DK150532B - Tynd, i det vaesentlige ikke-poroes plade af opskummet rekonstitueret cigartobak samt fremgangsmaade til fremstilling af en saadan tobaksplade - Google Patents

Description

o 150532

Opfindelsen angår en tynd, i det væsentlige ikke-po-røs plade af opskummet rekonstitueret cigartobak samt en fremgangsmåde til fremstilling af en sådan tobaksplade.

Fremgangsmåder til fremstilling af rekonstituerede 5 tobaksprodukter blev oprindelig udviklet af økonomiske grunde af hensyn til det industrielle behov for en mere fuldstændig udnyttelse af hele tobaksbladet ved fremstilling af ryge-artikler, og sådanne fremgangsmåder har haft kommerciel betydning i de sidste 20 år. De første fremgangsmåder omfatte-10 de omdannelse af fine støvpartikler fra cigarettobaksblade (fremstillet under tærskning og findeling) og førte til rekonstituerede tynde cigaretplader, der kan finskæres og blandes tilbage med finskåren naturlig tobak ved fremstilling af cigaretter. På denne måde kan man med en omkostning for om-15 dannelsen af dette spildmateriale til anvendeligt materiale på ca. 1,5-3 kr. pr. kg fremstille rekonstitueret materiale med en effektiv værdi svarende til værdien af naturlig tobak, som udgør ca. 12 kr. pr. kg eller mere. Den kommercielle anvendelse af disse fremgangsmåder blev senere udvidet til 20 cigarer. Til anvendelse ved cigarfremstilling bestod incitamentet for anvendelse af tynde plader af rekonstitueret tobak i en kombination af materialebesparelse sammenlignet med prisen på de naturlige tobaksblade, der blev erstattet, og arbejdsbesparelser, idet ruller af tynde plader af rekonstitue-25 ret tobaksmateriale kunne anbringes automatisk i cigarmaskinerne og således erstatte det mandskab ved cigarmaskinerne, der tidligere skulle anvendes til manuel indføring af naturlige tobaksblade. Først udviklede man rekonstituerede cigar-omblade (bladet under dækbladet på en cigar), og herved er-30 stattede man det naturlige omblad på ca. 90% af de i de Forenede Stater i Amerika fremstillede cigarer. Smagsegenskaberne af cigarer med rekonstitueret cigaromblad er ikke ækvivalente med smagsegenskaberne af de samme cigarer med naturligt omblad, men materialebesparelserne og arbejdsomkostningerne 35 gjorde en sådan ændring nødvendig på et tidspunkt, hvor frem- 150532

O

2 stillingsomkostningerne steg særdeles kraftigt. Siden den tid har cigarsalget i de Forenede Stater i Amerika vist en nedadgående tendens, en situation, der har en vis sammenhæng med anvendelsen af rekonstituerede omblade og den ændrede smags-5 karakter af amerikanske cigarer med rekonstituerede omblade.

Rekonstituerede cigardækblade blev derpå udviklet og indført kommercielt på cigarer, idet man erstattede det naturlige dækblad. Det økonomiske incitament for anvendelse af rekonstitueret cigardækblad var betydeligt større end for re-10 konstitueret cigaromblad, da de erstattede naturlige Connecticut - eller Florida-dækblade havde en værdi på ca. 80-230 kr. pr. kg, medens naturlige omblade til cigarer blot koster ca.

23 kr. pr. kg. En betydelig mangel på arbejdskraft til manuel påføring af naturlige dækblade var desuden en ekstra faktor, 15 der nødvendiggjorde anvendelse af rekonstituerede cigardækblade. På trods af dette har det markedsmæssigt vist sig uheldigt at anvende rekonstituerede cigardækblade i stedet for naturlige dækblade på cigarer, og dette genspejler, at rekonstituerede cigardækblade fremstillet ifølge den kendte teknik ikke er 20 i stand til at leve op til smagskarakteristikken ved naturlige dækblade på cigarer. Følgelig har kommerciel anvendelse af rekonstituerede cigardækblade for det meste været begrænset til billige cigarillo-cigarer med mundstykke, der blot repræsenterer ca. 30% af det samlede cigarmarked i de Forenede Stater i 25 Amerika. I sådanne cigarer anvendes traditionelt den laveste kvalitet af naturlige dækblade, og disse cigarer har smagsegenskaber, der ligger i den lave ende i cigarsmagsspektret. På større cigarer uden mundstykke har selv mulige besparelser for fabrikanten på mere end 520 kr. pr. 1000 cigarer ikke fået no-30 gen betydelig kommerciel anvendelse, idet alle bestræbelser på salg af disse produkter har ført til betydelig salgsnedgang hidrørende fra den uacceptable modifikation af smagskarakteren.

Det er interessant at bemærke, at cigardæk- og -omblad, der blot udgør henholdsvis ca. 8 og 12% af en cigars vægt, bi-35 drager betydeligt mere til cigarens smagskarakter, end man skul-

O

3 150532 le formode ud fra deres forholdsmæssige andel. Dækbladet, den yderste del af cigaren, er af overordentlig betydning, på trods af dets lave vægtandel. Ombladet bidrager noget mindre. For cigarens fyldmateriales vedkommende kan man gen-5 nemføre betydeligt større ændringer i sammensætningen, inden der forekommer følelige smagsændringer. Som et resultat heraf anvendes og accepteres allerede gængs rekonstitueret tobaksmateriale fremstillet ifølge den kendte teknik i niveauer på op til ca. 20% i cigarer. Den samme situation fo-10 religger i henseende til tobaksfyld til cigaretter. Gængsle rekonstituerede cigarettobaksplader kan anvendes i cigaret-fyldblandinger i niveauer op til ca. 10-15%, uden at dette mærkes, og i niveauer på op til 20-25% uden alvorlig ændring af cigarettens smagskarakter. I modsætning hertil gælder det 15 for cigardækblade, hvor der blot er tale om en ændring på 8% af cigarens vægt, men på ydersiden af cigaren, at man får ikke blot konstaterbare ændringer, men en drastisk forandring i smags- og aromakarakteren af rygeartiklen - og dette i en sådan grad, at konsumenternes holdning ændres radikalt.

