DK155033B

DK155033B - Udstyr til hoereprotese

Info

Publication number: DK155033B
Application number: DK116078AA
Authority: DK
Inventors: Claude Fernand Felix Ricard; Claude-Henri Chouard; Patrick Mac Leod
Original assignee: Bertin & Cie; Chouard Claude Henri; Patrick Mac Leod
Priority date: 1977-03-16
Filing date: 1978-03-15
Publication date: 1989-01-30
Also published as: FR2383657B1; JPS53117296A; DE2811120A1; DK155033C; DE2811120C2; US4207441A; JPS621726B2; CH627603A5; DK116078A; FR2383657A1

Description

1 DK 155033 B

Den foreliggende opfindelse angår udstyr til høreprotese, navnlig udstyr, som er bestemt for dybt døve, og som anvender elektroder, der er implanteret i niveau med cochleanerven.

De mekaniske svingninger, som udgør lydene, påvirker, efter at være blevet overført til væskerne i det indre øre ved virkningen af trommehinden og høreknoglerne, sansefimrecellerne i cochlea eller sneglen. Disse fimreceller omdanner de mekaniske svingninger til elektrofysiologiske signaler, som de overfører til dendritterne af cochlea-nervens fibre.

Når det drejer sig om dybt døve, hvis fimresanseceller svigter, er de sædvanlige høreapparater uvirksomme, eftersom de kun mere eller mindre kan forstærke den mekaniske energi, som afgives til øret.

Doktorerne EYRIES og DJOURNO har i en artikel i tidsskriftet Presse Médicale, 35 1417 af 1957 vist muligheden for direkte ved hjælp af en elektrisk strøm at påvirke cochleanerven og bevirke et lydindtryk, som dog på dette stadium forbliver utydeligt og uforståeligt for hjernen.

Der kendes iøvrigt apparater til høreprotese, som så at sige kortslutter de svigtende ydre og mellemører ved direkte stimulering af cochleanerven. I disse apparater bliver lydinformation omdannet til elektriske signaler og overført ved hjælp af tråde til elektroder, som er implanteret i cochlea. Disse apparater har flere ulemper, bl.a. går overføringstrådene til elektroderne gennem hudbarrieren ved hjælp af et forbindelsesled af teflon, hvilket i længden er uakceptabelt for patienten.

Der kendes ligeledes apparater til høreprotese, i hvilke de elektriske impulser til stimulering af cochleanerven afgives af en modtager, som er implanteret under huden og ved induktion koblet til en ydre sender. Et apparat af denne art er angivet i USA patentskrift nr. 3.449.768.

Apparatet beskrevet i det nævnte USA patentskrift anvender et system med n elektroder, som er implanteret i cochlea. Ved lokalisering påvirker man ved hver elektrode en af n efter hinanden følgende grupper af fibre i cochleanerven. De n elektroder er koblet elektromagnetisk og individuelt gennem huden til n udgange på en sender, som i det væsentlige omfatter en mikrofon, en forstærker og et netværk af n porte, som i rækkefølge gøres ledende for et signal, som repræsenterer lydinformationen. Dette arrangement resulterer i en stimulering af cochleanervens fibre gruppevis og i én gruppe i et så meget des større antal, som amplituden af lydinformationssignalet er højere, idet

DK 155033 B

2 sen af samme antal grupper af fibre. Det vil bemærkes, at det ovenfor summarisk beskrevne apparat kræver n elektromagnetiske koblingsanordninger, i det foreliggende tilfælde n senderinduktanser, som gennem huden er koblet til n induktanser i en implan-teret modtager. Hvis denne ide er holdbar på det teoretiske plan, er den vanskelig at akceptere på det praktiske plan. Det er ikke let at forestille sig en konstruktion, som med et minimalt pladsbehov undgår krydstale mellem de n veje og ikke nødvendiggør en yderst vanskelig centrering på det kirurgiske plan.

Det viser sig imidlertid, at hver zone af cochlea i dennes længderetning selektivt bliver taget i anvendelse af en bestemt frekvens af lyden, som når den, og giver hjernen det lydindtryk, som svarer til denne frekvens. Man kan således antage, at det er muligt at genoprette et vist niveau af skelneevne for lyde, tale og musik ved at stimulere særskilte zoner af cochlea ved hjælp af signaler, som selv er forskellige afhængigt af frekvensen af de modtagne lyde.

