DK155126B - Apparat til kontinuerlig behandling af celluloseholdigt materiale - Google Patents

Description

DK 155126 B

Den foreliggende opfindelse angår et apparat af den i den indledende del af krav 1 angivne type til oplukkende behandling af et cellulosehol digt materiale. Nærmere betegnet angår opfindelsen et apparat til behandling af små materialestykker, såsom træspåner, under forbehandling 5 af disse til fremstilling af papirmasse. Opfindelsen kan imidlertid også tages i anvendelse i forbindelse med fremstilling af alle udgangsmaterialer af fibrøst materiale.

Fra dansk patent nr. 148.944 kendes et apparat til fremstilling af papirmateriale ud fra træflis eller -spåner, hvilket apparat indeholder 10 to parallelle snekker med overlappende gænger fastgjort på aksler, der drives til rotation synkront og i samme retning indvendigt i et omgivende hus, og hvor gængerne tilsammen har efter hinanden følgende zoner med forskellig stigning, hvilke zoner omfatter en fødezone med direkte eller medgående stigning af begge gænger og indrettet til at drive materialet 15 fremad, en dertil sluttet opstemnings- og fortætningszone med modsat eller modsat gående stigning af begge gænger, idet gængerne i fortætningszonen har gennemgangsåbninger, der går ind til akslernes omkreds, samt en dertil sluttet aflastnings- eller ekspansionszone med direkte eller medvirkende stigning af begge gænger og indrettet til at drive materia-20 let fremad, og hvori der er tilslutninger i huset for indføring af et reagensmiddel, efterfulgt af en yderligere opstemnings- og fortætningszone.

Med denne kendte indretning bliver de indførte spåner opdelt i fibre på mekanisk måde ved kombineret og alternerende tryk og overklip-25 ningsspændinger med henblik på at opnå den størst mulige fibersønderdelingsgrad. Størrelsen af gennemgangsåbningerne i snekkegængerne i fortætningszonen vælges i forhold til størrelsen af den tilstræbte fibersønderdeling for at opnå en så intensiv indvirkning af de heri virkende klippende kræfter på træspånerne som muligt. I praksis har det vist sig, 30 at denne kendte fremgangsmåde til visse papirarter ikke er helt tilfredsstillende, idet den intensive mekaniske fibersønderdeling nødvendigvis er forbundet med hyppige overrivninger af de relativt lange enkel tfibre, således at det på denne måde frembragte fibermateriale kun i begrænset grad egner sig til fremstilling af kvalitetspapir. Det er des-35 uden opdaget, at de overklipningskræfter, som er nødvendige for at opnå den tilstræbte høje mekanisk fibersønderdelingsgrad, medfører tilsvarende store drivkræfter på snekkerne og dermed nødvendiggør et relativt højt energiforbrug, om end dette dog stadig ligger betydeligt under det 2

DK 155126 B

i andre fibersønderdel ingsapparater.

Opfindelsen har til formål at forbedre indretningen af den indledningsvis angivne art til oplukning af træspåner på en sådan måde, at der opnås en skånsom opdeling af fibrene uden forkortelse heraf.

5 Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved de i patentkrav 1 angiv ne kendetegn.

