DK147544B - Fremgangsmaade ved stoebning af bygningsgrundplader med varmeisolerende sokkelelement og armeringsholder til udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

1Λ7544

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde ved støbning på stedet af armerede betongrundplader til bygninger/ hvor formrummet for betonen afgrænses ved hjælp af kantstillede/ pladeformede sokkelelementer, som under støbningen holdes på plads mod 05 uden for formrummet anbragte støtter, og som efter den støbte betons hærdning efterlades langs den færdige grundplades kanter, når støtterne fjernes, og ved hvilken fremgangsmåde der som sokkelelementer anvendes forholdsvis tykke plader af et porøst, varmeisolerende materiale, fortrinsvis styrencelleplast, som er delvis om-10 sluttet af et forholdsvis tyndt afstivningslag af et stift og slagbestandigt materiale, fortrinsvis glasfiberarmeret beton, hvilket lag strækker sig op over isoleringspladens yderside, rundt om dennes øverste kantparti og ned på pladens inderside for der at slutte i en fri nedadvendt kant, som befinder sig et stykke under sokkelele-15 mentets overkantniveau.

Støbning pi stedet af grundplader af armeret beton sker sædvanligvis direkte imod et udgravet jordunderlag eller mod et derpå udbredt kapillærbrydende og eventuelt også varmeisolerende lag af fyldmateriale. Teknikken ved en sådan støbning er at afgrænse form-20 rummet for betonen ved hjælp af kantstillede, pladeformede sokkelelementer, som har varmeisolerende egenskaber og kan efterlades siddende langs den færdige grundplades kanter, og dette har været kendt i mange år. Det er ligeledes kendt, at man ved tillempning af ' denne teknik kan give sokkelelementerne en sådan stivhed, at de 25 kun behøver forholdsvis spredt anbragte udvendige støtter for at modstå det af betonen udøvede støbetryk. Den forenkling af selve formopsætningsarbejdet, som derved kan opnås, er dog af ringe betydning, hvis sokkelelementerne ikke forener den størst mulige stivhed med den lavest mulige vægt og samtidig kan fremstilles til 30 en rimelig pris.

En sokkelelementtype, som på en meget tilfredsstillende måde opfylder netop disse krav, er den indledingsvis omhandlede, som allerede har været på markedet i flere år. Disse kendte sokkelelementer, som består af en forholdsvis tyk (50-65 mm) pladeformet 35 kerne af styrencelleplast omgivet af et forholdsvis tyndt (ca. 5 mm) lag af glasfiberarmeret beton, som kun lader kernen fri ved elementets endeflader og inden for et midterparti af elementets mod betonen vendte inderside, vejer ved en ofte anvendt højde (460 mm) 147544 2 ikke mere end ca. 8 kg pr. løbende meter, hvorfor de er meget lette at håndtere. Desuden har det vist sig, at disse sokkelelementer er udmærket i stand til at hæfte til den støbte grundplade, skønt der kræves ret lang tid - mindst et par uger - til at ved-05 hæftningsforbandtet mellem elementernes hårde yderflade og den derimod støbte grundpladebeton skal opnå sin endelige maksimale styrke.

Sidstnævnte forhold medfører problemer i alle de tilfælde, hvor man vil påbegynde opføringen af selve bygningen på grundpladen 10 med mindst muligt tidsspild. Netop i forbindelse med forberedelserne til rejsningen samt ved selve opførelsen af bygningsskelettet udsættes grundpladen og sokkelelementerne nemlig ofte for større og ugunstigere spændinger end ellers, og hvis forbandtet mellem sokkelelementerne og grundpladens beton endnu ikke er færdigdannet 15 og fuldstændig god, kan skader opstå, der er meget vanskelige at reparere.

Den aktuelle type sokkelelement er desuden besværlig at fiksere til de udenfor liggende støtter på en tilfredsstillende måde, hvilket er nødvendigt, for at elementernes position ikke skal for-20 styrres under selve støbeoperationen, som bl.a. omfatter fordeling, kompaktering og udjævning af betonmassen sædvanligvis ved hjælp af vibrerende redskaber. Det er ønskeligt, at denne fiksering skal kunne ske ved hjælp af bindetråde, men da sokkelelementerne mangler fremspring, som egner sig til fastgørelse af sådanne tråde, 25 og heller ikke tillader anbringelse af spigre der er anvendelige til bindetråde, på en mere enkel måde, har man hidtil været tvunget til at gribe til mere komplicerede og kostbarere hjælpemidler til sokkelelementernes fiksering, hvilket også har medført problemer.

