DK159236B - Fjernsynssignalbehandlingsapparat - Google Patents

Description

O

1 DK 159236 B

Opfindelsen angår et apparat til synkrondetektering og automatisk finafstemning, hvilket apparat er af den i krav 1's indledning angivne art. Synkrondetekteringsprocessen har stået som mål for konstruk-5 tører af fjernsynsmodtagere i en årrække som følge af dens fordele i forhold til den udbredt anvendte ind-hyllingsdetektor især inden for områder såsom forbedret linearitet, funktion ved lave signalniveauer samt med simultan detektering af såvel video som lydsignaler over-10 ført med hjælpebærebølge. Uheldigvis er synkrondetek teringen vanskelig og dyr at udføre som følge af den krævede præcision og kompleksitet.

Med fremkomsten af teknologien til fremstilling af integrerede fjernsynskredsløb er synkrondetektering 15 imidlertid blevet konkurrencedygtig set på basis af om kostninger og funktion i forhold til indhyllingsdetek-tering. En synkrondemodulator er i almindelighed udformet som en dobbelt-balanceret produktdetektor, i hvilken mellemfrekvenssignalet (MF-signalet) multipliceres med 20 et reference- eller afbrydelsessignal. Såfremt referencesignalet i spektralmæssig henseende er et rent sinussig nal med nøjagtig samme frekvens og fase som MF-billed-bærebølgen eller er en amplitudebegrænset udgave heraf, kan de ovenfor nævnte fordele ved synkron detektering op-25 nås.

Såfremt referencesignaiet er frembragt ved hjælp af én umoduleret billedbærebølge, eller en billedbære-bølge med balancerede, dobbelte sidebånd, frembringes et i spektralmæssig henseende rent, amplitudebegrænset 30 afbrydelsessignal.

Imidlertid er referencesignaiet typisk afledt ud fra MF-signalet, som er tilført produktdetektoren, med henblik på opretholdelse af en nøje faseoverensstemmelse mellem referencesignalet og MF-billedbærebølgen. MF-sig-35

O

DK 159236 B

nalet er tilført en referencekanalkreds med en selektivitet, som er beliggende i nærheden af billedbære-bølgen til frembringelse af referencesignalet. MF-sig-nalet ved referencekanalens indgang er derfor hverken 5 en umoduleret bærebølge eller et dobbeltsidebåndssignal, men er, som følge af MF-selektiviteten og det transmitterede signals asymmetriske karakter et asymmetrisk sidebåndssignal, hvor det lavfrekvente videosignal fremtræder som et ubalanceret dobbeltsidebåndssignal, og hvor 10 komposanterne med højere frekvens fremtræder som et enkeltsidebåndssignal. Som resultat vil MF-billedbære-bølgen med sine asymmetriske sidebånd frembringe en kom-posant, der er i fase, og som er 90° drejet, i referencekanals ignalet, som ved tilførsel til produktdetektoren 15 fremkalder et detekteret videosignal samt hjælpebære- bølgelydsignaler med harmonisk forvrængning. De harmoniske af visse videosignaler vil vise sig på 4,5 MHz-fre-kvensen for hjælpebærebølgelydsignalet, hvorved der frembringes en summetone i lydkanalen. F.eks. kan et video-20 signal på 2,25 MHz (den anden subharmoniske af hjælpe- bærebølgelydsignalet) og et videosignal på 1,5 MHz (den tredie subharmoniske af hjælpebærebølgelydsignalet) have betydende harmoniske, som fremkommer ved hjælpebærebølge-lydsignalets frekvens (4,5 MHz).

25 Det i referencekanalen frembragte referencesignal kan også med fordel finde anvendelse i forbindelse med et dobbelt-balanceret fasesammenligningstrin til frembringelse af et automatisk finafstemningssignal. Referencesignalet er tilført fasesammenligningstrinnet via 30 en første, direkte vej og via en anden vej, som indbefat ter en afstemt kreds. Den afstemte kreds tildeler referencesignalet en frekvensafhængig faseforskydning, således at de to signaler, som er tilført fasesammenligningstrinnet, er drejet 90° i forhold til hinanden, når 35

O

3 DK 159236 B

MF-billedbærebølgen befinder sig på den rette frekvens.

Når billedbærebølgen afviger fra dens ønskede frekvens, vil de tilførte signaler ikke være 90° faseforskudte i forhold til hinanden, og udgangssignalerne fra fase-5 sammenligningstrinnet ændres og frembringe en korrek tionsspænding til fjernsynsmodtagerens tunerenhed.

Adskillige faktorer må tages i betragtning ved konstruktion af den automatiske finafstemningskreds (AFT-kreds). MF-filtrets ovenfor omtalte asymmetriske 10 Nyguist-båndpasfiltrering kan medføre frembringelse af en AFT-funktionskarakteristik med større indtrækningsområde heniruod båndmidten. Denne ubalancerede funktionskarakteristik vil medføre, at AFT-spændingen driver henimod afstemning i båndmidten som følge af støj, efter-15 som MF-støj har et frekvensspektrum, som er centreret omkring båndmidten. Det er derfor ønskeligt at konstruere AFT-kredsen således, at der tilvejebringes en symmetrisk . (balanceret) funktionskarakteristik.

Det er også ønskeligt at konstruere AFT-systemet 20 således, at fjernsynsmodtageren er i stand til at op fange og fastholde signaler, som modtages fra hovedantenner (MATV) samt fra kabeltelevisionssystemer (CATV). Disse systemer er i almindelighed uregulerede i henseende til frekvens-offsets og er kendt for at frembringe til-25 fældige fasemodulationsfænomener samt frekvens-offset--fænomener,. hvorved bærebølgerne afviger fra de sædvan-ligé sendefrekvenser med så meget som - 2 MHz. Et med 2 MHz forskudt (offset) fjernsynssignal kan opfanges ved hjælp af et frekvens-synthesizer’-tunersystem (FS-tuner-30 system) som det, der er beskrevet i USA-patentskrift nr.

