DK156869B - Apparat til styring af amplituder af komposanter i fjernsynssignal - Google Patents

Description

1 DK 156869 B

- Opfindelsen angâr en indretning til styring af ampli--tuden indenfor et udpeget fremvensomrâde i et fra en' videosignal-kilde udsendt fjernsynssignal if0lge krav l's indledende del.

I DE fremlæggelsesskrift 1.908.897 er omtalt en indretning, soin i en farvef jernsynsmodtagers luminanskanal styrer pâvirkningen fra en indretning til undertrykkelse af farvebære-b0lgen i afhængighed af chrominanssignalets st0rrelse, for ved svage chrominanssignaler at formindske den amplitudedæmpende virkning fra nævnte indretning og sâledes g0re oversvinget i luminanssignalet mindre. Til dette formâl, er der tilvejebragt _ et styresignal udfra et bândfilter, sont udvælger chrominanssig-

DK 156869 B

2 nalet i det modtagne signal, og en herefter forbundet ensretter, idet styresignalets amplitude modsvarer chrominanssignalets styrke og idet styresignalet styrer den undertrykkende virkning i oven-nævnte indretning pâ den omtalte vis enten ved direkte at pâvirke indretningen til undertrykkelse af farvebæreb0lgen, eller ved styring af amplitudeforholdet mellem de signaler, som fores igennem indretningen til undertrykkelse af farvebærebolgen og signaler, som fores udenom denne.

Udover dæmpning af éventuelle i luminanskanalen i en farvefjemsynsmodtager optrædende farve- og/eller tonesignalkom-posanter, som kan bevirke, at der optræder forstyrrende monstre pâ billedskærmen, er det ofte onskeligt i en farvefjernsynsmod-tagers luminanskanal at fremhæve eller hojdehæve amplituderne af forholdsvis hojfrekvente komposanter af luminanssignalerne for at forbedre modtagerens indsvingningsreaktion. Hvad angâr farvekanalen er det herudover eksempelvis onskeligt at kunne udlede farvesig-nalkomposanterne fra det samlede fjernsynssignal som led i farve-modulationsprocessen. Det kan ogsâ være onskeligt automatisk at styre amplituden af forholdsvis hojfrekvente signalkomposanter som svar pâ et styresignal. Eftersom hojfrekvente signaler f.eks. har tendens til at dæmpes mere end lavfrekvente signaler i en transmis-sionskanal, er det onskeligt automatisk at styre amplituderne af forholdsvis hojfrekvente signaler i overensstemmelse med den uon-skede dæmpning af disse signaler. Chrominanskanaler kan sâledes indeholde et automatisk farvekontrolapparat, ACC, til styring af amplituden af signaler i chrominanssignalomrâdet i overensstemmelse med amplitudeformindskelsen af et hojfrekvent prove- eller referen-cesignal. Farveimpulssignaler, der er indeholdt i det sammensatte videosignal, og som repræsenterer farvereferencefaseinformation, anvendes almindeligvis som provesignal for ACC.

Der kendes blokparameterkredslOb til formning af amplitude/-frekvens-overfOringsegenskaberne for signalbehandlende anlæg med henblik pâ at fremhæve signalamplituder i et specielt frekvensom-râde, medens signaler uden for dette omrâde dæmpes. Der kendes automatiske forstærkningskontrolkredslOb, der kan anvendes i for-bindelse med disse blokparameterkredslOb og i forbindelse med elektroniske forstærkerorganer til at give automatisk styring af

DK 156869 B

3 amplituden af det fremhævede signal.

Uheldigvis har sâdanne blokparameterkredsl0b tendens til at udvise ikke lineære fase/frekvensoverf0ringskarakteristikker, faseforvrængning. Faseforvrængning angives f0rst og fremmest ved tilstedeværelsen af u0nsket usymmetrisk forsving, oversving og ringning i det behandlede signal. Nâr videosignaler behandles i fjernsynsmodtagere, der indeholder et apparat til forbedring af h0jfrekvenskarakteristikken, men som har ukorrigerede ulineære fasekarakteristikker, kan billederne, der frembringes i overensstem-melse med de behandlede videosignaler, være ubehagelige for be-tragteren. Nâr et blokdiameterkredsl0b ikke ogsà sikrer en lineær fase/frekvens-overf0ringskarakterïstik/ hvilket normalt kræver komplekse og dyre kredslob, er det sâledes uanvendeligt til mange anvendelsesformâl.

Det er kendt, at en 0nsket amplitude- eller fase-karak-teristik eller begge dele kan dannes, idet forsinkede signaler frembragt ved signalkoblingspunkter eller udtag langs en forsinkel-seslinie eller et lignende organ kombineres pâ forud fastlagt mâde. Et sâdant apparat er beskrevet i amerikansk patentskrift nr. 2.263.376, og i folgende artikler: Proceeding of the I.R.E., bind 28, nr. 7, juli 1940, H.E. Kallman, "Transversal Filters", side 302-310, I.R.E. Transactions on Broadcast and Télévision Receivers, bind BRT-1, nr. 3, juli 1955, R.W. Sonnenfeldt, "Selec-tivity and Transient Response Synthesis", side 1-8, Bell System Technical Journal, bind 39, nummer 2, marts 1960, R.V. Sparry og D. Surenian, "A Transversal Equalizer for Télévision Circuits", side 405-422.

Et sâdant apparat, der undertiden kaldes en transversal-modforvrænger eller et transversalfilter, er almindeligvis nyt-tigt til en del forskellige anvendelser indenfor signalbehandlings-omrâdet. F.eks. har et sâdant apparat vist sig nyttigt ved vand-ret og vandret aperturstrâlekorrektion som beskrevet i amerikansk patentskrift nr. 2.759.044 og amerikansk patentskrift nr. 3.732.360. Desuden beskriver amerikansk patentskrift nr. 2.922.965 et andet apparat af den i amerikansk patentskrift nr. 2.759.044 beskrevne art, hvor en reflekterende afslutning er koblet til en forsinkel- 4

DK 156869B

seslinie, der har et antal udtag, for at reducere antallet af pâkrævede udtag.

Ved en anden anvendelse af en forsinkelseslinie, der er be-skrevet i amerikansk patentskrift nr. 3.749.824, er en reflekteren-de afslutning koblet selektiv til den ene ende af en luminanskanal-forsinkelseslinie under farvetransmission for at undertrykke chromi-nanssignaler. Forsinkelseslinien tjener ogsâ til at kompensere for tidsforsinkelserne af signalerne, der er behandlet i luminans- og chrominanskanalerne.

I en afhandling, der er forelagt ved "Faculty of the Gra-duate School of the University of Maryland" til delvis opfyldelse af kravene for doktorgrad i philosofi, med titlen: "Linear Distor-tion of the N.T.S.C. Color Télévision Signal," af J. P. Bingham 1 1970, og i en artikel i IEEE Spectrum, 1967, H. Rudin Jr., "Automatic Equalization Using Transversal Filters", er der be-skrevet transversale modforvrængere til automatisk korrektion af forringede videosignaler som svar pâ et styresignal, der uddrages ved sammenligning af videosignalet med et referencesignal.

I dansk patentans0gning nr. 3048/75 er der beskrevet et apparat til forbedring af et fjernsynsvideosignalbehandlingsappa-rats indsvingningsreaktion ved relativ for0gelse af amplituderne af luminanssignalernés relativt h0je frekvenskomposanter, medens chrominans- eller lydsignaler eller begge, der uden dæmpning ville frembringe u0nskede synlige m0nstre, dæmpes relativt. Appara-tet indeholder en forsinkelseslinie, der reagerer pâ fjernsyns-videosignaler, forsynet med et antal udtag til frembringelse af et antal forsinkede videosignaler. De forsinkede videosignaler kombineres for at udstyre en luminanskanal med en 0nsket amplitu-de/frekvens-overf0ringskarakteristik.

