DK150791B - Fremgangsmaade til fremstilling af produkter at plastbundne fyldstoffer og med varierende tvaersnit og tykkelse - Google Patents

Description

150791

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde i overensstemmelse med indledningen til krav 1.

Den foreliggende opfindelse tilsigter at løse de problemer, 5 der er tilknyttet presning af tørre eller trægtflydende masser, der f.eks. foreligger i pulverform. Som eksempel på sådanne masser kan nævnes såkaldt træplast, d.v.s. et plastmateriale, som for en stor del består af fyldmateriale, såsom træspåner, asbest, stenmateriale, cellulose-^ materiale, og som under en varmeproces sammenbages ved hjælp af en plastkomponent. Andre sådanne materialer er f.eks. beton og andre former af mørtel med trægtflydende konsistens. Sådanne materialer kan ikke, som f.eks. termoplas tmater ialer og letflydende betonmasser, fyldes i en 15 form ved hjælp af en sprøjtefremgangsmåde, men må fyldes i en åben form og pakkes sammen i denne. På grund af materialets trægtflydende karakter bliver det derved svært at udfylde særligt komplicerede forme med forskellige afsnit og hulrum. Praktiske forsøg viser eksempelvis, at alene 20 fyldning af en åben form samt sammenpresning ved hjælp af et stampeorgan eller en overform giver anledning til et formstykke med i høj grad skiftende materialetæthed, og såfremt formen ikke er af den allerenkleste art, men derimod udviser forskellige fordybninger, underskæringer og 25 andre komplikationer, opstår der store hulrum i visse afsnit af massen. Dette kan til en vis grad afhjælpes ved, at det ifyldte materiales frie flade profileres i overensstemmelse med formhulrummet eller tilsvarende (se f.eks. beskrivelsen til GB patent nr. 629.026). Dette 30 medfører dog blot en delvis forbedring af resultatet og kræver komplicerede organer og/eller manuelt arbejde.

Fra DE offentliggørelsesskrift 24 36 663 kendes det at påføre siderettede vibrationer på tværs af presseretningen. Disse vibrationer sker med en fælles forudbestemt frekvens. Ved at 35 partiklerne i massen bringes i svingning og dermed i bevægelse i forskellig grad for forskellige frekvenser foreligger der en risiko for, at der sker en uhomogen fyldning af hulrum, 150791 2

Vibrering af den ifyldte masse har fået en større udbredelse. Derved frembringer man en "flytning" af massen ved at vibrere denne. Disse vibreringer leder til større bevægelser i massen, således at den fordeler sig i formen og 5 udfylder dens forskellige partier, og hvorved massen også i sig selv får en vis forkomprimering, hvilket giver et bedre resultat, d.v.s. en større tæthed i det færdige materialestykke ved dens endelige sammenpresning ved hjælp af s tampeorganet eller overformen. Imidlertid har de be-nyttede vibreringsmetoder ikke medført helt tilfredstillende resultat, specielt ikke ved komplicerede forme.

Det er den foreliggende opfindelses formål at løse ovennævnte problem og anvise en vibreringsfremgangsmåde, som 15 i praksis har vist sig at give usædvanligt gode resultater med hensyn til det færdige materialestykkes tæth.ed.

For at tilgodese dette formål er den indledningsvis omtalte fremgangsmåde ifølge den foreliggende opfindelse ejendom-20 melig ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte.

Denne differentiering mellem vibrationspåvirkningerne giver en særdeles god pakningseffekt, når massen består af partikler af forskellig størrelse og tæthed og derfor 25 har forskellige svingningstal. Ved en slagvirkning med svingningstal, der i det væsentlige modsvarer partiklernes svingningstal, vokser partiklernes og dermed massens tilbøjelighed til at forskyde sig ud i formens hjørner. En slagvirkning sammensat af mere end én frekvens forøger 30 således massens tilbøjelighed til helt at fylde formens hulrum.

Ved hjælp af det i den kendetegnende del af krav 2 anførte opnås en slagvirkning, der indeholder yderligere i det mindste én frekvens, der yderligere forbedrer massens tendens til helt at udfylde formens hulrum.

