DK159187B - Underbenklaeder - Google Patents

Description

DK 159187 B

i

Opfindelsen angår underbenklæder, trusser og lignende undertøj .

I den følgende beskrivelse og i de efterfølgende krav 5 betyder udtrykkene "øvre" eller "opad" og "nedre" eller "nedad" de retninger, der fremkommer, når undertøjet bæres på kroppen i den normale brugsstilling.

Ved konventionelle underbenklæder, f.eks. trusser, tildannes det stykke stof, der skal dække den nedre del af ma-10 ven, og det stykke stof, der skal dække sædet, i overensstemmelse med de former, der opnås, ved at projicere den nedre del af maven og sædet bagfra eller forfra uden hensyntagen til krumningerne ved den nedre del af maven, sideområder og sædet på den menneskelige krop. Når derfor 15 et sådant stykke undertøj bæres, strammer sædets udhvæl-vende dele det stofstykke, der dækker sædet, hvorved det stykke, der dækker den nedre del af maven, trækkes mod sædet gennem skridtet, hvorved det stykke, der dækker maven, samlet trækkes nedad med midterdelen som den mest 20 strakte del. Som følge heraf trækkes den øvre del af det mavedækkende stykke mest markant nedad langs en krum linie ved midterområdet. Når den forreste del af undertøjet er trukket ned, hæves den bageste del af undertøjet, dvs. det sædedækkende stykke, i samme forhold. Den øvre del af 25 undertøjet hælder således skråt nedad fra bagsiden frem mod den forreste del. Undertøjet fremtræder derved på uattraktiv måde og føles ukomfortabelt.

USA-patentskrift nr. 2.513.039 beskriver svangerskabstrusser med en forside med en krummet overkant, men de er 30 ikke udformet til at passe til en krops normale konturer på en sådan måde, at kanten bliver vandret lige, når trusserne bæres. Af de i fransk offentliggørelsesskrift nr. 2.312.209, britisk patentskrift nr. 779.595 og USA-patentskrift nr. 3.016.900 beskrevne underbenklæder er in-35 gen udformet til at passe til en krops normale konturer, 2

DK 159187 B

således at både de forreste og bageste overkanter på underbenklæderne er i det væsentlige lige, når underbenklæderne bæres.

5 Det hidtil kendte undertøj har et andet problem, der består i, at når det bæres, vil den del af undertøjet, der dækker sædet, forløbe i det væsentlige i en plan flade henover kløften mellem de to sædedele og hænge løst ned ved sin nedre del under dannelse af krøller, hvorved der 10 ikke opnås en smuk fremtoning. Konventionelt undertøj er desuden ukomfortabelt at bære, da undertøjet ikke kan passe stramt over sædet og kløften heri i intim kontakt hermed under omslutning og afstøtning af disse kropsdele.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe et stykke 15 undertøj, hvor de nævnte ulemper er fjernet, og som har et smukt design og er komfortable at bære.

Et stykke undertøj ifølge opfindelsen omfatter et forstykke, der er indrettet til at dække den nedre del af maven, et bagstykke, der i hovedsagen er indrettet til at dække 20 sædet, og et forbindelsesstykke, der er indrettet til at dække skridtet, hvorved forstykket har et fremspring, der forløber udad fra hvert af dets øvre over for hinanden liggende sideområder, hvorved bagstykket har et fremspring, der forløber udad fra hvert af dets øvre over for 25 hinanden liggende sideområder og skråt opad, hvorved fremspringene på forstykket er hæftet sammen med fremspringene på bagstykket ved deres modsatte ender, og er ejendommeligt ved, at bagstykket har en øvre rand, der er krummet indad i størst udstrækning langs bagstykkets midterli-30 nie, og at forstykket har en øvre rand, der er krummet udad ved forstykkets midterlinie, så at hver af de øvre rande er i hovedsagen vandret og lige, når benklæderne bæres.

