DK156120B - Auditivt stimulationssystem - Google Patents

Description

i

DK 156120 B

Opfindelsen angàr et System til vedvarende auditiv stimulation omfattende transmissionsorganer for generering og transmission af et frekvensbàndsignal med forudbestemte amplitude- og fre-kvensafhængige karakteristikker svarende til talesignaler, 5 modtageorganer for modtagelse af frekvensbândsignalet, elek-troder til anbringelse i nærheden af sneglen, og organer til at forbinde modtageorganerne og elektroderne indbyrdes, hvor-hos elektroderne kan reagere pà frekvensbândsignalet og eta-blere et elektrisk felt til stimulation af sneglen i afhængig-10 hed af talesignaler.

Oet er kendt at anvende subkutant implanterede hereapparater. USA patentskrift nr. 3.209.081 beskriver et apparat, der er implanteret i det mastoide ben. Modtageren stâr i direkte for-15 bindelse med det mastoide ben, hvorigennem lydbelger kan over-feres til det indre ere.

Der kendes nogle implanterede proteseanordninger til stimulation af den auditive nerve ved hjælp af elektriske impulser.

20 USA patentskrift nr. 3.449.768 beskriver et kodet impulstog til at tilvejebringe et elektrisk gradientfelt til visuelle eller audiostimulationer. USA patentskrift nr. 3.752.929 beskriver en elektrode indeholdende aflange ledere for implante-ring i sneglen.

25

Schindler et al beskriver i artiklen "Multielectrode Intra-cochlear Implants" Arch Otolaryngol, Vol. 103, December 1977 en excitation af sneglenerven hos katte. Clark og Hallworth beskriver i artiklen "A Multiple-Electrode Array for Cochlear 30 Implant", J. Laryngol, Otol, 90/7, 1976 en bândopsti11ing indeholdende et antal aflange flade elektroder, anbragt langs sneglen til stimulation af den auditive nerve. Pà tilsvarende mâde er et bundt af tynde trâde af Stanford Auditory protese-gruppen blevet anvendt ved direkte placering i den auditive 35 nerve.

USA patentskrift nr. 4.284.856 beskriver et auditivt flerka-nal-stimulationssystem, hvori udvalgte stimuleringer af sneg- 2

DK 156120 B

len er opnàet ved hjælp af en proteseanordning med flere elek-troder, hvilken anordning er indfort i trommehinden af sneg-len. Patienten opfatter de forskellige toner ved en selektiv excitation af sneglen ved hjælp af proteseanordningen med 5 flere elektroder.

Den nodvendige implantering af protesen med flere elektroder frembyder visse risici og odelægger uundgâeligt de tilbagevæ-rende hârceller, som er de grundlæggende foleenheder i det in-10 dre ore. Elektrodeprotesen kan derfor ikke anbefales for dove born. Endvidere kan proteseanordningen ikke indfores i sneglen, hvis der er sket knogledannelse i det indre are.

Anbringelsen af en elektrode uden for sneglen for elektrisk 15 stimulation af sneglens nerver er blevet foreslâet til ekspe-rimentel afprovning. Sâdanne eksperimenter har givet anledning til smerter hos patienterne, og stimulationen af elektroden er begrænset til frekvenser under 500 Hz, svarende til at kun en begrænset de! af talemansteret kan være involveret. Oertil 20 kommer, at afprovningerne kun har været foretaget over begræn-sede tidsperioder, hvorefter elektroderne er blevet fjernet fra patienten.

Formâlet med opfindelsen er at ti1vejebringe et forbedret au-25 ditivt stimulationssystem til vedvarende forbedring af harel-sen.

Et auditivt stimulationssystem af den indledningsvis nævnte art er ifalge opfindelsen ejendommeligt ved, at elektroderne 30 omfatter en stimulerende elektrode og en jordforbundet eller indifferent elektrode, af hvilke elektroder sidstnævnte har et væsentligt sterre overfladeareal end den stimulerende elektrode, sâledes at stromtætheden ved siden af den stimulerende elektrode er flere gange sterre end stromtætheden ved den 35 jordforbundne eller indifferente elektrode, hvorved stimule-ringen fokuseres i kontaktpunktet af den stimulerende elektrode, idet begge elektroder er indrettet til anbringelse i nær-heden af, men uden for sneglen.

