DK160805B - Farmaceutisk middel til bekaempelse af anfald af sygdomme, der involverer kramper - Google Patents

Description

DK 160805 B

Opfindelsen angår et farmaceutisk middel til bekæmpelse af anfald af sygdomme, der involverer kramper, hos patienter med behov derfor.

Gamma-aminosmørsyre (GABA) er en afgørende inhibi-5 torisk neurotransmitter for centralnervesystemet (CNS).

Forskellige teorier har været fremført, som inddrager mangler ved GABA-medieret neuronal inhibition som en bidragende faktor ved det sygdomsbillede (pathogenese), som slagtilfælde og lignende sygelige tilstande såsom epilepsi inde-10 bærer. Hos laboratoriedyr fører en nedgang i centralnervesystemets gamma-aminosmørsyre-aktivitet (CNS GABA-ergisk aktivitet) til kramper, medens en forøgelse i CNS GABA-kon-centrationerne beskytter mod anfald (jfr. B. Meldrum,

Lancet 1978 II, side 304-306, og L. Spero, Lancet 1982, 15 side 1319-1322). Den virkningsmekanisme, som mange midler mod slagtilfælde udviser, kan forklares ved, at de fremkalder virkninger, der til sidst resulterer i forøget GABA-ergisk funktion (jfr. L. Spero ovenfor, P. Schechter m.fl., i Enzyme-activated Irreversible Inhibitors, N. Seiler, M.

20 Jung og J. Koch-Weser, udgivet på forlaget Elsevier/North--Holland Biomedical Press, Amsterdam, New York og Oxford 1978, side 148-162, S. Sarhan m.fl., J. Neurosci. Res., 4, side 399-421 (1979), K. Gale m.fl., Science, 208, side 288-291 (1980) og N. Seiler m.fl., i Neurochemistry and 25 Clinical Neurology, L. Battistin, G. Hashim og A. Lajtha udgivet på forlaget Alan R. Liss, New York, 1980, side 425-439).

GABA og dens forstadier (precursors) vil kun vanskelig krydse hjernens blodbarriere. Imidlertid har en 30 teori til forøgelse af GABA-koncentrationerne i CNS gået ud på at blokere dens omsætning i stofskiftet (katabolis-men). Det er således kendt, at gamma-vinyl-GABA (dvs. 4--amino-hex-5-ensyre), der herefter skal betegnes GVG, er en selektiv, enzymaktiveret, irreversibel inhibitor for 35 GABA-transaminase (GABA-T) (jfr. således B. Metcalf, Bio-chem. Pharmacol., 28, side 1705-1712 (1979) og B. Lippert

DK 160805 B

2 m.fl., Eur. J. Biochem., 74, side 441 (1977)), som er det enzym, der er ansvarligt for GABA-katabolisme. Indgivelse af GVG til.laboratoriedyr frembringer dosisrelaterede forøgelser af GABA-koncentrationerne i hjernen (jfr. således 2 M. Jung m.fl., J. Neurochem., 29, side 797-802 (1977), P. Schechterm.fi., Europ. J. Pharmacol., 45, side 319-328 (1977), og M. Jung i Enzyme-activated Irreversible Inhibitors, N. Seiler, M. Jung, og J. Koch-Weser udgivet på forlaget Elsevier/North-Holland Biomedical Press, Amster-10 dam, New York, Oxford (1978), side 135-148) og i cisterne-cerobrospinalvæske (CSF) (jfr. således P. Bohlenm.fi.,

Brain Res., 167, side 297-305 (1979)). Hos mennesker frembringer behandling med oralt indgivet GVG forøgelser i GABA-koncentrationerne i CSF opnået via lumbalpunktur 15 (jfr. således J. Grove m.fl., Life Sci., 28, side 2431--2439 (1981)). Endvidere udviser GVG antikrampeaktivitet overfor flere forskellige antianfaidsmodeller hos dyr (jfr. således P. Schechter m.fl., i GABA-Biochemistry and CNS--Functions, P. Mandel og F. DeFeudis, udgivet på forlaget 20 Plenum, New York, (1979) side 43-57, M. Palfreyman m.fl., Biochem. Pharmacol., 8, side 817-824 (1981), P. Schechter m.fl. i Enzyme-activated Irreversible Inhibitors, N. Seiler, M. Jung and J. Koch-Weser, udgivet på forlaget Else-vier/North-Holland Biomedical Press, Amsterdam, New York, 25 Oxford, (1978) side 148-162 og B. Meldrum, Clin. Neuro-pharmacol, side 293-316 (1982)). I øvrigt har kliniske undersøgelser hos mennesker demonstreret, at daglige doser på 1-4 g GVG i opdelte enkeltdoser (sædvanligvis indgivet to gange dagligt), der indgives til epileptiske patienter, 30 som er blevet modstandsdygtige overfor konventionelle an-ti-anfaidsmedikamenter, frembringer en nedgang i anfaldenes hyppighed og alvorlighed.

I US patentskrift nr. 3.960.927 er det angivet, at GVG kan indgives i kombination med en farmaceutisk bærer 35 til et bredt område af anvendelser, bl.a. ved behandling af slagtilfælde eller krampetilstande, der er forbundet med 3

DK 160805 B

epilepsi. Patentskriftet indeholder imidlertid hverken resultater af dyreforsøg eller kliniske afprøvningseksempler.

