DK153930B - Styreanlaeg med kompenseringsventil - Google Patents

Description

i

DK 153930B

Nærværende opfindelse angår et hydrostatisk kraftstyreanlæg, der har to mekanisk sammenkoblede, enkeltvirkende,hydrauliske cylinderaktivatorer, som hver har et stempel og en stempelstang i en cylinder, hvilket stempel adskiller et hovedkammer 5 fra et tilbageføringskammer, og en retningsstyreventil, der selektivt styrer strømmen af hydraulisk fluidum fra en forsyningspumpe til hovedkamrene, samt to hydrauliske styreledninger, der strækker sig fra en manuelt styret målepumpe til styreventilen, der reagerer på trykforskelle mellem de to styre-10 ledninger, og tilbageføringsforbindelser fra tilbageføringskamrene i de to cylinderaktivatorer til de to styreledninger.

Et sådant anlæg er beskrevet i US patent nr. 3.556.242. Kraftkredsløbet er her adskilt fra styrekredsløbet. Andre kendte 15 anlæg, saledes det fra US patent nr. 4.161.865 kendte, anvender dobbeltvirkende cylinderaktivatorer, og tilbageføringskamre: er udformet i stempelstængerne, som er hule. Imidlertid angår nærværende opfindelsen den art anlæg, som benytter sammenkob-^ lede enkeltvirkende cylinderaktivatorer.

Brugen af hydrauliske styrecylindre til at styre stillingen af styrehjulene i et køretøj, specielt køretøjer til brug uden for veje, er almindeligt kendt. Når der benyttes sam-25 menkoblede cylindre, binder den mekaniske ledforbindelse normalt de to styrearme sammen på en sådan måde, at det får det udvendige hjul til at udføre en større drejebevægelse end det indvendige hjul. Eftersom det også er almindelig praksis at forbinde styrecylindrene til forlængelser på 30 styrearmene, udsættes cylindrene for forskellige stempel hastigheder under en styrecyklus. Når det hydrauliske til-bageføringssignal stammer fra et af kamrene i en cylinder, kan en hvilken som helst mærkbar forskel i stempelhastigheder være skadelig for styringen af køretøjet. De to hovedproble-35 mer ved uens stempelhastigheder er en stigning i det indre tryk i anlægget og en forøgelse af den kraft, der er nødvendig til at styre køretøjet.

DK 153930B

2

Der er blevet foreslået flere løsninger med henblik på at korrigere forskellene i stempelhastigheder. En sådan løsning er den i US patentskrift nr. 3.949.650 viste brug af en cylinder med lige store arealforskydninger i styreanlægget. Imidlertid 5 er formålet med nærværende opfindelse at tilvejebringe et enklere anlæg, hvori hydrauliske cylindre med kun to indre .. .

kamre benyttes. Brugen af cylindre, der kun har to kamre, reducerer behovet for snævre stempelstangtolerancer og reducerer fremstillingstiden og prisen for cylindrene.

10

Anlægget ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved en kompenseringsventil, der er indskudt mellem de to styreledninger, hvilken kompenseringsventil er indrettet til at reagere på trykforskellen mellen disse to styreledninger, når trykforskellen overstiger I5 en forudbestemt værdi, for derved at begrænse trykforskellen tilsvarende.

Når rattet bliver drejet i en første retning, forårsager målepumpen en trykstigning i en af de to styreledninger, som er forbundet med tilbage føringsk'amrene.· Denne trykstigning 20 virker pa den ene ende af styreventilen og forskyder ventilen til en stilling, som tillader tryksat fluidum at passere til hovedkammeret i en af cylindrene. Samtidigt forbinder styre- ventilen hovedkammeret i den anden cylinder med reservoiret.

Det tryksatte fluidum, der træder ind i det ene hovedkammer, 25 far stempelstangen til at trække sig ud, og denne bevægelse viderebringes af det mekaniske led til stempelstangen på den anden cylinder, som vil trække sig ind. En sådan bevægelse af de to stempelstænger får hjulene til at dreje i en tilsvarende retning. Når stempelstangen i den ene cylinder trækker 30 sig ud, tvinges fluidum ud af tilbageføringskammeret , hos denne med en hastighed, der afviger fra den hastighed, hvormed fluidumet kan indføres i tilbage'føringskammeret i cylinderen med den tilbagetrækkende stempelstang. Følgelig er kompenseringsventilen forbundet mellem styreledningerne og 35 kompenserer for fluidumsvingningeme forårsaget af forskellene i stempelstangslagene under en styrecyklus. Kompenseringsventilen fungerer således, at den tømmer overflødigt fluidum ud i reservoiret som følge af overskydende tryk i den ene af

, DK 153930B

3 styreledningerne/ der er forbundet med tilbagekoblingskamrene .

