DK162376B

DK162376B - Apparat til ultraviolet bestraaling af dialyseapparatur til peritonealdialyse

Info

Publication number: DK162376B
Application number: DK048583A
Authority: DK
Inventors: Robert P Popovich; Jack W Moncrief
Original assignee: Robert P Popovich; Jack W Moncrief
Priority date: 1981-06-05
Filing date: 1983-02-04
Publication date: 1991-10-21
Also published as: EP0080494A1; JPH0352986B2; CA1182365A; DK48583A; DK48583D0; AU8529182A; JPS58500978A; JPH0549299B2; AU562131B2; DK162376C; BR8207726A; EP0171834A2; AU590033B2; WO1982004188A1; AU6652886A; AU6416386A; EP0171834B1; EP0080494A4; EP0080494B1; JPH04212361A

Description

DK 162376 B

i

Den foreliggende opfindelse angår generelt fluiduminfusionsmetoder til udførelse af peritonealdi alyse på en patient, især kontinuerlig, ambulant peritonealdialyse (KAPD). Den foreliggende opfindelse angår appa-5 ratur til at hindre peritonitis eller bughindebetændelse i en patient, som udsættes for peritonealdi alyse-behandling.

Under behandlingen af patienter, der lider af en akut eller kronisk nyreutilstrækkelighed på grund af tab af normal nyrefunktion, anvendes dialyseterapi. De to almindelige kategorier af dialyseterapi er hæmodia-10 lyse og peritonealdialyse. I hæmodialyse renses en patients blod under passage igennem en kunstig nyre. Under peritonealdialyse indgives dialysefluidum i patientens peritonealhulhed, der er beklædt med den peritoneal e membran, og stofskifteprodukter fjernes fra patientens blod ved diffusion gennem peritonealmembranen. Der fjernes også vand på grund af 15 dialysefluidets osmotiske effekt.

Inden for den generelle kategori af peritonealdialyse har moderne anvendelser resulteret i flere peritonealdialyse-teknikker. Mest fremtrædende blandt peritonealdialyse-teknikkerne er intermitterende peritonealdialyse (IPD) og kontinuerlig, ambulant peritonealdialyse (KAPD).

20 Den sædvanlige kliniske procedure for en patient, som påbegynder peritonealdialyse efter kirurgisk implantation af et kateter i peritone-alhulheden, omfatter infusion af dialysefluidum i en patients peritonealhulhed, hvor fluidet gives mulighed for at indstille sig i ligevægt i en tidsperiode, og derefter afdrænes fluidet fra peritonealhulheden.

25 IPD udføres intermitterende, idet der udføres intensive behandlin ger i to til fire timer pr. uge. Under hver behandling indgives dialysefluidum hurtigt og det gives mulighed for at komme i ligevægt i op til 90 minutter, hvorefter fluidet fjernes.

IPD udføres under brug af klemmer, forbindelsesrør samt udskift-30 ningsbeholdere, hvor manipulationen af disse komponenter nødvendiggør omhyggeligt og tidskrævende tilsyn af et kompetent plejepersonale. Den hyppige håndtering af flasker med ubrugt og brugt dialysefluidum og af tilslutningsudstyret er en væsentlig risiko for infektion i peritoneum.

På grund af den høje infektionsrisiko og på grund af, at trænet persona-35 le skal være til rådighed for at udføre IPD, har IPD ikke opnået udbredt anvendelse. I et forsøg på at formindske infektionsrisikoen samt formindske plejepersonaletiden er der i mange tilfælde blevet anvendt udstyr til automatisk cirkulation af dialysefluidum for at automatisere 2

DK 162376 B

dialyseproceduren.

Kontinuerlig, ambulant peritonealdialyse (KAPD), der er en nyere medicinsk opdagelse, afviger fra IPD. I KAPD udføres flere dialyseflui-dumudskiftninger dagligt, idet der anvendes et væsentligt længere inter-5 val imellem udskiftningerne i sammenligning med IPD, således at der til stadighed opretholdes en i det væsentlige konstant tilstedeværelse af dialysefluidum i en patient. En beskrivelse af den kontinuerlige ambulante peritoneal dialyseteknik kan findes i beskrivelsen til US patent nr. 4 239 041.