Den modrettede stigning af snekkegængerne i det andet fortætningsafsnit D bevirker en fuldstændig og tæt fyldning af disse snekkegænger med de forud gennem indgivning af reagensmiddel delvist opluk-10 kede træspåner. Den opstående materialeopstemning i og umiddelbart foran dette andet fortætningsafsnit D komprimerer det forud arrangerede ekspansionsafsnit C, hvori den egentlige oplukning af spånerne sker kemisk gennem indledning af reagensmiddel, hvilken er virksomt under hele behandlingsprocessen. De i fødeafsnittet A delvist afvandede spåner kommer 15 fra den første fortætnings- og opstemningszone B, ind i ekspansionszonen C, hvori kontakten og mætningen med reagensmiddel sker. En særlig høj intensitet af spånmætning opnås på grund af den omskiftning mellem kompression og ekspansion, der sker for spånerne ved overgangen fra gevindgængerne i den ene snekke til den anden. Denne intensitet af kompres-20 sions- og ekspansionsprocesserne tiltager i ekspansionsafsnittet C, eftersom spånerne nærmer sig til den anden fortætningszone D. Den modsat rettede stigning af snekkegængerne i denne anden fortætningszone D giver således mulighed for en intensiv oplukning af de delvis afvandede og ikke fortættede spåner i ekspansions, henholdsvis reaktionszonens C, uden 25 at der opstår stor klippende kræfter, som primært er ansvarlige for fiberbrud. De i kravene angivne dimensioner på gennemgangsåbningerne i snekkegængerne i de to fortætningszoner B og D bevirker en i forhold til den kendte indretning væsentlig formindskelse af de klippende kræfter, således at enkeltfibre praktisk taget ikke mere overrives eller sønder-30 brydes, men forlader apparatet i deres oprindelige længde. Den i kravene angivne længde på fortætningszonerne B og D sikrer samtidig en tilstrækkelig aftætning af den ekspansionszone C, der er afgrænset i enderne af zonerne B og D, så der kan opnås en meget intens mætning og dermed en høj oplukningsgrad af spånerne.

35 Ifølge en i underkrav 2 angiven hensigtsmæssig videre udfø relsesform af opfindelsen kommer gennemgangsåbningerne i de to snekker under snekkernes rotation til at lappe over hinanden to og to i gængernes interferenszone. Herved opnås, at de afvandede spåner i den første 3

DK 155126 B

fortætningszone B, henholdsvis det delvist oplukkede fibermateriale i den anden fortætningszone D, mere intensivt kan gå igennem åbningerne, i det mindste i dele af interferenszonen, uden at der sker en uønsket stor knusning eller klippende påvirkning af enkel fibrene.

5 I det følgende skal opfindelsen beskrives nærmere ud fra en udfø relsesform og under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er et sidebi 11ede af et apparat ifølge opfindelsen, fig. la et snitbillede taget langs I-I, fig. 2 en afbildning af apparatet i fig. 1 set fra oven, 10 fig. 3 et skematisk snitbillede visende et længdesnit igennem et apparat ifølge opfindelsen, fig. 4 et partielt billede af en behandlingszone set fra oven, og fig. 5, 6 og 7 respektive snitbilleder taget langs V-V, VI-VI og VII-VII i fig. 4, og visende forskellige faser under be-15 handlingsprocessen.

Det i figurerne 1 og 2 viste apparat indeholder to parallelle snekker 2 indvendigt i et hus 1, der er monteret i et stativ 3, og hver af de to snekker har gænger, der løber i skrueform omkring en aksel. Snekkerne drives med samme omdrejningshastighed og i samme retning af en 20 motor eller ved hjælp af to synkroniserede motorer anbragt ved appara-tets respektive yderender.

Snekkehuset 1 er forsynet med en åbning 11 af stort areal og anbragt ved den ene af husets yderender i dettes øverste del, og ved den anden yderende er snekkehuset åbent på en sådan måde, at materiale, som 25 indføres igennem åbningen 11 og fremdrives ved snekkernes rotation, frit kan forlade apparatet ved dettes afgangsende og bortføres ved hjælp af en rende 12. Det materiale, som skal behandles, sædvanligvis træspåner, indføres ved hjælp af en tragt 13', som ved sin nederste del er forsynet med en fødesnekke, der udmunder oven over åbningen 11, som det ses i 30 fig. 2.

Som vist skematisk og i snit i fig. la kan snekkehuset 1 hensigtsmæssigt være sammensat af to parter anbragt på hver sin side af et plan, som passerer igennem snekkernes akser, således at huset kan åbnes med henblik på eftersyn i tilfælde af uheld eller for at kontrollere materi-35 alebehandlingsprocessen i snekkerne.

Desuden er snekkehuset 1 forsynet med et antal åbninger 13, der er fordelt langs husets længde, og er forbundet med doseringspumper 14 til indførsel af visse reagensmidler i valgte punkter på apparatet.

