DK150669B - Afgivermekanisme til et fryseapparat - Google Patents

Description

150669

Opfindelsen angår en afgivermekanisme til et fryseapparat af den art, hvor det materiale eller de genstande, der skal fryses, bevæges gennem fryseapparatet båret af en kontinuerlig bane af trådvæv eller af trådvævsmåtter, og hvor banen eller måtterne bevæges 5 omkring en del af omkredsen af en rulle for afgivelse af det frosne materiale, og hvor banen eller måtterne langs sidekanterne er forsynet med kantkæder, og hvor rullen ved hver af sine ender er forsynet med et til disse kantkæder dimensioneret kædehjul.

Sådanne afgivermekanismer kendes f.eks. i forbindelse med 10 simple frysetunneler, hvor et endeløst trådvævsbånd bevæges omkring to endevenderuller, og ved den endevenderulle, som er anbragt ved frysetunnelens udgang, er der normalt anbragt en skraber, som skal afskrabe det frosne materiale eller de frosne genstande, idet båndet bevæger sig omkring den pågældende venderulle. Afgivermekanismer 15 af den nævnte art er også kendt i forbindelse med fryseapparater, hvor frysegodset bæres af trådvævsmåtter, som ved hjælp af elevatororganer bevæges lodret inde i fryseapparatet, men som, når de forlader elevatororganerne, bringes til at danne et tilnærmelsesvis kontinuerligt bånd, som også bevæges omkring en rulle, ved hvilken der 20 ligeledes er anbragt en skraber. Den bevægelse, som trådvævsbanen eller trådvævsmåtterne udfører, idet de bevæger sig omkring en del af den pågældende rulle, afgiverrullen, bevirker, at noget af materialet eller nogle af genstandene løsnes fra det pågældende trådvæv.

Dette skyldes, at det pågældende materiale eller de pågældende gen-25 stande jo er stive som følge af deres frosne tilstand, hvorimod trådvævet overgår fra en plan til en stort set cylindrisk form. Det materiale eller de genstande, som ikke afsprænges på denne måde, skal afskrabes ved hjælp af skraberen.

Den i det foregående forklarede afsprængning er, når det 30 drejer sig om en trådvævsbane eller trådvævsmåtter, meget mangelfuld, og derfor kan materialet eller genstandene blive revet i stykker ved passage af skraberen. Det er også kendt at anvende en bane eller måtter, som er sammensat af indbyrdes hængslede lameller, som med deres længderetning forløber på tværs af 35 banens eller måtternes bevægelsesretning, og følgelig vil disse lameller, når de passerer af sprængningsrullen, undergå en indbyrdes vinkeldrejning. Derved fremkommer der en veldefineret bevægelse mellem de enkelte lameller og derigennem en effektiv afsprængning.

2 150669

Forskellen mellem lamelkonstruktionerne og trådvævskonstruktionerne består altså i, at der i det førstnævnte tilfælde fremkommer en veldefineret vinkeldrejning af lamellerne i forhold til hinanden, når de passerer afsprængningsrullen, hvorimod dette sidste ikke er tilfældet i 5 sidstnævnte tilfælde. Det skal endvidere nævnes, at endevenderullen eller afsprængningsrullen sædvanligvis blot udgøres af en aksel, ved hvis ender der er anbragt kædehjul, som indgriber med hver sin kæde, hvilke sidstnævnte kæder er forbundet med den kontinuerlige banes sidekanter, og når det drejer sig om måtter, da med disses 10 sidekanter. Det vil forstås, at i sidstnævnte tilfælde kan de pågældende kæder udgøres af kædestykker, nemlig stykker med længder svarende til måtternes.

Afgivermekanismen ifølge den foreliggende opfindelse er ejendommelig ved, at rullen har i dennes aksialretning forløbende bærelamel-15 ler, hvis udadvendende sider har en afstand fra rullens akse, som er større end den af kædehjulenes indgreb i kantkæderne bestemte afstand mellem trådvævet og tromlens akse. Herved opnås det, at trådvævet under passage af rullen ikke vil overgå fra stort set plan til stort set cirkulær, cylindrisk form, men derimod vil danne forholds-20 vis plane afsnit, nemlig mellem de steder, hvor lamellerne trykker på trådvævets underside, og samtidig vil trådvævet på de steder, hvor lamellerne trykker på dettes inderside, få en skarpere krumning, end tilfældet ellers ville være. Takket være den i det foregående omtalte erkendelse, nemlig af årsagen til lamelbaners eller lamelmåtters 25 bedre afsprængningsvirkning end afsprængningsvirkningen med tråd væv, er det således i kraft af den foreliggende opfindelse opnået at tilvejebringe en afsprængningsvirkning ved trådvævsbaner eller -måtter, som i meget væsentlig grad er bedre end afsprængningsvirkningen ved de hidtil kendte afgivermekanismer af den her omhandlede 30 art, hvilket også skyldes det forhold, at det pågældende trådvæv vil blive "spilet ud" ved sin passage af afgivermekanismen, idet lamellerne vil lægge sig an mod trådvævets inderside og skyde dette udefter, hvorved der fremkommer en deformation af trådvævets masker, hvorved afsprængningsvirkningen yderligere forbedres.

