DK152321B - Fremgangsmaade og apparat til maskinel udmalkning - Google Patents

Description

Opfindelsen vedrører en fremgangsmåde til maskinel udmalk-ning, hvor der i et inderrum på pattekopper, der er sat på patter, såsom patterne på en ko, en ged eller et får, til udsugning af mælk påtrykkes et undertryk af en forud fastsat størrelse, hvor der i givet fald udøves en pulsation af et i pattekopperne anbragt pattegummi med en forud fastsat styrke og frekvens, og hvor der forud for udmalk-ningsfasen udøves en stimulerende indvirkning på patterne med de påsatte pattekopper igennem en forud fastsat tid.

Opfindelsen angår endvidere et apparat til brug ved udøvelse af den omhandlede fremgangsmåde, hvilket apparat har en pulsator, der dels er forbundet med en undertrykskilde og dels med pulsatorledninger, som fører til en pattekops eller pattekoppers inderrum, hvilken pulsator har to membraner, der er forbundet med hinanden via en forbindelsesstang, hvor membranerne hver inddeler en trykdåse i to adskilte rum, og hvor to af rummene er forbundet via en eventuelt indstilbar første drosselventil, medens de to andre rum er indrettet til skiftevis at kunne forbindes med undertrykskilden over et styreorgan og med en med forbindelsesstangen forbunden omstyringsindretning til vekselvis en gruppe eller grupper af pulsatorledninger med undertrykskilden og med atmosfærisk luft.

De dyrearter, som mennesket malker maskinelt, som f.eks. køer, får og geder, er af natur som flugtdyr udrustet med en mekanisme, der i faresituationer bevirker en umiddelbar blokering af mælkeafgivelsen. Dette fænomen er kendt af enhver malker og frygtet som såkaldt mælketilbageholdelse. Grundforudsætningen for malkning overhovedet er derfor først, at det dyr, der skal malkes, ikke er angst, at det dernæst har følelsen af sikkerhed og ro og at det har et alment velbefindende. Gennem tilvænning af dyrene til malkeprocessen gennem udvikling af malkefremgangsmåder uden direkte smertevirkning, og ved avlsmæssig udvalg af dyr efter malkningsberedskabsvillighed og mælkeydelse er tilfælde med total mælketilbageholdelse i dag sjældne. Ved siden af den totale blokering af mælkeafgivelse indtræffer der imidlertid også en inden for vide grænser svingende delvis blokering hos enkelte dyr, som således udviser en forskellig stærk malkningsuvillighed.

Afhængigt af dyrerace og avlsudvalg finder man tydelige forskelle i tilpasningen til maskinmalkingen. Disse forskelle viser sig i den grad, til hvilken det er muligt at tømme yverret med den maskinelle malkeproces. Således er f.eks. den eneste malkefårsrace, der i dag er kendt for gode malkeegenskaber, det sardinske får. Ved denne race ligger maskinhovedmælkemængden mellem 81% og 87% hhv. efter malkningen mellem 19% og 13%. I gennemsnit af de maskinelt udmalkede fåreracer ligger eftermalkningen ved ca. 37%. Betegnende i denne sammenhæng er det, at endda ved godt fremavlede ydedygtige fåreracer (Assaf, forbedret Awassi) er udmalkningsgraden med maskine så ufuldkommen, at endda tvillingelam, som efter maskinudmalkingen får lov til at die, stadig uden anstrengelse kan patte den til deres vækst nødvendige mælkemængde. Dette eksempel dokumenterer særlig godt, at der er et åbenbart behov for en egnet stimulation for at kunne trække praktisk taget al mælk ud. Dette er blevet understreget yderligere gennem en ny videnskabelig undersøgelse af 7 fåreracer. Det vises heri, at den del af dyrene, der kunne yde fuld mælkeydelse ved maskinmalkningen, i gennemsnit kunne hæves fra 49% til 76% ved stimulation. Forbedringen var omtrent ens ved alle 7 racer. Yderligere blev den positive udtømningseffekt ved stimulationen konstateret i denne undersøgelse på den måde, at forøgelsen i den maskinudmalkede mælkemængde svarede omtrent til formindskelsen i den ved håndkraft udmalkede eftermælk.

Vedrørende malkekøer kunne der i de seneste 30 år parallelt med den almindelige indføring af malkemaskiner op nås enorme avlsfremskridt i tilpasningen til den maskinelle udmalkning. Der findes således i dag højtydende racer (Holstein Frisian, tysk sortbroget og rød dansk malkerace) hhv. sådanne krydsningsprodukter (Israel Frisian, brunt schweizisk, brunkvæg krydset med holstensk frisisk), som kan malkes særdeles fuldstændigt med samtidig høj mælkeydelse. På den anden side er dog også på grund af forskellige avlsmål (f.eks. understregning af kødydelsen, ringere følsomhed, lavere krav til foderstandarden) de klassiske landracer (tysk kødkvæg, schweizisk brunkvæg) fuldt aktuelle og vidt udbredte. Også disse dyr lader sig villigt malke, men en villig yvertømning er dog kun mulig efter en tilstrækkelig stimulation. Selv da når man dog ikke altid den store grad af yvertømning, som ved de rene malkeracer. Som videnskabelige undersøgelser viser, reagerer dog også disse racer tydeligt positivt i årsmælkeydelse og årsfedtprocent (størrelsesordenen er plus 10%) når man i stedet for den sædvanlige yverforberedelse (varighed 12 til 20 sekunder) løbende gennemfører en fuldgyldig stimulation (varighed fra 40 til 60 sekunder). En god stimulation påvirker udover at starte laktationen også mælkekirtelens vækst.

Principielt frembringes malkeberedskabet gennem en stimulation. Dette gælder såvel for den naturlige sugning som for mælkeudvindingen med maskine. Stimulationen er en meget kompleks proces. Udløst af stimulationspirringen slapper nervestyrede reflekser spændingerne i yverets glatte muskulatur. Herved åbnes specielt de fine mælkegange. Yderligere udskilles fra hypofysen hormonet ocytocin i blodbanen og bevirker en sammentrækning af kurvecellerne, som omslutter de mælkedannende alveoler. Hermed bliver den i alveolerne kontinuerligt udskilte mælk presset ud af den svampeagtige kirtelstruktur (mælkeejek-tionen bevirker en forhøjelse af trykket i yveret på mellem 30 og 60 millibar, hvorved understøttet af en forøget blodgennemgang, patterne spændes og den snævre pas sage mellem patte og kirtelcisterne (den fyrstenbergerske indsnævring) åbnes frit op. Først nu er dyret malkningsklar.

Uafhængig af malkedyrets art og race er en optimal udmal-king hele tiden kun mulig ved en hurtig og skånsom udtrækning af mælken umiddelbart efter en fuldgyldig mælkeej ektion.

En yvertømning, som er så fuldstændig som mulig, er yderst vigtig for en høj mælkeydelse, fordi sekretionsraten (ud over tilstedeværelsen af kirtelvæv og dettes stofskifteaktivitet) er afhængig af det til enhver tid til rådighed stående volumen. Med øget fyldningsgrad i lagervolumenet tiltager yverets indre tryk. Eftersom mælkesekretionen foregår mod dette tryk, reduceres dens hastighed med tiltagende fyldningsgrad i lagervolumenet. På grund af disse sammenhænge er den ofte fremførte antagelse, at den ved den forudgående udmalkning ikke udmalkede mælk er indvindelig ved næste udmalkning, helt forkert. Denne mælkemængde er ydermere absolut tabt. Tømmer man yveret ufuldstændigt i det lange løb, så fører dette til en direkte formindskelse i dagsydelsen, til en forringelse af udholdenheden og til en afkortning i lakt at ionsperioden. Yver-tømningsgradens indflydelse på ydelsen viser sig tydeligst på højtydende malkekøer, mindst tydeligt viser det sig ved geder, da disse har et væsentligt større kirtelcisterne-lagervolumen i forhold til kirtelvævets rumfang.

Almindeligvis gælder det, at jo bedre stimulationen er, desto hurtigere og fuldstændigere kan mælken udmalkes. Ved dårlig stimulation stiger maskineeftermalkningsmælken og dermed det til malkningen hørende håndarbejde. Parallelt-løbende med større tilbageværende eftermalkning optræder også hyppigere yversygdomme.

Stimulationen kan principielt ske med forskellige pirringsarter, f.eks, rytmemæssige, termiske, visuelle, akustiske eller berøringsmæssige pirringer. Af største betydning er heriblandt de berøringsfølsomme og trykfølsomme pirringsorganer i patten og i pattebasen. Disse pirres ved håndstimulationen gennem pattemassage, indtil mælkeejektionen indtræffer. For at udføre dette arbejde korrekt skal malkeren mindst anvende fra 45 til 60 sekunder. Dette betyder ved køer i gennemsnit næsten en fordobling af den tid malkeren skal anvende pr. dyr i forhold til den rutinetid, som skal benyttes, såfremt der ikke udføres nogen forudgående stimulation forud for ud-malkningen. Praktisk er denne forlængelse af rutinetiden dog mindre, fordi man gennem en god stimulation klart reducerer eftermalkningen, og dermed betyder stimulationsarbejdet en reduktion af håndarbejdet til andet formål.

For fårenes vedkommende ser den arbejdsøkonomiske udregning frem for alt særlig dårlig ud, fordi man her pr. malkning kun får omkring 10% af den mælkemængde, som man pr. malkning får fra en ko. Selv når man giver afkald på den ved fårene sædvanlige håndeftermalkning, vil ibrugtagning af en forudgående manuel stimulation af den i forvejen lave arbejdsproduktivitet stadig reduceres med omkring 40%. Derfor udføres stimulationen af får heller ikke nogen steder i dag i praksis.

På den anden side må man også være klar over, at den grad af yverudtømning, som nås uden stimulation, også fra dyr til dyr inden for en hjord er meget stærkt svingende. For dyr, som kun lader sig delvis udmalke uden stimulation, er drastiske ydelsesreduktioner og yversygdomme en uundgåelig følge. Ved får forløber sådanne yversygdomme i regelen med dødelig udgang. Desuden viser upartiske økonomiske kalkulationer, at ingen arbejdsøkonomiske rationaliseringsvirkninger kan være så store, at de kan bære blot et ringe fald i mælkeydelsen. Der findes altså i den sidste ende økonomisk set for alle malkedyrenes vedkommende intet alternativ til den bedst mulige mælkeudvinding, d.v.s. en fuldværdig stimulation.

I praksis er der gennem lang tid og fra mange sider udført forsøg på at mekanisere stimulationsarbejdet. Således er der blevet foreslået de mest forskellige specialbørster, vibratorer og masserende indretninger. Disse indretninger har dog alle den ulempe, at malkeren med disse såvel som forud er bundet til dyret i hele stimulationsperioden, og således ikke sparer nogen arbejdsrutinetid. Yderligere pirres yverdelene mere med sådanne indretninger end patten, hvis pirring er væsentlig mere virksom end yver-pirringen.

Bestræbelser på, i det mindste i en malkestand at komme over denne ulempe ved semiautomatisering, kunne ikke gennemføres, fordi den nødvendige positionering forudsætter anvendelse af en omfattende teknisk og i en rå praktisk bedrift sårbar teknik. Særlig uheldig for denne løsning er det imidlertid, at den nødvendige begrænsning i dyrenes bevægelsesfrihed endda hyppigt fører til den frygtede mælketilbageholdelse og dermed nås i virkeligheden en effekt, som er præcis det modsatte af en effektiv stimulation. En sådan positionering medfører specielt ved urolige får store besværligheder.

Ifølge US patentskrift nr. 3 554 166 kendes også en yver-bruse, hvor et på gulvet stående apparat er forsynet med flere opadrettede dyser, hvorigennem en varm væske kan sprøjtes mod yveret under tryk. Ulempen ved denne løsning er, at den har et stort varmtvandsforbrug, ektra omkostninger til opvarmning af vandet, samt store hygiejniske besværligheder, fordi tilstedeværende snavs på yveret opblødes og patterne snavses til af afløbende snavset vand. Denne tilsvining kan kun fjernes ved omhyggeligt udført håndarbej de.