Det i ovennævnte danske patentans0gning beskrevne apparat tilvejebringer ogsâ let styrbare forsving og oversving. Endvidere har apparatet foranstaltninger til indstilling af amplituden for udgangssignalets amplitudespids/frekvenskarakteristik, og som ik-ke væsentligt pâvirker amplituderne af jævnstr0mskomposanterne eller amplituderne af frekvenskomposanterne omkring en frekvens

DK 156869 B

5 sâsom farveunderbæreb0lgen eller lydintercarrierfrekvensen. Endvi-dere er apparatet indrettet sâledes, at en del af forsinkelses-linien kan anvendes stil udligning af tidsforskelle for signalerne, der behandles i chrominans- og luminanskanalerne.

Det er formâlet med den foreliggende opfindelse i et fjernsynssignal at pâvirke amplituden ved forskellige frekvenser pâ en sâdan mâde, at udpegede komposanter indenfor et udpeget frekvensomrâde pâ styret vis h0jdehæves, medens andre u0nskede komposanter pâ uforandret vis forbliver afsvækkede.

Det angivne formai opnâs med et apparat af den indled-ningsvis omhandlede art, som if0lge opfindelsen er ejendommeligt ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning.

Ved opfindelsen anvendes et apparat med forsinkelses-linie med udtag af den i f0rnævnte danske patentans0gning omtalte art. Et sâdant apparat er i opfindelsen sammensat med en styrings-indretning, som ved sammenligning med amplituderne i et styresig-nal, som er afledt fra en forud udpeget del af videosignalet, med styresignalet griber ind et udpeget sted i forsinkelses- og udtags-indretningen. Ved det ved opfindelsen tilvejebragte apparat l0ses den stillede opgave ved den af styresignalet afhængige pâvirkning af amplituden i det sâkaldte "andet kombinerede signal", som udfor-mes som en cosinusfunktion med modsvarende forskudte koordinater, sâledes at de u0nskede signalkomposanter, som skal undertrykkes, ligger ved et nulpunkt. Ved amplitudepâvirkningen forbliver disse nulpunkter fastholdt, medens komposanter fra andre frekvenser ændres i overensstemmelse med styringen.

Opfindelsen forklares i det f0lgende nærmere under henvis-ning til tegningen, pâ hvilken fig. 1 viser, delvis i blokdiagramform og dels i skematisk form, den almindelige opbygning af en farvefjernsynsmodtager, der anvender en udf0relsesform for opfindelsen til behandling af luminanssignaler, fig. 2 en grafisk repræsentation af forskellige amplitude/-frekvens-overf0ringskarakteristikker i forbindelse med signaler frembragt i den i fig. 1 viste udf0relsesform, fig. 3 skematisk en anden udf0relsesform for opfindelsen,

DK 156869 B

6 der er anvendelig i den i fig. 1 viste almindelige farvefjernsyns-modtageropstilling til behandling af luminanssignaler, fig. 4 en grafisk angivelse af forskellige amplitude/fre-kvens-overf0ringskarakteristikker i forbindelse med signaler frem-bragt i den i fig. 3 viste udf0relsesform, fig. 5 delvis pâ blokdiagramform og delvis i skematisk form den almindelige opbygning af en farvefjernsynsmodtager, der anven-der yderligere udf0relsesform for opfindelsen til behandling af chrominanssignaler, og fig. 6 en anden udf0relsesform for opfindelsen, der er anvendelig i den i fig. 5 viste almindelige opbygning af en farve-fjernsynsmodtager til behandling af chrominanssignaler.

Fig. 1 viser en signalbehandlingsenhed 112, der reagerer pâ radiofrekvens-fjernsynssignaler, der modtages af en antenne, moduleringskredslob at frembringe et sammensat videosignal, der omfatter chrominans-, luminans-, lyd- og synkroniseringssignalkom-posanter. Ifolge amerikansk standard har luminanssignalerne en forholdsvis stor bândbredde, f.eks. ca. 4 HMz, med et nedre fre-kvensomrâde, der strækker sig ned til jævnstr0m, nul-frekvens, og et hojere frekvensomrâde. Det hbjere frekvensomrâde, f.eks. ca.

2-5 MHz, indeholder ogsâ chrominans- og lydsignaler. Chrominanssig-nalerne har form af en moduleret farveunderbæreb0lge og er i fre-kvens anbragt i forhold til frekvensen af farveunderbæreb0lgesig-nalet, f.eks. 3,58 MHz. Lydsignalet har form af et moduleret lyd-krydsbærebolgesignal og er i frekvens indrettet i forhold til frekvensen af lydunderbæreb0lgesïgnalet, f.eks. 4,5 mHz. Billedets skarpe overgange og fine detaljer er indeholdt i luminanssignaler-nes forholdsvis hojfrekvente signalkomposanter.

Udgangen fra signalbehandlingsenheden 112 er koblet til en chrominanskanal 114 og en luminanskanal 116. Chrominanskanalen 114 indeholder et bândpasfilter 118, der tjener til at uddrage signaler i chrominanssignalernes frekvensomrâde, f.eks. ca. 2,1 MHz til 4,2 MHz, fra det sammensatte videosignal. Udgangssignalet fra bând-pasfilteret 118 forstærkes af en forstærker 120 og kobles derpâ til en synkrondetektor 122. Forstærkeren 120's udgangssignal er ogsâ '"koblet til en impulssignaldetektor 124 sammen med et impulsignal-

7 DK 156 86 9 B

styresignal frembragt af afb0jningskredsl0b 142. Impulssignalstyre-signalet omfatter impulssignaler synkroniseret i forhold til syn-kroniseringsimpulserne, der frembringes af synkroniseringssepara-toren 140, og repræsenterer den tidsmæssige placering af farveim-pulssignalerne, der er indeholdt i det sairanensatte videosignal. Impulssignaldetektoren 124 tjener til at uddrage farveimpulssigna-lerne fra forstærkeren 120's udgang. Farveimpulssignalerne repræ-sentere den farvefasereferenceinformation, der kræves for at de-modulere chrominanssignalerne. Farveimpulssignalerne kobles til en lâst oscillator 126, der tjener til at frembringe et signal, der har samme frekvens, f.eks. 3,58 MHz, som farveunderbæreb01ge-signalet, og som er faselâst til impulssignalernes fase. Forskel-lige kendte principper til lâsning af oscillatoren 126 kan anvendes. Udgangssignalet fra den lâste oscillator 126 kobles til synkron-detektoren 122, hvor det anvendes til tilvejebringelse af farve-fasereferencesignaler, f.eks. I- og Q-referencesignaler svarende til funktion i fase og i tværfase. Synkrondetektoren 122 tjener til at demodulere chrominanssignalerne og endelig udrage farve-differenssignalerne, der repræsenterer f.eks. R-Y-, B-Y- og G-Y--information.

I luminanskanalen 116 findes en signalbehandlingsenhed 136, der tjener til at dæmpe u0nskede signaler, der er tilstede i luminanskanalen 116, sâsom chrominans- eller lydsignaler eller begge, medens den relativt fremhæver eller h0jdehæver luminanssignalernés h0jfrekvenskomposanter for at forbedre fjernsynsmodtagerens ind-svingningsreaktion og opl0sningsevne for fine detaljer. Farveimpulssignalerne, der uddrages af impulssignaldetektoren 124,kobles ogsâ til en amplitudekomparator 162 i signalbehandlingsenheden 136. Amplituderne af signalerne i en h0jdehævet amplitudedel af luminanskanalen 116's amplitude/frekvens-overf0ringskarakteristik styres i henhold til impulssignalerne, og styres fortrinsvis om-vendt proportionalt med amplituden af farveimpulssignalerne. Pâ den-ne mâde korrigeres luminanskanalen 116's h0jfrekvenssvar automa-tisk, eftersom amplituden af farveimpulssignalerne, der er relativt h0jfrekvente komposanter, angiver den dæmpning af relativt h0jfre-kvente signalkomposanter, som det sammensatte videosignal er gen-stand for som f01ge af transmissionstab og lignende.