Fordelagtige udførelsesformer for opfindelsen er angivet i de afhængige krav.

5 Opfindelsen vil i det følgende blive beskrevet mere detaljeret ved hjælp af et eksempel og under henvisning til den ledsagende tegning, hvor fig. 1 er et skematisk billede af et styreanlæg ifølge opfindelsen med variabel volumentilbageføriiigskompensation, 10 fig. 2 et tværsnit af en kompenseringsventil, der benyttes til at regulere trykforskelle mellem to fluidumkanaler, fig. 3 et udsnit af fig. 2 langs linien 3-3 og fig. 4 skytteltappen fra fig. 2 set i perspektiv.

Fig. 1 viser et hydrostatisk kraftstyréanlæg 10 med vari- · 15 abel volumentilbagef øriiigskompensation .. Styreanlægget 10 har to hydrauliske cylindre henholdsvis 12 og 13. Cylindrene henholdsvis 12 og 13 har stempler 14 og 15, med hvilke der er forbundet stempelstænger henholdsvis 16 og 17, som på deres side er monteret, så de kan bevæge sig frem og tilbage 20 i cylinderhuset henholdsvis 18 og 19.. De udvendige ender henholdsvis 20 og 21 af stempelstængerne henholdsvis 16 og 17 er forbundet med tilsvarende første ender af bærearme 22 og 23, som svinger omkring omdrejningspunkter henholdsvis 24 og 25.

25 Bærearmene 22 og 23 er indbyrdes forbundne af et led 26, fortrinsvis et mekanisk led, hvis respektive modstående ender er forbundet med bærearmene 22 og 23 på de respektive steder på de modsatte sider af omdrejningspunkterne 24 og 25 i forhold til forbindelsespunkterne mellem stempelstangenderne 20 og 30 21 med bærearmene 22 og 23. Bærearmene 22 og 23 danner sam-

DK 153930B

4 men med leddet 26, hvad der er almindeligt kendt som en Ackerman ledforbindelse.

Ackerman ledforbindelsen bærer et par styrbare hjul 30 og 31, som er forbundet med bærearmene henholdsvis 22 og 23 på en 5 almindeligt kendt måde.

Hver af de hydrauliske cylindre henholdsvis 12 og 13 har to indvendige kamre, der betegnes som hovedkammeret og tilbage-.føringskammeret . Hvert hovedkammer er anbragt mellem en første ende af den ene af de respektive cylindre og det til-10 hørende stempel, medens hvert tilbageføringskammer er anbragt mellem en anden ende af cylindrene og det tilhørende stempel. Det er almindelig anvendt terminologi i den hydrauliske industri, at hovedkammeret er det område, som ikke indeholder stempelstangen, medens tilbageføringskammerét 15 er det område, som indeholder denne. Rumfanget af såvel hovedkamrene som tilbageføringskamrene vil variere, når de pågældende stempler og stempelstænger bevæger sig frem og tilbage i cylinderhusene 18 og 19.

Fluidum til aktivering af de hydrauliske cylindre 12 og 13 20 indeholdes i et reservoir 32. En forsyningspumpe 34, som er forbundet med reservoiret 32, tilfører tryksat fluidum gennem en kanal 36 til en styreventil 38. Styreventilen 38, som fortrinsvis er en fire-vejs, tre-stillings retningsstyreventil, har et bevægeligt organ 40, som kan flyttes fra 25 en normal neutral stilling til en første stilling eller en anden stilling. Når det bevægelige organ 40 bliver flyttet inden i styreventilen 38, bliver gennemstrømning af tryksat fluidum fra forsyningspumpen 34 selektivt styret til et af hovedkamrene i cylindrene 12 eller 13 gennem respektive flu-30 idumkanaler 42 og 43 og respektive fluidumporte 44 og 45.