20 Fremstillingen af opskummede rekonstituerede tobaks produkter er relativt ny. I USA-patentskrifterne nr. 3.364.935, 3.404.690, 3.404.691 og 3.410.279 beskrives fremgangsmåder til forening af et opskumningsmiddel, et skumstabiliseringsmiddel og tobak, hvor mindst én bestanddel i denne blanding er klæ-25 bende. Blandingen behandles således, at der dannes en opskum-met tobaksopslæmning, som derpå formes og tørres til et op-skummet tobaksprodukt, f.eks. en stav eller en plade. Ved den foretrukne udførelsesform for disse fremgangsmåder fremstilles produkter med åben cellestruktur, sandsynligvis som 30 nedenfor beskrevet, hidrørende fra den relative instabilitet af den opskummede tobaksopslæmning, som fører til brud på bobler og koalescering under de mekaniske pumpe- og forme-operationer samt kanaldannelse gennem strukturen under vandfjernelsen ved tørringen af de formede opskummede produkter.

35 Denne særlige karakter af opskummet tobaksopslæmning er tyde- 150532 4 0 ligvis ønskelig, hvis det er formålet at fremstille et produkt, der har en åben cellestruktur.

Fra USA-patentskrift nr. 3.613.693 kendes anvendelsen af et specielt skumstabiliserende middel, en speciel kvalitet 5 ethylhydroxyethylcellulose, som forbedrer stabiliteten af de opskummede tobaksopslæmninger af den ovenfor beskrevne type.

Det angives, at man herved får forbedret kontrol over opslæmningens skumtæthed under fremstillingen med tilsvarende forr bedringer i produkternes ensartethed, blandt andet vægt, styr-10 ke og trækkeevne.

De først beskrevne rekonstituerede opskummede produkter og de opskummede rekonstituerede produkter med forøget stabilitet beskrevet i sidstnævnte USA-patentskrift er sædvanligvis usporlige i cigaretblandinger ved niveauer op til 15 5%, men de kan let konstateres og bliver desuden kommercielt uacceptable ved niveauer på 10% eller mere i en cigarettobaksblanding. Påfølgende forbedringer af sådanne fremgangsmåder og produkter omfattende reduktioner af mængden af indført luft, forøget ensartethed af boblernes størrelse samt 20 forøgelse af tobaksindholdet har muliggjort anvendelsen af sådanne produkter ved niveauer på op til 25% i cigarettobak, men over disse niveauer kan det rekonstituerede tobaksprodukt spores uden vanskelighed, og det forstyrrer cigarettens smag og aroma i en sådan grad, at det bliver kommercielt uac-25 ceptabelt. Ud fra disse data fremgår det, at opskummede rekonstituerede tynde tobaksplader må have en begrænset kapacitet til erstatning af naturlig tobak, primært på grund af den uheldige smagspåvirkning ved niveauer på mere end 25% i en fyldstofblanding. Selv med de nyeste forbedringer af op-30 skummede tobaksplader har det ikke været muligt at tilvejebringe en 100%'s erstatning af naturlig tobak med opskummet tobak. Følgelig kunne det ikke forventes, at sådanne produkter kunne erstatte naturlige dækblade på cigarer uden betydelig virkning på karakteren af smag og aroma, når man tager hensyn til det særdeles betydelige bidrag, som dækbladet gi- 35

O

5 150532 ver til en cigars smag og aroma.

Den foreliggende opfindelse angår hidtil ukendte, rekonstituerede cigartobaksprodukter, som i henseende til smag og brændeegenskaber er jævnbyrdige med de naturlige 5 tobaksblade, som de skal erstatte, samt en fremgangsmåde til fremstilling af disse produkter.

Opfindelsen angår således en tynd, i det væsentlige ikke-porøs plade af opskummet rekonstitueret cigarettobak, hvilken plade i hovedsagen består af lufttørrede, fermente-10 rede tobakspartikler med en pladerumvægt på fra ca. 0,2 til ca. 0,45 g/ml, fortrinsvis fra ca. 0,28 til ca. 0,45 g/ml, og denne plade er ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at den er fremstillet ud fra et stabilt skum med en rumvægt på fra ca. 0,85 til ca. 1,0 g/ml, fortrinsvis fra ca. 0,92 15 til ca. 0,99 g/ml, indeholdende ensartet dispergerede bobler, hvor mindst 80% af boblerne er mindre end 100 p og mindre end 2% er større end 150 p.

Ved fremstillingen af en sådan tobaksplade går man frem på den måde, at man fremstiller en tobaksopslæmning 20 indeholdende en større andel tobak, som resulterer i plader indeholdende mindst 65 vægts tobak, samt en celluloseether, hvorpå opslæmningen udstøbes og tørres til pladeform, hvilken plade er i det væsentlige ikke-porøs, har en rumvægt på fra ca. 0,2 til ca. 0,45 g/ml, fortrinsvis fra ca. 0,28 til 25 ca. 0,45 g/ml, og det under forstørrelse minder om svamp eller koral, og det for fremgangsmåden ejendommelige består ifølge opfindelsen i, at opslæmningen inden udstøbningen og tørringen behandles med en dlspergerende gas og stærke forskydningskræfter ved en temperatur under ca. 27°C til opnåel-30 se af en skumrumvægt på mellem ca. 0,85 og ca. 1,0 g/ml, fortrinsvis fra ca. 0,92 til ca. 0,99 g/ml, og sådanne skumbobler i opslæmningen, at mindst 80% af boblerne er mindre end 100 p i diameter og mindre end 2% er større end 150 p.

Skummet fremstilles på kendt måde, idet man f.eks. an-35 vender et opskumningsmiddel og en skumstabilisator og en sus- 6 150532 0 pension af tobakspartiklerne i vand, som ved omrøring fører til dannelse af skum. Til tilvejebringelse af den nødvendige boblestørrelse må skumblandingen underkastes stærke forskydningskræfter, som f.eks. tilvejebringes med rotor/stator-5 -blandere med høj hastighed. Skumkompositionen og dannelsen af fine bobler kan med fordel tilvejebringes samtidig i en rotor/stator-blander. Alternativt kan man fremstille skummet og derpå i et påfølgende trin udsætte dette for store forskydningskræfter. Den opskummelige komposition kan således frem-10 stilles på gængs måde, f.eks. ved fremstilling af en vandig dispersion af tobak, opskumningsmiddel, en skumstabilisator og klæbemiddel. Med fordel kan opskumningsmidlet og/eller skumstabilisatoren fungere som det til den senere dannelse af den tynde tobaksplade nødvendige klæbemiddel. Sædvanligvis er 15 opskumningsmidlet også et klæbemiddel, og nogle opskumnings-midler kan også fungere som skumstabilisator. Sædvanligvis er polysaccharidgummier med termiske geleringsegenskaber, såsom methylcellulose eller derivater af denne, særligt effektive opskumningsmidler, da den termiske geldannelse giver forøget 20 stabilitet af skummet under den påfølgende behandling til plademateriale især i skumtørringstrinnet. Hvis tobakken selv behandles som beskrevet i USA-patentskrift nr. 3.464.422 til udvikling af klæbende egenskaber, kan tobakken fungere som opskumningsmiddel, og der skal blot findes en skumstabilisator 25 i den opskummelige komposition.