Ifølge US patentskrift nr. 4 034 713 foreslås en indretning til stimulation i en malkestand, idet apparatet pr. patte har flere holdere, og hvor holderne fjedrende i flere retninger ligger an mod patten, og på deres inderside har sprøjteåbninger, fra hvilke opvarmet væske kan sprøjtes mod patten. Det beskrevne apparat tjener udelukkende til stimulation. Det skal først anbringes af malkeren, og efter stimulationsfasens udløb igen aftages, for at han dernæst kan påsætte den egentlige malkemaskine på patten. Denne kendte stimulationsindretning, som arbejder uafhængigt af den egentlige malkemaskine, har vist, at en koordination mellem stimulationen og en uforsinket påsætning af malkeværktøjet under praktiske vilkår næppe kan gennmføres. Lader man imidlertid et dyr stå i malkningsklar tilstand også kun i kort tid, før det udmalkes, så mister man ikke blot stimulationsvirkningen, men man indvirker endda negativt på yvertømningen.

Netop dette optræder hyppigt i praksis, fordi malkeren i regelen betjener flere malkeværktøjer og er beskæftiget i arbejdsrutine, særlig med påsætning og eftermalkning af andre dyr. På grund af et stadigt tiltagende antal malkeværktøjer pr. malker i den hensigt at opnå forbedret arbejdsproduktivitet befinder malkeren sig i en konstant stresssituation mellem kravet om umiddelbart efter en ideel stimulation, i korrekt tid at påsætte malkeværktøjet og på den anden side en fuldstændig udtømning af efter-mælken på andre dyr uden forudgående blindmalkning. Derfor må malkeren i praksis altid forsynde sig mod et dyr.

For at befri malkeren såvel for det egentlige stimulationsarbejde som for det tidsmæssige koordinationsproblem mellem de enkelte arbejdsgange i malkningsprocessen, er der også tidligere udviklet malkemaskiner, som forud for hovedmalkefasen har en forfase, der skal stimulere.

Således kendes fra DE fremlæggelsesskrift nr. 1 482 320 allerede en sædvanlig malkefremgangsmåde med en torumsmalkekop, ved hvilken der i den egentlige malkningsfase anlægges et afvekslende undertryk og atmosfæretryk ved hjælp af en pulsator i malkekopme11emrummet, medens der i pattegummiets inderrum påføres et konstant undertryk. I dette bekendte malkeværktøj bliver der i malkeprocessens begyndelse efter påsætning af pattekoppen på patten udført en stimulationsfase på den måde, at pattegummiets inderrum påføres et undertryk af samme højde som det, der benyttes i malkefasen. I pattekopmellemrummet indføres der da i aflastningsfasen et tryk, som er større end atmosfæretrykket, således at der fås et kraftigere tryk i patte-gummiet, hvorved der skulle blive udøvet en masserende virkning på patten. Trykforøgelsen i pulsatorledningen bliver først reduceret igen, når alveolarmælken flyder ind i cisternekarrene. Det forklares dog ikke, hvorledes dette konstateres. Eftersom der allerede under stimulationsfasen påføres et konstant malkeundertyk, og pulsatortrykket fungerer med samme parametre i sugefasen, som ved udmalk-ningsfasen, benyttes der her straks ved påsætningen af pattekoppen en normal mælkeudsugning.

I tidskriftet "Deutsche Agrartechnik, 21. Jahrgang, Heft 4. April 1971" er der trykt et indlæg af L. Czech "Vedrørende automatisering i malkeprocessen", hvor der på side 164 er beskrevet en malkningsfremgangsmåde, der svarer til den i DE fremlæggelsesskrift nr. 1 482 320 beskrevne. Også ved denne fremgangsmåde påføres der straks ved påsætningen af malkeværktøjet det normale undertryk i malkekopinder-rummet. Styringen af pulsatortrykket bliver derimod forandret således, at der hhv. i aflastningstakten i malkekop sme 11 emrummet påføres et overtryk på 0,5 kp/cm2, medens trykket i sugefasen sænkes i forhold til det sædvanligvis anvendte undertryk. I løbet af aflastningstakten udøves der på denne måde en kraftig massagevirkning på patte-spidsen. Disse ændrede operationsvilkår opretholdes i en konstant tid på 60 sekunder før den normale malkeprocedure kobles ind, og hvor pulsatortrykket under aflastningstakten blot stiger til atmosfæretryk. Da der også ved denne forfase og hele tiden i sugetakten anlægges det sædvanlig anvendte undertryk, indtræder der også ifølge denne fremgangsmåde straks efter påsætningen af malkekoppen en normal mælkeudsugning.

Ifølge DE fremlæggelsesskrift nr. 1 956 196 kendes der også allerede en udmalkningsfremgangsmåde med torumspattekopper, hvor man har konstateret, at torumspattekoppen klatrer opad på patten efter påsætningen på patten, når koen ikke er tilstrækkelig stimuleret. Eftersom dette kan føre til en blokering af mælkestrømmen, blev der ifølge denne kendte fremgangsmåde i begyndelsen af malkeprocessen indført en reduktion af undertrykket i pattegummiets inderrum og samtidig af undertrykket af pattekoppens mellemrum i løbet af sugefasen, for at forhindre beskadigelse af patten og for overhovedet at gøre udmalkningen mulig. En ændring af undertrykket i pattekop-mellemrummet med tilpasning til det formindskede undertyk i pattegummiets inderrrum er nødvendig, for at forhindre den såkaldte ballon-virkning. En sådan reduktion af undertrykket følger særlig ved slutningen af udmalkningen, når mælkestrømmen aftager. En ændring i undertrykket sker hermed alene i afhængighed af den målte mælkestrøm. Ligeledes anses det for hensigtsmæssigt at reducere pulsator-frekvensen med formindskelse i den målte mælkestrøm, fordi man hermed reducerer massagefrekvensen på patten. En høj massagefrekvens ved ringe eller ingen mælkestrøm anses for uhensigtsmæssig, fordi der hermed kan optræde beskadigelser af patten. Samlet konkluderet sker der ved den her kendte fremgangsmåde dog alene en ændring i parameteren i afhængighed af den målte mælkestrøm.

Ifølge DE offentliggørelsesskrift nr. 2 524 398 kendes yderligere en malkefremgangsmåde, hvor undertrykket i pa-ttegummiets inderrrum i modsætning til den tidligere kendte fremgangsmåde ifølge DE fremlæggelsesskrift 1 956 196 forhøjes, for helt at sikre, at der faktisk frigøres mælk, hvad der ifølge den indtil da kendte fremgangsmåde øjensynlig ikke altid lykkedes ved specielt vanskeligt ud-malkelige dyr (trægtmalkende dyr), fordi mælkevacuumet i udmalkningsfasens begyndelse var for ringe. For at skåne patten påføres der dog i udmalkningsfasens begyndelse, når der endnu kun flyder lidt eller slet ingen mælk, et tilsvarende reduceret undertryk i pulsatorrummet. Herved skal det i pulsrummet rådende undertryk udmåles således, at pattegummiets indervæg i sugeperioden ikke mere åbnes fuldstændigt, således at kun pattens spids og ikke hele patten udsættes for et undertryk. Yderligere skal ved denne fremgangsmåde tilbagestrømningen af mælk mod patten, hvad der betragtes som en risikofaktor til overførsel af mastitis, reduceres betydeligt. Ved denne fremgangsmåde konstateres det, at også i skånefasen selv ved svært ud-malkelige dyr bliver der suget mælk ud. Omstyringen fra indledningsfasen, i hvilken undertrykket i pulsrummet er reduceret, til hovedudmalkningsfasen sker således også i afhængighed af mælkestrømmen.

Også i US patentskrift nr. 4 011 838 beskrives en udmalknings fremgangsmåde, ifølge hvilken der i en stimulationsfase påføres et undertryk i pattegummiets inder-rum samt i pulsrummet, som er reduceret i forholdet til undertrykket under hovedudmalkningsfasen. Således anses undertryk i pattegummiets inderrum ifølge en foretrukken udformning på 33 kPa (kilopascal) og i pulsrummet på 27 kPa som særlig egnet for stimulationsfasen. Ved disse tryk opnås det, at man ved normalt malkbare køer straks efter afslapningen af strækkanalmuskulaturen, d.v.s. efter ca. 5 til 15 sekunder, frembringer mælkestrømningen. Dette fænomen er fuldstændig uafhængigt af mælkeejektions-processen, d.v.s. der flyder også cisternemælk fra en ikke stimuleret ko. Følgelig sker også styringen af ud- malkningen og dermed omstyringen fra stimulationsfase til udmalkningsfase i afhængighed af mælkestrømmen, og særlig når denne overskrider en størrelse på 0,2 kg pr. minut. Kun ved vanskeligt udmalkelige køer er der forudset en hjælpeprocedure, som betjener sig af en omstyring efter en forudbestemt tid på 61 sekunder, såfremt man ved dette tidspunkt ikke har overskredet den forud fastlagte strømning for mælken. Yderligere regnes det for formålsmæssigt, at pulsatorfrekvensen i stimulationsfasen er reduceret i forhold til pulsfrekvensen i udmalkningsfasen.

Også i US patentskrift nr. 4 211 184 beskrives en ud-malkningsfremgangsmåde, ifølge hvilken ballon-problemet, indsnøringen af pattebasen samt også klatringen af pattekoppen på patten skal være løst med en ringlæbe på patte-gummihovedet. Løsningen opnås derved, at størrelsen af undertrykket i pattegummiets hovedrum måles og benyttes som styresignal til styringen af størrelsen af undertrykket i pulsrummet, og at det anvendes på den måde, at en forøgelse af undertrykket i hovedrummet fører til en reduktion i undertrykket i pulsrummet, således at patte-gummiet i sugefasen ikke fortsat åbnes fuldstændigt. Parallelt hermed gives der også udtryk for, at indretningen også er anvendelig som begyndelsesstimulation. Går man imidlertid ud fra den her anførte lære, så oplever man, at man ved påsætning af en malkekop på en endnu ikke med mælk fyldt og spændt patte, at patten endnu ikke har tæt kontakt med pattegummiskaftet, medens pattegummi-inderrrumet allerede får påført fuldt malkevacuum. Under disse betingelser klatrer pattekoppen så højt op på patten, indtil ringlæben i hovedenden møder et modhold på patten og kan tætne sig mod dette. Ved en ikke klargjort patte finder dette i regelen først sted i højde med de fyrstenbergerske veneringe, først når pattekoppen er klatret helt op på patten, bliver undertrykket i pulsrummet på grund af det høje malkevacuum på omkring 50 kPa i kopinderummet reduceret til omkring 17 kPa. Ved denne reduktion kan en én gang gennemført opklatring af malkekoppen begefter ikke mere reverseres, således som allerede beskrevet i tysk patentansøgning nr. P 3 001 963 (DE fremlæggelsesskrift nr. 3 001 963). Ved indsnøringen af den ømfindtlige pattebasis i højde med de fyrstenbergerske veneringe ved hjælp af pattegummiets ringlæbe udøves der et stimulationen modvirkende og for koen ubehageligt tryk på de ømfindtlige trykreceptorer på pattebasen. Med hensyn til denne afsnøring af pattebasis er denne kendte fremgangsmåde at sammenligne med en ganske normal malkemaskine, som påsættes et ligeledes ikke klargjort yver. I forbindelse med pirringsaktiveringen burde en normal malkemaskine på grund af dens væsentligt stærkere patte-massage endda være denne fremgangsmåde overlegen.

I DE offentliggørelsesskrift nr. 2 423 554 beskrives også allerede en malkefremgangsmåde samt et apparat til dennes udøvelse, ifølge hvilken man ved indbygning af en styret ventil i hver pulsatorledning til malkekoppens pulsrum kan forhindre en ustyret åbningsbevægelse af pattegummislangen i udmalkningsfasen.

En sådan bevægelse kan forårsage en tilbagestrømning af mælk mod patten, hvilket udøver en slagkraft på patte-spidsen, hvad der igen kan forårsage en mekanisk overføring af bakterier til det indvendige af koens patter. Af denne grund indføres der i malkeprocessens begyndelse, sålænge mælkestrømmen endnu holdes under en forudbestemt strømning, i hver pulsatorledning et styreorgan, som kun lader et stærkt reduceret tværsnit åbent, sålænge strømningsignalet bestemmer dette. Dette medfører, at undertrykket i pattekoppen kun opbygges langsomt i sugefasen, medens luften ved omstyring fra sugefasen til aflastningsfasen lynhurtigt kan strømme ind, og således lynhurtigt forøge trykket i pulsrummet til atmosfæretryk. En sådan fremgangsmåde er dårligt egnet til en stimulation, eftersom der udøves store kræfter på den endnu ikke sti- mulerede patte, som endnu ikke har noget mælkeindhold, og disse kræfter kan føre til beskadigelse af patte-cisternerne.