4.031.549, ved anvendelse i forbindelse med et egnet konstrueret AFT-system. FS-tunersysternet omfatter en faselåsningskreds (phase locked loop, PLL), der indeholder en spændingsstyret lokaloscillator. Det af lokaloscil-35 latoren frembragte signals frekvens tjener til afstemning

4 DK 159236 B

O

af modtageren til den ønskede kanal. I første omgang vil lokaloscillatoren afstemme modtageren til standardsendefrekvensen for den valgte kanal. Under styring af AFT--signalet vil PLL-kredsen herpå træde i funktion, og 5 tunerenheden vil søge efter den ønskede kanals billed- bærebølge i et frekvensområde, der er centreret omkring standardsendefrekvensen. Såfremt der ikke opfanges noget signal, vil afstemningssytemet forøge lokaloscillatorens frekvens med et trin på 1 MHz og derefter formindske 10 frekvensen med 1 MHz og afsøge frekvensområderne omkring disse lokaloscillatorfrekvenser. Det fremgår, at for at kunne opfange et signal, der er 2 MHz offset, må AFT--kredsløbet være i stand til at dirigere tunerenheden hen til en bærebølge, som befinder sig 1 MHz fra de 15 forøgede eller formindskede lokaloscillatorfrekvenser.

4- AFT-systemet må således besidde et - 1 MHz-område, som i forbindelse med FS-tunersystemets - 1 MHz område er i stand til opfangelse af signaler, som i frekvens befinder sig - 2 MHz offset i forhold til standardsendefrekvenser-20 ne.

Indtrækningsområdet for et hvilket som helst AFT--system er uundgåeligt begrænset i retning mod den lavere liggende nabokanal som følge af den lavere nabolydbølge-fælde samt af Nyquist-flankerné hørende til MF-selekti-25 vitetskredsløbet. Ved frekvenser, som er forskudt (offset) mod den lavere nabokanal, vil MF-billedbærebØlgens amplitude falde hurtigt i styrke, og amplituden af den med kanalen samvirkende lydbærebølge vil forøges, idet denne befinder sig i MF-båndpasområdet i stedet for inden for 30 den med kanalen samvirkende lydbølgefælde. Såfremt der for den ønskede kanals MF-billedbærebølge foreligger 1 MHz offset, kan den reducerede billedbærebølge og den aktive med kanalen samvirkende lydbærebølge begge befinde sig i yderenderne af AFT-indtrækningsområdet, hvorved der 35

O

DK 159236B

indtræder frembringelse af ens og modsat rettede afstemningskorrektionsspændinger i AFT-systemet. De således frembragte afstemningsspændinger vil udbalancere hinanden, og AFT-systemet vil til tunerenheden frembringe 5 en afstemningsspænding, som ikke vil ændre modtagerens afstemning. Afstemningssystemet vil derfor befinde sig i en låset tilstand, hvori afstemningssystemet er ude af stand til opfangelse af signalet, som er offset. Det er således ønskeligt at konstruere AFT-kredsløbet så-10 ledes, at det er i stand til opfangelse og fastholdelse af signaler, såfremt tunerenhedens lokaloscillators frekvens er drevet eller på anden vis ikke befinder sig på den rette frekvens i tilfælde af fejl på op til 1 MHz.

Endvidere skal et AFT-system kræve så lille et 15 antal simpelt afstemte kredse som muligt. Dette er begrundet i, at AFT-systemet udgør en del af et lukket sløjfesystem, som omfatter tunerenheden, MF-forstærkere samt AFT-detektor og forstærkere. I tilfælde af høj forstærkning kan sløjfekredsløbets reaktive elementers poler 20 og nulpunkter, omfattende netværket til tilvejebringelse af MF-selektivitet og AFT-detektoren, indgå kombination så der dannes resonanspunkter, ved hvilke sløjfekredsløbet bliver ustabilt. Dette er et kompliceret problem i et FS-tunersystem, eftersom FS-afstemningsanordningen 25 omfatter en integrator i PLL-kredsen, der i sig selv be sidder adskillige tidskonstanter. Disse instabilitetsproblemer kan reduceres ved reduktion af antallet af poler og nulpunkter i AFT-sløjfekredsløbet ved anvendelse af simpelt afstemte kredse, hvorsomhelst der kræves af-30 stemte kredse.

Det er på baggrund af ovenstående derfor opfindelsens formål at anvise et fjernsynssignalbehandlingsapparat med en symmetrisk signalsvarkarakteristik for den automatiske finafstemning (AFT) omkring den ønskede bil-35 ledbærebølgefrekvens samt med en forbedret afstemnings-

O

6 DK 159236 B

evne for modtagne signaler, der er forskudt (offset) fra den normale sendefrekvens. Det angivne formål opnås med et apparat af den indledningsvis omhandlede art, som ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved den 5 i krav l's kendetegnende del angivne udformning.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken-*

Fig. 1 viser et fasediagram for et bærebølge-reference-signal; 10 Fig. 2 viser et fasediagram med et bærebølge-reference- signal med sidebåndsmodulation;

Fig. 3 viser båndpasområdet for et typisk referencesig-nal-kredsløb; 15 Fig. 4 viser funktionskarakteristikken for et typisk AFT-kredsløb;

Fig. 5 viser inden for et typisk MF-båndpasområde placeringerne af normal og offset lyd samt billedbære-bølger; 20 Fig. 6 viser delvist i blokdiagramform og delvist i elek trisk kredsløbsdiagramform en synkron detektor og et AFT-kredsløb, som er konstrueret i overensstemmelse med principperne ifølge den foreliggende opfindelse; 25

Fig. 7 viser i overensstemmelse med kredsløbet ifølge Fig. 6 funktionskarakteristikken for et typisk referencesignal;

Fig. 8 viser i overensstemmelse med kredsløbet ifølge 30 Fig. 6 en typisk AFT-funktionskarakteristik; og

Fig. 9 viser i elektrisk kredsløbsdiagramform en alternativ udførelsesform for det på Fig. 6 viste netværk til tilvejebringelse af selektivitet.

35

7 DK 159236 B

O

Idet der henvises til tegningens Fig. 1 er der på Fig. 1 vist et fasediagram med signaler refererende til en billed-bærebølge 20,. der har en frekvens 0JQ radianer pr. sekund. Matematisk kan billedbærebølgen udtrykkes som: 5 Ao-cos(oo-t) .

Såfremt referencesignallcredsløbet hørende til en synkron detektor alene indeholder dette bærebølgesignal, vil der være opnået perfekt synkron detektering, hvor det detekterede videosignal vil udgøre en eksakt kopi af det originale sammensatte videosignal og vil være fri for 90° fasedrejningsforvrængning. På lignende måde vil, såfremt referencekredsløbet også indeholder balancerede dobbeltsidebånd 12 og 14, disses resultant 16 i retning ligge langs aksen for bærebølge-fa- se-vektoren. Det resulterende signal kunne herefter blive 15 .

underkastet amplitudebegrænsning til igen at frembringe et perfekt referencesignal for synkron detektoren. Eftersom videosignalet er et sidebåndsrester indeholdende sidebåndssignal, optræder der imidlertid ikke sådanne balancerede sidebånd.