Desuden har det dosisområde på 25-200 mg pr. kg, som angives for de beskrevne forbindelser med formlen II, og som anføres 5 at være effektivt til behandling af slagtilfælde og kramper, vist sig at være meget unøjagtigt, i det mindste ved indgivelse af GVG i doser på op til 100 mg pr. kg til behandling af de nævnte lidelser. Dette fremgår tydeligt af forsøgsresultaterne i den i det følgende viste tabel l, hvor doser 10 på 50 og endog 100 mg GVG pr. kg alene stadig er utilstrækkeligt virksomme, jfr. det følgende under overskriften Ma)

Anfald fremkaldt med mercaptopropionsyre...", ved behandling af lidelserne. I US skriftet beskrives der ingen kombination af de beskrevne lægemidler med noget glycin- eller sarcosin-15 derivat.

I FR offentliggørelsesskrift nr. 2.437.834 angives det, at glycin kan indgives til oral behandling af cerebral dysfunktion sammen med en bærer i en dosis på fra 20 til 200 mg pr. kg. De i den følgende tabel 1 viste resultater 20 viser imidlertid igen, at selv ved højere doser er glycin indtaget alene relativ indifferent ved behandling af slagtilfælde eller kramper. I FR skriftet omtales der ingen kombination af glycin med GVG.

Det har nu ifølge opfindelsen vist sig, at der kan 25 tilvejebringes et farmaceutisk middel af den omhandlede art, hvilket middel gennem et indhold af gamma-vinyl GABA kombineret med glycin eller et nærmere defineret glycin-derivat udøver en på baggrund af det kendte overraskende og fordelagtig synergistisk effekt ved behandling af de allerede 30 omtalte lidelser.

Det farmaceutiske middel ifølge opfindelsen er således ejendommeligt ved, at det omfatter a) en effektiv mængde gamma-vinyl GABA eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf og 35 b) en effektiv mængde glycin, sarcosin (N-methylglycin) eller Ν,Ν-dimethylglycin eller en C^-Cg-alkylester 4

DK 160805 B

deraf eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf og eventuelt c) en farmaceutisk acceptabel bærer eller fortyndingsmiddel .

5 Således som her anvendt indbefatter udtrykket ,,anfald,, både krampeanfald og anfald, hvortil der ikke er knyttet deciderede kramper, hvilket f.eks. kan være tilfældet med epilepsi, traumatiske tilstande, medikamentafvænning (f.eks. alkoholafvænning, barbituratafvænning og benzodiazepinafvæn-10 ning), stivkrampe (tetanus), stofskiftesygdomme, forhøjet legemstemperatur, indførelse af nye medikamenter (theophyl-lin) og porphyri. Behandlingen af anfald knyttet til epilepsi er dog hovedsigtet med midlet ifølge opfindelsen. Ved udtrykket "bekæmpelse" forstås den mekanisme, at man ved mid-15 lets indgivelse sænker anfaldenes alvorlighed og/eller hyppighed (frekvens).

Udtrykket C-^-Cg-alkyl skal forstås som ligekædede eller forgrenede alkyIdele indeholdende fra 1-8 carbonato-mer, f.eks. methyl, ethyl, propyl, isopropyl, butyl, iso-20 butyl, pentyl, hexyl eller octyl. Foretrukne alkylgrupper er sådanne med 1-4 carbonatomer, især methyl eller ethyl. C^-Cg-alkylestere af glycin, sarcosin eller Ν,Ν-dimethyl-glycin er enten kendte forbindelser eller kan fremstilles ved konventionelle metoder.

25 Illustrative eksempler på sådanne farmaceutisk accep table salte indbefatter f.eks. følgende: a) ugiftige syreadditionssalte, som dannes med uorganiske syrer såsom saltsyre, brombrintesyre, svovlsyre og phos-phorsyre, eller med organiske syrer såsom organiske 30 carboxylsyrer, f.eks. salicylsyre, maleinsyre, malonsyre, vinsyre, citronsyre og ascorbinsyre samt organiske sul-fonsyrer, f.eks. methansulfonsyre, og b) ugiftige salte, som dannes med uorganiske eller organiske baser såsom hydroxider af alkalimetaller, f.eks. natrium, 35 kalium og lithium, jordalkalimetaller, f.eks. calcium og magnesium, letmetaller tilhørende det periodiske systems 5

DK 160805 B

hovedgruppe III, f.eks. aluminium, organiske aminer såsom primære, sekundære eller tertiære aminer, f.eks. cyclo-hexylamin, ethylamin, methylamino-ethanolamin og piperi-din.

5 Saltene fremstilles ved konventionelle metoder.

Således som anvendt i den foreliggende beskrivelse med krav betegner "gamma-vinyl GABA" (GVG) S-gamma-vinyl--GABA (S-GVG) eller blandinger af S-gamma-vinyl-GABA med R-gamma-vinyl-GABA såsom racematet, (R,S)-gamma-vinyl-GABA 10 (R,S-GVG). R-GVG inhiberer ikke GABA-T irreversibelt. Såle des er R-GVG i en form, der er helt fri for S-GVG, ikke anvendelig til de her beskrevne formål. Med mindre andet er anført, er de her udtrykkeligt anførte doseringer forskellige steder i beskrivelsen anvendelige for R,S-GVG.

15 Som det vil være indlysende for fagfolk, kan doseringer, der er anvendelige for S-GVG, sænkes til ca. det halve af de doseringer, der er anvendelige for R,S-GVG.

Virkningen af indgivelsen af GVG i kombination med glycin, sarcosin eller Ν,Ν-dimethylglycin eller en alkylester 20 eller et salt deraf til bekæmpelse af anfald har som nævnt vist sig at være synergistisk, idet indgivelse af kombinationen giver større virkning til bekæmpelse af anfald end den, der er mulig med indgivelse af de individuelle forbindelser. Den synergistiske virkning for glycin, sarcosin 25 eller Ν,Ν-dimethylglycin eller en ester eller et salt deraf sammen med indgivelse af GVG ved behandlingen af anfald tillader, at man indgiver GVG i dosisniveauer, der generelt er væsentligt lavere end dem, der kræves ved indgivelse af GVG alene. løvrigt bliver indgivelsen af glycin, sarcosin 30 eller Ν,Ν-dimethylglycin eller en ester eller et salt deraf i kombination med GVG en større forekomst af vellykket bekæmpelse af anfald end den, der kan opnås med GVG alene ved det samme doseringsniveau.

