymreaktionens hastighed og grad under in vitro inkubationer.

De foreliggende aromataseinhibitorers enzymaffinitet bestemmes ved at måle deres konkurrerende inhibering af 3H-testo-sterons omdannelse til estrogener. 13,2|3-3H-testosteron (40-60 25 ci/mmol specifik aktivitet) opløses i en afprøvningspuffer, således at der tilvejebringes en afprøvningskoncentration på ca.

.Q

1,7 x 10 mol med en sønderdeling på ca. 200.000 pr. minut i 100 mikroliter. Afprøvningspufferen indeholder 100 mmol KCl, 10 mmol KI^PO^, 10 mmol dithiothreitol og 1 mmol EDTA ved pH 8,0.

30 Inhibitorforbindelser (svarende til ca. 10 mg) opløses i ethanol og/eller dimethylsulfoxid og fortyndes med afprøvningspuffer, således at der tilvejebringes afprøvningskoncentrationer i områ--4 -9 det fra 10 til 10 mol. 100 mikroliter tritiummærkét testo- —8 steron (substrat) svarende til ca. 2,6 x 10 mol og 100 mikro- ΡΓ liter enzyminhibitor sættes til et 35 ml centrifugeglas indeholdende 600 mikroliter af et NADPH frembringende system. Aromata- 14

DK 162447 B

se kræver NADPH som cofaktor, og derfor indbefattes et frembringelsessystem herfor, hvori anvendes 0,5 mmol NADP+, 2,5 mmol glucose-6-phosphat og 1,0 enhed/ml glucose-6-phosphatdehydroge-nase i afprøvningspuffer. Enzymreaktionen sættes i gang ved til-5 sætning af 700 mikroliter aromatasepræparat, sædvanligvis 50 mikrogram mikrosomalt protein pr . ml afprøvningspu-ffer.- Disse præparater sammenblandes under anvendelse af en hvirvelstrømsblander og inkuberes i 30 minutter ved 37°C med 95% O2:5% CO^ gasfase i en Dubinoffe-rusteinkubator.

10 Den enzymatiske reaktion.afsluttes med tilsætning af" CHClg. Efter hvirvelstrømsblanding i 20 sekunder dispergeres vandige/organiske emulsioner, og der opnås faseadskillelse efter centrifugering ved 600 x G i IO minutter. Duplikatprøver på 500 mikroliter af den vandige overfase fra hver enkelt inkube-15 ringsprøve sættes til 10 x 75 mm kulturreagensglas. Til disse reagensglas sættes 500 mikroliter kold 0,25%'s dextranovertrukken trækulssuspension, der underkastes hvirvelstrømsbehandling, inkuberes i 15 minutter ved" 4°C og derpå centrifugeres ved 600 x G i en nedkølet centrifuge (4eC). Den ovenpå svømmende fraktion 20 dekanteres over i et 20 ml scintillationshætteglas, og 15 ml vandig scintillationscocktail tilsættes. Radioaktiviteten af •%20, der hidrører fra frigivne 1/3- og 2/3-tritiumatomer under den enzymatiske reaktion, bestemmes ved at tælle i 10 minutter i en væskescintillationstæller. Denne afprøvningsmetode er til-25 lempet efter de af Reed m.fl. i J. Biol. Chem., 251. 1625 (1976) og af Thompson m.fl. i J. Biol. Chem., 249, 5364 og 5374 (1974) beskrevne metoder.