Egnede skumstabilisatorer er klæbemidler med skumstabiliserende egenskaber i opskummede tobakssystemer, f.eks. ethyl-hydroxyethylcellulose beskrevet i USA-patentskrift nr. 3.613.693.

Når de her beskrevne skum underkastes stærke forskyd-30 ningskræfter til dannelse af de nødvendige fine bobler af den inddispergerede gas, dvs. når mindst 80% af boblerne ikke er større end 100 p i diameter, er størrelsesfordelingen af de øvrige bobler ikke kritisk. Under de forskydningskræfter, som kræves til tilvejebringelse af ovennævnte nødvendige størrel-35 se, har det sædvanligvis vist sig, at mindre end ca. 8% af

O

7 150532 boblerne er større end ca. 150 p, og inden for den nødvendige størrelse er ca. 30% af boblerne mindre end ca. 50 p. Naturligvis er størrelsesfordelingen af boblerne inden for den nødvendige størrelse ikke kritisk, når blot 80% af boblerne 5 ikke er større end 100 p. Størrelsen vil variere afhængigt af den opskummelige komposition, der startes med, samt dennes bestanddele, men også af de forskydningskræfter, som udøves på skummet, dispergeringsgassen og andre faktorer, som er kendt for en fagmand.

10 Fremstillingen af skummene og den nødvendige boblestør relse udføres som nævnt ved en temperatur under ca. 27°C, således at man undgår termisk dekomposition af skummet. Når man pålægger de stærke forskydningskræfter til dannelse af fine bobler, kan friktionskræfterne føre til temperaturstigninger, 15 der dog let kan kontrolleres, f.eks. ved for-køling af den opskummelige komposition eller ved afkøling af det dannede skum eller ved anvendelse af en rotor/stator-blander med kølekappe eller kombinationer af disse foranstaltninger, hvis dette er nødvendigt. Til tilvejebringelse af den nødvendige 20 boblestørrelse med en rotor/stator-blander anvendes tolerancer mellem statorblade og rotorblade af størrelsesordenen mellem 0,25 og 2,5 mm, og blanderen drives med en periferihastighed af størrelsesordenen 3-60 m pr. sek. Det dannede skum har den nødvendige fine boblestørrelse og udpræget ens-25 artethed. Den sædvanligvis anvendte metode består i at kombinere en strøm af tobakssuspension i vand med en anden strøm med opskumningsmiddel, stabilisator og klæbemiddel i vand og føre de forenede strømme ind i rotor/stator-blanderen, i hvilken der indføres en dispergeringsgas. Til fremme af underind-30 delingen af gasbobler til passende størrelse kan man anvende hjælpeapparatur til reduktion af størrelsen af boblerne af den gas, som indføres, f.eks. et sprøjteorgan i form af et rør indeholdende meget fine porer, anbragt ved indgangen til blandehovedet, gennem hvilken gassen indføres i den væske-35 strøm, som skal opskummes. Dette sprøjtehoved opbryder ind-

O

150S32 8 gangsstrømmen i fine bobler, som gøres yderligere fine i blanderen. Med en porestørrelse i sprøjtehovedet på 0,2--3,0 ji dannes mere fine boblestørrelser ved konstante blandings- og strømningsbetingelser, men man kan også tilveje-5 bringe samme boblestørrelse med mindre kraftige blandingsbetingelser eller med en hurtigere strømning.

De her omhandlede hidtil ukendte skum, der fremstilles som ovenfor beskrevet, har usædvanlig stor stabilitet og udviser ringe, om nogen, tilbøjelighed til nedbrydning - end-10 og efter perioder på op til 1 time ved stuetemperatur under atmosfærens påvirkning. Sædvanligvis videreforarbejdes skummet således, at der tilvirkes en hidtil ukendt tynd tobaksplade ifølge opfindelsen nogle minutter efter fremstillingen af skummet, men skummets usædvanlige store stabilitet mulig-15 gør opbevaring før viderebehandling, hvilket kan være nødvendigt ved kommerciel fremstilling af en tynd tobaksplade.

Ved fremstillingen af den tynde tobaksplade støbes skummene til den ønskede tynde plade, som har den bredde og tykkelse, der kræves af de kendte støbemetoder. Skummene ud-20 formes passende på et transportbånd, på hvilket de underkastes yderligere nødvendig behandling, f.eks. tørring. Dimensionerne af den tynde plade kan varieres inden for vide grænser for totalbredde og tykkelse, som bestemmes af den tilsigtede anvendelse. Hvis pladen f.eks. skal anvendes som ci-25 garomblad, støbes skummet med en tykkelse på fra ca. 0,40 til ca. 0,46 mm, medens tykkelsen for cigardækblades vedkommende sædvanligvis ligger i området fra 0,63 til 0,76 mm, og fyldstofmaterialet fremstilles med en tykkelse på op til 0,91 mm. Tykkelsen af det udstøbte skum reguleres med en ind-30 stillelig spatel under anvendelse af kendte metoder.

Når skummet først er støbt, tørres det til det vilkårlige fugtighedsindhold, som kræves ved den tilsigtede anvendelse. Sædvanligvis har cigartobaks daskblade et fugtighedsindhold på ca. 30-35%, medens omblade sædvanligvis indeholder 35 16-30% og fyldmaterialet 12-16%. Skummet kan tørres til disse o 9 150532 fugtighedsniveauer, eller det kan tørres til en praktisk taget tør plade, som derpå genfugtes til ethvert ønsket fug-tighedsindhold. Den skiftevise metode med tørring og gen-fugtning af pladen foretrækkes, når den fremstillede plade 5 indeholder vådstyrkningsmidler, f.eks. tværbindingsmidler.

Den fremstillede tynde cigartobaksplade er karakteriseret ved en pladerumvægt på fra ca. 0,2 til ca. 0,45 g/ml, fortrinsvis 0,28-0,45 g/ml, og den anvendes som cigardækblad, -omblad og/eller -fyldstof i gængse cigarfremstillingsappara-10 ter.

Ifølge opfindelsen har det i praksis vist sig hensigtsmæssigt, at tobakspladen er fremstillet ud fra et stabilt skum, i hvilket mindst 50% af boblerne er mindre end 50 γ. Ligeledes er det ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt, at pla-15 den er fremstillet ud fra et stabilt skum, i hvilket skumstrukturen er stabiliseret ved tilstedeværelse af op til ca.

1% ethylhydroxyethylcellulose.