Hensigtsmæssige doseringer af GVG, glycin, sarco-35 sin eller Ν,Ν-dimethylglycin eller en ester eller et salt deraf vil være en hvilken som helst mængde, som er effek-

DK 160805 B

6 0 tiv til at sænke alvorligheden og/eller frekvensen af anfald hos en patient, som lider heraf. Den effektive dosis vil variere af patientens almene tilstand og anfaldets specifikke art, alvorlighed og/eller frekvens.

I almindelighed kan den effektive dosis, når man 5 benytter en kombinationsterapi til bekæmpelse af anfald, ved indgivelse af GVG, sænkes med en faktor på 2-5. Således vil den effektive dosis GVG, såsom ved behandlingen af epileptiske anfald, ligge i intervallet fra ca. 0,2 til ca. 2 g pr. dag, der fortrinsvis indgives oralt i 10 opdelte doser.

I almindelighed vil den effektive dosering af glycin, sarcosin eller Ν,Ν-dimethylglycin eller en ester eller et salt deraf ligge i størrelsesordenen fra ca.

2 til ca. 12 g pr. dag, fortrinsvis indgivet oralt i op-15 delte doser. Et foretrukket doseringsinterval er fra 3 til 4 g pr. dag. Da glycin er ugiftigt, er der ikke nogen øvre grænse for den daglige effektive dosis heraf udover den grænse, der må sættes ud fra praktiske overvejelser.

Det vil forstås, at glycin, sarcosin eller N,N-20 -dimethylglycin eller en ester eller et salt deraf kan indgives i kombination med GVG på flere forskellige måder. Fortrinsvis kan glycin, sarcosin eller Ν,Ν-dimethylglycin eller en ester eller et salt deraf indgives samtidig med GVG. Imidlertid kan glycin, sarcosin eller N,N-dimethyl-25 glycin eller en ester eller et salt deraf også indgives før indgivelsestidspunktet for GVG eller ind imellem de tidspunkter, hvor GVG indgives.

Til behandlingen af epileptiske anfald gives GVG fortrinsvis i opdelte doser 2 gange dagligt. Imidlertid 30 kan GVG også indgives én gang dagligt eller endog én gang hver anden dag, hvilket afhænger af den særlige patient.

Det vil også forstås, at ved behandlingsmetoden med midlet ifølge opfindelsen kan man anvende denne på patienter, der modtager andre medikamenter til bekæmpelse 35 af anfald, når anfaldene ikke kan reguleres fuldstændigt ved hjælp af en sådan medikamentbehandling; naturligvis 7

DK 160805 B

° forudsat at der ikke består nogen skadelig indbyrdes reaktion mellem de pågældende medikamenter.

De her beskrevne aktive forbindelser til kombinationsterapi mod anfald kan indgives på forskellige måder for at opnå den ønskede virkning. De aktive forbindelser 5 kan indgives særskilt eller i indbyrdes blandinger. Fortrinsvis indgives de aktive forbindelser sammen med farmaceutisk acceptable bærere eller fortyndingsstoffer, idet andelen og arten heraf bestemmes af forbindelsernes opløselighed og kemiske egenskaber iøvrigt, den valgte indgi- 10 velsesvej og standardfarmaceutisk praksis. De aktive forbindelser kan indgives enten særskilt eller i blandinger, oralt i faste doseringsformer, f.eks. kapsler, tabletter, pulvere, eller i flydende former, f.eks. opløsninger eller suspensioner. De aktive forbindelser kan også ind-15 sprøjtes parenteralt i form af sterile opløsninger eller suspensioner. Faste orale former kan indeholde konventionelle strækkemidler, f.eks. lactose, saccharose, magnesi-umstearat, harpikser og lignende materialer. Flydende o-rale former kan indeholde forskellige smags- og aromastof- 20 fer, farvestoffer, konserveringsmidler, stabilisatorer, opløseliggørende eller suspenderende midler. Parenterale præparater er sterile vandige opløsninger eller suspensioner, der kan indeholde forskellige konserverende, stabiliserende, puffrende, opløseliggørende eller suspende-25 rende midler. Om ønsket kan tilsætningsstoffer såsom saltvand eller glucoseopløsning tilføjes for at gøre opløsningerne isotoniske. Doseringsformer med vedvarende eller forlænget frigivelse kan også benyttes.

Udtrykket "enhedsdosisform" således som her anvendt 30 skal forstås som en enkelt eller en flerdobbelt dosisform indeholdende en mængde af den aktive bestanddel i blanding med eller på anden måde knyttet til fortyndingsmidlet eller bæreren, idet denne mængde er en sådan, at én eller flere forudbestemte enheder normalt behøves til opnåelse 35 af en enkelt terapeutisk indgift. X tilfælde af multiple dosisformer såsom væsker eller tabletter forsynet med dele- 8

DK 160805 B

kærv vil denne forudbestemte enhed kun udgør en brøkdel såsom 5 ml (en teske) af væskemængden eller en halv eller en kvart kærvdelt tablet, dvs. kun en andel af multipeldosisformen.