Fra DE offentliggørelsesskrift nr. 2 746 310 er der allerede kendt en fremgangsmåde til maskinel udmalkning ved hjælp af en torumsmalkekop, hvor man for at forhindre beskadigelse af patten ved begyndelsen af udmalknings-fasen, hvor patten selv endnu er i slap tilstand, pålægger pulsatormellemrummet i torumsmalkekoppen med et lavere undertryk end undertrykket i det indre af pattegummiet. Herved bliver det på samme tid forhindret, at mælken strømmer ud af patten. Under denne begyndelsesfase frembringes en stimulation af patten ved, at pulsatoren løber videre med den samme frekvens som i hovedudmalkningsfasen, idet trykket dog lejlighedsvist svinger mellem atmosfæretrykket og det formindskede undertryk i pulsator-mellemkammeret. Efter et forud fastsat tidsrum kan undertrykket i pulsatormellemkammeret således gradvist forøges til dets fulde værdi under hele udmalkningen. En forbedring af mælkestrømmen, udmalkningsgraden og mælkeydelsen kan dog ikke opnås ved denne fremgangsmåde. Yderligere medfører den udelukkende en forlængelse af den samlede udmalkningstid.

Fra DE fremlæggelsskrift nr. 1 217 132 kendes en elektromagnetisk styret pulsator med to indbyrdes adskilte elektromagnetventiler, der hver for sig skiftevis styrede pålæggeisen af undertryk henholdsvis atmosfærtryk til ledningerne til pattekopperne på de forreste patter og til ledningerne på de bageste patter på et yver. Den adskilte styring blev opnået ved hjælp af en af en motor drevet styrekurve, der på fastsatte tider sluttede eller afbrød den elektriske strømkreds til en elektromagnet. Herved var det muligt indbyrdes adskilt at kunne styre såvel pulsatorfrekvensen som længden af suge- og aflastnings-faser indenfor en pulsatortakt for de forreste og bageste patter. Yderligere lod forløbet af undertrykket indenfor en pulsatortakt sig styre på en sådan måde, at nogle af de kanaler, gennem hvilke der førtes undertryk henholdsvis atmosfæretryk til ledningerne til pattekopperne, kunne vælges forskelligt.

Fra beskrivelsen til DE brugsmønster nr. 7 017 027 kendes også en pneumatisk styret pulsator, som ved hjælp af med en fælles forbindelsesstang forbundne membraner er opdelt i to trykkamre, hvilke membraner er forskydelige i afhængighed af det i de pågældende trykkamre herskende tryk. Trykket i de pågældende trykkamre, som er forbundet med membranerne, styres af en styreventil, der afvekslende pålægger trykkamrene med undertryk henholdsvis atmosfæretryk. Gennem bevægelsen af membranerne bliver en til membranernes forbindelsesstang fastgjort skyder ført med, så skyderen afvekslende pålægger en første til pattekopperne førende pulsatorledning med undertryk henholdsvis atmosfæretryk, medens en anden til pattekopperne førende pulsatorledning pålægges atmosfæretryk henholdsvis undertryk. Pulsatorfrekvensen og forøgelsen og formindskelsen af undertrykket i en pulstakt kan bestemmes gennem dimensioneringen af diameteren af ledningerne, som afvekslende fører undertryk og atmosfæretryk gennem styreventilen til trykkamrene på begge sider af membranerne.

Den beskrevne fremgangsmåde har dog den fordel, at for malkeren er problemet med en korrekt tidskoordination faldet bort. Den beskrevne fremgangsmåde fører imidlertid i praksis i sammenligning med håndstimulation til util-fredstillende resultater, specielt til dårlig yver-udtømning og lange malketider. Produktionsresultaterne er som ventet yderst lignende trods den fuldstændig forskellige gennemførelse af stimulationsfasen.

Den foreliggende opfindelse har til formål at angive en fremgangsmåde til maskinel malkning med en automatisk sti- mulation, hvorigennem det er opnåeligt at oparbejde en optimal mælkeberedskabssituation med forbedret yverudtømning og samtidig forhøjet laktationsydelse og en stigende arbejdsproduktivitet for malkeren.

Dette formål opnås ved en første fremgangsmåde af indledningsvis beskrevne art, hvilken første fremgangsmåde er særegen ved, at der i løbet af en tidsperiode på fra 40 til 90 sekunder og fortrinsvis i løbet af en periode på fra 40 til 60 sekunder fra begyndelsen af denne stimuleringsfase ikke udmalkes mælk, at udmalkningen først påbegyndes i umiddelbar forlængelse heraf, og at pulsationsfrekvensen under stimuleringsfasen øges i forhold til pulsationsfrekvensen under udmalkningsfasen.

Ligeledes kan dette formål opnås ved en anden fremgangsmåde af den indledningsvis beskrevne art, hvilken anden fremgangsmåde er særegen ved, at der i løbet af en tidsperiode på fra 40 til 90 sekunder og fortrinsvis i løbet af en periode på fra 40 til 60 sekunder fra begyndelsen af denne stimuleringsfase ikke udmalkes mælk, at udmalkningen først påbegyndes i umiddelbar forlængelse heraf, og at pattekopperne tilføres elektriske impulser under stimuleringsfasen.

De elektriske impulser kan føres til patterne ved hjælp af elektroder, som kan anbringes på indersiden af patte-gummiet og forbindes med udvendigt på dette anbragte tilledninger. Medens de elektriske impulser føres til patterne under stimuleringsfasen, kan undertrykket i pattegummiets inderrum holdes i samme højde som under udmalkningsfasen, medens pulsatoren holdes tilbage i dens aflastningstakt, d.v.s. at inderrummet i pattekopperne står under atmosfæretryk. Ved overgangen fra stimuleringsfasen til udmalkningsfasen behøver pulsatoren blot igen at sættes i gang.

Endvidere kan det angivne formål opnås ved en tredie fremgangsmåde af den indledningsvist nævnte art, hvor der anvendes en én-rums-pattekop, hvor der i et inderrum på en pattekop, der er sat på en patte, såsom en patte på en ko, en ged eller et får, til udsugning af mælk, påtrykkes et undertryk af en forud fastsat størrelse, hvor der i givet fald udøves en pulsation af et i patten anbragt pattegummi med en forud fastsat styrke og frekvens, og hvor der forud for udmalkningsfasen udøves en stimulerende indvirkning på patten med den påsatte pattekop igennem en forud fastsat tid, hvilken tredie fremgangsmåde ifølge opfindelsen er særegen ved, at der i løbet af en tidsperiode på fra 40 til 90 sekunder og fortrinsvis i løbet af en periode på fra 40 til 60 sekunder fra begyndelsen af denne stimuleringsfase ikke udmalkes mælk, at udmalkning først påbegyndes i umiddelbar forlængelse heraf, at der under stimuleringsfasen pålægges et undertryk på pattekoppen, hvilket undertryk alene bevirker, at pattekoppen holdes fast på patten, og at en stimulering opnås ved påtrykning af en på patten virkende elektrisk impuls på fra 5 til 70 Hz.

De elektriske impulser kan påføres gennem elektroder, som er anbragt på indersiden af en-rums-malkekoppen, idet elektroderne forbindes til ydre ledninger.

Denne tekniske lære er blevet kendt på grund af følgende iagttagelser og erkendelser: selv ved håndmalkning, som hvad angår sin stimuleringseffekt vel kommer den naturlige mælkeafgivelse nærmest, kan der for bestemte fåreholdsdyr malkes to gange kort efter hinanden (ripasseo). Hertil beløber mængden af den anden håndudmalkning sig til indtil 44% af den første håndmalkningsmængde. Erstatter man på den anden side den i dag sædvanlige håndmalkning efter maskinudmalkningen af får med en efter en kort ventetid fornyet påsætning af malkemaskinen (double pose), så konstaterer man ved Assaf- og Awassi-får intet fald i mælke- ydelsen. Af denne iagttagelse konkluderede man, at det åbenbart ikke afhang særlig meget af stimuleringsarten, men snarere at en kort pause mellem udmalkningerne spillede en hovedrolle. Herudover blev det yderligere konkluderet, at fåret, som i regelen har et højere stimuleringsbehov end køerne, absolut ved hjælp af malkemaskinen - om denne arbejdede med eller uden en af de kendte forstimuleringsfaser - fik en adekvat stimuleringspirring. (Denne antagelse står i modsætning til den almindelig anerkendte mening, at et får ikke bliver stimuleret maskinelt). Ud fra det beskrevne hændelsesforløb blev det yderligere konkluderet, at det egentlige problem ved den maskinelle stimulering yderligere ligger i forsinkelsestiden - i regelen 30 til 60 sekunder - som går fra begyndelsen af stimuleringen til den fulde virkning af den neuro-hormonelle reaktion (udsprøjtning af alveolar-mælken).

Bliver et ikke forstimuleret dyr tilsluttet malkemaskinen, så udmalkes åbenbart til at begynde med den såkaldte cisternemælk, som kan malkes ud uden hormonal medvirken. Denne mælk afdryppes fra alveolerne i perioden mellem udmalkningerne - på grund af sekretionstrykket - og findes løst lagret i yverets nedre hulrum. Er nu cisternemælken, som ved får i de fleste tilfælde har en mælkestrømningstid på fra 30 til 60 sekunder, helt udmalket, før den i mælkekirtlernes øvre område som i en svamp bunden alveolarmælk gennem ejektionen er blevet presset ud og dermed gjort tilgængelig, så opstår der en situation, som ikke kun tilsyneladende viser en analogi til den såkaldte eftermælk, men som også har lignende anatomisk-fysiologiske årsager.

Under udmalkningen aftager det indvendige yvertryk lineært. Trykreduktionshastigheden er afhængig af ud-malkningshastigheden og af den til rådighed stående, i yveret løst lagrede mælkemængde. Med reduktion i det indvendige yvertryk indsnævres yverets mælkegange og fremfor alt lysningen mellem pattecisterne og kirtelcisterne i højde med de fyrstenbergerske veneringe. Denne proces forløber, indtil der kan flyde mindre ind i patten, end der kan udmalkes gennem udsprøjtningskanalen. Herefter trænger udmalkningsvacummet ind i pattecisternerne, patten suges sammen og mister grebet om malkekoppen, således at denne på grund af udmalkningsvacuummet klatrer opad og dermed totalt underbinder mælkestrømmen ind i patten.

Samtidig gnider i denne tilstand de yderste ømfindtlige indre slimhinder i patten på grund af pulseringen mod hinanden. Denne irritation fører ved siden af den mekaniske blokering til en nervøst styret indsnævring af mælke-afløbsgangene i yveret, hvad der kommer til udtryk som en tydelig malkeuvillighed i dyret på trods af kun delvis ud-tømte mælkekirtler. Denne situation imødegår man i regelen ved får, ved at man efter udtømningen af den første i yveret frit forekommende mælkemængde holder en pause og derefter en mellemtid eftermalker ved håndkraft.

Det blev konstateret, at nogle højtydende fåreracer (f.eks. Prealpes du Sud) afgiver deres mælk i to tydeligt fra hinanden afgrænsede emissioner til malkemaskinen, idet mælkestrømmen i den mellemliggende tid næsten var reduceret til nul. Den efterfølgende for det meste langsomt stigende mælkestrømshastighed ligger ca. 40 sekunder efter udmalkningens påbegyndelse. Ved disse dyr, som åbenbart har et ringere stimuleringsbehov, følger ejektionen i det mindste endnu så hurtigt, at en forudgående total-blokering netop undgås ved hjælp af det stigende indre tryk i yveret. Dermed kan i det mindste endnu en del af alveolarmælken endnu indvindes med maskinmalkningen, hvilket tydeligt reducerer den til en tilfredsstillende yvertømning nødvendige anvendelse af håndarbejde.