Formålet med den foreliggende opfindelse· er at afhælpe oven-30 nævnte problemer på en enkel og rationel måde og i forbindelse dermed også at opnå en fordelagtig forstærkning af grundpladens øverste yderkantparti. Dette formål opnås ifølge opfindelsen ved hjælp af en fremgangsmåde af den indledningsvis angivne type, som er ejendommelig ved, at der på sokkelelementernes indersider med 35 indbyrdes mellemrum anbringes et antal separate, konsollignende holdere, som med hageformede dele bringes til at indgribe under den nedadvendte afstivningslagkant på sokkelelementerne, og som 147544 3 holdes fast i deres således fasthagede stillinger ved hjælp af bindetråde, som fra holderne trækkes opad og udad over sokkelelementernes overkanter og fastgøres til de uden for formrummet anbragte støtter for samtidigt at sikre sokkelementernes positioner i forhold 05 til støtterne under betonstøbningen, hvorefter de konsol lignende holdere udnyttes til, på afstand inden for den af sokkelelementerne dannede formvæg og på et niveau under sokkelelementernes overkanter, at fastholde og bære armeringsjern, som i det mindste tilnærmelsesvis forløber parallelt med formvæggen, og som tjener som 10 øverste yderkantarmering i grundpladen, hvilke armeringsjern indlejres i betonen under støbningen sammen med holderne. Det skulle fremgå uden videre, at man ved tillempning af denne fremgangsmåde ifølge opfindelsen opnår et mekanisk forbandt imellem sokkelelementerne og den støbte betongrundplade, som allerede i og 15 med betonens hærdning er i stand til at optage betydelige påvirkninger, og som kompletterer det vedhæftningsforbandt, der efterhånden opstår imellem sokkeleiementerne og grundpladen. Samtidigt løses problemet med at finde fæster for bindetrådene på sokkelelementerne på en formålstjenlig måde, hvorved det må bemærkes, at 20 bindetrådene, der altså forbindes med de uden for liggende støtter for sokkelelementerne, samtidigt tjener som hjælpemiddel til at holde de konsoilignende holdere på plads på sokkeleiementernes indersider, indtil betonen i den inden for liggende grundplade er størknet.

Opfindelsen omfatter også en armeringsjernholder indrettet til 25 anvendelse ved udøvelse af den netop angivne fremgangsmåde, og hvilken holder omfatter et konsollignende legeme, som set fra siden fortrinsvis er stort set triangulært, og som har en til anlæg imod indersiden af en lodret formvæg tilpasset støtteflade samt en på afstand herfra båret fjedrende gribeklo til fastholdelse af et fast-30 snappeligt og med støttefladen i det væsentlige parallelt forløbende armeringsjern. Armeringsjernholderen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at der under støttefladen findes en udragende og fortrinsvis tilspidset krog eller hage, som er tilpasset til indhagning under den nedadvendte afstivningslagkant på sokkelelementerne, og 35 som på en vis afstand fra støttefladen strækker sig opad over og skråt udad fra denne, samt at der i nærheden af støttefladens 147544 4 øverste del er anbragt et fæste, eksempelvis i form af et hul, til fastgørelse af en bindetråd.

I det følgende skal opfindelsen beskrives nærmere ud fra en udførelsesform og under henvisning til tegningen, hvor 05 figur 1 viser et forenklet vertikalt snit igennem en del af en støbeform for en grundplade, og i den tilstand, hvor støbeformen er parat til modtagelse af betonen, figur 2 et tilsvarende vertikalt snit igennem den færdigstøbte grundplade, 10 figur 3 en del af figur 1 vist i større målestok samt et sidebil lede af en armeringsjernholder og dennes fastgørelse til et i støbeformen indgående sokkelelement, og figur 4 selve armeringsjernholderen set fra den mod sokkelelementet vendte side i figur 3.

15 Ved støbning af en grundplade for en bygning direkte på det endelige jordunderlag udjævnes råjorden under den centrale del af grundpladen, mens en rendeformet fordybnig tilvejebinges rundt om den centrale del, således at råjordfladen i det mindste i hovedsagen kommer til at følge linien 1 i figur 1. Derefter udbredes og kompak-20 teres et forholdsvis tykt lag 2 af sand, singel eller andet passende underlagsmateriale på råjorden, hvorefter yderligere et lag 3 af et passende isoleringsmateriale bredes ud over den centrale del af laget 2. Omkring hele det område, som grundpladen skal dække, opbygges derefter støtteanordninger 4 af passende tømmer og af 25 temmelig enkel, men stabil art, idet der sædvanligvis indgår to over for hinanden anbragte og vandret forløbende støttebjælker eller støttebomme 5, og sokkelelementer 6 presses op imod disse i kantstillet stilling for at afgrænse selve formrummet for betonen.

