DK150413B - Marineradaranlaeg med antikollisionssystem - Google Patents

Description

i 150413

Opfindelsen vedrører radaranlæg af den art, som benyttes til maritim navigation. Nærmere betegnet vedrører opfindelsen sådanne radaranlæg, som er forsynet med antikolli-tionssystem.

5 Radaranlæg med antikollitionssystemer har været i begræn set brug i flere år, men har nu fået større betydning på grund af skærpede sikkerhedskrav i alle søfartsnationer.

De kendte anlæg er i stand til at erkende og spore objekter og til at angive potentielle kollisionsområder. De 10 kendte systemer, som kan fungere over større afstande, er imidlertid ikke altid i stand til at spore objekter inden for en relativ kort afstand, f.eks. ca. 3 sømil. En af de væsentligste grunde til, at dette ikke altid er muligt med de kendte systemer er, at der sædvanligvis frem-15 bringes sand-tids-videosignaler på radarmodtagerens udgang.

Ved korte rækkevidder er tidsrummene mellem objekt signal erne på modtagerens udgang typisk for små til, at antikollisionssystemets digitale centralenhed kan fungere pålideligt. Frembringelsen af sand-tids-videosignaler medfører endvidere, at 20 radarbilledet på katodestrålerøret er uklart ved korte ræk kevidder.

Udstyret i forbindelse med de kendte antikollisionssystemer er endvidere meget kompliceret at betjene og indeholder omfattende elektronisk udstyr med en separat fremviseskærm 25 for antikollisionsenheden og optager endvidere megen plads på broen af et skib.

Det er ønskeligt, at antikollisionssystemer i forbindelse med radaranlægget kan udføre mange andre funktioner end blot at spore objekter og at advare mod forestående kolli-30 sioner. Det ville f.eks. være ønskeligt, at der på kato- destråleskærmen kan optegnes kurslinier til brug ved navigationen. Det ville også være ønskeligt at kunne trække linier på katodestråleskærmen og derved angive områder, inden for hvilke objekter skal ignoreres af sporekreds 1 ør· 2 150413 bet. Det er ikke muligt at modificere de kendte systemer til at kunne udføre sådanne, yderligere funktioner.

Pra US patent 4 069 481 kendes et radaranlæg, hvor de modtagne videosignaler eksempleres og omsættes til digital 5 form, og lagres ved en første hastighed, og hvor de kodede videosignaler udlæses fra lageret ved en anden hastighed.

Herved er det muligt at opnå en konstant lysintensitet på radaranlæggets fremviseskærm, uafhængigt af den aktuelle afstandsindstilling.

10 Formålet med den foreliggende opfindelse er at angive et radaranlæg af den i krav l's indledning angivne art, hvor det yderligere er muligt at anvende de lagrede videosignaler eller dele deraf som indgangssignaler til en databehandlingsenhed, der f.eks. anvendes til at bestemme, om der er 15 fare for kollision med nogle af de mål, der fremvises på fremviseskærmen.

Dette formål opnås med de i krav 1's kendetegnende del angivne midler.

Når radaranlægget opbygges som beskrevet i krav 1, bliver 20 det muligt.at udtage en del af de signaler, der tilføres fremvisningsskærmen til yderligere signalbehandling uden at der gribes ind i selve fremvisningen. Det er endvidere muligt at styre, hvilken del af det fremviste signal der udtages til videre behandling.

25 Krav 2 angiver en foretrukken udførelsesform for det "midlertidige" lager, der tjener til at adskille udtagningen og fremvisningen af data fuldstændigt.

Opfindelsen vil blive nærmere forklaret ved den følgende beskrivelse af en udførelsesform, idet der henvises til 30 tegningen, hvor 3 150413 fig. 1 perspektivisk viser en udførelsesform for radaranlægget ifølge opfindelsen, fig. 2 antikollisionsstyreenheden til radarsystemet fra fig. 1, set fra oven, 5 fig. 3 et skematisk blokdiagram af en del af det på fig. 1 viste radaranlæg, mens fig. 4 viser et skematisk diagram af en del af det på fig.

3 viste.