DK 156120 B

3 I en foretrukken udforelsesform er der anvendt et par elektro-der, îdet den aktive elektrode er i hovedsagen skiveformet med en diameter pâ ca. 1,5 - 2 mm. En jordelektrode, der er storre end eller lig med den aktive elektrode, er anbragt af storrel-5 sesordenen 2 - 10 mm fra den aktive elektrode. Der kan folge-1 i g genereres et lille elektrisk felt, som kan stimulere sneg-lens nerve, uden ogsà at stimulere de ovrige nervefibre. Trâ-de, der forbinder elektroderne indbyrdes, er dækket af en eg-net isolation, der forhindrer excitation af kutane nervefibre.

10 Den aktive elektrode er fortrinsvis anbragt i det runde vindue ved basen af sneglen eller pâ promontoriumbenet.

Under drift kan elektroderne forsynes med elektriske signaler i et frekvensbând af en bredde, der er ti lstrækkel ig til at 15 meddele komplette talemonstre, uden at patienten fâr smerter eller andre ulemper ved de hojere frekvenser. Frekvensbândsig-nalet er kontinuert over frekvensbândet og er ikke begrænset til frekvenkomponenter.

20 Opfindelsen skal nærmere forklares i det folgende under hen-visning til tegningen, hvor fig. 1 viser anbringelsen af et stimulationsapparat ifolge opfindelsen i et ore, 25 fig. 2 signalbehandlingsenheden, senderen og de implanterbare modtagermoduler, fig. 3 et blokdiagram over hele stimulationsapparatet, 30 fig. 4 et diagram over sende-modtagerkombinationen og fig..5 en alternativ udformning af sende-modtagerkombinatio-nen.

Fig. 1 viser de ydre og indre strukturer af et ore. Stimulationsapparat ifolge opfindelsen omfatter en ydre sender, der kan tilfore et AM-moduleret bærebolgesignal til en senderspole 35 4

DK 156120 B

10, hvilken spole er anbragt pà en formstebt orekrogsdel 12 af plast, som kan klemmes til oremuslingen 14. Som det fremgâr af det folgende, kan senderen med fordel være indkapslet i et hus bâret af patienten, med fleksible ledere, der kobler udgangen 5 af sendermodulet 16 til spolen 10 pâ orekrogsdelen 12. Alter-nativt kan senderen under anvendelse af velkendte miniaturise-ringsteknikker pakkes sàledes, at den ogsâ passer pâ erekrogs-delen 12, hvorved der kun skal anvendes korte ledere til at koble senderudgangen til spolen 10. Sendermodulet 16 er i fig.

10 1 fikseret til orekrogsdelen 12.

Mellem tindingsmusklen 18 og kraniet 20 er implanteret et mod-tagermodul 22. 0rekrogsdelen 12 og spolen 10 er dimensioneret sàledes, at spolen 10 ligger i hovedsagen aksialt pà linie med 15 og sideværts forskudt i forhold til den implanterede modtager-spole 22, nâr orekrogsdelen 12 er anbragt pà oremuslingen 14. Mellem udgangen af modtagemodulet 22 og det væv, der skal sti-muleres, er indskudt en isoleret leder 24 med en stimulerende elektrodespids 26 ved sin distale ende, sâvel som en jordfor-20 bundet eller indifferent elektrode 28. En leder 24 er for-trinsvis fort mellem det væv, der afgrænser den ydre akustiske oregang og kraniet 20, for at undgâ at skulle gennemtrænge trommehinden. Den kirurgiske implantering begynder med en bue-formet indstikning i bageret. Nàr benhinden er loftet, slibes 25 en grav i kraniet, og modtagermodulet 22, som i almindelighed er skiveformet, anbringes i graven og fastgores til benet ved hjælp af fibrogent klsbemiddel og satur. Trâdlederne 24, der forbindet modtagermodulet 22 til elektrodeoverfladerne, er ogsâ anbragt i en boret kanal til den ydre erekanal. Dernæst 30 er trommehinden skubbet fremad, og en rille er slebet i bag-væggen af erekanalen til beskyttelse af elektroden. Subilicum bliver nu slebet ned, hvorefter man vil kunne nærme sig den runde vinduesmembran eller promonteriet. Efter indstilling og fastgorelse af elektrodeoverfladerne dér, hvor stimulation 35 skal finde sted, er trommehinden pâ ny anbragt, og den auditive kanal er "camponeret". Lederne 24 trænger sàledes ind i hulrummet af mellemoret, og den aktive elektrode 26 er pà pas-sende mâde fastgjort ved den nære basis af sneglen til enten promonteriumbenet 30 eller den runde vinduesmembran 32.