Den enzymatiske aktivitet hænger sammen med procentdelen af tritium, der frigives fra 3H-testosteron, der forekommer 3 30 som 1^0. Aktiviteten af hver inhibitorkoncentration beregnes som procentdel af bæremediumkontrolien, hvis aktivitet arbitrært sættes til 100%. Den molære koncentration af hver enkelt inhibitor , der nedsætter enzymaktiviteten med 50%, kaldes for den pågældende inhibitors 50%'s inhibitionskoncentration, IC^0- Disse 35 værdier for en inhibitor ifølge opfindelsen, nemlig l0-(2-pro- pynyl)-estr-4-en-3,17-dion, og referenceforbindelserne aminoglutet- 15

DK 162447 B

imid, androsta-1,4,6—trien-3,17-dion og 1-dehydrotestolylacetone er anført nedenfor i tabel I. 10-(2-propynyl)-forbindelsen har større enzymaffinitet end andre kendte inhibitorer, der har være anvendt som antifertilitetsmidler hos gnavere.

5

Tabel I

Konkurrerende inhibering af aromtase-inhibitorer InhibitorforbindeIse IC50 10

10- (2-propynyl)-estr-4-en-3,17-dion 4,2 x 10 9M

a-(p-aminophenyl)-a-ethylglutarimid — g

Caminoglutethimid) 1,0 x 10 M

-7

Androsta-1,4,6-trien-3,17-dion 1,0 x 10 M

15 1,2,3,4,4a,7,9,10,10a-decahydro-2-hydroxy- -2,4b-dimethyl-7-oxo-l-phenanthren-pro- “6

pionsyre-0-lacton 2,5 x 10 M

Forbindelserne ifølge opfindelsen, der udviser god _7 20 inhibering, dvs. IC^q <10 M, bedømmes for tidsafhængig inhibition. Ved denne afprøvning præinkuberes inhibitoren sammen med enzymet, før den afprøves for enzymaktivitet i nærværelse af høje substratniveauer. En tidsafhængig nedgang i enzymaktivitet kan tages som indikation for irreversibel binding af inhibitoren 25 sammen med enzymet.

Ved den tidsafhængige afprøvning sættes en mængde af enzyminhibitoren i 100 mikroliter af den ovenfor beskrevne afprøvningspuffer, der vil tilvejebringe afprøvningskoncentrationer, som er ca. 1 og 10 gange IC50-vaerdierne, til 35 ml centri-30 fugeglas indeholdende 600 mikroliter af det ovenfor beskrevne NADPH-frembringende system. Præinkubationen startes ved tilsætning af 700 mikroliter aromatasepræparat, sædvanligvis 500-800 mikrogram mikrosomalt protein pr. ml afprøvningspuffer. Disse præparater blandes under anvandelse af en hvirvelstrømsblander 35 og inkuberes i henholdsvis 0, 10, 20 eller 40 minutter ved 25°C. Derpå tilsættes 100 mikroliter testosteron (svarende til ca.

DK 162447B

16 6,8 x ΙΟ”6!!) tilsat l|3,2a-3H-testosteron i afprøvningspuffer, således at der tilvejebringes en afprøvningskoncentration af substrat (4,5 x 10“7M), som er mindst 10 gange testosterons Km (0,045 mikroM). Efter hvirvelstrømsblanding fortsættes enzymin-5 kubationen i 10 minutter, før den afsluttes ved tilsætning af chloroform. Mængden af radioaktivitet i den vandige fraktion bestemmes ved scintillationsmetoder. Den enzymatiske aktivitet beregnes ud fra den til 3H20 omdannede procent af 3H-testosteron. Enzymaktiviteten for hver koncentration af inhibitor med hvert 10 præinkubationstidsrum beregnes som procenten i forhold til "0" minut-bæremediumkontrollens, der sættes arbitrært til 100. Derfor udtrykkes den foreliggende enzyminhibering som en procentdel: dvs. 100% minus inhibitors enzymaktivitetsprocent.

Forbindelser, som udviser tidsafhængig inhibering, af-15 prøves derpå til konstatering af inhibitionskonstanten K^, som er den tilsyneladende dissociationskonstant for enzyminhibitor-komplekset. Denne bestemmelse kræver målinger ved begyndelses-hastighederne for enzymreaktion. Enzymaktiviteten bestemmes efter forskellige præinkubationstider ved forskellige inhibi-20 torkoncentrationer, når disse afprøves ved en substratkoncentration på mindst 10 gange testosterons Km. Enzymhalveringslevetiden (t 1/2) ved disse forskellige inhibitorkoncentrationer ([In]) anvendes til at bestemme K^ ved lineær regressionsberegning af t 1/2 som funktion af l/[In]. K^ er ækvivalent med 25 inhibitorkoncentrationen, når t 1/2 =0.

