DK147754B - Bukkevaerktoej til fremstilling af u-formede emner - Google Patents

Description

147754

Den foreliggende opfindelse angår et bukkeværktøj til fremstilling af U-formede emner af den i krav l's indledning angivne art.

For opnåelse af en nøjagtig bukkevinkel ved bukning af emner til eksempelvis U-form er det nødvendigt at tage hensyn til den elastiske tilbagefjedring af de opbukkede dele efter aflastning af bukkeværktøjet. Af denne årsag skal de opbukkede dele bukkes længere end til den ønskede stilling»således at delene efter den elastiske tilbagefjedring indtager korrekt stilling.

Da den elastiske tilbagefjedring imidlertid dels afhænger af materialeegenskaber og dels af emnets tykkelse, er de kendte bukkeværktøjer udelukkende egnet for bestemte emner,således at eksempelvis emner med stærkt varierende tykkelse ikke kan bearbejdes i samme værktøj. De ved værktøjet trufne foranstaltninger, hvorved den elastiske tilbagefjedring eksempelvis udlignes ved hjælp af en konkav endeflade på bukkestemplet, kan således på grund af den uforanderlige endefladekrumning benyttes til emner,som ikke har væsentlige afvigelser i tykkelse. Tilsvarende gælder for bukkeværktøjer,hvis bukkebakker ved hjælp af et kiletræk efter bukkeoperationen kan trykkes mod bukkestemplet, således at de opbukkede emnedele trykkes an mod stemplet. Den ved an-trykningen mod stemplet givne bukkevinkel galder naturligvis kun for emner af et bestemt materiale og med en bestemt tykkelse den overbøjning, som medfører en ønsket endelig vinkel. Desuden er et særligt drev nødvendigt for bukkebakkerne i et sådant kendt værktøj, og der forekommer den vanskelighed, at de under bukkeoperationen stationære bakker skal kunne bevæges. Ved hjælp af den efterfølgende antrykning mod bukkestemplet er det dog muligt ved passende værktøjsudformning at fremstille emner med mere end 90° bøjning, hvilket ikke er muligt ved de iøvrigt kendte bukkeværktøjer.

Formålet med opfindelsen er at anvise et bukkeværktøj af den omhandlede art, som uden særlige ændringer kan benyttes til selv ved emner med forskellig tykkelse at 147754 2 bukke disse i forskellige vinkler herunder vinkler, der er større end 90°.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved den i krav 1 anviste udformning.

Tilstedeværelsen af to tilsatsbakker, der støtter glidbart mod kileflader muliggør en yderligere bukning af et på sædvanlig måde mellem de egentlige bukkebakker opbukket emne til udligning af den elastiske tilbagefjed-ring. Da tilsatsbakkerne først medbringes efter en bestemt vandring af modholdet eller bukkestemplet, påvirkes den egentlige bukkeoperation ikke af tilsatsbakkerne. Først når tilsatsbakkerne medbringes, lægger de sig på grund af kileføringen mod ydersiderne af det bukkede emne og trykker dette yderligere sammen, hvorhos størrelsen af den yderligere bukkevinkel afhænger af bukke-stemplets indtrængningsdybde mellem bukkebakkerne. De tilsatsbakkerne førende kileflader konvergerer jo i retningen af bukkestemplets arbejdsslag. Ved hjælp af dette arbejdsslag kan "overbukningsvinklen" altså bestemmes, således at emner med forskellige materialeegenskaber og forskellige tykkelser kan bearbejdes i det anviste værktøj, uden at der skal foretages særlig omstilling af værktøjet.

For på enkel måde at kunne fastlægge den i hvert enkelt tilfælde nødvendige bukkevinkel er det ifølge opfindelsen fordelagtigt,at værktøjet udformes som anvist i krav 2, således at bukkestemplets arbejdsslag automatisk bringes til ophør,når vinklen er nået. Ved at forskyde den arbejdsslaget begrænsende omskifter mod eller bort fra emnet, kan man således indstille meget nøjagtigt til den ønskede bukkevinkel. En forudsætning herfor er det naturligvis,at bukkestemplet levner plads for en yderligere bukning af emnet.

