DK159007B - Elektroakustisk maaleapparat - Google Patents

Description

- 1 -

DK 159007 B

Opfindelsen angår et elektroakustisk måleapparat til undersøgelse af hørelsens tidsmasssige opløsningsevne ved hjælp af lydsignaler, som via en hovedtelefon tilføres det øre, som skal undersøges, og som består af en vedvarende testtone, som kan afbrydes, og maskerende lyd, 5 som kan være impulsmoduleret, og hvis tonehøjde og styrke kan indstilles hver for sig. Et apparat af denne art kendes fx. fra "ACUSTICA"

Vol. 36, (1976/77), siderne 113 - 120, især fig. 1.

Foruden hørelsens frekvensopløsningsevne, som på enkel måde bestemmes med audiometre, spiller også dens tidsopløsningsevne en meget 10 vigtig rolle ved modtagelsen af information, især fra tale. Hvis hørelsen efter kraftigt lydende vokaler ikke hurtigt nok bliver så følsom, at den også kan opfatte efterfølgende svage konsonanter, kan talen ikke forstås. Denne effekt kan også bemærkes af normalthørende, når en taler taler hurtigt i et stærkt ekkofyldt rum (fx. de lejlighedsvis ganske 15 uforståelige annonceringer på banegårde). De for den i talen indeholdte information meget vigtige, men svage konsonanter maskeres da af de endnu kraftigt lydende vokaler.

Hørelsens tidsopløsningsevne kan beskrives ved hjælp af for-, simultan- og eftermaskering. Kombinationen af disse maskeringers virknin-20 ger udmøntes i den såkaldte maskeringstærskels tidsstruktur (Mithor-schwellen-Periodemuster) af periodisk amplitudemodulerede maskeringslyde, således som det er behandlet i den i ovenstående indledningsafsnit angivne litteratursted. Der moduleres der periodisk rektangulært med en modulationsfrekvens på fx. 15,6 Hz. Perioden af denne maskerende 25 lyd andrager så 64 ms (32 ms ind- og 32 ms udkoblet). I løbet af denne periode præsenteres til et bestemt tidspunkt (variabelt fra målepunkt til målepunkt) en kortere, fx. 4 ms lang, testtoneimpuls. Eftersom perioderne gentages med 15,6 Hz, er testlyden et pulstog af toneimpulser med pulsfrekvens på 15,6 Hz. Maskerende lyd og testlyd er tidsmæssigt 30 synkroniseret: Til bestemmelse af maskeringstærsklens tidsstruktur måles testlydens maskeringstærskel som funktion af den tidsmæssige forskydning af testlyden inden for en periode af den maskerende lyd.

På fig. 1 vises resultatet af en sådan måling under anvendelse af et apparat ifølge den foreliggende opfindelse for en maskerende oktav-35 båndstøj med centerfrekvens på 1,5 kHz (rektangulært amplitudemoduleret - 2 -

DK 159007 B

med 15,6 Hz).

Testonefrekvensen andrager 1,5 kHz, varigheden 4 ms med 2 ms opvækst- og 2 as henfaldstid. Niveauet 1^, hvorfra den netop hørbare testtoneimpuls stammer, vises i afhængighed af forsinkelsestiden ty 5 inden for en periode af den maskerende lyd. For at kunne konstatere den undersøgte sammenhæng med tilstrækkelig nøjagtighed valgtes der 16 målepunkter inden for perioden på 32 ms. På fig. 1 vises under abscissen en periode af den maskerende lyd 1, 1a (skråt skraveret) samt en testtoneimpuls 2 (lodret skraveret). Niveauet LM for oktavbåndstøjen, hvor-10 fra den maskerende lyd stammer, andrager 50 dB. Maskeringstærsklens tidsstruktur udviser høje tærskelværdier i de dele af perioden, i hvilke den maskerende lyd er indkoblet. Tærskelværdien synker efter frakoblingen af den maskerende lyd 1 langsommere ned (eftermaskering) end den før indkoblingen af den maskerende lyd 1a vokser op igen (formaske-15 ring). Den umaskerede tærskelværdi (RHS), som er angivet med en pil 3 ved ordinaten, nås ikke i den mellem 1 og 1a liggende pause. Tværtimod ligger maskeringstærsklens tidsstrukturs minimum med de valgte parametre lidt under midten mellem maximum og høretærsklen (RHS).