20

Sidebåndsmodulation, hvor der er tilladt optræden af sidebåndsrester, ville resultere i frembringelse af et referencesignal vist i faseanordningsdiagrammet vist på Fig. 2. Billedbærebølgen 20 besidder samme form,som den, der er vist på 25 Fig. 1. Et videosidebånd er vist med formen: A · e^ · ((cJ ) · t +Φ) , hvor 0)^ angiver signalfrekvensen og φ angiver en statisk faseforskydning som følge af den til referencen hørende tankkreds. Ved frekvenser, som ligger uden for MF-båndpasområdets 30

Nyquist-flanker, vil videosidebåndet udgøre et enkelt sidebånd, således som det er vist med fasevektoren 22. Dette sidebånd kan opløses i to komposanter: En fasevektor 24, som befinder sig i fase og har formen: 35 ^ · t 8

DK 159236 B

O

A*COs((ø1-0)o)*t+t) , samt en i forhold hertil 90° drejet fasevelctor 26, som har formen: 5 A*sin( (CO(^) · t+φ) .

Det resulterende afbrydeis es signal er udgjort af en fasevektor 28, som vil forårsage 90° fasedrejningsforvrængning i detektoren som følge af de ortogonale og indbyrdes 90° fasedrejede komposanter. Mår MF-signalet underkastes demodula-10 tion med dette resulterende referencesignal 28, vil videosignalet blive forvrænget på lignende måde som ved dannelse af et videosignal ved demodulation ved hjælp af en indhyl-lingsdetektor. En af de primære fordele ved en synkron detektor, nemlig høj linearitet, går tabt.

15 Såfremt referencekredsløbet anvender en afstemt kreds, som besidder et meget smalt båndpasområde, vil noget af 90° fa-sedrejningsforvrængningen blive reduceret. MF-båndpasområdets Nyquist-flanker vil fortsat frembringe uens sidebånd på begge sider af billedbærebølgen, således som det er vist med 20 fasevektorerne 22 og 30. Det resulterende afbrydelsessignal vil i overensstemmelse hermed have en mindre 90° fasedrej-ningskomposant, som vil frembringe mindre forvrængning i det detekterede videosignal.

25 Indsnævring af båndpasområdet for referencens afstemte kreds er i almindelighed tilvejebragt ved hjælp af forøgelse af kredsens Q, hvilket frembringer andre problemer. Det indsnævrede båndpasområde medfører kritisk afstemning; såfremt signalet underkastes frekvensforskydning, kan billedbærebøl-30 gen blive flyttet helt uden for båndpasområdet, og video-detekteringen vil ophøre. Endvidere vil referencens afstemte kreds frembringe en statisk faseforskydning fordelt over hele båndpasområdet være lig med omtrentligt ± 45° ved kredsens 3 dB-punkter. Der må således for referencesignal-kreds-35 løbene indgås kompromis i henseende til 90° fasedrejnings- 9

DK 159236 B

o forvrængningen frembragt af MF-båndpasområdets Nyquist-flanker, nemlig -under hensyntagen til problemerne ved afstem-ningsunøjagtighederne samt ved den statiske faseforskydning.

Denne indgåelse på kompromis resulterer i anvendelse af et 5 referencesignal-kredsløb besiddende en relativ stor båndbredde.

På tegningens Fig. 3 er der vist en typisk funktionskarakte-ristik-lcurve 40 for et referencesignal-kredsløb. Den afstemte kreds er afstemt til en billedbærebølge-frekvens på 45,75 10 MHz til anvendelse i et NTSC televisionssystem. Overlejret på funktionskarakteristikkens kurve 40 findes der en Nyquist-flankedel 50 fra MF-båndpasområdet, hvilket medfører et brat fald ved signalfrekvenser højere end 45,75 MHz.

Tilstedeværelsen af 90° fasedrejningsforvrængningen i refe- 15 rencesignalet vil frembringe harmonisk forvrængning i det detekterede videosignal. Specifikt vil 90° fasedrejningsforvrængning fremkaldt af 43,5 MHz-sidebåndene i referencesignalet frembringe anden harmoniske i det resulterende grund-20 båndsvideosignal på 2,25 MHz. Dette signals anden harmoniske vil indtræffe ved 4,5 MHz, hvilket er frekvensen for det detekterede hjælpebærebølge-lydsignal. Selvom disse anden harmoniske vil besidde en amplitude, som lcun er 14% af grundsignalet, så er disse små signaler tilstrækkelige til at 25 frembringe en summetone i lydsignalet. En lignende, men mindre effekt, fremkaldes af sidebånd med en MF-frekvens på 44,25 MHz, som vil besidde tredie harmoniske, der fremkommer i hjælpebærebølge-lydsignalet. Ideelt ville det være ønskeligt at dæmpe disse frekvenser i referencekredsløbet, således som det er illustreret med punkterede dyk 42 og 44 på 30 forløbet af den på Fig. 3 viste funktionskarakteristik. Men ifølge den foreliggende opfindelse fremvises der på dette problem en løsning, som samtidigt såvel løser problemer inden for andre områder ved en fjernsynsmodtager.

35 0 10

DK 159236 B

På tegningens Fig. 4 er der vist en typisk AFT-funktionska-ralcteristilc 46. Fnnlc tionslcar akt er is tikken er formet til udvisning af en skarp reaktion over for variationer i billedbærebølgens frekvens i nærheden af beliggenheden af dennes 5 ønskede frekvens på 45,75 MHz. Denne kurves højere liggende flanke 46a ses at forløbe hurtigt faldende som følge af placeringen af nabokanal-lydfælden for 47,25 MHz i MF-filterets netværk. Under billedbærebølgens frekvens og mod midten af MF-båndets område ses funktionskarakteristikken at besidde 10 et mere gradvist aftagende forløb. Denne fuhktionskarakteri-stik vil resultere i det, der er kendt som "indtrækning som følge af støjindflydelse". Ved foreliggelse af forhold med svagt eller intet signal vil AFT-kredsløbet korrigere tunerenheden hen mod midter-båndsområdet, idet MF-støjens gennem-15 snitsfrekvens er lokaliseret ved omtrentligt 43,5 MHz, og idet arealet under kurven 46 er større under 45,75 MHz, end det er over denne frekvens. Det er således ønskeligt, at AFT-funktionskarakteristikkens forløb udviser balance omkring billedbærebølgens frekvens, således at AFT-kredsløbet 20 vil frembringe en 45,75 MHz afstemningsspænding ved forhold med svagt eller intet signal.