Bearbejdes lange emner med stor kraft, kan de belastede værktøjsdele udsættes for nedbøjning, således at bukkestemplet midt i værktøjet trænger kortere ind mellem bukkebakkerne end i værktøjets sider. På grund af tilsatsbakkernes kileføring betyder dette, at den af ind- 147754 trængningsdybden bestemte "overbukningsvinkel" bliver mindre midt i værktøjet end i siderne. Til udligning af denne fejl er det ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt, at den lokale afstand mellem de to kileflader kan indstilles ved hjælp af i værktøjets lasigderetning fordelte justeringskiler. Med disse kiler kan de to kileflader for understøtning af tilsatsbakkerne midt i værktøjet forudtrykkes mod stemplet, således at der trods nedbøjningen opnås samme forudsætninger for "overbøjningen" i hele værktøjets længde. Afstanden mellem ki-lefladerae ved tilsatsbakkerne kan altså trods forskellig indtrængningsdybde holdes konstant i hele værktøjets længde.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 viser et bukkeværktøj ifølge opfindelsen i perspektiv, og fig. 2-4 et lodret snit gennem værktøjet i forskellige arbejdsstillinger.

Det viste bukkeværktøj til fremstilling af U-forme-de emner består i det væsentlige af et bukkestempel 1, et med stemplet samvirkende modhold 2 og to bukkebakker 3, der er monteret i et stel 4. Ud over disse sædvanlige bestanddele har det viste bukkeværktøj også to tilsatsbakker 5, der regnet i retningen af bukkestemplets 1 arbejdsslag er placeret efter bukkebakkerne 3 og hver støtter mod en kileflade 6. De to kileflader 6 konvergerer i arbejdsslagets retning.

Modholdet 2, der under arbejdsoperationen trykker emnet mod bukkestemplets 1 endeflade og forskydes af stemplet 1 mod en modholdskraft, har medbringere 7, der samvirker med anslag 8 på tilsatsbakkerne 5 og medbringer disse efter en bestemt slaglængde, således som det tydeligt fremgår ved sammenligning mellem fig. 2-4. På grund af tilsatsbakkernes 5 glidende understøtning på kilefladerne 6 bliver tilsatsbakkerne 5, når de medbringes af modholdet 2, samtidigt trykket indad,således at de kan påvirke de allerede af de egentlige bukkebakker 3 4 U77B4 opbukkede ben 9 på emnet 10. Herved bukkes disse ben 10 yderligere i afhængighed af stemplets 1 indtrængningsdybde . Til tilbagestilling af tilsatsbakkerne 5 under returslaget, der samtidig er udkasterslag, tjener fjedre 11.

Bukkevinklen for benene 9 kan altså varieres ved variation af blikkes templets 1 indtrængningsdybde, således at man med værktøjet kan tage hensyn til variationer i tilbagefjedringen af benene 9.

Til fastlæggelse af den ønskede, maksimale bukkevinkel er der på stemplet 1 anbragt en arbejdsslaget begrænsende eller afbrydende omskifter 12. Denne omskifter 12 påvirkes af et af de opbukkede ben 9»når den ønskede overbukning er nået og standser da stemplets 1 arbejdsslag. Ved at forskyde omskifteren 12 mod højre eller venstre i fig. 2-4, kan "overbukningsvink-len" fastlægges.

Da der på grund af pressekræfterne sker en ned-bøjning, især ved større værktøjslængder, er der risiko for, at bukkevinklen vil komme til at variere i længderetningen. I midten af værktøjet vil nemlig stemplets 1 indtrængningsdybde være mindre end i siderne. Til udligning af denne fejl skal afstanden mellem tilsatsbakkerne 5 holdes konstant i hele værktøjets længde. Dette opnås ved,at den mindre indtrængningsdybde af stemplet 1 modsvares af en sammentryk-' ning af kilefladerne 6 mod hinanden på det pågældende sted. Herfor er der i værktøjets længderetning fordelt justeringskiler 13, som kan aktiveres ved hjælp af stilleskruer 14. Ved passende indstilling af disse justeringskiler 13 kan kilefladernes 6 lokale indbyrdes afstand tilpasses stemplets indtrængningsdybde det pågældende sted.