Opfindelsen går ud fra den erkendelse, at detailforløbet af maske-20 ringstærsklens tidsstruktur er mindre afgørende til karakterisering af tidsopløsningsevnen, end det snarere er differensen mellem maximum og minimum sammenholdt med værdien af høretærsklen (RHS). Opfindelsen har derfor til opgave at undgå det i den psykoakustiske måleteknik kendte kostbare apparatur til optagelse af et fuldstændigt mønster og at angi-25 ve et ukompliceret samt letbetjeneligt måleapparat, hvormed maximum og minimum eller deres differens kan bestemmes. Denne opgave løses ved hjælp et elektroakustisk måleapparat af den i krav 1' s indledning angivne art med de i dette kravs kendetegnende del angivne ejendommeligheder. Hensigtsmæssige udformninger af opfindelsen er genstand for de 30 afhængige krav.

En mulighed for løsningen er i stedet for de 16 punkter i hele maskeringstærsklens tidsstruktur udelukkende at bestemme de to for ekstremværdierne afgørende værdier ved tv = 0 og ved tv = 32 ms. Det må dog ikke antages, at minimum altid ligger nøjagtigt midt i pausen, som 35 det fremgår af den ovennævnte litteraturhenvisning (sidste linie, af- - 3 -

DK 159007 B

snit 1 i beskrivelsesindledningen). Minimum forskyder sig hyppigt hen i retning af større forsinkelsestider.

Det ville derfor være endnu gunstigere/ om minimum kunne måles med en vedvarende testtone. Dette ville være tilladt, såfremt der kunne ta-5 ges hensyn til en forskydning af maskeringstærsklen i retning mod lavere niveauer som følge af hørelsens integrationsegenskaber. Hvis maximum ligeledes bestemmes med en vedvarende testtone, da er dette let muligt, fordi det da kun er differensen mellem maximum og minimum, der er vigtig. Maximum kan bestemmes med en vedvarende testtone, hvilket fremgik 10 af forsøg, som ledte til opfindelsen, hvis pauserne i den amplitudemodulerede maskerende oktavbånd-støj fjernes og den maskerende lyd ligesom testlyden præsenteres som vedvarende lyd.

En sådan metode ville desuden have den store fordel, at patienten altid kun skulle være opmærksom på den samme testtone. Denne præsente-15 res hensigtsmæssigt periodisk (fx. 500 ms på og 500 ms ude), uden at den for målingen mister sin virkning som vedvarende tone, på grund af den derved opnåede lettere identifikation med hensyn til frekvens og niveau. Af denne i forhold til den impulsmodulerede maskeringstone meget langsomt modulerede, dvs. afbrudte, testtone måles (a) høretærsklen 20 (RHS), (b) maskeringstærsklen (D) ved vedvarende maskerende oktavbåndstøj, hvis niveau vælges således, at maskerings tærsklen ligger ca.

30 dB over RHS, og (c) maskerings-tærsklen (MOD) ved maskerende amplitudemoduleret oktavbånd-støj. Dermed fremkommer der af tre vedvarende testtone-lydmålinger, som også let kan udføres af uøvede personer, for-25 uden høretærsklen (RHS) også to ekstra måleværdier (D og MOD), som har en snæver relation til maximum og minimum for maskeringstærsklens tidsstruktur og derfor er karakteristiske for hørelsens tidsopløsningsevne.

Yderligere enkeltheder og fordele ved opfindelsen forklares i det følgende nærmere ved hjælp af de på figurerne viste udførelseseksem-30 pier.