De fysiologisk tilpassede signaler kan derpå overføres hver for sig ad elektromagnetisk vej for at påvirke en bestemt elektrode anbragt i cochlea. En stel elektrode kan anbringes i umiddelbar nærhed af den stimulerede elektrode, men man ved fra en artikel· i tidskriftet "La Recherche", bind 6, nr. 56 af maj 1975, at man lige såvel kan undlade at anvende en stel elektrode, der er implanteret i cochlea, på den betingelse, at der i cochlea anbringes elektriske skillevægge for på elektrisk tæt måde at inddele den i rum, hvilket lige såvel gør det muligt på opdelt og selektiv måde at stimulere begrænsede andele af hørenerven.

I en artikel "A CMOS implantable multi electrode auditory stimulator for the deaf" i tidsskriftet IEEE Journal Vol. SC-10 nr.

6, december 1975, side 472-479, er vist nødvendigheden af til transmission til en implanteret modtager af energi og information at anvende separate veje som følge af den betydelige følsomhed for overføringsorganernes mangelfulde indbyrdes indstilling. Der anbefales følgelig en induktiv kobling til energioverførsel og en ultralydkobling til overførsel af information for at muliggøre optimering af hver vej. Denne fremgangsmåde nødvendiggør transmissionsorganer, der er relativt pladskrævende, hvilket er vanskeligt at akceptere, når der er tale om et bærbart apparat.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at gøre det muligt for dybt døve at genvinde en samtaleevne ved genoprettelse af 3

DK 155033 B

forståelsen af tale ved hjælp af et apparat, der er udviklet og indrettet til ikke at være implanteret i patientens legeme bortset fra en elektronisk enhed med lille rumfang og høj pålidelighed uden gene for patienten og uden komplikationer på det kirurgiske område.

Opfindelsen angår et udstyr til høreprotese, som anvender et sæt af n elektroder, der er implanteret på n forskellige steder i cochlea udvalgt på en sådan måde, at elektroderne, når de stimuleres, muliggør identificering ved hjælp af hjernen af n forskellige frekvenser beliggende i det hørbare område, og en sender, som er koblet indirekte, gennem huden, til en implanteret modtager, hvortil den sender informations- og energiforsyningssignaler.

Udstyret til høreprotese ifølge opfindelsen, hvorved det ovennævnte formål opnås, er ejendommeligt ved, at senderen omfatter analyseorganer til at analysere lydinformationssignalet, som modtages af en mikrofon, og som således danner n analysesignaler, hvis frekvenser svarer til de n frekvenser, som hjernen kan identificere, organer til at behandle analysesignalerne og til således at danne de fysiologiske impulssignaler, samt organer til gennem huden ved hjælp af en senderselvinduktion at udsende et højfrekvenssignal, hvis indhyllingskurve er bestemt af tastsignaler omfattende de sekventielle fysiologiske impulssignaler, hvor hvert tastsignal har i det mindste n sekventielle impulser, der hver for sig er bestemt for de n elektroder og har hver en impulsvarighed, der er karakteristisk for energien, der skal sendes til elektroden, for hvilken de er bestemt, og at den implanterede modtager er selvforsynet med energi af signalerne, som den modtager ved kombination af en afstemt indgangsselvinduktion, som er koblet dels til et elektronisk kredsløb til udtagning af energien indeholdt i højfrekvenssignalet og dels til et elektronisk kredsløb til lagring af denne energi.

Udstyret ifølge opfindelsen medfører således en kombination af selvforsyningssignalet for den implanterede modtager og dennes informationssignaler på en og samme bærebølge. Dette forbedrer transmissionskvaliteten og fjerner specielt risikoen for krydstale. Endvidere bliver informationssignalerne moduleret i bredden for at undgå de dæmpningsfænomener, som er knyttet til egenskaberne ved sammenkoblingen. Endelig medfører udstyret en optimering af forbruget, idet det kun forbruger i forhold til de stimulerede elektroder.

4 DK 155033 B

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning tegningen, hvor fig. 1 viser et kredsløbsdiagram over en udførelsesform for senderen ifølge opfindelsen, fig. 2 et kredsløbsdiagram over den implanterede modtager ifølge opfindelsen og fig. 3 forskellige grafer af signalerne ved udsendelsen og ved modtagelsen.

5 DK 155033 B

» På tegningen viser fig. 1 kredsløbene, som danner senderen. En mikrofon 1 er koblet til en forstærker 2, hvis udgang er koblet til en kompressor 3.