Yderligere fluidumporte 46 og 47 samvirker med de respektive tilbage.føringskamre i cylindrene 12 og 13 og med fluidumkanalerne 48 og 49. Fluidumkanalerne 48 og 49 er indbyrdes forbundne via en målepumpe 50, som kan aktiveres af et manu-

DK 153930B

5 elt betjenbart styreelement 52, såsom et rat. Fortrinsvis er målepumpen 50 en to-vejspumpe.

Styreventilen 38 er fluidumforbundet med fluidumkanalerne 48 og 49 ved hjælp af fluidumledningerne 51 og 53 og har tryk-5 aktiveringsorganer, der flytter det bevægelige organ 40 i styreventilen 38. Når en forudbestemt trykområdedifferens i fluidumkanalerne 48 og 49 bliver overskredet, vil det bevægelige organ 40 blive flyttet med henblik på at styre gennemstrømningen af fluidum gennem styreventilen 38.

10 Forbundet mellem fluidumkanalerne 48 og 49 parallelt med styreventilen 38 findes en kompenseringsventil 54 og et par en-vejs kontraventiler 56 og 57. Kompenseringsventilen 54, der bedre ses i fig. 2-4, har et hus 60, der begrænser et par aksialt rettede huller 62 og 63. Hullerne henholdsvis 62 og 15 63 har indløbsporte 64 og 65 og er forbundet indbyrdes via en forbindelseskanal 66, som samvirker med en udløbsport 68. Bevægeligt anbragt i gennemløbskanalen 66 findes en skytteltap 70, der har en første ende 72 og en anden ende 73, som strækker sig ind i hullerne henholdsvis 62 og 63, når skyttel-20 tappen 70 er i en normal neutral stilling som vist i fig. 2. Skytteltappen 70 er udformet, så den muliggør fluidumstrømning fra hullerne 62 og 63 ind i gennemløbskanalen 66. Derfor skal skytteltappen 70 enten have en mindre diameter end den indre diameter i gennemløbskanalen 66 eller være konstru-25 eret med en tværsnitsform, der afviger fra formen af gennemløbskanalen 66 for at tillade fluidum at strømme forbi skytteltap-pen 70 til udløbsporten 68. Skønt udformningen af skytteltappen 70 kan variere, er den første ende 72 og den anden ende 73 fortrinsvis plane, så de muliggør fri sædedannelse for berørende 30 ventilelementer.

Anbragt i hullet 62 findes et første og et andet ventilelement henholdsvis 74 og 76, og anbragt i hullet 63 findes et første og et andet ventilelement henholdsvis 75 og 77. De første ventilelementer 74 og 75 er anbragt bevægelige ud for

DK 153930 B

6 de indre ender af indløbsportene 64 og 65, medens de andre ventilelementer henholdsvis 76 og 77 er anbragt bevægelige ud for ventilsæderne 78 og 79, der er udformet ved de modstående ender af kanalen 66, som åbner ind til hullerne henholds-5 vis 62 og 63.

Placeret mellem ventilelementerne 74 og 76, som fortrinsvis er ventilkugler, findes et forspændt organ 80, såsom en kompressionsfjeder. Ligeledes anbragt mellem ventilelementerne 10 75 og 77, som fortrinsvis er ventilkugler, findes et forspændt organ 81, såsom en kompressionsfjeder. Kompressionsfjedrene 80 og 81 bør have tilnærmelsesvis samme kompressionskraft, så at de to ydre ventilkugier 74 og 75 åbner ved samme trykværdi. De to' indre ventilkugler 76 og 77 berører kontinu-15 ert henholdsvis den første ende 72 og den anden ende 73 af skytteltappen 70 og er normalt holdt i afstand fra de respektive ventilsæder 78 og 79. I den normale neutralstilling (se fig. 2) lukker de ydre ventilkugler 74 og 75 af og blokerer fluidumstrømning gennem indløbsportene 64 og 65, 20 medens de indre ventilkugler 76 og 77 er anbragt i afstand fra ventilsæderne 78 og 79.

Idet der igen henvises til fig. 1, er udløbsporten 68 for 25 kompenseringsventilen 54 forbundet med en fluidumkanal 89.

Fluidumkanalen 89 er igen forbundet med en returledning 90, som er anbragt mellem styreventilen 38 og reservoiret 32. Anbragt i returledningen 90 findes en tryksikkerhedsventil 92, som opretholder et positivt tryk i returledningen 90.