r 3

DK 159187 B

Når derfor et på denne måde fremstillet stykke undertøj bæres, vil den øvre rand på undertøjet være anbragt netop vandret. Idet undertøjet er forsynet med krumninger, der svarer til krumningerne af sædedelene og det menneskelige 5 legemes sideområder, samt tillige med en indtrykning, der kan placeres langs kløften mellem sædedelene, vil et sådant stykke undertøj passe meget tæt sammen med det menneskelige legemes krumninger, fremtræde smukt og føles glat og komfortabelt. Hertil kan undertøjet fremstilles meget 10 enkelt og uden behov for særlige fremgangsmåder eller materialer til udskæring af stoffet eller til syningen heraf.

Opfindelsen er ikke blot anvendelig til fremstilling af undertøj såsom trusser og lignende, men tillige til korsetter, osv. til afdækning af den nedre del af det menne-15 skelige legeme.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 til 3 indeholder diagrammer, der viser krumningerne af den nedre del af maven og sædedelen ved det menneskeli-20 ge legeme og tillige viser tre slags undertøj, der dækker disse kropsdele, idet fig. 1 viser kroppen set bagfra, fig. 2 samme, set fra siden, og fig. 3 et tværsnit gennem kroppen, fig. 4 i skrå afbildning et keglestubsegment, der tjener 25 som model, fig. 5 keglestubsegmentet i fladt udlagt stilling, fig. 6 et forstykke set fra oven, et bagstykke og et forbindelsesstykke, der er udskåret for fremstilling af et stykke undertøj af den korte type, 30 fig. 7 set fra oven en del af forstykket og bagstykket, som er hæftet sammen, fig. 8 set fra oven forstykker, bagstykker og mellemstykker, der er udskåret for fremstilling af undertøj ifølge opfindelsen.

4

DK 159187 B

fig. 9 en del af en anden udførelsesform, der viser et bagstykke og et forbindelsesstykke, der er udskåret, fig. 10 til 12 afbildninger, der viser et stykke undertøj båret på kroppen, idet fig. 10 viser kroppen set 5 bagfra, fig. 11 samme, set fra siden, og fig. 12 et tværsnit efter linien XII-XII i fig. 10, og fig. 13 diagrammer, der samlet viser de stykker, der anvendes til fremstilling af undertøj ifølge opfindelsen.

10 Fig. 1 til 3 viser krumninger, som danner den nedre del af maven, taljen og sædedelene på et menneskes krop, og der er tillige vist tre slags undertøj. Som det er velkendt, er det menneskelige legeme snøret ind ved taljen Δ. På den bageste del af kroppen under taljen A findes der sæde-15 dele B, der krummer bagud fra taljen A nedad og adskilt fra hinanden ved kløften i sædet. På begge sider af det menneskelige legeme er den sidedel C, der svarer til sidedelen af hoften, krummet udad. På kroppens forside er den nedre del af maven D krummet en smule fremad.

20 X fig. 2 er der ved stiplede linier vist følgende: En midterlinie N, der deler taljen- A i en forreste og en bageste lige stor del, '.en lodret linie M, der deler taljen A i en forreste og en bageste del i forholdet omkring 1 til 2, en vandret linie LI, der forløber gennem taljen 25 A, en vandret linie L2, der forløber gennem den mest fremspringende del af den nedre del af maven D, en vandret linie L3 ved et niveau en smule under den vandrette linie L2, en vandret linie L4 i et niveau en smule over den mest fremspringende del på sædedelen B, og en vandret linie 30 L5, der i det væsentlige forløber i niveau med skridtet.

