DK160264B - Fremgangsmaade til farvning af en stofbane paa en jigger og jigger til udfoerelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

DK 160264 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til farvning af en stofbane på en jigger, hvor stofbanen skiftevis op-vikles på og afvikles fra jiggerens to valser, idet den under passagen mellem valserne forløber gennem et farvebånd, og hvor 5 stofbanens hastighed vokser under en passage.

Opfindelsen angår endvidere en jigger til udøvelse af fremgangsmåden .

10 En jigger er en maskine til væskebehandling af en stofbane, hvori stofbanen skiftevis opvikles på og afvikles fra jiggerens to valser, idet den under passagen mellem valserne forløber gennem et væskebad. Væskebadet kan eventuelt være erstattet af andre systemer til udskiftning af væsken, f.eks.

15 påsprøjtning af væsken.

Jiggerens funktion er af særlig afgørende betydning til farvning af en stofbane, fordi formålet her er at opnå en ensartet farve af hele stofbanen.

20

De først kendte mekaniserede jiggere var udstyret med en simpel drivanordning, som drev opviklevalsen med konstant omdrejningshastighed, således at både stofbanens hastighed og centrifugalkraften på stofrullens yderste lag voksede proportio-25 nalt med stofrullens diameter.

Senere blev udviklet jiggere, hvis to valser blev drevet gennem et fælles differentiale, således at summen af omdrejningshastighederne af valserne blev konstant, hvorved hastigheds-30 forløbet ved en stofpassage beskriver en symmetrisk kurve med maksimum midt på passagen, hvor stofbanens hastighed er ca.

50% større end ved de to ender.

De jiggere, der er praktisk taget enerådende i den vestlige 35 verden i dag, drives på en sådan måde, at stofbanens hastighed forbliver konstant eller så konstant som mulig, f.eks. med en drivmekanisme som beskrevet i patent nr. 81440 og de talrige

DK 160264 B

2 variationer af dette princip, der er beskrevet f.eks. i patenterne nr. 98233, 98422 og 140.765.

Allersenest har man erkendt, at princippet med den konstante 5 hastighed af stofbanen er forkert og i uoverensstemmelse med teorien om, hvorledes en stofbane optager farve fra en farve-flotte. Det er ikke stofbanens korte opholdstid i badet, der betyder noget for farveoptagelsen, og stofbanens hastighed gennem badet behøver derfor ikke være konstant, men kan tvært-10 imod øges under en passage ligesom i de først kendte mekaniske jiggere, og dermed udnyttes til at opnå den optimale farveha-stighed og egalitet. Ifølge fransk offentliggørelsesskrift nr. 2.615.213 øges således stofbanens hastighed under en passage ved i stedet at drive jiggeren på en sådan måde, at centrifu-15 galkraften på de yderste lag af den opviklende stofrulle holdes konstant. Hermed opnås en reduktion af behandlingstiden, idet det er muligt at arbejde med en større gennemsnitshastighed af stofbanen end, når hastigheden holdes konstant, eller når den varierer symmetrisk som i de jiggere, der drives gen-20 nem et differentiale.

Teorien bag anvendelse af en stadigt stigende stofhastighed under en passage er følgende.

25 Selve passagen af badet varer kun få sekunder, hvorimod stofbanen befinder sig i mange minutter på en i rotation værende valse, og den egentlige farveproces foregår i stofrullen. Tekstilmaterialet modtager ved sin passage gennem badet en vis mængde frisk farveflotte, og farvestoffet heri migrerer så ind 30 i de omliggende fibre. Hastigheden heraf varierer for et givet tekstilmateriale fra farvestof til farvestof, og processen kan vare fra nogle sekunder til nogle få minutter. Når der er indtrådt ligevægt, sker der i det væsentlige intet før næste passage af badet. Kun for enderne af stofbanen kan tidsforskellen 35 mellem to badpassager være så kort, at alt farvestoffet ikke når at migrere ind, hvilket kan føre til lysere indfarvning.

DK 160264 B

3

Det, der først og fremmest betyder noget, er derimod den væskemængde, som stofbanen optager ved passagen af badet, og her spiller centrifugalkraften en væsentlig rolle. Et væskelag på rullens yderside er påvirket af to kræfter: tyngdekraften, som 5 i toppen af rullen påvirker væsken ind mod centrum, og som i bunden af rullen påvirker væsken bort fra centrum, således at tyngdekraften som følge af den stadige rotation af rullen, kommer til at virke neutral for så vidt angår væskefordelingen, og centrifugalkraften, der overalt påvirker væsken bort 10 fra centrum, og som kan blive flere gange større end tyngdekraften og bevirke, at væske slynges bort fra rullens overflade. Hvis der sker en sådan ukontrolleret afslyngning af væske fra de yderste stoflag, er farvestoftilbudet naturligvis ikke længere konstant under en passage, og farvningen kan 15 blive ujævn.

Men under forudsætning af, at der ikke sker nogen afslyngning af væske, har centrifugalkraften den virkning, at der sker en stadig transport af væske fra rullens inderste lag udefter.

20 Transporten afhænger af centr ifugalkraftens størrelse og stoffets karakter, men vil normalt kun give ubetydelige forandringer i de yderste stoflag indenfor den nødvendige migrationstid for farvestoffer. Der vil imidlertid under kørslen ske en ændring af fugtighedsindho1 det fra de inderste til de yderste 25 stoflag i både den opviklende og den afviklende rulle, og dette kan have betydning for optagelsen af frisk flotte ved badpassagen.