10 For at udføre KAPD bliver et blivende kateter, hvortil der kan sluttes et peritoneum-adgangsrør, implanteret i peritoneal hul heden. En dialyseopløsningspose, der indeholder ca. 2 liter dialyseopløsning, fastgøres til rørets frie ende og fluidet indgives i peritoneal hul heden. Dialyseopløsningsposen er fortrinsvis fleksibel og af plast. Dianeal® 15 dialyseopløsning i fleksible plastposer fremstilles og forhandles af Travenol Laboratories, Inc., Deerfield, Illinois, USA, og kan anvendes ved udførelse af KAPD.

Efter infusionen lukkes adgangsrøret ved sammenklemning og patienten folder den tomme pose, som derefter bæres af patienten, mens dialy-20 sen foregår. Alternativt kan den tomme pose frigøres fra adgangsrøret og en hætte anbringes på den udvendige kobling, som er tilsluttet ved adgangsrørets ende. Når patienten således "lukker med hætte", kan patienten anvende glas- eller plastflasker med dialyseopløsning som et alternativ til de foretrukne plastposer, idet en primær fordel ved plastpo-25 serne er, at de kan rulles sammen med henblik på at blive båret af patienten, mens dialysen foregår.

Efter perioden med dialysefluidum-tilstedeværelse (ophold) ruller patienten, hvis.vedkommende bærer posen, den tomme plastpose ud og posen sænkes til gulvet, hvorefter klemmen frigøres og lader dialysefluidet, 30 der indeholder affaldsprodukter, løbe ud fra peritoneal hul heden. Dernæst tilsluttes en ny pose med fluidum og ubrugt fluidum indgives i peritoneal hul heden. Hvis patienten ikke bærer den tomme pose under opholdstiden, fjernes hætten på enden af tilførselsrøret og en drænpose eller en anden egnet beholder sluttes hertil. Efter afdræning af fluidum fra peritone-35 alhulheden tilsluttes en pose med ubrugt fluidum, som indgives.

Kontinuerlig, ambulant peritonealdialyse giver en patient mulighed for at udføre normale daglige aktiviteter, mens dialysen foregår. Da KAPD er meget simplere end IPD, kan en patient også let selv udføre be- 3

DK 162376 B

handlingen hjemme.

I mange år har peritonitis været en komplikation i forbindelse med langvarig peritonealdi alyse ved nyresygdomme i et endestadium. Med KAPD er risikoen for peritonitis formindsket, men der er behov for forbedrede 5 metoder og udstyr til infusion for at give KAPD mulighed for at nå op på fuldt potential. Den foreliggende opfindelse søger at formindske forekomsten af infektion ved peritoneal dialyse-procedurer i almindelighed og ved kontinuerlig, ambulant peritonealdi alyse i særdeleshed.

I overensstemmelse med den foreliggende opfindelse formindskes ri-10 sikoen for infektion af en patient, som udsættes for peritonealdialyse-behandling, i væsentlig grad ved at udføre en bestråling med UV-stråling af potentielt kontaminerbare dele af udstyret til udskiftning af dialysefluidum for derved at få en anti-mikrobiel virkning herpå.

Den foreliggende opfindelse er særlig fordelagtig til kontinuerlig, 15 ambulant peritonealdi alyse (KAPD), idet en patient, som udsættes for KAPD, typisk udfører behandlingen på sig selv i hjemmet. Den foreliggende opfindelse er imidlertid også effektiv til at formindske lignende infektionstilfælde, som er forbundet med konventionel intermitterende pe-ritonealdialyse, hvad enten denne behandling udføres ved brug af et ud-20 styr med tyngdekraftgennemstrømning eller med en maskine, som automatisk cirkulerer dialysefluidum.

Dette opnås ifølge opfindelsen med et apparat til frembringelse af en anti-mikrobiel effekt på peritonealdialyseudstyr, som indeholder et peritoneumadgangsrør samt en beholder for dialysefluidum forbundet med 25 dette adgangsrør ved en forbindelseskobling af et rørstykke, hvilket apparat omfatter et hus, som har en basisdel og et låg til anbringelse over basisdelen, idet låget kan betjenes til at give adgang til husets indre med henblik på anbringelse deri af forbindelseskoblingen og de tilstødende dele af adgangsrøret og beholderrørstykket, og et ultravio-30 let-bestrålingsorgan inden i huset til bestråling af indholdet med ultraviolet lys, hvilket apparat er ejendommeligt ved, at bestrålingsorganet omfatter en langstrakt lampe, en elektrisk styrekreds til styring af den ultraviolette lampes drift, og midler i huset indrettet til at holde forbindelseskoblingen og tilstødende dele af adgangsrøret og beholder-35 rørstykket stationære og orienteret langs en forud fastlagt akse, stort set parallel med den ultraviolette lampe.