Kompressoren 3's opgave er at tilpasse dynamikken af lydinformationssignalet til ørets dynamik. En varierende lyd, f.eks. mellem 4o dB (høretærsklen) og loo dB (begyndende "smertende" lyd) bliver komprimeret i kredsløbet 3 for at opnå en differens på 4 dB, idet denne kompression naturligvis til ethvert tidspunkt er proportional med den modtagne øjeblikslyd for således ikke at deformere målestoksforholdet af sanseindtrykkene i hjernen (en sådan kompression udføres af trommehinden og mellemøret hos de personer, hvis hørelse er normal). Kompressoren 3 omfatter på sædvanlig måde en analog maksimumsniveaudetektor, en regneenhed for et digitalt styresignal ud fra den analoge værdi, som afgives af detektoren, og en analog-digital multiplikator, som omdanner det analoge signal, som afgives af forstærkeren 2 til et amplitudesignal moduleret med det digitale styresignal (de indre kredsløb i kompressoren er ikke vist).

Kompressoren 3 er koblet til indgangen på et opløsningsnetværk 4 for opløsning af det forstærkede og komprimerede lydinformationssignal i n delsignaler,hvis frekvenser svarer til de n frekvenser,som kan identificeres af hjernen.I dette Øjemed omfatter netværket 4 n filtre Fl,F2 ... Fn, som hver for sig er afstemt på n frekvenser svarende til de n frekvenser, som kan identificeres af hjernen ved hjælp af de n elektroder, som er koblet til den implanterede modtager. Som eksempel kan netværket 4 omfatte mindst otte filtre (for otte implanterede elektroder). Disse filtre gør det muligt at opløse et bånd omfattende den nødvendige information for forståelsen beliggende f.eks. mellem 3oo og 3ooo Hz, og ved spektral omsætning kan de identificerbare frekvenser placeres i et bånd beliggende f.eks. mellem loo og lo.ooo Hz.

Netværket 4 er på udgangen koblet til to netværk, et amplitudeevalueringsnetværk 5 og et netværk 8 til formning af fysiologiske signaler, eller sagt på anden måde er hvert filter i netværket 4 på udgangen koblet til en tilsvarende energifølger SE,i form af et ensretnings- og integrationstrin,i netværket 5 samt til en tilsvarende modulator GP i ris tvssE’k© t 8 løvrigt er kredsløbene SE1, SE2, SEn i netværket 5 på udgangen koblet til en multiplexer 6,og kredsløbene GPl, GP2 ... GPn i netværket 8 er på udgangen koblet til en anden multiplexer 9. De ovenfor nævnte analyseorganer udgøres af multiplexeren 9.

I netværket 5 frembringer hver energifølger SE den analoge middelværdi af amplituderne af de sianaler, som den modtager fra fil- 6

DK 155033 B

nerne til sekventiel analyse, som ligeledes indgår i multiplexeren 6.

De analoge signaler, som multiplexeren 6 afgiver, bliver omdannet til digitale signaler i den analoge-digitale omsætter 7.

Hvert kredsløb GP i netværket 8 bliver gjort aktivt ved hjælp af signalet, som afgives af filtret F, som det er forbundet med. Hver "modulator" GP er i virkeligheden en fysiologisk tilpasset signalgenerator (visse af disse fysiologiske signaler er vist i fig. 3). De fysiologiske signaler, som afgives af kredsløbene GPl, GP2 ... GPn er impulssignaler, hvis impulser har en minimumsvarighed t og afveksler med relativt lange hviletider r. Værdierne t og r er bestemt med tilstrækkelig nøjagtighed ved fysiologiske laboratorieundersøgelser. Varigheden af impulserne kan f.eks. ligge mellem o,2 og o,4 ms, og varigheden af hviletiderne kan være af størrelsesordenen o,5 ms. Amplituden af impulserne i det fysiologiske signal er fast og svarer til en maksimal værdi. Som angivet gøres hvert kredsløb GP aktivt ved hjælp af udgangssignalet fra filtret F, som det er forbundet med. I overensstemmelse med sammensætningen af lydinformationssignalet, som modtages af mikrofonen, og formen af det dannede fysiologiske signal vil multiplexeren 9 i virkeligheden i løbet af den sekventielle analyse vise tilstedeværelsen eller fraværet af et højt niveau på udgangen af det valgte kredsløb GP.

