DK147930B - Reguleret afboejningskreds - Google Patents

Description

147930 o

Denne opfindelse angår regulerede afbøjningskredse af den i krav l's indledning angivne art.

I mange horisontale afbøjningskredse bliver energi tilført afbøjningskredsen fra en kilde, der leverer B+ arbejds-5 spændingen gennem en indgangsdrosselspole eller en vandret udgangs- eller tilbageløbstransformer. De sædvanlige regulatorer til disse kredse har omfattet mættelige reaktorer, hvis induktans styres for at opnå regulering, eller de har omfattet forskellige typer omskifterkredsløb.

tø F.eks. kendes en regulator for SCR-afbøjning, der til vej ebringer fremadgående strømregulering af indgangsarbejds-strømmen. I disse fremadgående regulatorer er en SCR forbundet i serie med B+ spændingsforsyningen og indgangsdrosselspolen.

En fasestyret oscillator, der er følsom for et energiniveau 15 inden for afbøjningskredsen, portstyrer SCR'en til at lede under strømvendingsintervallet i hver afbøjningscyklus. SCR'en "ud-kommuteres" under det ikke-kommuterende interval samtidig med, at spændingen over kommutatorkontakten bringer strømmen gennem indgangsdrosselspolen og SCR'en ned under det til SCR'ens 20 holdestrøm svarende niveau. Reguleringen opnås ved at variere åbningstiden eller ledevinklen for SCR'en, hvorved den energimængde, der leveres fra B+ spændingsforsyningen til afbøjningskredsen bliver styret. En sådan regulator er mindre egnet til transistoriseret afbøjning, eftersom regulatorens SCR må 25 vælges til at modstå relativt store tilbageløbsimpulser, der udvikles over SCR1en, efter at den er "ud-kommuteret".

Ydermere udviser fremadgående strømregulatorer udén evne til at lede overskudsenergi tilbage en relativ stor procentuel ændring i ledevinkel med belastningsændringer for-30 årsaget af forskellige belastningskredse. Valget af styrekredsløb for regulatoren er så begrænset til dem, der er i stand til at skabe store ændringer i ledevinklerne for regulatoren SCR.

Der er også relativt store procentuelle ændringer i ledevinklerne i d§ transistoriserede afbøjningskredse på grund af belast-35 ningsvariatione^ der vil resultere i relativt store procentuelle ændringer i udgangstransistorens kollektorspidsstrøm, der giver anledning til uønsket rasterforvrængning, hvis der ikke tilvejebringes tilstrækkelig kompensation.

147930 2

En anden tidligere kendt regulator til transistoriseret afbøjning omfatter for eksempel en reguleringstransistor i serie med en tilbageløbsspole og den uregulerede B+ forsyningsspænding. Styresignaler til transistorbasen varierer åbningstiden i tidsrum-5 met inden for hvert fremløbsinterval og for at regulere transistor-ledevinklen. Signalerne blokerer også transistoren før afslutningen af fremløbet. En fangdiode, der er forbundet med jord, og tilbageløbsspolen leder tilbageløbsinduktansstrømmen, når transistoren ikke er ledende, under tilbageløbs-.10 perioden og begyndelsen og enden af intervallerne af fremløbs-perioden.

I en således udformet regulator må det styrede kobleorgan, dvs. den regulerende transistor, afskære hver af-bøjningscyklusj mens den stadig leder væsentlige mængder arbejds-15 strøm, hvad der resulterer i et uønsket tab i forbindelse med afbrydelser og i frembringelsen af relativt store mængder af radiofrekvensstøj (RFI).

For at forebygge udviklingen af tilbageløbsimpulser over den regulerende transistor kræves der en relativt stor 20 induktans, hvilket nødvendiggør en relativt stor og dyr indgangsdrosselspole med jernkerne, hvis der anvendes en separat indgangsinduktans. Den relativt store induktans ville også kræve en relativt stor ledevinkel for den regulerende transistor ved et givet belastningstab. Sådanne store ledevinkler er ikke altid 25 praktisk gennemførlige, hvis én transistorregulator med den ovennævnte udformning skulle tilpasses til SCR-afbøjningskredse.