Fig. 3 viser tværsnit SI til S5 gennem kroppen efter vandrette linier henholdsvis LI til L5. 1 * fig. 2 er skæringspunkterne mellem miterlinien N og de vandrette linier LI og L4 betegnet ved O og P, og snitte-35 ne mellen den kurve, der danner ryggen i det menneskelige 5

DK 159187 B

legeme, med de vandrette linier LI og L4 er betegnet ved Q og R. Linien gennem punkterne 0, P, linien gennem punkterne Q, R og de vandrette linier LI, L4 danner et trapez med ben af ulige længder, idet benet OP er lodret. Når 5 trapezet drejes omkring midterlinien N, fremkommer en keglestub. Når keglestubben deles ved det plan, der indeholder den lodrette linie M og er vinkelret på tegningen, opnås to segmenter. I fig. 4 er der vist segmentet T med det største volumen.

10 Keglestubsegmentet T vil kunne betragtes som en model for den del af det menneskelige legeme, der forløber fra taljen til sædedelene, nemlig mellem de vandrette linier LI og L4, bagud fra den lodrette linie M. Det understreges, at keglestubsegmentet T, der tjener som en model, 15 afviger en smule fra den tilsvarende del på det menneskelige legeme, idet tværsnittene af kroppen langs de vandrette linier LI til L3 svarer til en elipse, hvorimod segmentet T er cirkulært i vandrette tværsnit, og yderligere fordi den del af legemet, der forløber fra taljen 20 til sædedelene, har en på kompliceret måde krum flade, hvorimod segmentet T har en enkelt krummet overflade. Segmentet T er imidlertid en meget anvendelig model til illustration af forhøjningerne på sædedelene B og sideområderne C på kroppen.

25 Fig. 5 er en afvikling, der viser keglestubsegmentet Τ's overflade uden defcs afskårne flade S. Af denne afvikling fremgår det, at segmentet har en øvre kant E og en nedre kant F, der begge er i form af cirkelbuer og er krummet udad frem mod deres modsatte ender. Siderne G ved de mod-30 satte ender er skråtstillet opad frem mod afviklingens midterlinie. Et stykke stof, som er udskåret svarende til afviklingen, vil dække segmentet Τ's overflade på tilstrækkelig og fuldstændig måde bortset fra dens afskårne flade S. Det antages, at segmentet T har en skyggelinie K på 35 sin overflade, således som det er vist i fig. 4. Linien K forløber på overfladen i det væsentlige parallelt med linien QR fra et hjørne af den afskårne flade S ved den 6

DK 159187 B

øvre rand af segmentet T. Når delene J, der dannes ved linien K og den lodrette kant på den afskårne flade S, fjernes fra det udskårne stykke, der dækker overfladen på segmentet T, vil det resulterende stykke have en form, der 5 er dannet ved de cirkulære buer E, F og linierne H. Siderne H ved de modsatte ender af det udskårne stykke er også skråt fremad hældende mod det udskårnes stykkes midterlinie.

Opfindelsen tilvejebringer tre slags underbenklæder, hvor-10 af den første er af den såkaldte lange type. Når underbenklæderne af denne art bæres,har deres øvre rand en i det væsentlige med den vandrette linie LI sammenfaldende udstrækning og dækker fuldstændigt sædedelene B og tillige den krumme nedre del af maven D. Når den anden type 15 underbenklæder, der er af den mellemlange type, bæres, vil den øvre rand være placeret langs den vandrette linie L2. Når den tredie type, der er af den såkaldte korte type, bæres, har dens øvre rand en placering langs den vandrette linie L3. Som det skal beskrives i det følgende, 20 har underbenklæderne af den mellemlange og den korte type også en form, der gør, at de dækker sædedelene fuldstændigt. Hver af disse typer af underbenklæder er designet på en sådan måde, at de har en ret vandret øvre rand, når de bæres.