35 Når banen eller måtterne langs deres sidekanter er forsynet med kæder, og rullen ved sine ender er forsynet med til disse kæder di- 3 150669 mensionerede kædehjul, vil trådvævet under passagen ind på de pågældende kædehjul overgå fra plan til cirkulær, cylindrisk form, som nævnt i det foregående, idet trådvævet vil antage en krumning med en krumningsradius svarende til kædehjulenes delecirkel, dog kun under forud-5 sætning af, at trådvævet er forbundet med sidekæderne ud for disses delelinier, altså de linier som under sidekædernes passage af kædehjulene er sammenfaldende med disses delecirkler. Dette behøver imidlertid ikke at være tilfældet, idet trådvævet godt kan være forbundet med sidekæderne forsat i forhold til de pågældende delelinier. I 10 så fald vil trådvævet ved de kendte afgi vermekanismer få en krumningsradius under passagen af kædehjulene, som er tilsvarende større eller mindre end disses delecirkler, men i kraft af, at sidekæderne kun har begrænset tykkelse, drejer det sig kun om små afvigelser. Afgørende er det imidlertid, at indgrebet mellem kæde-15 hjulene og sidekæderne uden den foreliggende opfindelses tilstede værelse ville fastlægge en veldefineret krumningsradius af trådvævet under passagen.

Ved forsøg, som ligger til grund for den foreliggende opfindelse, har det vist sig, at der opnås et udmærket resultat, hvad 20 angår den forbedrede afsprængningsvirkning, såfremt afstanden mellem bærelamellernes yderside og tromlens akse er ca. 5% større end den i det foregående forklarede og af kædehjulenes indgreb i kantkæderne bestemte afstand mellem trådvævet og tromlens akse.

25 Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1A og IB lagt ved siden af hinanden viser en udførelsesform for afgivermekanismen ifølge opfindelsen set f raoven, 30 fig. 2 og 3 snit efter linierne henholdsvis 11-11 og 11l-l11 i fig. 1A, dog drejet 90° mod urviserretningen, og fig. 4 og 5 udsnit af trådvæv.

På tegningen betegner 1 en aksel, hvis ender er lejret i hvert sit lejehus 2. Disse lejehuse er fastgjort til faststående dele af et 35 fryseapparat, hvilke dele skematisk er vist på tegningen og betegnet med 3 og 4. Ved hver af sine ender bærer akslen 1 endvidere et drivkædehjul 5 og 6, og indenfor hvert af disse er der til akslen 1 150669 « fastgjort et yderligere kædehjul, henholdsvis 7 og 8. Fire støtteskiver 9, hvis form tydeligt fremgår af fig. 2, er fastgjort til akslen 1 med indbyrdes afstande og stort set jævnt fordelt mellem kædehjulene 7 og 8. Støtteskiverne 9 bærer langs deres omkreds et antal bærelamel-5 ler TO, hvoraf der ved den på tegningen viste udførelsesform findes tolv stykker.

Den i det foregående beskrevne tromle er bestemt til at tjene som afsprængningsvalse for materiale eller genstande, som transporteres igennem det pågældende fryseapparat understøttet af trådvæv.

Af dette trådvæv er der i fig. 1A vist et udsnit 11. Hvis fryse-apparatet f.eks. er en simpel frysetunnel, vil trådvævet 11 danne en kontinuerlig endeløs bane, idet trådvævet vil være ført omkring afsprængningsvalsen ved frysetunnelens afgangsende, og den vil ved frysetunnelens indgangsende være ført omkring en dér anbragt 15 vendevalse eller -rulle. Afgivermekanismen ifølge den foreliggende opfindelse kan imidlertid også anvendes i det tilfælde, hvor materialet bevæges igennem det pågældende fryseapparat på såkaldte måtter. I sidstnævnte tilfælde indeholder fryseapparatet en eller flere elevatorer, og disse tjener til at bevæge måtterne inde i 20 fryseapparatet frikoblet fra hinanden og anbragt den ene over den anden. I sidstnævnte tilfælde udtages disse måtter fra elevatoren eller den sidste af disse, og under denne udtagning anbringes bagenden af en netop udtaget måtte umiddelbart foran forenden af den derefter udtagne måtte, således at måtterne kommer 25 til at danne et stort set kontinuerligt bånd. Dette føres omkring afsprængningsvalsen for fjernelse af de af måtterne bårne, frosne genstande eller materiale. Efter at have passeret afsprængningsvalsen føres det af måtterne dannede bånd til den første elevator i fryseapparatet, og efter at være pålagt frisk materiale eller 50 genstande, som skal fryses, indføres måtterne i denne elevator, idet de kobles fra hinanden.

Ved den på tegningen viste udførelsesform drejer det sig om fryseapparater af den sidstnævnte art, hvorfor der for overskuelighedens skyld i det efterfølgende vil blive anvendt benævnelsen 55 "måtte".