En tredje type tidligere kendt regulator for SCR--afbøjning er indrettet til returstrømregulering af indgangs-30 arbejdsstrømmen. Normalt er en diode forbundet i serie med indgangsdrosselspolen og B+ spændingsforsyningen. Dioden leder arbejdsstrøm i kommuteringsintervallet. Et styret kobleorgan, f.eks. en SCR, leder returstrøm til B+ spændingsforsyningen. Reguleringen bliver opnået ved at variere tænd-tidspunktet 35 under den sidste del af det ikke kommuterende interval, hvorigennem den energimængde, der bliver returneret til forsyningen, og den netto-energimængde, der bliver ført til afbøjningskred- 3 147930

O

sen, bliver styret.

Fra US patentskrift nr. 3.919.599 er kendt en returstrømsregulator af denne type, hvilken returstrømsregulator trækker strøm fra spændingsforsyningskilden 5 gennem en diode 4 i kommuteringsintervallet og leder returstrøm til kilden gennem en SCR 3 i den sidste del af det ikke kommuterende interval. Sådanne regulatorer er imidlertid relativt uegnede til brug i transistoriserede afbøjningssystemer på grund af den resulterende relativt 10 store uønskede modulation af tilbageløbsimpulserne. Ydermere vil relativt store tilbageløbsimpulsspændinger på uønsket måde blive udviklet over kobleorganet (f.eks.

SCR 3) under en del af tilbageløbsintervallet.

Det er på baggrund af ovenstående opfindelses 15 formål at afhjælpe den kendte tekniks ulemper ved, at anvise en reguleret afbøjningskreds, som tilvejebringer mindst mulig modulation af tilbageløbsimpulserne som følge af ændringer i belastningen, og som ikke frembringer store tilbageløbsimpulsspændinger over kobleorganet under en 20 del af tilbageløbsintervallet.

Det angivne formål opnås med en reguleret afbøjningskreds af den indledningsvis angivne art, som ifølge opfindelsen er ejendommelig ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning. På denne måde opnås både at 25 modulationen af tilbageløbsimpulserne som følge af ændringer i belastningen bliver mindst mulig, og at der ikke frembringes store tilbageløbsimpulsspændinger over kobleren, eftersom de andre kobleorganer (dioden 34) er ledende.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere 30 under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en reguleret afbøjningskreds hvor opfindelsen er realiseret, fig. 2 grafisk viser bølgeformer, der forekommer i det i fig. 1 viste kredsløb, 35 fig. 3 viser en anden reguleret afbøjningskreds, hvor opfindelsen er realiseret, og fig. 4 og 5 illustrerer bølgeformer, der optræder i den i fig. 3 viste kreds.

Fig. 1 viser en ikke reguleret forsyningsspændings- 147930 4 kilde B+ ved terminal 21, som er serieforbundet gennem et to-retnings kobleorgan 22 og en indgangsdrosselspole 23 med en vandret afbøjningskreds 24. Den vandrette afbøjningskreds 24 omfatter eksempelvis en transistoriseret afbøjnings-5 kreds og omfatter et vandret udgangstrin 20, der omfatter en horisontal udgangskobletransistor 25, en dæmpningsdiode 26, en tilbageløbskondensator 27, en seriekoblet vandret afbøjningsvikling 28, og en fremløbskondensator 89. Afbøjningsviklingen 28, fremløbs- og tilbageløbskondensatorerne 89 og 27 danner 10 tilsammen et resonant kredsløb til at vende strøm i viklingen under et resonant tilbageløbsinterval.

En vandret oscillator 87 frembringer synkroniserede vandrette signaler til en vandret signalgenerator 39 til frembringelse af vandrette drivsignaler til den vandrette koble-15 transistor 25 gennem drivtransformatoren 29.

En vandret udgangs- eller tilbageløbstransformator 30 omfatter en primærvikling 30a, en højspændings-sekundærvik-ling 30b, og en anden sekundærvikling 30c. En kondensator 31, der spærrer for jævnspænding, er forbundet med primærviklingen 30a, 20 og en højspændingskreds 32 er forbundet med sekundærviklingen 30b til frembringelse af ultorpotential til elektronstrålestrømmen.