DK 156869B

8

Det skal bemærkes, at signaler, der uddrages fra andre dele af det sammensatte fjernsynssignal, sâsom signaler, der repræsen-terer spidsdetekterede amplituder af signalerne i det forholdsvis h0jfrekvente omrâde af det sammensatte videosignal, kan anvendes til styring af signalamplituderne i den h0jdehævede amplitudedel af amplitude/frekvens-overf0ringskarakteristikken for luminanska-nalen 116. Sâdanne signaler som lodret intervalpr0vesignaler, der for tiden foreslâs til kalibrering af fjernsynssignalbehand-lingsanlæg, kan ogsâ anvendes til dette formai. Lodret interval-pr0vesignaler og lignende er beskrevet i en artikel i IEE Transactions on Broadcast and Télévision Receivers, bind PG BTS-9, decem-ber 1957, R.M. Morris og J. Serafin, "Progresse Report on Vertical Interval Télévision Test Signais," side 65-69. Det kan ogsâ være 0nskeligt at styre signalamplituderne i den h0jde-hævede amplitudedel af luminanskanalen 116's amplitude/frekvens--overf0ringskarakteristik ligefrem proportionalt med mængden af farveinformation i de sammensatte fjernsynssignaler. Dette kan være 0nskeligt, hvis luminanskanalens bândbredde strækker sig ind i chrominans- eller lydsignalernes frekvensomrâde, for sâledes at undgâ frembringelse af u0nskede m0nstre, der hidr0rer fra gen-sidig virkning mellem luminanssignaler og chrominans- eller lyd-signaler, eller begge.

Signalbehandlingsenheden 136 kan ogsâ tjene til udligning af tidsforsinkelserne for signalerne, der behandles i chrominans-kanalen 114 og luminanskanalen 116.

Den signalbehandlende enhed 136's udgangssignaler kobles til en luminansbehandlende enhed 138, der tjener til at forstær-ke og pâ anden mâde behandle luminanssignaler til frembringelse af luminanskanalen 116’s udgangssignal Y.

Luminanskanalen 116's Y-udgangssignal og chrominanskana-len 114's R-Y-, B-Y- og G-Y-farvedifferensudgangssignaler er kob-let til et billedr0rdrivtrin 128, hvor de matrixbehandles til dannelse af R-, B- og G-farvesignaler. R-, B- og G-farvesignalerne driver et billedr0r 130.

En kontrastkontrolenhed 132 er koblet til luminansbehand-lingsenheden 138 til styring af luminanssignalernes amplitude og styrer derved kontrasten af billedet, der frembringes af billedr0ret

9 DK Î56869B

130. En lysstyrkekontrolenhed 134 er ogsâ koblet til luminansbe-handlingsenheden 138. En passende kontrast- og lysstyrkekontrolop-stilling er beskrevet i amerikansk patentskrift nr. 3.804.981.

En anden del af udgangssignalet fra indgangskredsen 112 kobles til en synkroniseringsseparator 140, der adskil-ler vandrette og lodrette synkroniseringsimpulser fra videosig-nalet. Synkroniseringsimpulserne kobles fra synkroniseringssepara-toren 140 til afb0jningskredsl0b 142. Afb0jningskredsl0bene 142 er koblet til billedr0ret 130 og en h0jspændingsenhed 144 til sty-ring af en elektronstrâles afb0jning eller afs0gning i billedr0ret 130 pâ sædvanlig mâde. Afb0jningskredsl0bene 142 frembringer ogsâ slukkesignaler, der er koblet til den luminansbehandlende enhed 138 for at hindre udgangssignal fra denne under de vandrette og lodrette tilbagel0bsperioder for at sikre afskæring af billedr0ret 130 under disse perioder. Det vandrette afb0jningskredsl0b 142 frembringer ogsâ impulsstyresignalet, der kobles til impulssignal-detektoren 124.

Den i fig. 1 viste almindelige kredsl0bsopstilling er egnet til anvendelse i en farvefjernsynsmodtager af den type, der er vist f.eks. i RCA Color Télévision Service Data 1970 No. T19 (a CTC-49 type receiver), udgivet af RCA Corporation, Indianapolis, Indiana.

Den signalbehandlende enhed 136 indeholder signalforsin-kelsesorganer 150, der er vist soin en forsinkelseslinie og et an-tal signalkoblingsmidler eller udtag 152a, 152b, og 152c, koblet til midlerne 150 i pâ hinanden f01gende punkter. Kombinationen af sig-nalforsinkelsesorganer 150 og udtag 152a, 152b og 152c betegnes soin en forsinkelseslinie med udtag. Selv om signalforsinkelsesorga-nerne 150 er vist som en forsinkelseslinie, kan de være andre egnede organer til forsinkelse af et videosignal, sâsom en op-stilling af ladningskoblede organer eller ladningsoverf0ringsor-ganer. Selv om udtagene 152a, 152b og 152c er vist som værende direkte koblet til forsinkelseslinie 150, kan de være koblet til forsinkelseslinien pâ en vilkârlig anden passende mâde, der giver signalkobling, sâsom kapacitiv kobling eller lignende.

Udtagene 152a, 152b og 152c er koblet til forsinkelseslinien 150 i afstand fra hinanden for at fremkalde forsinkede 10

DK 156869 B

videosignaler henholdsvis a^, b1 og c^, der er tidsforsinket i forhold til videoindgangssignalet v^ med tidsintervallerne henholdsvis Tp-jy + °9 TD1+T11+T21* ^orsinkelseslinien 150 inde- holder en del 156, der har et tidsforsinkelsesinterval Τβ1 forud for udtaget 152a, valgt i forhold til de 0vrige dele af linien 150 til udligning af tidsforsinkelsen af signalerne, der behandles i lumi-nanskanalen 116 og chrominanskanalen 114. Til dette formâl er det 0nskeligt, at suitimen af TD^ og T^ er lig med differencen mellem tidsforsinkelserne for signalerne, der behandles i chrominanskanalen 114 og luminanskanalen 116. Det skal endvidere bemærkes, at et signal hidr0rende fra kombinationen af signaler fremkaldt ved udtag- anbragt symmetrisk omkring et givet punkt af forsinkelses-linien kan betragtes som havende en tidsforsinkelse lig med gen-nemsnittet af tidsforsinkelserne af de kombinerede signaler. Hvis derfor 152a og 152c er anbragt symmetrisk omkring udtaget 152b, vil udgangssignalet, der uddrages ved at kombinere signalerne der frembringes ved udtaget 152a, 152b og 152c hâve en tidsforsinkelse, der er lig med tidsforsinkelsen, der kræves for at udligne tidsforsinkelsen for signalerne behandlet i chrominans- og luminans-kanalerne.

Udtagene 152a, 152b og 152c er hver især koblet til amplitudestyrende eller signalvægtende organer 154a, 154b og 154c. De am-p1itudestyrende organer 154a, 154b og 154c tjener til at modificere amplituden af de forsinkede videosignaler a^, b^ og c^ med hver sin bestemte forstærknings- eller vægtværdi for at frembringe et an-tal, hver især amplitudestyrede eller vægtede signaler. Organer 154a, 154b og 154c kan bestâ af et vilkârligt egnet forstærknings-styrekredsl0b, der f.eks. indeholder en forstærker eller et dæmp-ningsled, hvor forstærkningen kan indstilles til forud fastlagte vær-dier over og under en.

De amplitudestyrede signaler, der frembringes af organerne 154a, 154b og 154c kobles til et summeringskredsl0b 158, hvor de af de amplitudestyrende organer 154a og 154c frembragte amplitude styrede signaler trækkes algebraisk fra amplituden af det styrede signal, der er frembragt af de amplitudestyrende organer 154d, for at frembringe et kombineret signal v Summeringskredsl0bet 158 kan være dannet af et vilkârligt egnet kredsl0b til algebraisk summering af signaler, sâsom en operationsforstærker, en resistiv matrix eller lignende.