Den tobak, som skal anvendes ved fremstilling af skumkompositionerne, er fortrinsvis billig tobak, når man anven-20 der hele blade, eller de gængse findelte eller støvformige tobaksmaterialer, der sædvanligvis anvendes ved fremstilling af rekonstituerede plader. Herved muliggøres de økonomiske fordele ved den foreliggende opfindelse, idet slutprodukterne har en særdeles forbedret smags- og aromakarakter, der er 25 identisk med de samme egenskaber for de kostbare tobaksblade, der sædvanligvis anvendes som dækblade til cigarer.

Til dannelse af de omhandlede stabile skum skal der naturligvis være en skumstabilisator til stede. En foretruk-ken stabilisator er den i USA-patentskrift nr. 3.613.693 be-30 skrevne. Denne stabilisator er ethylhydroxyethylcellulose, jfr. ovenfor, med en ethoxy1-substitutionsgrad (D.S.) på 1,2-1,6 samt en hydroxyethyl-molær substitution (M.S.) på 0,5-1,2. Den i skummet inkorporerede mængde stabilisator kan varieres betydeligt. Sædvanligvis har mindre end ca. 1% sta-35 bilisator vist sig tilstrækkelig til tilvejebringelse af den o 10 150532 nødvendige stabilitet, idet man sædvanligvis anvender mængder på 0,1-0,2%. Andre skumstabilisatorer kan anvendes, og effektiviteten af disse kan bestemmes ved simpel opskumning af en udvalgt tobaksopslæmning efterfulgt af bestemmelse af 5 naturen af det dannede skum med henblik på bedømmelse af dettes stabilitet. Sædvanligvis kan man betragte en udvalgt skumstabilisator som egnet til de her omhandlede skum, når skumboblerne antager en praktisk taget fuldkommen kugleform.

Simple standardmetoder tillader udvalget af andre egnede 10 skumstabilisatorer.

De foretrukne klæbemidler er klæbemidler, der sædvanligvis betegnes som høj-gelerende, f.eks. methylhydroxypro-pylcelluloser, der er særlig egnet i de her omhandlede skum. Ethylhydroxyethylcellulose, det foretrukne stabiliserings-15 middel, er også kendt for stærke geleringsegenskaber.

Den anvendte tobak er fortrinsvis såkaldt cigartobak, og hertil medregnes luftbehandlede og fermenterede varianter, som defineret af Cigar Research Council of the Cigar Manufacturer's Association.

20 Når 60% eller mere af den anvendte tobak består af en eller flere cigartobakstyper, kan resten af tobaksandelen i kompositionen bestå af enhver form for tobak eller tobakserstatning, hvor den sidste f.eks. er cellulose, støvfangsmateriale fra majs, oxideret cellulose eller cellulosederiva-25 ter - ublandet eller blandet i et hvilket som helst forhold.

Tobaksmaterialet omfatter blad, stængel, spildmaterialer osv., og det findeles eller formales til en relativt fin form, således at det kan passere gennem en 100-120 mesh (U.S. Standard Sieve) sigte. Materialet har fortrinsvis dimensioner 30 mindre end 140 mesh, idet størsteparten ligger i et område fra mindre end ca. 140 mesh til mere end ca. 325 mesh.

Tobaksmaterialet oparbejdes til en komposition, sædvanligvis omfattende gængse tilsætningsmidler til rekonstitueret tobak, der kan udgøre op til 35 vægt% af materialet, 35 men som sædvanligvis kun forefindes i en andel på 10-30%. Dis- o 11 150532 se additiver omfatter naturligt forekommende gummiarter, såsom galactosegummi, f.eks. johannesbrødgummi og guargummi eller derivater af disse, især etherderivaterne. Man kan også anvende andre vegetabilske gummiarter, såsom alginer, car-5 rageeniner, lamariner, agar, stivelse, pectiner osv., cellulose i form af træpulp, ofte med et højt (90% eller mere) al-facelluloseniveau eller cellulosederivater især ethere, især methylcellulose, hydroxyethylcellulose, methylhydroxyethyl-cellulose, ethylhydroxylethylcellulose osv., tværbindings-10 eller vådstyrkningsmidler, såsom glyoxal, dialdehydstivelse og melamin og urinstof-formaldehydharpikser, befugtningsmid-ler, f.eks. glycerol, triethylenglycol og propylenglycol, forskellige sukkerarter, fungicider, farvestoffer, såsom F.D.+C. Yellow nr. 5, F.D.+C Blue nr. 1, og uorganiske stræk-15 kemidler, såsom diatomé-jord, calciumcarbonat, forskellige lerjordarter og magnesiumcarbonat eller -sulfat. Et additiv kan fungere både som klæbemiddel og vådstyrkningsharpiks eller som farvemiddel.

Det er af stor betydning for udøvelsen af opfindelsen, 20 at boblerne i skummet reguleres omhyggeligt inden for de beskrevne grænser, og til dette formål er en gængs indifferent gas det lettest anvendelige middel, skønt andre gængse metoder til indføring af tomrum i tobaksdispersionen, f.eks. op-skumningsmidler, kan anvendes. Som foretrukne gasser skal føl-25 gende nævnes: luft, nitrogen, carbondioxid, freon og lignende gasser. Om nødvendigt kan gassen afkøles eller opvarmes, f.eks. med en elektrisk båndopvarmer anbragt i fødeledningen. Det kan være fordelagtigt at tilføre gas i en fødeledning, som kun indeholder en del af dispersionens bestanddele før indførin-30 gen i zonen med de stærke forskydningskræfter. Herved tilvejebringes i det mindst en del af den samlede porestruktur.

Den tilførte gasmængde afhænger af den ønskede rumvægt under standardbetingelser og kan sædvanligvis reguleres på enkel måde på denne basis, men det har også vist sig, at tør-35 ringshastighederne påvirkes af gasindholdet. Således synes den

O

150532 12 optimale tørringshastighed at fremkomme ved en skumrumvægt på ca. 0,92 g/ml, idet der fås en 15% større hastighed end med den samme uopskummede opslæmning med rumvægten 1,03 g/ml. Opskumning på den anden side af 0,92 g/ml er mindre fordel-5 agtig, da skummets isoleringsvirkning på varmeoverføringen begynder at spille en stor rolle, hvorved der sættes en effektiv grænse for rumvægtformindskelsen, som ellers kunne blive større.