Fig. 1 viser maskeringstærsklens tidsstruktur for 4 ms lange 1.5 kHz toneimpulser maskeret med oktavbånd-støj med 1.5 kHz centerfrekvens og et niveau på 50 dB, der er 35 rektangulært moduleret med 15,6 Hz, - 4 -

DK 159007 B

fig. 2 et diagram af de vinder betingelserne fra fig. 1 bestemte maskerings tærskler for varende toner, maskeret med vedvarende støj (D) og med moduleret støj (MOD) samt høretaer sklen (RHS), 5 fig. 3 et blokdiagram af et apparat og de dermed opnåelige tidsfunktioner for lydniveauerne, fig. 4 et diagram af frekvensafhængigheden af forstærkningen g i det til fremstilling af den båndbegrænsede støj benyttede filter, 10 fig. 5 diagrammer af til "tidsopløsningsretlinier" forbundne maskeringstærskler (D, MOD, RHS) ved frekvenser på 500 Hz, 1500 Hz og 4000 Hz og forskellige niveauer af den maskerende støj, fig. 6 en med fig. 5 overensstemmende optegning af middelværdi-15 erne af målinger på 16 forsøgspersoner ved 500 Hz, . 1500 Hz og 4000 Hz og en maskerende støj (LM) på 40 dB' over RHS og fig. 7 optegning af målinger for en forsøgsperson med et høre-tab på ca. 50 dB ved frekvenser omkring 4000 Hz under 20 betingelser, som iøvrigt stemmer overens med fig. 6.

Hvis de tre måleværdier RHS, D, MOD for normalthørende, som antydet på fig. 2, skulle ligge på en ret linie, når de er optegnet med indbyrdes ens horisontale afstande, og skal målingen desuden gennemfø-25 res ved tre frekvensværdier, er det af hensyn til en så vidt mulig total af dækning af alle mulige høreforstyrrelser og en enkel grafisk fremstilling hensigtsmasssigt med følgende fastlæggelse af de variable:

Testlyd 30 Afbrudte vedvarende testtoner, (500 ms på og 500 ms ude = 1 Hz) ved frekvenser på 500 Hz, 1500 Hz og 4000 Hz, indstillelige med 5 dB skridt for lydtrykniveauer mellem -5 dB og +115 dB. Desuden kan der også med henblik på en mere nøjagtig bestemmelse af tærsklen anvendes en formindskelse eller forøgelse af de med 5 dB skridt opnåelige værdier 35 med 2,5 dB.

- 5 -

DK 159007 B

Maskerende lyd

Til den maskerende lyd skal der først og fremmest til den vedvarende oktavbåndsstøj til bestemmelse af maskeringstærsklen (D) ved maskerende vedvarende støj findes en generator til frembringelse af støj-5 bånd med centerfrekvenser på 500 Hz, 1500 Hz og 4000 Hz, hvis niveau kan indstilles i 10 dB skridt til et lydtrykniveau mellem 0 dB og 110 dB som vedvarende støj. Til bestemmelse af MOD anvendes den samme støj, dog yderligere med en modulator til rektangulær amplitudemodulering med 14 Hz, således at der opstår perioder på 72 ms og pauser på 10 36 ms.

På fig. 3 vises ved apparatet 4's blokdiagram de til de tre kanaler, dvs. testtonekanalen 5, maskerings-lydkanalen 6 og overdøvelses-lydkanalen 7, hørende tidsfunktioner 2b, 2c, 8, 1b og 9. Apparatet indeholder et betjeningspanel 10 med trykknapper 11 - 16 og dertil høren-15 de, i audiometrien i og for sig kendte og af hensyn til overskueligheden ikke særligt viste indikatorer for de indstillede værdier. For så vidt det til forståelsen er nødvendigt, er betjeningerne mellem elementerne på betjeningepanelet 10 og kanalerne 5-7 indtegnet med punkterede linier 17-21 i fig. 3.