4

DK 155126 B

Princippet i apparatet ifølge opfindelsen er illustreret skematisk i fig. 3.

De to snekker 2 er forsynet med identiske gænger, der er i indgreb med hinanden og danner en række af zoner med forskellig gængestigning.

5 Det igennem åbningen 11 indførte materiale ankommer først til en zone A ved apparatets tilgangsende, og hvori snekkerne har gænger med relativt stor gængedeling og med direkte medvirkende stigning, som fører materialet fremad i et relativt tyndt lag. Derefter ankommer materialet til en zone B med modvirkende stigning, en transportzone C, en zone D 10 med modsat stigning og endelig en zone E til udtømning af materialet.

Zonerne B og D med modsat eller modvirkende stigning har til formål at fremkalde en bremsning af materialet for derved at danne, hvad der kunne betragtes som en vedvarende restriktion eller "prop" dannet af sammenpresset og komprimeret materiale, der fylder gængerne.

15 Det i zonen A fremdrevne materiale søger at komme ind i zonen B, der virker imod strømmen, idet gængerne er vendt modsat. De relative længder af zonerne og gængernes stigning er valgt på en sådan måde, at tendensen til at drive materialet frem i strømretningen er fremherskende, men resultatet bliver imidlertid en kraftig kompression af materia-20 let ved afslutningen af zonen A. Den kontinuerlige materialepassage i fremadgående retning er primært bestemt af gennemgangsåbninger 24 arrangeret i gængerne i zonerne B og D, der, som det fremgår af fig. 7, udgøres af åbninger udformet i gængerne 23 og udgående fra akslen 2 til gængens periferi. Disse åbninger muliggør på grund af trykstigningen, at en 25 del af materialet passerer fra en gænge og ind i den næstfølgende gænge.

Disse åbninger 24 er i øvrigt fordelt regelmæssigt omkring akslen 2, og snekkernes bevægelser er synkroniseret på en sådan måde, at åbningerne i de to snekker kommer til at falde sammen to og to i gængernes interferenszone under snekkernes rotation. På denne måde kan der ligeledes fo-30 regå materialepassage fra den ene gænge og til den anden til trods for den modvirkende drivpåvirkning hidrørende fra den modsatte stigning.

For at undgå for stor mekanisk påvirkning af de enkelte fibre vælges bredden af gennemgangsåbningerne ikke efter den optrævlingsgrad, som man søger at opnå, men alene med henblik på at regulere den fremadgående 35 materialepassage på en sådan måde, at der nedstrøms for en forudgående zone opnås den ønskede kompression, og således at der opnås en simpel deling af spånerne, som fremmer disses sammenpresning i gængemellemrummene og dermed dannelsen af en vedvarende restriktion eller "prop", lo- 5

DK 155126 B

nen C, der som det fremgår, udgør den egentlige behandlingszone, vil således være omgivet af de i to opstemningszoner B og D dannede materi -alepropper og vil derfor kunne sættes under et tryk, som ligger langt over atmosfæretrykket, der hersker ved indgangen til fødezonen A og ved 5 udgangen fra udtømningszonen E.

I fig. 5 ses i større målestok det nederst i strømretningen liggende område af en materialefremdrivningszone, såsom zonen C, der ligger forud for en zone med omvendt eller modsat snekkestigning, såsom zonen D. Fig. 5 viser et tværsnit, der ligger forholdsvis langt fra zonen D. I 10 dette område af snekken fylder spånerne ikke gængemellemrummene helt, og spånerne drives fremad i en glidende bevægelse over snekkernes gængeflader.

En del af materialet har imidlertid tendens til at blive medbragt omkring akslen under gængens rotation, og man kan antage, at der i et 15 område, som det i fig. 5 viste, i afstand fra zonen med modsat snekkestigning vil ske en materialeglidning i forhold til snekken i et forhold på 0,7, hvilket indebærer, at materialebevægelsen for 70%'s vedkommende er en translation parallel med snekken og for 30%'s vedkommende er en rotation omkring akslerne.