Et særligt træk ved opfindelsen består i, at man kan ίο fremstille cigarprodukter med bemærkelsesværdig god smag ud fra de beskrevne tynde plader af rekonstitueret tobak. Rekonstituerede pladematerialer, der ganske vist har haft betydning i mange rygeartikler, f.eks. som finskåret materiale i cigaretter, har aldrig fundet accept i cigarer, fordi dis-15 ses daskblad og omblad bidrager væsentligt til smagen i et omfang, der er større end forventet under hensyntagen til disses mængdemæssige andel målt i vægt%. Tidligere forsøg på fremstilling af tynde plader af rekonstitueret tobak af cigartypen har ikke været kronet med held, idet materialerne 20 ikke har kunnet leve op til de kritiske smagskrav, der stilles inden for dette område. Skønt organoleptiske egenskaber nødvendigvis er subjektive, har man tilvejebragt en standardisering, der er relevant til gennemførelse af forsøg af markedsmæssig betydning. Disse består i ekspertpanelers gentag-25 ne smagsafprøvning under anvendelse af gængse blind- eller dobbeltblindforsøg.

Ved den her omtalte afprøvning anvendes paneler med 10 deltagere, hvor hver er trænet og prøvet i henseende til diskriminerende evne samt evne til beskrivelse af smags- og 30 lugtkarakter af rygeartikler, og man bedømte umærkede prøver omfattende cigarer fremstillet på gængs måde og cigarer indeholdende pladematerialet ifølge opfindelsen.

Resultaterne af smagsafprøvningen viser, at opskummet rekonstitueret materiale i form af tynde plader udviser en 35 betydelig uheldig virkning på smagen ved et 25%'s niveau i

O

13 150532 cigaretfyldstof, medens det for cigardækbladene og -ombladene fremstillet af materialet ifølge opfindelsen gælder, at smagen ikke blot er acceptabel ved en 100%1 s erstatning, men at en sådan erstatning kan gennemføres under anvendelse af gængs ci-5 gartobak (i modsætning til tobaksblade af høj kvalitet og deraf følgende høj pris). Denne virkning er bemærkelsesværdig, idet resultaterne også viser, at smagsegenskaberne af cigarer lettest påvirkes ved ændring i omblad og dækblad.

Skønt inhalering ikke er typisk ved cigarrygning, er 10 det en potentielt signifikant observation, at cigarer fremstillet med opskummet dæk- og omblad ved forbrænding ved standardforsøg afgiver 20-25% mindre tjære end en cigar med samme vægt og naturligt dækblad og omblad af gængs rekonstitueret tobak. Forbrændingshastigheden for foretrukne kompositioner 15 forøges op til 20%, og dette kan stå i forbindelse med både dette fænomen og det ved panelafprøvning konstaterede smagsspektrum.

Den æstetiske virkning af materialet i henseende til farve, tekstur og almindeligt udseende er også langt bedre 20 end den, som sædvanligvis konstateres ved pladeformede produkter af rekonstitueret tobak. Således kan der visuelt konstateres en regulær kornet tekstur. Denne strukturregularitet synes at stå i forbindelse med brændekarakteren og således smagen. Teksturen giver også en lysere farvevirkning og 25 forøger opaciteten og muliggør i det mindste en reduktion af de additiver, som ellers anvendes til opnåelse af disse formål .

Et særligt træk ved de æstetiske fordele ved det tynde pladeformede materiale består i fraværet af farvning i 30 mundstykkeregionen som tegn på underliggende klæbemiddel, der tidligere var et iboende problem ved anvendelsen af tynde plader af rekonstitueret tobak til cigardækblade.

Det mest fordelagtige trask ved opfindelsen både med henblik på fremstilling og udseende af slutproduktet består 35 imidlertid i bøjeligheden og smidigheden af den tynde plade 14

O

150532 ved en acceptabel vådstyrke sammenlignet med gængs rekonstitueret tobak. Dette fremgår mest tydeligt af kassationsprocenten ved fremstilling af cigarer, hvor dækblad og omblad strækkes og trækkes i en spiral til tilvejebringelse af den 5 typiske cigarform. Sædvanligvis fører tobaksblade eller tynde plader af rekonstitueret tobak til en kassationsprocent, der kan reduceres med 50% eller mere, når man anvender de tynde plader ifølge opfindelsen.

Det pladeformige cigarmateriale og cigarerne selv kan 10 fremstilles under anvendelse af enhver gængs teknik. De foretrukne rygegenstande er cigarer, i hvilket mindst dækbladet udelukkende består af det opskummede tobaksmateriale ifølge opfindelsen. Ombladet er med fordel konstrueret på samme måde, og hele cigaren kan om ønsket fremstilles ud fra den tyn-15 de plade ifølge opfindelsen. Det skal bemærkes, at henvisning til cigarer og tynde plader til cigarfremstilling omfatter både store og små cigarer og cigarillos, hvor der anvendes hele plader.

Cigarpladerne ifølge opfindelsen minder om naturlig 20 svamp eller koral set under forstørrelse og indeholder talrige hulrum, luftområder osv. med forskellige geometriske former adskilt af tynde ofte kontinuerlige fjer- eller bladagti-ge vægge. Udseendet svarer til strukturen af naturligt animalsk eller vegetabilsk materiale, og dette kan delvis være 25 forklaringen på den bemærkelsesværdige succes, der opnås ved erstatning af naturlige blade med høj kvalitet.

Normale naturlige cigartobaksblade er i hovedsagen ik-ke-porøse og udviser en rumvægt på ca. 0,59 g/ml. Rekonstitueret cigarplade.fremstilles typisk med en rumvægt på 0,5 g/ml 30 og en tykkelse på 0,069 mm. De opskummede tynde plader ifølge opfindelsen fremstilles sædvanligvis med tykkelse på mindst 0,076 mm til dækblade og mindst 0,18 mm til omblad med en 2 2 pladevægt på ca. 33 g/m til dækblad og ca. 55 g/m til omblad.

35 o 15 150532 I det følgende illustreres opfindelsen nærmere ved en række eksempler. I disse betyder dele vægtdele, med mindre andet er angivet, og de anvendte udtryk og forsøg er som nedenfor defineret: 5

Afprøvningsprocedure

Skumrumvægt: en prøve af skummet overføres til fyldning af en kop med kalibreret volumen. Vægten af skummet bestemmes, og vægten divideres med koppens volumen, hvorved 10 man får skumrumvægten.

Procent fugtighed i ækvilibreret plade: værdier for fugtighedsprocenten bestemmes under anvendelse af en tørretemperatur på 95°C og en tørretid på 2 timer. Den procenti-ske fugtighed beregnes på følgende måde: 15 procent fugtighed = våd vægt - tør uægt χ 1(χ) våd vægt

Pladevægt: Med mindre andet er angivet, betegner udtrykket "pladevægt" den tørre vægt af pladen pr. arealenhed.