Pig. 1 viser perspektivisk en udførelsesform for et radar-10 anlæg ifølge opfindelsen, der omfatter en indikatorenhed 10 og en antikollisionsenhed 20. Indikatorenheden 10 omfatter et enkelt katodestrålerør 30 til fremvisning af radardata efter PPl-princippet. Data, som er frembragt af antikollisionsenheden 20, fremvises også på katodestrålerøret 30 15 samtidig med fremvisningen af den modtagne radarinformation.

Indikatorenheden 10 har et antal betjeningsknapper for styring af radarinformation til fremvisningen og til kunstig frembringelse af linier og symboler. En styreknap 12 benyttes til positionering af et kurssymbol, som kan benyttes 20 ved opsøgningen af et objekt i forbindelse med antikollisionsenheden 20. Styreknappen 12 kan også benyttes til at forskyde skibets egen position bort fra katodestrålerørets 30's centrum. Ved hjælp af en styreknap 14 bestemmes radarens rækkevidde. Ved hjælp af en styreknap 16 styres en 25 variabel afstandsring, der er centreret omkring skibets position. Denne styreknap kan benyttes i forbindelse med antikollisionsenheden 20 til at fastsætte en grænse for en sikkerhedszone omkring skibet. Ethvert bevægeligt objekt, som krydser denne grænse, vil i den automatiske arbejds-30 tilstand blive sporet af antikollisionsenheden 20.

4 150413 På grund af , at der ved anlægget ifølge opfindelsen opnås en væsentlig reduktion af antallet af integrerede kredsløb, kan antikollisionsenheden 20 anbringes på siden af indikatorenheden 10 som en enkelt, kompakt og sammenhæn-5 gende enhed. Der er ikke behov for et særskilt kabinet til antikollisionsenheden 20, og der er heller ikke behov for en særskilt fremviseskærm i forbindelse med antikollisionsfunktionerne .

På fig. 2 er antikollisionsenheden 20’s styrepanel 35 vist, 10 set fra oven. Styre- og kontrolorganerne på panelet 35 er opdelt i fire hovedgrupper. For oven på .styrepanelet 35 findes numeriske fremviseskærme 36 og indikatorlamper 37. I midten findes omskiftere 24, der er forsynet med påskrifter, og et alfanumerisk tastatur 22. Endelig findes der 15 for neden på kontrolpanelet 35 styrepotentiometre 40.

Den øverste række af numeriske fremviseskærme 36 svarer til den hosliggende række af indikatorlamper 37. På lignende måde svarer den nederste række af numeriske fremviseskærme 36 til den hosliggende, vandrette række af indikatorlamper 20 37. Når systemet er i funktion er den numeriske værdi, som fremvises ved hjælp af en række af numeriske fremviseskærme 36, angivet i enhederne ved hjælp af en lampe i den tilsvarende række. Indikatorlamperne. 37 yderst til venstre er hver opdelt i en øvre og en nedre del, som kan bringes 25 til at lyse særskilt.

I midten af styrepanelet 35 findes et alfanumerisk tastatur 22 og omskiftere 24, som er forsynet med påskrifter.

Hver af omskifterne 24 svarer til en bestemt funktion, som skal udføres af antikollisionsenheden. Når operatøren på-30 virker en af omskifterne 24, vil den funktion, som er an givet på omskifteren, blive udført i overensstemmelse med instruktioner, der er lagret i et datalager, som vil blive nærmere beskrevet nedenfor.

5 150413

For at lette operatøren er omskifterne 24 opdelt i grupper med relation til de tilsvarende funktioner. Omskifterne er anbragt i grupper for elektronisk kurslinie (EBL), styrefunktioner for opnåelse og styring af objekter, sty-5 ring af fremvisningen af linier eller vektorer, og en gruppe, der har relation til eget skibs fart og kurs samt en gruppe for numerisk styring med relation til sikkerhedsgrænser for det nærmeste punkt, dels med hensyn til afstand· (CPA) og dels med hensyn til tid (TCPA). Omskifterne for 10 sikkerhedsgrænser og eget skibs fart udgøres af justerbare fingerhjul, som kan indstilles til enhver værdi mellem O og 99.