25 Som det vil fremgå af den følgende beskrivelse, omfatter underbenklædeme ifølge opfindelsen et forstykke, der er indrettet til at dække den nedre del af maven, et bagstykke, der er indrettet til at dække sædedelene, og et forbindelsesstykke, der er indrettet til at forbinde for-30 stykket og bagstykket under afdækning af skridtet. Forstykket og bagstykket hæftes sammen ved deres modsatte øvre sidedele. Henvisningsbetegnelserne Kl, K2 og K3 i fig. 2' refererer til søm ved underbenklæder af henholdsvis den lange, den mellemlange og den korte type, idet 35 sømmene forløber mellem de overfor hinanden liggende øvre sideområder på forstykket og bagstykket. Sømmene Kl, K2 og K3 har deres øvre ender beliggende på den lodrette 7

DK 159187 B

linie M og forløber bagud skråt nedad. Sømmen Kl svarer til linien K, der er indtegnet på modelsegmentet T, Da sømmene Kl, K2 og K3 er placeret i hovedsagen foran mid-terlinien N og forløber i det væsentlige parallelt med 5 linien QR, har sømmene et smukt forløb.

Fig. 6 viser udskårne komponentstykker til fremstilling af et par underbenklæder af den korte type. Fig. 10 til 12 viser underbenklæder af den korte type båret på et menneskes krop. Underbenklæderne L, f.eks. et par trusser eller 10 lignende, består af et forstykke 2, der dækker den nedre del af maven, et bagstykke 3, der i det væsentlige dækker sædedelene, og et forbindelsesstykke 4, der forbinder forstykket 2 og bagstykket 3 under afdækning af skridtet.

Disse stykker 2 til 4 fremstilles fortrinsvis af et stræk-15 bart knyttet stof. Der kan imidlertid også anvendes andre knyttede stoffer, vævede stoffer eller ikke-vævede stoffer til fremstilling af underbenklæderne.

Forstykket 2 har fremspring 21 ved sine øvre modsatte sideområder. Fremspringene 21 forløber en smule skråt opad 20 og er afsluttet ved ender 24, der forløber skråt opad mod forstykket 2's midterlinie. Forstykket 2 har en svagt krummet øvre kant 25, der er trukket mest tilbage ved midterområdet. Forstykket 2 har en bredde, der vokser progressivt i udadrettet retning. Sidekanterne 22 på forstykket 25 2 er krummet indad i overensstemmelse med skridtet mellem låret og maven eller med en del en smule over skridtet.

Den nedre ende 23 på forstykket 2 og en ende 41 på forbindelsesstykket 4 er krummet i overensstemmelse med hinanden og hæftet sammen.

30 Bagstykket 3 har også fremspring 31, der forløber udad fra dets øvre modsatte sideområder og skråt opad. Fremspringene 31 har ender 34, der hælder opad mod midterlinien på bagstykket 3. Bagstykket 3 har en øvre rand 35, der er således krummet, at den er trukket længst tilbage 35 ved sit midterområde, når stykket ses samlet. Set i detaljer er den øvre rand 35 dannet ved en meget ringe og svagt 8

DK 159187 B

fremspringende kurve ved hver side af dets midterområde og forløber skråt opad, hvor den svarer til den øvre rand på fremspringet 31. Bagstykket 3 har rande eller kanter 32, der forløber fra dens nedre del til sidedelene og er 5 krummet i overensstemmelse med sædedelenes kurver. Arealet og formen af delen på bagstykket 3, som er omgivet af randene 32, er fastlagt i overensstemmelse med udbulingsgraden og konturen for sædedelene.

