DK153190B - Fastgoerelseselement - Google Patents

Description

i

DK 153190 B

o

Opfindelsen angår et fastgørelseselement, navnlig til fastgørelse af installationsrør eller installationskabler til en væg eller et loft, idet elementet har et i givet fald længdedelt skaft, der bærer af ekscentriske lege-5 mer udformede spredelegemer, som er svingelige i et skaftaksen indeholdende plan, til kraftoverførende forbindelse med væggen af en udboring, hvorhos ekscenterfladerne i forhold til de ekscentriske legemers omdrejningspunkter eller omdrejningsakser set i fastgørelseselementets udtræk-10 ningsretning ud fra udboringen har en tiltagende afstand, og navnlig i et i skaftets længderetning forløbende snit danner en udefter krummet linie.

For at fastgøre elektriske rørledninger, kabler og lignende genstande til vægge, bores der i væggen et antal 15 med ensartet indbyrdes afstand placerede huller, ind i hvilke der indsættes dybler, og der fastskrues montage-holdere eller bæreorganer for sådanne holdere. En enklere udførelsesform for fastgørelsen opnås ved, at der i borehullerne under udøvelse af en kraft indpresses 20 sprededybler, der er udformet i ét stykke med rørholderne.

Montagearbejde, der skal foregå ved hjælp af skruer, er arbejdskrævende, kostbar og vanskeligt at udføre, hvis montagestederne er vanskelig tilgængelige. De som alternativløsning nævnte dybelholdere kræver til indføring i 25 borehullerne en større kraft, men de kan i reglen atter trækkes ud ved anvendelse af lige så stor en kraft. Dette betyder, at disse dybelholdere ikke er tilstrækkelige i alle belastningstilfælde.

Fra DE-A-22 46 833 kendes der en fastgørelsesind-30 retning, der er forsynet med et hylster, som skal sættes ind i en optagelsesudboring og har et ind i denne optagelsesudboring indgribende forankringsafsnit, der i det mindste over en del af sin længde har en central åbning, og som har en bæreflange, der begrænser hylsterets indtrængnings-35 dybde ind i optagelsesudboringen, og med en forbindelsesdel, der indeholder en ved fastklemning i hylsteret centreret og

DK 153190B

2

O

fastholdt stiktap. Yderfladen af hylsterets forankringsafsnit er forsynet med et antal ribbeformede spærreelementer, der rager vinkelret ud fra dette afsnit og i det mindste delvis omslutter dette, hvilke elementer praktisk 5 taget ikke kan sammentrykkes i forankringsafsnittets radialretning, men i afsnittets længderetning er elastisk deformerbare. Spærreelementerne har ikke formen af ekscen-triske legemer, er med deres basis i ét stykke, men ikke svingbart forbundet med forankringsafsnittet, og tilspid-10 ses fra deres basis hen mod deres ende.

Fra Soviet Inventions Illustrated Week B22, 11. juli 1979 Sektion Q21 & SU-A-615-267 og Soviet Inventions Illustratet Week Dll, 22. april 1981 & SU-A-731-104 kendes der et fastgørelseselement af den i indledningen nævnte 15 art. Dog er det svingbart ved skaftet lejrede ekscentri-ske legeme ikke i ét stykke med skaftet og omdrejningspunktet ligger ikke i skaftoverfladens område og udgøres ikke af en tynd bøjningsforbindelse.

Opfindelsen angår et fastgørelseselement, som er 20 enkelt at fremstille og som kan anbringes i et borehul uden anvendelse af et værktøj, og med en ganske ringe kraft, og som, når det udsættes for en påvirkning ved træk, kan lægge sig i det væsentlige uden skridning an mod borehullets væg og kan modstå et hvilket som helst belastnings-25 tilfælde, som vil kunne opstå i praksis. Dette opnås ifølge opfindelsen ved et fastgørelseselement af den indledningsvis angivne art derved, at de ekscentriske legemer er udformet i ét stykke med skaftet og ved hjælp af en tynd bøjningsforbindelse er forbundet med dette, f.eks. i 30 området af svingaksen er forbundet med skaftet ved hjælp af en tynd ribbe, hvorhos de ekscentriske legemer's omdrejningspunkter eller omdrejningsakser ligger i området af skaftoverfladen.