Den analoge-digitale omsætter 7 og den logiske multiplexer 9 er på udgangen koblet til et logisk kredsløb 11 (L), som iøvrigt i synkronisme styrer den sekventielle analyse, som udføres af de to multi-plexere 6 og 9 (styreledning cm). Samtidig styrer det logiske kredsløb 11 (styreledning cm') udvælgelsen af reguleringsblokke R1,R2 ... Rn i et tilpasningsnetværk lo.

Funktionen af tilpasningsnetværket lo er en forreguleringsfunktion, der er speciel for hver patient og for hvert udstyr. I virkelig-heden afhænger virkningsgraden af en implanteret elektrode i cochlea hos en patient af antallet af levende celler hos denne patient og af den måde, hvorpå denne elektrode er blevet implanteret. Det er altså nødvendigt at korrigere dataene, som modtages og er bestemt for en særskilt elektrode. Man udfører således en forudgående indstilling af blokkene R1,R2 ... Rn efter implantering og med patientens medvirken. Den valgte blok R leverer, når udgangssignalerne fra de tilsvarende kredsløb GP og SE er analyseret, et korrektions- eller tilpasningsmultiplikatortal, som overføres til det logiske kredsløb 11.

I det logiske kredsløb 11 bliver dataene, som afgives af multiplexeren 9,den analoge-digitale omsætter 7 og tilpasningsnetværket lo, behandlet for at danne et impulssignal st (eller tastsignal) således

DK 155033 B

7 til analysen af spl), når det analyserede fysiologiske signal er på lavt niveau og moduleret i bredde (impuls ic svarende til analysen af sp2), når det analyserede fysiologiske signal er på højt niveau. Bredden af en sådan impuls som ic er en funktion af værdien af det digitale signal/ som afgives af den analoge-digitale omsætter 7,og af værdien af korrektionstallet, som afgives af tilpasningsnetværket lo. Informationen,. som er indeholdt i en impuls, såsom ic, er således en korrigeret· amplitudeinformation.

Impulssignalet st føres til indgangen på en OG-port 14. Det udgør betingelsen for overføring ved hjælp af denne port af højfrekvenssignalet so, som afgives af en oscillator 13. Bærefrekvensen er fortrinsvis af størrelsesordenen 3 MHz. Porten 14 er koblet til senderinduktansen 15. Induktansen 15 er vist som en ring. Denne form er i virkeligheden tilpasset til formen af antennen, som denne induktans danner, og som, idet den med bøjelig tråd er forbundet med en bærbar senderkasse, er monteret på en stang på briller, som patienten bærer. Den nøjagtige beliggenhed af denne antenne valgt under postoperative forsøg bestemmes af positionen af den implanterede modtager,til hvilken den samtidig sender energien og informationen, som er nødvendig for hørelsen.

Det er foran nævnt, at F > 1/t. Dette angiver, at en fysiologisk signalimpuls analyseres flere gange under dens varighed. Hvis minimumsvarigheden t f.eks. er o,2 ms, vil impulsen med varigheden t blive af-tastet fire gange, idet der vælges en aftastningsfrekvens på 2o kHz. Dette valg er sket som funktion af ørets integrationstid. Der er ligeledes i fig. 1 vist et kredsløb 12, som er et vågekredsløb med meget lille forbrug. Dets opgave er at begrænse energiforbruget. I dette øjemed er vågekredsløbet 12 koblet til udgangen af kredsløbene GPl,GP2 ... GPn og viser forekomsten af et signal på udgangen af disse kredsløb, idet det på dette tidspunkt kun starter senderkredsløbene. Den elektriske forsyning af senderkredsløbene er således normalt afbrudt, og disse kredsløb sættes først i drift, når det logiske kredsløb leverer en tilstand d i afhængighed af et tilstedeværelsessignal p, som afgives af vågekredsløbet 12. Der er i virkeligheden et meget stort antal afbrydelser under en samtale, idet lydniveauet falder meget hyppigt under føl-somhedstærsklen for mikrofon-filterenheden. På grund af karakteristikkerne for tale og det fysiologiske signal er impulstætheden, som skal overføres, klart lavere end loo%.