Tastaturet 22 er også anbragt inden for styrepanelet 35's midterdel. Ved hjælp af tastaturet 22 udføres et antal 15 funktioner. For det første kan der benyttes forvalg og aktivering af sjældent brugte funktioner, for hvilke der ikke findes en særskilt benævnt omskifter. Tastaturet 22 kan dernæst også bruges i tilfælde af, at det ønskes at tilføre nye funktioner til systemet, når disse ikke. har 20 været indeholdt fra starten. For det tredie kan tastaturet 22 ved foretrukne udførelsesformer benyttes til at aktivere enhver af de funktioner, som også kan aktiveres ved hjælp af de med påskrifter forsynede omskiftere, således at der opnås et sikkerhedssystem, der kan benyttes, hvis 25 der opstår fejl i en eller flere af de med påskrifter forsynede omskiftere 24. Por at designere en funktion ved hjælp af tastaturet 22 trykkes ved en foretrukken udførelsesform tangenten (CE) ned, to eller flere af de numeriske tangenter trykkes ned i rækkefølge, og derefter tryk-50 kes tangenten (E) ned.

Omkring styrepanelet 35's midte findes også advarselslamper 27. Advarselslamperne 27 aktiveres f.eks., når.et objekts spor tabes, hvis der findes et farligt objekt eller et objekt inden for en forud valgt beskyttelseszone. Selv 35 om der har været nævnt nogle eksempler for funktioner, der 6 150413 svarer til omskifterne 24, vil det kunne forstås, at de nærmere enkeltheder ved hver funktion ikke er væsentlige for forståelse af opfindelsen. Opdelingen af styreorganerne mellem de med påskrifter forsynede omskifter 24 og det 5 alfanumeriske tastatur 22 er imidlertid af stor vigtighed.

Neden for omskifterne 24 findes der styrepotentiometre 40. Styrepotentiometrene 40 er indrettet således, at operatøren kan indstille et antal forud bestemte parametre, som benyttes ved antikollisionsberegningerne- og operationer-10 ne.

Under henvisning til diagrammet på fig. 3 vil virkemåden for radaranlægget ifølge opfindelsen blive nærmere beskrevet. Ved hjælp af en ikke vist radarsender frembringes der radarimpulser, som transmitteres gennem en antenne 101. Ef-15 ter udsendelse af hver impuls modtages ekkoer fra objekter ved hjælp af antennen 101, og ekkosignalerne overføres til en radarmodtager 102.

Ved hjælp af en analog-digital-omsætter tilvejebringes der eksempleringer af de modulerede, modtagne udgangssignaler 20 fra modtageren 102. Eksempleringshastigheden og dermed den tilsvarende afstand mellem eksempleringerne styres ved hjælp af en udlæsestyreenhed 107, som er afhængig af en områdestyreenhed 108. Dette sker ved, at udlæsestyreenheden 107 på ledningen 104 frembringer et taktimpulssignal, hvis 25 periode er proportional med den rækkevidde, som er indstil let ved hjælp af områdestyreenheden 108. For hvert radarretursignal, dvs. det signal, der modtages hidrørende fra en enkelt udsendt radarimpuls, er antallet af eksempleringer med fordel uafhængig af den valgte rækkevidde, i det 30 mindste for størstedelen af de mulige rækkevidder. Eksemple ringer fra hver radarperiode indlæses i en digital videolagerenhed 105, således som de frembringes ved hjælp af analog-digitalomsætteren 103. Taktimpulserne til udførelse af denne operation frembringes også ved hjælp af udlæse- 7 150413 styreenheden 107 på ledning 114 med samme hastighed som signalerne på ledning 104.

Når den sidste eksemplering af en radarperiode er overført til den digitale videolagerenhed 105, udlæses eksemplerin-5 gerne med en hastighed, som også er styret af udlæsestyreenheden 107. I modsætning til indlæsehastigheden udlæses eksempleringerne med en hastighed, som er uafhængig af den valgte rækkevidde, i det mindste for størstedelen af de mulige rækkevidder.

10 Når eksempleringerne udlæses fra den digitale videolagerenhed 105, omsættes de til et kontinuert, analogt signal ved hjælp af en digital-analog-omsætter 106. Når videoomskifteren 116 er i den viste stilling, forstærkes det analoge signal ved hjælp af videoforstærkeren 109 og overføres til 15 katodestrålerøret 30 for modulering af katodestrålens intensitet, således som det er velkendt.