Under hver afbøjningscyklus føres en kontrolleret energimængde fra B+ forsyningen gennem to-retnings-kobleorganet 22, og oplagres først som magnetisk energi i spolen 23, hvorpå 25 den overføres til den vandrette afbøjningskreds 24 for at erstatte den energi, der er forbrugt både i den vandrette afbøjningskreds 24 og i belastningskredse, som er forbundet med tilbageløbstransformeren 30, såsom højspændingskredsen 32.

To-retnings-kobleren 22 omfatter en første styrbar kobler 33, 30 såkorn en SCR, der danner en første styrbar ledende vej, der er polrettet til at lede fremadgående arbejdsstrøm, og en anden kobler 34, såsom en diode, som danner en anden styrbar ledende vej parallelt med SCR 33. Dioden 34 er polrettet til at lede returstrøm, dvs. strøm der flyder i den modsatte retning af den, der 35 flyder gennem SCR 33. En modstand 35 til dæmpning af spændings-og strømspidser og en kondensator 36 er forbundet indbyrdes i serie og tilsammen parallelt med to-retnings-kobleren 22. SCR 33 portstyres til ledende tilstand under hver afbøjningscyklus af styre- 147930 5 signaler, der fremkommer fra en styrekreds 37. Udgangssignalet fra styrekredsen 37 synkroniseres med den vandrette afbøjning ved hjælp af afbøjningstaktsignaler, som f.eks. vandrette tilbageløbsimpulser, der fremkommer fra en indgangsterminal 38.

5 Regulering for linie- og belastningsvariationer opnås ved at impulsbreddemodulere portstyreimpulserne som svar på en fejlspænding VE, som frembringes ved en terminal 40. Fejlspændingen repræsenterer et energiniveau i afbøjningskredsen 24 og består af halvbølgéensrettede og filtrerede tilbageløbs-10 impulser, der er udviklet over sekundærviklingen 30c, der indgår i en energifølekreds bestående af viklingen 30c, en diode 41, og en kondensator 42.

Spændingen ved terminal 43 på den vandrette afbøjningskreds 24 ved kollektoren på udgangstransistoren 25 15 er illustreret i fig. 2a og omfatter en spænding i afbøjningstakt. er nul under det vandrette fremløbsinterval, fra omkring tidspunktet t til omkring tidspunktet tg· I dette interval er både dæmpningsdioden 26 og kobletransistoren 25 ledende under deres respektive delperioder. V^g svarer til en impulsspænding 20 under det vandrette tilbageløbsinterval fra omkring tidspunktet tg til omkring tidspunktet t^, når transistoren 25 gøres ikke ledende.

Afhængig af fejlspændingen VE‘s størrelse ved tidspunktet tg inden for f remløbs intervallet portstyre-s SCR 33 til at lede.

25 SCR 33 leder fremadgående arbejdsstrøm fra B+ spændingsforsyningen og lagrer energi i induktionsspolen 23, idet fremadgående arbejdsstrøm defineres som den strøm, der flyder i den retning, der fører energi bort fra B+ spændingskilden. Som vist i fig. 2b, omfatter strømmen IgWgg 9enneitl kobleren 22 og den 30 i alt væsentligtdermed identiske strøm Il23 gennem selvinduktionen 23 fra tidspunktet tg en fremadgående positiv strøm, der går til jord gennem kobletransistoren 25. Strømmen vokser lineært indtil tidspunktet tg med en hældning, der er direkte proportional med B+ spændingen og omvendt proportional med 35 selvinduktionens værdi.

Nær tidspunktet tg bliver kobletransistoren 25 ikke ledende og udvikler en resonant tilbageløbsspænding ved terminalen 43. Kort efter påbegyndelsen af tilbageløbet ved tidspunktet tg vil den fremadgående arbejdsstrøm IL23 have nået en 147930 6 maksimalværdi Ip^ hvorefter den begynder at aftage på en resonant måde- Ved tidspunktet t3 er SCR 33 blevet "udkommuteret", idet strømmen 1^3 når nul og begynder at ændre retning.