Der er i det foregående flere gange henvist til graferne vist i fig. 3. Graferne spl, sp2, sp3 og spn er et eksempel på signaler, som kan optræde på udgangen af kredsløbene GPl, GP2, GP3, GPn. I henhold 8

DK 155033 B

sekventielle analyse på udgangen af det logiske kredsløb i en følge af impulser, som danner tastsignalet st, eftersom: spl er ved det lave niveau (1), hvilket giver en impuls io med kort varighed, sp2 er ved det høje niveau (2), hvilket giver en lang impuls ic, hvis varighed er en funktion af multiplikatorerne, som afgives af omsætteren 7 og netværket lo, sp3 og spn er ved det lave niveau (3) og (n) , hvilket giver, to impulser af typen io.

Som eksempel har impulserne io en varighed af størrelsesordenen mikrosekund, og impulserne ic kan have en varighed af lo yus.

Tastsignalet st er vist i fig. 3 med to impulser, nemlig impulsen if, som er en impuls for afslutning af overføring (altså for afslutning af analysesekvensen), der foruden at have en funktion i den implanterede modtager,som skal forklares nærmere,anvendes i selve senderen til at sætte det logiske kredsløb i ventestilling på et tilstedeværelsessignal p (udsendt af vågekredsløbet) og til at sætte de andre senderkredsløb i hvilestilling, og impulsen ia med relativt lang varighed, som i virkeligheden er en impuls, der markerer indledningen af en analysesekvens og følgelig hører med til den sekvens, der følger efter den, der er vist på grafen. Impulserne if og ia er dannet af det logiske kredsløb, hvis synkroniseringstaktgiver kan være dannet af oscillatoren 13,ligesom det etablerer forbindelsen is vist i fig. 1. Funktionen af impulsen ia skal forklares nedenfor. Tiden tr, som adskiller den fra impulsen if dannet under den foregående analyse, er en lang tid af grunde, som ligeledes skal forklares i det følgende.

I fig. 2 er vist blokdiagrammet for den implanterede modtager. Denne er meget simpel, idet den væsentligste del af kredsløbene befinder sig i senderen. Den implanterede modtager omfatter en indgangsinduktans 16, en vælger 2o (S), hvis udgange el, e2 ... en er koblet til hver sin af n elektroder, en kanaldemodulator 18 (DV), en nulstillingsintegrator 19 (IO) og et ensretterfilter 17 (RF) med en lagerkondensator C på udgangen .

Det er tidligere nævnt, at der er truffet foranstaltninger til, at den implanterede modtager er selvforsynet af de signaler, som den modtager. Det er ligeledes angivet, at det overførte signal er et højfrekvenssignal, hvis indhyllingskurve er bestemt af tastsignalet st.

Det er de modtagne brudstykker af højfrekvenssignalet, som muliggør selvforsyningen af den implanterede modtager ved ensretning og filtrering af højfrekvenssignalet og ved lagring i kondensatoren af det dannede kontinuerte signal. Da det er nødvendigt at føde kondensatoren C før 9

DK 155033 B

ia vist i fig. 3 på grafen st. Det vil -imidlertid forstås, at alle impulserne i tastsignalet anvendes til at genoplade kondensatoren C.

Kredsløbet 18 er en kanaldemodulator. Udtrykt med andre ord styrer den den sekventielle udvælgelse af elektroderne, som er implan-teret i cochlea, ved styring af fremrykningen af vælgeren S. Fremrykningen sker på den stigende flanke af tastimpulserne. På grafen st i fig. 3 er vist tiden sel for valg af elektroden, som er forbundet med lederen el på udgangen af vælgeren 2o, og tiden se2. for udvælgelsen af elektroden, som er forbundet med lederen e2 på udgangen af vælgeren. Demodulatoren 18 fødes ved hjælp af lederen adv.

Når en elektrode er valgt, bliver den fødet fra lagerkondensatoren C over lederen ae. Energien, som overføres til den, er således en funktion af varigheden af tastimpulsen beliggende i dens udvælgelsestid. Det skal bemærkes, at da alle elektroderne vælges i rækkefølge, bliver de alle strømforsynet uanset resultatet af den sekventielle analyse, som foretages i senderen,men f.eks. er tiden sel,som indbefatter impulsen io for analyse af et lavt niveau, en sådan, at energien, som overføres til elektroden, ikke når opfattelsestærsklen for hørenerven.