Den tilsyneladende K. for 10-(2-propynyl)estr-4-en-3,17-—9 1 -dion er 4,5 x 10 M. Disse data indicerer, at denne 'inhibitor er bundet irreversibelt til enzymet med en affinitet til enzymstedet, som er 5 gange større end det naturlige substrat testo- _8 30 sterons, der har en enzymaffinitet (Km) på 4,5 x 10 M.

Disse data viser, at 10-(2-propynyl)-estr-4-en-3,17-dion er kendte aromataseinhibitorer overlegen. Signifikant irreversibel aromataseinhibering er også påvist for andre af forbindelserne ifølge opfindelsen, idet K^-værdien (i nM) for forbindel-35 serne 17/3-hydroxy-10-(2-propynyl) -estr-4-en-3-on og 10-(2-pro- 17

DK 162447 B

pynyl)-estra-l,4-dien-3,17-dion er henholdsvis 28 x 10“9M og 10 x 10“9M.

Det kan yderligere nævnes, at det fremgår af tabel 2 på side 777 i Endocrinology, 115, 776-785 (1984), at forbindelser, 5 der kan betegnes som repræsenterende de forbindelser, der er beskrevet i US patentskrifterne nr. 3.218.316, nr. 3.102.127 og nr. 3.476.781 samt i Tetrahedron Letters, 23, 2105 (1979), har en væsentligt ringere aromatase-inhiberende virkning, dvs. højere K^-værdi, end forbindelserne ifølge opfindelsen.

10 Ved anvendelsen som antifertilitetsmidler kan forbindel serne ifølge opfindelsen indgives på forskellige måder til opnåelse af den ønskede virkning, idet der kan behandles varmblodede dyr såsom rotter, hunde og mennesker. Forbindelserne kan indgives alene eller i kombination med hinanden. Forbindelserne 15 kan også indgives i form af et præparat. Forbindelserne kan indgives oralt, parenteralt, f.eks. intravenøst, intraperitone-alt, ifitramuskulært eller subcutant, herunder ved injektion af den aktive bestanddel direkte i vævet. Mængden af indgivet forbindelse vil variere over et bredt område og kan være en hvilken 20 som helst effektiv mængde. Afhængig af det under behandling værende individ, den behandlede tilstand og indgivelsesmetoden vil den indgivne effektive mængde forbindelse variere fra ca. l til ca. 250 mg/kg legemsvægt pr. dag, men er fortrinsvis fra 10-50 mg/kg legemsvægt pr. dag. Enhedsdoser til oral eller pa-25 renteral indgivelse kan f.eks. indeholde fra 10 til 150 mg forbindelse ifølge opfindelsen.

Til parenteral indgivelse kan forbindelserne indgives som injicerbare doser af en opløsning eller suspension af forbindelsen i et fysiologisk acceptabelt fortyndingsmiddel sammen 30 med en farmaceutisk acceptabel bærer, der kan være en steril væske såsom vand-i-olie, med eller uden tilsætning af surfactant og andre farmaceutisk acceptable adjuvanser. Illustrative olier, som kan anvendes i disse præparater, er sådanne af mineralsk oprindelse, animalsk oprindelse, vegetabilsk eller syntetisk op-35 rindelse, f.eks. jordnøddeolie, sojabønneolie og jordolie. I almindelighed foretrækkes vand, saltvand, vandig dextrose og 18

DK 162447 B

dermed beslægtede sukkeropløsninger, ethanoler og glucoler såsom propylenglycol eller polyethylenglycol som flydende bærere, især til injicerbare opløsninger.