3q Denne tryksikkerhedsventil 92 er indstillet til at åbne ved et højere tryk end det, der behøves til at åbne kontraventilerne 56 og 57, for at sikre, at tilstrækkeligt fluidum altid er til stede i fluidumkanalerne 48 og 49. Kontraven-, filerne 56 og 57, som er almindelige kugleventiltyper, mulig-35 gør kun fluidumstrømning i den ene retning. Når trykket i en vilkårlig af kanalerne 48 eller 49 falder ned under en på forhånd bestemt minimumværdi, vil de respektive kontra-ventiler 56 eller 57 åbnes og tillade, at fluidum i fluidum- 7

DK 153930 B

kanalen 89 og returledningen 90 bliver ledt ind i den pågældende fluidumkanal 48 eller 49. Dette træk forhindrer luft i at blive suget ind i fluidumledningerne 48 og 49, hvilket g ville kunne påvirke styrefunktionen uheldigt.

Returledningen 90 kan indrettes, så den fører gennem målepumpen 50, så at den varme, der udvikles ved overføringen af fluidum i returledningen 90, kan overføres til målepumpen 50. 10 Dette er fordelagtigt, når styreanlægget 10 er monteret på et køretøj, som skal betjenes i koldt vejr, thi en varm målepumpe vil lette bevægelsen af fluidum gennem denne,såvel som deh vil opvarme det forbipasserende fluidum.

15 Betjeningen af styreanlægget 10 vil nu blive forklaret. Med udgangspunkt i en position, hvor hjulene 30 og 31 er rettet lige fremad og med køretøjets motor løbende, vil tryksat fluidum fra forsyningspumpen 34 være til stede i fluidumkanalen 36. Det tryksatte fluidum er af styreventilen 38, som er i 20 en neutral stilling, forhindret i at strømme til et af hoved kamrene i cylindrene 12 og 13. Det skal bemærkes, at ved en drejning vil det indvendige hjul være nødt til at dreje gennem en større bue end det udvendige hjul. Derfor vil stempelstængernes 16 og 17 slag i de pågældende cylindre 12 25 og 13 være forskellige. Denne forskel i stempelstængernes slag vil forårsage fluidumsvingninger i anlægget 10, som må kompenseres med henblik på at undgå fejl i anlæggats komponenter, såsom brud på de hydrauliske slanger.

30 Når rattet 52 bliver drejet, vil målepumpen 50 blive akti veret med henblik på at lette fluidumbevægelsen mellem fluidumkanalerne 48 og 49. Denne fluidumbevægelse skaber en trykdifferens mellem fluidumkanalerne 48 og 49, som igen får det bevægelige organ 40 i styreventilen 38 til at flytte sig fra 35 sin neutrale stilling til enten dens første stilling, som er helt til højre, eller dens anden stilling, som er helt til venstre på tegningen. Når operatøren f.eks. drejer rattet 52 imod urvisernes retning til en venstre drejning som vist i fig. 1. hvor hiulene 30.31 set fra raftet 52 dreier mod venstre.

DK 153930B

8 vil målepumpen 50 overføre fluidum fra kanalen 48 ind i kanalen 49. Denne virkning vil forøge fluidumtrykket i kanalen 49 i forhold til det i kanalen 48. Denne trykdifferens vil føles i kanalerne 51 og 53, og på grund af det højere 5 tryk i kanalen 53 vil det bevægelige organ 40 i styreventi len 38 blive flyttet til højre , set på tegningen.

Med styreventilen 38 i sin første stilling er det tryksatte fluidum fra forsyningspumpen 34 i stand til at passere gen-10 nem styreventilen 38 og kanalen 42 til porten 44, som sam virker med hovedkammeret i den første cylinder 12. Samtidigt er hovedkammeret i den anden cylinder 13 fluidumforbundet med reservoiret 32 via porten 45, kanalen 43 og styreventilen 38 og returledningen 90.

15

Det tryksatte fluidum, der strømmer ind i hovedkammeret i den første cylinder 12, vil få stempelstangen 16 til at bevæge sig udad. Denne udadgående bevægelse af stempelstangen 16 får bærearmen 22 til at dreje imod urvisernes retning omkring on omdrejningspunktet 24 og derved dreje hjulet 30 txl venstre. Samtidig med at det inderste hjul 30 bliver drejet, bliver det mekaniske led 26 tvunget til venstre af bærearmen 22 og får bærearmen 23 til at svinge omkring punktet 25. Når bærearmen 23 drejer, bliver stempelstangen 17 skubbet indad, og O e det ydre hjul 31 bliver drejet til venstre, set fra rattet 52.