20 Testlyden frembringes i kanal 5 af en tonegenerator 22. Tre fre kvenser (500 Hz, 1500 Hz og 4000 Hz) kan indstilles. Klirfaktorerne er til undgåelse af risikoen for en forvanskning af målingen ved aflytning af forvrængningsprodukter mindre end 1 °/oo. Den efterfølgende modulator 23, som styres af en generator 24, sørger for, at testtonen afbry-25 des "blødt" (ca. 20 ms transitionstid) med en frekvens på ca. 1 Hz. Den afbrudte tone forstærkes i en forstærker 25 og tilføres den ene af de to hovedtelefoner 29 via et dæmpningsled 26, en audiometer-modforvræn-ger 27 (jvf. DE-patentskrift 2.855.794) og et summationspunkt 28. Daleren 26 styres fra trykknappanelet 10 således, at niveauet stiger eller 30 daler med 5 dB afhængigt af trykket på trykknappen 14. Lydtrykniveauet Lrp vises på fra audiometre i og for sig kendt måde ved hjælp af lysdioder og kan indstilles mellem -5 dB og 115 dB. Testtoneniveauet LT kan sænkes 2,5 dB ved et tryk på en ekstra trykknap 30, hvorhos en indikatorlampe 31 blinker. Tidsfunktionen for den for alle tre målinger 35 ensartede testlyd er vist til højre ved siden af kanalen 5 og er beteg- - 6 -

DK 159007 B

net med 32. Den har på det viste stykke af 1 sekunds længde en udklingende del 2b, en pause 2c og en begyndende del 2d.

Den maskerende lyd i kanalen 6 frembringes i en hvidstøjgenerator 33. Hvidstøjgeneratoren 33 efterfølges af et lavpasfilter 34 eller et 5 på samme sted anbragt oktavbåndpasfilter, som ikke er særligt vist. Omkoblingen af filtrene, hvis forstærkning g på fig. 4 vises i afhængighed af frekvensen F, er koblet til omkoblingen af testtonefrekvensen i 11 via 17'.

Båndbredder og flankestejlheder i filteret vælges således, at man 10 dels undgår fra filterets fasekarakteristik hidrørende forstyrrende gennemløbstider under MOD-driften, dels sænker lydstyrkeniveauet LM 1 den maskerende støj kraftigt i forhold til den, som kommer fra hvidstøjsgeneratoren 33, for at hørelsen ikke skal belastes mere end det for målingen ubetinget nødvendige. Dette er navnlig meget behageligt 15 for patienter med stærkt frekvensafhængigt høretab, fordi der ved en bredbåndet maskering frembringes en særlig stor totallydstyrke. Ved det lave frekvensleje (fT = 500 Hz) kan oktavbåndpasfilteret erstattes af et lavpasfilter 34.

Til måling af høretærsklen RHS forbliver støjen i kanalen 6 udkob-20 let ved betjening af trykknappen 12. Kun til måling af maskeringstærsklen D eller MOD videreledes udgangen fra filteret 34 til modulatoren 35. Ved driftstilstanden modulation MOD forbindes modulatoren 35 med en 14 Hz rektangulærspændings generator 36, således at den maskerende støj moduleres fuldstændigt i amplituden. Rektangulæramplitudemodulationen 25 benyttes, fordi resultaterne er lettere at fortolke. Modulationen med 14 Hz har svaret til forventningerne. Så fremkommer der med de valgte parametre for normalthørende værdier for D, MOD, RHS, som ligger på en ret linie (fig. 2). Det ville også være muligt med andre modulations-, frekvenser, når man tager i betragtning, at den effekt, som skal under-30 søges, ikke udelukkende indfinder sig ved 14 Hz, men også ved højere og lavere frekvenser. Deraf fremkommer der som gunstige værdier på grund af formaskeringen og eftermaskeringen i hørelsen sådanne, som ligger mellem 4 Hz og 100 Hz.

Ved driftstilstanden vedvarende støj D frakobles 14 Hz-generatoren 35 36 fra modulatoren 35, således at der opstår en upåvirket vedvarende

DK 159007 B

- 7 _ støj. Den maskerende lyd til D eller MOD fremkommer via en forstærker 37, et dæmpningsled 38, en audiometermodforvrænger 39 og summationspunktet 28 til den samme hovedtelefondel 29 som testlyden fra kanalen 5. Det ved tryk på trykknappen 15 styrede dæmpnings led 38 er ligesom 5 dæmpningsleddet 26 forsynet med en fra audiometrien kendt indikator og tillader indstilling af lydtrykniveauet af den maskerende støj mellem 0dBog110dBi10dB skridt. Tidsfunktionerne af de i kanalen 6 opstående maskerende lydniveauer er vist for den vedvarende støj D og den modulerede støj MOD til højre for kanalen 6 og er betegnet med 8 og 10 1b.