5

DK 156120 B

Som det fremgâr af fig. 2, kan den aktive elektrode omfatte et lille sigtekorn eller en skive, der er formet for enden af den isolerende tràdleder 24, og som kan hâve en diameter pâ f.eks.

1,5 - 2,0 mm. Jordelektroden eller den indifferente elektrode 5 28 er indrettet til at kunne anbringes i mellemoret i en af- stand af 2 - 10 mm fra den aktive elektrode 26 og er fortrins-vis to til tre gange storre i tværsnit end den aktive elektrode 26. Pâ denne mâde er stromtætheden ved den aktive elektrode flere gange storre end ved den indifferente elektrode, 10 hvorved det sikres, at stimulationen fokuseres ved kontakt- punktet af den aktive elektrode.

Det i fig. 2 viste apparat omfatter en ydre enhed 34 og en im-planterbar enhed 36. Den ydre enhed 34 omfatter et hus 38, som 15 kan være anbragt i en bærers lomme, og som kan indeholde et mikrofonelement (ikke vist), der er anbragt i omrâdet af huset 38, i hvilket der er perforeringer 40. Lydbolger kan pâ denne mâde nâ mikrofonen. I huset 38 er der ogsâ en batteriforsyning tilligemed senderen og en signalbehandlingsenhed, som vil 20 blive beskrevet i det folgende. En lysemitterende diode 42 kan tjener til at indikere batteriets tilstand. En omskifter 44 tjener til at til- eller frakoble den ydre enhed og eventuelt variere paramétré, sâsom forstærkningen af de forstærkere, der indgàr i signalbehandlingsenheden. Udgangsspændingen af sig-25 nalbehandlingsenheden kan ogsâ varieres. I den overste del af huset 38 er der en bosning 46 til optagelse af et standardstik 48, sâledes at senderudgangen via ledere 50 kan kobles til senderspolen 50 pâ orekrogsdelen 12.

30 Den implanterbare enhed 36 omfatter en rund skivelignende del, i hvilken modtagerspolen 22 er anbragt. I den centrale àbnîng af den ringformede spole 22 findes de elektriske komponenter inklusive modtageelektronikken. Spolen og de elektriske komponenter er indrettet i en legemsforenelig plast, sâsom Silastic, 35 Teflon eller 1ignende, og modtageren er anbragt i et hermetisk fluidtæt indelukke. Modtagerens udgang udgores af den aktive elektrodespids 26 og jordelektroden eller den indifferente elektrode 28. De elektriske ledere, der er fort fra skivedelen 6

DK 156120 B

af den implanterbare enhed til elektrodeoverfladen er indhylr let i en isolerende bioforenelig kappe.

Lederdelen af lederen, der ender ved den aktive elektrode 26, 5 er fremstillet af et materiale med fjedervirkning, hvorved lederen under implantering kan bues eller bojes, sâledes at kugle- eller skriveelektrodens overflade 26 tvinges mod den legerasstruktur, der skal stimuleres, dvs. promontoriet eller den runde vinduesmembran 32. Ved promontoriumstimulation kan 10 der i promonteriumbenet udbores en lille reces til optagelse af den aktive elektrode, og et passende klæbemiddel kan anven-des til at fastholde elektroden.

De i fig. 3-5 viste udforelsesformer vil nu blive beskrevet.

15 Fig. 3 viser et blokdiagram over systemet. En mikrofon 52 ge-nererer et elektrisk udgangssignal, soin tilfores til talesig-nalbehandlingsenheden i kassen 54. I talesignalbehandlingsen-heden er der en f orstærkni ngsstyret forstærker 56, der som indgangssignal modtager et elektrisk signal fra mikrofonen 52.

20 Udgangssignalet fra forstærkeren 56 fores gennem et bândpas-filter 58. til et sâkaldt "samme styrke"-frekvensjusterings-kredslob 60. Talesignalbehandlingsenheden 54 indeholder des-uden et kredslob 62 til kompression af dynamikomrâdet, hvilket kredslob kan være anbragt foran eller bagved frekvensjuste-25 ringskredslobet 60.