Som nævnt ovenfor vil det indre hjul under en drejning dreje gennem en større bue end det ydre hjul. I den beskrevne venstredrejning f.eks. er det indre hjul hjulet 30. Dette betyder, at stempelstangen 16 vil skulle bevæge sig et større stykke end stempelstangen 17, og derfor vil volumenet i tilbageføringskammeret i den første cylinder 12 aftage med større hastighed, end volumenet i tilbageføringskammeret i den anden cylinder 13 forøges med. Ved den øjeblikkelige forøgelse af den 35 fluidummængde , der forlader tilbageføringskammeret i den første cylinder 12, med mere end der kan ledes ind i tilbageføringskammeret i den anden cylinder 13, opstår der fluidumsvingninger i anlægget 10.Disse fluidumsvingninger bliver

DK 153930B

9 reguleret af kompenseringsventilen 54. I vort eksempel vil det forøgede tryk i kanalen 49, når først trykdifferensen hen over kompenseringsventilen 54 overskrider en maksimalt forudbestemt trykværdi, få ’ventilkuglen 75 til at åbne. Med 5 ventilkuglen .75 åben kan fluidum strømme gennem indløbsporten 65 og kanalen 66 til udløbsporten 68. Fra udløbsporten 68 bliver fluiduiriet ledt gennem kanalen 89 og returledningen 90 til reservoiret 32. Når operatøren er tilfreds med køretøjets venstredrejning, stopper han drejningen af rattet 52, hvilket igen stopper aktiveringen af målepumpen 50.

Med målepumpen 50 standset vil fluidumet fra det sammentrængende tilbageføringskammer i den første cylinder 12 forøge fluidumtrykket i kanalen 48, og dette tryk vil flytte det bevægelige organ 40 i styreventilen 38 tilbage til dets neu-15 trale stilling.

Når operatøren begynder at dreje rattet 52 i urvisernes retning eller til højre, bliver målepumpen 50 igen aktiveret, og en trykdifferens bliver igen skabt mellem kanalerne 48 og 20 49. Denne gang kommer det højeste tryk i kanalen 48, og dette højere tryk får det bevægelige organ 40 i styreventilen 38 til at flytte sig til venstre set på tegningen til sin anden stilling. I sin anden stilling muliggør styreventilen 38, at tryksat fluidum fra forsyningspumpen 34 kan strømme gennem styreventilen 38, kanalen 25 43 og porten 45 til hovedkammeret i den anden cylinder 13. Samtidigt er fluidumet i hovedkammeret i den første cylinder 12 via porten 44, kanalen 42, styreventilen 38 og returledningen 90 forbundet med reservoiret 32. Ved fortsat bevægelig se af rattet 52 imod højre vil stempelstangen 16 blive trukket indad og stempelstangen 17 skubbet udad. Indtrækningen af stempelstangen 16 vil gå hurtigere end udskydningen af stempelstangen 17, indtil begge stempelstænger 16 og 17 er tilnærmelsesvis i midterstillingen i deres respektive cylindre. Følgelig er en yderligere fluidummængde nødvendig 3 o til at holde kanalerne 48 og 49 fyldt af fluidum. Dette yderligere fluidum bliver trukket ind gennem kontraventilen 57 ved virkningen af målepumpen 50 under overføring af flui

DK 153930B

10 dum fra kanalen 49, medens der opretholdes et tilstrækkeligt tryk i kanalen 48 til at holde styreventilen 38 i dens anden stilling.

I sjældne situationer, såsom når rattet 52 bliver benyttet 5 til at brække en fastsiddende styreventil 38 løs, kan trykket i hullet 63 i kompenseringsventilen 54 stige tilstrækkeligt under venstredrejningen til at lukke den indre ventilkugle 77 imod ventilsædet 73. Dette stopper gennemstrømningen gennem hullet 63 og får den ydre ventilkugle 75 til igen 10 at blokere indløbsporten 65. Når dette sker, bliver forøgelsen i fluidumtrykket i kanalen 49 kun begrænset af operatørens styrke.