Ved samme tidspunkt t3, hvor SCR 33 "udkommuteres", 5 begynder dioden 34 at lede den negative returdel af strømmen IL23· Maksimalværdien af returstrømmen bliver nået ved afslutningen af tilbageløbet ved tidspunktet t^. På grund af spredningstab og belastning under tilbageløbet af kredsen 24 og af højspændingskredsen 32, vil den maksimale returstrøm 10 Ip2 ved tidspunktet t4 være mindre end den fremadgående arbejdsstrøms maksimalværdi lpl- Ved begyndelsen af fremløbsintervallet begyndende nær tidspunktet t^ er afbøjningsspændingen ved terminal 43 lig med nul. Med dioden 34 ledende er spændingen ved terminalen 44 lig med B+ spændingen ved 15 terminalen 21. Returstrømmen begynder således at aftage i stør-relse.

Dioden 34 "udkommuteres" ved tidspunktet tg, når strømmen iL23 er 1^9 med nul og forsøger at ændre retning. B+ spændingen er afkoblet fra induktionsspolen 23 og den vandrette afbøj-20 ningskreds 24 fra tidspunktet tg til tidspunktet tg, hvor et andet styresignal portstyrer SCR 33 til at lede.

Som vist i fig. 2b, bliver der i tidsrummet t^-t2 trukket energi fra B+ spændingskilden, som bliver oplagret i spolen 23's magnetfelt. Under tilbageløbet i tidsrummet ^2~^4 25 skifter strømmen i spolen 23 retning, og en del af den lagrede magnetiske energi bliver overført under resonant udveksling til belastningskredsene, såsom til den horisontale afbøjningskreds 24 og til højspændingskredsen 32. Den ved afslutningen af tilbageløbsintervallet tilbageværende lagrede energi i in-30 duktionsspolen 23 bliver så returneret til B+ spændingsforsyningen i tidsrummet t^-tg.

Som vist i fig. 2c bliver der ikke udviklet nogen tilbageløbsimpulsspænding over to-retnings-kobleren 22.

Spændingen V22 over .to-retnings-kobleren 22 bliver nul; når 35 kobleren 22 leder ved afslutningen af fremløbsintervallet, under tilbageløb og i begyndelsen af det næste fremløbsinterval og bliver lig B+ spændingen, når kobleren 22 er ikke-ledende under midterdelen af det næste fremløbsinterval. Under tilbage- 147930 7 løbet bliver to-retnings-kobleren 22 ikke udsat for nogen utilladelig spændingsbelastning- Både SCR 33 og dioden 34 bliver ikke-ledende i det øjeblik strømmen gennem de pågældende komponenter er 5 lig med nul, hvad der resulterer i et relativt lille modstandstab og relativt svag radiofrekvensstøjudstråling (RPI).

Fig. 2d og 2e viser strømbølgeformer gennem to-retnings--kobleren 22 og induktionsspolen 23 og spænding over to-retnings-• -kobleren for lavspændingsforhold som f.eks. B+=+100V jævnspæn-10 ding. Som vist i fig. 2d får styresignaler fra styrekredsen 37 SCR 33 til at lede på et tidligere tidspunkt t^'y når der sammenlignes med højspændingsforhold som f.eks. B+=200V jævnspænding, der blev vist tidligere i fig. 2b. Strømmen stiger indtil beqyn-delsen af tilbageløbet ved tidspunktet t2* men med en mindre stejl 15 flanke end under "høj-linie-tilstanden", hvor der nås en maksimalværdi på Ipl'. Strømmen vender under tilbageløbet i tidsrummet t2~tij, hvor der i den modsatte negative retning nås en maksimal værdi Ip2', som ®r mindre end Ip^', som afhænger af belastningen frembragt af den horisontale afbøjningskreds 24 og højspændings-20 kredsen 32. Dioden 34 leder returstrøm i tidsrummet t^-t^', og to-retnings-kobleren 22 bliver ikke-ledende i tidsrummet tø' til tg', hvor et andet styresignal fra styrekredsen 37 igen portstyrer SCR 33 til at lede.

Fig. 3 viser en anden reguleret afbøjningskreds, 25 der udnytter opfindelsen. Komponenter på kredsløbene i fig. 1 og i fig. 3, der har samme funktion, er forsynet med de samme henvisninger.

Den separate indgangsinduktans 23 er i fig. 3 blevet erstattet af en transformer 45. Transformeren 45 kan som vist 30 i fig. 3 indeholde kredsen 24's vandrette udgangs- eller tilbageløbstransformator tilhørende den vandrette afbøjningskreds 24. En primær vikling 45a er viklet på et ben 46a på en rektangulær kerne 46 på tilbageløbstransformatoren 45. På det samme kerneben er der en højspændingssekundærvikling 45b, der er 35 forbundet med højspændingskredsen 32 og som er viklet på samme kerneben og er i tæt magnetisk kobling med primærviklingen 45a.