Også ved ikke tilstrækkeligt forstimulerede køer blev der hyppigt iagttaget en forbigående tydelig tilbagegang i mælkestrømningen efter fra 30 til 60 sekunder. Et totalt sammenbrud i mælkestrømningen blev imidlertid sjældent konstateret. Dette forklares ved, at koen med omtrent samme størrelse mælkeudtømningshastighed pr. patte som et får har en større cisternemælkemængde, således at cisternemælken for det meste endnu ikke er fuldstændig udmalket, før alveolarmælken på grund af maskinens stimuleringsvirkning er frigivet fra yverets øvre regioner. Det er dog konstateret, at det øjensynligt principielt gælder, at en for sent startet ejektion altid fører til en langsommere udmalkning og til en dårligere yvertømning. Hertil kan der anføres flere grunde. På grund af den udeblevne forhøjelse af yverets indvendige tryk i udmalkningens begyndelse udebliver dyrets afmalknings-ønske, hvorfor det heller ikke kommer til en afslapning af yvermuskulaturens glatte væv. Ganske vist giver en forsinket ejektion også en forhøjelse af yverets indvendige tryk, men graden af trykforhøjelse er aldrig så stor som ved ejektion umiddelbart før udmalkning påbegyndes på grund af det delvis udtømte lagervolumen i yverets underste hulrum. Yderligere kan en sådan forsinket trykforhøjelse i de indvendige kanaler kun delvis ophæve forsnævringen af yverets mælkegange, som blev forårsaget af den forudgående for hurtige reduktion i yverets indvendige tryk i løbet af udmalkningens første minut. Dermed bliver nedflydningen af mælken fra de øvre yverområder tilsvarende forsinket. Den ringere yvertømning bliver yderligere forstærket gennem den med den længere malkeperiode aftagne hormonale pirringseffekt. Denne faktor spiller i det mindste ved køer, som har en gennemsnitlig udmalk-ningstid på noget mere end 5 minutter, en vigtig rolle.

På basis af denne erkendelse må man konkludere, at man ved ingen mælkedyrsracer bør udtage mælk, før dyret er blevet gjort malkningsklar og udmalkningsinteresseret gennem en fuldgyldig mælkeejektion og et højt indvendigt tryk i yveret. En mælkeudtømning under stimuleringsfasen må der for nødvendigvis føre til en reduktion i mælkemængden og de dermed sammenhængende forud beskrevne følger.

Det er påvist med undersøgelser, at det ikke er nødvendigt under hele stimuleringsfasen kontinuerligt at udøve stimulering. Det har vist sig, at det kan være tilstrækkeligt, når der stimuleres i begyndelsen af stimuleringsfasen og at stimuleringen dernæst igen afbrydes. Det er vigtigt, at mælkeudtømningen først påbegyndes efter 40 til 60 sekunder efter påbegyndelsen af stimuleringen. En stimulering kan være tilstrækkelig, når den er udøvet omtrent igennem de første 30 sekunder, og stimuleringen kan således afbrydes i en efterfølgende periode på fra 10 til 30 sekunder, medens udmalkningen først påbegyndes efter udløbet af denne mellemperiode.

Ifølge en foretrukken udførelsesform af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som udøves ved hjælp af en torumspattekop, kan undertrykket i pulsatorledningen i løbet af stimuleringsfasen reduceres i forhold til undertrykket i udmalkningsfasen i en sådan udstrækning, at pattegummiet også i løbet af den ellers foregående sugetakt forbliver i en mere end halvlukket tilstand og forhindrer udsugningn af mælk. På grund af at pattegummiet under disse omstændigheder trykkes ind og ligger an mod patten, kan ud-malkningsundertrykket bibeholdes med samme størrelse som under udmalkningsfasen, uden at der udsuges mælk i løbet af stimuleringsfasen. I denne fase forhindres også ved slappe patter en uønsket opklatring af pattekoppen, eftersom pattegummiet til stadighed er mere eller mindre i indfalden tilstand og hele tiden oscillerer. Reduktionen af undertrykket i pulsatorledningen kan også frembringes på enkel måde ved begrænsning af undertrykket ved hjælp af en undertryksbegrænsningsventil, som anbringes i pulsatorledningen eller på pattekoppen, og som enten er fjernstyret eller simpelt tidsstyret. Så snart undertryksbegrænsningsventilen bliver koblet ud, kan undertrykket i pulsatorledningen igen nå sin fulde størrelse som under udmalkningsfasen, hvorved den egentlige udmalkningsfase indledes.

Udover at reducere undertrykket i løbet af sugetakten kan man yderligere også forhøje trykket i aflastningstakten, idet pulsatorledningen kan tilsluttes en passende overtryksledning. På denne måde frembringer man en særlig god massage på patten. En sådan udformning kræver dog en noget omstændelig styreomkobling, eftersom patten først må styres ind i pattekoppen, før man tilkobler overtrykket, da man ellers ikke kan indføre patten i pattekoppen på grund af overtrykket.

Det ekstra påførte lufttryk kan have et tryk på mellem 1,3 og 1,7 x 105 Pa (pascal).

En stimulering kan også udøves på den måde, at patte-kopmellemrummet i en torumspattekop kontinuerligt holdes under et overtryk, som dernæst pulseres. Grænserne for det pulserende overtryk kan her holdes mellem ca. 1,2 og 1,7 x 105 Pa. Ved denne stimuleringsmetode opnår man en god massage af patten. Yderligere kan et undertryk i patte-gummiets inderrum til fastholdelse af pattekoppen på patten falde bort, hvorved patten bliver specielt skånet. I pulsatorledningen bør man indbygge en tilsvarende over-trykspulsatorventil, som i den normale udmalkningsperiode træder ud af funktion eller bliver koblet om til frit gennemløb. Under udmalkningen bliver da de sædvanlig kendte malkeparametre i pattekoppen benyttet.

Med hensyn til forhøjelsen af pulsatorfrekvensen under stimuleringsfasen har det vist sig fordelagtigt, at pulsatorfrekvensen forhøjes til ca 100 til 170 cykler pr. minut, medens der for de øvrige pulsatortryk og for undertrykket i inderrummet i pattekopperne bibeholdes de samme værdier som under udmalkningsfasen. Ved en forhøjelse af pulsationen til sådanne frekvenser indtager pattegummiet på grund af systemets træghed en mere eller mindre lukket, kun lidt oscillerende tilstand.

Ialt opnår man med den foreliggende opfindelse en optimal stimulering- og dermed en optimal udmalkning. Idet stimuleringen kan udøves med udmalkningsværktøjet selv, og at stimuleringsfasen i nøjagtig tidsmæssig rækkefølge kan efterfølges af den egentlige umiddelbart efterfølgende malkefase, opnås det, at udmalkningen først begynder, når man har nået en total stimulering, og at man på den anden side ikke først begynder med udmalkningen, efter at stimuleringens højdepunkt for længst er blevet overskredet. Det har vist sig, at yverudtømningen og ud-malkningshastigheden bestandigt på grund af den optimale stimulering kan reduceres meget væsentligt. For malkeren opnås hermed på en gang to fordele, at han selv ikke skal udføre nogen stimulering af dyrene, men hele tiden alene kan anvende sin tid til malkeværktøjet, og at han på den anden side på grund af den gode stimulering får reduceret eftermalkningsmængden.

Den foranstående beskrevne fremgangsmåde til udmalkning fører ved de fleste køer til en fremragende stimuleringsgrad med den deraf følgende ovenfor anførte entydige forbedring i flere henseender. Det har ligeledes vist sig, at en sådan maskinel stimulering er en fagligt korrekt 60 sekunder varende håndstimulering langt overlegen. Dette lader sig øjensynligt forklare på den måde, at der ved den maskinelle stimulering forefindes en ekstra stimuleringsvirkning, hvad øjensynligt stammer derfra, at der ved den maskinelle stimulering til stadighed stimuleres fire patter samtidig, medens der ved håndstimuleringen hele tiden kun stimuleres to patter samtidigt. En gunstig stimulering udtrykkes - uafhængig af den kvantitativt målelige forbedring ved udmalkningen - ved køer i regelen i en fuldstændig rolig, "andægtig" ståen med halvlukkede øjne og hængende ører under stimuleringsfasen og den dertil sluttede hovedudmalkningsfase. Særligt følsomme dyr reagerer endda ofte med en langvarig løften af halen som bevis på nydelse.

En vis del af køerne reagerer dog mindre gunstigt på den foran beskrevne stimuleringsfremgangsmåde. Her vises i begyndelsen af stimuleringsfasen ligeledes den rolige, "andægtige" stand, som tildels er forbundet med en haleløftning. Også ved disse køer bliver yveret og derefter patterne spændte og længere. Alle disse tegn tyder på en meget virksom stimulering og en optimal udmalkningsvillighed. Ved disse køer optræder der dog så endnu under stimuleringsfasen en tilbagegang i den optimale malkevillighed. På dette stadium kan man konstatere en tydelig delafslapning og en tilbagevendende afkortning af patterne. Dyrene bliver mod stimuleringsfasens slutning urolige, medens de ved stimuleringens begyndelse stod rolige og "andægtige". I sjældne tilfælde konstateredes endda en afkastning af malkeværktøjet mod stimuleringsfasens slutning. Disse hændelsesforløb var for det meste ledsaget af en efterfølgende langsommere eller forsinket udmalkning samt forbundet med en stigende eftermalkning.

Gennem en langvarig undersøgelse blev det konstateret, at de ovenfor nævnte besværligheder havde tendens til at optræde hyppigere under følgende omstændigheder: a) ved køer, der tildels selv forberedte sig til ud-malkningen, d.v.s. som ved påsætningen af malkeværktøjet allerede fik udløst betingede pirringsreflekser, som kan være optiske, akustiske eller berøringsmæssige (f.eks. kraftfoderindtag i malkestanden). En total selvforberedelse er under alle omstændigheder meget sjældent set; b) ved køer, som allerede forud for malkningen og trods endnu ikke igangsat mælkeejektion afdrypper mælk; c) hyppigere ved morgenudmalkningen end ved aftenud- malkningen; d) ved køer, som reagerer meget hurtigt og stærkt på stimuleringen; e) hyppigere ved køer, som var i første trediedel af laktationsperioden, end ved køer, som var i anden eller ikke mindst i tredie trediedel af laktationsperioden; f) ved køer, der malkede i anden eller tredie lak tationsperiode, fremfor køer, der malkede i deres første laktation; g) endelig ved køer med lille yver og stor mælkeydelse, d.v.s. såkaldte bugyvere.

Efter en længere analyse af det særlige forløb af stimuleringen i de ovennævnte tilfælde blev det fastslået, at der i bestemte tilfælde åbenlyst på et vist tidspunkt, hvor ocytocinudskillelsen endnu langtfra havde nået fuld virkning, optråde et meget højt indvendigt tryk i yveret, hvilket kan have forskellige årsager. Særligt når det (endnu) til rådighed stående lagerum i kritelcisternerne er lille i forhold til volumenet af det fra alveolerne udpressede mælk. (Således kan forholdet mellem alveolar-volumenet og kirteleisternevolumenet svinge mellem 30 til 70 og 70 til 30 hos de enkelte køer). Disse indvendige tryk i yverne kunne nå mere end 10 kPa. Optræder et sådant højt tryk i yverets indvendige dele, så bliver dette høje indvendige tryk åbenbart ubekvemt for koen eller muligvis endda smertefuldt. Dette kan i stimuleringsfasen føre til en udskilning af hormonet adrenalin og dermed til en øjeblikkelig ophævelse af afslapningen af yverets glatte muskulatur, hvorved det indtil dette tidspunkt allerede introducerede mælkeberedskab praktisk taget øjeblikkelig igen går tabt. Yderligere kan adrenalinet blokere de receptorer i al·veolarmassen, som endnu ikke er påvirket af ocytocin og dermed forhindre en fuldgyldig mælkeejektion. Hele dette hændelsesforløb kan sammenlagt føre til, at koen ved slutningen af stimuleringsfasen befinder sig i en tilstand, der er ugunstigere end situationen uden nogen stimulering overhovedet.

Det er ved flere kvægundersøgelser konstateret, at det indvendige tryk i yveret ved slutningen af en tilfredsstillende forløbet stimuleringsfase i regelen ligger mellem 3 til 5 kPa. Målingerne viser imidlertid en stor spredning på de indvendige yvertryk fra mindre end 1,5 kPa til mere end 11 kPa.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen har det yderligere vist sig fordelagtigt, at der i stimuleringsfasen benyttes en pulsationsfrekvens af pattegummiet, som i det mindste er 50% højere end pulsationsfrekvensen i udmalkningsfasen, og at det maksimale pulsundertryk i pattekoppens eller pattekoppernes inderrum i stimuleringsfasen vælges således i afhængighed af undertrykket i pattegummiets inderrum og af pattegummiets sammenpresningstryk, at pulsundertrykket holdes indenfor de i formlen:

Undertryk pattegummiets i patte- sammenpresgummiets ningstryk inderrum

Pulsundertryk = 6 + - + -± 5 kPa (stimuleringsfase) 3 4 angivne grænser, og at udmalkningen først påbegyndes efter et tidsinterval på fra 40 til 90 sekunder, fortrinsvis efter et tidsinterval på fra 40 til 60 sekunder efter på- begyndelsen af stimuleringsfasen.