Ved som anført i den kendetegnende del af krav 3 at anordne 3 150791 varierende amplituder, kan massens vandring styres i visse specielle retninger, hvor der foreligger særligt store vanskeligheder med at fylde formens hulrum.

5 Ved at gå frem i overensstemmelse med det i den kendetegnende del af krav 4 anførte, kan der ligeledes frembringes en styring af massen ved, at den stræber henimod formens laveste punkter.

Opfindelsen forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor 10 fig. 1 viser æt fra siden en til brug for fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse særlig egnet presse, fig. 2 og 3 tværsnit gennem den samme presse langs med linien II-II, ]_5 henholdsvis III-III i fig. 1, fig. 4 og 5 et længdesnit henholdsvis et billede set fra enden af en vibrator, som indgår i den i fig. 1 til 3 viste presse, 20 fig· 6 et delsnit gennem en form indeholdende en pressemasse, fig. 7 grafisk udnyttelsesgraden af vibrationer ved forskellige frekvenser, 25 fig. 8 et delbillede i perspektiv af en lastepalle med en form for fremstilling, fig. 9 og 10 tværsnit gennem en form for en yderligere udførelsesform af en lastepalle, hvor snittet, som er vist i fig. 9, er lagt langs 30 med linien IX-IX i fig. 10, og snittet som vist i fig. 10 er lagt langs med linien X-X i fig. 9, fig. 11 og 12 viser et panel for en tagbeklædning,set henholdsvis fra siden og i tværsnit, og 35 fig. 13 et tværsnit af en skobund indlagt i en form for dens fremstilling af en plastmasse.

4 150791

Den i fig. 1-3 viste presse udgør en del af et anlæg til fremstilling af produkter af trægtflydende pressemasser. Som det fremgår af fig.

1, består pressen i det væsentlige af en ramme med en bæredel 22, et arbejdsbord 23 og fire piller 24, som er direkte forbundet med bære-5 delen 22, men derimod ikke med bordet 23, og som bærer en øvre del 25. Den øvre del omfatter et kraftigt hydraulikorgan 26 med et stempel, som bærer et pressehoved 27. Arbejdsbordet 23 er ligesom pressehovedet 27 forbundet med bæredelen 22 og stemplet i hydraulikorganet 26 ved hjælp af elastiske puder. Ved arbejdsbordet 23 og pressehovedet L0 27 er der anbragt vibratorer 28 og 29. Som det omtales nedenfor, er arbejdsbordet 23 beregnet til at bære en underform 16, i hvis åbning 20 en overform 21, et stampeorgan eller et stempel kan indføres. Overformen 21 er beregnet til at samvirke med pressehovedét 27 ved dettes sænkning ved hjælp af hydraulikorganet 26.

L5

Pressehovedet med vibratorerne 29 er vist set fra oven i fig. 2, i snit langs med linien II-II i fig. 1, medens arbejdsbordet 23 er vist i fig. 3 set i snit langs linien III-III i fig. 1. Placeringen af vibratorerne 28 på undersiden af bordet 23 ses i fig. 3,ligesom under-20 formen 16, som her mangler den indførte overform 21, også er anbragt på bordet 23. Som det fremgår af fig. 2 og 3, er såvel bordet 23 som pressehovedet 27 forsynet med fire vibratorer 28 og 29 med deres indbyrdes parallelle akser rettet på tværs af akserne for de to resterende vibratorer.

25

Et længdesnit gennem en af vibratorerne er vist i fig. 4, ifølge hvilken vibratoren omfatter et hylster 30 med en monteringsplade 31. Hylsteret 30 omslutter en elektrisk motor, hvis aksel32 i sine ender er forsynet med usymmetriske vægte, som er dækket ved hjælp af 30 kapper 34. Ved hver ende af akselen 32 er der anbragt to vægte 33, som kan drejes i forhold til hinanden, i hvilken forbindelse man imidlertid skal passe på, at vægtene er beliggende på samme måde i de to ender af akselen 32.

