DK148143B - Termorude - Google Patents

Description

148143

Den foreliggende opfindelse angår en termorude af den i krav l's indledning angivne art.

En sådan termorude har en mellemramme, der skal tjene til at holde glaspladerne i, rigtig afstand, og som endvidere indeholder et tørremiddel, der står i forbindelse med termorudernes indre luftrum, idet mellemrammen er åben indefter.

Ved hvert hjørne støder to sider af mellemrammen sammen. Herved opstår det problem, at det hulprofil, der danner rammens sider, må skæres op eller skæres over, hvorved det hulrum i mellemrammen, der står i forbindelse med det indre luftrum, bliver åbnet udefter. For at forhindre, at luft udefra kommer 148143 2 ind i mellemrammens hulrum, har man ved kendte konstruktioner lukket de ved opskæring eller overskæring af mellemrammen eller mellemstykkerne bestående åbninger ved svejsning eller lodning, hvorved man også på denne måde har forbundet de sammenstødende ender af to mellemstykker. Sådanne svejseforbindelser eller loddeforbindelser er dog dels dyre, dels ikke særlig sikre med hensyn til lufttæthed, til hvilken der ved termoruder stilles særlig høje krav. Desuden er der også den ulempe, at visse materialer, der anvendes som mellemstykker f.eks. aluminium, kun vanskeligt kan loddes.

Hjørnesamlingen af den omhandlede art er f.eks. kendt fra Østrigsk patent nr. 268622, hvor der i afstandsstykkets hjørneområder udformes indhak, således at de yderste ender kan bukkes 90°. Denne afslutning er ikke i sig selv tæt og denne rude tætnes da også ved, at der indføres tætningsmiddel i afstandsstykkets hulrum. Pra tysk offentliggørelsesskrift nr. 1 434 175 er det kendt at benytte en række hule rør, hvor dele er skåret bort for indsættelse af dyvler til optagelse af skruen for indbyrdes fastgørelse af rørene. Derefter indføres der tætningsmiddel mellem rørene og glaspladernes rand. Begge de nævnte, kendte konstruktioner har den ulempe, at vejlængden for fugtdiffusion udefra er relativ lille.

Opfindelsen har til formål at angive en termorude, ved hvilken risikoen for, at luft udefra trænger ind i de åbne ender af mellemstykkerne i mellemrammen, er undgået mest muligt.

Dette formål opnås ved den i krav l*s kendetegnende del angivne udformning.

Ved denne udformning af hjørnerne i mellemrammen får man en forholdsvis dyb zone mellem termorudens yderkant og den udvendige væg af mellemrammen, hvilken zone kan udfyldes af tætningsmaterialet, således at indtrængende luft skal gennemløbe en tilsvarende længere vej gennem tætningsmaterialet ind til åbningen i mellemrammen. Denne vej spærres imidlertid på pålidelig måde af et relativt tykt lag tætningsmateriale.

148143 3

Det drejer sig derved om en udformning af meget simpel konstruktion, idet enderne af mellemstykkerne ved hjørnerne blot skal trykkes tilsvarende sammen.

Fortrinsvis er de ved et hjørne sammenstødende mellemstykker forbundet indbyrdes ved hjælp af den i krav 2 nævnte hjørneforbinder, hvis arme rager ind i mellemstykkerne. I et sådant tilfælde støtter man hensigtsmæssigt de skrå flader ved enden af mellemstykkerne mod hjørneforbinderens arme, således at armene bliver styret og der fås et veldefineret mål for affladningens højde.

Opfindelsen vil blive forklaret nærmere ved den følgende beskrivelse af nogle udførelsesformer, idet der henvises til tegningen, hvor fig. 1 viser et tværsnit gennem en del af en termorude med to glasplader og et ifølge opfindelsen udformet mellemstykke, fig. 2 det samme set fra siden, perspektivisk, medens fig. 3 på lignende måde viser en anden udførelsesform, med en indsat hjørneforbinder.

Den i fig. 1 viste termorude har to glasplader 1 og 2. Langs kanten ligger mellem disse en som et hulprofil udformet afstandsramme eller mellemstykke 3. Afstandsstykket 3 er fremstillet som et hulprofil, se også fig. 2, der i retning mod luftrummet mellem de to glasplader 1 og 2 har en slids 4.

Gennem denne slids 4 dannes forbindelse mellem det indre luftrum og hulrummet i mellemstykket 3, således at et i mellemstykkets hulrum anbragt tørremiddel kan virke. Mellem mellemstykket 3 og glaspladerne 1 og 2 er indført et tætningsmateriale 5, der tilvejebringer den fornødne tætning over for den ydre luft. Mellemstykket 3 har en affladning 6, der forløber skråt indefter, således at mellemstykket 3 ved den forreste synlige endeflade 7 er klemt sammen til en højde svarende til omtrent det dobbelte af materialetykkelsen.

Den i fig. 1 viste konstruktion er afbildet perspektivisk i 148143 4 fig. 2. Denne figur viser et hjørne af en termorude, hvor to mellemstykker 3 og 3' støder sammen. Disses ydre vægge 8 og 8' er fladet af op til hjørnet, hvorved der dannes affladninger 6 og 61 2 3 4 5 6 7. Ved termorudens hjørne fås derved en omtrent trekantet zone, der er udfyldt fuldstændig med tætningsmateriale. Vejlængden fra den ydre overflade af tætningsmaterialet til de åbne ender af mellemstykkerne 3 og 3' ved enderne af affladningerne 6 og 6', d.v.s. de smalle ender 7 og 7', udgør derfor omtrent højden af mellemstykket 3 eller 3’, plus det udvendigt påførte tætningsmateriale. Denne vejlængde er i fig. 2 betegnet h. Der findes således en forholdsvis lang strækning, gennem hvilken den ydre luft ikke vil kunne trænge igennem tætningsmaterialet, således at en sådan termorude også ved hjørnerne vil have en sikker tætning. Såfremt man derimod ville overskære mellemstykkerne 3 og 3' lige ved enderne, eller lade dem støde sammen i gering, ville hulrummet i mellemstykkerne ved afskæringsstedet kun blive adskilt fra yderluften ved et lag af tætningsmateriale, der var så tyndt som afstanden fra ydervæggen 8 eller 8' til ydersiden af det overliggende tætningsmateriale 5. Denne længde er dog kun ganske kort, da mellemstykkerne normalt bliver indsat tæt ved glaspladernes yderkant, således at der kun er ringe plads til det tætningsmateriale, der ligger på ydervæggene 8 og 8’. Gennem denne korte strækning ville ydre luft let kunne trænge ind.

fig. 3 er vist en anden udførelsesform. Som ovenfor nævnt 2 bliver der ofte ved hjørnerne af termoruder indsat hjørneforbindere med arme, der rager ind i mellemstykkerne. Fig. 3 viser en sådan hjørneforbinder 9 med to arme lo og lo’. De to 3 arme lo og lo* rager ind i hulrummet i mellemstykkerne 3 og 3*.

4

Affladningerne 6 og 6’ på de to mellemstykker går her ned til de to arme lo og lof, således at armene fastholdes af smal 5 siderne 7 og 7*. Også her findes der en forholdsvis lang 6 strækning af tætningsmateriale ind til åbningen af smalsiderne 7 og 7', gennem hvilken yderluften måtte trænge ind for at komme ind i det indre luftrum mellem glaspladerne 1 og 2.

Denne strækning er betegnet m.