Når fastgørelseselementet skydes ind i borehullet, 35 undviger de ekscentriske legemer sideværts og glider langs borehullets væg. Udøves der et træk på elementet,

O

3 DK 153190 B

bevæger det belastede skaft de mod hulvæggen anliggende ekscentriske legemer fra hinanden, dvs. 1 retning mod den største afstand af hvert ekscentrisk legeme fra dettes omdrejningsakse. Fastholdelseskraften tiltager med 5 voksende træk. Konstruktionen egner sig til anvendelse i borehuller med forskellige huldiameterstørrelse. Der kræves ikke nogen eksakt placeret udboring, og det spiller ikke nogen rolle, om vægmaterialet er porøst med en deraf resulterende variation af borehuldiameteren til følge. De 10 ekscentriske legemer afruller langs borehullets væg, indtil kraftoverføringen til væggen svarer til trækkraften.

En forspænding af de ekscentriske legemer i radialretning udefter medfører, at også et ubelastet fastgørelseselement allerede udøver en vis, for den tilsigtede virkning nødig vendig radial kraftpåvirkning på borehullets væg. Ved hjælp af omdrejningspunktet ved skaftoverfladen bliver fremstillingen som i ét stykke udformet byggedel enkel, og der opnås gunstige kraftforhold, når fastgørelseselementet påvirkes ved træk.

2o Ifølge opfindelsen kan ekscenterfladens krumning være cirkelformet, elliptisk eller forløbe efter omkredslinien af en mangekant. Ekscenterfladen kan også være en kugleflade, hvis centrum ligger uden for omdrejningspunktet eller omdrejningsaksen. Kuglefladen afruller i retning 25 af skaftets akse langs borehullets væg og ligger i radial retning, dvs. set i tværsnitsbillede, i hvert bevægelsesafsnit i det væsentlige an mod hele borehulvæggens omkreds.

Det ekscentriske legeme kan være udformet som en krop, der igennem to planer er udskåret fra en kugle, hvorhos de 30 to planer skærer hinanden og skærelinien ligger uden for kuglens centrum. Det ekscentriske legemes omdrejningsakse ligger i området for snitlinien. Det ekscentriske legeme kan også i det væsentlige have trapezform, pæreform eller oval form - ekscenterknaster - og være forbundet med fast-35 gørelseselementets skaft i et punkt, svingnings- eller omdrejningspunktet, eller langs en linie, svingnings- eller 4

O

DK 153190 B

omdre j nings aksen.

Endvidere kan ekscenterfladen ifølge opfindelsen være en cylinderflade, hvis akse ligger uden for det ekscentriskelegemes omdrejningsakse. Kugle- eller cylin-5 derfladens centrum kan da ligge nærmere fastgørelsesorganet end det ekscentriske legemes omdrejningspunkt, eller være placeret på samme niveau som dette.

Til lettelse af svingnings- eller drejningsbevægelsen kan det ekscentriske legeme ved hjælp af en tynd 10 ribbe være forbundet med skaftet. Fastgørelseselementet fremstilles som masseprodukt af plast, metal eller andre egnede materialer. Til undgåelse af skridning, når elementet belastes, kan det ifølge opfindelsen være hensigtsmæssigt at udstyre ekscenterfladerne med en ru, fortrins-15 vis med ribber udformet overflade. Det afhænger af væggens materiale, dvs. hvorvidt den eksempelvis består af gips eller beton, hvilken overflade der vælges. Det har vist sig, at en glat overflade af de ekscentriske legemer vil medføre en større fastholdelseskraft af fastgørelsesele-20 menteti tilfælde, hvor vægmaterialet er porøst, end hvis overfladen i dette tilfælde var ru.