55 Af fig. 5 fremgår, at vibratoren og den krop, ved hvilken vibratoren er anbragt, bliver udsat for en roterende kraft, der er frembragt af den uafbalancerede vægt 33. Ubalancen hos vægtparret i hver ende af akselen 32 og følgelig den opnåede kraft kan indstilles ved at dreje 5 150791 vægtene i hvert par i forhold til hinanden. Maksimal ubalance opnås ved den i fig. 4 og 5 viste stilling, hvor vægtene er sammenfaldende. Såfremt vægtene i hvert par drejes til en stilling imod hinanden, neutraliseres ubalancen.

5

De af de roterende vægte frembragte kræfter er rettet på den måde, der er angivet i fig. 5, og følgelig til højre i kvadranb I, II, til venstre i kvadrant III, IV, opad i kvadrant IV og nedad i kvadrant II, III. Såfremt vibratoren er anbragt ved arbejdsbordet, som bærer en 10 underform indeholdende den aktuelle pressemasse, resulterer den op-adrettede kraft i kvadrant IV, I i en sammenpakning af massen, og de nedadrettede kræfter i kvadrant II, III i en løsning af massen. Afhængigt af pressemassens træghed pakkes den mest sammen, når vægten passerer kvadranterne I, II. I denne kvadrant tilstræber de nævnte 15 kræfter at bevæge formen til højre, og på grund af pressemassens træghed vil denne presses mod formens indre flader, der er rettet mod højre, d.v.s. at pressemassen vil blive presset mod formens venstre vægge.

* 20 Då denne måde er det muligt at rette sammenpakningen af pressemassen på ønsket måde ved at bestemme retningen af de vibrationer, som massen udsættes for. Ifølge de i fig. 3 viste pile er vibratorerne 28 på arbejdsbordet 23 i den viste udførelsesform anbragt således, at plastmassen sammenpakkes på den måde, som pilene angiver det. Føl-25 gelig sammenpakkes pressemassen langs de mod højre rettede henholdsvis de opadrettede vægge i formen 16. Arrangementet med vibratorerne 29 i pressehovedet 27 vælges således, at pakningsvirkningen bliver omvendt i forhold til den samme i arbejdsbordet. Følgelig frembringer overformen en pakningsvirkning mod de indre vægge i underformen, som 30 er rettet mod venstre og nedad.

Ifølge den beskrevne kendte fremgangsmåde er det følgelig muligt at opnå en sammenpakning af pressemassen langs med formens vægge uafhængigt af væggenes retning. Denne virkning er meget vigtig ved en presnings-35 fremgangsmåde, f. eks. ved presning af overformen eller stampeorganet ned i den med pressemasse fyldte underform, hvorved trykket i pressemassen er rettet i det væsentlige i presningsretningen for overformen, og på grund af den høje friktion mellem partiklerne vil pressetrykket 6 150791 ikke frembringe en presning af pressemassen mod formens vægge, som forløber i pressebevægelsens retning, af tilstrækkelig størrelse til at frembringe den ønskede holdbarhed og jævne overfladefinish i arbejdsstykkets dele, som er beliggende ind imod de flader, som dannes 5 af den nævnte formvæg. Ved hjælp af den beskrevne vibrationsmetode er det imidlertid muligt at opnå en i det væsentlige ens formet holdbarhed og overfladefinish for genstandene - selv for sådanne, der har en meget kompliceret form - med pressemasse, som i høj grad er tilsat fyldemateriale.

LO

Det har nu ifølge opfindelsen vist sig muligt at opnå en yderligere forbedring af resultatet, hvilket opnås ved en differentiering af slagfrekvensen for de forskellige vibratorer. Ifølge et forslag baseret på praktiske forsøg er slagfrekvensen for overformens vibratorer ifølge L5 fig. 2 følgende:

Stilling A og C = 8900 slag/minut Stilling B og D = 6000 slag/minut.

Disse differentierede forholdsvis højfrekvente slag indstilles for overformens vedkommende, medens der for underformen tilstræbes en lavere frekvens, nemlig (se fig. 3):

Stilling A og C = 2900 slag/minut 25 Stilling B og D = 2600 slag/minut.