Det skal bemærkes, at begge de ydre ' ventil kugi er 74 og 75 kunne tænkes at åbne på samme tid, hvis en lige stor trykvær-15 di af en eller anden grund var til stede ved begge portene 64 og 65, og denne lige store trykværdi overskred den maksimalt forudbestemte trykværdi. Den maksimalt forudbestemte trykværdi er tilvejebragt af sammenpresningskræfterne i kompressionsfjedrene 80 og 81.

20 Det skal også bemærkes, at de plane ender 72 og 73 på skytteltappen 70 hjælper med til at muliggøre, at de indre ventilkugler henholdsvis 76 og 77 kan lukke imod ventilsæderne henholdsvis 78 og 79, når fluidumtrykket i hullerne henholdsvis 62 og 63 bliver for stort. Dette træk er vigtigt, for 25 det muliggør en tilstrækkelig trykopbygning i anlægget 10 til at udløse styreventilen 38, hvis den skulle blive hængende til den ene side.

En drejning af rattet 52 yderligere i urvisernes retning forbi den stilling, der svarer til en opretning af hjulene 30 30 og 31 lige ud til en højredrejning, vil resultere i drejning af hjulene 30 og 31 til højre.

Højredrejningen resulterer i, at det bevægelige organ 40 i

Claims (6)

1. Hydrostatisk kraftstyreanlæg med to mekanisk sammenkoblede, enkeltvirkende, hydrauliske cylinderaktivatorer (12,13), der hver har et stempel (14,15) og en stempelstang (16,17) i en cylinder (18,19), hvilket stempel adskiller et hovedkammer fra et tilbageføringskammer, og en retningsstyreventil (38), 20 der selektivt styrer strømmen af hydraulisk fluidum fra en forsyningspumpe (34) til hovedkamrene, samt to hydrauliske styreledninger (48,49), der går fra en manuelt styret målepumpe (50) til styreventilen, som reagerer på trykforskelle mellem de to styreledninger, og tilbageføringsforbindelser 9 R (46,47) fra tilbageføringskamrene i de to cylinderaktivatorer til de to styreledninger, kendetegnet ved en kompenseringsventil (54), der er indskudt mellem de to styreledninger (48.49) , hvilken kompenseringsventil (54) er indrettet til at reagere på trykforskellen mellem disse to styreledninger q fj o (48.49) , når trykforskellen overstiger en forudbestemt værdi, for derved at begrænse trykforskellen tilsvarende.

2. Styreanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kompenseringsventilen (54) omfatter et hus (60), der har to huller (62,63), hvilke huller hver har en indløbsport (64,65), og hvilke huller er indbyrdes forbundne via en gennemstrøm- DK 153930 B ningskanal (66), som samvirker med en udløbsport (68), og en skytteltap (70), der er bevægeligt monteret i gennemstrømningskanalen, og som strækker sig ind i hullerne, og et første 5 og et andet ventilelement (74 og 76, 75 og 77) i hvert af hullerne til regulering af fluidumstrømmen gennem disse, hvor de første ventilelementer (74,75) ved hjælp af forspændingsorganer (80,81) i hullerne, virkende mellem de første og de andre ventilelementer, er forspændt imod indløbsportene (64,65) for at lukke disse, og hvor de andre ventilelementer (76,77) støder imod de modsatte ender (72,73) af skytteltappen (70), og hver kan bevæges hen imod et tilsvarende ventilsæde (78 eller 79) i den tilsvarende ende af gennemstrømningskanalen (66), når det tilsvarende første ventilelement (74 eller 75) 15 er løftet et forudbestemt stykke bort fra indløbsporten.

3. Styreanlæg ifølge krav 2, kendetegnet ved, at forspændingsorganerne er kompressionsfjedre (80,81) med tilnærmelsesvis lige store kompressionskræfter. 20

4. Styreanlæg ifølge krav 3, kendetegnet ved, at skytteltappen (70) har et tværsnitsareal, der er mindre end det for gennemstrømningskanalen (66), for at muliggøre fluidumstrømning forbi skytteltappen (70) til udløbsporten 25 (68).

5. Styreanlæg ifølge krav 2, 3 eller 4, kendetegnet ved, at hullerne (62,63) og gennemstrømningskanalen (66) er ko- aksiale. 30

6. Styreanlæg ifølge et eller flere af kravene 2-5, kendetegnet ved, at ventilelementerne (74,76,75,77) er ventilkugler. 35 40