Enderne 24 på fremspringene 21 på forstykket 2 er hæf-10 tet til enderne 34 på fremspringene 31 på bagstykket 3, således som det er vist i fig. 7, hvorved delene til afdækning af sideområderne C dannes. Som allerede nævnt i det foregående, kan krumningerne af sædedelene B og sideområderne C på det menneskelige legeme beskri-15 ves med henvisning til keglestubsegmentet T, der tjener som en model. Den øvre rand E på det udskårne stykke dækker fuldstændigt segmentet Τ's overflade og er defineret ved en cirkelbue, der er trukket længst tilbage ved sin midterdel. På lignende måde er den øvre rand 35 på 20 bagstykket 3 også en cirkulær bue, når et ses samlet. Som følge heraf vil det nemt kunne indses, at et stykke undertøj, der indeholder bagstykket 3, vil have en sådan form, at bagstykket 3 fuldstændigt dækker sædedelene B og sideområderne C, og at den øvre rand på undertøjet, dvs. den 25 øvre rand 35 på bagstykket 3, er anbragt langs en ret horisontal linie. Selv om det keglestubformede segment T, der er vist i fig. 4, svarer til et stykke undertøj af den såkaldte lange type, vil det, der er nævnt i det foregående, også være gældende ved undertøj af en vil-30 kårlig længde, så at modelsegmentet T, når det har en reduceret højde, ligeledes kan anvendes til undertøj af den korte type. Som det er vist i fig. 7, er midterlinien Ul på forstykket 2 lodret, medens midterlinien U2 på bagstykket 3 er skråtstillet. Når undertøjet bæres, er 35 midterlinien U2 ligeledes placeret i en lodret stilling.

Det vil nemt kunne indses af fig. 7, at når midterlinien U2 er lodret, er bagstykket 3 krummet udad. De små og svagt krummede dele på den øvre rand 35 på bagstykket 3, 9

DK 159187 B

der er i overensstemmelse med det menneskelige legemes små og ubetydelige ujævnheder, kan være udformet i overensstemmelse med det menneskelige legemes form. ud fra samme kriterium kan den øvre rand 25 på forstykket 2 lige-5 ledes være svagt krummet med fremspringene 21 forløbende skråt opad, idet fremspringene 21 ligeledes er indrettet til at dække de udad bulende sidedele C.

Som det fremgår af fig. 4 og 5 er det udskårne stykke til afdækning af overfladen af segmentet T foruden delene J 10 forsynet med ender H, der forløber skråt opad mod midterlinien. Enden H fremtræder som sømmen Kl i fig. 2 (det samme er tilfældet ved sømmene K2 og K3). Ved en passende fastlæggelse af hældningsvinklen for enderne 24, 34 på fremspringene 21, 31 på forstykket og bagstykket henholds-15 vis 2 og 3, vil sådanne søm kunne forløbe skråt fremad i det væsentlige parallelt med linien QR, således som det er vist ved K3. I det længden af bagstykket 3 mellem enderne 34 er langt større end længden af forstykket 2 mellem enderne 24, vil sømmen K3 være placeret et sted på siden 20 nærmere den nedre del af maven som vist i fig. 2.

Den anden ende 42 af forbindelsesstykket 4 er dannet ved to rande, der forløber udad frem mod midterlinien heraf. Den centrale nedre ende 33 på bagstykket 3, der skal hæftes til enden 42 er dannet ved to rande, der forløber opad frem 25 mod dens midterlinie. Disse ender 33 og 42 har forskellig hældningsvinkel, så at enderne 33 og 42 danner et rum 5 derimellem, når de placeres mod hinanden, før bagstykket 3 og forbindelsesstykket 4 hæftes sammen, således som det er vist i fig. 6. Rummet 5 har en progressivt voksende 30 bredde frem mod midterlinien deraf.

Bagstykket 3 og forbindelsesstykket 4 er hæftet sammen ved modsatte ender 33 og 42, medens den nedre endedel 33 strækkes frem mod forbindelsesstykket 4 i størst udstrækning langs midterlinien i bagstykket 3 og i stadig mindre grad 35 fra midterlinien frem mod de modsatte sider heraf. Da bagstykket 3 således strækkes mest ved dets midterlinie, kan 10

DK 159187 B

det dannede stykke undertøj 1 have en langagtig indtryk-ning 6, der forløber lodret på midterlinien i bagstykket 3 og svarende til kløften mellem sædedelene. På modsatte sider af indtrykningen 6 har bagstykket 3 rundede dele 5 i overensstemmelse med bulerne i sædedelene, da bagstykket 3 har den førnævnte form og indtrykningen 6. Som følge heraf dækker bagatykket 3 i underbenklæderne 1 sædedelene og understøtter disse i intim kontakt, hvorved underbenklæderne føles glatte og komfortable og passer stramt 10 til kurverne på sædedelene og kløften heri, hvorved der opnås en smuk fremtoning.