Forbindelserne kan indgives i form af en depotinjektion 5 eller som et implantationspræparat, der kan være oparbejdet eller sammensat på en sådan måde, at det tillader frigivelse af den aktive bestanddel over et længdere tidsrum, dvs. med prota-heret virkning. Det aktive ingrediens kan presses til tabletter eller små cylindre og implanteres subcutant eller intramusculært 10 som depotinjektioner eller implantater. 1'implantater kan indgå indifferente materialer såsom bionedbrydelig polymere og syntetiske siliconer, f.eks. "Silastic", som er en siliconekautsjuk, der fabrikeres af Dow-Corning Corporation.

De følgende illustrative præparater er velegnede til 15 oral eller parenteral indgivelse.

Tablet (a) 10β-(2-propynyl)estr-4-en-3,17-dion 75 g (b) lacton 1,216 kg 20 (c) majsstivelse 0,3 kg

Den aktive bestanddel, lactosen og majsstivelsen blandes ensartet. Blandingen granuleres med 10%*s stivelsespasta. Pastaen tørres til et fugtigt indhold på ca. 2,5% og sigtes gennem en sigte med maskevidde nr. 12 (US standard sigte serie). Til pul-25 veret tilsættes og iblandes følgende: (a) magnesiumstearat 0,015 kg (b) majsstivelse indtil 1,725 kg På en hensigtsmæssig tabletteringsmaskine sammenpresses ovenstående blanding til en vægt på 0,115 g pr. tablet.

30

Blød gelatinekapsel (a) 10β-(2-propynyl)estr-4-en-3,17-dion 0,25 kg (b) polysorbat 80 0,25 kg (c) majsolie indtil 25,0 kg 35 Det hele blandes og fyldes i 50.000 bløde gelatinekap sler.

19

DK 162447 B

I.M. depot-injektion Hver 1 ml indeholder følgende: (a) 103-(2-propynyl)estr-4-en-3,17-dion 5,0 mg (b) vandfri chlorbutanol 5,0 mg 5 (c) aluminiuramonostearat 50,0 mg (d) jordnøddeolie indtil 1,0 ml

Ingredienserne opløses eller dispergeres i jordnødde- olien.

10 Depot-implantat (a) 103“(2-propynyl)estr-4-en-3,17-dion 5,0 mg (b) dimethylsiloxan 240,0 mg (c) katalysator indtil

Det aktive stof dispergeres i den flydende dimethylsil-15 oxan. Katalysatoren tilsættes og indkapsles i en hensigtsmæssig monolytisk struktur.

Alternativt kan det aktive stof indelukkes i en forstøbt omhylning af polydimethylsiloxan.

Endnu et alternativ går ud på at dispergere det aktive 20 stof i en hensigtsmæssig mængde hydroxyethylacrylat, som derpå polymeriseres og tværbindes ved tilsætning af ethylenglycol-dimethacrylat og et oxidationsmiddel, hvilket giver en tredimensional polyethylenglycolmethacrylat-gel, der kan støbes ("Hy-dron").

25

Injektioner A. Olietype: (a) 10β-(2-propynyl)-estr-4-en-3,17-dion 25,0 mg (b) BHA, BHT aa 0,01% 30 (c) jordnøddeolie eller sesamolie indtil 1,0 ml B. Suspensionstype: (a) 103-(2-propynyl)-estr-4-en-3,17-dion 25,0 mg (b) natriumcarboxymethylcellulose 0,5 % (c) natriumbisulfit 0,02% 35 (d) vand til injektion, indtil 1,0 ml 20

DK 162447 B

Sugetablet (a) ΙΟβ-(2-propynyl)-estr-4-en-3,17-dion 1% (b) calciumstearat 1% 5 (c) calciumsaccharin 0,02% (d) granulær mannitol

Det hele blandes og presses på en hensigtsmæssig tabletmaskine til en vægt på 0,115 g/tablet.