Som overdøvningsstøj kan der i den tredie kanal, som er betegnet med 7, benyttes den til testtonefrekvensen fra generatoren G2 og kanalen 5 hørende vedvarende støj på generatoren 33, der udtages fra udgangen fra filteret 34. Den kommer frem via en forstærker 40, et dæmp-15 ningsled 41 og en modforvrængning 42 til den anden hovedtelefondel 43 i den med en hovedbøjle 44 forsynede hovedtelefon. Ved hjælp af et tryk på trykknappen 16 kan niveauet af overdøvningsstøjen ændres med 10 dB skridt mellem 20 dB og 80 dB. Dette er tilstrækkeligt, fordi den valgte indstilling af parametrene i alle tilfælde kan overdøves til-20 strækkeligt. Det efterhånden opnåede niveau kan ligeledes vises på fra audiometre kendt måde ved hjælp af lysdioder.

I apparatet gennemføres de tre målinger til fremstilling af diagrammer (rette linier) overensstemmende med fig. 2 på grund af den i rækkefølgen EHS, D, MOD stigende sværhedsgrad hensigtsmæssigt i den ne-25 denfor anførte rækkefølge ved hver af de valgte frekvenser. 1 2 RHS Bestemmelse af høretærsklen for den afbrudte vedvarende tone.

2 D Bestemmelse af høretærsklen for den samme tone, maskeret 30 med varende oktavbånds(lavpas)støj med et niveau, som ligger ca. 40 dB over niveauet for BHS. Forøgelsen af niveauet med ca. 40 dB har vist sig gunstig. Hvis høre-tabet er større end fx. 60 dB, kan 30 dB også være tilstrækkeligt.

35 3. MOD Bestemmelse af høretærsklen for den samme tone, maskeret - 8 -

DK 159007 B

med den samme støj, som dog er amplitudemoduleret firkantformet med 14 Hz. Denne værdi, som på grund af hørelsens maskeringsegenskaber har vist sig hensigtsigts-mæssig af hensyn til en enkel fremstilling af måleforlØ-5 bet, ligger for normalthørende temmelig nøjagtigt mellem værdierne for RHS og D.

Ved gennemførelsen af forsøgene vælges først testtonefrekvensen fT for driftsmåden RHS og et niveau L^, for den afbrudte testtone, der er 10 hørbar for forsøgspersonen (VP). VP'en informeres om, at han under alle målingerne kun skal lægge mærke til denne testlyd og med en fra audio-metrien kendt trykknap 45 angive,at han hører den afbrudte testtone.

Dette trykknaptryk udløser et signal i indikatoren hos forsøgslederen, idet fx. en lampe tændes. Med denne indikation, som opnås ved ændring 15 af niveauet L*j, for testtonen i 5 dB- eller 2,5 dB-skridt, bestemmer forsøgslederen høretærsklen RHS og markerer værdien i diagrammet, fx. med en cirkel.

Nu bestemmes maskeringstærsklen ved driftsmåde vedvarende D på den samme måde. Niveauet L·^ af den maskerende støj vælges til dette formål 20 ca. 40 dB over høretærsklen. Til dokumentation markeres denne værdi 1^ ligeledes i diagrammet med et kryds ved det beregnede sted, maskeringstærsklen D måles, som beskrevet ovenfor for RHS, og indføres på det dertil beregnede sted i diagrammet. Sluttelig bestemmes uden ændring af niveauet for den maskerende støj som sidste måling maskeringstærsk-25 len ved driftmådemodulationen MOD. Værdien ligger mellem den for RHS og D, for normalthørende næsten nøjagtigt midt imellem de to. De to sidstnævnte maskeringstærskler D og MOD indføres ligeledes som cirkler i diagrammet (fig. 2) således, at der, som det fremgår af fig. 2, som rapport fremstår en gennem målepunkterne for RHS, MOD og D lagt lige 30 linie.