20 Resultatet heraf bliver, at en vis del af materialet, som medføres omkring akslerne imod snekkernes indgrebsområde 20, har tendens til at akkumulere sig opstrøms for dette indgrebsområde. Som det fremgår af fig. 4, har materiale, som medføres af den ene snekke, eksempelvis snekken 2a, tendens til at passere til den anden snekke 2b, men for at gøre 25 dette må materialet passere et område 20, hvis tværsnit er formindsket på grund af snekkernes indgreb. I snekken 2a sker der følgelig en akkumulation af materiale og dermed en trykstigning.opstrøms for indgrebsområdet og i snekkens nederstliggende område med den antydede omdrejningsretning. Derimod bliver materiale i den anden snekke 2b i hovedsa-30 gen medført ved translation, og resultatet bliver en aflastning og dermed en tryksænkning.

I den øverste del af snekken 2b opstår der på samme måde en akkumulering af materiale opstrøms for indgrebsområdet 20, hvilket fører til en trykstigning efterfulgt som forklaret af en aflastning eller ekspan-35 sion i det øverste område af snekken 2a. I hver gænge passerer en del af materialet følgelig et område 21 med forøget tryk opstrøms for indgrebsområdet 20 og derefter igennem et område 22 med formindsket tryk ned-strøms for indgrebsområdet 20.

6

DK 155126 B

Når materialet nærmer sig zonen D med modsat stigning, som det ses i fig. 6, stiger trykket progressivt som følge af den af den modsatte snekkestigning fremkaldte bremsning, og den langsgående translationshastighed for materialet aftager. Som følge heraf bliver en større materi -5 alemængde medbragt omkring akslerne med gængernes rotation, og dermed bliver materialeophobningen opstrøms for indgrebsområdet 20 større. Når man nærmer sig zonen D sker materialeophobningen og dermed trykstigningen indvendigt i hver snekkegænge følgelig i et område 21, hvis længde bliver større og større, og på tilsvarende måde aftager størrelsen af 10 det aflastede område 22.

Man ser således, at efterhånden som materialet nærmer sig bremse-zonen D, bliver materialet ikke komprimeret på en kontinuerlig måde, men i hver gænge passerer materialet derimod en række vekslende faser med trykstigninger, hvis relative størrelse tiltager progressivt, og med 15 trykfald eller aflastninger, hvis relative størrelse aftager progressivt.

I den i fig. 7 viste zone med modsat stigning er gængerne fuldstændigt fyldt, og materialebevægelsen sker næsten helt som rotation omkring akslen bortset fra den del af materialet, som bevæger sig fremad 20 ved at passere igennem åbningerne 24.

Det indførte materiale bliver ikke udsat for overklippende kræfter, idet materialet udelukkende passerer fra den ene gænge og til den anden, og herunder forbliver på samme side af det plan, som passerer i-gennem snekkeakserne. Materialet udsættes dermed ikke for nogen klippe-25 virkning af betydning, men udelukkende for en trykstigning og ligeledes en form for vending eller retningsændring under passagen fra den ene snekke til den anden, hvilket har en gunstig effekt, som det vil fremgå.

Denne vekslen med mellemrum under fremføringen imellem trykstigninger og trykfald fremmer i høj grad materialets imprægnering med 30 et reagensmiddel, som har til formål at opløse lignin.

Det skal dog først bemærkes, at det benyttede udgangsmateriale, hvilket som oftest vil sige træspåner, indeholder en vis mængde vand. I det mest almindelige tilfælde har de spåner, som man anvender til papirfremstilling, et vandindhold af størrelsesordenen 55%. Selv hvis man be-35 nytter ikke forkogte spåner, er vandindholdet omkring 40%, i det mindste for grønt eller frisk træ. Når spånerne indføres i apparatet, sker der derfor en vis afvanding i fødezonen A. Det udstødte vand udledes igennem en åbning 15.