Udgangssignalet af signalbehandlingsenheden 54 kan anvendes til at modulere udgangen af en RF-oscillator i et AM-sendermo-dul 64. Senderens modulerede udgangssignal fores til en sen-30 derspole 66 og en kondensator 68, idet disse komponenter dan-ner et afstemt kredslob 70.

Implanteringsenheden 36 er vist til hojre mod hudoverf1aden 72 og indeholder modtagerspolen 22 og en parailelkondensator 74, 35 som danner et afstemt modtagerkredslob 76. Udgangssignalet af det afstemte kredslob tilfores som indgangssignal til en dio-dedemodulator 78, der pâ konventionel mâde fjerner modulati-onsindhylningen fra RF-bærerbolgen. Udgangen af diodedemula- DK 156120 8 7 toren 78 tilferes via lederne 24 til de aktive og indifferente elektrodeoverflader.

Fig. 4 viser et diagram over AM-senderroodulet 64. I denne fi-5 gur er mikrofonpick-up'en 52 og den dertil forbundne tale-signalbehandlingsenhed 54 via en modstand 80 forbundet til en ferste terminal 82 af sekundæreviklingen 84 af en transformer 86. Primarviklingen 88 af transformeren 86 er koblet over ud-gangen af en RF-osci1lator 90. Imellem terminalen 82 og jord 10 er indskudt en afkoblingskondensator 92. Den anden terminal af sekundærviklingen 84 er forbundet direkte til basiselektroden af en NPN-transistor 94. Emitteren af transsistoren 94 er forbundet til jord, og kollektoren er forbundet til et midtpunkt 96 af en sendespole 66. En kondensator 68 er koblet i parallel 15 med hele sendespolen 66, og den nedvendige DC-forspænding for transistoren 94 er tilfert ved terminal 100. En yderligere RF-afkob1ingskondensator 102 er indskudt imellem jord og falles-punktet af spolen 10 og kondensatoren 68.

20 Det implanterede modtagermodul 36 omfatter en modtagerspole 22 i parallel med en afstemningskondensator 74. Demodulatordelen af modtageren omfatter en diode 104, hvis anode er forbundet til midtpunktsudtaget 106 af modtagerspolen 22, og hvis katode er forbundet til et forbindelsespunkt 108. En modstand 110 og 25 en kondensator 112 er forbundet i parallel mellem forbindel-sespunktet 108 og terminalen 114 af spolen 22. En blokerings-kondensator 116 er anbragt i sérié mellem forbindelsespunktet 108 og den aktive elektrode. Jordelektroden eller den indifferente elektrode er forbundet direkte til terminalen 114.

30

Modulationssignalet, som er en taleudledt tidsvarierende belge, fremkommer under drift ved udgangen af tale-signalbe-handlingsenheden 54 og tilferes til transistormodulet via mod-standen 80, ligesom RF-bærerbelgesignalet fra oscillatoren 90 35 via transformeren kobles til basen af transistoren 94. Sâvel kondensatoren 92 som kondensatoren 102 tjener til at afkoble RF-signalet fra DC-kilden. Kollektoren af modulationstransi-storen 94 er forbundet til udtaget af det afstemte sender- 8

DK 156120 B

kredslob, som indeholder spolen 10 og kondensatoren 68. Sen-derspolen 10 kobler induktivt det modulerede bærerb0lgesigna1 til den implanterede modtagerspole 22, som sammen med kondensatoren 74 ogsâ omfatter et afstemt modtagerkredslob. Det mod-5 tagne signal demoduleres ved hjælp af dioden 104, idet kondensatoren 112 giver en RF-afkobling, og modstanden 110 danner den nedvendige DC-vej til jord. Kondensatoren 116 tjener til at forhindre, at éventuelle jævnstromme nàr elektroderne.

10 Ved at anbringe elektroderne nær basen af sneglen, sâsom pâ den runde vinduesmembran eller pâ promontoriet, etableres et koncentreret elektrisk felt, som reagerer pâ amplituden og frekvensen af det transmitterede talesignal, som af en patient kan opfattes og forstàs som taie.

15

Det skal bemærkes, at modulationssignalet fra tale-signalbe-handlingsenheden 54 i fig. 4 tilfores til basen af udgangs-transistoren 94 via transformerens sekundærvikling 84. Ved at introducere modulationssignalet pâ basiselektroden undgàs at 20 mætning af udgangstransistoren. Ved anvendelse af ko!lektormo-dulation kunne der ske en sâdan uonsket mætning. Det er imid-lertid bekvemt at introducere modulationssignalet ved emitte-ren.

