DK150428B - Fremgangsmaade ved anbringelse af et slangestykke paa et ka-bel, samt ring til brug ved udaevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

i 150428

Opfindelsen vedrører en fremgangsmåde ved anbringelse af et stramtsiddende, elastisk slangestykke på et kabel, hvor slangestykket ekspanderes radialt under dets forskydning over kablet.

5 Det vil kunne forstås, at den ekspanderede del af slan gestykket ikke giver anledning til friktionskraft mod kablet, således som det f.eks. er forklaret i tysk offentliggørelsesskrift nr. 26 21 641. Denne kendte teknik vedrører specielt en relativ stiv muffe, hvis frik-10 tionskraft reduceres som følge af den radiale ekspansion, men hvor der ved muffens ender til gengæld findes tætningsmidler, som vil medføre en forøget friktionsmodstand mod kablet, for at trykluften kan holdes inden i muffen.

Fra USA-patentskrift nr. 3 138 859 kendes endvidere 15 en teknik, som vedrører anbringelse af et slange- eller rørstykke, og af den i krav l's indledning angivne art. Sidstnævnte teknik, som ikke omfatter tætningsmidler mellem slangestykket og kablet er uegnet til lange slangestykker, idet der fordres en relativ kraftig fluidum-20 strømning for at nedbringe friktionen tilstrækkeligt.

Dette medfører et stort tryktab og tilsvarende stort modtryk, som vanskeliggør montagen, samt risiko for uensartet radial ekspansion af slangestykket. Sidstnævnte ulemper er ifølge nævnte USA-patentskrift imødegået 25 ved hjælp af et udvendigt støtterør, men det store modtryk og fluidumforbrug samt støtterørets tilstedeværelse er i praksis en væsentlig ulempe.

Formålet med opfindelsen er at angive en fremgangsmåde ved anbringelse af et slangestykke ind over en kabelen-30 de, ved hvilken fremgangsmåde der praktisk taget ikke forekommer friktion mellem slangestykket og kablet, og hvor fluidumforbruget og modtrykket er minimalt.

150428 2

Dette formål opnås ved, at fremgangsmåden udøves som angivet i krav l's kendetegnende del, idet den forøgede anlægskraft ved slangestykkets ene ende dels medfører et veldefineret overtryk i slangen, som derved kan 5 ekspanderes til et tværsnit, som er større end kablets tværsnit, og dels tillader, at det indesluttede fluidum kan undslippe ved slangestykkets nævnte ende i takt med, at fluidet fortrænges fra slangestykkets hulrum af kablet. Når fluidet undslipper ved slangestykkets 10 nævnte ende, kommer denne op at ride på en fluidumpude, ' således at der praktisk taget heller ikke forekommer friktion mellem kablet og den del af slangestykket, som er bibragt en forøget elastisk anlægskraft. Det vil kunne forstås, at denne fremgangsmåde også medfører 15 minimalt modtryk og fluidumforbrug.

Den elastiske anlægskraft kan f.eks. forøges ved at anbringe et gummibånd omkring slangestykkets ene ende, men fortrinsvis udøves fremgangsmåden som angivet i krav 2, hvorved der undgås ekstra komponenter. Når slange-20 stykket er ført ind over kablet, rettes den tilbage- krængede del ud, hvorved en væsentlig del af fluidet undslipper. I nogle tilfælde kan det imidlertid ikke undgås, at der opstår fluidumlommer mellem slangestykket og kablet. Sådanne lommer kan medføre uønskede elektri-25 ske udladninger ved højspændingskabler, men kan fjernes ved at udøve fremgangsmåden som angivet i krav 3.

En sådan ring, eller eventuelt flere ringe, kan endvidere udnyttes til at klemme slangestykkets ender hårdere mod kablet, f.eks. for at. forhindre vandindtrængning, 30 og ved at benytte en ring af den i krav 4 angivne art kan der ved højspændingskabler yderligere opnås den fordel, at den halvledende ring, når denne bringes på samme potentiale som kablets leder, f.eks. ved en metallisk forbindelse mellem ringen og en kabelsko, for-35 hindrer en koncentration af det elektriske felt omkring 150428 3 skarpe kanter på de elektrisk ledende dele, når ringen anbringes tæt ved de skarpe kanter.

Fortrinsvis er slangestykket fremstillet af silicone-gummi, og fluidet er normalt luft. Ued en foretrukken 5 udførelsesform lukkes kablets anden ende ved hjælp af en prop med en gennemboring, som står i forbindelse med en med kontraventiler forsynet gummibold således, at der kun er behov for et meget enkelt og driftssikkert hjælpemiddel ved monteringen af slangestykket.

10 Opfindelsen vil blive nærmere forklaret ved den følgende beskrivelse af en foretrukken udførelsesform, idet der henvises til tegningen, hvor fig. 1-4 viser forskellige stadier ved anbringelse af slangestykket i overensstemmelse med fremgangsmåden 15 ifølge opfindelsen.