147930 δ På kernebenet 46b, der ligger over for benet 46a, er der viklet en indgangsvikling 45c. Den ene terminal på viklingen 45c er forbundet med to-retnings-kobleren 22 og en anden terminal er forbundet med forbindelsespunktet mellem 5 primærviklingen 45a og den jævnspændingsblokerende kondensator 31. Da indgangsviklingen 45c er viklet på et ben, der ligger overfor det ben, hvorpå viklingen 45a er viklet, er de to viklinger relativt løst magnetisk sammenkoblet. Der 10 fremkommer en relativ stor spredningsinduktans, hvad der er repræsenteret skematisk i fig. 3 med det antydende symbol 23', der fungerer på en lignende måde som indgangsspolen 23 i fig. 1. Størrelsen af spredningsinduktansen er bestemt af sådanne faktorer som kernegeometri og vindingstalforholdet 15 mellem viklingerne 45a og 45c.

Fejlspændingen VE for styrekredsen 37 fremkommer på terminal 47 i fig. 3 ved forbindelsespunktet mellem én filterkondensator 48 og en modstand 49 tilhørende en halvbølgeensret-terkreds, der omfatter kondensatoren 48, modstanden 49, en vikling 20 45d og en diode 51, og viklingen 45d omfatter en sekundærvikling på tilbageløbstransformeren 45. Dioden 51 ensretter den magnetisk koblede tilbageløbsimpuls over viklingen 45d for derved at frembringe en i hovedsagen af jævnspænding bestående fejlspænding V£ ved terminal 47, som er negativ i forhold til et 25 jordreferencepunkt. Yderligere filtrering bliver opnået med en modstand 52 og en kondensator 53, som er forbundet over kondehsatoren 48.

Synkroniserede drivsignaler i vandret takt, som vist i fig. 4a fremkommet fra den vandrette drivkreds 30 39, overføres ved magnetisk kobling fra transformatoren 29's primærvikling 29a til sekundærviklingerne 29b og 29c. En første del af drivsignalet ^29 i tidsrummet T-^-T^ bliver brugt til senere at indlede det vandrette tilbageløb ved tidspunktet T2, som vist i fig. 4a-4c. Intervallet T-^-T2 repræsenterer omvendt 35 base-ledetid i udgangskobletransistoren 25 på grund af oplagret base-ladning, som vist i fig. 4b. En anden del af drivsignalet ^29' ^er begynder ved tidspunktet T4 og strækker sig til tidspunktet Tg, bliver brugt til at forspænde base-emitter-overgangen på udgangskobletransistoren 25 i lederetningen til at-lede 147930 9 under den sidste del af det vandrette fremløb.

Sekundærviklingen 29c på koblingstransformeren 29 · er forbundet med indgangsterminalen 38 på styrekredsen 37. Drivsignalerne V29, der er ført til terminal 38, tjener som vand-5 rette taktsynkroniseringssignaler, der aktiverer SCR 33 i fremløbsintervallet inden for hver afbøjningscyklus. Drivsignalerne ved terminalen 38 føres til en zenerdiode 54 via en modstand 55. Spændingen ved zenerdioden54's katode er en firkant-bølge i veldefineret afbøjningstakt, som hidrører fra drivspændingen V2g og 10 er positiv i tidsrummet T4~Tg og nul i tidsrummet Tg-Tg.

Et RC-integrationsnetværk, der omfatter en modstand 56 og en kondensator 57, er forbundet parallelt med zenerdioden 54. Basen på en styretransistor 58 er forbundet med forbindelsespunktet mellem modstanden 56 og kondensatoren 57. En udladnings-15 diode 59 er forbundet over kondensatoren 57. Kollektorspændingen til styretransistoren 58 opnås fra drivsignalspændingen V2g ved terminal 38 gennem en diode 59 og en modstand 60. Emitteren i styretransistoren 58 er forbundet med portelektroden i en SCR 61 via en modstand 62. Anoden i SCR 61 er forbundet med primærvik-20 lingen 63a i en transformer 63 gennem en parallelforbindelse af en diode 64 og en modstand 65, En dæmpningsmodstand 66 er forbundet over viklingen 63a. En sekundærvikling 63b er forbundet med portelektrode- og katodeterminaler i SCR 33 i to-retnings--kobleren 22.