11

DK 156869 B

Selv om de amplitudestyrende organer 154a, 154b og 154c er vist, koblet til hvert udtag 152af 152b og 152c for at vise signai behandlingsenheden 136's almindelige funktionelle opbygning, be-h0ver de ikke specielt at forekomme i aile tilfælde. Hvis der f.eks. 0nskes en forud fastlagt forstærkningsværdi lig med en, kan de specielle amplitudestyrende organer blot være en direkte forbindelse mellem det pâgældende udtag og summeringskredsl0bet 158. Endvidere kan midlerne 154a, 154b og 154c være indeholdt i summeringskredsl0bet 158.

Det kombinerede signal, der frembringes af summeringskreds- 10bet 158 betegnes v hvor betegnelsen "p" star for "h0jdehæv- ning", eftersom v som det vil ses, bestemmer signalbehandlings- enheden 136's h0jdehævningsegenskaber. Det amplitudestyrede signal, der frembringes af organerne 154b betegnes v^ hvor betegnelsen "bw" betegner bândbredden, eftersom vbwl, som det ses, nâr det kom- bineres med v . bestemmer bândbreddekarakteristikken for signal-pf behandlingsenheden 136.

Signalet v ^ er koblet til h0jdehævningsstyrekredsl0bet 160, der tjener til at modificere amplituden af v ^ til frembringelse af et signal Pvpl, hvor P er forstærkningen af h0jdehævningsstyre-kredsl0bet 160. H0jdehævningsstyrekredsl0bet 160 kan være opbygget ved hjælp af et vilkârligt organ med indstillelig forstærkning, der reagerer pâ et styresignal, sâsom en automatisk forstærknings-kontrolforstærker, og kan være indrettet til at tilvejebringe et forstærkningsomrâde, der strækker sig fra værdier mindre end ën til værdier st0rre end ën. H0jdehævningsstyrekredsl0bet 160's for-stærkning P styres som svar pâ et styresignal, der frembringes af en amplitudekomparator 162. f,

Amplitudekomparatoren 162 reagerer f.eks. pâ farveimpuls-signalerne fra impulssignaldetektoren 124 og en referencejævn-spænding og tjener til at frembringe et jævnstr0msstyresignal, der repræsenterer forskellen mellem amplituden af impulssignalerne og referencespændingen. Amplitudekomparatoren 162 kan f.eks. inde-holde en spidsdetektor til detektering af amplituden af impulssignalerne og en differentialforstærkeropstilling, hvis indgange er koblet til henholdsvis referencespændingen og udgangssignalet 12

DK 156869 B

fra spidsdetektoren. Amplituden af signalet Pv ^ styres sâledes i overensstemmelse med impulssignalernes spidsamplitudes afvigel-se fra et referencesignal. Eftersom amplituden af impulssignalerne er betegnende for dæmpningen af videosignalernes h0jfrekvenskom-posanter, er det 0nskeligt at indrette h0jdehævningsstyrekreds-l0bet 160 sâledes, at dets forstærkning styres omvendt proportio-nalt med amplituden af styresignalet, der frembringes af ampli-tudekomparatoren 162.

Signalerne Pv ^ 0<3 er koblet til et summeringskreds- 10b 164, hvor de algebraisk adderes til frembringelse af et ud-gangssignal for den signalbehandlende enhed 136.

Signalbehandlingsenheden 136's funktion skal forklares" ved hjælp af et eksempel, hvor et par udtag 152a og 152c er an-bragt symmetrisk om udtaget 152b, og tidsintervallerne og T2J

er lig med 1/f, hvor f er frekvensen af en signalkomposant af det sammensatte videosignal, v^, der imod 0nsket kan være tilstede i luminanskanalen 116. F.eks. kan f være frekvensen af et signal i omrâdet for chrominans- eller lydunderbæreb0lgen eller begges frekvenser. Nærmere betegnet kan f være farveunderbæreb0lgefre-kvensen, f.eks. 3,58 MHz, eller lydunderbæreb0lgefrekvensen, f.eks.

4,5 MHz. F.eks. kan de forud fastlagte forstærkningsværdier for amplitudestyremidlerne 154a, 154b og 154c fortrinsvis hâve vær-dierne henholdsvis 1/2, 1 og 1/2.

Den i fig. 1 viste signalbehandlende enhed 136's funktion kan bedst forstâs under henvisning til fig. 2, der viser en gra-fisk angivelse af amplitude/frekvens-overf0ringskarakterïstikkerne i forbindelse med signaler frembragt af signalbehandlingsenheden 136 i fig. 1.

F0r beskrivelsen af fig. 2, skal amplitude/frekvens-over-f0ringskarakteristikkerne for en forsinkelseslinie med udtag eller et tilsvarende organ kort beskrives. Amplitude/frekvens-over-f0ringskarakteristikken for en del af en forsinkelseslinie, der bidrager til at en tidsforsinkelse T pâf0res signalerne, kan ud- 13

DK 156869 B

trykkes soin en koefficient, der varierer eksponentielt som en —"ΐιι/Γ funktion af frekvensen, dvs. e J , hvor e er den naturlige logarit-mes grundtal. Det skal bemærkes, at amplitude/frekvens-overf0rings-karakteristikken i forbindelse med et signal, der frembringes ved et udtag ved et referencepunkt, hvor T=0, pr. définition er flad, eftersom e^=l. Det skal endvidere bemærkes, at amplitude/frekvens--overf0ringskarakteristikken i forbindelse med et signal, der er frembragt ved algebraisk addering af to signaler frembragt ved hver sit udtag liggende symmetrisk om et referencepunkt varierer som en cosinusfunktion.

I fig. 2 er der vist en grafisk angivelse af amplitude/fre-kvens-overf0ringskarakteristikker i forbindelse med signalerne vbwl' Vpl' Pvpl og νο1' der frein^)rin9’es af signalbehandlingsenhe-den 136 i fig. 1. Disse amplitude/frekvens-overf0ringskarakteri-stikker betegnes v^w^, v Pvpl Vol* 1 ^9·^ er °9sa vist en grafisk angivelse af amplitude/frekvenskarakteristikken, betegnet l/2(a^+c^), i forbindelse med signalet, der resulterer af den al-gebraiske addition af de amplitudestyrede signaler, der frembringes af amplitudestyremidlerne 154a og 154c i fig. 1. Med de som eksempel ovenfor angivne værdier, uddrages signalerne v^-jy v Pv ^ og vq^ fra de forsinkede videosignaler a^, b^ og c^ ved signalbehandlings-enheden 136 i overensstemmelse med f01gende udtryk vbwl " bl (1) vpl " (2)

Pvpl = ï’Îvbwl‘1/2lal+°in (3> vol = Pvpl+vbwl (4)

Amplitude/frekvens-overf0ringskarakteristikken i fig. 2 forstâs ved betragtning af udtaget 152b1s placering som referencepunkt. Med dette i erindring ses det, at amplitude/frekvens-~overf0ringskarakteristikken for v^w^ pr. définition er flade. Eftersom amplitude/frekvens-overf0ringskarakteristikken for et signal, der uddrages ved algebraisk addering af signaler, der 14

DK 156869 B

er fremkaldt ved par af symmetrisk anbragte udtag, er en cosinusfunk-tion, er amplitude/frekvens-overf0ringskarakteristikken i forbindel-se med l/2(a^+c^) en cosinusfunktion, der har en gentagelsesfrekvens pâ f, et minimalamplitudepunkt ved f/2 og et maksimalamplitudepunkt ved f. Eftersom v ^ frembringes ved algebraisk substraktion af l/2(a^+c^) fra v^^, er amplitude/frekvensoverf0ringskarakteri-stikkerne i forbindelse med v og Pv ^ cosinusfunktioner, der har gentagelsesfrekvense f, maksimalamplitudepunkter ved f/2 og minimumamplitudepunkter ved f. Eftersoin vq^ er frembragt ved algebraisk addering af Pvpl °9 vvwlf er amPlituâe/frekvens“overfîi” ringskarakteristikken i forbindelse med vq^ en cosinusfunktion, der har en gentagelsesfrekvens pâ f, et maksimalamplitudepunkt ved 1/2 og et minimumsamplitudepunkt ved f overlejret pâ" et niveau bestemt ved den forud fastlagte forstærkningsværdi for de ampli-tudestyrende midler 154b.