En særpræget udførelsesform for fastgørelseselementet kan ifølge opfindelsen bestå i, at skaftet har i det væsentlige rektangulært tværsnit, og at de ekscentri-25 ske legemer supplerer endebilledet af fastgørelseselementet til en oval, hvis mindste diameter i det væsentlige svarer til lysningsdiameteren af en korresponderende udborings hul. Denne oval tilvejebringes, når den i retning fastgørelseselement pegende plane flade af det ekscen-30 triske legeme ligger an mod skaftet. Den særlige effekt af fastgørelseselementet ifølge opfindelsen består i, at det tilpasser sig selvstændigt til forskellige borehuldiametre og ved samme belastning sidder fast med i det væsentlige konstant fastholdelseskraft uafhængigt af borehullets 35 diameter. De ekscentriske legemer har en sådan forspænding, at de i det mindste lægger sig an mod borehullets væg.

5

DK 153190 B

O

Ifølge opfindelsen er det således hensigtsmæssig, at de ekscentriske legemer i deres omdrejningsretning er forespændt til deres største udsvingede stilling, henholdsvis at ekscenterfladen i det ekscentriske legemes største 5 udsvingede stilling, eller andre flader af det ekscentriske legeme ligger an mod skaftet.

I en anden udførelsesform kan skaftet ifølge opfindelsen ved sin modsat skaftspidsen beliggende ende have mindst ét ben, der forløber skråt i forhold til 10 skaftspidsen, og som kan svinges mod en fjederkraft, især benets materialebetingede elasticitet, i retning af 90°--stillingen i forhold til skaftaksen. I denne forbindelse kan elementet ifølge opfindelsen have to diametralt beliggende ben, der er udstyret med tænder, og et på skaftet 15 anbragt fastholdelsesorgan kan have fremspring, som i det væsentlige ved en strakt stilling af benene kan bringes i indgreb med mellemrummene mellem tænderne.

Opfindelsen skal i det følgende ved hjælp af eksempler beskrives nærmere under henvisning til tegnin-20 gen, på hvilken fig. 1 skaftet af et fastgørelseselement, set fra siden, fig. la et snit igennem en del af skaftet, fig. Ib en udførelsesform af et ekscentrisk legeme, 25 fig. 2 skaftet ifølge fig. 1 set fra oven, fig. 3 et skråbillede af skaftet, fig. 4, 5, 6 er fastgørelseselement i borehuller med forskellige diametre, fig. 7, 8, 9 et komplet fastgørelseselement i for-30 skellige monteringsstillinger, og fig. 10, 11, 12, 13 forskellige fastklemnings- og fastholdelsesorganer, der er tilsluttet fastgørelseselementets skaft.

Fig. 1 viser et skaft 1 af et fastgørelseselement, 35 hvorpå der svingeligt er anbragt ekscentriske legemer. I det foreliggende eksempel indtager disse legemer efter 6

DK 153190 B

o fastgørelseselementets fremstilling den viste stilling. Stillingen kan imidlertid også være en anden, og de ekscen-triske legemer kan rage mere eller mindre skråt udefter.

Skaftet 1 med de ekscentriske legemer 2 fremstilles for-5 trinsvis af plast, hvis fastgørelseselementet skal tjene til vægmontage af installationselementer såsom kabler eller rør. For større belastninger kan skaftet 1 såvel som de ekscentriske elementer 2 være fremstillet af metal eller et andet materiale.

10 Hvert ekscentriske legeme 2 er begrænset af en kugleflade 3 og to planflader 4 og 5, hvorhos kuglens centrum ligger uden for det ekscentriske legeme 2's omdrejningsakse 6. Drejes to i et tværsnitsplan af skaftet 1 beliggende ekscentriske legemer 2 på samme måde, forandres 15 fastgørelseselementets virksomme diameter i skaftområdet.

