DK153069B - Pneumatisk radialkarkassedaek - Google Patents

Description

DK 153069B :

Den foreliggende opfindelse angår et pneumatisk radialkarkassedæk med et H/C-forhold, som er mindre end 0,7, og som er beregnet til at blive monteret på en fælg, som er forsynet med vulstsæder, der hælder en vinkel på 15° i forhold til dækkets omdrejningsakse, hvilket dæk er 5 forsynet med vulster, som hver omfatter en vulsttrådkerne, omkring hvilken der indefra og mod ydersiden er opsmøget enden af karkasselaget eller -lagene, hvilke vuisttrådkerner udgøres af gummibeklædte metalsnore, som er viklet spiralformet, således at de har polygonalt tværsnit, som er aflangt i aksialretning, og hvor den side, som udgør bunden af vulst-10 kernen, også hælder under en vinkel på 15° i forhold til omdrejningsaksen.

Ved udtrykket "radialkarkassedæk" skal der her forstås dæk, hvor karkassens tråde forløber stort set radialt. Ved "H/C-forholdet" skal der her forstås forholdet mellem højden af dækkets tværsnit og den største bredde af tværsnittet.

15 Ved fremstillingen af dæk af den i det foregående nævnte art er ansø geren blevet opmærksom på, at vulsterne til sådanne dæk har en tendens til at have formindsket modstandsdygtighed, og at denne tendens ikke kan afhjælpes ved, at yderligere forstærkning påføres selve vulsten, f.eks. i form af de sædvanlige forstærkninglag. Dette skyldes det forhold, at dæk, 20 som har sænkede tværsnit (et H/C-forhold som er mindre end 0,7), sammenlignet med de dæk, som er beregnet til at bære de samme belastninger, og som har normale tværsnit, procentvis underkastes en forøget sammenklemning i radial retning under arbejdet. Resultatet heraf afspejler sig direkte i vulstzonen, idet sidevæggene (når de kun er forsynet med karkasselag 25 med stort set radialt forløbende tråde) ikke kan yde nogen stor modstand overfor disse spændinger.

Det er endvidere velkendt, at sidevægsdelene nærmest vulsterne til dæk med sænket tværsnit divergerer langt mere i forhold til dækkets ækvatorialplan, end når det drejer sig om dæk med normale tværsnit.

30 Følgelig vil den del af vulsten, som rager udefter i forhold til fælgflangen, blive trykket indefter mod dækkets omdrejningsakse, og som følge heraf og til trods for de forstærkningselementer, der findes på dette sted, vil den pågældende del under dækkets arbejde blive deformeret, idet den klapper sammen i retning mod omdrejningsaksen. Som 33 følge heraf vil denne særlige zone af dækket blive permanent deformeret.

2

DK 153069B

hvilket bevirker, at dækket ikke kan accepteres, hvad angår den sædvanlige praksis med genbrug af dækkarkasser ved erstatning af afslidte slidbaner med nye, hvilket sædvanligvis gøres, når det drejer sig om dæk med store dimensioner.

5 Den forøgede sammenklemning i radial retning, som fremkommer under arbejdet af dæk med simpelt tværsnit, vil medføre, at vulsterne udsættes for torsionspåvirkninger. Disse medfører, at der vil fremkomme små vipnin-ger af vulsterne omkring disses vulsthæle, hvorved der her skal forstås den del af vulsten, som ligger an mod den aksiait yderste del af fælgsædet.

10 Disse vipninger vil bevirke, at der fremkommer små løftninger af de aksiait inderste dele af vulsterne fra fælgsæderne, og dette fremkalder en forholdsvis hurtig slidning af den aksiait yderste overflade af hælen mod fælgflangen, hvilket forøger de spændinger, der virker på vulsten, og navnlig på de opsmøg af kar kasselagene, som befinder sig på dette sted.

15 Det har nu ifølge den foreliggende opfindelse overraskende vist sig, at den i det foregående omtalte tendens til vulstvipning og dermed vulst-slid kan undgås, såfremt vulstkernen ifølge den foreliggende opfindelse har et uregelmæssigt geometrisk tværsnit, hvis tyngdepunkt er forskudt aksiait udefter i forhold til den linie, som repræsenterer midterplanet af vulst-20 kernens underside, nemlig et stykke som ligger mellem 7 og 30% af den aksia- le bredde af vulstkernens underside. Denne tyngdepunktsforskydning aksiait udefter giver vulsten en stor torsionsstivhed, som holder vulsten meget stabilt i sit fælgsæde, og de i det foregående omtalte små drejninger af vulsten omkring vulsthælen forhindres, og derved formindskes sliddet 25 eller gnidningen af den aksiale yderside af hælen mod fælgflangen.