Den hastighed, hvormed eksempleringerne udlæses fra den digitale videolagerenhed 105, er med fordel i det væsentlige den samme, som benyttes under indlæsning i tilfælde af den 20 største rækkevidde. Ved de korte rækkevidder sker der derimod en tidsekspansion af det videosignal, som frembringes på udgangen af digital-analog- omsætteren 106 i forhold til det oprindelige, demodulerede signal, som frembringes på udgangen af modtageren 102. Katodestrålerøret 30's elek-25 tronstråle behøver derfor kun at bevæge sig hen over katodestrålerøret med en meget lavere hastighed for at fremvise de signaler, som frembringes på udgangen af digital-analog omsætteren 106, i forhold til tidligere kendte systemer, hvor signalet fra modtageren benyttes direkte, hvorved der 30 opnås en tydeligere præsentation ved de korte rækkevidder.

De nærmere detaljer for et sådant system mellem modtageren 102 og katodestrålerøret 30 kan ses i beskrivelsen til USA

/ patent nr. 4.107.673.Andre detaljer fremgår endvidere af fig. 4 med den tilhørende tekst.

8 150413

En datamat 117 er indrettet til at udføre antikollisionsfunktioner og andre særlige objekt- og fremvisningsbehandlingsfunktioner ifølge opfindelsen. Datamaten 117 kan være ' en hvilken som helst i handelen tilgængelig datamat såsom 5 Raytheon RP-16. Datamaten 117 har en adressebus 125 .og en databus 126, således som det er kendt for datamatsystemer.

For at der kan udføres beregninger og datamanipulationer med relation til antikollisionsfunktioner skal data, som repræsenterer i det mindste dele af radarretursignalet, 10 overføres på en .eller anden form til datamaten 117's databus 126. Ved tidligere kendte systemer benyttes det analoge signal direkte fra udgangen af radarmodtageren, idet signalet digitaliseres, og datamatberegningerne udføres direkte i sand-tid, dvs. i overensstemmelse med den hastighed, 15 hvorved signalerne frembringes på udgangen af modtageren.

I modsætning hertil tages ifølge den foreliggende opfindelse data, som er overført fra modtageren og videobehandlings-kredsløbet, fra udgangen af den digitale videolagerenhed 105 som ovenfor forklaret, hvorved der frembringes udgangs-20 eksempleringer af videosignalet med en hastighed, som er uafhængig af radarrækkevidden, og som ved de korte rækkevidder forekommer med meget mindre repetitionshastighed, end det er tilfældet ved de kendte systemer. Dette betyder, at beregningen og den digitale signalbehandling i antikolli-25 sionssystemet til radaranlægget ifølge opfindelsen kan fo regå ved en hastighed, som ligeledes er uafhængig af radarrækkevidden, og som er relativt mindre for de korte rækkevidders vedkommende. Der kan derfor tillades en længere signalbehandlingstid, end det er tilfældet ved de kendte syste-30 mer, hvorfor anlægget ifølge opfindelsen ikke alene kan spore objekter over længere afstande, men også kan spore objekter inden for korte afstande, såsom inden for 3 sømiles afstand .

Data fra udgangen af den digitale videolagerenhed 105 over-35 føres til et eksempler ingsbuf ferkreds løb 111 under tids- 9 150413 styring af udlæsestyreenheden 107. Typisk lagres der 512 eksempleringer på hver 2 bit af videosignalet i den digitale videolagerenhed 105, medens eksempieringsbufferkredsløbet 111 kun lagrer en forud valgt del af de 512 eksem-5 pieringer.

Eksempleringsbufferkredsløbet 111 er forbundet til datamaten 117 via tilpasningskredsløbet 112. Tilpasningskredsløbet 112 er et standardkredsløb, som indeholder adresseidentifikationskredsløb, databuffere og drivforstærkere.

10 Under normal funktion frembringer datamaten 117 data på databussen 126 repræsenterende linier eller symboler, som skal fremvises på katodestrålerøret 30's skærm. Disse data overføres via tilpasningskredsløbet 115 til linie/symbol-generatoren 113. I løbet af det tidsrum, hvor der skrives 15 linier eller symboler, er indgangen af videoforstærkeren 109 forbundet til udgangen af linie/symbol-generatoren 113 ved hjælp af videoomskifteren 116. Videoomskifteren 116, som fortrinsvis er en elektronisk omskifter, er også afhængig af tilpasningskredsløbet 115 under styring af datama-20 ten 117. Linie/symbol-generatoren 113 kan være en standardudførelse.