Apparatet ifølge opfindelsen kan anvendes, når dialysefluidumkilden er en beholder med et udløbsrør til forbindelse med peritonealadgangsrø- 4

DK 162376 B

ret. I denne situation bestråles den potentielle kontaminationszone ved forbindelsen mellem adgangsrøret og beholderens udløbsrør med ultraviolet stråling. Dialysefluidum indgives derefter i patienten igennem adgangsrøret.

5 Om ønsket kan bestrålingen fortsættes under indgivelsen af ubrugt dialysefluidum.

I forbindelse med KAPD er beholderen typisk en plastpose, der forbliver fastgjort til adgangsrøret efter indgivelsen af ubrugt dialysefluidum, og rulles sammen og bæres af patienten, mens fluidet befinder 10 sig i peritoneal hul heden i en opholdstidsperiode (opholdet). Efter opholdstiden drænes fluidet tilbage i den tomme pose og posen frigøres derefter. Den tidligere omtalte tilslutning af en ny pose, bestråling af forbindelsen samt indgivelse af ubrugt fluidum gentages derefter.

Undertiden kan det imidlertid være ønskeligt at frigøre beholderen 15 fra adgangsrøret efter indgivelsen. I dette tilfælde og før det forbrugte fluidum uddrænes, sluttes en tom beholder til adgangsrøret og for at undgå en mulig infektion foretages der fortrinsvis en bestråling af forbindelsen mellem den tomme beholder og adgangsrøret med ultraviolet stråling. Derefter kan det forbrugte dialysefluidum drænes igennem for-20 bindeisen og ind i den tomme beholder eller pose.

I det følgende gives en beskrivelse af den for tiden kendte bedste måde at udføre den foreliggende opfindelse på og af dennes realisering og anvendelse, idet der beskrives illustrative udførelsesformer under henvisning til tegningen, hvor 25 fig. 1 er et skematisk diagram, som viser en patient, der har et peritoneumadgangsrør, hvortil en pose med ubrugt dialysefluidum er tilsluttet, idet forbindelsen mellem posen og røret bestråles med ultraviolet lys for at opnå en anti-mikrobiel virkning herpå, 30 fig. 2 er et snitbillede af en udførelsesform for den i fig. 1 viste UV-lyskasse set fra siden, fig. 3 er et snitbillede af lyskassen fra fig. 2 set fra enden, fig. 4 er et skematisk diagram over kredsløb til styring af UV-lam-pernes drift i lyskassen i fig. 2 og 3 baseret på en foreskreven forlø-35 ben indvirkningstid, og fig. 5 er et skematisk diagram over kredsløb til styring af UV-lam-pernes drift i lyskassen i fig. 2 og 3 baseret på en forud bestemt mængde af strålingsindvirkning.

5

DK 162376 B

Idet der nu henvises til tegningen, har en patient 10, som udsættes for kontinuerlig, ambulant peritoneal di alyse (KAPD), en fluidumstrømvej, der er etableret til patientens peritoneal hul hed. Fluidumstrømvejen er 5 passende frembragt af et katetersystem indeholdende et kirurgisk implan-teret blivende kateter, der passer sammen med et forbindelsesrør 12, som er afsluttet af et koblingsstykke 14. Peritoneal kateteret kan eksempelvis være et Tenckhoff-kateter. Af hensyn til enkelhed i henvisningerne vil der desuden lejlighedsvis blive anvendt betegnelsen "peritoneumad-10 gangsrør" i den følgende beskrivelse for de midler, som frembringer fluidumstrømvejen indeholdende kateteret, røret 12 og koblingerne dertil.