Hvad angår den nedre grænse på 7%, skal det bemærkes, at såfremt tyngdepunktsforskydningen ligger under denne grænse, er den fordelagtige virkning ved tyngdepunktsforskydningen ikke bemærkelsesværdig. Dette menes bl.a. at være grunden til, at fagfolk inden for dette område ikke 30 har været i stand til at erkende de fordele, der er forbundet med en sådan aksial forskydning, til trods for, at der kendes uregelmæssige tværsnit i forhold til den linie, som repræsenterer midterplanet af vulstkernens underside. Hvad angår den øverste grænse på 30%, skal det bemærkes, at hvis tyngdepunktsforskydningen bliver større end denne grænse, vil 35 vulstkernen blive overdreven massiv og blive for bred i aksial retning, hvilket vil medføre vulstkonstruktioner, som er for uregelmæssige, og som er for uafbalancerede som helhed, og som vil give anledning til andre 3

DK 153069 B

ulemper, som vil fuldstændigt dominere de fordele, som er forbundet med den ifølge den foreliggende opfindelse foreslåede tyngdepunktsforskydning. Ifølge den foreliggende opfindelse er der tilvejebragt vulstkerner af den nævnte art, som har forholdsvis små dimensioner i radial retning, hvad angår 5 deres aksialt inderste dele, hvorimod de har ret store dimensioner i radial retning, hvad angår de aksialt yderste dele, hvilket koncentrerer det maksimale modstandstværsnit i de dele af vulstzonen, som er stærkest påvirket.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til 10 tegningen, der imidlertid kun må betragtes som et ikke begrænsende eksempel for beskrivelse af en foretrukket udførelsesform for den vulsttrådkerne, som er anbragt i hver vulst.

På tegningen viser fig. 1 halvdelen af et radialsnit gennem en udførelsesform for dækket 15 ifølge opfindelsen, og fig. 2 et snit gennem en vulsttrådkerne til dækket i fig. 1.

I fig. 1 betegner 1 et dæk (med størrelsen 12/70 R22.5) af den slangeløse type, som er monteret på en fælg 2, hvis fælgsæder hælder under en vinkel på 15° i forhold til dækkets omdrejningsakse. Dette dæk har et snit, hvor 20 forholdet H/C er lig med 0,7, og dækket har en radialkarkasse 3 (d.v.s. en karkasse, som består af et eller flere lag, hvis snore ligger i radialplaner eller danner små vinkler i forhold til disse planer, hvilke lag er viklet omkring hver vulsttrådkerne 4, således at lagene er smøget op på ydersiden).

Hver af dækkets vulster 5, hvis underside eller anlægsflade efter monterin-25 gen på fælgen hælder under en vinkel på 15° svarende til den tilhørende fælgs vulstsæde, er foruden at være forsynet med en vulsttrådkerne 4 også forsynet med en fyldning af gummi, hvilken fyldning har tilnærmelsesvis trekantet tværsnit, der på i og for sig kendt måde består af to indbyrdes forbundne linseformede profiler, hvoraf det aksialt yderste 7 udgø-30 res af en gummiblanding med forøget hårdhed svarende til 78° Shore A, og hvoraf den aksialt inderste 8, som strækker sig radialt halvvejs på langs af tværsnitshøjden, udgøres af en gummiblanding med mindre hårdhed, i praksis svarende til 65° Shore A.

Ifølge en ændret udførelsesform kan denne fyldning udgøres af et 35 enkelt profil med trekantet tværsnit bestående af en gummiblanding med en forøget hårdhed (78° Shore A). I en stilling aksialt udenfor karkasselage-nes opsmøgninger 9 er der anbragt et forstærkningselement 10 bestående 4

DK 153069B

af et lag af metalsnorstof, hvis snore, der har en brudforlængelse svarende til 7%, er anbragt hældende i forhold til dækkets omkredsretning, nemlig svarende til en vinkel på ca. 30°. Dette lag forløber radialt i den opadgående retning og passerer enden af opsmøgningen 9, og forstærkningen forlø-5 ber i nedadgående retning så langt, at den når ind under vulsttrådkernen 4.

Dette forstærkningselement, hvis tilstedeværelse er helt nødvendig i dæk med den på tegningen viste størrelse, kan imidlertid mangle i mindre dæk, som f.eks. dæk hørende til transportserierne (7R 17,5; 8R 17,5; 8.5 R 17,5) eller også i gigantdæk med små størrelser (8R 22,5; 9R 22,5).

10 I vulsttrådkernen 4, som udgør det essentielle element i dæk ifølge den foreliggende opfindelse, kan tyngdepunktet B fastlægges, og det viser sig, at dette er aksialt forskudt udefter i forhold til midterpianet (repræsenteret ved linien A-A') for undersiden af vulsttrådkernen 4, nemlig svarende til en størrelse, der udgør 11% af bredden af selve undersiden. I praksis, 15 og da bredden L af den pågældende underside er lig med 19 mm, er tyngdepunktet af vulsttrådkernen forskudt udefter i forhold til midterplanet A-A' 2,1 mm.