På tegningens Fig. 5 er der vist en typisk MF-båndpas-funk-tionskarakteristik 60. Når fjernsynsmodtageren er rigtigt 25 afstemt, vil billedbærebølgen være lokaliseret ved 45,75 MHz som vist ved 62 befindende sig 6 dB nede i forhold til den flade top på båndpasområdet 60 og beliggende på båndpasområ-dets øvre Nyquist-flanke. Lydbærebølgen ved 41,25 MHz vil da befinde sig lokaliseret, som det er vist, ved 64, omtrentligt 30 20 dB nede i forhold til midter-båndets amplitude. Når disse bærebølger er tilført til et AFT-kredsløb, som besidder den på Fig. 4 viste funktionskarakteristik, vil billedbærebølgen være præcist afstemt til 45,75 MHz, og lydbærebølgen vil befinde sig lokaliseret ved en frekvens, som er for lav til at 35 påvirke AFT-udgangsspændingen.

DK 159236B

11 o Når imidlertid videosignalet er forskudt opad i frekvens med 2 MHz, således som det kan indtræffe, når signalet er frembragt af et MATV- eller CATV-system, vil kun 1 MHz af denne offset blive korrigeret ved hjælp af afstemningssystemet, 5 idet dette opsøger billedets bærebølge. Signalerne, som er tilført til AFT-kredsløbet, vil fortsat befinde sig offset med 1 MHz, således som det er vist på Fig. 5 ved billed- og lydbærebølgelokaliseringerne ved 66 og 68. Med denne lokalisering vil 42,25 MHz lydbærebølgen kun befinde sig omtrent 10 6 dB nede i forhold til midter-båndets niveau, og 46,75 MHz billedbærebølgen vil befinde sig omtrent 30 dB nede, når dennes frekvens befinder sig nærmere til frekvensen for na-bolcanallydfælden. Når disse bærebølger er tilført til et AFT-kredsløb, som besidder den på Fig. 4 viste funktionska-15 rakteristilc, vil den dæmpede billedbærebølge kun frembringe en lille, positiv afstemningsspænding, således som det er vist ved hjælp af en pil 52. Den ved reaktionen fremkaldte frekvensforskudte lydbærebølge vil befinde sig lokaliseret, som det er vist ved hjælp af en pil 54, hvor den vil frem-20 bringe et lille, negativt bidrag til afstemningsspændingen, idet bidraget har en lignende størrelse som den, der er frembragt ved hjælp af billedbærebølgen. Disse to afstemningsspændinger vil udbalancere hinanden i virkning, og AFT-kredsløbet vil således være ude af stand til tilvejebringel-25 se af indtrækning til fjernsynssignalet, der er således offset. Såfremt afstemningssystemet tilvejebringer mindre end 1 MHz korrektion, idet dette opsøger signalet, vil begge bærebølger underkastes bevægelse opad i frekvens, og afstemningsspændingens komposant, som er frembragt af lydbærebøl-30 gen, vil dominere i forhold til bidraget fra billedbærebølgen. AFT-lcredsløbet vil således forsøge at ind justere afstemningen således, at modtageren er låst med lydbærebølgen afstemt til bi11edbærebølgens 45,75 MHz frekvens.

35 12

O

DK 159236 B

En måde at undgå dette problem på består i at indskyde et dyk i AFT-£unktionskarakteristikken, hvor lydbærebølgen underkastet offset vil befinde sig lokaliseret, således som det er vist med punkterede linier 56 på Fig. 4. Anordningen 5 ifølge den foreliggende opfindelse vil imidlertid med held løse problemet vedrørende opfangelse af bærebølgen, der er offset, på en måde, som også bidrager til forbedring af AFT-systemets immunitet over for indtrækning ved støj, idet det tidligere nævnte lyd-summetoneproblem samtidigt løses.

10

Et kredsløb, som er konstrueret ifølge den foreliggende opfindelses principper, er vist på tegningens Fig. 6. Kredsløbet vist på Fig. 6 kan med fordel være fremstillet i integreret teknik på en enkelt monolitisk kredsløbsblanket, når der ses bort fra afstemte kredsløbselementer 160-184, som 15 befinder sig udvendigt i forhold til kredsløbsblanketten og er koblet hertil ved hjælp af ydre forbindelsesklemmer 7-10 hørende til kredsløbsblanketten.

Et dobbelt-endet MF-signal er fra en MF-forstærker 100 til-20 koblet indre klemmer 102 og 104. Til opnåelse af synkron demodulation af MF-signalet er dette ført til transistorer 132 og 134 hørende til en produktdetektor 130. Ved hjælp af som emitterfølgere koblede transistorer 106 og 108 er med henblik på frembringelse af et afbrydelsessignal for produkt-25 detektoren 130 MF-signalet også tilført et referencesignal-kredsløb 110 og et AFT-fasesammenligningstrin 150.

I referencesignalkredsløbet 110 påvirker MF-signalet en differentialforstærker, der omfatter transistorer 112 og 114.

På tværs mellem kollektorerne i differentialforstærkerens 30 transistorer 112 og 114 er der anbragt en første afstemt kreds 160, som er tilkoblet kredsløbsblankettens ydre klemmer 8 og 9 og er afstemt til billedbærebølgefrekvensen, som i dette eksempel er 45,75 MHz. Til begrænsning eller klipning af referencesignalet til frembringelse af et næsten 35

DK 159236 B

13

O

firkant-formet afbrydelsessignal under forhold med kraftigt signal er der også på tværs mellem kollelctorerne i transistorerne 112 Og 114 koblet dioder 116 og 118. Det firkantformede afbrydelsessignal vil besidde samme frekvens og fase 5 som MF-biliedbærebølgen under optimale signalforhold som følge af begrænserindvirlcningen fra differentialforstærkeren og dioderne i samvirken med den afstemte kreds 160.

Det i amplitude begrænsede afbrydelsessignal er tilført til baseelektroderne i fire transistorer, som er anordnet i en 10 af to dele bestående differentialforstærker-konfiguration 136 samt 138 indeholdt i produktdetektoren 130 under medhjælp af en emitterfølgerkonfiguration omfattende transistorer 122 og 124. Differentialforstærkerne 136 og 138 er påvirket af et push-pull MF-signal tilført ved hjælp af transistorer 132 og 134. Transistorerne, som er indeholdt i differentialforstærkerne 136 og 138, er underkastet afbrydelsessekvens ved hjælp af referencesignalet til opnåelse af produkt-detektering af det ankommende MF-signal. Disse i differentialforstærkerne indeholdte transistorer, hvilke 20 modtager afbrydelsessignaler af komplementær polaritet er koblet med kollelctorerne forbundet til dannelse af to komplementære udgange, over hvilke der er frembragt sammensatte video- og hjælpebærebølgelyd-signaler. Disse to udgange kunne, såfremt det er ønsket, på en kendt måde være kombineret 25 sammen til dannelse et enkelt udgangssignal for de detekterede video- og hjælpebærebølgelyd-signaler.