DK 155126 B

7

Graden af denne tørrevirkning afhænger af det tryk, som hersker nedstrøms for zonen A og i zonen B, og er derfor bestemt af størrelsen af åbningerne 24. I praksis går man ud fra, at spånerne bevarer et fug-tighedsindhold, som er tilstrækkeligt til, at spånerne kan transporteres 5 af snekkerne. Med et for tørt materiale vil der være risiko for, at materialet fremdrives dårligt og for, at materialet ikke passerer igennem åbningerne 24.

Denne delvise uddrivning af en del af materialets vandindhold i fødezonen A vil i væsentlig grad fremme materialets imprægnering med re-10 agensmidlet og vil især give mulighed for en forøgelse af reagensmidlets koncentration og dermed af dets virkning.

Desuden fremmer materialets passage igennem en række af faser med skiftende trykstigninger og trykfald ligeledes imprægneringen med reagensmiddel .

15 I zonen C indføres der et kemisk reagensmiddel og/eller vanddamp under tryk igennem en åbning 13. Da snekkegængerne her ikke er fyldte, kan dette reagensmiddel fordele sig i zonen C, især i dennes opstrømsdel, og mætte materialet, der er fordelt i et tyndt lag i gængerne bedst muligt med henblik på imprægnering.

20 Efterhånden som man nærmer sig zonen D, udsættes en større og større del af materiale for en trykstigning i området 21 i hver gænge opstrøms for indgrebsområdet 20. Denne trykstigning har tendens til at uddrive det reagensmiddel, hvormed materialet er imprægneret, således at ligninen i materialet opløses. Under passagen i den anden snekke bliver 25 materialet, som nu er blevet komprimeret, aflastet i området 22 under kontakt med reagensmidlet, og materialet kan imprægneres på ny. Materialet absorberer således skiftevis reagensmidlet i aflastningsområderne 22 og udstøder reagensmidlet sammen med ligninen i trykområderne 21. Endvidere fremmer materialets vending eller retningsændring, der sker under 30 passagen fra en snekke og til den anden, ligeledes materialets kontakt med reagensmidlet.

I apparatet ifølge opfindelsen sikrer det æltearbejde, som især opnås under passagen fra den ene snekke til den anden i større og større omfang, at materialet homogeniseres uden fortynding, og man kan dermed 35 benytte koncentrerede væsker i små mængder.

Det er desuden muligt at styre reagensmidlets effektivitet under behandlingen. Som det vil fremgå, udpresses det anvendte reagensmiddel samt den opløste lignin under hver trykstigning i større og større grad, 8

DK 155126 B

efterhånden som man nærmer sig zonen D med modsat snekkestigning.

I hver gænge tvinges den benyttede væske imod det aflastede område 22, og væsken kan passere fra den ene gænge til den anden igennem mellemrummet imellem snekkens periferi og snekkehuset, i alt fald så længe 5 som gængerne ikke er fuldstændigt fyldt med komprimeret materiale. Som følge heraf og ved at indrette udtømningsåbninger i snekkehusvæggen ned-strøms for zonen C kan man udtømme en væsentlig del af den benyttede væske, og den resterende væskemængde udtømmes ved apparatets afgangsende sammen med det behandlede materiale. Disse åbninger 16 bør være så små, 10 at der ikke kan ske gennemgang af fibre og tab af tryk.

Snekkehuset kan være omgivet af kapper, der giver mulighed for at opvarme snekkehuset på det bedst egnede sted. Eksempelvis kan man opvarme huset primært i området opstrøms for zonen C, og ved et punkt, hvor spånerne er aflastet, for at fremme reagensmidlets effektivitet. I områ-15 det nedstrøms for zonen C, hvor materialets kompression i sig selv kan fremkalde en temperaturforøgelse, kan man til gengæld styre varmetilførslen eller afkøle udefra på en sådan måde, at reagensmidlets temperatur opretholdes på et ønsket niveau.

Snekkerne skal drives med en temmelig lav hastighed, eksempelvis 20 150 omdrejninger pr. minut, men denne hastighed kan gå op til 300 omdrejninger pr. minut. Ved det optimale omdrejningstal vil vekslingen i-mellem faser med forøget tryk og med trykfald i snekkernes gænger svare til relaksationstiden for træ på en sådan måde, at spånerne har tid til at absorbere reagensmidlet i aflastningsområderne 22 før en ny trykstig-25 ning. Denne virkning fremmer ligeledes en god imprægnering af spånerne med reagensmiddel.