Med denne fremgangsmåde opnås i meget vidt omfang med praktisk taget alle køer en særlig gunstig, d.v.s. fuldstændig stimulering med de deraf følgende gunstige virkninger. Grundlaget for fremgangsmåden er den erkendelse, at det øjensynligt er særligt gunstigt, når der ved slutningen af stimuleringsfasen, d.v.s. ca. efter 40 til 90 sekunder efter påbegyndelsen af stimuleringen, er etableret et indvendigt yvertryk på mellem 3 og 5 kPa. Dette svarer normalt til en middeltrykstigning i yver-indret i løbet af stimuleringsfasen på fra 2,5 til 3,5 kPa. Det har vist sig, at på den ene side skal man tilstræbe en sådan trykstigning ved slutningen af stimuleringsfasen, men at man på den anden side heller ikke bør opnå en trykstigning, som er væsentligt større, fordi en sådan yderligere stigning i yvertrykket kan reducere koens malkeberedskab, fordi det kan være ubehageligt for koen eller endda være smertevoldende. Ved et for hurtigt og fremfor alt for tidligt indtrædende forhøjet yvertryk, altså forud for udløbet af en tid på fra 40 til 90 sekunder efter påbegyndelsen af stimuleringen, har det vist sig hensigtsmæssigt at afbryde stimuleringen i utide og indlede hovedudmalkningsfasen. For udmalknings-resultatet og ligeledes for langtidsvirkningen er det afgørende vigtigt, at en fuldgyldig stimuleringsfase med en forsinkelsestid på fra 40 til 90 sekunder mellem påbegyndelsen af stimuleringen og påbegyndelsen af hovedudmalkningsfasen bliver gennemført. Stimuleringsfremgangsmåden må altså være således indrettet, at såvidt muligt alle køer ved slutningen af stimuleringsfasen efter 40 til 90 sekunder når et yvertryk på fra 3 til 5 kPa, og at man endvidere forhindrer en væsentlig stigning i yvertrykket ud over det her nævnte tryk.

Dette opnås nu derved, at det maksimale undertryk i pulsrummet under "sugefasen" styres i afhængighed af under- trykket i pattegummiets inderrum samt at pattegummiets indtrykningstryk tilsvarende vælges i forbindelse med en forhøjelse af pulsfrekvensen. Disse forholdsregler bevirker, at der ved et yvertryk på indtil mellem 3 og 5 kPa ikke udmalkes mælk, og ved en stigning af yvertrykket derudover kun udtages så meget mælk, at dette yvertryk på de nævnte 3 til 5 kPa bibeholdes igennem stimuleringsfasen. Herved undgår man, at der forud for udmalkningsfasen indtræder et forhøjet yverundertryk, der ville bevirke en nedsættelse af malkeberedskabet.

Det indvendige tryk i pattegummiinderrummet kan dermed holdes på den højde, som det anvendes gennem den normale udmalkningsfase. Pattegummiets inderrumsundertryk kan imidlertid også reduceres i forhold hertil under stimuleringsfasen. Fremgangsmåden selv er ikke afhængig af højden af pattegummiets inderrumsundertryk, så længe der blot opretholdes et undertryk af tilstrækkelig størrelse til, at mælken kan føres bort, så snart yvertrykket overstiger den forannævnte værdi. En vigtig størrelse for fremgangsmådens anvendelse er imidlertid valget af trykdifferens mellem pattegummiets inderrrum og pulsrummet. Denne trykdifferens kan man finde frem til af den anførte ligning, når man har et givet undertryk i pattegummiets inderrum, trykdifferensen er dog selvfølgelig afhængig af det anvendte pattegummis stivhed. Det har vist sig hensigtsmæssigt at anvende pattegummiets indtrykningstryk som sammenligningsstørrelse for stivheden. Ved indtryknings-trykket forstås herved den trykdifferens mellem pattegummiets inderrum og pulsrum, som trykker pattegummiet så langt ind, at der etableres kontakt mellem to over for hinanden liggende sider på et sted. Går man på et tidspunkt ud fra samme undertryk i pattegummiets inderrum og pulsrum, og formindsker man undertrykket i pulsrummet, så fører dette først til, at pattegummiets indervæg lægger sig tættere og tættere ind mod patten, indtil en yderligere reduktion i undertrykket i pulsrummet vil få patte- gummiet til at kollabere, d.v.s. at to over for hinanden liggende indersider af pattegummiet neden for patten ligger an mod hinanden. I denne tilstand har pattegummiet normalt stadig en gennemgående åbning, som i tværsnit ligner noget i retning af et langstrakt ottetal, og hvorigennem mælken kan flyde. Jo stivere nu pattegummiet er, desto større kan den knibekraft være, som gummivæggen udøver på pattespidsen med en lukkende effekt, d.v.s. den sammenpresning, som mælkeudsprøjtningskanalen kan udsættes for. Et meget blødt gummi (med lavt sammentrykningstryk) kan imidlertid let trykkes sammen med en forholdsvis ringe trykdifferens, dog er den knibekraft, som dette bløde pattegummi kan udøve på pattespidsen i omtrentlig radial retning, ringe. Et sådant blødt gummi lægger sig yderligere kun blidt omkring pattespidsen, og desuden udøver den i det væsentlige et fra alle sider virkende tryk på pattespidsen, og dog uden en radialtvirkende kilekraft. Undersøgelser har vist, at der til opnåelse af en bestemt lukkekraft på pattespidsen ved ellers ensartede betingelser med hensyn til trykdifferens mellem pulsrum og pattegummiets inderrum til etablering af lige store lukkekræfter på pattespidsen for et blødt gummi med lavt sammentryk 6 kPa skal ligge 10% højere end ved et stift gummi med højt sammentrykningstryk (15 kPa).

Til bestemmelse af den nødvendige trykdifferens mellem undertrykket i pulsrummet under "sugefasen" og undertrykket i pattegummiets inderrum på en sådan måde, at yvertrykket i løbet af stimuleringsfasen kunne holdes på en værdi på omkring 3 til 5 kPa, medens et yvertryk af større størrelse end dette blev reduceret ved udmalkning, var udgangspunktet, at der under stimuleringsfasen blev arbejdet med et undertryk i pattegummiinderrummet, som ligger i området mellem 20 og 51 kPa, og at det anvendte pattegummi har et sammentrykningstryk, der ligger omkring mellem 5 og 15 kPa.

Med hensyn til stimuleringen er det ikke væsentligt, hvilken art stimulering, der benyttes, så længe det med sikkerhed opnås, at et minimum pirringsniveau etableres. Denne minimumsværdi kan svinge stærkt. Bliver nu patte-gummibevægelsen efter fremgangsmåden ifølge opfindelsen, d.v.s. bevægelsens amplitude, reduceret, for på denne måde at nå en mælkestrømsbegrænsning, så viser det sig, at man under disse omstændigheder ikke mere kan nå en optimal stimulering. Ifølge opfindelsen er det nu konstateret, at man imidlertid også under disse omstændigheder kan opnå en optimal stimulering, når pulsfrekvensen forhøjes tilsvarende. Det har vist sig tydeligt, at en lille patte-gummibevægelses amplitude og en høj pulsfrekvens giver en langt bedre yverafslapning og specielt en afslapning af udsprøjtningskanalmuskulaturen, som er væsentligt forbedret i forhold til en normal størrelse pattegummi-bevægelse og en lavere frekvens. Dette betyder, at man med tiltagende pulsfrekvens normalt må forhøje trykket på patten, for tilsvarende at begrænse mælkeudstrømningen. Det har nu vist sig, særligt ved høje frekvenser (fra 120 cykler pr. minut) som særlig fordelagtigt at vælge en pulskurve i stimuleringsfasen med såvidt mulig en flad sidevinkel, d.v.s. af den sædvanligvis ret retvinklede pulskurveform, mens stimuleringsfasen kan udøves med en mere savtandsformet eller direkte trekantet eller endda ligebenstrekantet kurveform. Jo fladere stigningen, henholdsvis reduktionen i pulsundertrykket gøres, jo mere reduceres den påvirkning, som indvirker på patten. Yderligere kan gummiet bedre følge tryksvingningerne, således at faren for en ukontrolleret og hård gummibevægelse udelukkes. Hertil indtræder den fordel, at man med trekantformen i regelen tydeligt formindsker pulskurvens suge-faseandel, og at tidsrummet for den ringeste trykbelastning af pattespidsen afkortes dramatisk. Dermed kan undertrykket i pulsrummet forstærkes, uden at der samtidig flyder mere mælk. Ved hjælp af dette kunstgreb kan man forstørre amplituden for pattegummibevægelsen og dermed stimuleringspirringen under bibeholdese af uændret mælkestrømning.

Forbedringen af muskulaturafslapningen ved hjælp af højere pulsfrekvens og nedsættelse af sugekraften ved patte-spidsen ved hjælp af de flade sidevinkler ophæver i det store og hele hinanden. Tendensen er dog, at trykket på pattespidsen ved forhøjelse af frekvensen, skal forhøjes noget. Pulsfrekvenser i området fra 140 til 280 cykler pr. minut har vist sig særligt gunstige. Kortperiodisk har det vist sig, at den mest intensive stimulering, d.v.s. høj pulsfrekvens (indtil 450 cykler pr. minut) og en ikke for lille amplitude er mest egnet. Der er dog indikation for, at en noget mindre intensiv stimulering er at foretrække, for at udelukke faren for en vis overstimulering og risikoen for langtidstilvænning. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ikke kun anvendlig over for køer, men på samme måde over for får og geder, idet man dog over for sidstnævnte dyr snarere i ovennævnte formel skal benytte de lavest anførte værdier for trykdifferensen.

De ovenfor anførte overvejelser vedrører de såkaldte torumspattekopper, d.v.s. en pattekop med en patte-gummiindsats, hvori der mellem pattegummiet og pattekoppens hus er udformet et mellemrum til tilslutning til en pulsator. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er dog også anvendelig med en såkaldt enrumspattekop, d.v.s. en pattekop, hvor der ikke varieres fra sugetakt til aflastningstakt, men hvor pattespidsen uden pattegummimassage yderligere kontinuerligt udsættes for et undertryk. I dette tilfælde må man ved påsætning af pattekoppen og i stimuleringsfasen vælge undertrykket i pattekoppen således, at det ønskede yvertryk kan opbygges i løbet af stimuleringsfasen trods det påførte undertryk.

En yderligere udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen bliver derfor i tilfælde med en enrumspattekop hensigtsmæssigt udført på den måde, ved at der igennem stimuleringsfasen ved pattekoppens eller pattekoppernes øverste rand påtrykkes pulsvolumenet en pulsation med en frekvens, der i det mindste er 50% højere end frekvensen igennem udmalkningsfasen, at undertrykket i pattegummiets inderrum i stimuleringsfasen begrænses til mellem 18 og 25 kPa, og at udmalkning først påbegyndes efter et tidsinterval på fra 40 til 90 sekunder og fortrinsvis i løbet af en periode på fra 40 til 60 sekunder efter påbegyndelsen af stimuleringsfasen.

For stimuleringen er det ikke nødvendigt, at patten i hele stimuleringsfasen udsættes for en pulsation. Yderligere kan en sådan pulsation udføres alene i en del af stimuleringsfasen, d.v.s. i stimuleringsfasens begyndelse. Bliver pulsationen så afbrudt i resten af stimuleringsfasen, så skal man da passe på, at pattekoppen da er indstillet i "sugefasestilling" og at, da den befinder sig i en statisk tilstand, den har en tilstrækkelig trykdifferens mellem pattegummiets inderrum og pulsrum.

Indstillingen af trykdifferensen mellem pattegummits inderrum og pulsrum kan udføres på enkel måde ved hjælp af en undertryksbegrænsningsventil, som kan indskydes i pulsatorforbindelsesledningen.

Stimuleringen kan også etableres på den måde, at der udøves et pulserende tryk på pattekoppens pulsrum under stimuleringsfasen, idet dette tryk ikke blot kan være atmosfæretryk, men endda kan være et overtryk. Overtrykket hertil kan ligge på omkring mellem 0 og 25 kPa. Ved nu at ændre trykket i pulsrummet mellem et maksimalt undertryk og et øvre overtryk, opnår man en forstærket pirringsvirk-ning på patten, hvilket kan være en fordel ved mindre følsomme køer eller køer fra mindre stærk fremavl.