Som eksempel på måleresultatets afhængighed af niveauet for den maskerende støj vises i fig. 5 resultatet for en normalthørende VP ved de tre nævnte frekvenser 500 Hz, 1500 Hz og 4000 Hz og med benyttelse af niveauer LM mellem 20 dB og 100 dB hver med 10 dB afstand. De viser, 35 at maskeringstærsklerne D vokser på samme måde som niveauet for - 9 -

DK 159007 B

støjen. Der ligger niveauet LM ca. 10 dB over maskeringstærsklen D.

Maskeringstærsklen MOD for den modulerede støj ligger uafhængigt af niveauet ca. midt mellem værdierne for D og RHS således, at forbindelsen mellem alle som cirkler angivne måleværdier resulterer i et 5 vifteformet bundt af rette linier med forskellige stigninger, der udgår fra punktet RHS.

Deraf kan det ses, at ansættelsen af værdien for den maskerende støj 1^ ikke er kritisk. Den kan tværtimod vælges således, at VP selv med beskadiget øre ikke føler den maskerende støj for kraftig, og at 10 der alligevel opnås en forøgelse fra høretærsklen til maskeringstærsklen D for vedvarende støj på ca. 30 dB. Dette fremkommer ved et niveau Itø, som ligger ca. 40 dB over høretærsklen RHS.

Por den normalthørende, dvs. for en VP med normal tidsmæssig opløsningsevne for hørelsen, er de målte værdier i fig. 2 indtegnet i et 15 diagram med i ensartede afstande på abscissen indførte markeringer for RHS, MOD og D og for størrelserne (dB) på ordinaten. De under de nævnte randbetingelser fundne tre, som cirkler indtegnede måleværdier for RHS, MOD og D ligger så med god tilnærmelse på en ret linie, hvorhos der kun forekommer fluktuationer på ±2,5 dB. Denne form af måleværdiernes leje 20 tillader en enkel undersøgelse af hørelsens funktionsegnethed med henblik på tidsopløsningsevnen.

På fig. 6 er der optegnet middelværdier og sandsynlige afvigelser for måleværdierne fra 16 normalthørende forsøgspersoner; de dertil overholdte randbetingelser er 1^ ca. 40 dB ±5 dB over RHS. Disse data 25 viser, hvor ringe afvigelserne er, selv efter middelværdidannelserne, i hvilke indgår at RHS ganske vist kan måles med en nøjagtighed på 2,5dB, medens niveauet kun kan indstilles med en nøjagtighed på 5 dB. Den individuelle afvigelse af værdien MOD fra den eksakte middelværdi (D + RHS)/2 gav i middel 2,5 dB ±2,5 dB ved 500 Hz, 0 dB ±1,25 dB ved 30 1500 Hz og 2,5 dB ±2,5 dB ved 4000 Hz. Deraf fremgår, at beskrivelses formen "når de i undersøgelsen som cirkler indførte data ligger på en ret linie, svarer dette til en normal tidsopløsningsevne for hørelsen" er meget godt opfyldt.

Som et eksempel på en unormal tidsopløsningsevne ved høje frekven-35 ser er i fig. 7 gengivet resultatet for en VP med et høretab på ca.

- 10 -

DK 159007 B

45 dB ved frekvenser over 3 kHz. Der ses normale forhold ved 500 og ved 1500 Hz, hvor der heller ikke foreligger noget høretab. Ved den høje frekvens på 4000 Hz optræder der dog et unormalt forløb i det opnåede diagram. Der er ikke blot høretærsklen RHS forhøjet, men maskerings-5 tærsklen MOD er signifikant hævet over den lige forbindelseslinie mellem RHS og D. Den ligger kun få dB under værdien for D. Dette ville i maskeringstærsklens tidsstruktur af den kendte art (fig. 1) kun svare til en ganske ringe sænkning i løbet af pausen mellem 1 og 1a, i hvilken der ikke præsenteres nogen støj. Metoden til måling af maske-10 ringstærsklen for testtoner, der gennemføres ved hjælp af vedvarende oktavbåndsstøj eller amplitudemoduleret støj ifølge opfindelsen, resulterer i det samme udsagn på en meget enklere måde.