Den nedre ende 33 på bagstykket 3 og enden 42 på forbindelsesstykket 4, der skal hæftes sammen, kan være krumme som vist i fig. 9. I dette tilfælde har rummet 5, 15 der dannes mellem enderne 33 og 42, også en voksende bredde frem mod dets midte og har form som en halvmåne. Alternativt kan indtrykningen 6 være udformet i et samlet sømløst stykke stof,der indeholder bagstykket 3 og forbindelsesstykket 4, ved at trække det samlede stykke 20 ' til en fold ved midten heraf svarende til samlingen mellem de førnævnte ender 33 og 42, så at bagstykkedelen i det samlede stykke kan strækkes i større udstrækning på dens midterlinie, og fastgøre den foldede del passende ved hæftning. I dette tilfælde kan forstykket 2 være for-25 met ud i ét med eller adskilt fra forbindelsesstykket 4.

Hvis det ønskes, kan der anbringes et strækbart og dekorativt bånd 7 ved de øvre rande 25 og 35 på forstykket og bagstykket 2 og 3, hvorved båndet er indrettet til at passe omkring taljen og tillige til siderandene 22, 32, 30 43, på forstykket og bagstykket 2 og 3 samt forbindel sesstykket 4, der skal passe omkring benene. Båndet 7 er fremstillet helt eller delvis af strækbare garner, f.eks. gummigarner eller spandexgarner, ved knytning eller vævning. Når båndet 7 er fastgjort til de førnævnte rande, 35 har det et passende elasticitet, hvorved den øvre rand på underbenklæderne, der er tilvejebragt ved de øvre 11

DK 159187 B

rande 25, 35, bliver lige, medens underbenklæderne har udbulende dele, der er indrettet til at dække sædedelene og sideområderne.

Fig. 8 viser bestanddelene af underbenklæder af den lange 5 type samt af den mellemlange type. Forstykket, bagstykket og forbindelsesstykket, der danner underbenklæderne af den lange type, er vist ved fuldt optrukne linier og betegnet ved 28, 38 og 48. Ved brudte linier er der vist bestanddele af underbenklæder af den mellemlange type, 10 nemlig forstykket 29, bagstykket 39 og forbindelsesstykket 49. Fremspringene, enderne og randene på disse bestanddele samt rummet herimellem er betegnet ved samme henvisningstal som de tilsvarende dele på underbenklæderne af den korte type og vist i fig. 6.

15 Bagstykkerne 38, 39 på underbenklæderne af den lange type og den mellemlange type har også fremspring 31, der forløber udad fra deres øvre modsatte sideområder og skråt opad og er afsluttet ved ender 34, der er skråt opadhæl-dende fra midterlinien på bagstykket. Hvert af bagstyk-20 kerne 38, 39 har en øvre rand 35, der er krummet indad i størst udstrækning ved sit midterområde, når benklæderne ses samlet. Fremspringene 31 på den mellemlange type er bredere end den på den smalle type. Fremspringene 31 på den lange type er størst, hvorved den øvre rand 35 vil 25 nå frem til taljen. Den lange type, den mellemlange type og den korte type er større i forhold til hinanden i den nævnte rækkefølge med hensyn til længden af bagstykket mellem enderne 34.