Referencesignalet fra kollelctorerne i transistorerne 112 og 114 er også tilført til baserne i to transistorer 142 og 2Q 144. Emitterne i disse transistorer 142 og 144 er koblet sammen og er forbundet til jord ved hjælp af et modstandsnetværk 143, hvorved der er tilvejebragt komplementære reference signaler egnede til videre styring ud fra disse emit-tere. Dette dobbelt-endede referencesignal er tilkoblet dif-35 ferentialforstærkere 156 og 158 i fasesammenligningstrinnet 150. I push-pull-form modtager baserne i transistorerne i differentialforstærkerne styring fra referencesignalet, som

O

14

DK 159236 B

besidder samme fase og frekvens som MF-billedbærebølgen.

Referencesignalet, som er frembragt tværs over den første afstemte kreds 160, er let tilkoblet ved hjælp af kondensatorer 172 og 174 til en anden afstemt kreds 180, som tildeler 5 en frekvensafhængig faseforskydning til referencesignalet.

Når billedbærebølgen befinder sig ved den ønskede frekvens, ifølge det foreliggende eksempel 45,75 MHz, tilvejebringer den anden afstemte kreds en 90° faseforskydning af referencesignalet, den anden afstemte kreds indeholder en kondensa- 10 tor 182 og en selvinduktion 184. Når billedbærebølgens frekvens (og dermed referencesignalets frekvens) varierer ud fra den ønskede frekvens tildeler den anden afstemte kreds referencesignalet en faseforskydning på mere eller mindre end 90°.-15

Den anden afstemte kreds 180 er let tilkoblet den første ved hjælp af kondensatorer 172 og 174 med lille kapacitetsværdi. Selvom det kunne se mere fordelagtigt ud at tilkoble den afstemte AFT-kreds mere tæt til den afstemte reference-20 kreds med henblik på f.eks. at tilvejebringe et kraftigere styresignal til fasesammenligningstrinnet 150, ville dette medføre en forringelse af referencesignalet. Den afstemte referencekreds er konstrueret til at besidde en enkelt resonansfrekvens i nærheden af billedbærebølgens frekvens. Så-25 fremt de to afstemte kredse er tæt sammenkoblede, ville den afstemte referencekreds antage en funktionskarakteristik som et overkritisk koblet, afstemt netværk. En sådan funktionskarakteristik besiddende to-puklet forløb ville frembringe 90° fasedrejningsforvrængning samt faseulineariteter 3Q i referencekredsen medførende dårlig funktionskarakteristik over for transiente signaler ved detektering af lav-frekvente luminans-signaler. Eftersom en af fordelene ved synkron detektoren foreligger i forbindelse med videosignaler besiddende hurtige stige- og faldetider set i forhold til signa-35 ler detekterede ved indhylling, samt omfattende yderligere fordele ved'symmetrisk foreliggende for- og overskydende signaler, må der tages forsigtige foranstaltninger til sikring

O

DK 159236 B

15 af, at de to afstemte kredse ikke er over-kritisk koblede. I nogle tilfælde kan den ønskede lette kobling være tilvejebragt ved placering af to afstemte kredse i tæt nærhed af hinanden, hvorved der kan gives afkald på de som fysiske 5 komponenter udformede kondensatorer 172 og 174.

Det tværs over den anden afstemte kreds 180 frembragte faseforskudte signal er tilkoblet fasedetektoren 150 ved hjælp af de ydre kredsløbsblanket-tilslutningsklemmer 7 og 10 samt emitterfølger-lcoblede transistorer 146 og 148. En jævnspæn-dings-forspænding til baserne i de som emitterfølger koblede transistorer er tilvejebragt ved hjælp af en spændingsdeler 147, som befinder sig indkoblet mellem jord og forsyningsspændingen tilført fra en spændingskilde. En vej for jævnspændingen fra spændingsdeleren 147 og frem til transistoren 15 148 er tilvejebragt ved hjælp af selvinduktionen 184. Det faseforskudte signal er tilkoblet fra emitterfølgerne 146 og 148 til baserne hørende til to i different!alkobling koblede transistorer 152 og 154. Transistorerne 152 og 154 er sammen-koblede med deres emittere, hvilke også er tilkoblet en 20

Icons tant strømski Ide 153. Kollektorerne for de to transistorer 152 og 154 er koblet til styring af som to dele bestående differentialforstærkere 156 og 158 ved tilkobling til emitter elektroderne i de respektive differentialforstærkere. De transistorer i de respektive differentialforstærkere, som fra transistorerne 142 og 144 til base-elektroderne modtager komplementære styresignaler, har kollektorerne således forbundet, at der er tilvejebragt to komplementære udgange, over hvilke AFT-spændingen er frembragt. Disse udgange kan på en kendt måde være tilkoblet til en yderligere differen-30 tialforstærlcer til frembringelse af to modsat-varierende AFT-udgangssignaler havende en ønsket impedans samt et ønsket spændingsområde.

Den afstemte referencekreds 160 omfatter en parallelreso-35 nans-lcreds, der indeholder en selvinduktion 162 samt en kondensator 164, hvilke er afstemt til billedbærebølgefrekven-sen, som i dette tilfælde er 45,75 MHz. Der er koblet en

O

DK 159236 B

16 dæmpningsmodstand 168 tværs over den afstemte kreds 160 til undgåelse af oscillationer i en uafskærmet afstemt kreds 160, når MF-forstærkeren 100 samt referencekredsløbet 110 befinder sig i arbejde i en tilstand med bøj forstærkning.

5 Der gp boblet en drosselspole 169 i parallel med dæmpningsmodstanden 168 til tilvejebringelse af en lav-impedanset vejstrækning for signaler med horisontal skanderingsfrekvens mellem Icollektorerne i transistorerne 112 og 114. Denne drosselspole hindrer referencekredsløbet 110 i ringning ved den horisontale skanderingsfrekvens, hvilket ville medfører frembringelse af harmoniske visende sig som lodrette striber på det på modtagerskærmen reproducerede billede.