5 De her omhandlede farmaceutiske midler fremstilles på i og for sig velkendt måde indenfor den farmaceutiske teknik og vil omfatte: a) en effektiv mængde GVG eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf og 10 b) en effektiv mængde glycin, sarcosin eller N,N-dimethyl-glycin eller en C-^-Cg-alkylester deraf eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, enten alene eller i-blandet eller på anden måde knyttet til en farmaceutisk acceptabel bærer eller et fortyndingsmiddel herfor. En 15 bærer eller et fortyndingsmiddel kan være fast, halvfast eller et flydende materiale, der tjener som bæremedium, strækkemiddel eller opslæmningsmiddel for den aktive bestanddel. Hensigtsmæssige fortyndingsmidler eller bærere er velkendte som sådanne. De farmaceutiske 20 præparater kan tilpasses til oral eller parenteralt anvendelse og kan indgives til patienten i form af tabletter, kapsler, suppositorier, opløsninger eller suspensioner. Doseringsformer med forlænget eller forsinket frigivelse af glycin, sarcosin eller N,N-dimethylglycin 25 eller et salt eller en ester deraf kan også anvendes.

Forholdet mellem GVG og glycin, sarcosin eller N,N--dimethylglycin eller en ester eller et salt deraf ligger i intervallet fra 1:1 til 1:60. Fortrinsvis ligger det i intervallet fra 1:3 til 1:10.

30 Mængden af aktiv forbindelse, som er til stede i de farmaceutiske sammensætninger, vil variere og kan være en hvilken som helst effektiv mængde. Enhedsdoser af disse forbindelser kan f.eks. indeholde fra ca. 50 mg til ca. 100 mg GVG og fra ca. 250 mg til ca. 500 mg glycin, sarcosin 35 eller Ν,Ν-dimethylglycin eller en ester eller et salt deraf og kan f.eks. indgives én eller flere gange dagligt alt efter behov.

9

DK 160805 B

Midlet ifølge opfindelsen kan omfatte en pakning, der indeholder en mængde farmaceutisk acceptable orale doseringsformer af GVG eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf og i en herfra særskilt form en mængde farmaceutisk 5 acceptable orale doseringsformer af glycin, sarcosin eller Ν,Ν-dimethylglycin eller en C^-Cø-alkylester deraf eller et farmaceutisk acceptabelt salt heraf. Doseringsformerne kan være en tablet, en kapsel, et pulver eller en væske, som er velegnede til oral indgift. Anvendelse af ovennævnte pakning 10 letter indgiften af særskilte doseringer af GVG og glycin, sarcosin eller Ν,Ν-dimethylglycin. Selv om medikamenterne gives patienten særskilt, er det klart, at glycin, sarcosin eller Ν,Ν-dimethylglycin kan indgives enten før indgivelsestidspunktet for GVG eller til samme tid, som GVG indgives.

15 Glycin, sarcosin eller Ν,Ν-dimethylglycin kan også indgives mellem de tidspunkter, hvor GVG gives. Samtidig indgift af medikamenterne foretrækkes.

De synergistiske virkninger i retning af bekæmpelse af anfald, som opnås med GVG kombineret med glycin, 20 sarcosin, Ν,Ν-dimethylglycin eller en alkylester deraf, kan demonsteres hos mus, der viser anfald fremkaldt ved indgiften af 3-mercaptopropionsyre (MPA). Det forholder sig nemlig således, at MPA er en konkurrerende inhibitor for glutamatdecarboxylase, og dens virkninger ved fremkal-25 delse af anfald antages at vækkes i kraft af dens specifikke forringelse af GABA-systemet (jfr. således B. Meldrum, i Int. Rev. Neurobiol, 17, side 1-36 (1975)). Den anvendte procedure og de opnåede resultater ved afprøvningen af GVG kombineret med glycin, glycinethylester, N,N-dimethyl-30 glycin og sarcosin overfor MPA-fremkaldte anfald hos mus er beskrevet nedenfor i eksempel 1-3, tabel 1, la, 2, 3 og 3a.

De virkninger til bekæmpelse af anfald, som GVG og glycin udviser, er også undersøgt hos andre modeller af 35 museanfald, specifikt anfald fremkaldt med (+)-bicucullin, med metrazol, med picrotoxinin og med stryknin. De anvend- 10

DK 160805 B

o te procedure og de opnåede resultater ved disse yderligere afprøvninger er anført nedenfor i eksempel 4 (anfald fremkaldt med bicucullin), eksempel 5 (fremkaldt med metrazol), eksempel 6 (anfald fremkaldt med picrotoxinin) og eksempel 7 (anfald fremkaldt med stryknin).

5

Betydningen af dyremodelforsøg ved fremkaldelse og modvirkning af sådanne anfald således som beskrevet i eksempel 1-7 skal herefter gennemgås nedenfor: a) Anfald fremkaldt med mercaptopropionsyre (tabel 1, la, 2, 3 og 3a):

Ud fra de i nedenstående tabel 1 anførte data kan det ses, at en dosis på 200 mg/kg (i.p.) af GVG beskytter 60% af dyrene mod anfald fremkaldt med 40 mg/kg (i.p.) MPA, dvs. at GVG's ED^-q er mellem 150 og 200 mg/kg. Men selv ved denne dosis iagttages toniske udretninger af baglemmerne hos 1 ud af 10 dyr. GVG (300 mg/kg i.p.) beskytter 90% af dyrene mod anfald fremkaldt med MPA. Højere doser forøger ikke virkningerne mod anfald yderligere.

Tværtimod viser det sig, at såfremt GVG-doserne hæves o-ver 750 mg/kg, formindskes beskyttelsen mod anfald fremkaldt med MPA tydeligt (jfr. således N. Seiler m.fl. i Neurochemistry and Clinical Neurology, L. Battistin, G.