10 Fremstillingen af en række forbindelser ifølge opfindelsen er illustreret i de følgende eksempler.

15 20 25 30 35

O

21

DK 162447 B

Eksempel 1

En blanding af 30 ml frisk destilleret ethylvinyl-ether, 2,1 g 3,3,17,17-bis(ethylendioxy)estr-5(10)-en-ββ--ol og 800 mg mercuriacetat koges under tilbagesvaling i '5 2 timer,og derpå tilsættes 250 g frisk mercuriacetat. Op varmning genoptages i yderligere 2 timer, hvorefter der tilsættes 250 mg frisk mercuriacetat, koges under tilbagesvaling i 2 timer, tilsættes 250 mg mercuriacetat og til sidst opvarmes under kogning ved tilbagesvaling i 16 ti-10 mer. Der sættes vandig natriumcarbonatopløsning til den afkølede blanding, som omrøres i 15 minutter, før den fortyndes med ether. Det organiske lag skilles fra, vaskes med vandig natriumchloridopløsning og tørres, og opløsningsmidlet afdampes. Den opnåede remanens renses ved 15 flashchromatografi på silicagel med 40%'s ethylacetat/- hexan, hvilket giver 3,3,17,17-bis (ethylendioxy) -6(3-vi-nyloxyestr-5(10)-en, som smelter ved ca. 82-83°C efter omkrystallisation fra hexan.

En opløsning af 950 mg 3,3,17,17-bis(ethylendi-20· oxy) -6£i-vinyloxyestr-5 (10) -en i 20 ml sym-collidin opvarmes til 170-175°C i 3 timer. Derpå fjernes opløsningsmidlet ved destillation under nedsat tryk, og den herved fremkomne rest renses ved flashchromatografi på silicagel i 40%'s ethylacetat/hexan, hvilket giver 3,3,17,17-25 -bis(ethylendioxy)androst-5-en-19-carboxaldehyd, som smelter ved ca. 128-130°C efter omkrystallisation fra ethyl-acetat/pentan.

En opløsning af lithiumdiisopropylamid fremstillet ud fra 0,26 ml diisopropylamin og 0,85 ml af en 2,1 30 molær opløsning af butyllithium, alt i 5 ml tetrahydro- furan, sættes til 640 mg (chlormethyl)triphenylphosphoni-umchlorid i 5 ml tetrahydrofuran ved -70°C. Blandingen holdes ved -70°C i 10 minutter, 560 mg 3,3,17,17-bis(ethylendioxy) andro s t- 5 -en-1 9 -carboxaldehyd i 4 ml tetrahydro-35 furan tilsættes, og blandingen tillades at opvarme til stuetemperatur. Derpå hældes den i vand, og den herved o

22 DK 162447 B

fremkomne blanding ekstraheres med ether. Etheren afdampes, og remanensen, som er en blanding af isomere (cis og trans) af 3,3,17,17-bis(ethylendioxy)-10-(3-chlorprop--2-enyl)-estr-5-en, isoleres ved flashchromatografi på 5 silicagel i 40% ethylacetat/hexan.

Den ifølge det foregående afsnit opnåede chlor-forbindelse opløses i 2 ml tetrahydrofuran og sættes til lithiumdiisopropylamid fremstillet ud fra 0,18 ml diiso-propylamin, 0,6 ml af en 2,1 molær opløsning af butyl-10 lithium og 3 ml tetrahydrofuran ved -70°C. Efter 1,5 timer ved -70°C tilsættes vandig ammoniumchloridopløsning, og blandingen ekstraheres med ether. Etheropløsningen tørres, og opløsningsmidlet afdampes, hvilket efterlader 3,3,17,17-bis(ethylendioxy)-10-(2-propynyl)estr-5-en som 15 en krystallinsk remanens, der anvendes direkte i det næste trin. (Forbindelsen smelter ved 152-153°C efter omkrystallisation fra ethylacetat/pentan). Den krystallinske remanens behandles med 30 ml acetone indeholdende 20 mg p-toluensulfonsyre, og den tillades at henstå ved stue-20 temperatur i 16 timer. Derpå afdampes opløsningsmidlet, og remanensen renses ved flashchromatografi på silicagel i 50%'s ethylacetat/hexan efterfulgt af omkrystallisation fra ethylacetat/hexan, hvilket giver 10-(2-propynyl)estr--4-en-3,17-dion, som smelter ved ca. 174-175°C. Forbindel-25 sen har følgende strukturformel HC o -