1 stedet for den i fig. 1 viste, som berøringspunkt fremtrædende omdrejningsakse 6 kan det ekscentriske legeme 2 også være fastgjort til skaftet ved hjælp af en ribbe henholdsvis ved hjælp af en bredere basisflade 611. Fig. la 20 viser et eksempel for fastgørelsen af ekscentriske legemer 2 til skaftet ved hjælp af en ribbe 6', eller ved hjælp af en bredere basisflade 6'1, som dog tillader en svingningsbevægelse af det ekscentriske legeme. Også disse forbindelsestyper mellem skaft og ekscentrisk legeme er anvende- 25 lige. Formen af det i fig. 1 viste ekscentriske legeme 2 er i fig. 3 vist i skrå afbildning. De ekscentriske legemer 2 er kuglesegmenter, hvis omdrejningspunkter ikke falder sammen med kuglemidtpunktet.

Som visti fig. Ib kan det ekscentriske legeme 2 30 eksempelvis også være udformet fladt. Af en drejeligt med skaftet 1 forbunden plade 18 bæres en flad byggedel, som bærer den udefter krummede ekscenterflade 3.

35

7 DK 153190 B

O

Fig. 4, 5 og 6 viser borehuller 7, 8 og 9 med forskellig diameter, men med samme fastgørelseselementer anbragt i disse huller. Således har skafterne 1 og de ekscentriske legemer 2', 2" og 2'" i fig. 4, 5 og 6 samme dimensioner.

5 Borehullerne er vist kortere end de vil være i praksis, så at i hvert tilfælde ét par ekscentriske legemer 2 forbliver i sin fremstillingsbetingede udgangsstilling, og der dermed er mulighed for en indbyrdes sammenligning. Det i udboringen 7 indskudte skaft 1 har ekscentriske legemer 2', som under 10 indskydning i udboringen 7 drejes til deres mindste udragende stilling. Ifølge deres materialebetingede elasticitet ligger de ekscentriske legemer 2' med forspænding an mod udboringens væg. Udøves der et trask i skaftet 1, vil de ekscentriske legemer søge at forøge skaftet l's virksomme 15 diameter i udboringshullet, og der vil opstå en radialrettet kraftvirkning fra de ekscentriske legemer 2' mod udboringens væg, hvorved der opnås en fastsiddende fastholdelse af fastgørelseselementet .

Fig. 5 viser en udboring 8 med stor diameter, som 20 skaftet 1 er indført i, idet de ekscentriske legemer 2" under indføringen er svinget til en midterstilling. Også i fig. 5 medfører et træk i skaftet 1 en forøgelse af skaftets virksomme diameter ved, at de ekscentriske legemer 2" udfører en afrulningsbevægelse på udboringens væg, så at der 25 også i dette tilfælde opstår en forankringsvirkning. Samme gælder for en udboring 9 med endnu større huldiameter, idet der i anlæg mod dennes væg er ekscentriklegemer 2"1, som kun i ringe grad er svinget fra deres fremstillingsbetingede udgangsstilling, se fig. 6.

30 For at opnå, at der også på et ubelastet skaft ud øves en vis trækpåvirkning kan der i området for skaftets hoved være anbragt skråtstillede ben 10 og 11, se fig. 7, som ved fuldstændig indføring fra en skråstilling og imod materialets elasticitet trykkes i en strækstilling. Reakti-35 onskraften påvirker fastgørelseselementet i traskretning og meddeler elementet en forspænding.

* 8

DK 153190 B

O

Som vist i fig. 7, 8 og 9 bærer skafterne tillige en fortanding 12, og klembakkerne 13 har fremspring 14 til indgreb med fortandingen. Trykkes fastgørelseselementet i aksialretningen ind i udboringen helt frem til anslagstop, 5 se fig. 8, vil fremspringene 14 gribe således ind i fortandingen 12, at klembakkerne 13's centriske stilling er sikret. Da skaftet 1 ved den i fig. 7, 8 og 9 viste udførelsesform i sif øverste område tillader en bøjning, se fig. 9, kan klembakkerne 13 under skaftets indføring også 10 fikseres ekscentrisk i fortandingen 13. Denne mulighed har betydning i tilfælde, hvor borehullerne til fastgørelse af en lige ledning ikke bores med nøjagtig beliggenhed på en lige linie. Mindre afvigelser opefter eller nedefter kan da korrigeres under slutmontagen, uden at der skal bores 15 et nyt hul. Til trods for mangelfuld placerede borehuller kan en ledning dermed få et ligerettet forløb.