Hashim og A. Lajtha udgivet på forlaget Alan Lin, New

York (1980) side 425-439). Således som det ses i tabel 1 25 beskytter en subcutan (s.c.) dosis glycin på så meget som 2,2 g/kg kun 40% af dyrene, og en subcutan dosis på 750 mg/kg (s.c.) glycin beskytter kun 20% af dyrene. Men når

1,5 g glycin indgives subcutant fire timer efter indgift af 50 mg/kg GVG (dvs. en tydeligt ineffektiv dosis af GVG

oU

som sådan), kan der opnås fuldstændig beskyttelse mod anfald fremkaldt med MPA.

Glycins antikrampevirkning er kortvarig. Der opnås maksimal beskyttelse ca. én time efter indgiften heraf. To timer efter glycinindgift kan der ikke konstateres

OO

signifikant virkning mod anfald, hvilket er vist i tabel la. Dataene i tabel la er opnået efter indgift af glycin 11

DK 160805 B

0 med mavesonde. En sammenligning af de i tabel 1 viste data med de i tabel la viste data demonstrerer endvidere, at indgivelsesmåden for glycin kun har ringe virkning på dens antikonvulsive aktivitet.

De i tabellerne 2, 3 og 3a angivne data demonstre- 5 rer, at glycinethylester, Ν,Ν-dimethylglycin og sarcosin har en kraftig forøgende virkning på GVG af lignende art som glycin; men glycinethylester og sarcosin virker længere end glycin ved en iøvrigt ækvivalent dosis.

10 b) Anfald fremkaldt med bicucullin (tabel 4): I et tidligere arbejde har GVG injiceret intra-peritonealt vist sig ineffektivt mod anfald fremkaldt ved hjælp af indgift af 3 mg/kg bicucullin (s.c.) (jfr. således P. Schechter m.fl. i Enzyme-activated Irreversible 15 Inhibitors, N. Seiler, M. Jung og J. Koch-Weser udgivet på forlaget Elsevier/North Holland Biomedical Press,

Amsterdam, New York, Oxford (1978) side 148-162). Anfald fremkaldt ved intravenøs indgift (i.v.) af 0,55 mg/kg bicucullin kan modvirkes (antagoniseres) ved hjælp af GVG

20 (jfr. således W. Buckett, J. Pharmacol. Meth., 5, 35, 41 (1981)) ved et ED^q på 54 mg/kg. Et senere, men ikke--publiaeret arbejde antyder, at ED^q er ca. 220 mg/kg.

De i tabel 4 viste forsøg er udført under anvendelse af injektioner på 1,8 mg/kg bicucullin. De i tabel 4 25 viste data godtgør, at med 200 mg/kg GVG alene kan der opnås en signifikant beskyttelsesvirkning, og denne kan forbedres yderligere ved indgift af glycin. Imidlertid synes bicucullinprøven som helhed ikke at være tilstrækkelig godt reproducerbar, hvilket sandsynligvis skyldes en me-30 get stejl dosisresponskurve.

c) Anfald fremkaldt med metrazol (tabel 5):

Ifølge ikke-publicerede data kan intravenøse doser på 30 og 40 mg/kg metrazol modvirkes (antagoniseres) ved 35 hjælp af GVG (med hhv. ED^q = 40 og ED^q = 52 mg/kg); men GVG er ineffektivt overfor en indgift på 60 mg/kg af det krampefremkaldende stof.

12

DK 160805 B

0 Ved de i tabel 5 nedenfor anførte forsøg fremkal des kramper ved hjælp af interperitoneal injektion af 75 mg/kg metrazol. Under disse betingelser viser alle dyr i almindelighed stødvise kramper (klonisk konvulsion). Tidsrummet mellem metrazolindgift og anfaldenes indtræden c er ca. 70 sekunder. En interperitoneal dosis på 750 mg/kg GVG indgivet 5 timer før metrazolindgift tilvejebringer ingen beskyttelse mod anfald fremkaldt med metrazol, og indgift af glycin alene er også ineffektiv, hvilket allerede tidligere er demonstreret. Hvis derimod glycin ind- 10 gives efter GVG, falder antallet af dyr i krampe med stigende doser af glycin, og tidsrummet til anfaldets indtræden forlænges.

d) Anfald fremkaldt med picrotoxinin (tabel 6): 15 Anfald fremkaldt med indgift af picrotoxinin kan ikke påvirkes signifikant ved forudgående behandling med hhv. enten GVG eller glycin eller med en kombination af de to forbindelser.

20 e) Anfald fremkaldt med stryknin (tabel 7): GVG indgivet i en dosis på 750 mg/kg forhindrer ikke anfald fremkaldt med stryknin, og tidsrummet, der hengår mellem det krampefremkaldende middels indgift og indtræden af tonisk udretning af baglemmerne, forlænges 25 heller ikke signifikant. En stor dosis glycin (2,2 g/kg) forlænger imidlertid tidsrummet mellem indgift af krampefremkaldende middel og den første anfaldsepisodes indtræden, og dette tidsrum forøges yderligere ved behandling med GVG og glycin.

30 Det vil forstås, at glycin, sarcosin eller N,N- -dimethylglycin eller en C^-Cg-alkylester eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf vil frembringe en syner-gistisk virkning på andre GABA-T-inhibitorer end GVG til bekæmpelse af anfald. Således kan i almindelighed en hvil- oc ken som helst GABA-T-inhibitor kombineres med glycin, sarcosin eller Ν,Ν-dimethylglycin eller en ester eller 13

DK 160805 B

0 et salt deraf til effektiv bekæmpelse af sygdomme, der er prægede af krampeanfald. I særdeleshed kan følgende GABA-T-inhibitorer udover GVG anvendes: (S)- eller (R,S)--4-amino-hepta-5,6-diensyre, gamma-acetylenisk GABA, aminooxyeddikesyre, ethanolamin-O-sulfat, gabaculin og 5 isogabaculin. (S)- eller (R,S)-4-amino-hepta-5,6-diensyre er beskrevet i GB patentansøgning nr. 82/14290. Gamma--acetylenisk GABA, aminooxyeddikesyre, ethanolamin-O-sulfat, gabaculin og isogabaculin er kendte forbindelser (se f.eks. M. Palfreyman m.fl. Biochem. Pharmacol, 30, 817 10 (1981)).