Som antydet i fig. 1 foregår en fremgangsmåde til peritonealdialy-se-terapi ved, at en kilde for ubrugt dialysefluidum bliver sluttet til peritoneumadgangsrøret. Som vist i fig. 1 kan kilden for ubrugt dialyse-15 fluidum passende være en pose 16, der har et udløbsrør 18, som er afsluttet i en konnektor 20. Konnektoren 20 er indrettet til at kunne sammenpasses med konnektoren 14 på peritoneumadgangsrøret. Konnektorerne 14 og 20 er hensigtsmæssigt indrettet til at kunne danne en kobling med luer-låsning. Posen 16 har hensigtsmæssigt en vol umenkapacitet på ca. 2 20 liter til voksne. Alternativt kan kilden for ubrugt dialysefluidum være en anden form for beholder, såsom en glasflaske. Kilden for ubrugt dialysefluidum kunne også være en fluidumafgivende eller -cirkulerende maskine.

Som vist i fig. 1 er både udløbsrøret 18 og røret 12 lukket med 25 klemmer. Klemmen 22 frembringer et middel til at åbne og lukket udløbsrøret 18, mens klemmen 24 frembringer et middel til at åbne og lukke røret 12 for fluidumgennemstrømning. Når klemnerne 22 og 24 tillukker de respektive rør, er konnektorerne 14 og 20 ved enderne af de respektive rør, samt den del af røret, som befinder sig imellem koblingerne og 30 klemmerne, udsat for bakteriel kontamination. Denne del vil blive betegnet som en "potentiel kontaminationszone" og er antydet i fig. 1 ved skravering.

Efter at posen 16 er forbundet med peritoneumadgangsrøret ved at bringe konnektoren 14 i indgreb med konnektoren 20, bliver i det mindste 35 den potentielle kontaminationszone udsat for ultraviolet stråling for at opnå en anti-mikrobiel effekt på denne zone. Den potentielle kontaminationszone udsættes hensigtsmæssigt for ultraviolet stråling ved bestråling med ultraviolet lys i bølgelængdeintervallet 2400-2800 Ångstrøm, 6

DK 162376 B

der er et kendt anti-mikrobielt bølgelængdeinterval for UV. Lyset bør være af tilstrækkelig intensitet til at trænge igennem konnektorerne og rørstykkerne, således at lyset når frem til alle indvendige flader, der kan komme i kontakt med dialysefluidum, som indgives i patienten.

5 Den fornødne totale anti-mikrobielle ultraviolette strålingsind virkning er selvsagt afhængig af typen og antallet af mikroorganismer, som skal dræbes. Som et eksempel betragtes Asporgillus niger i en kon- 5 centration på 3,6 x 10 sporer/ml. For at dræbe 99% af disse vil en to- 2 tal UV-stråledosis på op til 527.540 uWs/cm være nødvendig.

10 Den totale UV-strål edosi s er et produkt af strålingens intensitet og indvirkningstiden. Ved at dividere dosis med indvirkningstiden kan den fornødne UV-intensitet følgelig beregnes. Da den indfaldende strålingsintensitet er påvirket af den fokuserende geometri imellem UV-kil-den og den potentielle kontaminationszone, samt af UV-transmissionsevnen 15 for de materialer, der er anvendt til rørene og konnektorerne, skal disse komponenters transmissi ons-impedanser tages i betragtning under bestemmelse af den fornødne lampeudgangsintensitet. Det er rimeligt at forvente, at et tab på 50% i lampeudgangsintensitet vil være resultatet i de fleste tilfælde.

20 Endelig er UV-intensiteten en funktion af den totale udgangseffekt fra UV-kilden og af det fladeareal, som bestråles. For at bestemme lampeudgangseffekten skal det overfladeareal, som skal bestråles, følgelig beregnes.

Hvis det antages, at rørlængden er 292 mm (11,5 inches) med en dia- 25 meter på 6,4 mm (0,25 inches), som skal bestråles, er overfladearealet 2 2 58,27 cm . For at frembringe en dosis på 527.540 uWs/cm med en indvirkningstid på 60 sekunder vil den fornødne intensitet være 8.792 2 uW/cm . Hvis der optræder et effekttab på 50%, vil den fornødne lampeud- 2 gangsintensitet være 17.584 uW/cm . Lampens udgangseffekt skulle således 30 være ca. 1 watt.