Forholdene kan imidlertid også være omvendte, således at en lavere frekvens tilstræbes for overformen og en højere frekvens ved underformen. Dette har vist sig at afhænge af, hvilken masse der skal be-handles. Ved beton har det således vist sig hensigtsmæssigt at anvende en høj frekvens for underformen, medens det ved træplast er hensigtsmæssigt at benytte en høj frekvens for overformen. Generelt sagt er det nødvendigt at finde frem til forholdene mellem slagfordelingen ved hjælp af eksperimenter udført ved praktiske forsøg, og disse for-hold afhænger såvel af massen som af formens udformning i de forskel-lige henseender.

For at frembringe en hensigtsmæssig indstilling må vibratorerne således kunne ændres med hensyn til slagretning og frekvens. Vibrato- 7 150791 rer med ønsket samme frekvens behøver ikke altid være mekanisk eller elektrisk synkroniserede, da det har vist sig, at de indbyrdes synkroniseres ved hjælp af en af underlaget meddelt stødvirkning. Vibratorerne er vist med en placering langs formenes centrumlinier, men 5 kan også være placeret i hjørnerne (se henholdsvis placeringerne markeret med henvisnings tallene 281 og 293).

Hvorledes en differentiering af frekvensen påvirker stødvirkningen, fremgår af fig. 7, som viser to adderede sinuskurver med forskellig 10 frekvens. Additionen leder, som det synes, til en periodevis fremkommende forstærkning på de tidspunkter, hvor slagene samvirker. Det er netop denne ændring i slagstyrke, som har vist sig at frembringe en usædvanlig flydeevne og sammenpakning af massen. I praksis er en meget væsentlig forskel frembragt ved hjælp af den beskrevne fremgangs 15 måde. Således har man fremstillet stykker med meget varierende materialetykkelse med praktisk taget den samme tæthed i forskellige afsnit, medens stykker fremstillet ved hjælp af konventionelle fremgangsmåder, ved hvilke den specielle vibrationsteknik ikke er tilpasset, har fået væsentlige forskelle i tæthed og også store hulrum.

20

Som eksempel på et forløb ved brug af fremgangsmåden kan nævnes følgende beskrivelse: 1. Fyldning af underformen til den beregnede højde med masse. Dette 25 sker fortrinsvis under vibration, hvilket giver en tidsbesparelse.

Alternativt kan vibrationen ske efter ifyldningen, og det kan i mange tilfælde være nødvendigt at fortsætte, efter at fyldningen er afslut tet. De praktiske forsøg har vist, at vibrationen med fri overflade (således at overformen ikke er sænket ned) giver en hældning af den frie 30 flade i formen , se linien A i fig. 1.

2. Nu sænkes overformen ned under vibrering ved hjælp af sine vibrationer mod den frie masseoverflade under et forholdsvis langsomt forløb på f. eks. en halv snes sekunder. Derved har det vist sig, at en 35 genfordeling af massen sker til et jævnt niveau, jfr. den fuldt optrukne streg i fig. 4. Medens overformen ligger an mod massen, foregår under vibrering den endelige fordeling i formen og en kraftig sammenpakning samt bortdrivning af alle luftlommer.

150794' 8 3. Nu tilføres det sande pressetryk af størrelsesordenen ca. 100 tons, hvorved den endelige sammenpresning af den sammenpakkede masse sker.

5 4. Nu kan formen sammen med det deri siddende stampeorgan eller den deri siddende overform udtages af pressen og transporteres videre for hærdning. Når det drejer sig om plastmateriale, foregår denne under opvarmning og for forskellige materialer i det hele taget på en fordisse specifik og hensigtsmæssig måde.