For såvidt som GABA-T-inhibitorer er indirekte GABA-antagonister, er det klart, at direkte virkende GABA- -antagonister, f.eks. forbindelser der aktiverer GABA- -receptorer direkte, således at deres antikonvulsive virk-15 ninger vækkes, også kan få deres antikonvulsive virkninger forøget ved indgiften i kombination med glycin, sarcosin eller Ν,Ν-dimethylglycin eller en ester eller et salt deraf.

Den synergistiske virkning af glycin, sarcosin 20 eller Ν,Ν-dimethylglycin eller en ester eller et salt deraf på en GABA-T-inhibitor eller en direkte virkende GABA--antagonist ved behandlingen af anfald tillader GABA-T--inhibitorerne eller de direkte virkende GABA-antagonister at indgives i almindelighed ved dosisniveauer, som er 25 signifikant lavere end dem, der kræves med GABA-T-inhibitoren eller den direkte virkende GABA-antagonistdosis. I øvrigt tilvejebringer indgivelsen af glycin, sarcosin eller Ν,Ν-dimethylglycin eller en ester eller et salt deraf i kombination med en GABA-T-inhibitor eller en direkte 30 virkende GABA-antagonist en større eller hyppigere forekomst af bekæmpelse af anfald end den, der kan opnås ved anvendelse enten af en GABA-T-inhibitor eller en direkte virkende antagonist alene ved det samme doseringsniveau.

Hensigtsmæssige doseringer af GABA-T-inhibitoren eller den 35 direkte virkende GABA-antagonist og hhv. glycin, sarcosin eller Ν,Ν-dimethylglycin eller en ester eller et salt der- 14

DK 160805 B

o af vil være en hvilken som helst mængde, der er effektiv til at sænke anfaldenes alvorlighed og/eller frekvens hos den pågældende angrebne patient.

Følgende eksempler tjener til at beskrive afprøvningen af GVG kombineret med glycin, glycinethylester, 5 Ν,Ν-dimethylglycin eller sarcosin for forbindelsernes evne til at antagonisere eller inhibere anfald fremkaldt ved hjælp af MPA (hhv. eksempel 1, 2, 3 og 3a), (+)-bicucullin (eksempel 4), metrazol (eksempel 5), picrotoxinin (eksempel 6) og stryknin (eksempel 7).

10 Efter interperitoneale (i.p.) doser af GVG på mel lem 100 mg/kg og 1500 mg/kg når GABA i musehjerner dosis-afhængige niveauer indenfor 5 timer, som opretholdes i det mindste de følgende 19 timer. Beskyttelse med GVG mod kemisk fremkaldte angreb afprøves derfor altid 5 timer 15 efter dettes indgift.

Ved alle forsøgene er anvendt hanmus af stammen CD1 (Charles River fra Saint-Aubin-les-Elbeuf i Frankrig), der vejer 40 g + 4 g. Disse mus holdes i grupper på 10 i standardplastbure ved en temperatur på 22°C og en rela-20 tiv fugtighed på 60-65%, idet musene udsættes for 12 timers lys og 12 timers mørke og har adgang til standardføde og vand ad libitum.

Før musene anvendes til forsøg med anfald, tilpasses de til deres omgivelser i mindst 6 dage. Anfald frem-25 kaldes mellem 2 og 5 om eftermiddagen, og medikamenterne indgives til de anførte tidspunkter i teksten og tabellerne.

I alle anfaldsmodellerne er anvendt grupper på 10 mus til hver behandling eller dosis.

30

Eksempel 1 A. Virkning af behandling med (R,S)-vinyl-GABA (GVG) og glycin på anfald fremkaldt med 3-mercaptopropionsyre

Musene modtager en interperitoneal injektion med 35 GVG. 4 timer senere injiceres glycin subcutant (i en dosis 15

O

DK 160805 B

på 7,51 mg/0,1 ml destilleret vand). Én time efter indgiften af glycin injiceres 40 mg/kg 3-mercaptopropionsyre interperitonealt for at fremkalde anfald. Antallet af myokloniske og myotoniske anfald registreres i løbet af 5 det efterfølgende 30 minutters tidsrum. Resultaterne er anført nedenfor i tabel 1: 10 15 20 25 30 35

O

DK 160805 B

16

Tabel 1

Behandling (mg/kg) NI N2_ N3_ N4 Procentdel af dyrene, GVG glycin der har anfald_ 5 0 0 10 3 23 2 100 (a) 50 0 10 4 23 2 100 (b) 100 0 8 2 11 0 80 (c) 125 0 6 4 13 3 60 150 0 6 1 8 1 60 10 200 0 4 1 6 1 40 (c) 250 0 4 1 5 0 40 300 0 1 0 1 0 10 0 750 8 2 10 0 80 (b) 15 0 2250 6 1 8 1 60 25 1500 4 0 4 0 40 25 2250 5 0 6 0 50 50 750 5 0 5 0 50 (c) 50 1500 0 0 0 0 0 20 50 2250 0 0 0 0 0 100 750 1 0 1 0 10 (b) 200 750 0 0 0 0 0 (b) NI = Antal dyr med kloniske kramper 25 N2 = Antal dyr med tonisk udretning af baglemmer N3 = Totalt antal anfaldsepisoder.

N4 = Døde dyr ved afslutning af observationsperiode på 30 min.