Ifølge den foreliggende opfindelse omfatter den afstemte referencekreds et fælde-kredsløb, der omfatter den effektive 15 selvinduktion af parallelresonans-kredsen 162, 164 samt kondensatoren 166 i det viste eksempel. Kondensatoren 166 er koblet mellem det ene forbindelsespunkt mellem selvinduktionen 162 og kondensatoren 164 og til forbindelsesklemme 8, medens det andet forbindelsespunkt mellem selvinduktionen 162 og kondensatoren 164 er koblet til forbindelsesklemmen 9. Fælde-kredsløbet er afstemt til frembringelse af et dyk i referencekredsløbets funktionskarakteristik ved en frekvens, som befinder sig imellem frekvensen for en med 1 MHz offset lydbærebølge (42,25 MHz) og den sidebåndsfrekvens for bil-25 ledsignalet, som ved detektering medfører et videosignal, som svarer til frekvensen for hjælpebærebølgelydens anden subharmoniske (43,5 MHz). Det frembragte dyk er bredt nok til tilvejebringelse af betydelig dæmpning ved begge disse frekvenser. Referencesignalet, der er frembragt ved hjælp af denne afstemte kreds, vil besidde reduceret 90° fasedrejningsforvrængning, navnlig ved frekvensen, som frembringer anden harmoniske, der forårsager lyd-summetoneproblemet. Re-ferencesignalet vil også være dæmpet ved farve-underbærebøl-gens frekvens (42,17 MHz), hvilket minimerer problemet med farve-lyd-stødtoner i det detekterede videosignal.

DK 159236B

17

O

Referencesignalet, som fra den afstemte lereds 160 er tilkoblet den anden afstemte kreds 180, vil også udvise det fre-lcvensdyk, som vil reducere AFT-funktionskarakteristikkens midter-bånds bredde. AFT-funktionskarakteristikken vil såle-5 des være balanceret med to, hovedsageligt ens indtrækningsområder befindende sig på modsatte sider af den ønskede bille dbærebølge-fr elevens , hvilket gør AFT-lcredsløbet mere immunt over for indtrækning som følge af støj. Dykket vil også faktisk eliminere et hvilket som helst AFT-spændingsbidrag hidrørende fra en offset lydbærebølge ved 42,25 MHz, hvorved AFT-kredsløbet er sat i stand til opfangelse af billedbære-bølgen, der er offset i frekvens, ved 46,75 MHz.

Kredsløbet vist på Fig. 6 er blevet konstrueret i praksis og prøvet, og der er blevet optaget de funktionskarakteristikker, der er vist som kurver på Fig. 7 og 8. For den afstemte referencekreds er der blevet optaget den på Fig. 7 viste funktionskarakteristik 200 og vist overlejret over MF-båndpasom-rådets Nyquist-flanke 50. Dykket, som er frembragt af referencefælden, er lokaliseret ved omtrentligt 42,9 MHz, hvilket, 20 „ det ses, dæmper billedsignalets sidebandsfrekvens tilsvarende med omtrent 32 dB til hjælpelydbærebølgens anden subharmoni-ske frekvens 43,5 MHz sammenlignet med 16 dB dæmpningsniveauet ved den samme frekvens opnået ifølge Fig. 3. Billedsignalets s idebånds frekvens, som ved detelcteringe resulterer i et 25 videosignal, som svarer til lydhjælpebærebølgens tredie sub-harmoniske frekvens 44,25 MHz, ses det, er dæmpet med 25 dB på Fig. 7 sammenlignet med de 14 dB dæmpning af niveauet opnået ifølge Fig. 3. Det fremgår også af Fig. 7, at når funktionskarakteristikken for den afstemte referencekreds er Icom-30 bineret med MF-båndpasområdets Nyquist-flanke, er den sammensatte funktionskarakteristik hovedsagelig symmetrisk omkring MF-billedbærebølgens frekvens på 45,75 MHz, hvilket yderligere reducerer 90° fasedrejningsforvrængningen i referencekredsløbet ved amplitudebalancering af videosidebåndene.

Indvirkningerne af referencens afstemte kredsløbsfælle på AFT-funlctionskarakteristikken er vist på Fig. 8. Det ses, at AFT- 35

O

DK 159236 B

18 funktionskar akteristiicken 210 er balanceret besiddende to hovedsageligt ens positive og negative indtrækningsområder 212 og 214 beliggende mellem funktionskarakteristikken 210 og referenceaksen. De hovedsageligt ens indtrækningsområder 5 på hver side af billedbærebølge-frekvensen forbedrer AFT-lcredsløbets immunitet over for indtrækning som følge af støj. Endvidere eliminerer det brede dyk faktisk et hvilket som helst spændingsbidrag ved 42,25 MHz, som er frekvensen for en med 1 MHz offset lydbærebølge. Grunden hertil er, at 10 dykket fra referencens afstemte kredsløbsfælde indvirker såvel på referencesignalet, som er tilkoblet til differentialforstærkerne 156, 158 i fasedetektoren 150, som på det i fase forskudte reference-signal, som er tilført til fasedetektoren 150 via den anden afstemte kreds 180. Fælden har 15 således skilt lydbærebølgen ud fra begge signaler, som er tilført til fasedetektoren 150 til opnåelse af frembringelse af et automatisk frekvensstyrende signal.

Dette er navnlig af betydning, såfremt AFT-kredsløbet finder anvendelse i -forbindelse med et FS-af stemningssys tem. FS-sy- 20 stemets stabilitet er afhængig af lineariteten af AFT-funk- tionskarakteristikken 210 i nærheden af den ønskede billed- bærebølgefrekvens, således som det er vist ved 45,75 MHz på

Fig. 8. Når med fælde lydbærebølgen er skilt ud fra AFT- detelctorens indgangssignaler, reagerer styresignalet, der er 25 frembragt, alene på billedbærebølgen, hvilket vil frembringe en lineær reaktion i overensstemmelse med funktionskarakteristikken 210. Såfremt lydbærebølgen ikke med en fælde var skilt ud fra AFT-detektorens indgangssignaler, ville lydbærebølgen frembringe et spændingsbidrag til styresignalet, 30 hvor dette bidrag ville forstyrre lineariteten af styresignalet i nærheden af 45,75 MHz. I overensstemmelse hermed ville stabiliteten af FS-tunerenheden blive ødelæggende påvirket. Det fremgår således, at AFT-kredsløbet ifølge den foreliggende opfindelse vil blive styret af en med 1 MHz 35 offset billedbærebølge ved 46,75 MHz og vil bringe tunerenheden til heldig opfangelse af dette signal, der er således

O

DK 159236 B

19 offset.