Forstykkerne 28, 29 har også fremspring 21, der forløber udad fra deres øvre modsatte sidedele, men er ikke skråt 30 opadhældende. Fremspringene 21 har ender 24, der er skråt-stillet opad frem mod midterlinien på bagstykket. Forstyk-ket 29 på den mellemlange type er længere end det på den korte type med hensyn til bredden af fremspringene 21 og har en vandret lige øvre rand 25. Delen af forstykket på 35 den lange type, der indeholder fremspring 21, har; en meget 12

DK 159187 B

stor bredde. I modsætning til den korte type har forstykket 28 på den lange type en øvre rand 25, der er krummet til at rage mest opad ved sit midterområde. Den korte type, den mellemlange type og den lange type er større i forhold til 5 hinanden i den nævnte rækkefølge med hensyn til længden af forstykket mellem enderne 24 på fremspringene 21.

De øvrige dele af forstykkerne 28, 29, bagstykkerne 38, 39 og forbindelsesstykkerne 48, 49 er i det væsentlige ens i form svarende til de tilsvarende dele på et par under-10 benklæder af den korte type. Forstykkerne 28, 29 og bagstykkerne 38, 39 er hæftet sammen ved modsatte ender 24 og 34. De nedre ender 23 på forstykkerne 28, 29 er hæftet til enderne 33 på forbindelsesstykkerne 48, 49. De nedre ender 33 på bagstykkerne 38, 39 er hæftet til enderne 42 15 på forbindelsesstykkerne 48, 49. Et par underbenklæder af den korte type fremstilles således på samme måde som et par underbenklæder af den lange type og den mellemlange type.

Når underbenklæderne af den lange og den mellemlange type 20 bæres, vil den øvre rand 35 være anbragt vandret og lige, idet randene 35 på bagstykkerne 38, 39 er krummet indad i størst udstrækning ved deres midterområder. Forstykket 28 på underbenklæderne af den lange type er tilstrækkeligt stort til fuldstændigt at dække den samlede nedre del af 25 maven D, der buler fremad. Når forstykket 28 er bulet fremad langs den nedre del af maven D vil den øvre rand 25 forløbe i det væsentlige vandret og lige med randen krummet udad i størst udstrækning ved dens midterdel. Den øvre rand 25 er således placeret i samme niveau som den øvre rand 30 35 på bagstykket 38. Forstykket 29 på underbenklæderne af den mellemlange type dækker den nedre halvdel af den nedre del af maven D, der ved sin øvre rand er anbragt mellem stillingen af den øvre rand på underbenklæderne af den lange type og den øvre rand på underbenklæderne 35 af den korte type. Da forstykket 29 krummer i overensstemmelse med buerne på sideområderne C og buen på den nedre del af maven D, vil den lige øvre rand 25 falde en smule i hele sin udstrækning og indtager derved en lige stilling.

13

DK 159187 B

Den øvre rand 25 er placeret i det samme niveau som den øvre rand 35 på bagstykket 39.

Med underbenklæderne af den lange og den mellemlange type er sømmene Kl og K2 mellem de modsatte ender 24 og 34 på 5 forstykkerne 28 og 29 samt bagstykkerne 38 og 39 anbragt langs linier, der forløber fremad og opad, når de ses fra siden, således som det er tilfældet ved underbenklæder af den korte type. Disse søm Kl og K2 er placeret i en vis afstand bagud fra sømmen K3 i tilsvarende forhold 10 med de afkortede længder på bagstykkerne 38, 39 mellem enderne 34.

Fig. 13 viser samlet de forskellige bestanddele af underbenklæderne af den korte type, den mellemlange type og den lange type. Når underbenklæderne bestående af disse kom-15 ponenter i sammenhæftet tilstand bæres, vil de øvre rande 25 på forstykker 20, 29, 28 og de øvre rande 35 på bagstykkerne 30, 39, 38 være sænket ned til stillinger svarende til de vandrette linier L3, L2, LI, således som det er vist ved pile, som følge af bulerne i sædedelene, side-20 områderne og den nedre del af maven. Siderandene 22 på forstykkerne 20, 29 og 28 samt siderandene 32 på bagstykkerne 30, 39 og 38 er ligeledes trukket ned som vist ved pilene. De små ujævnheder ved de øvre rande 35 på bagstykkerne 30, 39 og 38 er ikke vist i fig. 13.