C

h2C I \

Eksempel 2

En blanding af 60 mg 3,3,17,17-bis(ethylendioxy)-androst-5-en-19-carboxaldehyd og 15 mg p-toluensulfonsyre 35 i 30 ml acetone omrøres i 16 timer ved stuetemperatur og koncentreres derpå til tørhed. Remanensen opløses i ether,

O

23

DK 162447 B

og etheropløsningen vaskes med vandigt natriumbicarbonat og tørres, og opløsningsmidlet afdampes, hvilket giver 3,17-dioxoandrost-4-en-19-carboxaldehyd. Dette behandles med 18 mg natriumborhydrid i 10 ml methanol ved 0°C 5 il time. 0,05 ml eddikesyre tilsættes derpå, og blandingen inddampes til tørhed. Remanensen opløses i ether, etheropløsningen vaskes med 1 N saltsyreopløsning og tørres derpå, og opløsningsmidlet inddampes, hvorved efterlades en rest, som er 173-hydroxy-10-(2-hydroxyethyl)estr-10 -4-en-3-on.

En opløsning af 300 mg 173-hydroxy-10-(2-hydroxy-ethyl)estr-4-en-3-on i 500 ml tetrahydrofuran sættes til 30 mg lithium i flydende ammoniak under tilbagesvaling.

Efter 15 minutter ved denne temperatur tilsættes fast ammoniumchlorid, og ammoniakken tillades at dampe bort.

Resten opløses i ether, etheropløsningen vaskes med vandig natriumchlorid, hvorpå den tørres, og opløsningsmidlet bortdampes, hvilket som remanens giver 173-hydroxy--10-(2-hydroxyethyl)-5a-estran-3-on. Til en opløsning af 20 500 mg af dette produkt i methylenchlorid tilsættes 650 mg py&idiniumchlorchromat, og blandingen omrøres ved 25°C i 16 timer. Derpå tilsættes ether, og blandingen filtreres. Filtratet vaskes med 1 N saltsyre, vandigt natriumbicarbonat og saltvand og tørres, og opløsningsmidlet afdampes, 25 ' hvilket som remanens giver 3,17-dioxo-5a-androstan-19- -carboxaldehyd.

En opløsning af lithiumdiisopropylamid fremstillet ud fra 0,26 ml diisopropylamin og 0,85 ml af en 2,1 molær opløsning af butyllithium og 5 ml tetrahydrofuran 30 sættes til en opløsning af 640 mg (chlormethyl)triphenyl-phosphoniumchlorid i 5 ml tetrahydrofuran ved -70°C. Efter 10 minutter ved -70°C tilsættes en opløsning af 560 mg 3,17-dioxo-5a-androstan-19-carboxaldehyd i 4 ml tetrahydrofuran, og blandingen tillades at opvarme til stuetem-35 peratur. Derpå hældes blandingen i vand og ekstraheres med ether. Opløsningsmidlet afdampes, og remanensen ren- o

24 DK 162447 B

ses ved flashchromatografi på silicagel i 50% ethylacetat/-hexan, hvilket giver 10-(3-chlorprop-2-enyl)-5a-estran-3,17--dion som en blanding af isomere.