10 I fig. 6 ses en del af en form 16. Som det fremgår, indeholder formen flere blandinger af forskellig tæthed, hvorved der ind imod formens lodrette væg findes en blanding 35 med stor tæthed og ind mod midten af formen en blanding 36 med mindre tæthed. For fordeling af 15 blandingen 35 er der anbragt en plade 37 med hensigtsmæssige åbninger 38. Efter at blandingen 35 er blevet fyldt i langs med væggene af formen gennem åbningen 38, fjernes pladen 37, og blandingen 36 fyldes i formen gennem den udækkede åbning 20. Ved sammenpakning af blandingen på den beskrevne måde ved hjælp af vibreringen vil blandingen 20 35 med større tæthed blive pakket tættere sammen. Ved hjælp af denne fremgangsmåde er det muligt at øge styrken i randpartierne af den producerede genstand ved, at de bliver tilstrækkeligt sammenpakkede, selv om formens vægge går i presseretningen, og selv om der foreligger underskæringer eller udtagninger.

25 I fig. 8 vises en form for en lastepalle 97, hvilken palle er vist i omvendt stilling i formen. Lastepallen, som er fremstillet i ét stykke, består af tre fodbjælker 98 og vinkelret på disse gående dele 99, som danner den øvre flade med fire åbninger 100. Formen har en 30 bund 101 og ophængt ved denne fire låselige sider 102. Til åbningerne 100 svarer fire legemer 103, hvoraf kun to er vist, og som går ud fra bunden 101. Delene 99 er dannet ved hjælp af tre stempelstykker 105. For presning af bjælkerne 98 er der anbragt tre stempelstykker 106, hvoraf kun et er vist. Stempelstykkerne 106 er indbyrdes for-35 bundet ved hjælp af bjælker 107, der er anbragt til at presse imod stempelstykkerne 104, når stampeorganet, stemplet eller overformen dannet af stempaLsbykket 106 og bjælkerne 107 presses nedad ved hjælp af pressehovedet.

9 150791 I fig. 9 og 10 vises en form til trug for en anden art lastepalle. Lastepallen 115 består i lighed med den i fig. 8 viste lastepalle 97 af tre bjælker 116, som indbyrdes er forbundet ved hjælp af en bunddel 117. Imidlertid er bjælkerne 116 hule i modsætning til, hvad der er 5 vist i forbindelse med den i fig. 8 viste lastepalle. I hver og en af de ydre bjælker er der anbragt tre koniske blindhulrum 118, og i mellembjælken er der anbragt tre større koniske blindhulrum 119.

Mellem de nævnte hulrum forløber åbninger 120 gennem bjælkerne. Hulrummene 118 og 119 er formede af modsvarende partier 121 og 122 af 10 en del 125 af pressehovedet 124. De flader, som i formpresningsstillingen er rettet opad og omgiver de nævnte hulrum 118, 119, er formet af flader 131 af den nævnte del 123 af pressehovedet. Åbningerne 120 er formet ved hjælp af glidestykker eller tilbageførbare kerner 126, der er anbragt forskydeligt i væggen 127 af formens nedre parti fra 15 en øvre stilling vist til venstre i fig. 9 til en nedre stilling vist til højre i fig. 9. Styringen i væggen 127 for forskydningsbevægelsen af glidestykket 126 er forsynet med tætningselementer, således at pressemassen ikke presses ud ved styringen under forskydningen af glidestykket 126. Dette kan trækkes ud af formen ved hjælp af et 20 ringformet holdeorgan 129.

Overfladerne af de bjælker, som er beliggende mellem de flader, som omgiver hulrummene 118, 119, er udformede ved hjælp af flader 130 i partier 131 af pressehovedet 124. Disse partier 131 er anbragt i ud-25 tagninger 132 i delen 123 og forflyttes ved hjælp af denne ved presningsoperationen .

Hoveddelen af? bunddelen 117 mellem bjælkerne 116 formes ved hjælp af glidestykket 126, når dette forflyttes mod sin ydre stilling. Glide-30 stykket 126 flyttes ved hjælp af de med 133 betegnede partier af pressehovedet 124. Disse partier 133 er forsynet med udtagninger 134, i hvilke glidestykket 126 ligger, når partiet 133 flyttes ved hjælp af partiet 123 ved sænkningen af pressehovedet 124. Partiet 133 udviser endvidere flader 135, som er beregnet til at forme den reste-35 rende del af bunddelen 117 mellem bjælkerne 116.