Claims (8)

1. Underbenklæder omfattende et forstykke (28), der er indrettet til at dække den nedre del af maven, et 5 bagstykke (38), der er indrettet til i det væsentlige at dække sædedelen, samt et forbindelsesstykke (48), der er indrettet til at afdække skridtet, hvorhos forstykket (28) har et fremspring (21), der forløber udad ved hver af dets øvre modsatte sidedele, medens bagstykket (38) har et 10 fremspring (31), der forløber udad fra hvert af dets øvre modsatte sideområder og skråt opad, hvorved fremspringene (21) på forstykket (28) er hæftet til fremspringene (31) på bagstykket (38) ved deres modstående ender, kendetegnet ved, at bagstykket (38) har en øvre rand (35), der er 15 krummet indad i størst udstrækning langs bagstykkets (38) midterlinie, og at forstykket (28) har en øvre rand (25), der er krummet udad ved forstykkets (28) midterlinie, så at hver af de øvre rande (25, 35) er i hovedsagen vandrette og lige, når benklæderne bæres.

2. Underbenklæder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fremspringenes (21, 31) ender (24, 34) på forstykket og bagstykket forløber skråt opad frem mod stykkets midterlinie, og at forstykkets (28) og bagstykkets (38) længde mellem enderne (24, 34) af fremspringene (21, 31) heraf og 25 hældningsvinklen for enderne (24, 34) er fastlagt på en sådan måde, at sømmene på de modsatte ender (24, 34), forløber skråt opad og fremad, når underbenklæderne bæres. 1 Underbenklæder ifølge krav 1 eller 2, i hvilke forbindelsesstykket er hæftet ved sin ene ende til den 30 nedre ende af forstykket, kendetegnet ved, at den anden ende (42) af forbindelsesstykket (48) og den nedre ende (33) af bagstykket (38), når disse er placeret mod hinanden, mellem sig danner et rum (5), der er formet symmetrisk med hensyn til midterlinien gennem rummet og har en 35 stadig voksende bredde frem mod midterlinien, hvorhos bag- DK 159187 B stykket (38) ved sin nedre ende (33) strækkes frem mod den anden ende (42) af forbindelsesstykket (48), samtidig med at det strækkes i størst udstrækning på midteriinien af 5 bagstykket (38).

4. Underbenklæder ifølge krav 3, kendetegnet ved, at underbenklæderne har en langagtig indtrykning (6), der strækker sig på bagstykkets (38) midterlinie og svarer til kløften mellem sædedelene, og at bagstykket (38) har krum- 10 mede dele i overensstemmelse med krumningerne på de modsatte sider af indtrykningen (6), når underbenklæderne bæres.

5. Underbenklæder ifølge krav 3 eller 4, kendetegnet ved, at den anden ende (42) af forbindelsesstykket (48) 15 dannes af to rande, der forløber skråt udad frem mod dets langsgående midterlinie, og at den nedre ende (33) af bagstykket (38) er dannet ved to rande, der forløber opad frem mod dets midterlinie.

6. Underbenklæder ifølge krav 3 eller 4, kendetegnet 20 ved, at den anden ende (42) af forbindelsesstykket (48) og den nedre ende (33) af bagstykket (38) er krumme.

7. Underbenklæder ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at forstykket (26) har indadkrum-mede siderande (22).

8. Underbenklæder ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at bagstykkets (38) øvre rand (35) dannes af en meget lille og let fremspringende krumning på hver side af dets midterdel. DK 159187 B

9. Underbenklæder ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at hver åbning (52), der skal tilpasses rundt om et ben, dannes af siderandene (22, 32, 5 43) af forstykket (28), bagstykket (38) og forbindelses stykket (48), idet sømmene mellem enderne (24, 34) er placeret ved den øverste del af åbningen (52).