Til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen har et apparat af den indledningsvis omtalte art vist sig hensigtsmæssig. Apparatet har en pul s ator, der dels er forbundet med en undertrykskilde og dels med pul-satorledninger, som fører til en pattekops eller pattekoppers inderrum, hvilken pulsator har to membraner, der er forbundet med hinanden via en forbindelsesstang, hvor membranerne hver inddeler en trykdåse i to adskilte rum, og hvor to af rummene er forbundet via en eventuelt indstilbar første drosselventil, medens de to andre rum er indrettet til skiftevis at kunne forbindes med undertrykskilden over et styreorgan og med en med forbindelses-stangen forbunden omstyringsindretning til vekselvis en gruppe eller grupper af pulsatorledning er med undertrykskilden og med atmosfærisk luft, og apparatet er særegent ved, at en til undertrykskilden førende hovedledning er forsynet med en første forbindelsesledning med en første indstilbar passageåbning, at en anden forbindelsesledning, hvor der er indskudt en anden indstilbar drosselventil, er ført forbi den første drosselventil, at der i hovedledningen er anbragt en første afspærringsindretning, hvorhos den første forbindelsesledning er ført udenom afspærringsindretningen, der kan lukkes under stimuleringsfasen, og at der i den anden forbindelsesledning er indskudt en anden afspærringsindretning, som er udformet til at kunne lukkes under udmalkningsfasen.

Ved en udformning på denne måde kan såvel pulsfrekvensen som det i pulsrummet optrædende undertryk let og nøjagtigt indstilles i stimuleringsfasen til værdier, som er forskellige fra det i udmalkningsfasen benyttede, og uden at væsentlige ændringer er nødvendige i den allerede udformede pulsator.

Yderligere er det for mange anvendelser hensigtsmæssigt, i ledningen til den atmosfæriske tilgangsluft til pulsatorens omstyringsindretning at indskyde en tredie i stimuleringsfasen lukkelig afspærringsindretning og med en afspærringsindretningen omkringgående anden forbindelsesledning med en anden styrbar gennemgangsåbning. På denne måde kan man indstille stigningstakten i stigningsfasen samt reduktionen i reduktionsfasen på undertrykskurven for pulsrummet på nøjagtig og ønsket måde og specielt således, at såvel stigningstakten som reduktionstakten bliver ens, eller således at man med en slags nåleimpuls kan bibeholde kurvestigninger og kurvefald, som er forholdsvis stejle.

Ifølge en hensigtsmæssig udformning er den første afspærringsindretning i hovedledningen en membranventil, hvis styreside er forbundet såvel med en ledning til atmosfærisk tilførselsluft som over en drossel med en undertrykskilde. Ifølge en anden videre udformning kan den anden afspærringsindretning omfatte en pneumatisk styrbar membran, hvis styreside er forbundet såvel med en ledning til atmosfærisk tilførselsluft som over en drossel med undertrykskilden. I dette tilfælde kan man udforme en særlig enkel tidsstyring af stimuleringsfasen, og en tidsbestemt omstyring til hovedudmalkningsfasen kan nås derved, at der i ledningen for den atmosfæriske tilførselsluft er indskudt en fjerde, i afhængighed af en forud indstillet tidsstyring lukkelig afspærringsindretning.

Til gennemførelse af den ovenfor beskrevne fremgangsmåde er det hensigtsmæssigt at anvende et apparat af den art, der har en elektromagnetisk styrbar pulsator, som dels er forbundet med en undertrykskilde og dels er forbundet med pulsatorledninger,. der fører til pattekoppens eller pattekoppernes inderrum, hvilket apparat er særegent ved, at der i den fra undertrykskilden til pulsatorledningen førende ledning er indskudt en første og en anden elektromagnetisk ventil, at den første elektromagnetiske ventil er udformet med en forbipasserende forbindelsesledning med en indstilbar drosselventil, og at den anden elektromagnetiske ventil i en første stilling kan aflukke forbindelsen fra undertrykskilden til pulsatorledningen og forbinde pulsatorledningen med de atmosfæriske omgivelser og i anden stilling kan åbne forbindelsen mellem undertrykskilden og pulsatorledningen, medens pulsator-ledningens forbindelse med den frie atmosfære afbrydes i denne anden stilling.

Nedenfor belyses opfindelsen nærmere i forbindelse med tegningen, hvor

Fig. 1 viser skematisk en ifølge opfindelsen udformet pulsator, og

Fig. 2 viser et eksempel på forløbet af undertrykket i pulsrummet i afhængighed af tiden, idet der som ordinat er afsat undertryk målt i kilopascal og som abscisse er tiden angivet. (Konstant undertryk i pattegummiets inderrum er 50 kPa; det maksimale undertryk i pulsrummet er 24 kPa; frekvensen er ensartet 200 cykler pr. minut),

Fig. 3 viser på den optrukne kurve en lignende fremstilling som i figur 2 med værdierne: konstant undertryk i pattegummiets inderrum på 43 kPa; maksimalt undertryk i pulsrummet: 22,5 kPa; frekvens: 240 cykler pr. minut. Yderligere er der til sammenligning med stiplet streg vist en normal pulskurve, som denne er under udmalkningsfasen, og

Fig. 4 viser skematisk en pulsator med samme funktionsmåde som den i figur 1 viste, idet denne pulsator dog er elektrisk styret.

I figur 1 er der skematisk vist en pulsator 1, som har en forbindelsesledning 2 til en undertrykskilde, to til pattekoppernes pulsatorrum (ikke viste) førende ledninger 3 og 4, samt en tilførselsledning 5 for atmosfærisk tilførselsluft. Som hovedbestanddele har pulsatoren to tryk-dåser 6 og 7, som hver med membraner 8 og 9 er underdelt i hver to rum 10 og 11, henholdsvis 12 og 13. Membranerne er indbyrdes forbundet med en til deres midte fastgjort stang 14. På stangen 14 er der fastgjort en skyder 15, som glider på en plade 16, i hvilket der er udformet parallelle med hverandre og vinkelret på stangen 14's akse forløbende slidser 17,18 og 19. De to yderstliggende slidser 17 og 19 er forbundet med ledningen 3 henholdsvis ledningen 4, som fører til pulsrummene. Den midterste slids 18 er tætnet forbundet med ledningen 20, som via forbindelsesledningen 2 er forbundet med en ikke vist undertrykskilde.

De to rum 11 og 12 i trykdåserne 6 og 7 er begge over ledningerne 21,22 forbundet med et i sig selv kendt styreværk 23. Styreværket 23 står via en ledning 24 og ledningen 5 i forbindelse med undertrykskilden. De to rum 10 og 13 i trykdåserne 6 og 7 er forbundet via en forbindelsesledning 25, i hvilke der ligger en indstillelig drosselventil 26 i form af en i ledningen indragende skrubar doseringsnål. Den indstillelige drosselventil tjener til ændring i forbindelsesledningens 25 gennemgangstværsnit.

Den indtil nu beskrevne pulsator er med undtagelse af tilførselsledningen 5 for atmosfærisk luft velkendt.

Ifølge opfindelsen er nu forbindelsen mellem ledningen 2 og ledningen 20 udformet således, at ledningen 2 udmunder i et ringformet rum 29 i et styreapparat 30. Det ringformede rum er til samme side som ledningen 20's ende åben, og begge åbninger kan blive lukket ved en membran 31, når disse åbninger ligger an mod en flade 32. Er membranen 31 i en udbøjet stilling, så står ledningen 20's ende i forbindelse med ringrummet 29 og over dette i forbindelse med ledningen 2. Parallelt med denne forbindelse findes en gennemgangsåbning 33, som forbinder ledningen 20 og det ringformede rum 29. Gennemgangstværsnittet for denne åbning 33 kan indstilles ved hjælp af styreskruen 34, som har en i enden konisk flade 35. Gennemgangsåbningen 33 i forbindelse med styreskruen 34 udgør en undertryksreduktionsventil.

På den mod ledningen 20's vendende side af membranen 31 findes yderligere udformet et rum 36, i hvilket tilførselsledningen 5 for atmosfærisk luft er normalt åben. Denne forbindelsesledning fremstilles fortrinsvis af en bøjelig slange. Denne kan klemmes sammen og dermed lukkes af enden 37 på en arm 38, når enden 37 trykker ledningen 5's slange mod et faststående anlæg 39. Armen 38 er en del af et tidsur, som kan forudindstilles på et bestemt operationstidsrum svarende til længden af stimuleringsfasen. Under forløbet af den forud indstillede tid drejer armen 38 sig imod urets retning i pilen 40's retning, og armen 38 når således ved udløbet af den forudbestemte tid til anslag mod ledningen 5.

Styreapparatet 30's rum 36 er yderligere forbundet med en pneumatisk slangeklemme 44 via en ledning 43. Slangeklemmen 44 består af et trykdåsehus 45, som gennem en membran 46 er underinddelt i to rum. I rummet 47 udmunder ledningen 43. Rummet 48 er åbent mod atmosfæren, hvor der ud igennem trykhusets væg strækker sig en krog 49, som i huset er fastgjort til membranen 46. Krogen 49 griber med sin bøjede ende ned omkring en i form af en bøjelig slange udformet forbindelsesledning 50, som er en forbipassage-ledning for den indstillelige drosselventil 26 i forbindelsesledningen 25. Forbindelsesledningen 50 kan på sin side være udrustet med en indstillelig drossel 71.

I styreapparatet 30 er der endnu udformet en forbindelsesledning 53 mellem ledningen 2 og rummet 36. I denne forbindelsesledning 53 er der indskudt en drosselventil 54, som har et væsentligt mindre tværsnit end led- ningen 5.

Pulsatorens funktionsmåde er følgende:

Ved en stimuleringsfases begyndelse bliver tidsuret 52 ved drejning af armen 38 i urets omløbsretning indstillet på den forudbestemte stimuleringstid. Herved bliver forbindelsesledningen 5 åbnet, således at der hersker atmosfæretryk i rummet 36 i styrehuset 30 og over ledningen 43 også i rummet 47 i den pneumatiske slangeklemme 44. I denne tilstand frigør den pneumatiske slangeklemme 44 forbindelsesledningen 50. Da der på den ene side af membranen 31 hersker atmosfæretryk og på den anden side et undertryk via ledningen 2, er membranen 31 i styreapparatet 30 således udbøjet, at den ligger an mod fladen 32 og dermed lukker den direkte gennemgang mellem ledningen 2 via det ringformede rum 29 til ledningen 20. I dette tilfælde kan således undertrykket frå ledningen 2 alene kun overføres via ringrummet 29 og gennemgangsåbningen 33 til ledningen 20 og via slidsen 18 vekselvis styres til en pulsatorled-ning 3 og 4.

For at opnå en korrekt arbejdsgang for styreværket 23 er det vigtigt, at dette er forbundet umiddelbart med den til undertrykskilden førende ledning 2 og ikke med ledningen 20. Gennem styreværket 23 bliver det i ledningen 2 herskende undertryk fra undertrykskilden via ledningen 24 afvekslende ført over ledningen 22 til rummet 12, henholdsvis via ledningen 21 til rummet 11 i trykdåsen 7, henholdsvis 6. Tilsvarende bliver membranerne 8 og 9 og den dertil fastgjorte stang 14 vekselvis udbøjet mod højre og venstre. Det fluidmateriale, som findes i rummene 13 og 10 i trykdåserne 6 og 7, kan herunder udligne sig over forbindelsesledningen 25 og særlig over forbindelsesledningen 50, som på dette tidspunkt er åben. På grund af den åbne forbindelsesledning 50 kan denne udligning ske meget hurtigt, således at en meget hurtig hen- og tilbage- bevægelse af stangen 20, d.v.s. en høj pulsationsfrekvens, er mulig. Ved hjælp af den indstillelige drosselventil 71 i forbindelsesledningen 50 kan den ønskede pulsationsfrekvens i stimuleringsfasen indstilles. Ved hver hen- og tilbagebevægelse af stangen 14 bliver den til denne fastgjorte skyder 15 bevæget hen og tilbage, hvorved der ved den i tegningen viste venstre endestilling for skyderen etableres forbindelse mellem slidsen 17 og 18, således at undertrykket i ledningen 20 kan trænge ind i pulsator-ledningen 3, medens atmosfæretrykket kan nå ind i pulsatorledningen 4 over den fritliggende slids 19. I endestillingen til højre for stangen 14 er skyderen 15 i en sådan stilling, at der er etableret forbindelse mellem slidsen 18 og 19 i pladen 16, hvorved undertrykket fra ledningen 20 trænger ind i pulsatorledning 4, medens slidsen 17 nu ligger fri, således at atmosfæretrykket trænger ind i pulsatorledning 3.