Denne vulsttrådkerne er fremstillet ved vikling af en ståltråd med en diameter på 1,6 mm, og som er gummiimprægneret, således at den har en to-20 taldiameter på 1,8 mm, og den er viklet et så stort antal omgange, som overlapper hinanden, at der er opnået det i fig. 1 viste tværsnit, som er vist i større enkeltheder i fig. 2. Som det fremgår af fig. 2, har dette tværsnit form som en uregelmæssig polygon, hvor den side 11, som vender mod bund-siden af vu I sten 5 (vulsttrådkernens "underside"), er parallel med vulstsæ-25 det på fælgen. Dette tværsnit kan opfattes som værende sammensat af et ligesidet trapez 12 og en uregelmæssig sekskant 13, hvor trapez'ets største grundlinie 14 er sammenfaldende med den side af sekskanten, som er hosvæ-rende i forhold til undersiden 11 ved den kant af denne, som vender mod dækkets yderside.

30 I praksis kan dette tværsnit opnås ved at vikle den gummiimprægnerede ståltråd på en passende form, der har en overflade, som hælder under en vinkel på 15°, således at der dannes et første lag svarende til undersiden 11 af vulsttrådkernen, hvorefter der vikles to lag 15 og 16 med regelmæssigt stigende bredde, nemlig én omdrejning pr. lag i forhold til det foregående, 35 således at disse lag rager en halv trådtykkelse ud ved begge sider, og derefter vikles der to lag 17 og 18, der hvert består af det samme antal

DK 153069B

5 vindinger som laget 16, men hvor begyndelsen af spiralen er omlagt en halv omdrejning, således at der langs den ene kant, nemlig den kant som vil komme til at vende aksialt udefter i vulsten, finder en konstant forøgelse sted, hvorimod der ved den tilsvarende modsatte kant fremkommer 5 en konstant formindskelse, nemlig svarende til en halv omgang.

Derefter vikles der tre yderligere lag 19,. 20 og 21 med aftagende antal vindinger i hvert, nemlig henholdsvis en, to og tre vindinger, i forhold til det forudgående lag, samt omlægning af begyndelsen af de enkelte lag, nemlig således at den kant, som kommer til at vende aksialt udefter, 10 bliver konstant stigende, nemlig en halv trådtykkelse pr. lag, undtagen for det sidste lag 21's vedkommende, nemlig til tilvejebringelse af trapez'et 12's korte grundlinie. Det vil imidlertid forstås, at hvis det ønskes, kan dette lag også afsluttes som det forudgående på en sådan måde, at der fremkommer en ligebenet trekant i stedet for et trapez. Dette har imidlertid 15 ikke nogen væsentlig indflydelse på virkemåden af vulsttrådkernen i forhold til den, der er vist i fig. 1 og 2.

Claims (3)

1. Pneumatisk radialkarkasse (1) med et H/C-forhold, som er mindre end 0,7, og som er beregnet til at blive monteret på en fælg (2), som er forsynet med vulstsæder, der hælder en vinkel på 15° i forhold til dækkets (1) 5 omdrejningsakse, hvilket dæk (1) er forsynet med vuister (5), som hver omfatter en vuisttrådkerne (4), omkring hvilken der indefra og mod ydersiden er opsmøget enden (9) af karkasselaget eller -lagene (3), hvilke vulsttrådker-ner (4) udgøres af gummibeklædte metalsnore, som er viklet spiralformet, således at de har polygonalt tværsnit, som er aflangt i aksialretning, og hvor 10 den side (11), som udgør bunden af vulstkernen (4), også hælder under en vinkel på 15° i forhold til omdrejningsaksen, kendetegnet ved, at vulstkernen (4) har et uregelmæssigt, geometrisk tværsnit, hvis tyngdepunkt (B) er forskudt aksiait udefter i forhold til den linie (A-A1), som repræsenterer midterplanet af vuistkernens (4) underside (11), nemlig et stykke, som lig— lg ger mellem 7 og 30% af den aksiale bredde (L) af vuistkernens (4) underside (11).

2. Pneumatisk dæk ifølge krav 1, kendetegnet ved, at vuistkernens (4) nævnte uregelmæssige, geometriske tværsnit ideelt består af en sammensætning af to polygoner (12,13), hvoraf den ene (13) er et ure-2Q gelmæssigt polygon, der har mindst fem sider, hvor den længste af disse udgør undersiden (11) af vulsttrådkernen (4), og den anden er et rektangulært trapez (12), hvis største grundlinie (14) er sammenfaldende med den side af det nævnte polygon, som er hosværende i forhold til vulsttråd-kernens underside (11), og ved den kant af denne som vender aksiait udad. 25

3* Pneumatisk dæk ifølge krav 1, kendetegnet ved, at vuist kernens (4) uregelmæssige, geometriske tværsnit ideelt består afen sammenstilling af to polygoner (12,13), hvoraf den ene (13) er en uregelmæssig polygon, der har mindst fem sider, hvoraf den længste side udgør undersiden (11) af vulstkernen (4), medens den anden er en ligesidet trekant (12), hvis 3q grundlinie (14) er sammenfaldende med den side af den nævnte polygon (13), som er hosværende i forhold til vuistkernens (4) underside (11), og ved den kant af denne, som vender aksiait udefter.