Som følge af apparatets egenskaber vil man kunne udføre imprægnering med alle typer af reagensmidler.

Reagensmidlet kan simpelthen være vanddamp. I så fald vil behand-30 lingszonen være forholdsvis kort, dan man kun søger at opnå en blødgø-ring af spånerne til fremstilling af termomekanisk papirmasse.

En sådan behandling med damp kan kombineres med en imprægnering med et reagensmiddel, såsom bisulfit af natriumhydroksyd, der indføres sammen med dampen eller separat igennem en anden åbning.

35 Hvis der skal anvendes et reagensmiddel til fuldstændig oplukning af spånerne, må der tages hensyn til en imprægneringstid for dette middel, og følgelig må behandlingszonen forlænges.

I apparatet ifølge opfindelsen er det imidlertid muligt at real i- 9

DK 155126 B

sere ikke blot en forbehandling af materialet ved udblødning, men også en egentlig udkogning. Man vil således kunne fremstille mi-kemiske papirmasser ved anvendelse af reagensmidler, såsom neutralsulfit, koldsoda eller monosulfit af ammonium. Som allerede antydet kan en ekstern sty-5 ring af temperaturen under udkogningen give mulighed for at opretholde den bedst egnede temperatur til opnåelse af en hurtig reaktion.

Endelig kan den mekaniske behandlingsintensitet være styret, og som man vil se, vil man kunne opnå papirmasser, der er analoge til kemiske papirmasser ved at forlænge behandlingszonen yderligere med henblik 10 på at opnå en fuldstændig imprægnering og opløsning af ligninen med det valgte reagensmiddel.

I de fleste tilfælde vil reagensmidlet være kombineret med vanddamp for at fremkalde en indledende udblødning af materialet opstrøms for behandlingszonen.

15 Apparatets forskellige parametre og især zonernes længde vil være bestemt som funktion af den valgte proces og af den imprægneringstid, som skal kunne overholdes.

For at opnå standsende propper, der kan modstå et damptryk op til 50 bar, kan zonerne med modsat rettede gængestigning have en længde i-20 mellem en og tre gange den gængedeling, som er valgt for at opnå en tilstrækkelig bremsning under hensyntagen til materialets fremføringshastighed i behandlingszonerne. Gennemgangsåbningerne 24 skal have en bredde, som er tilstrækkelig til at begrænse materialetilbageholdelsen på en sådan måde, at der kun opstår en simpel deling af spånerne uden 25 ødelæggelse af fibrene. Generelt vil gennemgangsåbningerne have en størrelse imellem en trediedel og halvdelen af spånernes middellængde, der som bekendt er omkring 30 mm.

Ved et passende valg af gængestigningen, længden af bremsezonerne samt rotationshastigheden for snekkerne vil man således kunne opnå tryk 30 i materialet op til omkring 30-40 bar.

Apparatets dimensioner kan uden videre beregnes som funktion af den ønskede ydeevne. Eksempelvis kan der med en snekkediameter på 100-120 mm i en koldsodaproces behandles 200 kg tørt træ ved indføring af 40 kg soda og 100 kg vand. I den konventionelle fremgangsmåde ville tæt ved 35 800 kg vand være nødvendigt. Denne forøgelse af sodakoncentrationen giver mulighed for at opnå en væsentligt hurtigere behandling, eftersom den korrekte opløsning af lignin opnås i løbet af nogle minutter med et apparat af en længde af størrelsesordenen 2 rn, og hvori længden af be- 10

DK 155126 B

handlingszonen er eksempelvis 1,5 m, hvorimod udkogningen i en konventionel proces som bekendt tager 2-3 timer i langt større anlæg.