Den i fig. 1 viste signalbehandlingsenhed 136's h0jdehæv-ningsegenskaber er bestemt ved signalet, der uddrages ved algebraisk addering af de forsinkede videosignaler a^ og c^, medens bândbreddekarakteristikken for signalbehandlingsenheden 136 er bestemt ved signalet, der uddrages fra det forsinkede videosig-nal b^ kombineret med signalet v Det er 0nskeligt at adskille de forsinkede videosignaler a^ og c^ tidsmæssigt ved et tidsinter-val lig med NT/2, hvor N er et helt tal, og T er den reciprokke værdi af frekvensen f. Selv om et foretrukket omrâde for N omfatter hele tal mellem 2 og 5, kan andre værdier af N være nyttige ved speciel-le anvendelser.

Spidsamplituden af amplitude/frekvens-overf0ringskarak-teristikkerne for signalbehandlingsenheden 136 styres automa-tisk ved styring af amplituden af v^ afhængigt af et styresig-nal, der uddrages fra en forud fastlagt del af videosignalet som tidligere beskrevet i forbindelse med fig. 1. Det skal bemærkes, at selv om spidsamplituden for amplituden/frekvens-overf0rings-karakteristikken i forbindelse med vQ^ styres afhængigt af styre-signalet, er dette ikke tilfældet for amplituden ved jævnstr0m, dvs. nulfrekvens. Dette skyldes, at amplitudenbidraget af ampli-tude/frekvens-overf0ringskarakteristikken i forbindelse Pv ^ til amplitude/frekvens-overf0ringskarakteristikken i forbindelse med vQ-^ altid er nul ved jævnstr0m. Dette er 0nskeligt, eftersom billedlysstyrken, der bestemmes ved luminanssignalets jævnstr0ms- 15

DK 156869 B

komposant, ikke pâvirkes af styresignalet.

Amplitudeovergangen for signalbehandlingsenheden 136's ud-gangssignal vQ^ i fig. 1 indeholder et forsving umiddelbart f0r overgangen og et oversving umiddelbart efter overgangen. Disse forsving og oversving tjener til at fremhæve y ^’s amplitudeover-gange sâledes, at f.eks. en billedovergang fra hvidt til sort frem-hæves, fordi billedet umiddelbart f0r overgangen er hvidere end det er i den oprindelige scene, og billedet umiddelbart efter overgangen er sortere end det er i den oprindelige scene.

Endvidere star fase/frekvens~overf0ringskarakteristikkerne 1 forhold til forsvingene og oversvingene. F.eks. svarer en lineær fase/frekvens-overf0rîngskarakteristik til dannelsen af lige store forsving og oversving. Forsvingene og oversvingene styres af sig-nalet, der dannes ved sammenlægning af de amplitudestyrede signaler i forbindelse med udtagene 152a og 152c. Selv om de forud fastlagte forstærkningsværdier for de amplitudestyrende midler 154a og 154c er valgt til at være lige store, og tidsintervallerne Tu og T21 er valgt til at være lige store, hvilket resulterer i en lineær fase/frekvens-overf0ringskarakteristik, der viser sig ved lige store forsving og oversving, kan de amplitudestyrede signaler i forbindelse med udtagene 154a og 154c derfor ændres til frembringelse af uens forsving og oversving for at kompensere for fase/frekvens-ulinieariteter i andre dele af videosignalbe-handlingsanlægget.

Hvis man 0nsker at fâ minimal amplitude ved farveunder-bæreb01gefrekvensen, f.eks. 3,58 MHz, for relativt at dæmpe chro-minanssignaldelene, skal og under henvisning til fig.

2 vælges til at være ca. lig med 280 nanosekunder, dvs. den reci-prokke værdi af farveunderbæreb0lgefrekvensen, Ved at vælge og Ül at vær© ca· lig med 280 nanosekunder, vil et spids-amplitudepunkt for luminanssignalets amplitude/frekvens-karakteri stik optræde ved ca. 1,78 MHz. Hvor det er 0nskeligt at hâve ampli-tude/frekvens-karakteristikkens spids til at optræde ved forholds-vis h0je frekvenskomposanter af luminanssignalet, dvs. frekvens-komposanter nærmere underbæreb01gefrekvensen, 3,58 MHz, for sâ-ledes at s0ge at formindske luminanskanalens h0jfrekvenssvar, kan den i fig. 3 viste behandlingsenhed foretrækkes frem for be-handlingsenheden 136 i fig. 1.

Den i fig. 3 viste signalbehandlingsenhed 336 kan, hvor 16

DK 156869 B

det er 0nskeligt at tilvejebringe relativ h0jfrekvensh0jdehævning samtidig med effektiv spærring af komposanter i luminanskanalen, som er u0nskede, anvendes i stedet for signalbehandlingsenheden 136 i fig. 1. Fællestræk mellem signalbehandlingsenhederne i fig. 1 og fig. 3 ses let ved sairanenligning af fig. 1 og 3. Pâ grund af disse fællestræk ved signalbehandlingsenheden 336 i fig. 3 og signalbehandlingsenheden 136 i fig. 1, vil signalbehandlingsenheden 336 i fig. 3 ikke blive beskrevet i detaljer.

Fire udtag 352a, 352b, 352c og 352d er koblet til en for-sinkelseslinie 350 i afstand fra hinanden for at fremkalde for-sinkede videosignaler a^, b^, c^ og d^ der er tidsforsinket i forhold til indgangsvideosignalet v^ med tidsintervallerne hen-holdsvis TD3, TD3+T13( TD3+T13+T23 Og TD3+ T13+T23+T33. Forsinkel-seslinien 350 har en del 356, der har et tidsforsinkelsesinter-val TQ2 forud for udtaget 352a, valgt i forhold til de andre dele af forsinkelseslinien 350 til udligning af tidsforsinkelserne for signalerne, der behandles i luminanskanalen 116 og chrominanskana-len 114 i fig. 1. Med henblik pâ at udligne sâdanne tidsforsinkel-ser, er det 0nskeligt at summen af Td3, og T23/2 er med forskellen mellem tidsforsinkelserne for signalerne, der behandles i chrominanskanalen og luminanskanalen. Desuden har et signal, der hidr0rer fra kombinationen af signaler fremkaldt ved udtag anbragt symmetrisk omkring et givet punkt af forsinkelseslinien som ovenfor nævnt en effektiv tidsforsinkelse lig med gennemsnit-tet af tidsforsinkelserne af de kombinerede signaler. Med udtagene 352a, 352b, 352c og 352d anbragt symmetrisk om forsinkelseslinien 350's midtpunkt, dvs. mellem udtagene 352a og 352d, vil udgangs-signalet, der uddrages ved kombinering af signalerne frembragt ved udtagene 352a, 352b, 352c og 352d hâve en 0nsket effektiv tidsforsinkelse, der er lig med tidsforsinkelsen, der kræves for at udligne tidsforsinkelserne for signalerne, der behandles i chrominans og luminanskanalerne.

De amplitudestyrede signaler, der frembringes af amplitude-styrende organer 354b og 354c, er koblet til et summeringskreds-10b 366, hvor de adderes algebraisk til frembringelse af et signal vkw3' der anvendes til bestemmelse af signalbehandlingsenheden 336's bândbreddekarakteristikker. De amplitudestyrede signaler, der frembringes af de amplitudestyrende midler 354a og 354d, er koblet til et summeringskredsl0b 358 sammen med v^ ^· Summerings- 17

DK 156869 B

kredsl0bet 358 tjener til algebraisk at trække de amplitudestyrede signaler, der frembringes ved hjælp af amplitudestyremidlerne 354a og 354d, fra v^g f°r at frembringe et signal v der bestemmer signalbehandlingsenheden 336’s h0jdehævningsegenskaber.