25 Som vist i fig. 4d består spændingen V5g ved basis i styretransistoren 58, idet der begyndes ved tidspunktet T^, af en integreret positivgående savtandspænding overlejret på en negativ jævnspænding opnået fra fejlspændingen VE ved termi nalen 47 gennem modstanden 52, en modstand 67 og en topskærende 30 zenerdiode 68.

Ved tidspunktet T,. er savtandspændingen V^g vokset tilstrækkeligt til at kunne nå spændingsniveauet VT, ved hvilket tidspunkt styretransistoren 58 begynder at lede og formidle en åbningsimpuls til SCR 61. Som vist ved portelektrodestrømbølgeformen Ι^33 for 35 SCR 33's portelektrode i fig. 4e, når SCR 61 leder, føres et styresignal fra transformeren 63 til portelektroden .i SCR 337 så at SCR 33 åbnes til at lede.

Som vist i fig. 4f, vokser den fremadgående arbejds-strøm lineært gennem SCR 33 og viklingerne 45c og 45a på tilbage- 147930 ίο løbstransformeren 45 i tidsrummet Tg-T^,hvor der nås en maksimalværdi Ipl for strømmen ved afslutningen af fremløbet ved tidspunktet Hj.

Strømmen vender under tilbageløbet i tidsrummet T^-Tg, 5 idet der nås en spidsværdi Ip2, som er mindre end Ip^ afhængigt af belastningen fra den horisontale afbøjningskreds 24 og højspændingskredsen 32. To-retnings-kobleren 22 bliver ikke-ledende,/ når returstrømmen gennem dioden 34 aftager til nul ved tidspunktet Tg. Et andet styresignal føres til SCR 33 for igen at port-10 styre SCR 33 til at lede ved tidspunktet T^q.

Variationer i fejlspændingen VE og dermed i den negative spænding -VE' vil bevirke, at det øjeblik, hvor savtandspændingen Vgg når spændingen VT nær tidspunktet Tg, varierer og styrer derved den energimængde, der bliver overført fra B+ spændings-15 forsyningen til opnåelse af regulering.

Et træk ved opfindelsen er, at det gennem brug af to-retnings-kobleren 22, som er vist i fig. 1 og 3, opnås, at der kun behøves en relativt lille ledevinkel-ændring for SCR 33 i to-retnings-kobleren 22 fra minimumbelastning til fuld belast-20 ning. De fuldt optrukne bølgeformer i fig. 5a og 5b svarer til minimale belastningsforhold. SCR 33 begynder at lede fremadgående arbejdsstrøm ved tidspunktet t^ og når en maksimal værdi Ip^ ved tidspunktet tc· Strømvendingen sker under tilbageløbet i tidsrummet tc-te· En negativ maksimal strøm Ip2 bliver 25 nået ved tidspunktet te· Dioden 34 leder bagudrettet strøm under den sidste del af tilbageløbet og den første del af fremløbet indtil tidspunktet t , hvor to-retnings-kobleren 22 bliver ikke--ledende.

De punkterede kurveformer i fig. 5a og 5b viser maksimale 30 belastningsforhold. SCR 33 begynder at lede på et lidt tidligere tidspunkt ta og når en positiv maksimal værdi lpl' ved tidspunktet tc> Tilbageløbet sker i et lidt kortere interval i tidsrummet tjj-t^, på grund af en let tilbageløbsimpulsmodulation under kraftig belastning. Strømvendingen opnås ved tidspunktet tA, og 35 α der opnås en negativ maksimalværdi Ip2' som er mindre end Ipl'.

To-retnings-kobleren 22 bliver ikke-ledende ved tidspunktet tf.

147930 11

Som vist i fig. 5b repræsenterer forskellen Alp = Ip2-Ip2' meHem maksimalstrømmene i indgangsinduktansen mellem minimal og maksimal belastning ved afslutningen af tilbageløbet forskellen mellem de energimængder, som 5 under tilbageløbet bliver overført til belastningskredsene under de to belastningsforhold. Således resulterer variationer i belastningen først og fremmest i relativt store variationer i maksimal returstrøm ved afslutningen af tilbageløbet, snarere end relativt store procentuelle ændringer i ledevinklen for 10 SCR 33 i to-retnings-kobleren 22.