En alternativ udførelsesform for de afstemte kredse ifølge den foreliggende opfindelse er vist på Fig. 9. Denne udførelsesform afviger fra anordningen ifølge Fig. 6 derved, at 5 kondensatoren 164 befinder sig anbragt i parallel med en seri elcombination bestående af en kondensator 166 og en selvinduktion 162 anordnet tværs mellem tilslutningsklemmerne 8 og 9. Kombinationen af kondensatoren 164 samt selvinduktionen 162 's effektive selvinduktion og kondensatoren 166 tilvejebringer resonans ved billedbærebølgens frekvens, medens kombinationen af selvinduktionen 162 og kondensatoren 166 tilvej ebringer dannelse af en fælde ved den tidligere nævnte mellemliggende frekvens. De resterende elementer er anordnet i samme konfiguration som den på Fig. 6 viste og er forsynet 15 med de samme henvisningsbetegnelser på tegningsfiguren.

Den foreliggende opfindelse lader sig let konstruktivt indbygge til anvendelse i forbindelse med PAL-televisions-syste-met ved anderledes indjustering af afstemningsfrekvenserne 2o til overensstemmelse med standarderne for PAL-systemet. Referencens afstemte kredsløb må da befinde sig i resonans ved PAL-MF-billedbærebølgens frekvens på 38,9 MHz. PAL-lydbære-bølgen befinder sig lokaliseret ved 33,4 MHz, og hjælpebære-bølgelydsignalet besidder således en grundfrekvens på 5,5 25 MHz samt en anden subharmonisk frekvens på 36,15 MHz i MF-båndet. Referencens afstemte kreds1 dyk befinder sig derfor lokaliseret imellem lydbærebølgen offset med 1 MHz, eller 34,4 MHz, og MF-frelcvensen svarende til videosignaler besiddende anden harmoniske ved hjælpelydbærebølgens frekvens på 3q 36,15 MHz. Den anden afstemte kreds må også stemmes om til tilvejebringelse af en 90° faseforskydning ved PAL-MF-bil-ledbærebølges frekvens.

Ved udførelsesformen ifølge den foreliggende opfindelse vist på Fig. 6 detekterer produktdetektoren 130 såvel video- som 35 hjælpelydbærebølgesignaler. Det kan ved en særlig udførelsesform være ønskeligt at underkaste lydinformationen behand- 20 0

DK 159236B

ling i en separat kanal fortid for videodetekteringen. Ved en sådan udførelsesform kan ved en fælde lydbærebølgen skilles ud fra MF-signalet forud for frembringelse af referencesignalet samt forud for video- og AFT-detektering. Problemerne 5 i forbindelse med lyd-summetone samt opfangeise af lydbærebølge ved AFT-detelctoren ville som følge beraf ikke foreligge. Imidlertid ville det ikke desto mindre i fjernsynsmodtageren være ønskeligt at anvende det ny selektivitet-tilveje-bringende netværk ifølge den foreliggende opfindelse til op-•*-0 nåelse af balancering af videosidebåndene omkring billedbære-bølgen i referencesignalet. Det med dyk udrustede referencesignal ville også tilvejebringe en balancering af AFT-funk-tionskaralcteristiklcen omkring den ønskede frekvens for bille dbærebøIgen, således som det er beskrevet i det forudgåen-de. Det selektivitet tilvejebringende netværk ville da samtidigt tilvejebringe fordelene med reduceret 90° fasedrejningsforvrængning i videodetektoren samt forbedret immunitet af AFT over for støj i fjernsynsmodtageren. Eftersom det ikke er nødvendigt at dæmpe lydbærebølgens frekvens i referen-20 cekanalen, kan fælden for den afstemte kreds 160 være afstemt til eller endog over 43,5 MHz ved et NTSC-system, nemlig den frekvens, som befinder sig i lige stor afstand fra frekvenserne for lyd- og billedbærebølgerne. Fældekredsens Q kan også være større end den værdi, som er ønskelig ifølge udfø-25 relsesformen vist på Fig. 6.

30 35

Claims (6)

21 DK 159236 B O Patentkrav.

1. Apparat i en fjernsynsmodtager, hvilket apparat behandler et mellemfrekvensfjernsynssignal, der optager 5 et frekvensbånd, som omfatter en ønsket billedbærebølge- mellemfrekvens og en ønsket lydbærebølgemellemfrekvens, hvilket apparat omfatter et automatisk finafstemningssystem (AFT system), der indbefatter en fasedetektor (150) med en første (144) og en anden (142) indgang, en 10 tredie (7) og en fjerde (10) indgang, organer (180) kob let imellem den tredie og den fjerde indgang til tildeling af en frekvensafhængig faseforskydning til de dertil tilførte signalér, og en udgang (AFT ud) til frembringelse af et afstemningskorrektionssignal, som 15 angiver afvigelsen af fjernsynssignalets billedbære-bølge fra den ønskede frekvens, hvilket automatiske finafstemningssystem har en samlet svarkarakteristik med kun en enkelt.nulgennemgang i frekvensbåndet ved en frekvens, som hovedsageligt svarer til den ønskede bil-20 ledbærebølgemellemfrekvens, en produktdetektor (130) med en første (132) og en anden indgang (134) til modtagelse af mellemfrekvensfjernsynssignalet, en tredie (122) og en fjerde (124) indgang til modtagelse af et referencesignal med en samlet frekvenskarakteristik, der udviser 25 en spids ved den ønskede billedbærebølgemellemfrekvens, og en første og en anden udgang til frembringelse af et detekteret videosignal, et referencekredsløb (110, 160) med en første (102) og en anden (104) indgang til modtagelse af mellemfrekvensfjernsynssignalet, og en første 30 (8) og en anden (9) udgangstilslutningsklemme, der er forbundet med fasedetektorens (150) første (142) og anden (144) indgang, med fasedetektorens tredie (7) og fjerde (10) indgang og med produktdetektorens (130) tredie (122) og fjerde (124) indgang for at kunne afgive 35 O