Hver måtte består af et stykke trådvæv 11, som antydet i fig. 1A, og i fig. 4 og 5 er der vist andre udførelsesformer 5 150669 af sådant trådvæv. Trådvævet til hver måtte er understøttet af et antal stivere 14, som forløber på tværs af måtten, og hvis ender er ombukket således som vist ved 15. Til de ombukkede ender af stiverne er der fastgjort endestykker 16, og hver af disse er forbun-5 det med et kædeled 17 til en kantkæde for den pågældende måttes trådvævsstykke 11. Som det fremgår af fig. 1A og IB, findes der en sådan kæde 17 ved hver af måttens sider, og disse kæder indgriber således, som det fremgår af fig. 3, med kædehjulene, henholdsvis 7 og 8.

10 Af den i det foregående givne forklaring vil det forstås, at når den på tegningen viste afgivermekanisme arbejder, drives akslen 1 ved hjælp af ikke viste kæder, som indgriber med kædehjulene 5 og 6. Derved drejes akslen 1 og de to andre kædehjul 7 og 8, og dermed drives måttens kantkæder 17,17 rundt i den i 15 fig. 2 viste pilretning. Herunder indgriber lamellerne 10 med trådvævet 11's inderside (altså den side som vender indad mod akslen 1 under trådvævets passage af tromlen), og dette indgreb finder sted mellem stiverne 14. Ved den på tegningen viste udførelsesform er trådvævet 11 anbragt mellem kantkæderne 17,17 ud for disses dele-20 linier, d.v.s. de linier som, når den pågældende måtte bevæger sig omkring tromlen, er sammenfaldende med kædehjulene 7 og 8's delelinie. Indgrebet mellem lamellerne 10's yderside og indersiden af trådvævet finder sted takket være det forhold, at ydersiderne af lamellerne 10 har en afstand fra akslen l's akse, som er større 25 end radius for kædehjulene 7 og 8's delecirkler, og altså større end radius til den stort set cylindriske bane, som trådvævet ville følge, såfremt det ikke under passage af tromlen kom i indgreb med ydersiderne af lamellerne 10. Ved den på tegningen viste udførelsesform har ydersiderne af lamellerne 10 en afstand fra akslen 1's akse, 30 som er ca. 5% større end kædehjulene 7 og 8's delecirkler. Det vil imidlertid forstås, at det ikke er nogen forudsætning, at trådvævet 11 netop forløber i den flade, som, når trådvævet 11 ikke er i indgreb med lamellerne 10, defineres af kantkæderne 17,17's delelinier. Trådvævet 11 kan godt være anbragt sideforskudt i 35 forhold til disse delelinier, og i så fald skal afstanden mellem yder siderne af lamellerne 10 og akslen l's akse blot afpasses i forhold dertil.

6 150669

Som det fremgår af fig. 1A og IB har lamellerne 10 en længde, som er lidt kortere end afstanden mellem kantkæderne 17,17, hvilket bevirker, at det i det foregående omtalte indgreb mellem ydersiderne af lamellerne 10 og indersiden af trådvævet ikke kommer til at 5 indvirke på forstyrrende måde på indgrebet mellem kantkæderne 17 og kædehjulene 7,8. Tværtimod forholder det sig således, at lamellerne 10 foruden at trykke de dermed i indgreb kommende dele af trådvævet 11 udefter, samtidig vil fremkalde en lille strækning i tværgående retning af trådvævet 11, idet dettes kanter vil følge 10 kantkæderne 17's delelinier. Der sker således en "opstramning" af trådvævet 11 under dettes passage af rullen, takket være indgrebet med lamellerne 10, og derved undergår trådvævet en formforandring. For det første vil det blive spilet radialt udefter langs tværgående zoner stort set svarende til lamellerne 10's bredde, og 15 samtidig vil trådvævet, som forklaret i det foregående, også blive strakt lidt i tværretningen. Imellem lamellerne 10 vil trådvævet derimod have en tendens til at danne flade tværgående partier. Der fremkommer kort sagt derved en uregelmæssig form af trådvævet under passagen takket være indgrebet med lamellerne 20 10, og dette giver en relativ bevægelse af trådvævet i forhold til det materiale eller de genstande, der er blevet frosset inde i fryse-apparatet og båret af det pågældende trådvæv. Sådanne genstande er i fig. 2 vist skematisk og er betegnet med henvisningsbetegnelsen 20. I fig. 2 er trådvævet vist ved hjælp af en svær, sort 25 linie 11, og i denne figur ses endvidere stiverne 14 med deres ombøjede ender 15.

Endvidere er der i fig. 2 vist den radiale afstand R2 fra akslen l's akse og til lamellerne 10's ydersider, og det vil ses, at denne afstand er ca. 5% større end kædehjulet 7's delecirkelra-30 dius RI. Dette gælder som forklaret i det foregående under den antagelse, at trådvævet, såfremt lamellerne 10 ikke fandtes, ville følge den af kædehjulene 7,8's delecirkler definerede cylinderflade, hvilket på sin side er betinget af, at trådvævet er understøttet i plan med kæderne 17,17's delelinier langs disse kantkæders lige 35 løb. Afstanden R2 og radien R1 kan således godt være ens, men i så fald skal trådvævet være understøttet i forhold til kantkæderne 17,17 indenfor disses delelinier.