Normalt sker flotteudveksl i ngen ved passagen af badet på den 30 måde, at en vis procentdel af tekstilmaterialets fri væskeindhold udveksles med frisk flotte. Såfremt tekstilmaterialet har mistet væskeindhold på grund af flottetransporten, vil der ved passagen af badet ikke blot ske en udveksling, men også en supplering med frisk flotte, således at væskeindholdet igen 35 bringes op på det oprindelige niveau. Tekstilmaterialet får altså herved forøget sit farvestoftiIbud i forhold til et materiale, der ikke har mistet væskeindhold på grund af centrifugalkraften, og dette giver anledning til uensartet farvning.

DK 160264 B

4

Selv om der kan opnås fordele ved at arbejde med en voksende hastighed af stofbanen på en jigger, kan denne fremgangsmåde altså give uensartet farvning.

5 Fra DK patentansøgning nr. 6212/68 og de franske patenter nr. 1.118921 og 1.403.791 kendes jiggere, som i badet har afsu-gningsorganer med henblik på at opnå størst mulig udskiftning af væsken i stofbanen, medens den passerer badet. Med afsug-ningsorganer anbragt på dette sted udskiftes altid kun en vis 10 procentdel, og systemet kan derfor ikke udligne forskelle, der skyldes varierende fugtighedsindhold ved neddykningen.

Fra tysk patent nr. 3.239.450 kendes en jigger, som har en sugeanordning anbragt mellem badet og opviklingsrullen med det 15 formål at reducere vandindholdet i stofbanen før tørring efter den sidste passage.

Ulemperne ved de kendte jiggere afhjælpes ifølge opfindelsen ved, at der foretages en væskeafsugning fra stofbanen på et 20 punkt mellem den afviklende stofrulle og væskebadet, således at enhver del af stofbanen indtræder i væskebadet med i hovedsagen samme væskeindhold.

Opfindelsen er nærmere anskueliggjort på tegningen, hvor 25 fig. 1 er en principskitse af en jigger, fig. 2-5 er diagrammer over stofhast ighed og acceleration ved farvning af en stofbane på forskellige kendte fremgangsmåder.

30 På fig. 1 er 1 den opviklende valse i den betragtede situation, og 2 er den afviklende valse. Stofbanen 3 forløber gennem et farvebad 4 under passagen mellem valserne, og væsken i stofrullerne på de to valser er udsat for centrifugalkraften 35 som vist med pilene. For at udligne den forskel i væskeindhold, som stofbanen kan få som følge af centrifugalkraften, foretages der ifølge opfindelsen en væskeafsugn ing fra stofba-

DK 160264 B

5 nen på et punkt mellem den afviklende stofrulle og væskebadet, idet der er indrettet afsugningsorganer 5, der strækker sig over hele stofbanens bredde mellem valserne 1 og 2 og væskebadet 4, hvoraf i den betragtede situation kun det højre af-5 sugningsorgan er virksomt.

Fig. 2 er et diagram over stofbanens hastighed og accellera-tion på den opviklende valse som funktion af den procentiske mængde opviklet (eller afviklet) stof ved farvning på en j i g— 10 ger med direkte drev. Ordinaten angiver både hastigheden og accelleratignen, når disse udtrykkes som henholdsvis V-100 m/min. og ~ · 10“3 m/min2, hvor r er radius af stofrullen.

Fig. 3 er et lignende diagram over stofbanens hastighed og ac-celleration på den opviklende valse ved farvning på en jigger med differentialedrev. Her angiver ordinaten samtidig den procentiske variation af hastigheden.

20 Fig. 4 et lignende diagram over stofbanens hastighed og accel-leration på den opviklende valse ved farvning med konstant hastighed af stofbanen. Hastighedskurven er her en ret linie, der falder sammen med abscisseaksen.

25 Fig. 5 et lignende diagram over stofbanens hastighed og accel-leration på den opviklende valse ved farvning med konstant ac-celleration.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde, ved hvilken stofbanens ha-30 stighed vokser under en passage, f.eks. som illustreret på fig. 2 og 5, dvs. har en højere værdi ved afslutningen af en passage end ved begyndelsen af passagen, men ikke nødvendigvis vokser kontinuerligt som vist på fig. 2 og 5. Væskeafsugningen fra den afviklende stofbane til indstilling af væskemængden i 35 stofbanen kan nemlig i en udførelsesform ifølge opfindelsen suppleres med, at stofbanens hastighed periodisk reduceres eller holdes konstant.

Claims (5)

1. Fremgangsmåde til farvning af en stofbane på en jigger, hvor stofbanen skiftevis opvikles på og afvikles fra jiggerens to valser, idet den under passagen mellem valserne forløber 20 gennem et farvebad, og hvor stofbanens hastighed vokser under en passage, kendetegnet ved, at der foretages en væskeafsugning fra stofbanen på et punkt mellem den afviklende stofrulle og væskebadet, således at enhver del af stofbanen indtræder i væskebadet med i hovedsagen samme væskeindhold. 25

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at stofbanens hastighed periodisk reduceres eller holdes konstant.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 og 2, kendetegnet ved, at væskeafsugningen fra stofbanen forøges eller formindskes i løbet af passagen.

4. Jigger til udførelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 med 35 sådanne drivorganer, at stofbanens hastighed vokser under en passage, og som har et afsugningsorgan mellem en valse og farvebadet, kendetegnet ved, at den mellem begge val- DK 160264 B serne og farvebadet har afsugn ingsorganer, der strækker sig over hele stofbanens bredde.

5 10 15 20 25 30 35