Fig. 10 til 13 viser eksempler for forskellige udførelsesformer for holdeorganer, som kan være anbragt på et skaft 1. I det i fig. 10 viste eksempel er skaftet todelt, 20 og de to skafthalvdele 1 og 1' er indbyrdes forbundet ved hjælp af en bøjle af plast eller et lignende materiale. I bøjlen 19 indlægges et kabel eller et rør, og de to skafthalvdele 1 og 1' trykkes mod hinanden og føres ind i et borehul. Derved dannes en dybelklemme, som kan monteres hur- pc tigt og sikkert i enhver position. Fig. 11 viser to klembakker 15, som kan omslutte et montagerør. Til fastholdelse af to parallelle ledninger tjener det i fig. 12 viste fastgørelsesorgan. På skaftet 1 er der udformet en dobbeltbøjle 16, som griber over ledningerne og fastholder disse. Fig. 13 30 viser en søm bestående af et skaft 1 og et påsat hoved 17.

Et sådant fastgørelseselement tjener til fiksering af genstande, der har huller, eksempelvis informationstavle og lignende elementer. Mange anvendelsesmuligheder er tænkelige, fordi typen af de på et skaft 1 anbragte holdeorganer kan vælges 35 vilkårligt. Skaftet kan eksempelvis bære en krog eller være

O

9 DK 153190 B

forlanget til en gevindbolt, så at en genstand kan skrues til vægge, loftet eller gulvet. Anbringes der på gevindbolten først en hulplade,, og påsættes derefter en skrue, dannes der et forspændt trækanker, hvis udragende gevindbolt 5 kan tjene til fastgørelsesformål.

Ved den f.eks, i fig. 10 viste udførelsesform med delt skaft kan de ekscentriske legmers forspænding tilvejebringes ved hjælp af en forspænding af bøjlen 19. De ekscentriske legemer kan da uden forspænding i forhold til skaftet 10 være placeret i en vilkårlig stilling på skaftet. Der foretages en 90°-stilling, i hvilken fastgørelseselementets samlede tværsnit er størst, og dermed også spektret af de borehuller, som en konkret udførelsesform af et fastgørelseselement kan indføres i, er et maksimum.

15 Til forøgelse af anvendelsesområdet kan der imellem benene også være indført kærner, så at benene holdes i afstand fra hinanden og de ekscentriske legemer også kan holde fast i en udboring, som de uden anvendelse af en kærne ville falde ud af. Disse kærner kan som tungeformede flige hænge 20 på fastgørelseselementet og enten rives af eller til forøgelse af diameteren stikkes ind i virksom stilling.

Det er også muligt at udforme et fastgørelseselement med flere end to ben, hvorhos alle ben er indbyrdes forbundet, eventuelt elastisk og med forspænding i radialretningen.

25 Hvis benene i en udførelsesform som vist i fig. 10 har i tværsnit afskråede flanker, eksempelvis trapez- eller trekantformet tværsnit, kan også et yderligere fastgørelseselement i en 90° drejet stilling sammen med førstnævnte fastgørelseselement ifølge fig. 10 skydes ind i en udboring.

30 I denne udboring vil da befinde sig fire ben. Også på denne måde kan der tilvejebringes en udføreIsesform i kombination til anvendelse i boringer med endnu større huldiameter. Bøjlen 14 omslutter da f.eks. et rør, der skal monteres, medens bøjlen af det 90° om længdeaksen drejede fast-35 gørelseselement kan tjene som underlag for røret og trykker dette udefter. Herved udøves der et træk på det ene fastgørelseselements to ben, hvis ekscentriske legeme da vil bevirke en særlig kraftig fastholdelse mod udboringens væg.