Amplituden af v ^ modificeres ved hjælp af h0jdehævnings-styreenheden 360 i overensstemmelse med styresignalet, der frembringes af en amplitudekomparator 362, til dannelse af Pv^3, hvor P er den styrede forstærkning af h0jdehævnïngsstyreenheden 360. Signalerne Pv ^ og adderes algebraisk til dannelse af signal behandlingsenheden 336's udgangssignal vq3·

Funktionen af signalbehandlingsenheden 336 i fig. 3 skal forklares ved hjælp af et eksempel, hvor udtagene 352a, 352b, 352c og 352d er anbragt symmetrisk omkring midtpunktet af forsinkelses-linien 350, og tidsintervallerne T13, T^ og aile er lig med f/2, hvor f er frekvensen for en u0nsket forekommende signalkom-posant af det sammensatte videosignal v^. F.eks. kan f være frekvensen af et signal i omrâdet for chrominansunderbæreb0lge- eller lydunderbæreb0lgefrekvensen eller begge. Nærmere betegnet kan f være farveunderbæreb01gefrekvensen, dvs. 3,58 MHz, eller lyd-intercarrierbæreb0lgefrekvensen, f.eks. 4,5 MHz. Endvidere kan de forud fastlagte forstærkningsværdier for de amplitudestyrende organer 354a, 354b, 354c og 354d f.eks. aile hâve værdierne 1/2, 1/2, 1/2 og 1/2.

I fig. 4 er der vist en grafisk angivelse af amplitude/-frekvens-overf0ringskarakteristikker i forbindelse med signalerne vbw37 vp37 Pvp3 vo3# ^er fremt)rin9'es af signalbehandlingsenheden 136 i fig. 3. Disse amplitude/frekvens-overf0ringskarakteri-stikker er betegnet v^-^, vp3f Pvp3 vo3* 1 fi?· 4 er der ogsâ vist en grafisk angivelse af amplîtude/frekvens-overf0ringskarak-teristikken, betegnet l/2(ag+dg), i forbindelse med signalet, der hidr0rer fra den algebraiske addition af de amplitudestyrede signaler, der frembringes af amplitudestyremidlerne 354a og 354d i fig. 3. Med værdierne if01ge ovenstâende eksempel uddrages signalerne vbw3, v Pvp3 °? vo3 fra âe forsinkede videosignaler a3r ^3' c3 °9 ^3 ve^ kjæP af signalbehandlingsenheden 336 if0lge f0lgende udtryk:

18 DK 156869 B

vbw3 = V2(b3+c3) (5) vp3 = vbw3_1/2(a3+a3> <6)

Pvp3 = p ^3^^3^31 ] (7) vo3 = vbW3+P[vbW3-1''2(a3+a3)I (8)

Amplitude/frekvens-overf0ringskarakteristikkerne i fig.

4 forstâs ved betragtning af placeringen af forsinkelseslinien 350 rs midtpunkt imellem udtagene 352a og 352d sorti referencepunkt. Amplitude/frekvens-overf0ringskarakteristikken i forbindelse med vbw3 er en cos:“-nusfun^tion, der har en gentagelsesfrekvens pâ 4f. Amplitude/frekvens-overf0ringskarakteristikken i forbindelse med l/2(a3+d3) er en cosinusfunktion, der har en gentagelsesfrekvens pâ 4f/3 og et minimumsamplitudepunkt ved 2f/3. Eftersom v^3 er frembragt ved algebraisk subtraktion af l/2(a3+d3) fra v^g, har amplitude/frekvens-overf0rlngskarakteristikkerne i forbindelse med Vp3 og Pv^3 maksimumsamplitudepunkter ved ca. 2f/3. Eftersom vq3 frembringes ved algebraisk addition af Pv^3 og v^g/ har amplitude/frekvens-overf0ringskarakteristikken i forbindelse med vq3 et maksimumsamplitudepunkt ved ca. 2f/3.

I fig. 4 har amplitude/frekvens-overf0ringskarakteristik-ken i forbindelse med vq3 et maksimumamplitudepunkt ved en rela-tiv h0j frekvens, 2f/3, i forhold til frekvensen f for et nul-am-plitudepunkt. Signalbehandlingsenheden 336 tilvejebringer sâledes en relativ h0jfrekvensh0jdehævning.

H0jdehævningsegenskaberne for signalbehandlingsenheden 336 i fig. 3 er bestemt af signalet, der uddrages ved algebraisk ad-dering af forsinkede videosignaler a3 og d3, medens bândbredde-karakteristikkerne for signalbehandlingsenheden 336 f0rst og frem-mest er bestemt af signalet, der uddrages ved algebraisk addering af de forsinkede videosignaler b3 og c3 i forbindelse med Pv^g.

Det skal bemærkes, at det er 0nskeligt at give de forsinkede videosignaler a3 og d3 en tidsmæssig afstand svarende til NT/2, hvor N er et helt tal, og T er den reciprokke værdi af frekvensen f.

Selv om et foretrukken omrâde for N omfatter hele tal mellem 2 og 5, kan andre værdier for N være nyttige ved specielle anvendelser.

Signalbehandlingsenheden 336's amplitude/frekvens-over-f0ringskarakteristikkers spidsamplitude styres automatisk ved styring af amplituden af v^3 afhængigt af et styresignal, der uddrages fra en forud fastlagt del af videosignalet, sâsom impuls- i?ÎrmaTû4· allûv· βΛΤί» 4- -ï Λ1 4 rrûvû KûeîrrûTTûf 4 cû mâ<4 19

DK 156869 B

fig. 1. Det bemærkes, at selv om spidsamplituden af overf0rings-karakteristikken i forbindelse med vq3 varierer med P, er dette ikke tilfældet for amplituden ved jævnstr0m. Dette skyldes, at amplitu-den af amplitude/frekvens-overf0ringskarakteristikken i forbindelse med Pvp3 i modsætning til amplitude/frekvens-overf0rîngskarakteri-stikken i forbindelse med vq3 altid er nul ved jævnstr0m, dvs. nul--frekvens. Dette er 0nskeligt, eftersom billedlysstyrken, der be-stemmes af luminanssignalernes jævnstr0mskomposant/ ikke pâvirkes af styresignalets variationer.

Amplitudeovergange i udgangssignalet vq3 fra signalbehand-lingsenheden 336 i fig. 3 indeholder bâde et undersving og et oversving, hvis dannelse styres ved hjælp af signalet, der hidr0rer fra den algebraiske addition af de amplitudestyrede signaler i forbindelse med udtagene 352a og 352d. ündersvingene og oversvingene tjener til at fremhæve vq3's amplitudeovergange. Endvidere star fase/frekvens-overf0ringskarakteristikkerne i forhold til et signais amplitudeoverganges undersving og oversving. Derfor kan de amplitudes tyrede signaler, der frembringes af amplitudestyremidlerne 354a og 354d, selv om de er valgt til at frembringe lige store undersving og oversving til tilvejebringelse af en lineær fase/frekvens--overf0ringskarakteristik/ vælges til at frembringe uens forsving og oversving til tilvejebringelse af kompensering for ulineære fase/frekvens-overf0ringskarakteristikker for andre dele af fjern-synsbehandlingsanlægget.

I forbindelse med fig. 3 og 4 skal det bemærkes, at det kan være fordelagtigt at vælge tidsintervallerne T^3, T23 °9 T33 til 140 nanosekunder, dvs. det halve af den reciprokke værdi af farveunderbæreb0lgefrekvensen 3,58 MHz, eftersom amplitude/frekvens--overf0ringskarakteristikken i forbindelse med vq3 har en spids-amplitude ved en forholdsvis h0j frekvens i nærheden af 3,58 MHz, ca. 2/3x3,58 MHz, dvs. 2,4 MHz, medens den giver en effektiv 3,58 MHz spærring. Det skal ogsâ bemærkes, at det, selv om tidsintervallerne T13, T23 og T33 som eksempel aile er valgt til samme tidsinterval svarende til den reciprokke værdi af en frekvens f for et signal, der u0nsket er til stede i luminanskanalen, kan være 0nskeligt at vælge disse tidsintervaller pâ anden mâde. F.eks. kan det være 0nskeligt at vælge T23 til at være lig med 110 nanosekunder og at vælge T^3 og T33 til at være lig med 140 nanose- 20

DK 156869 B

kunder. I dette tilfælde vil amplitude/frekvenskarakteristikken i forbindelse med vQg hâve en værdi i hovedsagen lig med 0 ved ca. 4,1 Hz, medens den har en spidsamplitude ved ca. 2/3x3,58 MHz, dvs. 2,4 MHz. Signalbehandlingsapparatet i fig. 1 kan sâledes æn-dres, sa at frekvenskomposanterne i videosignalets chrominans-og lydsignalomrâde er relativt dæmpede, medens relativt h0jfre-kvente komposanter af luminanssignalerne kan for0ges relativt i amplitude.