Vælgeren 2o (S) omfatter en fiktiv kanal, og tiden tr, som følger efter impulsen if, der markerer afslutningen på udvælgelsestiden sen for den n'te elektrode, er bestemt af nulstillingsintegratoren 19 (IO), som styrer gennemgangen af vælgeren på dens fiktive kanal. Nulstillingsintegratoren 19 fødes over lederen aio.

Claims

1. Udstyr til høreprotese, som anvender et sæt af n elektroder, der er implanteret på n forskellige steder i cochlea udvalgt på en sådan måde, at elektroderne, når de stimuleres, muliggør identificering ved hjælp af hjernen af n forskellige frekvenser beliggende i det hørbare område, og en sender, som er koblet indirekte, gennem huden, til en implanteret modtager, hvortil den sender informations- og energiforsyningssignaler, kendetegnet ved, at senderen (fig. 1) omfatter analyseorganer (4) til at analysere lydinformationssignalet, som modtages af en mikrofon (1), og som således danner n analysesignaler, hvis frekvenser (F1 ...Fn) svarer til de n frekvenser, som hjernen kan identificere, organer (5,6,8,9) til at behandle analysesignalerne (Spl-Spn, fig. 3) til således at danne de fysiologiske impulssignaler (1,2 ... n), samt organer (14) til gennem huden ved hjælp af en senderselvinduktion (15) at udsende et højfrekvenssignal (so), hvis indhyllingskurve er bestemt af tastsignaler (st, fig. 3) omfattende de sekventielle fysiologiske impulssignaler (1,2 ... n), hvor hvert tastsignal (st) har i det mindste n sekventielle impulser (1 ... n), der hver for sig er bestemt for de n elektroder og har hver en impulsvarighed (ic), der er karakteristisk for energien, der skal sendes til elektroden, for hvilken de er bestemt, og at den implanterede modtager (fig. 2) er selvforsynet med energi af signalerne, som den modtager, ved kombination af en afstemt.indgangsselvinduktion (16), som er koblet dels til et elektronisk kredsløb (17) til udtagning af energien indeholdt i højfrekvenssignalet og dels til et elektronisk kredsløb (c) til lagring af denne energi.

2. Udstyr til høreprotese ifølge krav 1, kendetegnet ved, at senderen omfatter organer (SE) til evaluering af middelenergien af hvert af de n delsignaler af lydinformationssignalet mellem to efter hinanden følgende aftastninger, som udføres af organerne til sekventiel analyse, samt multiplikationsorganer til for delsignalet med frekvensen fi af lydinformationssignalet at gøre varigheden, i et tastsignal, af impulsen, som er bestemt for elektroden, hvis placering i cochlea gør det muligt at identificere frekvensen fi, proportional med den evaluerede middelenergi.

3. Udstyr til høreprotese ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den implanterede modtager omfatter en ensretter-filterenhed (17), som er koblet til indgangsselvinduktionen (16) og på udgangen er koblet til en lagerkondensator (C), hvor kredsløbet, som dannes af

11 DK 155033 B ensretter- og filterenheden, og lagerkondensatoren danner strømforsyningskredsløbet for komponenterne i den implanterede modtager, hvilket strømforsyningskredsløb selv strømforsynes af det vekslende højfrekvenssignal, som modtages brudstykkevist bestemt af tastsignalet.

4. Udstyr til høreprotese ifølge krav 1 og 3, kendetegnet ved, at senderen omfatter organer til i hvert tastsignal at danne en impuls (ia) for indledning af overføring, hvilken impuls' varighed er tilstrækkelig til ved ensretning og filtrering af det vekslende højfrekvenssignal, at ladningen på lagerkondensatoren (C) når et niveau, som i sig selv er tilstrækkeligt til indledende strømforsyning af komponenterne i den implanterede modtager.

5. Udstyr til høreprotese ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den implanterede modtager i.det væsentlige omfatter en vælger (20) til sekventiel forbindelse til de n elektroder og en kanaldemodulator (18), som styrer vælgerens fremadskriden og derved påvirkningen af de n elektroder i afhængighed af middelenergiinformationen indeholdt i hver af de n impulser i tastsignalet.

6. Udstyr til høreprotese ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, kendetegnet ved, at elektroden med nr. i blandt de n implanterede elektroder aktiveres ved i afhængighed af kanaldemodulatoren (18) i den implanterede modtager at slutte et kredsløb, som i vælgeren (20) forbinder den med udgangen af strømforsyningskredsløbet dannet af ensretter- og filterenheden (17) og lagerkondensatoren (C), under varigheden af impulsen med nr. i blandt de n impulser, som er karakteristiske for tastsignalet.