De med påskrifter forsynede omskiftere 24, tastaturer 22, den numeriske fremviseskærm 36 og indikatorlamperne 37 er via de respektive tilpasningskredsløb henholdsvis 118, 25 119 og 121,koblet til adressebussen 125 og databussen 126.

Tilstanden for enhver af omskifterne 24 er repræsenteret ved en bit position i et dataord, som overføres til databussen 126. De forskellige omskiftere er samlet i grupper, hvor antallet af omskiftere i en gruppe er lig med eller er 30 mindre end antallet af bit på databussen 126. Hvis databussen 126 f.eks. er indrettet til 16 bit, kan der være 16 omskiftere i hver gruppe, men der kan naturligvis også være ubenyttede bit i forbindelse med et mindre antal omskiftere i gruppen. Hver af disse grupper adresseres via tilpas- 150413 ίο ningskredsløbet 118 ved hjælp af en bestemt adresse på a-dressebussen 125· Hver gang adressen svarende til en gruppe af omskiftere forekommer på adressebussen 125, vil det tilsvarende dataord blive fortolket via tilpasningskreds-5 løbet 118 og overført til databussen 126. Hvis en af omskifterne inden for den adresserede gruppe er aktiveret af en operatør, vil det tilsvarende databit blive sat til f.eks. logisk "l". Hvert dataord, som frembringes via tilpasningskredsløbet 118, svarer til et bestemt instruktionssæt til 10 udførelse af datamatoperationer, hvilke instruktioner er lagret i et læselager 122 for standardprogramfunktioner.

Lageret 122 er forbundet til adressebussen 125 og til databussen 126 på sædvanlig*måde. Endvidere er et lager 123 med tilfældig adgang også forbundet til adressebussen 125 15 og databussen 126. Lageret 123, som kan være et· flygtigt halvlederlager medfører en midlertidig lagerkapacitet, som er nødvendig for udførelse af antikollisionsberegningerne og andre datamanipulationer.

Tastaturet 22 er forbundet via tilpasningskredsløbet 119 20 til adressebussen 125 og databussen 126 på samme måde, som de med påskrifter forsynede omskiftere 24 er forbundet. Et dataord fortolkes i tilpasningskredsløbet 119, hvor hver omskifter svarer til et bit i ordet. Ved den foretrukne udførelse sf orm, hvor der findes seksten bit på databussen, er 25 der kun. behov for et dataord og derfor kun én adresse på adressebussen 125 for hvert sæt af omskiftere i tastaturet 22,

Dataprogrammer- eller instruktioner svarende til tastaturet 30 22 er lagret i specielle læselagre 124 for programfunktioner.

I fysisk henseende er lageret 124 fortrinsvis konstrueret ved hjælp af et eller flere særskilte, trykte kredsløbskort, som indeholder halvlederlæselagre. Ved hjælp af forbindelsesstik :f or trykte kredsløb kan hvert af disse kredsløb for-35 bindes via en sokkel for forbindelse til adressebussen 125 og databussen 126.

11 150413

De numeriske fremvise skærme 36 og indikatorlamper 37 aktiveres også af datamaten 117 via adressebussen 125 og databussen 126. For at tænde en af indikatorlampeme 37 frembringes en adresse på adressebussen 125 svarende til den gruppe af lamper, 5 som omfatter den pågældende lampe. Samtidigt frembringes et ord på databussen 126, hvor et eller flere bit er sat til angivelse af, hvilke lamper i den pågældende gruppe af lamper, der skal tændes. For de numeriske fremvise skærme 36’ s vedkommende adresseres hver skærm ved hjælp af en særskilt adres-10 se på adressebussen 125. Når en bestemt numerisk fremviseskærm 36 adresseres, forekommer der samtidigt et ord på databussen 126, hvilket ord angiver det tal, der skal fremvises.

Det er naturligvis velkendt, hvorledes en numerisk fremviseskærm fremstilles og bringes til at fungere i afhængighed af 25 de nødvendige styresignaler.