Typiske værdier for udvalgte komponenter til opstillingen i fig. 1, som producerer bølgeformerne i fig. 2 er som følger: Ii23 - 1,1 millihenry L28 “ 0 ,9 millihenry 15 L30a ~ 1,9 millihenry C27 - ^»039 mikrofarad - 1,5 mikrofarad Cgg “1,5 mikrofarad

Typiske værdier for udvalgte komponenter for opstillingen 20 i fig. 3, som producerer bølgeformer ifølge fig. 5 er som følger.

L23' "l·/1 millihenry - 1,9 millihenry L45c “ 1,9 millihenry L28 " 0,9 millihenry 25 C2y - 0,039 mikrofarad

Cgg -1,5 mikrofarad Cg2 - 1,5 mikrofarad

Forholdet mellem antal vindinger for 45a og 45c er 1:1, B+ spænding = 150 V jævnspænding 30 Ip2 ~ +3,8 Amp.

Ip2 ~ -3,2 Amp.

Middeleffektforbrug ved minimal belastning - 22,5 Watt Middelbelastningsstrøm under maksimal belastning - 75 Watt V^g spids - 800 Volt 35 For B+ spænding = 235 V jævnspænding og minimum belastning: 147930 12

Middeleffektforbrug = 20 Watt

Ipl =+2,2 Amp

Ip2 =-2,0 Amp V43 spids = 800 Volt

For B+ spænding = 235 V jævnspænding og maksimal belastning: Middeleffektforbrug = 115 Watt Ipl' = + 2,7 Amp lp2 = -1,25 Amp

Claims (3)

147930 Patentkrav .

1. Reguleret kreds bestående af: et afbøjningskredsløb, hvoraf en første terminal har påtrykt en periodisk afbøjningsspænding; en energikilde til omtalte afbøjningskreds; første 5 styrbare kobleorganer, der er tilsluttet omtalte energikilde og omtalte første terminal; energiaffølende elementer, der reagerer på et energiniveau i omtalte afbøjningskreds ved at frembringe et fejlsignal; styreorganer, der er forbundet med omtalte første styrbare kobleorganer og reagerer på fejlsigna-10 let ved at styre varigheden af den ledende tilstand af omtalte første styrbare kobleorganer, idet omtalte styreorganer frembringer et åbnesignal inden for hver afbøjningsperiode til de omtalte styrbare kobleorganer; andre styrbare kobleorganer, der er forbundet i parallel med omtalte første styrbare kobleorganer, idet om-15 talte første styrbare kobleorganer bliver ud-kommuteret af omtalte periodiske afbøjningsspænding, og idet omtalte andre kobleorganer leder strøm, når omtalte første styrbare kobleorganer er ud-kommuteret, kendetegnet ved, at omtalte første styrbare kobleorganer (33) er polrettet til at lede fremadgående 20 arbejdsstrøm for at overføre en reguleret mængde energi til omtalte afbøjningskreds (24) fra omtalte kilde (IH), og at omtalte andre kobleorganer er polrettet til at lede returstrøm til omtalte energikilde.

2. Kreds ifølge krav 1, kendetegnet ved, 25 at omtalte første terminal (44) er tilsluttet en indgangsinduktans (23,23') med henblik på at kunne lagre en forudbestemt mængde energi i omtalte indgangsinduktans fra omtalte energikilde (B+) via omtalte første styrbare kobleorganer (33) under et første interval af omtalte afbøjningscyklus.

3. Kreds ifølge krav 2, kendetegnet ved, at omtalte afbøjningskreds (24) består af en afbøjningsvikling (28) koblet til en resonanskreds (89), der vender skanderingsstrømmen i omtalte afbøjningskreds, idet en del af omtalte forudbestemte mængde af energi i omtalte indgangsinduktans 35 (23,23') bliver overført til omtalte afbøjningskreds gennem omtalte resonanskreds under et resonant interval, idet den resterende del af omtalte forudbestemte energimængde bliver returneret til omtalte kilde (B+) via omtalte andre kobleorganer (34).