Eftersom chrominanssignalerne har tendens til at blive differentialt dæmpet i forhold til signaler med lavere frekvens under transmissionen, kan det være 0nskeligt automatisk at styre amplituden af chrominanssignalerne som svar pâ et styresignal, der repræsenterer st0rrelsen af dæmpningen. Denne procès er almin-delig kendt som automatisk farve- eller chrominanskontrol. I al-mindelige farvefjernsynsmodtagere kan automatisk farvekontrol opnâs ved sammenligning af impulssignalamplituden ved en referen-cespænding i en amplitudekomparator, sâsom amplitudekomparatoren 162 i fig. 1, og koble udgangssignalet fra komparatoren til en automatisk forstærkningskontrolforstærker, der er indrettet til at forstærke udgangssignalet fra en chrominanssignalbândpasfor-stærker, sâsom forstærkeren 120 i fig. 1. . ...

Det skal bemærkes, at dersom en automatisk farvekontrol-opstilling med lukket sl0jfe tilvejebringes i farvefjernsynsmod-tageren i fig. 1, er det 0nskeligt, at styresignalet til h0jde-hævningsstyreenheden 160 tilvejebringes af et apparat, der er adskilt fra den styrede del af chrominanskanalen 114, eftersom signalerne, der repræsentere dæmpningen af videosignalets h0j-frekvenskomposanter, f.eks. impulssignalerne, allerede er modi-ficerede til opnâelse af automatisk farvekontrol. Det kan sâledes, hvor der f.eks. er tilvejebragt en automatisk farvekontrolopstil-ling med lukket sl0jfe, være 0nskeligt at tilvejebringe en sær-skilt impulssignaldetektor i luminanskanalen 116 mellem signal-behandlingsenheden 112 og amplitudekomparatoren 162.

Fig. 5 viser den generelle opstilling af en farvefjern-synsmodtager magen til opstillingen if0lge fig. 1 indeholdende en signalbehandlingsenhed 570 til relativ fremhævelse af signaler i chrominanssignalfrekvensomrâdet og automatisk styring af amplituden af disse signaler til tilvejebringelse af automatisk chrominanskontrol. Til hinanden svarende træk ved apparaterne if0lge 21

DK 156869 B

fig. 1 og 5 ses ved sammenligning af fig. 1 og 5, hvorfor appara-tet if0lge fig. 5 ikke skal beskrives i detaljer.

I signalbehandlingsenheden 570 i fig. 5 kobles et sammen-sat videosignal v^ til en forsinkelseslinie 550. Udtagene 552a, 552b og 552c er koblet til forsinkelseslinien 550 i afstand fra hinanden til fremkaldelse af forsinkede videosignaler a,-, b^ og c,., der er forsinket i forhold til med tidsintervallerne 0, idet a^ er identisk med vi5, henholdsvis, T^j. og T25. Amplituderne af a,-, bg og Cg er hver især modificeret ved hjælp af amplitudestyrende orga-ner 554a, 554b og 554c der er koblet til et summeringskredsl0b 558, hvor de amplitudestyrede signaler, der er frembragt af de amplitudestyrende midler 554a og 554c trækkes algebraisk fra ampli-tuden af det styrede signal, der frembringes af de amplitudestyrende midler 554b, til dannelse af et signal v

Amplitude/frekvens-overf0ringskarakteristikken i forbindel-se Vp5 er magen til karakteristikken i forbindelse med v ^ i fig.

2. Placeringen af spidsamplitudepunktet for denne amplitude/fre-kvens-overf0ringskarakteristik er bestemt ved additionen af amplitudes tyrede signaler i forbindelse med amplitudestyremidlerne 554a og 554d. Med henblik pâ relativ fremhævelse af signaler ved chrominanssignalernes frekvens er det 0nskeligt at vælge tids-intervallet T25+T25 tilnærmelsesvis liÇT med et multiplum af den reciprokke værdi af farveunderbæreb0lgefrekvensen, f.eks. 3,58 MHz, sâledes at der optræder et spidsamplitudepunkt ved ca. farve- ..... underbæreb0lgens frekvens. Hvis det f. eks. er 0nsket at daempe lydsignaler, der u0nsket er tilstede i chrominanskanalen, medens chrominanssignalerne fremhæves, skal T]^5+l^25 sêledes vælges til at være ca. lig med to gange den reciprokke af farveunderbære-b0lgen, 3,58 MHz. Dette valg af amplitude/frekvens-overf0rings-karakteristik har en spidsamplitude ved 3,58 MHz og en minimum-amplitude ved 4,5 MHz, dvs, lydunderbæreb0lgen.

Amplituden af v ^ modificeres ved h0jdehævningsstyreen-heden 560's forstrækning til frembringelse af et udgangssignal vq^ magen til Pv ^ i fig. 2. Udgangssignalet vQg er koblet til en impulssignaldetektor 524, der tjener til at fjerne impulssig-naler fra vq^. Impulssignalerne kobles til amplitudekomparatoren 562, hvor deres amplitude sammenlignes med en referencespænding. Amplitudenkomparatoren 562's udgangssignal, der repræsenterer amplitudeforringelsen af signaler i chrominanssignalfrekvensom-

DK 156869B

22 râdet, er koblet til h0jdehævningsstyreenheden 560. H0jdehævnings-styreenheden 560's forstærkning styres omvendt proportionalt med impulssignalernes dæmpning.

Signalbehandlingsenheden 570 fungerer sâledes til relativt at fremhæve signaler i chrominanssignalernes frekvensomrâde og til automatisk at indstille deres amplituder afhængigt af et styre-signal, der repræsenterer chrominanssignalets dæmpning, for at ud-f0re automatisk farvekontrol.

I fig. 6 er der vist en anden signalbehandlingsenhed 670 til relativ fremhævelse af chrominanssignaler og automatisk sty-ring af deres amplitude afhængigt af et styresignal, der repræsenterer deres dæmpning. Signalbehandlingsenheden 670 kan være fordel-agtig i forhold til behandlingsenheden 570 i fig. 5 ved, at den tilvejebringer relativ h0jfrekvent h0jdehævning samtidig med en forholdsvis lille bândbredde sâledes, at chrominanssignalerne f.eks. lettere kan adskilles fra luminans- og lydsignalerne.

Et sammensat videosignal v^g er koblet til en forsinkel-seslinie 650. üdtag 652a, 652b, 652c og 652d er koblet til for-sinkelseslinien 650 i afstand fra hinanden for at fremkalde for-sinkede videosignaler ag, bg, Cg og dg, der er forsinket i forhold til v., med tidsintervallerne henholdsvis 0, idet a,, er iden- tisk med v-^g, henholdsvis T^g, T2,6+T26 og T1g+T2g+T3g. Amplituderne af a6, bg, cg og dg modificeres af amplitudestyrende organer henholdsvis 654a, 654b, 654c og 654d. De amplitudestyrede signaler, der frembringes af de amplitudestyrende organer 654b og 654c, er koblet til et summeringskredslob 666, hvor de adderes til frembrin-gelse af et signal magen til VbW3 i fig. 4. De fra de ampli tudestyrede organer 654a og 654d kommende signaler subtraheres algebraisk i et yderligere summeringsled 658 fra signalet ν^ν6 til frembringelse af et signal Vpg som signalet vp3 i fig. 4.