De forskellige systemstyrepotentiometre er også forbundet til databussen 126. For den viste udførelsesform er der på fig. 3 angivet tre potentiometre, nemlig styrepotentiometeret 131, potentiometeret 132 for elektronisk kurslinie og hastigheds-20 potentiometeret 133. Af hensyn til overskueligheden er der kun vist disse tre potentiometre, men det vil kunne forstås, at der findes andre potentiometre, som er forbundet til databussen 136 på. lignende måde. Med forudbestemte mellemrum aftaster datamaten 117 i rækkefølge en udgangsspænding, som 25 er frembragt ved hvert af potentiometrene ved, at der frembringes en adresse på adressebussen 125 svarende til et bestemt potentiometer. Dette medfører, at tilpasningskredsløbet 127 styrer den elektroniske omskifter 129 således, at det pågældende potentiometer kobles til analog-digitalomsætteren 30 128. Det digitaliserede udgangssignal fra analog-digital omsætteren 128 kobles tilbage gennem tilpasningskredsløbet 127 til databussen 126. Datamaten 117 kan derefter udføre en påkrævet funktion eller operation i afhængighed af den digitale indikation af potentiometerets· stilling.

12 150413

Under henvisning til fig. 4 vil virkemåden for udlæsestyre-enheden 107, eksempleringsbufferkredsløbet 111 og video-signalbehandlingskredsløbskæden blive nærmere forklaret. Som tidligere angivet i forbindelse med fig. 3 kobles signalerne 5 fra antennen 101 til modtageren 102, som på sin udgang frembringer et modtaget, demoduleret signal. Det demodulerede signal kobles til signalindgangen på en analog-digitalomsæt-ter 103· En eksempiering af det modtagende signal udtages for hver impulsindgang til analog-digitalomsætteren 103 på 10 indgangsledningen 104. Ved den foretrukne udførelsesform tages der for hver impuls en eksemplering på to bit af det analoge signal.

Eksempleringeme af det modtagende signal lagres i den rækkefølge, hvori de modtages på indgangén af den digitale video-15 lagerindgang 105. Ved den foretrukne udførelsesform består den digitale videolagerenhed 105 af to 512-bit skifteregistre, som arbejder parallelt, d.v.s. på grundlag af samme taktimpuls-' signal.

Impulserne til styring af den digitale videolagerenhed 105 20 frembringes på ledning 114 både med hensyn til indlæsnings-og udlæsningsoperationer. Ved begyndelsen af hver radar-impulsperiode vil en impuls på Sweep Gate ledningen til det tidspunkt, hvor radarimpulsen udsendes, slette rækkeviddetælleren 151, således at alle bit er "O", og en D-type mul-25 tivibrator 156 vil blev slettet, således at dens Q-udgang er i "O" tilstanden, dvs. Q udgangen er i "1" tilstanden. Derved aktiveres en AND-port 161 til at lade impulser på sin neder-ste indgang passere gennem en OR-port 163 til ledning 114.

Disse impulser frembringes ved at frekvensneddele taktimpul-30 serne, som er frembragt ved hjælp af taktimpulsgeneratoren 155. Dette opnås ved hjælp af en variabel delekreds 159, som deler taktimpulsgeneratoren 155's impulsfrekvens med en faktor, som er bestemt i overensstemmelse med et digital indgangssignal, der er frembragt af rækkeviddestyreenheden 108. Den 35 taktimpulsperiode, som frembringes på udgangen af kredsen 159 13 150413 er med fordel proportional med rækkevidden svarende til den valgte rækkeviddeskala.

Medens der indlæses i den digitale videolagerenhed 105, kobles impulserne på udgangen af OR-porten 161, hvor denne ud-5 gang også kobles via OR-porten 163 til ledning 114, til analogdigital omsætteren 103, og til taktimpulsindgangen på rækkeviddetælleren 151. Rækkeviddetælleren 151 tælles derved et trin frem for hver eksemplering, der lagres i den digitale videolagerenhed 105. Når der er talt op til 511, hvilket an-10 giver, at den digitale videolagerenhed 105 er fyldt op med hensyn til den pågældende radarimpulsperiode, detekteres dette ved hjælp af et afkodekredsløb 152, som derved frembringer et logisk "1" sorn udgangssignal. Derved aktiveres OR-porten 153, således at en taktimpuls fra taktimpulsgeneratoren 155 til-15 lades at passere, hvorved multivibratoren 156 skifter tilstand. Derefter deaktiveres OR-porten 161, og den aktiverede port 162 tillader impulserne fra den faste delekreds 158 at passere til indgangen af OR-porten 163 og til eksempleringsbuffer- kredsløbet 111. Den faste delekreds 158 neddeler taktimpuls-20 udgangen fra taktimpulsgeneratoren 155 til den ønskede hastighed, hvormed eksempleringerne læses ud af den digitale videolagerenhed 105. Eksempleringerne udlæses fra serieudgangene af de to 512-bit skifteregistre til digital-analogomsætte-ren 106, hvorved der frembringes et analogt signal, der over-føres til videoforstærkeren 109 og dermed til katodestråle-røret 30.

