DK150221B - Anker - Google Patents

Description

150221

Opfindelsen angår et anker med en stok, der ved sin ene ende har et hoved til fastgørelse af en ankerkæde og 5 ved sin modsatte ende har en tværstillet, drejelig flig-stamme, som ved enderne går over i flige, og som bærer stopbøjler til begrænsning af fligstammens vinkeldrejning til begge sider ud fra stokken.

Fra beskrivelserne til de norske patenter nr. 71363 10 og nr. 73513 kendes ankre, hvor fligstammens vinkeldrejning i forhold til stokken er begrænset af bøjleformede anslag, og hvor ankerkædens yderste led er forskydeligt i hele stokkens længderetning, således at man ved at sejle hen over et anker, der har sat sig fast i havbunden, kan bringe kæden 15 til at trække i modsat retning af fligene, idet den angriber ankeret ved overgangen mellem fligstammen og stokken. Disse kendte ankre er således konstrueret med henblik på at lette optagning af et fastsiddende anker, men ankrene er ikke specielt udformet til at gribe godt fat i en særlig hård hav-20 bund, hvilket derimod er tilfældet med ankeret ifølge opfindelsen, der har vist sig velegnet til at holde under bundforhold, hvor hidtil kendte ankre ikke har kunnet gribe fast.

Dette er ifølge opfindelsen opnået ved, at stopbøj-25 lerne er således udformet og anbragt, at fligenes angrebsvinkel, hvorved forstås vinklen mellem en plan havbund og fligene i deres længst udsvingede stilling, medens stokkens hoved endnu hviler på havbunden, er 41° - 1°.

Det har overraskende vist sig, at et anker med en 30 sådan angrebsvinkel er langt bedre egnet til at gribe fast i og holde et fartøj ved forankring i hård bund end tilsvarende kendte ankre, herunder de nævnte ankre, hvor den ovenfor definerede angrebsvinkel er langt større.

I en foretrukken udførelsesform for ankeret ifølge 35 opfindelsen, hvor fligene har skærpede, fri ender, er forholdet mellem længden af fligene og længden af stokken omtrent 6:14, og forholdet mellem længden af fligene og af- - 2- 150221

O

standen mellem fligene af størrelsesordenen 1:1,1, som beskrevet i krav 2*s kendetegnende del. Det har i praksis vist sig, at et sådant anker ikke er tilbøjeligt til at hoppe hen over havbunden eller til at kæntre under ankringen.

5 Ankeret ifølge opfindelsen kan let fremstilles, så fligene ved træk i stokken er i stand til at rejse sig i den angivne angrebsvinkel, når bøjlerne er anbragt som beskrevet i krav 3.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende i for-1 q bindelse med tegningen, hvor fig. 1 viser ankeret set fraoven, fig. 2 ankeret set fra siden, liggende på havbunden, og fig. 3 ankeret set fra siden, og rejst i angrebs-15 stilling.

Ankeret består af en stok 1 med en påsvejst bøsning • 2, hvori en fligstamme 3, der går over i flige 7 og 7', er drejeligt lejret. Ved den modsatte ende af stokken 1 er dennes hoved forsynet med et hul 4 for en bevægelig ring 5, der 2o skal forbindes med en ankerkæde. Ved de fri ender af fligene 7,7' er smedet skråflader 8,8', som ender i en skarp kant 9. På fligstammen 3 er endvidere påsvejst bøjler 10,10', som er udformet og anbragt således,, at fligene kun kan dreje ud til den i fig. 3 viste stilling, hvor angrebsvinklen 11 25 er omtrent 41°, idet der med angrebsvinklen menes den vinkel, som fligene 7,7' danner-, når stammen 1's hoved og fligenes skarpe endekant 9 ligger i samme plan, og fligene er svinget ud i en yderstilling.

Som det fremgår af fig. 2, er bøjlen 10 udformet og 30 anbragt således, at fligene 7 danner en vinkel på ca. 16° med et plan gennem bøjlens nederste del, fligenes skærpede endekanter 9 og undersiden af stokken l's hoved. Denne såkaldte startvinkel har vist sig at være velegnet med henblik på at bringe fligene 7,7' til at rejse sig i angrebs-35 stilling, hvor de danner vinklen 11 på ca. 41° med havbunden, når en ankerkæde trækker stokken l's hoved hen langs havbunden. Det har endvidere vist sig, at en angrebsvinkel 11 - 3 - 0 150221 med den angivne størrelse er den mest egnede, når ankeret skal gribe ned i hård- havbund og kunne holde i denne under vanskelige vejrforhold.

Stokken 1 er udformet med en flade til stempling af 5 skibsnavn eller tilsvarende identifikation.