Det ifølge det foregående afsnit opnåede produkt 5 opløses i 20 ml benzen indeholdende 4 ml ethylenglycol og 30 mg p-toluensulfonsyre. Blandingen koges under tilbagesvaling i 16 timer med fjernelse af eventuelt vand, som dannes. Der sættes ether til den afkølede blanding, som vaskes med vand, vandigt natriumbicarbonat og salt-10 vand og tørres, og opløsningsmidlet afdampes, hvilket giver 3,3,17,17-bis(ethylendioxy)-10-(3-chlorprop-2-enyl)--5a-estran, der renses ved flashchromatografi på silicagel i 50% ethylacetat/hexan.

En opløsning af 243 mg 3,3,17,17-bis(ethylendioxy)-15 -10-(3-chlorprop-2-enyl)-5a-estran i 2 ml tetrahydrofuran sættes til lithiumdiisopropylamid fremstillét ud fra 0,18 ml diisopropylamin og 0,6 ml af 2,1 molær opløsning af butyllithium og 3 ml tetrahydrofuran ved -70°C. Efter 1,5 timer ved -70°C tilsættes vandigt ammoniumchlorid, og 20 blandingen ekstraheres med ether. Etherekstrakten tørres og koncentreres, hvilket efterlader en remanens i form af et krystallinsk produkt, som er 3,3,17,17-bis(ethy-lendioxy)-10-(2-propynyl)-5a-estran. Dette produkt behandles med 30 ml acetone indeholdende 10 mg p-toluen-25 sulfonsyre ved stuetemperatur i 16 timer, hvorpå opløsningsmidlet afdampes. Remanensen renses ved flashchromatografi på silicagel i 50% ethylacetat/hexan efterfulgt af omkrystallisation fra ethylacetat/hexan, hvilket giver 10-(2-propynyl)-5a-estran-3,17-dion. Denne forbindelse har 30 følgende strukturformel HC o

C JJ

h2c [ / o

25 DK 162447 B

Eksempel 3

En opløsning af 312 mg 10-(2-propynyl)estr-4-en--3,17-dion i 10 ml absolut methanol behandles med 15 mg kaliumborhydrid ved 0°C i 1 time. 0,05 ml eddikesyre til-5 sættes, og opløsningsmidlet afdampes. Remanensen opløses i ether, etheropløsningen vaskes med 1 N saltsyre og med saltvand og tørres, og opløsningsmidlet afdampes. Remanensen omkrystalliseres fra methanol, hvilket giver 173“ -hydroxy-10-(2-propynyl)estr-4-en-3-on med smp. 118-120°C.

10 Denne forbindelse har følgende strukturformel

1' 0H

h2c I

15 Γ T

0^A/

Eksempel 4

Til en opløsning af 500 mg 173“hydroxy-10-(2-pro- 20 pynyl)estr-4-en-3-on i 4 ml pyridin ved 25°C tilsættes 4 ml eddikesyreanhydrid, og blandingen tillades at henstå ved stuetemperatur i 16 timer. Den koncentreres derpå under nedsat tryk, remanensen fortyndes med ether, og etheropløsningen vaskes med 1 N saltsyre og med vandigt 25 natriumbicarbonat og tørres derpå og koncentreres. Der herved fremkomne rest omkrystalliseres fra ethylacetat/-hexan, hvilket giver 17β-acetoxy-lO-(2-propynyl)-estr-4--en-3-on. Denne forbindelse har følgende strukturformel 30 i? H£ O-C-CHj h2C C \ 35

26 DK 162447 B

O

Eksempel 5

En blanding af 150 mg 10-(2-propynyl)-estr-4-en--3,17-dion og 300 mg dichlordicyanoquinon i 10 ml dioxan koges under tilbagesvaling i 20 timer. Blandingen afkø-5 les og fortyndes med ether og vaskes derpå med vandigt natriumbicarbonat og tørres. Opløsningsmidlet afdampes, og remanensen chromatograferes på silicagel i ethylace-tat/hexan, hvilket giver 10-(2-propynyl)-estra-1,4-dien-3,17--dion, som smelter ved ca. 200-201°C. Denne forbindelse 10 har følgende strukturformel