7. Udstyr til høreprotese ifølge krav 1 og 2, kendetegnet ved, at organerne til sekventiel analyse i senderen i det væsentlige består af en første multiplexer (9), der virker i afhængighed af et logisk kredsløb (L), hvilken multiplexer sekventielt til det logiske kredsløb forbinder udgangene på n signalformere (GP) for fysiologiske signaler forbundet med udgangen af hvert sit af n filtre (F) til opdeling af lydinformationssignalet, som modtages af mikrofonen (1), hvilke filtre hver for sig er afstemt til n frekvenser beliggende i et område, som omfatter den nødvendige information til forståelsen, og som svarer til de n frekvenser, der kan identificeres ved hjælp af n elektroder,· som er implanteret i cochlea, og at en kompressor (3) tilpasser dynamikken af lydinformationssignalet til ørets dynamik.

8. Udstyr til høreprotese ifølge krav 1,2 og 7, kendetegnet ved, at organerne til evaluering af middelenergien af hvert af de n delsignaler af lydinformationssignalet i det væsentlige udgøres af et netværk (5) af n integratorer eller energifølgere (SE), som hver

12 DK 155033 B v for sig er koblet til udgangen af de n filtre (P), og af en anden multiplexer (6) styret af det logiske kredsløb (11) i synkronisme med den første multiplexer (9), hvilken anden multiplexer (6) sekventielt til dette logiske kredsløb forbinder udgangene på de n energifølgere (SE) ved hjælp af en analog-digital omsætter (7) , som i rækkefølge leverer n første multiplikatortal som funktion af de n evaluerede middelenergier, idet multiplikatororganerne, som indgår i det logiske kredsløb (11), anvender disse n første multiplikatortal til at modificere i varighed de n impulser, der er karakteristiske for den sekventielle aftastning af de n signalformere (GP) for fysiologiske signaler.

9. Udstyr til høreprotese ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8, kendetegnet ved, at senderen desuden omfatter et tilpasningsnetværk (10) med forreguleringsblokke (R), der udvælges i rækkefølge og i synkronisme med den første (9) og anden multiplexer (6), hvilke blokke hver for sig leverer n andre multiplikatortal, som hver for sig er en funktion af virkningsgraden af de n implanterede elektroder i cochlea, og multiplikatororganer, som anvender disse n andre multiplikatortal til at modificere i varighed de n impulser, som karakteriserer den sekventielle aftastning af de n signalformere for fysiologiske signaler. 1 o. Udstyr til høreprotese ifølge krav 1, kendetegnet ved, at transmissionsorganerne i det væsentlige består af en højfrekvensoscillator (13), som er koblet til senderens selvinduktiori (15) ved hjælp af en OG-port (14) , hvis overføringstilstand tilvejebringes af de høje niveauer af impulserne i tastsignalet (st), hvilken højfrekvensoscillator eventuelt anvendes som kilde til dannelse af de nødvendige taktsignaler for funktionen af det logiske kredsløb.

11. Udstyr til høreprotese ifølge et hvilket som helst af kravene 1-10, kendetegnet ved, at senderen endvidere omfatter et vågekredsløb (12), hvis indgang er koblet til udgangen af de n signalformere (GP) for fysiologiske signaler, og hvis udgang er koblet til det logiske kredsløb (11), hvilket sidstnævnte ved detektering af aktivitet på udgangen af en af signalformerne udtrykt ved en tilstedevær el se s impuls på udgangen af vågekredsløbet leverer et signal (ia) til start af funktionen af senderkredsløbene i en varighed, der er ækvivalent med en enkelt analysesekvens, idet det logiske kredsløb ved enden af tastsignalet danner et signal (if) for afslutning af transmissionen, som overføres til den implanterede modtager og i denne anvendes til at starte funktionen af en integrator (19) til nulstilling af vælgeren (20)/ hvorhos en relativt lang dødtid (tr), styret af det DK 155033 B logiske kredsløbs synkroniseringstakt, adskiller impulsen for afslutning af transmission af et tastsignal (st) med nr. p og impulsen ](ia) for indledning af transmission af tastsignalet med nr. (p + 1), når vågekredsløbet (12) permanent viser en aktivitet på udgangen af et af signalformerkredsløbene (GP) for fysiologiske signaler.