Bestråling af den potentielle kontaminationszone kan udføres ved at anbringe den del af rørene 12 og 18, som befinder sig imellem klemmerne 22, 24, samt klemmerne 22 og 24, i en UV-lyskasse 26, som har en UV-lam-pe 28. Lampen 28 kan passende være en kviksølvdamplampe.

35 Konnektorerne 14 og 20, rørene 12 og 18, samt klemmerne 22, 24, skal være fremstillet af et materiale, der er transmissivt for ultraviolet stråling i bølgelængdeintervallet 2400-2800 Ångstrøm. Egnede materialer omfatter polycarbonat, polyvinyl idenfluorid, FEP-Teflon®, samt po- 7

DK 162376 B

lyvinylchlorid.

Efter bestråling af den potentielle kontaminationszone bliver klemmerne 22 og 24 frigjort, således at dialysefluidum kan indgives fra posen 16, igennem peritoneumadgangsrøret og ind i patientens peritoneal -5 hulhed.

Man vil naturligvis forstå, at den ultraviolette bestråling om ønsket kan fortsætte under indgivelsen af dialysefluidum.

Der henvises nu til fig. 2, som viser et snit set fra siden af et apparat til realisering af den i fig. 1 viste lyskasse 26. Lyskassen 26 10 indeholder en basisdel 72 med en bund 74, for- og bagvægge (ikke vist), samt endevægge 76, 80. Lyskassen 26 indeholder også et hængslet låg 82 indrettet til at blive anbragt på basisdelen 72. Låget 82 indeholder en top 84, for- og bagvægge (ikke vist), samt endevægge 86, 88. Lyskassen 26 har også en hylde 90 indrettet i basisdelen 72, idet hylden 90 forlø-15 ber vandret imellem væggene 76, 80 og for- og bagvæggene.

Åbninger 92 og 94 er indrettet i lyskassens endevægge. Åbningerne er hensigtsmæssigt udformet ved den søm, hvor bundkanten af lågets endevægge møder topkanten af basisdelens endevægge. Åbningerne 92 og 94 er indrettet til at tillade gennemføring af rørstykker. Eksempelvis og med 20 henvisning til fig. 1 vil rørstykkerne 12 og 18 passere igennem åbningerne 94 og 92, respektivt, med låget 82 lukket. En lysskærm og rørføring 78 er anbragt omkring åbningen 92 på ydersiden af kassen 26. Indvendigt i lyskassen 26 er rørklemmer 100 og 102 fastgjort til oversiden af hylden 90. Disse klemmer står lodret og er indrettet til at holde et 25 forbindelsesstykke eller en forbindelseskobling samt tilstødende dele af adgangsrøret 12 og røret 18 i position langs en foreskreven akse. Det skal imidlertid bemærkes, at klemmerne 100 og 102 ikke svarer til klemmerne 22, 24 i fig. 1.

Indvendigt i lyskassen 26 er der også anbragt ultraviolette lamper.

30 Der anvendes hensigtsmæssigt fire UV-lamper. I fig. 2 er kun lamper 104 og 106 synlige. Lampen 104 og den bag ved denne anbragte, men ikke synlige, anden lampe er monteret i låget 82. Lampen 106 og den bag ved denne anbragte, men ikke synlige, anden lampe er monteret i basisdelen 72.

De indvendige flader i låget 82 og basisdelen 72 er fortrinsvis 35 dækket med et lag af materiale, som reflekterer ultraviolet lys. Eksempelvis kan poleret aluminium anvendes.

Fig. 3 viser et snit set fra enden af lyskassen 26. Som vist er låget 82 forbundet med basisdelen 72 ved hjælp af en hængsel forbindel se 8

DK 162376 B

83. I fig. 3 ses også UV-lamper 108 og 110. De fire UV-lamper er arrangeret symmetrisk omkring en akse, som er fastlagt af rørklemmerne 100, 102. Reflektorskærme 115, 117, 119 og 121 er også indrettet til at dirigere lampens udgangsstråling imod den af klemmerne 100, 102 fastlagte 5 akse.

Idet der på ny henvises til fig. 2, er der indrettet elektriske effekt- og styrekredsløb for UV-lamperne under hylden 90 i basisdelen 72. Elektrisk effekt til UV-lamperne er hensigtsmæssigt tilvejebragt af et veksel strømskabel 112 med stik samt en indvendig effektforsyning. Der 10 indgår også lampeballastenheder 114, 116, som er monteret på bunden i basisdelen 72. Kredsløb til styring af elektrisk effekt til UV-lamperne er samlet og monteret på undersiden af hylden 90.