Ved indstilling af størrelsen på gennemgangsåbningen 33 bestemmes det, hvor hurtigt undertrykket kan opbygges i ledningen 20 og samtidigt dermed også, hvilken størrelse dette undertryk kan nå, før en omstyring finder sted på grund af forskydningen af stangen 14. På denne måde kan man præcist indstille undertrykkets stigningshastighed i pulsrummet. En indstilling af pulstorkurvens hældningsvinkel under trykstigning, som dette nærmere er vist i figurerne 2 og 3, kan på lignende måde foretages ved indstilling af den atmofæriske tilførselsluftmængde via " slidserne 17, henholdsvis 19. En sådan indretning er enkel at fremstille og derfor ikke udførligt vist.

Ved udløbet af stimuleringsfasen, hvis varighed indstilles ved hjælp af tidsuret 52, ankommer armen 38's ende 37 til anslaget mod slangen i forbindelsesledningen 5, hvorved slangen bliver klemt sammen og dermed lukket for atmosfærisk tilførselsluft. Fra dette tidspunkt kan styre-apparatet 30 i rummet 36 opbygge undertrykket fra led- ningen 2 over droslen 54. Så snart rummet 36 har samme undertryk som det, der findes i ledning 2, bevæger membranen 31 sig til sin uudbøjede stilling, hvorved der etableres en forbindelse med stort tværsnit mellem ledningen 2 via det ringformede rum 29 til undertryks ledningen 20. Dette bevirker, at der hele tiden ved omstyring af skyderen 15 inden for forholdsmæssig kort tid opbygges et højt undertryk i ledningen 3, henholdsvis i ledningen 4 og således i de tilsvarende pulsrum i pattekopperne, hvorved undertrykkets højde i sugefasen hele tiden svarer til malkevacuumet.

Medens undertrykket udvikler sig i styreapparatet 30's rum 36, fortsætter det også via ledningen 43 til rum 47 og bevirker der, at membranen 46 i figur 1 bliver udbøjet opad. Hermed bliver krogen 49 trukket opad, hvorved forbindelsesledningen 50 trækkes mod ydersiden af den pneumatiske forbindelsesledning og dermed klemmes forbindelsesledningen 50 sammen. Hermed er forbindelsesledningen 50 lukket. I dette stadium kan trykudiigningn mellem rummene 10 og 13 i trykdåserne 6 og 7 herefter kun ske over ledningen 25 og den deri indbyggede indstillelige drosselventil 26. Droslen 26 er dog forud således indstillet, at pulsatoren hele tiden kun arbejder med en frekvens på omkring 60 cykler i minuttet. Denne frekvens svarer til den sædvanlige pulseringsfrekvens i hovedud-malkningsfasen.

Pulsatoren ifølge opfindelsen muliggør altså en nøjagtig indstilling af malkeparametrene i løbet af stimuleringsfasen og samtidig en automatisk omstyring efter udløbet af den til stimuleringsfasen nødvendige tid til malkeparametrene, som skal gælde i hovedudmalkningsfasen.

Det er ikke ubetinget nødvendigt at indbygge styreapparatet 30 i ledningen 2. Man kan i stedet også indbygge et sådant styreapparat i pulsatorledningerne 3 og 4 (vekseltaktdrift). Ved ligetaktdrift vil det hele tiden være nødvendigt med et styreapparat til alle pulsator-ledninger. En fordel ved denne udformning ville bestå deri, at de forhåndenværende pulsatorer praktisk taget ikke behøvede at blive modificerede.

Figurerne 2 og 3 viser forløbet af trykket i pulsrummet i en pattekop, hvis pulsering styres med den i figur 1 viste pulsator, idet trykkurven viser stimuleringsfasen.

I figur 2 benyttes som ordinat undertrykket i pulsrummet, og det angives i kPa. Nulværdien er således atmosfæretryk. Linien 50 kPa viser undertrykkets højde, som i udmalk-ningsfasen anlægges såvel konstant på pattegummiets inderrum, som maksimalt på pulsrummet i sugefasen. Ser man på en cyklus af pulsundertrykket igennem en stimuleringsfase, så stiger dette, når man går ud fra punkt PI, og hvor der hersker atmosfæretryk i pulsrummet, kontinuerligt, til det i punktet P 2 når en maksimalværdi af 24 kPa. Efter at dette maksimale undertryk er nået, så følger igen en kontinuerlig reduktion i undertrykket, indtil atmosfæretrykket igen er nået til tidspunktet P 3. Som det tydeligt fremgår af kurven, sker opbygningen af under-trykkket mellem punkterne PI og P 2, ligesom reduktionen i undertrykket indtræder mellem punkterne P 2 og P 3 på omtrent ens måde. D.v.s. at hældningen på kurven 60, hvor denne stiger 61, svarer omtrent til hældningen på kurven 60, hvor denne falder. Ydermere er disse hældninger forholdsvis små. Dette betyder rent fysisk, at i løbet af hver cyklus sker der ingen pludselig trykændring i pulsrummet, og således udsættes patten heller ikke i løbet af cyklusen for nogen store impulser.

Yderligere ses det tydeligt af kurven 60, at det maksimale undertryk i pulsrummet kun forekommer i et ganske kort tidsrum, nemlig hele tiden kun i den tid, hvor punktet P 2 er nået og bliver opretholdt. Som foran angivet, bestemmer differensen mellem det i pattegummiets inderrum herskende tryk og det masksimale undertryk i pulsrummet med passende hensyntagen til pattegummiets sammentrykningstryk den minimale antrykningskraft på pattespidsen under hver pulsationscyklus. Jo længere den tid er, i løbet af hvilken den kun ringe tilholdekraft påvirker pattespidsen, jo mere mælk kan der suges ud i pattegummiets inderrum af det udøvede undertryk. Idet det maksimale undertryk i pulsrummet til stadighed kun opretholdes yderst kortvarigt, kan den mælkemængde, som virkeligt suges ud af patten, styres overordentlig nøje og holdes på et særdeles lille volumen. Dermed kan alt i alt yvertrykket holdes på den ønskede værdi under stimuleringsfasen. Den i figur 2 viste kurve viser en pulsationskurve med en frekvens på ca. 200 cykler i minuttet. En sådan pulsationsfrekvens har vist sig at være særdeles god til stimulering.

I figur 3 er der med optrukket linie vist en lignende pulseringskurve som i figur 2. Ved denne stimulering blev der i pattegummiets inderrum opretholdt et undertryk på 43 kPa. Undertrykket i pulsrummet blev, svarende til kurve 70, styret på den måde, at pulsrumundertrykket svingede mellem atmosfæretryk og et maksimalt undertryk på 22,5 kPa. Også ved denne kurve er undertrykstignings- og undertryksreduktionsdelen af kurven over en cyklus omtrent ens stejle og forholdsvis flade. Det maksimale undertryk på 22,5 kPa bliver ligeledes hver gang kun opretholdt i et yderst kort tidspunkt. Foranstående vilkår for stimuleringsfasen har vist sig særlig gunstige. I figur 3 vises yderligere til sammenligning med stiplet linie en kurve 80. Denne kurve 80 svarer til den sædvanligvis anvendte pulseringskurve i udmalkningsfasen. Denne kurve er særegen på den måde, at det maksimale undertryk ligger ved 50 kPa, at pulseringen har en frekvens på fra 60 cykler pr. minut, og at sugefasen er forholdsvis meget længere end aflastningsfasen.

I figur 3 er der skematisk vist endnu en mulig udformning på en pulsator, i hvilken man ved en elektrisk styring kan indstille malkeparametrene i stimuleringsfasen og i ud-malkningsfasen. I ledningen 90, som kommer fra undertrykskilden, er der indskudt en første magnetventil 91. Udgangsledningen 92, som kommer fra den første magnetventil 91, er forbundet med den til pulsrummene førende ledning 94 over en anden magnetventil 93. Den første magnetventil 91 har et anker 95, på hvis underste ende, der er uddrejet et ventilhoved 96. Ventilhovedet 96 bliver, når magneten 97 aktiveres, trukket an mod en ventilflade 99. Denne bevægelse sker mod en fjeder 98, som holder ventilen i åben stilling, når magnetventilen ikkke er aktiveret. På denne måde blokeres forbindelsen mellem ledningen 90 og ledningen 92 over magnetventilen 91, når magneten 97 aktiveres.

I en ledning 100, som fører uden om magnetventilen 91, og som etablerer en forbindelse mellem ledningen 90 og ledningen 92, er der indskudt en indstillelig drosselventil 101.

Forbindelsesledningen mellem ledningen 92 og 94 kan aflukkes ved hjælp af en anden magnetventil 93. Ankeret 102 i denne anden magnetventil, som i sin underste ende ligeledes har uddrejet et ventilhoved 103, ligger ved hjælp af en fjeder 104 forspændt an mod et ventilsæde 105. Såfremt magnetspolen 106 i magnetventilen 93 ikke aktiveres, er forbindelsen mellem ledningen 92 og 94 derfor afbrudt. Ankeret 102 er udformet med et ikke gennemgående borehul 107, som er parallelt med ankeret 102's akse, og som har sit åbne hul opad. En tværboring 108 når ind i borehullet ved dettes bund. Tværboringen 108's åbning ligger så, når magnetspolen 106 ikke er aktiveret og magnetventilen derfor er lukket, i et niveau, hvor det er i åben forbindelse med ledningen 94. Derimod er tværboringen 108’s åbning på ankerets udvendige side lukket mod en rørkappe 109, når magnetspolen 106 er aktiveret, og ankeret 102 befinder sig i løftet stilling. Ved bevægelse af ankeret 102 i lodret retning i figur 4 i tegningsplanet føres dette gennem rørkappen 109. Magnetspolen 106 åbner dermed i aktiveret tilstand ved hjælp af ventilhovedet 103 passage mellem ledning 92 og 94.

Den i figur 4 viste pulsator fungerer på følgende måde:

Forud for påbegyndelsen af stimulering indstilles den indstillelige drosselventil på en forud bestemt gennemgangsåbning. Magnetspolen 97 aktiveres, således at den første magnetventil 91 er lukket. Samtidig bliver magnetventilen 93 styret med den ønskede pulsfrekvens for stimuleringsfasen, således at denne magnetventil åbner og lukker sig i takt med den ønskede pulsfrekvens. Ved hver lukning af denne anden magnetventil 93 afbrydes forbindelsen mellem ledningen 94 over ledningen 92 og ledningen 100 til ledningen 90, som står i forbindelse med den ikke viste undertrykskilde. I denne stilling for den anden magnetventil 93 frilægges samtidig åbningen for tværboringen 108 for rørkappen 109. På denne måde etableres der en forbindelse mellem ledningen 94 via tværboringen 108 og borehullet 107 til atmosfæretrykket, således at ledningen 94 kan opbygge et atmosfæretryk. Bliver magnetspolen 106 aktiveret, så trækkes ankeret 102 ind i magneten, hvorved tværboringen 108's åbning lukkes mod rørkappen 109. Samtidig hæves ventilhovedet 103 fra sit ventilsæde 105, således at ledningen 94 via ledningen 92 og ledningen 100 får forbindelse med ledningen 90. Det i ledningen 94 ønskede undertryk kan kun opbygges så langsomt, som det tillades af den i ledningen 100 indskudte drosselventil 101. Dermed kan hældningen på pulskurvens undertryksstigning indstilles på en ønsket størrelse. Hældningen på den del af pulsatortrykkurven, som viser trykstigningen tilbage til atmosfæretryk, kan på tilsvarende måde styres på den vis, at der på den øverste ende af rørkappen 109 på tilsvarende måde indbygges en indstillelig drosselventil.

Den frekvens, hvormed den anden magnetventil 93 sættes i vibration, kan ligge mellem 90 og 400 cykler pr. minut.

Når stimuleringsfasen ophører, og der omstilles til ud-malkningsfase, aktiveres magnetspolen 97, således at magnetventilen 91 åbnes. Dermed etableres der en forbindelse med stort tværsnit mellem ledningen 90 og ledningen 92, således at der herefter kan ske en hurtig opbygning af et tilstrækkeligt undertryk i pulsrummene. Samtidig sænkes frekvensen for den anden magnetventil 93 til den for ud-malkningsfasen sædvanlige frekvens på 60 cykler pr. minut.