Claims (11)

1. Fastgørelseselement, navnlig til fastgørelse af installationsrør eller installationskabler til en væg eller et loft, idet elementet har et i givet fald længde- 5 delt skaft, der bærer af ekscentriske legemer (2) udformede spredelegemer, som er svingelige i et skaftaksen indeholdende plan, til kraftoverførende forbindelse med væggen af en udboring, hvorhos ekscenterfladerne (3) i forhold til de ekscentriske legemers (2) omdrejningspunk-10 ter eller omdrejningsakser set i fastgørelseselementets udtrækningsretning ud fra udboringen (7,8,9) har en tiltagende afstand, og navnlig i et i skaftets (1) længderetning forløbende snit danner en udefter krummet linie, kende te gnet ved, at de ekscentriske legemer 15 (2,2^21',2'*’), er udformet i ét stykke med skaftet (1) og ved hjælp af en tynd bøjningsforbindelse (6) er forbundet med dette, f.eks. i området af svingaksen (6) er forbundet med skaftet (1) ved hjælp af en tynd ribbe, hvorhos de ekscentriske legemers (2,21,2 *',2'1') omdrej-20 ningspunkter eller omdrejningsakser (6) ligger i området af skaftoverfladen (1).

2. Fastgørelseselement ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ekscenterfladen (3)'s krumning er cirkelformet, elliptisk eller forløber efter omkredslinien 25 af en mangekant.

3. Fastgørelseselement ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at ekscenter fladen (3) er en kugleflade, hvis centrum ligger uden for omdrejningspunktet eller omdrejningsaksen (6).

4. Fastgørelseselement ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at ekscenterfladen (3) er en cylinderflade, hvis akse ligger uden for det ekscentriske legemes (2) omdrejningsakse (6).

5. Fastgørelseselement ifølge krav 3 eller 4, kende-35 tegnet ved, at kugle- eller cylinderfladens (3) centrum ligge nærmere fastgørelseselementets ende bort fra udboringen (7,8,9) O U DK 153190 B end det ekscentriske legemes (2) omdrejningspunkt (6), eller er placeret på samme niveau som dette.

6. Fastgørelseselement ifølge ethvert af kravene 1-5, kendetegnet ved, at ekscenterfladerne (3) 5 har en ru, fortrinsvis med ribber udformet overflade.

7. Fastgørelseselement ifølge ethvert af kravene 1-6, kendetegnet ved, at skaftet (1) har i det væsentlige rektangulært tværsnit, og at de ekscentriske legemer (2) supplerer endebilledet af fastgørelseselemen- 10 tet til en oval, hvis mindste diameter i det væsentlige svarer til lysningsdiameteren af en korresponderende udborings hul (7,8,9) når den ene flade (4) af det ekscentriske legeme (2) ligger i indføringsstilling an mod skaftet (1) (fig. 4).

8. Fastgørelseselement ifølge ethvert af kravene 1-7,kendetegnet ved, at de ekscentriske legemer (2) i deres omdrejningsretning er forspændt til deres største udsvingede stilling.

9. Fastgørelseselement ifølge krav 8, kende-20 tegnet ved, at ekscenterfladen i det ekscentriske legemes største udsvingede stilling, eller andre flader (5) af det ekscentriske legeme (2) ligger an mod skaftet (1) .

10. Fastgørelseselement ifølge ethvert af kravene 25 1-9, kendetegnet ved, at skaftet (1) ved sin modsat skaftspidsen vendende mod boringen beliggende ende har mindst åt ben (10,11), der forløber skråt i forhold til skaftspidsen, og som kan svinges mod en fjederkraft, især benets materialebetingede elasticitet, i retning af 90°-stillingen i for-30 hold til skaftaksen (fig. 7).

11. Fastgørelseselement ifølge krav 10, kendetegnet ved, at det har to diametralt beliggende ben (10,11), der er udstyret med tænder (12), og at et på skaftet anbragt fastholdelsesorgan (13) har fremspring (14), 35 som i det væsentlige ved en strakt stilling af benene (10,11) kan bringes i indgreb med mellemrummene mellem tænderne.