20 De tørrebetingelser, der anvendes ved bestemmelse af den helt tørre vægt af et repræsentativt pladeareal, er de samme, som anvendes ved bestemmelse af fugtighedsprocenten beskrevet 2 ovenfor. Når man tørrer mindre end 903 cm plade, omregnes 2 vægten til vægten af 903 cm .

25 Pladeporøsitet: hastigheden for lufttransmission gen nem en pladeprøve måles med et Gurley-densometer (model nr.

4110, figur 12). Porøsiteten udtrykkes som den tid målt i sekunder, der kræves til passage af 300 ml luft gennem et stan-dardpladeareal. Jo mindre antallet af sekunder er, desto mere 30 porøs er prøven. Hvis tiden er større end 5 minutter, anses prøven for at være ikke-porøs.

PladetykkeIse: en "Federal gauge" (model nr. 573-1-Y--7692, figur 13) anvendes til måling af pladetykkelsen. Proceduren omfatter indsætning af pladen under ambolten på "Fe-35 deral gauge" og aflæsning af tykkelsen i mils (tusindedel tomme) .

O

150532 16

Pladerumvægt: pladerumvægten (vægt/volumen) beregnes 2 med en formel, idet man anvender tørvægten i g pr. 903 cm og den ækvilibrerede (relativ fugtighed 68%; 22°C) "Federalgauge "-pladetykkelse i tusindedel tomme. Pladerumvægten ud-5 trykkes g/ml. Pladerumvægten beregnes under anvendelse af en nedenstående formel:

Pladerumvægt (g/ml) = o 10 pladevægt (g/ft )_ pladetykkelse (cc/ft2) pladevægt (q/ft2)_ pladetvkkelse (ft) x Sheet Area (ft2) x 28,317 15 (cc/ft3) x jt2 2 pladevægt (g/ft )_ pladetykkelse (mils) x lo-3 (in/mil) x t^· 9 o 12 m xl ft x 28,317 (cc/ftJ) x 1/f 20 -

Viskositet: viskositeten måles på et Brookfield R.VF--viskosimeter, spindel nr. 4 ved 20 omdr./minut ved en temperatur på 16-25°C.

Boblestørrelsebestemmelse: skummet anbringes på et 25 mikroskopglas og under mikroskopet, hvorefter dele af skummet fotograferes tilfældigt. Fire fotograferede prøver af sådant skum forstørres derpå og inspiceres, boblerne måles, og boblestørrelsesfordelingen bestemmes ved optælling.

Trækstyrkebestemmelse: trækstyrken af pladerne måles 30 på et standardprøveapparat af typen "Scott" (model nr. IP-2).

Med et barberblad udskæres prøver med dimensionerne 2,54 x 10,16 cm, idet der anvendes en metalskabelon med samme dimensioner. Prøverne udskæres fra pladen i både længde- og tværretningen. Trækstyrken betegner den vægt pr. cm prøve, som 35 kræves til at overrive prøvestrimlen og anføres i g/cm.

150532 17 o

Eksempel 1

En grundkomposition indeholdende ikke-tobaksbestandde-le fremstilles. 845 vægtdele af en 3,39%'s vandig dispersion af højraffineret sulfitpulp anbringes i en vakuumtank for-5 synet med en Cowles-blander og 160 vægtdele vand tilsættes.

17,2 vægtdele guargummi vædet med 30 vægtdele isopropylal-kohol sættes under omrøring til pulpen, idet der omrøres under et vakuum på 71 cm i 45 minutter. Derpå tilsættes 1,5 vægtdele 85%'s H^PO^ fortyndet med 10 vægtdele vand til dis-to persionen, hvorefter der tilsættes 6 vægtdele af en 80%'s opløsning af trimethyletheren af trimethylolmelamin, der forinden er fortyndet med 20 vægtdele vand. Blandingen under vakuum fortsættes i 30 minutter. En dispersion af 3,7 vægtdele diatomé-jord, 13,5 vægtdele triethylenglycol og 90 vægtdele 15 H2O tilsættes derpå, og der blandes i yderligere 15 minutter under vakuum.

10,2 vægtdele methylhydroxy-propylcellulose (2%*s opløsning har viskositeten 15000 cps, geleringstemperatur ved 90°C), 10,2 vægtdele methylhydroxypropyl-cellulose (2%'s op-20 løsning har viskositeten i 4000 cps, geleringstemperatur ved 90°C) og 0,5 vægtdele ethylhydroxyethylcellulose (ethoxy1 D.S. på 1,2, hydroxyethyl M.S. på 0,5, viskositet af 2%'s opløsning = 15000 cps) befugtes særskilt med 200 vægtdele varmt vand (temperatur større end 90°C), og dispersionen suges ind 25 i vakuumtanken, idet man opretholder vakuet og fortsætter omrøringen i yderligere 15 minutter.

Derpå tilsættes først 300 vægtdele is og 200 vægtdele vand, hvorefter der tilsættes yderligere 1100 vægtdele vand, som tilsættes således, at beholdersiden vaskes. Det samlede 30 udgangsmateriale har en vægt på 2175 vægtdele (ved en typisk fremstilling svarer dette til ca. 1000 kg), og der afluftes i 45 minutter ved en temperatur under 18°C. Den fremkomne dispersion har et faststofindhold på 3,88% og en pH-værdi på 3,85.

35

O

150532 18 I en anden blandebeholder forsynet med propelomrører dispergeres 194 vægtdele Wisconsin bladstøv (mere end 99% går gennem en 100 meshsigte), 6 vægtdele tyrkisk tobaksbladstøv (samme sigtestørrelse), 8 vægtdele CaCO^, 8 vægtdele 5 diatomé-jord, 0,47 vægtdele fungicid og 1,7 vægtdele af en 10%'s opløsning af FE & C gult nr. 5 i 1025 vægtdele H20 og 100 vægtdele is under omrøring. 9 vægtdele af en 28%’s NaOH-opløsning (vandig) tilsættes til indstilling af pH-vær-dien på 8,1. Den færdige dispersion har et faststofindhold 10 på 15,8%.

I et kontinuerligt blandesystem reguleret med pumper med variabel hastighed føres grundkompositionen og tobakskompositionen kontinuerligt ind i en blandetank med et forhold på 2,04 vægtdele grundkomposition til 1,00 vægtdele to-15 baksdispersion. Beholderstørrelsen er således, at den gennemsnitlige opholdstid til blanding er 15 minutter, før materialet overføres til en højforskydningsblander med rotor og stator af typen "Oakes", hvor tolerancen mellem stator- og rotorblade er 0,51 mm,og periferihastigheden er 43 m pr. se-20 kund. Opslæmningen føres igennem med en hastighed på ca. 7 kg pr. minut, idet der injiceres nitrogen ved blandehovedet med en hastighed, således at den udgående opskummede opslæmning har en skumvægt på 0,98 g/ml.