Der henvises nu til fig. 4, som viser en hensigtsmæssig udførelsesform af det elektroniske kredsløb til styring af UV-lamperne. Det viste 15 kredsløb frembringer både on-off styring og styring på grundlag af forløbet tid. Før beskrivelsen af enkelthederne i kredsløbet i fig. 4 skal der først gives en beskrivelse af en mi krokontakt 105 (se fig. 3) til at detektere, om låget 82 er åbent eller lukket, samt mi krokontakter, 107, 109 (se fig. 2) til at detektere, om rørstykkerne er korrekt anbragt i 20 bæreklemmerne eller rørholderne 100, 102. Mi krokontakten 105 kan være en berøringskontakt, som let kan anvendes på en konventionel måde, således som det er velkendt for fagfolk på det elektroniske område, til at frembringe logiske signaler, der angiver kontaktens åbne/lukkede status. Med henblik på forklaringen i forbindelse med fig. 4 antages det, at mikro-25 kontakten 105 til detektering af lågets lukning frembringer et højt eller logisk "1" signal, når låget er lukket. Det antages også, at mikro-kontakterne 107, 109 på rørbæreklemmerne frembringer et højt eller logisk "1" signal, når rørstykkerne er anbragt korrekt med henblik på modtagelse af UV-stråling.

30 Idet der fortsat henvises til fig. 4, er signalerne fra låg- og bæ-reklemmemikrokontakterne ført til en AND-portenhed 130. Hvis et logisk "1" optræder på alle tre indgange til portenheden 130, frembringes et signal, som anbringer en elektronisk kontakt 132 i en ledende tilstand og lægger en positiv spænding på et punkt 134. Hvis ét af mi krokontakt-35 signalerne imidlertid er et logisk "0", forbliver kontakten 132 i den ikke-1edende tilstand, hvilket betyder, at der er et problem enten i forbindelse med rørbæreklemmerne eller i forbindelse med lågets lukning.

Om ønsket kan en indikator, eksempelvis en lysdiode, være forbundet med 9 DK 16237ζ g hver af indgangene på portenheden 130 for at angive status for hvert mi-krokontaktsignal og derved frembringe et visuelt middel til at sætte patienten i stand til at konstatere, om der er problemer ved rørbæreklem-merne eller med lågets lukning.

5 En kontakt 136 til start af bestrålingscyklus er forbundet med punktet 134. En RC-kreds indeholdende en modstand 138 og en kondensator 140 er forbundet i serie med kontakten 136. Styreelektroden eller gateelektroden på en styret siliciumensretter 142 er igennem en leder 144 forbundet med et forbindelsespunkt 146 mellem komponenterne 138 og 140 i 10 RC-kredsen. Anoden på ensretteren 142 er forbundet med punktet 134, mens katoden på ensretteren 142 er ført til spændingsindgangen på en urkreds 148.

En lukning af kontakten 136 fører elektrisk energi fra effektkilden, der eksempelvis er en jævnstrømseffektforsyning, og til RC-kredsen.

15 Strøm gennem modstanden 138 oplader kondensatoren 140 til et spændingsniveau, som er tilstrækkeligt til at styre ensretteren 142 til ledning.

En ledende vej er dermed etableret igennem ensretteren 142 imellem effektforsyningen og urkredsen 148. Tilførsel af energi til kredsen 148 igangsætter dennes aktivitet. Samtidigt føres elektrisk effekt til en 20 indikator i form af en lysdiode 150, som har en seriekoblet strømbegrænsende modstand 152.

RC-kredsen af modstandene 138, 139 og kondensatoren 140 frembringer en lille forsinkelse på nogle få millisekunder. Denne forsinkelse kan medtages efter valg og behøver ikke at indgå, i hvilket tilfælde styre-25 elektroden på siliciumensretteren 142 er forbundet direkte med kontakten 136.