Den flade af bunddelen 117, som er rettet nedad i presningsstillingen,

PfvnrifiR vrH af" art hnvirlrilarlo 1 af -ΡητΊτίρηκ πργΙ’ΡΡ narfi . "Πρηηρ 150791 10 plade kan forskydes ved hjælp af ejektorstænger 137 for at fjerne den færdige palle fra formen.

Ved ifyldningen af formen ifølge fig. 9 og 10 er partierne af presse-5 hovedet samt glidestykkerne 126 anbragt på hensigtsmæssige niveauer, således at blandingens dybde afpasses efter den varierende tykkelse for det færdige produkt. Ved presning sænkes partiet 123 i pressehovedet 124 og medfører herved partierne 131 og 133. Samtidigt presser partiet 133 glidestykkerne 126 nedad til den til højre i fig. 9 10 og 10 viste stilling. Derved bliver blandingen presset mellem pressehovedet 124Ts forskellige partier og bundpladen 136 af formens nedre del 128, henholdsvis mellem den nedre flade af glidestykkerne 126 og den nævnte bundplade. Herefter kan det færdige produkt udstødes, idet det hviler på bundpladen 136 ved hjælp af ejektorstængerne 137.

15

Som eksempel på produkter, der er hensigtsmæssige at fremstille ved hjælp af fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, vises en tagbeklædning i fig. 11. Tagbeklædningen er beregnet til at anbringes direkte på tagbjælkerne, og beklædningselementerne er udformet 20 til at sammenføjes ved hjælp af tætningsfuger 108. Beklædningselementerne er forsynet med lister 109, der er beregnet til at tjene bæreelementer for tagsten. For at muliggøre, at regnvand under tagstenene strømmer nedad, er listerne forsynet med udtagninger 110.

25 I fig. 13 vises en form 111 forsynet med et stampeorgan 112. Formen, som fortrinsvis er udført som en multipelform, er beregnet til fremstilling af bunde 113 for træsko i pressemasse. Som det fremgår af figuren, er skobundens 113 hulhed anbragt under en skrå vinkel i forhold til formens stødflade 114. Ved hjælp af vibrering ifølge frem-

O A

gangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er det muligt at styre en strøm af pressemasse og pakningsvirkningen mod skobunden 113’s hæl, hvilket medfører en forøgelse af hælens styrke. Det er nemlig ikke muligt at opnå en tilstrækkelig styrke i hælen ved hjælp af en presningsoperation ved hjælp af stemplet 112. Styrken ved en enkelt pres-35 ningsoperation i den aktuelle pressemasse vil nemlig afhænge af tyk kelsen i presseretningen. Ved hjælp af den foreliggende fremgangsmåde er det imidlertid muligt at opnå en forkomprimering af pressemassen og en pakning af denne mellem formen og stemplet under pres- 11 150791 ningsforløbet, ved hjælp af hvilket det er muligt at opnå en ønsket styrke i alle partier af genstanden.

Således som det er beskrevet i forbindelse med fig. 6, kan formen 5 fyldes med blandinger af forskellig sammensætning, således at man kan opnå forskellige egenskaber med hensyn til styrke, tæthed o* s. v.

De forskellige blandinger må som beskrevet ovenfor fordeles på en hensigtsmæssig måde afhængig af formens udformning og de ønskede egenskaber ved den fremstillede genstand. For at opnå denne valgfrie for-10 deling kan ifyldningen finde sted i flere trin under brug af plader (37 i fig· 6), som kompletterer pladen 17, og som er forsynet med åbninger (38 i fig. 6), der er udformet til at lade pressemasse slippe igennem. I forbindelse med fyldning af formen kan denne udsættes for vibrationer ved hjælp af et hensigtsmæssigt arrangement af vibratorer 15 som beskrevet i forbindelse med fig. 2-5. Pressemassen kan forkom-primeres, hvorved kompressionen i visse tilfælde kan rettes mod visse partier i formen og/eller visse partier af pressemassen, hvor tætheden er højere end i de resterende partier i overensstemmelse med det ovenfor beskrevne.