(a) Gennemsnitsværdier for fire forsøg (b) " to 30 (c) " tre " B. Tidsafhængigheden for exogent indgivet glycins virkning mod anfald.

Mus modtager en interperitoneal injektion med GVG.

35 4 timer senere indgives opløsninger af glycin i postevand ved hjælp af mavesonde. Anfald fremkaldes til det rette

O

DK 160805 B

17 tidspunkt ved interperitoneale injektioner af 3-mercapto-propionsyre (40 mg/kg i 0,40 mg/0,1 ml fysiologisk saltvand) . Antallet af myokloniske og myotoniske anfald registreres til det anførte tidspunkt efter injektion af 5 3-mercaptopropionsyre. Resultaterne er anført nedenfor i tabel la:

Tabel la 10 Behandling Tid efter Nl_ N2^ N3^ N4_ Procentdel af dyr , ,, . glycin med anfald (m9/k9) indgift - GVG glycin (min) 0 0 - 10 1 16 0 100 50 0 - 9 1 11 1 90 15 50 750 30 7 1 7 1 70 50 750 60 6 0 6 0 60 50 750 120 8 1 9 1 80 50 750 240 10 2 13 1 100 50 1500 15 7 0 7 0 70 20 50 1500 30 4 1 4 0 40 NI = Antal dyr med kloniske anfald N2 = Antal dyr med tonisk udretning af baglemmer N3 = Totalt antal anfaldsepisoder 25 N4 = Døde dyr ved slutningen af observation på 30 min.

Eksempel 2

Virkningen af behandling med (R,S)-vinyl-GABA (GVG) og gly-cinethylester på anfald fremkaldt med 3-mercaptopropionsyre 30 Mus modtager en interperitoneal injektion med GVG.

Efter hhv. 1, 2, 3 og 4 timer modtager dyrene en subcutan injektion med glycinethylester som hydrochloridet. 4 timer efter GVG-behandlingen fremkaldes anfald ved hjælp af en interperitoneal injektion med 3-mercaptopropionsyre (40 35 mg/kg i 0,4 mg/0,1 ml fysiologisk saltvandsopløsning). Antallet af myotoniske og myokloniske anfald registreres i

O

DK 160805 B

18 løbet af den efterfølgende 30 minutters periode. Resultaterne er anført nedenfor i tabel 2:

Tabel 2 5

Behandling Tid efter NI N2^ N3_ N4 Procentdel af . ,, , glycin dyr med anfald (mg/kg) Ligift - (tim)_ GVG glycin ethylester 10 0 0 - 10 3 17 2 100 0 1030 1 7 3 14 2 70 100 0 - 8 2 11 0 80 100 1030 1 3 1 5 1 30 15 100 1030 2 3 0 3 0 30 100 1030 3 7 2 10 0 70 100 1030 4 8 0 10 0 80 NI = Antal dyr med kloniske anfald 20 N2 = Antal dyr med tonisk udretning af baglemmer N3 = Totalt antal anfaldsepisoder N4 = Døde dyr ved slutningen af observation på 30 min.

* Indgivet som hydrochloridsaltet 25 Eksempel 3

Virkningen af behandling med (RfS)-vinyl GABA (GVG) og Ν,Ν-dimethylglycin (DMGly) eller sarcosin på anfald fremkaldt ved indgivelse af 3-mercaptopropionsyre

En gruppe mus modtager en subcutan injektion med 30 enten DMGly eller sarcosin som hydrochloridet. En time senere fremkaldes anfald ved hjælp af en interperitoneal injektion med 3-mercaptopropionsyre (40 mg/kg i 0,4 mg/-0,1 ml fysiologisk saltvandsopløsning). To grupper mus modtager en interperitoneal injektion med GVG. Hhv. 2, 3 35 eller 4 timer efter GVG-behandling modtager dyrene en subcutan injektion med DMGly eller sarcosin som hydrochloridet.

19

O

DK 160805 B

5 timer efter injektion med GVG (1 time eller 2 timer efter DMGly eller sarcosinindgift) fremkaldes anfald således som ovenfor omtalt. Antallet af myokloniske og myotoniske anfald registreres i løbet af den efterfølgende 30 minut-5 ters periode. Resultaterne med DMGly er anført nedenfor i tabel 3:

Tabel 3 10 Behandling Tid efter NI N2 N3_ N3_ Procentdel af „ , DMGly dyr med anfald (mg/kg) indgi£t -*- GVG DMGly+ (tim) 0 0 0 10 3 17 2 100 0 1030 1 8 3 17 0 80 15 100 1030 1 6 4 14 0 60 100 1030 2 8 5 26 2 80 100 0 - 8 2 11 0 80 NI = Antal dyr med kloniske anfald 20 N2 = Antal dyr med tonisk udretning af baglemmer N3 = Totalt antal anfaldsepisoder N4 = Døde dyr ved slutningen af observation på 30 min.

K Indgivet som hydrochloridsaltet

Resultaterne med sarcosin er anført nedenfor i tabel 3a.

25 Tabel 3a

Behandling Tid efter NI N2_ N3_ N4_ Procentdel af . sarcosin dyr med anfald (mg/kg) , indgift - GVG Sarcosin (tim)_ 0 0 - 10 3 17 2 100 30 0 890 1 10 2 15 0 100 100 890 1 4 1 5 0 40 100 890 2 6 3 9 0 60 100 890 3 10 7 11 2 100 35

DK 160805 B

20

O

NI = Antal dyr med kloniske anfald N2 = Antal dyr med tonisk udretning af baglemmer N3 = Totalt antal anfaldsepisoder N4 = Døde dyr ved slutningen af observation på 30 min.

5 * Indgivet som hydrochloridsaltet.