Urkredsen 148 kan hensigtsmæssigt indeholde en integreret NE 555 kredsløbsenhed, som anvendes i en monostabil arbejdsmåde. Taktperioden for enhedens drift er bestemt af en RC-kreds indeholdende en modstand 30 154 og en kondensator 156. En RC-kreds, som indeholder modstande 158, 160, 162 og en kondensator 164 og er forbundet med triggerindgangen på enheden 148, frembringer triggerindgangssignalet til at igangsætte urenhedens drift. Efter trigningen ændrer ur-enheden 148 sin udgangstilstand på en leder 166 og enheden "låser" sig i realiteten fast i en 35 "on"-tilstand.

Det udgangssignal, som står til rådighed over lederen 166 fra urenheden 148, er ført til en transistordriver 168, hvis kollektor er forbundet med en spole 170 i et relæ. Relæspolen 170 styrer relækontakter

DK 162376 B

10 172, som igen styrer tilførslen af elektrisk effekt til UV-lamperne.

Ur-enheden 148 er "on" i en tidsperiode, som er bestemt af værdierne af modstanden 154 og kondensatoren 156, og muliggør således styring af den tid, hvori UV-lamperne er tændt. Denne tidsperiode kan naturlig-5 vis vælges og tjener som en tæller af forløben tid til en bestrålings-cyklus.

Der henvises nu til fig. 5, som viser et skematisk diagram over kredsløb til styring af den elektriske effekt til UV-lamperne baseret på måling af den kumulative indvirkning fra ultraviolet lys under hver cy-10 kliis. Styring af indvirkningen kan anvendes sammen med eller som en erstatning for lampestyring på grundlag af forløben tid. Styring af elektrisk effekt til UV-lamperne baseret på kumulativ ultraviolet lyspåvirkning vil kompensere for lampeforringelsen i tidens løb.

Idet der henvises til fig. 5, modtager en UV-lysføler 180 lys fra 15 UV-lamperne i lyskassen. For simpelheds skyld er den skematisk viste lampe mærket med henvisningstallet 182. Det af føleren eller detektoren 180 frembragte udgangssignal er ført til en forstærkerblok 184, som frembringer en signalforstærkning. Udgangssignalet fra forstærkeren 184 er ført til et udlæseinstrument 186, som angiver intensitetsniveauet for 20 UV-1ampen 182. Udgangssignalet fra forstærkeren 184 er også ført til den ikke-inverterende indgang på en komparator 186. Til den ikke-inverterende indgang på komparatoren 186 er der også forbundet en shunt-kondensator 188. Den inverterende indgang på komparatoren 186 er forbundet med skyderen på et potentiometer 190, der indstiller tærskel eller referen-25 ceniveauet for komparatoren.

Udgangssignalet fra forstærkeren 184 oplader kondensatoren 188. Når der på kondensatoren 188 er frembragt en spænding, som overstiger det af potentiometeret 190 indstillede referenceniveau, "skifter" komparatoren 186 og frembringer en positivt-gående spændingsovergang på en leder 192.

30 Det skal bemærkes, at den hastighed, hvormed kondensatoren 188 bliver opladet, vil være direkte proportional med intensiteten for lys fra lampen 182. Når lampeintensiteten falder, vil den tid, som kræves for åt oplade kondensatoren 188, således stige.

Udgangssignalet fra komparatoren 186 anvendes til at omstille en 35 flip-flop 194. Ved begyndelsen af en bestrålingscyklus, der igangsættes ved lukning af kontakten 136, bliver en one-shot enhed 196 trigget og frembringer en tilbagestillingsimpuls til flip-floppen 194. Tilbagestilling af flip-floppen 194 bringer Q-udgangen på et logisk "0", som efter DK 162376 3 11 inversion i en invertor 198 fører et logisk "1" til en OR-portenhed 200. Udgangssignalet fra OR-portenheden 200 giver et åbnedrivsignal til transistoren 168 (også vist i fig. 4). Den anden indgang til OR-portenheden 200 er lederen 166 fra urkredsen 148 i fig. 4.