22 DK 159236 B referencesignalet til denne, og omfattende et selek-tivitetskredsløb (160), der hører til referencekredsløbet (110, 160), og som har parallelresonans og derfor en pol i sin karakteristikkurve ved en frekvens, 5 som hovedsageligt svarer til den ønskede billedbære- bølgemellemfrekvens, kendetegnet ved, at selektivitetskredsløbet (160) har en nulgennemgang i sin karakteristikkurve ved en given frekvens, som er beliggende mellem den ønskede lydmellemfrekvens og en 10 frekvens midt mellem den ønskede lydmellemfrekvens og den ønskede billedmellemfrekvens og som vælges, så den 1) ændrer en lavfrekvensdel af det automatiske finafstemningssystems svarkarakteristik (210) på en sådan måde at det automatiske finafstemningssystems svar- 15 karakteristiks to dele (212, 214) med modsat polaritet, som er beliggende over henhv. under nulgennemgangens frekvens, bliver hovedsageligt symmetriske, og samtidigt 2) ændrer den samlede referencesignalfrekvensgang (200) på en sådan måde, at den samlede referencesignalfrekvens- 20 gang bliver hovedsageligt symmetrisk omkring den ønskede billedbærebølgemellemfrekvens, og 3) formindsker bidraget til afstemningskorrektionssignalet fra signaler nær ved lydbærebølgefrekvensen og 4) bevirker væsentlig dæmpning af referencesignalet ved den billédsidebåndsfrekvens, 25 der fremkommer ved demodulation til et videosignal, som svarer til en subharmonisk af lydbærebølgen.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at selektivitetskredsløbet (160) omfatter en første selvinduktion (162), en første kondensator (164) , der 30 er parallelforbundet med den første selvinduktion til udformning af en første parallelkombination, en anden kondensater (166), der er serieforbundet med den første parallelkombination mellem referencekredsløbets (110) første (8), og anden (9) udgangstilslutningsklemme, 35 O

23 DK 159236 B hvor den første parallelkombination er afstemt, således at frekvensgangen ved udgangstilslutningsklemmerne får sin top ved den ønskede mellemfrekvens for billed-bærebølgen, idet den anden kondensator (166) i sam-5 virke med den første parallelkombination er afstemt til tilvejebringelse af dæmpning ved udgangstilslutning s klemmerne i forhold til billedbærebølgemellem-frekvensens niveau og ud over dæmpningen tilvejebragt ved hjælp af den første parallelkombination ved lyd-10 bærebølgemellemfrekvensen og omkring en frekvens, som er beliggende i lige stor afstand fra de ønskede lyd-og billedbærebølgemellemfrekvenser, en anden selvinduktion (184), en tredie kondensator (182), der er parallelforbundet med den anden selvinduktion (184) 15 til dannelse af en anden parallelkombination, som er forbundet mellem fasedektorens (150) tredie (7) og fjerde indgang (10) , og er afstemt til tildeling af en frekvensafhængig faseforskydning til signalerne, der er tilført dertil, og kondensatorer (172, 174), der 20 fører signalerne fra den første (8) og den anden (9) udgangstilslutningsklemme til den anden parallelkombination.

3. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at selektivitetskredsløbet (160) omfatter en første 25 (162) selvinduktion, en første kondensator (166), der er serieforbundet med den første selvinduktion mellem reférencekredsløbets (110) første og anden udgangstilslutningsklemme og afstemt i samvirke med dette kredsløb til dæmpning på udgangstilslutningsklemmerne af de 30 videosidebånd, som er beliggende i lige stor afstand fra de ønskede lyd- og billedbærebølgefrekvenser, en anden kondensator (164), der er parallelforbundet med den første kondensator og første selvinduktion og afstemt i samvirke dermed, således at frekvensgangen på udgangs-35 tilslutningsklemmerne får sin top i nærheden af den ønskede O 2*' DK 159236 B beliggenhed for billedbærebølgemellemfrekvensen, en anden selvinduktion (184), en tredie kondensator (182), som er parallelforbundet med den anden selvinduktion mellem fasedektorens (150) tredie (7) og fjerde (10) 5 indgang og afstemt i samvirke med fasedektoren til tildeling af en frekvensafhængig faseforskydning til de signaler, som er tilført fasedektoren, samt kondensatorer (172, 174), som fører signaler fra den første og den anden udgangstilslutningsklemme til den anden 10 selvinduktion og til den tredie kondensator.

4. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fjernsynsmodtageren omfatter en tunerenhed til omsætning af et radiofrekvent fjernsynssignal til nævnte mellemfrekvensfjernsynssignal, hvor tunerenheden 15 yderligere omfatter organer med et givet frekvensaf søgningsområde til opfangelse af billedbærebølgen, idet referencekredsløbet og produktdetektoren danner et syn-krondetektorkredsløb til frembringelse af et detekte-ret videosignal og et hjælpebærebølgelydsignal, hvor 20 referencekredsløbet (110, 160). omfatter en differential forstærker (112, 114) med en første og en anden indgang til modtagelse af mellemfrekvensfjernsynssignalet, og en første (8) og en anden (9) udgangstilslutningsklemme til frembringelse af et referencesignal, og hvor pro-25 duktdetektorens tredie (122) og fjerde (124) indgang er forbundet med differentialforstærkerens første og anden udgangstilslutningsklemme, hvor produktdetektorens første og anden udgang frembringer detekterede video- og hjælpe-bærebølgelydsignaler, hvor fasedektorens første og anden 30 indgang er forbundet med differentialforstærkerens første og anden udgangstilslutningsklemme, hvor den tredie (7) og den fjerde (10) indgang modtager et faseforskudt referencesignal, og hvor den nævnte udgang er forbundet med opfangelsesorganerne for tunerenheden til tilveje-35

25 DK 159236 B O bringelse af et afstemningskorrektionssignal, der angiver forskellen i fase mellem referencesignalet og det faseforskudte referencesignal; og at selektivitetskredsløbet omfatter en første afstemt kreds, der er koblet mellem 5 differentialforstærkerens første og anden udgangstilslutningsklemme, og som har parallelresonans ved den ønskede mellemfrekvens for billedbærebølgen og serieresonans ved en frekvens mellem Ά) en tredie frekvens, der er beliggende mellem den ønskede lydbærebølgemellem-10 frekvens og den ønskede billedbærebølgemellemfrekvens og er offset fra den ønskede lydbærebølgemellemfrekvens med et lille frekvensbidrag, som hovedsagelig er lig med halvdelen af det givne afsøgningsområde, og B) den billedsignalsidebåndsfrekvens, som ved detektering re-15 suiterer i et videosignal svarende til lydhjælpebære- bølgens anden subharmoniske frekvens.

5. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at differentialforstærkeren omfatter en begrænser.

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet 20 ved en første og en anden koblingskondensator til let tilkobling af den første og den anden udgangstilslutningsklemme til fasedektorens tredié og fjerde indgang. 25 30 35