20

Det kan være nødvendigt at søge tilflugt til de ovennævnte arrangementer under specielle omstændigheder såsom ved produkter af meget kompliceret form og specielle krav med hensyn til holdbarhed. Imidlertid er det almindeligvis ikke nødvendigt at udnytte sådanne spe-25 cialarrangementer ved anvendelse af vibreringsmetoden ifølge den foreliggende opfindelse, ved hjælp af hvilken fremgangsmåde genstande af meget kompliceret form kan formes.

Efter at formens hulrum er fyldt, f. eks. ved hjælp af en særlig fyl-30 destation, anbringes formen på arbejdsbordet 23 i pressen, hvorved stemplet eller stampeorganet 21 presses nedad ved hjælp af pressehovedet 27. Under presningsforløbet udsættes formen 16 og stemplet 21 for vibrationer fra vibratorerne 28, 29 via bordet 23 og hovedet 27. Disse vibrationer er rettet som ovenfor beskrevet på en måde, som 35 vil give den højeste kvalitet i den færdige genstand, der fremstilles, d.v.s. vibrationer, som rettes afhængig af formens udformning.

Ved anvendelse af en form i overensstemmelse med fig. 9 og 10 er et 12 150791 giidestykke 126 trukket ud under fyldningsoperationen. Før presningen forskydes glidestykket 126 og indskydes i massen i en øvre stilling, . hvilket lettes ved hjælp af glidestykkets tilspidsede ende. Derefter finder presningsmomentet sted ved, at pressehovedet 124 føres nedad, .

5 hvorved glidestykket 126 følger med i den nedadrettede bevægelse og indtager sin tilsigtede endelige nedre stilling, når massen neden for glidestykket har nået sin tilsigtede tykkelse. Således komprimeres massen i formens hulrum i et ubrudt leje ved siden af glidestykket ved hjælp af hovedet, men under glidestykket ved hjælp af selve dette, 10 som under sin nedadgående bevægelse komprimerer den neden under liggende masse.

Efter afslutning af pressemomentet, under hvilken pressemassen indtager en form, som er bestemt af formens hulrum, føres formen hen-15 sigtsmæssigt bort fra pressen til en ikke vist opvarmningsstation til hærdning af pressemassen i de tilfælde, hvor der indgår en hærdelig plast. Efter afkøling af formen kan denne brydes op. Dette frembringes ved at løfte det ydre stempel eller stampeorgan 21 og, såfremt formen er forsynet med en glider,til frembringelse af underskæringer 20 eller udtagninger efter tilbageføring af disse. Den endelige udstødning af det støbte stykke frembringes hensigtsmæssigt ved hjælp af 9!_ særskilte udstødningsorganer, f. eks. skydestænger eller tilbageførlige bunde i formen eller ved hjælp af nedslåning af formens sider (se . fig. 7) og hævning af det støbte stykke.

Ved fremstilling af en lastepalle 97 i overensstemmelse med fig. 10 30 opstilles sidevæggene 102 i formen og låses sammen. Bunden i formens hulrum damer et plan med de fire legemer 103 ragende ud derfra. Formen er nu tilsluttet til pladen 17»og pressemassen ifyldes i denne til et lag, som er hensigtsmæssigt til dannelse af partierne 99. Derefter indføres de seks stampestykker 104 i formen,og et nyt lag presse-35 masse, der er hensigtsmæssigt til dannelse af bjælkerne 98, fyldes i formen over de områder, som er efterladt bag legemerne 103 og stempelstykkerne 104. For presningsforløbet indføres stemplerne 106, 107 i formen. Ved nedpresning af denne vil den presse stempelstykkerne 104 nedad ved hjælp af partierne 107. Ved justering af afstanden mellem undersiden af stempelstykkerne 106 og undersiden af partierne 107 til højden af stempelstykkerne 104 er det muligt at opnå en hensigtsmæssig kompression af lastepallens 97 forskellige partier.