Endelig frembringer materialekompressionen som allerede nævnt en uddrivning af væsker, og apparatets parametre skal ligeledes vælges med 5 henblik på at opnå den tilstræbte fugtighedsgrad. Fugtighedsgraden skal i alle tilfælde være tilstrækkelig (eksempelvis 50-65%) til at muliggøre den korrekte fremføring af materialet. Som følge af den anden brem-sezones egenskaber kan man imidlertid opnå et mere eller mindre tørt materiale ved apparatets afgangsende, og eksempelvis vil man i visse til -10 fælde kunne fremstille en papirmasse indeholdende 60-70% væske.

Denne regulering af materialets fugtighed har som nævnt indflydelse på materialets behandling og fremføring i apparatet. Apparatets parametre må derfor vælges på en sådan måde, at der dels opnås de korrekte fremføringsbetingelser og dels et endeligt produkt med de ti 1 -15 stræbte egenskaber.

Denne regulering, som afhænger af adskillige forhold og især af træets egenskaber, vil i en vis grad være opnået på empirisk måde. Disse forsøg vil kunne lettes ved hjælp af specielle konstruktive foranstaltninger i apparatet, især ved en modulopbygning af snekkerne i samlede 20 stykker i et kanalhulrum, som giver mulighed for at variere de relative længder og stigninger for de forskellige zoner samt størrelsen af gennemgangsåbningerne i zonerne med modsat gængestigning.

Det ovenfor beskrevne apparat ifølge opfindelsen kan tilpasses til størstedelen af kendte fremgangsmåder med henblik på at realisere dels 25 en simpel forbehandling af spånerne og dels en egentlig udkogning.

Endelig kan man om ønsket benytte flere behandlingszoner, der er adskilt af vedvarende tilpropninger. Hver af disse zoner vil kunne befinde sig ved et tryk og en temperatur, der er valgt som funktion af reaktionsmidlet. Dette vil især være tilfældet, hvis man skønner, at den 30 opnåede tætning imellem efter hinanden følgende gænger ikke er tilstrækkelig, når der udføres dampbehandling før den kemiske behandling.

Claims (3)

1. Apparat til oplukkende behandling af et fibrøst materiale i form af spåner, hvilket apparat indeholder to parallelle snekker med o-5 verlappende gænger, fastgjort på aksler, der drives til rotation synkront og i samme retning indvendigt i et omgivende hus, og hvor gængerne tilsammen har efter hinanden følgende zoner med forskellig stigning, hvilke zoner omfatter, nedstrøms for en åbning til indføring af materialet i huset, en fødezone (A) med direkte eller medgående stigning af 10 begge gænger, og indrettet til at drive materialet fremad, en dertil sluttet opstemnings- og fortætningszone (B) med modsat eller modgående stigning af begge gænger, idet gængerne i fortætningszonen har gennemgangsåbninger, der går ind til akslernes omkreds samt en dertil sluttet aflastnings- eller ekspansionszone (C) med en stigning af snekkegængerne 15 som i fødezonen, og hvori der er tilslutninger i huset for indføring af et reagensmiddel, efterfulgt af en anden opstemnings- og fortætningszone (D), KENDETEGNET ved, AT gængerne i den anden fortætningszone (D) har en stigning, som er rettet modsat stigningen af gængerne i ekspansionszonen (C), og AT gængerne i den anden fortætningszone (D) har gennemgangsåb-20 ni nger (24), der går ind til akslernes omkreds, AT gennemgangsåbningerne i de to fortætningszoner (B, D) har en størrelse, der andrager imellem en trediedel og halvdelen af spånernes middelængde, og AT zonerne med modsat gængestigning (B, D) strækker sig over en længde imellem en og tre gange snekkegængernes deling.

2. Apparat ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at gennemgangsåb ningerne (24) i de to snekker (2a, 2b) under snekkernes rotation kommer til at lappe over hinanden to og to i gængernes interferenszone.

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, KENDETEGNET ved, at stigningen for behandlingszonerne og for zonerne med modsat gængestigning er afpas-30 set til at frembringe en trykstigning i spånerne op til 30-40 bar ved behandlingszonens afslutning. 35