Mikroskopisk analyse af skummet viser, at 53,5% af 25 boblerne har en diameter mindre end 50 p, 98,6% har en diameter mindre end 100 p og 0% er større end 150 p, idet gennemsnitsdimensionen er 50 p.

Den opskummede opslæmning udstøbes på et transportbånd af stål, som bevæger sig med en hastighed på 20 m/minut, med 30 en vådfilmtykkelse på 0,46 mm og tørres ved påføring af damp nedefra i forbindelse med blæsning af tør, varm luft over skummets overflade. Den tørrede skumplade overtrækkes med en 4%'s opløsning af ethylcellulose i 91% isopropanol med en o mængde på 17 g opløsning pr. m plade, og opløsningsmidlet af-35 dampes. Derpå genfugtes pladen til et fugtighedsindhold på

O

150532 19 32% og fjernes fra transportbåndet med en kniv. Pladen vejer 33 g pr. m (tørvægt) og har en tykkelse på 0,097 mm og en våd tværtrækstyrke på 60 g pr. can. Pladen oprulles.

Den oprullede tobaksplade skæres i 5 cm brede stykker, 5 hvilket svarer til bredden af formen i en gængs cigarfabrikationsmaskine. Den 5 cm brede rulle anbringes på påføringsorganet i en cigarmaskine og anvendes til automatisk dækbladspåføring på cigarer.

Cigarer fremstillet med det således fremstillede dæk-10 blad under anvendelse af et gængs (uopskummet) omblad og gængs cigarfyldningsblanding sammenlignes med ellers identiske cigarer, hvor man har anvendt naturlig Connecticut-tobak som dækblad, vurderes af smagsekspertpaneler under anvendelse af statistiske procedurer, til bestemmelse af resultaternes 15 signifikans. Resultaterne viser, at de sammenlignede cigarer er identiske i henseende til alle smags- og aromakarakteristika omfattende kold aroma, kold smag, forbrændingsaroma og -smag samt eftersmag.

Undersøgelse af de fysiske karakteristika for cigarer 20 med rekonstitueret dækblad viser fremragende cigarform uden kendelig rynkning, manglende synlig pletdannelse ved cigar-' enden hidrørende fra klister samt en farve sammenlignelig med naturlig Connecticut-dækblad. Tekstur og udseende af dækbladet er fordelagtig sammenlignet med Connecticut-dækbladet.

25 Røgen fra cigarerne med opskummet rekonstituerede dæk blad sammenlignes med røgen fra cigarer med naturligt dækblad under anvendelse af analytiske standardprocedurer med følgende resultat: 30 35 20 150532 tn (ΰ Μ S-ι (ΰ *ϋ tn •Η «a· r* η ο 04 CM Η ιΰ +> ·

3 U

c a ΦΑί m . £| CM CM l>

Ο) p Ο Γ- LD CM

p a-p ffl I-i p -p •P 3 0) tn P Τ3 Ή 0) o« o g σι en >3 k „

• cn ιο ro O

P 3 H T-i N

a o M

Λ —

3 O

-P CM ι-l CM I

,¾ æ - * i

>1 CM CM

P -H E-t ^ tn u—' r~ «3 (ΰ v? oo i tn-P * - i ri tr n cm O R) > Ό •ri «—m tf <D O W ΰ 3 O Ή

g M in CM

3 3 *· O tp in ro in

A r-i ·—J i—I

P dP (tf ^

O

>d 3 i Η c i

A OM

λ; λ; æ <#> fli <D Φ

tJ P -H

-P

-P -P 0) c tn o P o •P i Q) ·Η H S P +> P 3 +> ,tf 3 ,tf -H 3 3 +) IQ +j Η ·δ 3 a m a y so Ρί 0 21 150532

En sammenligning mellem cigarer med dækblad af uop-skummet rekonstitueret tobaksplade og cigarer med naturligt dækblad viser sædvanligvis en forøgelse i indholdet af våd tjære på ca. 25% og forøgelser i carbonmonoxid på ca. 60%.

5 Under cigarfremstilling med dækblad af opskummet re konstitueret tobak konstaterer man ved lange observationsperioder samt under fremstilling af forskellige cigarstørrelser, at den samlede % cigarer af alle årsager, blandt andet utilfredsstillende cigarender, dårlige eller brudte læg, dårlig 10 opvikling, forkert opvikling og forskellige defekter, reduceres med 50% af den normale kassationsprocent for cigarer med naturligt tobaksdækblad. Reduktionen i kassationer hidrørende fra fejl ved dækbladet alene var betydeligt højere.

15 Eksempel 2

Man fremstiller et cigaromblad under anvendelse af fremgangsmåden beskrevet i eksempel 1. De kombinerede grundkomponent- tobaksdispersioner opskummes til en skumrumvægt på 0,92 g/ml under anvendelse af en periferihastighed på 20 9 m/sek, i en rotor/statormixer, hvor afstanden mellem ro tor- og statorblade indstilles til 0,25 mm.

Skummet udstøbes på et transportbånd af stål med en strømningshastighed på 10 kg/minut til en tykkelse på 0,81 mm. Boblestørrelsesfordelingen i skummet er således, at 25 43,2% af boblerne er mindre end 50 p, 88,8% mindre end 100 p, og 4,8% er større end 150 u med et gennemsnit på 65 u. Den ' 2 1 færdige tørrede plade vejer 55 g/m og har en tykkelse på 0,18 mm.

Herved fås et opviklet omblad med et fugtighedsind-30 hold på 18%, som opskæres til en rullebredde på 92 mm til anvendelse som cigaromblad. Cigarer fremstillet med dette omblad og dækbladet ifølge eksempel 1 udviser en lidt større reduktion af uheldig smags- og aromakarakter ved bedømmelse af et panel af smagseksperter.

35 22 150532 o

Eksempel 3

Et rekonstitueret cigardækblad fremstilles som beskrevet i eksempel 1, men under anvendelse af følgende bestanddele : 5 % fastmateriale

Sulfitpulp (højraffineret) 9,734

Guargummi 5,548 H3P04 0,442 10 Trimethylolmelamin (trimethylether) 1,634

Celite (diatomé-jord) 3,846

Triethylenglycol 4,595

MethyIhydroxypropylcellulo se (2 %'s opløsning: viskositet = 15000 cps, 15 geleringstemperatur: 90°C) 3,301

MethyIhydroxypropylcellulose (2%'s opløsning: viskositet = 4000 cps, geleringstemperatur: 90°C) 3,301 ethylhydroxyethylcellulose (ethoxyl 20 D.S. på 1,2; hydroxyethyl M.S. på 0,5, 2%'s opløsning: viskositet: 15000 cps) 0,136

Tobak (støv fra Wisconsinblade) 61,215

CaC03 2,652 25 NaOH 0,551

Thiabendazole (fungicid) 0,204 Ægalbumin (vandopløseligt) 2,836

Grundkompositionen har et faststofindhold på 4,03%, 30 en viskositet på 29.500 cps, en pH-vaerdi på 3,84 og en temperatur på 15°C.