150791 13

Ved fremstilling af tagbeklædningselementet i fig. 11, 12 er det vigtigt at opnå en god holdbarhed i listerne 109, hvilket er vanskeligt på grund af deres store tykkelse, der er afhængig af tykkelsen i den resterende del af det pågældende element. Ved hjælp af vibrations-5 fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er det imidlertid muligt at frembringe en siderettet kraft i forhold til presseretningen, som er rettet fra venstre til højre i fig. 11, d.v.s. den retning, som er parallel med beklædningselementets væsentlige udstrækningsretning. Derigennem er det muligt at opnå et højere tryk i listerne 109, end 10 hvad der kan opnås ved hjælp af pressetrykket alene. Den hensigtsmæssige retning for den af vibratorerne frembragte, på formen virkende kraft er angivet ved hjælp af en pil til højre i fig. 10, medens retningen for den fra stemplet virkende kraft er omvendt, se den til venstre i fig. 10 beliggende pils retning.

15

Anvendelsen af den beskrevne fremgangsmåde i forbindelse med fremstilling af skobunde er beskrevet ovenfor i tilslutning til beskrivelsen af den i fig. 10 viste form.

20 Når vandopløselige bindemidler benyttes, f. eks. karbamidplast, er det fordelagtigt at anbringe kroge, som er forspændt med fjedre (ikke vist) for at fastholde overformen med et fjedrende tryk under plastmaterialets hærdning. Herved gives der mulighed for, at den vanddamp, som dannes under hærdningsprocessen, kan evakueres ved hjælp 25 af overformen, som herved presses noget opad. Ved kendte fremgangsmåder har det vist sig nødvendigt at lette trykket én eller flere gange under hærdningsprocessen for at slippe vanddamp ud, hvilket har medført forholdsvis grove partier på produkternes overflader, som således må bearbejdes i en efterfølgende operation.

30

De til grund for opfindelsen liggende resultater er for en stor del fremkommet ved hjælp af et langvarigt og intensivt forsøgsarbejde,. men begrundes givetvis på visse teorier og en opfølgning af resultaterne . Teorierne bag differentieringen af vibrationerne i forskel-35 lige retninger og med forskellig frekvens med hensyn til over- og underform turde være, at de forskellige partikler med forskellig masse påvirkes på forskellig måde ved hjælp af forskellige frekvenser, og det samme turde også gælde for forskellige massemængder, der er

Claims (2)

150791 I forbindelse med den ovenfor beskrevne vibration af massen har det i visse forbindelser vist sig at give en særlig god styring af pakningen af massen, såfremt både overform og underform skråtstilles i forhold til horisontalplanet. Denne forholdsregel giver en særlig god 5 virkning ved forme med varierende dybder for de forskellige partier. Hældningen vælges hensigtsmæssigt således, at de partier, som har de største dybder, ligger lavest, hvorved massen under vibreringen tilstræber at bevæge sig i hældningsretningen, d.v.s. i retning hen imod de dybeste partier. Hældningen vælges f. eks. således, at man opnår 10 en homogen tæthed i massen, d.v.s. at den ringere pakning, som normal· dannes i de dybere partier, modvirkes. Hældningen frembringes ved hjælp af f. eks. svingbart ophængte forme, hvorved presseretningen dog kan vælges enten skråtstillet i forhold 15 til lodlinien svarende til overformens og underformens hældning eller lodret, dog fortsat med skråtstillet overform og underform. Patentkrav. 20

1. Fremgangsmåde til fremstilling af produkter med varierende tværsnit og tykkelse ud fra en blanding bestående af plast og en forholdsvis stor andel af et fyldemiddel, hvor en i formen indgående underform (16) fyldes til et

2 S på forhånd bestemt niveau med blandingen, og en i formen indgående overform (21) presses mod den ifyldte blanding ved hjælp af et pressehoved (27) for nedpresning af overformen (21) i underformen (16), og hvor vibratoranordninger (28) udsætter overformen og underformen for vibrationer, 30 indbefattende følgende trin: (a) under en første pressecyklus nedsænke overformen (21) mod den ifyldte blandings frie masseflade under vib-rering for at fordele blandingen i formen og sammen- O C pakke blandingen samt fjerne forekommende luftlommer.