Placeringen af amplitudespidsen for amplitude/frekvens--overforingskarakteristikken i forbindelse med vp6 er bestemt ved signalet, der frembringes ved den algebraiske addition af de amplitudestyrede signaler frembragt af de amplitudestyrende organer 654a, 654d, og som har en amplitude/frekvens-overfdringskarak-teristik magen til karakteristikken for l/2(a3+d3) i fig. 4. Med

DK 156869 B

23 henblik pâ at uddrage chrominanssignaler fra det sammensatte video-signal er det 0nskeligt, at tidsintervallet T15+T26+T36 er outrent lig med den reciprokke værdi af farveunderbæreb0igefrekvensen, f.eks. 3,58 MHz, saledes at der optræder et spidsamplitudepunkt ca. ved farveunderbdlgefrekvensen.

Signalet vj^g bestemmer, nâr det kombineres med de ampli-tudestyrede signaler, der frembringes af de amplitudestyrende organer 654a og 654d, bândbredden af amplitude/frekvens-overf0-ringskarakteristikken i forbindelse med Vpg. Efter er dannet ved algebraisk addition af de amplitudestyrede signaler, der frembringes ved hjælp af de amplitudestyrende organer 654b og 654c, er det dnskeligt at vælge tidsintervallet T26 tilnærraelsesvis lig med 130 nanosekunder, sâledes at amplitude/frekvens-overfprings-karakteristikken i forbindelse med Vp6 har en amplitude pâ tilnær-melsesvis 0 ved 4,5 MHz, dvs. lydunderbærebblgen.

Det bemærkes, at amplitude/frekvens-overf0ringskarakteri-stikken i forbindelse med v^g, ligesom amplitude/frekvens-over-f0ringskarakterïstikken for v ^ i fig· 4, er usymmetrisk omkring spidsamplitudepunktets placering, 2f/3. Det vil sige, at spids-amplitudepunktet er placeret forholdsvis nær ved placeringen af et nulamplitudepunkt, f. Som f0lge deraf dæmpes forholdsvis h0j-frekvente komposanter af chrominanssignalet i forhold til chromi-nanssignalets komposanter med lavere frekvens. Dette kan være 0nskeligt, eftersom chrominanssignalerne har tendens til at bli-ve dæmpet mere med stigende frekvens.

Desuden har bândbredden af amplitude/frekvens-overf0rings-karakteristikken i forbindelse med en smallere bândbredde- og stejlere frekvensaffaldskarakteristik, dvs. aftagende amplitude med stigende frekvens, end amplïtude/frekvens-overf0ringskarakteri-stikken i forbindelse med vp5* F0lgelig kan chrominanssignaler lettere adskilles fra luminans- og lydsignalerne ved hjælp af sig-nalbehandlingsenheden 650 end ved signalbehandlingsenheden 570 i fig. 5.

Eftersom sidebândene for farveinformationen, f.eks. I-og Q-sidebândene, er usymmetriske, er den usymmetriske form af amplitude/frekvens-overfbringskarakteristikken i forbindelse med 24

DK 156869 B

signalbehandlingsenheden 670 specielt egnet til behandling af chrominanssignaler.

Amplituden af Vpg modificeres ved hdjdehævningsstyreen-hedens 660Ts forstærkning afhængigt af et styresignal, der frem-bringes af amplitudekomparatoren 662 pâ en mâde svarende til den i forbindelse med signalbehandlingsenheden 570 i fig. 5 beskrevne til frembringelse af udgangssignalet vo6.

Claims (11)

0 DK 156869 B P a t e n t k r a v .

1. Apparat til styring af amplituden af fjern-synssignaler i et særligt frekvensomrâde, idet disse signaler kommer fra en videosignalkilde og omfatter 5 luminans-, krominans- og farveimpulssignalkomposanter, kendetegnet ved, a) forsinkelseaorganer (f.eks. 150 eller 350) der er forbundet med kilden for videosignaler, b) koblings.organer (152a-c; 352 a-d) der er forbundet 10 med forsinkelse&organerne med henblik pâ at frembringe et aiital forsinkede videosignaler, c) f0rste organer (i 158; i 358) til kombinering af mindst et f0rste og et andet af de forsinkede videosignaler, som ligger i en tidsmæssig afstand fra hinanden, hvilken 15 tidsmæssige afstand er hovedsageligt lig med NT/2, hvor T er periodetiden for en forudvalgt signalkomposant, der er tilf0rt af nævnte kilde, og N er et helt tal st0rre end 1, med henblik pâ at frembringe et f0rste kombineret signal (l/2(a1+c1)j l/2(a3+d3)), 20 d) organer (154b; 366) til afledning af et bând- breddebestemmehde signal (V^ ) fra mindst et tredje af de forsinkede videosignaler, der er tidsmæssigt beliggende mellem det f0rste og det andet af de forsinkede videosignaler, e) andre organer (i 158; i 358) til kombinering af 25 det bândbreddebestemmende signal og det f0rste kombinerede sig nal med henblik pâ at frembringe et andet kombineret signal (vpl' VP3)7 f) en amplitudekomparator (162; 362) til afledning af et styresignal fra en forudbestemt del af videosignalerne, 30 g) organer (160; 360) til styring af amplituden af det andet kombinerede signal i overensstemmelse med styresigna-let med henblik pâ, at frembringe et resulterende signal (Pv^ï PVp3) , som tilf0res et udgangskredsl0b (164; 364) til tilvejebringelse af et udgangssignal, der indeholder mindst 35 det resulterende signal.

2. Apparat if0lge krav 1, kendetegnet ved, at 0 DK 156869 B det andet sæt organer (i 158) tilvejebringer differensen mellem det bândbreddebestemmende signal (Vj^ og det f0rste kombine-rede signal (1/2 (a-^+c^) ) .

3. Apparat if0lge krav 1 eller 2, kendeteg- 5 net ved, at udgangskredsl0bet (164) tilvejebringer summen af det resulterende signal og det bândbreddebestemmende signal.

4. Apparat if01ge ethvert af de foregâende krav, kendetegnet ved, at T er valgt sâledes, at ampli- 10 tuderne af luminanssignalets forholdsvis h0jfrekvente kompo- santer fremhæves relativt.

5. Apparat if0lge ethvert af de foregâende krav, kendetegnet ved, at der findes en signalbehand-lende enhed (366) til summering af det tredje forsinkede 15 videosignal og et fjerde forsinket videosignal til fremkaldelse af et bândbreddebestemmende signal, hvor det tredje og fjerde forsinkede videosignal ligger i en tids-mæssig afstand fra hinanden, der er valgt sâledes, at sig-nalkomposanter i et frekvensomrâde over de fremhævede lumi- 20 nanssignalers frekvensomrâde daempes relativt,

6. Apparat if0lge krav 2, kendetegnet ved, at amplitudekomparatoren (622) til uddragelse af et styresignal er koblet til udgangssignalet.

7. Apparat if0lge krav 6, kendetegnet 25 ved, at T er valgt sâledes, at amplituden af krominans- signalerne fremhæves relativt.

8. Apparat if0lge krav 7, kendetegnet ved, at det bândbreddebestemmende signal uddrages ved summe-ring af det tredje forsinkede videosignal og et fjerde forsin- 30 ket videosignal, hvor det tredje og fjerde videosignal ligger i en tidsmæssig afstand, der er valgt sâledes, at signalkompo-santerne i et frekvensomrâde over de fremhævede krominans-signalers frekvensomrâde dæmpes relativt.

9. Apparat if01ge ethvert af de foregâende krav, 35 kendetegnet ved, at amplituden af det andet kombine- rede signal styres i overensstemmelse med amplituden af kromi-nanssignalerne. 0 DK 156869 B

10. Apparat if0lge krav 9, kendetegnet ved, at det andet kombinerede signal styres ligefrem propor-tionalt med amplituden af krominanssignalerne.

11. Apparat if01ge krav 9, kendetegnet 5 ved, at amplitudekomparatoren tilvejebringer et styresignal, der repræsenterer impulssignalernes amplitude. 10 15 20 25 30 35