Claims (29)

1. Fremgangsmåde til maskinel udmalkning, hvor der i et inderrum på pattekopper, der er sat på patter, såsom patterne på en ko, en ged eller et får, til udsugning af mælk påtrykkes et undertryk af en forud fastsat størrelse, hvor der i givet fald udøves en pulsation af et i pattekopperne anbragt pattegummi med en forud fastsat styrke og frekvens, og hvor der forud for udmalkningsfasen udøves en stimulerende indvirkning på patterne med de påsatte pattekopper igennem en forud fastsat tid, kendetegnet ved, at der i løbet af en tidsperiode på fra 40 til 90 sekunder og fortrinsvis i løbet af en periode på fra 40 til 60 sekunder fra begyndelsen af denne stimuleringsfase ikke udmalkes mælk, at udmalkningen først påbegyndes i umiddelbar forlængelse heraf, og at pulsationsfrekvensen under stimuleringsfasen øges i forhold til pulsationsfrekvensen under udmalkningsfasen.

2. Fremgangsmåde til maskinel udmalkning, hvor der i et inderrum på pattekopper, der er sat på patter, såsom patterne på en ko, en ged eller et får, til udsugning af mælk påtrykkes et undertryk af en forud fastsat størrelse, hvor der i givet fald udøves en pulsation af et i pattekopperne anbragt pattegummi med en forud fastsat styrke og frekvens, og hvor der forud for udmalkningsfasen udøves en stimulerende virkning på patterne af de påsatte pattekopper igennem en forud fastsat tid, kendetegnet ved, at der i løbet af en tidsperiode på fra 40 til 90 sekunder og fortrinsvis i løbet af en periode på fra 40 til 60 sekunder fra begyndelsen af denne stimuleringsfase ikke udmalkes mælk, at udmalkningen først påbegyndes i umiddelbar forlængelse heraf, og at pattekopperne tilføres elektriske impulser under stimuleringsfasen.

3. Fremgangsmåde til maskinel udmalkning under anvendelse af en én-rums-pattekop, hvor der i et inderrum på en pattekop, der er sat på en patte, såsom en patte på en ko, en ged eller et får, til udsugning af mælk påtrykkes et undertryk af en forud fastsat størrelse, hvor der i givet fald udøves en pulsation af et i pattekoppen anbragt pattegummi med en forud fastsat styrke og frekvens, og hvor der forud for udmalkningsfasen udøves en stimulerende indvirkning på patten med den påsatte pattekop igennem en forud fastsat tid, kendetegnet ved, at der i løbet af en tidsperiode på fra 40 til 90 sekunder og fortrinsvis i løbet af en periode på fra 40 til 60 sekunder fra begyndelsen af denne stimuleringsfase ikke udmalkes mælk, at udmalkning først påbegyndes i umiddelbar forlængelse heraf, at der under stimuleringsfasen pålægges et undertryk på pattekoppen, hvilket undertryk alene bevirker, at pattekoppen holdes fast på patten, og at en stimulering opnås ved påtrykning af en på patten virkende elektrisk impuls på fra 5 til 70 Hz.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at der kun i en del af stimuleringsfasen udøves stimulerende påvirkning på patten eller patterne.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at patten eller patterne kun stimuleres i et tidsinterval på cirka 30 sekunder, og at udmalkningen først påbegyndes efter en mellemfaldende afbrydelse på fra 10 til 30 sekunder.

6. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1, 2, 4 eller 5, kendetegnet ved, at undertrykket i en pulsatorledning under stimuleringsfasen reduceres så meget i den igangværende sugefase, at pattegummiet heller ikke i løbet af denne igangværende sugefase åbner sig så meget, at der udmalkes mælk.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at reduktionen af undertrykket i pulsatorledningen udøves ved hjælp af en undertryksbegrænsningsventil.

8. Fremgangmsåde ifølge et af kravene 1, 2 og 4-7, kendetegnet ved, at der i løbet af stimuleringsfasen hele tiden i pulsatorrytmens aflastningsfase indføres trykluft i pattekoppens eller pattekoppernes inderrum.

9. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1, 2 og 4-8, kendetegnet ved, at der under stimuleringsfasen pålægges et pulserende overtryk på pattekoppens eller pattekoppernes inderrum, og at der ikke påføres pattekoppens eller pattekoppernes inderrum noget undertryk eller kun et ringe undertryk.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved, at overtrykket pulseres mellem cirka 1,2 og 1,7 x 105 Pa (pascal).

11. Fremgangsmåde ifølge krav 1 og 4-10, ken detegnet ved, at pulsatorfrekvensen under stimuleringsfasen forhøjes til mellem cirka 100 og 170 cykler pr. minut.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i stimuleringsfasen benyttes en pulsationsfrekvens af pattegummiet, som i det mindste er 50% højere end pulsationsfrekvensen i udmalkningsfasen, og at det maksimale pulsationsundertryk i pattekoppens eller pattekoppernes inderrum i stimuleringsfasen vælges således i afhængighed af undertrykket i pattegummiets inderrum og af pattegummiets sammenpresningstryk, at pulsationsundertrykket holdes indenfor de i formlen: j i Undertryk Pattegum-i patte- miets sam-gummiets menpres-inderrum ningstryk Pulsations undertryk = 6 + - + - + 5 kPa (kilo- (stimuleringsfase) 3 4 Pascal) angivne grænser, og at udmalkningen først påbegyndes efter et tidsinterval på fra 40 til 90 sekunder, fortrinsvis efter et tidsinterval på fra 40 til 60 sekunder efter påbegyndelsen af stimuleringsfasen.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der igennem stimuleringsfasen ved pattekoppens eller pattekoppernes øverste rand påtrykkes pulsationsvolumenet en pulsation med en frekvens, der i det mindste er 50% højere end frekvensen igennem udmalkningsfasen, at undertrykket i pattegummiets inderrum i stimuleringsfasen begrænses til mellem 18 og 25 kPa, og at udmalkning først påbegyndes efter et tidsinterval på fra 40 til 90 sekunder og fortrinsvis i løbet af en periode på fra 40 til 60 sekunder efter påbegyndelsen af stimuleringsfasen.

14. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 12 eller 13, kendetegnet ved, at pattegummiets pulsation under stimuleringsfasen udføres med en frekvens på fra 140 til 280, fortrinsvis fra 160 til 220 cykler pr. minut.

15. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 12-14, kendetegnet ved, at patten eller patterne kun påvirkes stimulerende i løbet af en del af den til stimuleringsfasen forud fastsatte tid.

16. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 12-15, kendetegnet ved, at forøgelsen respektiv re- duktionen af undertrykket i pattekoppens eller pattekoppernes inderrum eller pulsationsvolumen styres således, at der hele tiden igennem stimuleringsfasen frembringes en jævn stigning eller et ligeledes jævnt fald i undertrykket.

17. Fremgangsmåde ifølge krav 16, kendetegnet ved, at forøgelsen og reduktionen af undertrykket udføres over praktisk taget lige lange tidsrum.

18. Fremgangsmåde ifølge et kravene 12-17, kendetegnet ved, at der efter opnåelse af det forud fastsatte undertryk i pattekoppens eller pattekoppernes inderrum udføres en øjeblikkelig omstyring fra forøgelse til reduktion af undertrykket.

19. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 12 eller 14-18, kendetegnet ved, at indstillingen af det maksimale undertryk, som igennem stimuleringsfasen nås i pattekoppens eller pattekoppernes inderrum, udføres ved hjælp af en i forbindelse med pulsatorledningen stående undertryksbegrænsningsventil.

20. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 12-19, kendetegnet ved, at der igennem stimuleringsfasen påtrykkes pattekoppens eller pattekoppernes inderrum et tryk, som pulserer mellem det ved hjælp af formlen i krav 12 beregnede pulsundertryk og et overtryk, som ligger i området fra 0-15 kPa.

21. Apparat til brug ved udøvelse af den i krav 1-20 omhandlede fremgangsmåde, hvilket apparat har en pulsator (1), der dels er forbundet med en undertrykskilde og dels med pulsatorledninger (3, 4), som fører til en pattekops eller pattekoppers inderrum, hvilken pulsator (1) har to membraner (8, 9), der er forbundet med hinanden via en forbindelsesstang (14), hvor membranerne (8, 9) hver ind- deler en trykdåse (6, 7) i to adskilte rum, og hvor to af rummene (10, 13), er forbundet via en eventuelt indstilbar første drosselventil (26), medens de to andre rum (11, 12) er indrettet til skiftevis at kunne forbindes med undertrykskilden over et styreorgan (23) og med en med forbindelsesstangen (14) forbunden omstyringsindretning (15-19) til vekselvis en gruppe eller grupper af pulsatorled-ninger (3, 4) med undertrykskilden og med atmosfærisk luft, kendetegnet ved, at en til undertryks-kilden førende hovedledning (2) er forsynet med en første forbindelsesledning med en første indstilbar passageåbning (33), at en anden forbindelsesledning (50), hvor der indskudt en anden indstilbar drosselventil (71), er ført forbi den første drosselventil (26), at der i hovedledningen (2) er anbragt en første afspærringsindretning (31, 32), hvorhos den første forbindelsesledning er ført udenom afspærringsindretningen (31, 32), der kan lukkes under stimuleringsfasen, og at der i den anden forbindelsesledning (50) er indskudt en anden afspærringsindretning (44), som er udformet til at kunne lukkes under udmalkningsfasen.

22. Apparat ifølge krav 21, kendetegnet ved, at styreorganet (23) er direkte forbundet med den til undertrykskilden hørende hovedledning (2).

23. Apparat ifølge krav 21 eller 22, kendetegnet ved, at der i ledningen til atmosfærisk tilførselsluft til pulsatorens (1) omstyringsindretning (15-19) er udformet en tredie i stimuleringsfasen aflukkelig afspærringsindretning, og at der endvidere findes en den tredie afspærringsindretning omgående tredie forbindelsesledning med en anden indstilbar passageåbning.

24. Apparat ifølge et af kravene 21-23, kendetegnet ved, at den første afspærringsindretning (31, 32) i hovedledningen (2) udgøres af en membranventil * (30), hvis styreside (36) er forbundet med såvel en ledning (5) til atmosfærisk tilførselsluft som over en drosselventil (54) med undertrykskilden.

25. Apparat ifølge et af kravene 21-24, kendetegnet ved, at den anden afspærringsindretning (44) omfatter en pneumatisk styrbar membran (46), hvis styreside er forbundet såvel med en ledning (5) til atmosfærisk tilførselsluft som over en drosselventil (54) med undertrykskilden.

26. Apparat ifølge krav 24 og 25, kendetegnet ved, at der i ledningen (5) for atmosfærisk tilførselsluft findes en fjerde afspærringsindretning (37, 38, 39), hvis afspærring kan styres af en tidsindstilbar forvælger (52).

27. Apparat til brug ved udøvelse af den i krav 1-20 omhandlede fremgangsmåde, hvilket apparat har en e-lektromagnetisk styrbar pulsator, som dels er forbundet med en undertrykskilde og dels er forbundet med pulsator-ledninger (3, 4), der fører til pattekoppens eller pattekoppernes inderrum, kendetegnet ved, at der i den fra undertrykskilden til pulsatorledningen (94) førende ledning (90) er indskudt en første og en anden elektromagnetisk ventil (91, 93), at den første elektromagnetiske ventil (91) er udformet med en forbipasserende forbindelsesledning (100) med en indstilbar drosselventil (101), og at den anden elektromagnetiske ventil (93) i en første stilling kan aflukke forbindelsen fra undertrykskilden til pulsatorledningen (94) og forbinde pulsatorledningen med de atmosfæriske omgivelser og i anden stilling kan åbne forbindelsen mellem undertrykskilden og pulsatorledningen (94), medens pulsatorledningens forbindelse med den frie atmosfære afbrydes i denne anden stilling.

28. Apparat ifølge krav 27, k e n d e t e g n e t ved, at den anden elektromagnetiske ventil (93) er omstyrbar mellem sin første og sin anden stilling med en frekvens på indtil 400 cykler pr. minut.

29. Apparat ifølge et af kravene 27 eller 28, kendetegnet ved, at apparatet er udformet med en tidsstyringsindretning, ved hjælp af hvilken den første elektromagnetiske ventil (91) kan holdes i lukket stilling under stimuleringsfasen og i åben stilling under udmalk-ningsfasen.