Tobaksdispersionen har et faststofindhold på 16,84% og pH-værdi på 7,85.

Ved forening af grundkompositionsdispersionen og to-35 baksdispersionen fås en opslæmning med et faststofindhold på

O

150532 23 på 7,95%, en viskositet på 12750 cps, en pH-værdi på 7,95 og en temperatur på 17°C.

Efter opskumningen udviser opslæmningen praktisk taget samme boblestørrelse og fordeling som for skummet iføl-5 ge eksempel 1.

Skummet udstøbes derpå og videreforarbejdes til en plade med følgende karakteristiske data: Vægt 33,1-33,9 g/m2 10 Fugtighedsindhold 33-36,2% Vådstyrke på tværs 74 g/cm

Farve (Gardner Rd +a +b

Colorimeter) 13,7 5,6 18,0 15

Cigarer fremstillet med dette materiale som dækblad viser fremragende smags- og aromakarakter, og bedømt af et panel af smagseksperter falder disse cigarer fordelagtigt ud sammenlignet med ellers identiske cigarer med naturligt dæk-20 blad.

Eksempel 4

Man fremstiller et rekonstitueret cigaromblad som beskrevet i eksempel 2, men anvender følgende bestanddele: 24 150532 o % fastmateriale

Sulfitpulp (højraffineret) 11,453

Johannesbrødgummi 7,514 5 Carboxymethylcellulose (god kvalitet) 3,756

Celite (diatomé-jord) 2,291

Triethylenglycol 5,726

Methylhydroxypropylcellulose (2%1 s opløsning: viskositet = 50 cps) 2,624 10 Ethylhydroxyethylcellulo se (ethoxyl D.S. på 1,2, hydroxyethyl M.S. på 0,5, 2%'s opløsning: viskositet = 15000 cps) 0,198

Glyoxal 3,438 15 Tobak (støv fra Wisconsin tobak) 63,000

Grundkomponentblandingen har et faststofindhold på 7,67%, en viskositet på 40.000 cps (22°C) og pH-værdi på 6,12.

20 Tobakssuspensionen har et faststofindhold på 16,6%, en viskositet på 600 cps ved 16°C og en pH-værdi på 6,58.

Den samlede opslæmning af udgangsmateriale og tobakssuspension har et faststofindhold på 11,35%, en viskositet på 17000 cps ved 20°C og en pH-værdi på 6,52. De to 25 suspensioner forenes i et forhold på 1,28, således at man får 65% tobak i den færdige tørre plade.

Den opskummede opslæmning udviser praktisk taget samme boblestørrelse og -fordeling som skummet ifølge eksempel 2. Skumrumvægten er 0,921 g/ml, den støbte skumplade 30 har en tykkelse på 0,81 mm, og transportbåndet har en hastighed på 13,7 m pr. minut.

De færdige omblad har følgende egenskaber: 2 25

O

150532 Vægt 56,5-57,0 g/m

Fugtighed 18-20,5%

Styrke På langs (tør) 470 g/cm 5 På langs (våd) 310 g/cm På tværs (tør) 210 g/cm På tværs (vås) 97 g/cm

Farve (Gardner colorimeter)

Rd +a +b 10 14,3 5,9 17,3

Anvendelse af ombladet ved fremstilling af cigarer med dækbladet ifølge eksempel 3 giver praktisk taget samme resultater som med ombladet ifølge eksempel 2.

15

Eksempel 5 På den i eksempel 1 angivne måde kan man også fremstille opskummede plader under anvendelse af en dispersion, som blot indeholder tobakspartikler i vand sammen med mindre end 20 1% ethylhydroxyethylcellulose som skumstabilisator.

Saromenligningseksempel

Til sammenligning fremstilles skum ved de i ovennævnte USA-patentskrifter angivne metoder, ider man gennemfører 25 fremgangsmåderne beskrevet i eksempel 1 i disse patentskrifter. Skummene analyseres derpå til sammenligning med skum fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse.

De opskummede materialer ifølge USA-patentskrift nr. 3.613.693 er mere stabile end de øvrige kendte skumprodukter.

30 Mikroskopisk analyse af de forskellige skum for boblestørrelse og -fordeling giver følgende resultater: 0 26 150532 < 50 μ 50-100 μ 100-150 μ >150 ρ >300 μ gennemsnit a) 15,87 39,68 23,02 16,6 4,76 178 b) 5,88 14,71 26,47 52,94 17,65 199 5 a) ifølge USA-patentskrift nr. 3.613.693 b) ifølge de øvrige citerede USA-patentskrifter.

a) Skummene fremstillet ifølge eksempel 1 i dette patentskrift (rumvægt = 0,535) undergik visse ændringer un- 10 der undersøgelsen, således at større bobler gik itu.

b) Disse skum (rumvægt = 0,065) er ikke så stabile som de andre skum, og de var særdeles vanskelige at undersøge.

Ved tilsætning af tobaksstøv har skummet tilbøjelighed til at gå itu, hvilket ikke tillader passende tid til analyse, og i 15 disse tilfælde undersøgte man skummet uden tilstedeværende tobaksstøv.

Boblerne i skummet ifølge USA-patentskrift nr.

3.613.693 er velformede kuglerunde bobler, men de har ikke nogen særlig ensartet størrelse, hvilket tydeligt fremgår 20 af størrelsesfordelingsdata. De andre kendte skum udviste ikke veldefinerede bobler, men særdeles varierende former, hvor man ikke kunne bemærke noget regulært geometrisk mønster .

Værdiområdet for boblestørrelsen (minimal til maksi-25 mal konstateret størrelse) for skummene ifølge USA patentskrift nr. 3.613.693 er 20-516 μ, medens det for de andre skums vedkommende er 40-546 ji.

Tobaksplader fremstillet med førstnævnte skum har ikke den fine tekstur og det fine udseende, den fremragende 30 smag og aromakarakteristik og den egnethed som dækblad til cigarer, som er karakteristisk for de hidtil ukendte produkter ifølge den foreliggende opfindelse. Disse kendte skumplader udviser desuden et betragteligt antal huller, som ganske vist er fine, men konstaterbare ved simpel visuel inspek-35 tion.