HC

II! 0 c .. Jr

h2c I

Eksempel 6

En blanding af 190 mg 10-(2-propynyl)-estra-4,6--dien-3,17-dion, 168 mg dichlordicyanoquinon og 10 ml 20 dioxan opvarmes ved kogning under tilbagesvaling i 5 timer. Blandingen afkøles og filtreres, og filtratet fortyndes med ether, vaskes med vandig 1 N natriumhydroxidopløsning og saltvand, tørres og koncentreres derpå. Den herved fremkomne rest chromatograferes på silicagel un-25 der anvendelse af 50% ethylacetat/hexan, hvilket giver 10-(2-propynyl)estra-1,4,6-trien-3,17-dion. Denne forbindelse smelter ved ca. 185-189°C efter omkrystallisation fra ethylacetat/hexan, og den har følgende strukturformel

30 HC

S O

r4C^ 35 0 ^ o

27 DK 162447 B

Eksempel 7

En blanding af 250 mg 10-(2-propynyl)-estr-4-en--3,17-dion og 460 mg chloranil i 17 ml tert.butylalkohol 5 opvarmes til tilbagesvalingstemperatur i 3 timer. Blandingen fortyndes med ethylacetat og filtreres, og filtratet vaskes med vandig 1 N natriumhydroxid og med saltvand og tørres. Derpå afdampes opløsningsmidlet, og remanensen chromatograferes på silicagel under anvendelse af 10 ethylacetat/hexan, hvilket giver 10-(2-propynyl)estra-4,6--dien-3,17-dion. Denne forbindelse har følgende strukturformel H£

15 h2 jCO

o

Eksempel 8 20 En blanding af 200 mg 10-(2-propynyl)-5a-estra- -3,17-dion og 320 mg dichlordicyanoquinon i 4 ml dioxan opvarmes ved kogning under tilbagesvaling i 24 timer.

Blandingen fortyndes med ethylacetat og vaskes med vandig 1 N natriumhydroxid og med saltvand og tørres dernæst. Op- 25 løsningsmidlet afdampes, og remanensen chromatograferes på silicagel under anvendelse af ethylacetat/hexan, hvilket giver 10-(2-propynyl)-5a-estr-l-en-3,17-dion. Denne forbindelse har følgende strukturformel 30 HC o C Ji

h2C { J

35

Claims

5. H
1 I C i p 2 C o c Rj? c R1 R h2C
10 L·. jJ* 6 eller "j R5 R "ί I II 15 hvori - repræsenterer en enkeltbinding eller en dobbelt binding, R1 er methyl eller ethyl, R2 er (H)(OR8) eller = 0, R3 er H eller Ci_3-alkyl, R5 er H, Ci_3-alkyl eller, når 5,6-bindingen er mættet, R5 yderligere kan være divalent = 0, R6 og R7 hver især er H eller 01-3-alkyl, og R8 er H eller C2_4-alka-20 noyl. 2. 10-alkynyIsteroider ifølge krav 1, kendetegnet ved, at R^· er methyl, især hvor R2 er (H) (OH) eller = 0, men navnlig hvor R3 er H, og specielt hvor R5 er H. 3. 10-alkynylsteroider ifølge krav 1, kendeteg-25 net ved, at de har formlen HC pI £ CH^ R* hvori - betegner en enkeltbinding eller en dobbeltbinding, 35 og R2' er (Η)(-0H) eller = 0. 4. 10-alkynylsteroid ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det er 10-(2-propynyl)-estr-4-en-3,17-dion. DK 162447 B 5. 10-alkynylsteroid ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det er 17/?-hydroxy-10-(2-propynyl) -estr-4-en-3-on, 10-(2-propynyl)-estra-l,4-dien-3,17-dion eller 10-(2-propynyl) -estra-1,4,6-trien-3,17-dion.