Kksempleringsbufferkredsløbet 111 tager en gruppe på 16 eksempleringer ved en rækkevidde, som er angivet af datamaten 117 fra udgangen af den digitale video-30 lagerenhed 105 og overfører gruppen til datamaten 117 på databussen 126. Et 16 x 2 skifteregister 166 modtager kontinuert udgangseksempleringerne fra den digitale videolagerenhed 105 i løbet af udlæseoperationen. Eksempleringerne modtages på serieform ved udgangs-35 hastigheden, som er bestemt af den digitale videolagerenhed 105. Eksempleringer ud over 16 bliver bort- 14 150413 kastet. Skifteregistret 166 er afhængig af taktimpulser, som er frembragt af den faste delekreds 158 og koblet gennem portene 162 og 165.

På et tidspunkt i løbet af en datamatcyklus, som ikke ' 5 nødvendigvis er synkront med udlæsestyreenheden 107's funktion, overføres et tal fra datamaten 117 via databussen 126 til registret 171, hvilket tal repræsenterer tallet i 512-bit sekvensen af den sidst indlæste eksem-plering, som skal overføres til datamaten 117. Række-10 viddetælleren 167, som er slettet til "O" ved hjælp af SWEEP GATE signalet, tælles et trin frem for hver ek-semplering, som indlæses til skifteregistret 166. Et sammenligningskredsløb 168 undersøger udgangssignalerne for både rækkeviddetælleren 167 og registeret 171 15 og frembringer et logisk "l" signal, når disse udgangssignaler er ens.

Udgangssignalet fra sammenligningskredsløbet 168 benyttes som et flag i tilpasningskredsløbet 112, hvorved det over for datamaten 117 angives, at en gruppe 20 på 16 eksempleringer er klar til at blive overført.

Det logiske "l” signal, som er frembragt på udgangen af sammenligningskredsløbet 168 inverteres ved hjælp af et inverteringskredsløb 169 til deaktivering af slusen 165, således at der ikke passerer yderligere takt-25 impulser igennem denne, således at den ønskede værdi fastholdes i skifteregisteret 166.

Claims (2)

150413 Patentkrav :

1. Radar med organer (102) til eksemplering af radarretursignaler, ved en eksempleringshastighed, der er afhængig af radarens afstandsindstilling, en analog 5 til digital omsætter (103), der er indrettet til at digitalisere eksempleringerne, et lager (105), der er indrettet til at lagre de digitaliserede eksempleringer, og hvorfra alle disse kan udlæses med en hastighed, der er konstant i det mindste for to afstandsindstillinger, 10 samt med undersøgelsesorganer (106, 109, 30, 111, 112, 126, 117), der er forbundet til lageret (105), og er indrettet til at undersøge de digitale eksempleringer, kendetegnet ved, at undersøgelsesorganerne inkluderer en tæller (167), hvis tællerstand 15 incrementeres med samme hastighed, som der udlæses digitaliserede eksempleringer fra lageret (105), at tælleren er forbundet til en komparator (168), der er indrettet til at sammenligne tællerens tællerstand med et lagret forudbestemt tal (171), der svarer til 20 et forudbestemt nummer i den række af digitaliserede eksempleringer, der kan udlæses fra lageret i en udlæsningscyklus, at et forudbestemt begrænset antal af de sidste digitaliserede eksempleringer, der er udlæst fra lageret, kan overføres til et yderligere lager 25 (156), hvor disse eksempleringer er tilgængelige, og at de digitaliserede eksempleringer fra lageret (166) i afhængighed af et udgangssignal, der fremkommer, når tællerens (167) tællerstand og det forudbestemte lagrede tal (171) er ens, kan overføres til en digital be-30 regningsenhed (117) i undersøgelsesorganerne.

2. Radar ifølge krav 1, kendetegnet ved, at lageret (166) er opbygget af et skifteregister med en kapacitet, der er valgt således, at et forudbestemt