5 Når en potentiel kontaminationszone har været udsat for en til strækkelig ultraviolet lyspåvirkning, eksempelvis som vist i fig. 1, vil kondensatoren 188 være opladet til den spænding, som er nødvendig for at fremkalde omstilling af komparatoren 186. Udgangsspændingsovergangen fra komparatoren 186 omstiller flip-flopén 194, hvilket indstiller Q-udgan-10 gen til et logisk "1". En inversion af dette signal ved hjælp af inver-teren 198 frembringer et logisk "0", som ikke er i stand til at bringe OR-portenheden 200 til at gøre transistoren 168 ledende. Logisk 'T'-til-standen på Q-udgangen fra flip-flopén 194 er også ført igennem en modstand 202 til en transistor 204. Kollektoren på transistoren 204 er for-15 bundet med kondensatoren 188 igennem en modstand 206. Logisk "1"-tilstanden på Q-udgangen bringer transistoren 204 til at lede og aflade kondensatoren 188 for at klargøre denne kondensator til næste bestrålingscyklus.

Det skal bemærkes, at selv om urkredsen 148 i fig. 4 kan "løbe ud", 20 hvilket antyder, at den ønskede tid er forløbet, vil OR-portenheden 200 fortsætte med at afgive et åbnedrivsignal til transistoren 168, hvis den kumulative ultraviolette lyspåvirkning ikke er nået op på et bestemt minimumniveau, der er bestemt af referencespændingen på den inverterende indgang på komparatoren 186, og dette vil foregå, indtil det kumulative 25 påvirkningsniveau er blevet opnået og flip-flopén 194 bliver omstillet.

Claims

1. Apparat til frembringelse af en anti-mikrobiel effekt på perito-nealdialyseudstyr, som indeholder et peritoneumadgangsrør (12,14,15,17) 5 samt en beholder (16) for dialysefluidum forbundet med dette adgangsrør ved en forbindelseskobling (14,20) af et rørstykke (18), hvilket apparat omfatter et hus (26), som har en basisdel (72) og et låg (82) til anbringelse over basisdelen, idet låget kan betjenes til at give adgang til hu-10 sets indre med henblik på anbringelse deri af forbindelseskoblingen og de tilstødende dele af adgangsrøret og beholderrørstykket, og et ultraviolet-bestrålingsorgan (104) inden i huset til bestråling af indholdet med ultraviolet lys, KENDETEGNET ved, at bestrålingsorganet omfatter 15 en langstrakt lampe, en elektrisk styrekreds til styring af den ultraviolette lampes drift, og midler (100,102) i huset indrettet til at holde forbindelseskoblingen og tilstødende dele af adgangsrøret og beholderrørstykket stationære 20 og orienteret langs en forud fastlagt akse, stort set parallel med den ultraviolette lampe.

2. Apparat ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at det omfatter flere ultraviolette lamper (104,106,108,110) monteret indvendigt i huset og 25 arrangeret symmetrisk omkring den forud bestemte akse.

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, KENDETEGNET ved, at den elektriske styrekreds omfatter en første kontaktindretning (105) til afføling af manglende lukning 30 af huslåget (82) på basisdelen (72), og som frembringer en indikation heraf, en anden kontaktindretning (107,109) til afføling af forkert positionering af en forbindelseskobling samt tilstødende dele af adgangsrøret og beholderrørstykket, som er anbragt i huset, og hvor den anden 35 kontaktindretning frembringer en indikation heraf, og et styrekredsløb forbundet med den første og den anden kontaktind-retning til styring af den eller de ultraviolette lampers drift, hvilket styrekredsløb forhindrer drift af de ultraviolette lamper ved en indika- 13 DK 162376 B tion af, at huslåget er åbent, og ved en indikation af, at forbindelseskoblingen og tilstødende dele af adgangsrøret og beholderrørstykket ikke er anbragt parallelt med den forud fastlagte akse, og hvor styrekredsløbet indeholder urindretninger (148) til konstatering af den forløbne be-5 strålingscyklustid.

4. Apparat ifølge krav 1, 2 eller 3, KENDETEGNET ved, at det elektriske styrekredsløb omfatter en bestrålingspåvirkningsstyrekreds til måling af den kumulative, ultraviolette stråleindvirkning på en forbin-10 delseskobling samt tilstødende dele af adgangsrøret og beholderrørstykket, som er anbragt i huset, og hvor denne styrekreds opretholder lampernes drift, indtil en forud bestemt mængde af strålepåvirkning er blevet opnået. 15

5. Apparat ifølge krav 4, KENDETEGNET ved, at det omfatter en foto- celleindretning (180) anbragt i huset og indrettet til at måle den totale energi af ultraviolet lys, som er tilført under en steriliseringsprocedure. 20 25