25 Et alternativt arrangement af en ydre tale-signalbehandlings- enhed i forbindelse med en sender og en implanterbar modtager er vist i fig. 5. Her. stâr en enkelt tale-signalbehandlingsen-hed 54 og et enkelt sæt stimulerende elektroder i forbindelse med en totransmissionskanal til transkutan stimulation. Pick-30 up'en 52 tilferer et udgangssignal til tale-signalbehandlingsenheden 54. Modulationssignalet fra tale-signalbehandlingsenheden 54 tilfores til en fasedeler 118 og derfra til AM-sen-derne 120 og 122. Fasedeleren 118 indeholder en NPN-transistor 124, hvis kollektor via en modstand 126 er forbundet til en 35 spændingskilde Vc, og hvis emitter via en modstand 128 er for bundet til jord. Signalet fra kollektoren af transistoren 124 tilferes til senderen 120, medens signalet ved emitteren af transistoren 124 tilferes til senderen 122.

9

DK 156120 B

Senderen 120 afgiver et udgangssignal til et afstemt kredslob 131 bestâende af en senderspole 133 og en parailelkondensator 135, medens senderen 122 afgiver et udgangssignal til et til-svarende afstemt kredslob 130 bestâende af en senderspole 132 5 og en afstemningskondensator 134. Under tindingsmusklen uden for patientens eremusling implanteres et modtagermodul inde-holdende afstemte kredslob 136 og 138, sont er induktivt koblet til de transmitterede afstemte kredslob 131 og 130. Det afstemte kredsleb 136 indeholder en modtagerspole 140 og en der-10 til horende afstemningskondensator 142, medens det afstemte kredsleb 138 indeholder en modtagerspole 144 og en dertil he-rende afstemningskondensator 146. Modtagerspolen har en mel-lemliggende terminal, hvortil anoden af en diode 148 er slut-tet. Katoden af denne diode er forbundet til et forbindelses-15 punkt 150. En modsat polet diode 152 er indskudt imellem for-bindelsespunktet 150 og en mellemliggende terminal af modtagerspolen 144. De nederste terminaler af modtagerspolerne 140 og 144 er forbundet indbyrdes ved et forbindelsespunkt 151. Imellem forbindelsespunkterne 150 og 151 er indskudt en paral-20 lelkombination af en RF-shuntkondensator 153 og en belast-ningsmodstand 154. Forbindelsespunktet 150 er ogsà via en DC-blokeringskondensator 155 koblet til den aktive elektrode, medens forbindelsespunktet 151 er forbundet til jord eller en indifferent elektrode.

25

Arrangementet i fig. 5 er kun anvendt til at stimulere et be-stemt sted (promontoriet eller den runde vinduesmembran) under anvendelse af to elektroder af en enkelt kanal. Det anvender imidlertid to transmissionskanaler, der er indrettet til at 30 arbejde i modtakt. Fordelen ved dette modtaktsarrangement er, at modstanden 154 kan være meget stor (eller eventuelt helt udelades), sâledes at i hovedsagen al den transmitterede ef-fekt nâr elektroden, idet diodetab negligeres. Det er sâledes muligt at reducere indgangseffekten med en faktor pâ omkring 4 35 sammenlignet med den i fig. 4 viste anordning med én kanal.

Den i fig. 5 viste udforelsesform kan betragtes som omfattende to transmissionskanaler, idet hver af kanalerne er ækvivalent 10

DK 156120 B

med transmissionskanalen i fig. 4, og kanalerne sammen driver en enkelt modtagerkanal. Hvis modstanden 154 er stor sammen-lignet med elektrodeimpedansen, vil den absorbere enhver différentiel DC-strem hidrerende fra en eventuel usymmetri i 5 transmissionskarakteristikkerne af de to transmissionskanaler. Det giver den yderligere fordel, at den kan virke pâ samme mâde soin modstanden 110 i fig. 4 i tilfælde af, at kun en af kanalerne skulle være i funktion. Denne konfiguration eger sâ-ledes pâlideligheden ved - omend ved en lavere virkningsgrad -10 at give en yderligere transmissionskanal i tilfælde af, at den ene transmissionskanal ikke skulle være i funktion.