15

Claims (15)

1. Elektroakustisk måleapparat med en testtone- (5) og en maskeringslydkanal (6) til undersøgelse af hørelsens tidsmæssige opløsningsevne ved hjælp af en testtone, som ved hjælp af en modulator (23) kan afbrydes og til hvilken der kan tilføres moduleret maskeringslyd via en af-5 bryder (12), hvorhos frekvenslejet for testtone-kanalen og niveauet for begge kanaler er indstillelige, og maskeringslydkanalen indeholder en impulsmodulator (35), kendetegnet ved, at maskeringslydkanalen (Θ), til hvilken kan tilsluttes den testtonekanal (5), 10 som går ud fra en tonegenerator, hvis frekvens kan vælges med et indstillingsorgan, som generator for maskeringslyden indeholder en støjgenerator (33) med midler (34) til frembringelse af støjbånd, som i deres frekvens kan udlignes med en kobling til indstillings-15 organet (11) i testtonekanlen til centerfrekvensen af den indstil lede testtone, og organer (38) til hævning af niveauet i forhold til høretærsklen for den pågældende testtone, og at impulsmodulatoren (35) kan frakobles (13).

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved frekvensbånds udvælgelsesfiltre (34) som middel til tilpasning af centerfrekvensen for støjbåndene efter ændring af testtonens frekvens, midler (37) til hævning af niveauet for maskeringslyden fra 10 dB til 100 dB i forhold til høretærsklen for testtonen og en frakoblelig impulsmodulator (36) 25 på 5 til 100 Hz.

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at filtrene er oktavbåndpasfiltre og et lavpasfilter (34).

4. Apparat ifølge krav 1, 2 og/eller 3, kendetegnet ved, at støjgeneratoren (33) er en hvidstøjgenerator.

5. Apparat ifølge ethvert af de foregående krav, kendeteg- i net ved, at der anvendes en yderligere overdøvningslydkanal (7), som omfatter midler til tilslutning til en anden hovedtelefon (43), som sammen med den første hovedtelefon (29), som overfører testlyden og ma - 12 - DK 159007 B skeringslyden, ved hjælp af en hovedbøjle (44) er samlet til et hovedtelefonpar (29, 43).

6. Apparat ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at de indstillelige frekvenser eller centerfrekvenser 5 ligger i området mellem 250 Hz til 6 kHz, fortrinsvis mellem 500 Hz og 4 kHz.

7. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i test-tonekanalen (5) findes en afbryder, som kobler ind i 500 ms og ud i 500 ms.

8. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at frekvenserne og centerfrekvenserne for generatorerne (22, 33) til test- og maskeringslyden er omkobleligt indstillelige til 500 Hz, 1500 Hz og 4000 Hz.

9. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at lydkanalerne indeholder koblingsorganer til trinvis ændring af lydtrykniveauet.

10. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at niveauind stillingsorganet kan omkobles i trin på 2,5 til 10 dB i området fra -5 til 115 dB.

11. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at der i test-tonekanalen er anbragt koblingsorganer til valgfri sænkning og/eller 20 hævning af det i trin variable lydtrykniveau.

12. Apparat ifølge kravene 10 og 11, kendetegnet ved, at trinene er 5 dB og sænkningen og/eller hævningen 2,5 dB.

13. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at niveauindstillingsorganet i maskeringslyd- og overdøvningslyd-kanalen kan kobles 25 i 10 dBtrin mellem 0 og 110 dB.

14. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i maskerings ly dkanalen (6) sker en modulation med ca. 14 Hz således, at der opstår perioder på ca. 72 ms og pauser på ca. 36 ms.

15. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at modulations-30 frekvensen er variabel.