På fig. 1 er der vist en fri ende af et kabel, som omfatter en elektrisk leder 1 og en tilhørende isolation 2. Endvidere ses et elastisk slangestykke 3, som skal anbringes ind over kablet ved fremgangsmåden ifølge 20 opfindelsen. Slangestykket 3 er vist i en stilling, hvor dets ene ende er trukket ind over isolationen 2 og krænget tilbage ved 4, medens der i slangestykkets anden ende er anbragt en prop 5 med et gennemgående rør 6, som er forbundet til en gummibold 7, der inde-25 holder kontraventiler 8, 9. Sidstnævnte dele er almindeligt tilgængelige i handelen.

Som vist på fig. 1 er slangestykkets tværsnitsmål i uekspanderet stand mindre end kablets tværsnit, således at det monterede slangestykke vil være stramtsiddende 30 omkring kablet. Ued hjælp af gummibolden 7 indføres der nu trykluft i slangestykket, hvorved dette ekspan- 150428 4 deres til et tværsnitsmål, der er større end kablets tværsnitsmål (når lederen består af flere snoede tråde, kan der påsmøres en tætningsmasse på enden for at undgå, at der trænger luft ind i lederen). Den tilbagekræn-5 gede del 4 medfører imidlertid et forøget anlægstryk mod kablet, således at luften kun kan slippe ud mellem den tilbagekrængede del og kablet, når lufttrykket bliver tilstrækkeligt stort i slangestykket. Når dette er tilfældet, er det ikke nødvendigt at indføre mere luft 10 i slangestykket, idet dette umiddelbart kan føres ind over kablet som vist på fig. 2.

På fig. 2 er slangestykket ført delvis ind over kablet, hvor der tydeligt kan ses en vis afstand mellem kablet og slangestykkets indvendige væg, således at der ikke 15 hersker friktionskraft på dette sted. Når slangestykket føres ind over kablet skal det imidlertid bemærkes, at kablet fortrænger hulrummet i slangestykket, således at trykket ville stige i slangestykket. Den ekspanderede del af slangestykket vil imidlertid i ho-20 vedsagen bevare sit tværsnitsmål, idet luftoverskuddet undslipper mellem den tilbagekrængede del 4 og kablet, hvilket er antydet ved et mellemrum 10. Dette mellemrum medfører således, at den tilbagekrængede del af slangestykket rider på en luftpude, når slangestykket 25 bevæges ind over kablet, således at der praktisk taget ikke hersker nogen friktion mellem slangestykket og kablet.

På fig. 3 er slangestykket ført på plads over kablet, og gummibolden og proppen er fjernet. Et overskyden-30 de slangestykke kan skæres af og/eller krænges tilbage som vist ved 11 på fig. 3. Derved er det muligt at afisolere kablet og f.eks. anbringe en kabelsko 12 på den elektriske leder. For at opnå, at slangestykket ligger tæt an mod kablets overflade, er det nødvendigt 150428 5 at tvinge eventuelle luftlommer mellem slangestykket og kablet ud. Ifølge opfindelsen gøres dette ved hjælp · af en ring 13, f.eks. en kraftig O-ring, som manuelt rulles ned over det på kablet anbragte slangestykke.

5 Idet ringens elastiske anlægskraft mod slangestykket « naturligvis skal kunne overvinde trykket i luftlommerne, vil det kunne forstås, at der derved opnås en effektiv udluftning af lommerne. Endvidere kan der efterlades en eller flere sådanne ringe på slangestykket 10 for at forhindre eventuel vandindtrængning mellem dette og kablet.

På fig. 4 kan det ses, at den tilbagekrængede del 11 er rettet ud og strækker sig hen over kabelskoen 12.

Det bemærkes imidlertid, at der findes et lille mel-15 lemrum 15 mellem kablets isolation og kabelskoen, hvilket normalt er nødvendigt for brugen af de værktøjer, som benyttes til fastklemning af kabelskoen. Ved at anbringe en ring 14 ud for dette mellemrum opnås dels en mere effektiv tætning, fordi ringen strammer imod 20 isolationens og kabelskoens kanter, og dels kan der ved at anvende en ring, som ifølge opfindelsen helt eller delvist består et halvledende materiale, opnås den fordel, at der ikke opstår koncentrationer af det elektriske felt ved kabelskoens kant. Dette forudsætter 25 imidlertid, at ringen 14 har samme potentiale som lederen 1, hvilket f.eks. kan opnås ved hjælp af den på fig. 4 viste, elektrisk ledende strimmel 16;

Det vil således kunne forstås, at der ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnås, at en praktisk taget vil-30 kårlig slangelængde kan indføres over kablet uden næv neværdig friktion. Dette kan opnås, uanset om kablets tværsnit er rundt, sektorformet eller andet, og der kan endvidere benyttes en enkelt slangetype i forbindelse med forskellige kabeltykkelser inden for et rela- 150428 6 tivt stort område. Endelig skal det bemærkes, at fremgangsmåden også er relevant i forbindelse med sammensplejsning af kabler, idet slangestykket meget let anbringes over den ene kabelende. Når to kabelender er 5 splejset sammen, kan man krænge begge slangestykkets ender et stykke tilbage og indføre trykluft mellem kabelisolationen og slangens ene ende, hvorefter slangestykket kan skubbes ind over splejsningen.