Fagfolk pâ omràdet vil erkende, at man i stedet for at kon-struere bàndpasfi1teret ved hjælp af to afstemte parallelreso-15 nanskredslob som i fig. 4 og 5 ogsâ kan konstruere bândpasfil-teret ved hjælp af et serieafstemt kredslob og et parallelaf-stemt kredsleb. I et sâdant tilfælde skal indgangen af bând-pasfilteret ikke være stremdrevet, men snarere spændingsdrevet til opnâelse af et relativt maksimum af den inducerede spæn-20 ding ved det kritiske koblingspunkt. I det arrangement, hvor det serieafstemte kredslob danner en del af senderen, arbejder udgangstransistoren fortrinsvis i den mættede tilstand og kan moduleres ved kollektormodulation. I tilfælde af at de serie-afstemte kredslob danner en del af modtageelektronikken, skal 25 det parailelafstemte kredslob af senderen drives af en ikke- mættet RF-forstærker.

Ved fremgangsmâden ifolge opfindelsen vil man ogsâ kunne for-bedre en patients mulighed for at opfatte og forstà taie. Ef-30 tersom installationen af elektroderne ikke nedvendiggor en indtrængning i sneglen, er de involverede risici begrænsede, og beskadigelse af hârceller af sneglen undgâs. TiIstrækkelige store dynamikomràder er blevet konstateret op til ca. 10 kHz.

Den evre grænse af stimulationsstyrke er forârsaget af for hoj 35 folsomhed og ikke af smerte. Et vidt frekvensomrâde (eksempel- vis 50 - 3500 Hz) for et fuldt talemenster kan tilpasses uden at give smerte eller andre skadelige virkninger hos patienten.

Claims (5)

1. System til vedvarende auditiv stimulering omfattende 5 transmiss ionsorganer (52, 64) for generering og transmission af et frekvensbândsignal med forudbestemte amplitude- og fre-kvensafhængige karakteristikker svarende til talesignaler, modtagerorganer (36) for modtagelse af frekvensbândsignalet, elektroder til anbringelse i nærheden af sneglen og organer 10 (24) til at forbinde modtageorganerne (36) og elektroderne indbyrdes, hvorved elektroderne kan reagere pâ frekvensbândsignalet og etablere et elektrisk felt til stimulering af sneglen i afhængighed af talesignaler, kendetegnet ved, at elektroderne omfatter en stimulerende elektrode (26) 15 og en jordforbundet eller indifferent elektrode (28), af hvilke elektroder sidstnævnte har et væsentligt sterre over-fladeareal end den stimulerende elektrode, sâledes at strom-tætheden ved siden af den stimulerende elektrode (26) er flere gange storre end stromtætheden ved den jordforbundne eller in-20 differente elektrode (28), hvorved stimuleringen fokuseres i kontaktpunktet af den stimulerende elektrode, idet begge elektroder er indrettet til anbringelse i nærheden af, men uden for sneglen.

2. System ifelge krav 1, kendetegnet ved, at den stimulerende elektrode (26) er en kugle eller skive, der er anbragt ved enden af en isoleret leder (24) med fjedervirk-ni ng.

3. System ifelge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at transmissionsorganerne omfatter en énkanal AM-sender.

4. System ifolge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at transmissionsorganerne desuden indeholder pick-up-organer 35 (52) for modtagelse af lydbelger indeholdende i hovedsagen hele omrâdet af talefrekvenser, og som frembringer elektriske signaler svarende til lydbolgerne, ta 1 esigna1behand1ingsorga-ner (54) koblet til pick-up-organerne for modtagelse af de DK 156120 B elektriske signaler og omsætning af de elektriske signaler til et modulationssignal med forudbestemte frekvens- og amplitude-afhængige karakteristikker, transmissionsorganer (64) koblet til at modtage inodulationssignalet for frembringelse af et RF-5 bærebelgesignal, der er moduleret i overensstemmelse med modu-lationssignalet, og organer (66) til induktiv kobling af ud-gangen af senderorganerne til modtagerorganerne.

5. System ifelge krav 4, kendetegnet ved, at mod-10 tagerorganerne er indrettet til subkutan implantering ved et forudbestemt sted i patienten og indeholder demodulationsorga-ner (78) til udvinding af inodulationssignalet fra det module-rede bærebelgesignal. 15 20 25 30 35