Eksempel 4

Virkningen af behandling med (R,S)-vinyl GABA (GVG) og glycin på anfald fremkaldt med bicucullin 10 Mus gives en interperitoneal injektion med GVG.

4 timer senere injiceres glycininterperitonealt. En time efter indgivelsen af glycin fremkaldes anfald ved hjælp af en subcutan injektion af bicucullin (1,8 mg/kg i 0,018 mg/-0,1 ml fysiologisk saltvandsopløsning). Antallet af klonis-15 ke og myotoniske anfald registreres i løbet af den efterfølgende 30 minutters periode. Resultaterne er anført nedenfor i tabel 4:

Tabel 4 20

Behandling (mg/kg) NI N2 N3 N4 Procentdel af „ „ , dyr med anfald GVG glycin - ·...... — 0 0 8 6 17 6 80 200 0 2 2 4 2 20 25 200 750 2 0 2 0 20 NI = Antal dyr med kloniske anfald N2 = Antal dyr med tonisk udretning af baglemmer N3 = Totalt antal anfaldsepisoder 3Q N4 = Døde dyr ved slutningen af observation på 30 min.

35

O

DK 160805 B

21

Eksempel 5

Virkningen af behandling med (R,S)-vinyl GABA (GVG) og glycin på anfald fremkaldt ved indgivelse af metrazol Mus modtager en interperitoneal injektion GVG.

5 4 timer senere injiceres glycin subcutant. Én time efter indgiften af glycin fremkaldes anfald ved hjælp af interper itoneal injektion med metrazol (75 mg/kg, 0,75 mg/-0,1 ml fysiologisk saltvandsopløsning). Tidsrummet mellem metrazolindgift og indtræden af kloniske anfald registre-10 res. De dyr, som ikke har nogen anfald indenfor 5 minutter, anses for at være anfaldsfrie. Resultaterne er vist nedenfor i tabel 5:

Tabel 5 15

Behandling (mg/kg) Tid mellem metrazol- Procentdel af dyr indgift og indtræden med anfald_ af kloniske anfald GVG glycin _(sek.) *_ 00 69 ( 47-115) 100 20 0 750 57 ( 48-101) 100 0 1500 88 ( 47-115) 100 0 2250 125 ( 40-279) 100 750 0 188 (110-738) 100 750 750 184 (130-300) 90 25 750 1500 162 (138->300) 80 750 2250 262 (128->300) 60 * Gennemsnitinterval i ( ).

30 Eksempel 6

Virkningen af behandling med (R,S)-vinyl GABA (GVG) og glycin på anfald fremkaldt med picrotoxinin

Mus modtager en interperitoneal injektion med GVG.

4 timer senere injiceres glycin interperitonealt. Én time 35 efter indgift af glycin fremkaldes anfald ved hjælp af subcutan injektion med picrotoxinin (5 mg/kg, 0,05 mg/-

DK 160805 B

22

O

0,1 ml fysiologisk saltvandsopløsning). Antallet af kloniske og toniske anfaldsepisoder registreres i løbet af den efterfølgende 30 minutters periode. Resultaterne er anført nedenfor i tabel 6: 5

Tabel 6

Behandling (mg/kg) Ni N2 N3 N4 Procentdel af GVG glycin dyr med anfald 10 o 0 10 10 31 10 10 200 0 10 10 45 10 10 200 750 10 10 45 10 10 750 0 10 10 47 10 10 750 750 10 8 37 8 10 15 ___________

Ni = Antal dyr med kloniske anfald N2 = Antal dyr med tonisk udretning af baglemmer N3 = Totalt antal anfaldsepisoder N4 = Døde dyr ved slutningen af observation på 30 min.

20

Eksempel 7

Virkningen af behandling med (R,S)-vinyl GABA og glycin på kramper fremkaldt med stryknin

Mus modtager en interperitoneal injektion med GVG.

25 4 timer senere injiceres glycin subcutant. En time efter indgift af glycin fremkaldes anfald ved hjælp af interperitoneal injektion med stryknin (base, 2 mg/kg, 0,02 mg/0,1 ml fysiologisk saltvandsopløsning). Tidsrummet mellem strykninindgift og indtræden af tonisk udstrækning 30 af baglemmerne bestemmes. Resultaterne er anført nedenfor i tabel 7: 35 23

O

DK 160805 B

Tabel 7

Behandling (mg/kg) Tid mellem stryknin Procentdel af dyr indgift og indtræden med anfald_ af tonisk anfald 5 GVG glycin _(sek.)_ 00 158 + 23* 100 0 750 178 + 39* 100 0 2250 224 + 45* 100 750 0 189 + 15* 100 10 750 2250 272 + 61* * Gennemsnitsværdier + standardafvigelse (N=0) 15 20 25 30 35

Claims (5)

1. Farmaceutisk middel til bekæmpelse af anfald af sygdomme, der involverer kramper, hos patienter med behov herfor, kendetegnet ved, at det omfatter 5 a) en effektiv mængde gamma-vinyl GABA eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, b) en effektiv mængde glycin, sarcosin eller N,N-dimethyl-glycin eller en C^-Cg-alkylester deraf eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf og eventuelt 10 c) en farmaceutisk acceptabel bærer eller fortyndingsmiddel.

2. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det indeholder en effektiv mængde glycin eller en C-^-Cg-alkylester deraf eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf.

3. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det indeholder en effektiv mængde sarcosin eller en C^-Cg-alkylester deraf eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf.

4. Middel ifølge krav 1, kendetegnet 20 ved, at det indeholder en effektiv mængde Ν,Ν-dimethylglycin eller en C-^-Cg-alkylester deraf eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf.

5. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at gamma-vinyl GABA'et foreligger i form af (S)- 25 -isomeren praktisk talt fri for (R)-isomeren. 30 35