Disse sokkeielementer 6 er af den type, som består af et for-30 holdsvis tykt pladeformet legeme 7 af varmeisolerende celleplastmateriale, der er delvis omsluttet af et. forholds vis tyndt afstivningslag 8 af glasfiberarmeret beton, hvor dette lag danner sokkelelementets yderside og strækker sig rundt om legemets øverste og nederste kantparti for at slutte på sokkelelementets inderside i en fri nedad-35 vendt kant 9 (figur 3), der ligger et stykke under sokkelelementets overkantniveau. Det er vigtigt, at disse sokkelelementer 6 til stadighed holdes fast i deres kantstillede stilling under støbningen, men 5 U7544 til dette formål er det tilstrækkeligt, hvis sokkelelementernes øverste kantpartier fastholdes på en eller anden passende måde imod den øverste støttebjælke 5, idet betonen selv vil presse sokkelelementernes nederste kantparti udad imod den nederste støttebjælke under 05 støbningen.

Til dette formål anvendes ifølge opfindelsen separate holdere, der generelt er betegnet med 10, og som skal beskrives nærmere i det følgende. Disse holdere fastgøres på indersiden af sokkelelementernes 6 overkantpartier, og holderne udnyttes som fæster for binde-10 tråde 11, som fra holderne trækkes op mod og ud over sokkelelementernes overkanter og frem til de uden for liggende støtteanordninger 4, hvor trådene fastgøres, eksempelvis til søm 12, der er slået ind i den øverste støttebjælke 5. Holderne 10 anvendes også til ophængning af et stort set vandret armeringsjern 13, som for-15 løber i det mindste tilnærmelsesvis parallelt med den af sokkelelementerne dannede formvæg, og som i den . færdige grundplade 14 (figur 2) kommer til at danne en øverste yderkantarmering.

Efter at passende armeringsaggregater er indsat i formrummet og deriblandt i det mindste et eller flere armeringsjern 15 ned til og 20 i det inden for sokkelelementernes dannede og rendeformede rum, foretages der en udstøbning, vibrering og udjævning af beton, som danner grundpladen 14 i formrummet, således at bl.a. armeringsjernet 13 og holderne 10 omstrømmes af beton og indstøbes heri. Når grundpladens 14 beton er størknet og hærdet tilstrækkeligt til at 25 være selvbærende, afkiippes bindetrådene 11, og de uden for liggende støtteanordninger 4, 5 borttages, hvorefter der sker en genfyldning imod sokkelelementernes 6 ydersider, men dog fortrinsvis først efter, at et drænrør 16 er nedlagt omkring grundpladens yderkanter. Efter genfyldningens afslutning kan man tænke sig, at 30 jordoverfladeniveauet ligger omtrent ved linien 1' i figur 2, og at laget 2 af materiale, som let slipper vand igennem, når op til dette niveau uden for sokkelelementerne 6. Det er tydeligt, at genopfyldningsmasserne i dette stadium vil trykke sokkelelementernes 6 nederste dele an imod den støbte grundplade 14, mens den for-35 ankring af sokkelelementernes overkantpartier, som er tilvejebragt ved hjælp af holderne 10 og armeringsjernet 13, pålideligt hindrer sokkelelementerne i at adskille sig fra grundpladen højere oppe.

147544 6

Dermed sikres, at det indledningsvis beskrevne vedhæftningsfor-bandt imellem grundpladens beton og de pi sok kel elementets 6 inderside liggende dele af afstivningslaget 8 får den fornødne tid til at danne sig uden forstyrrelser.

05 Som det fremgår nærmere af figur 3, har holderne set fra siden tilnærmelsesvis form af en trekant, hvis ene side danner en støtteflade 16, som ligger an mod den af det ombukkede afstivningslag 8 dannede inderside af sokkelelementets 6 øverste kantparti. Under denne støtteflade 16 har holderen 10 en hageformet del eller en 10 krog 17 med tilspidset ende, som strækker sig i retning opad over støttefladen og skråt udad fra denne, og som er indrettet til ind-hagning under afstivningslagets 8 frie ende og nedadvendende kant 9. Denne krog 17 befinder sig altså ved den trekantede holders ene nederste hjørne. I nærheden af støttefladens 16 øverste del og i 15 nærheden af et andet hjørne på holderen 10 er der anbragt et tværgående hul 18, der tjener som fæste for bindetråden 11, som løber op over ører 19, der rager ud fra holderens sider. På afstand fra støttefladen 16 og i nærheden af holderens 10 tredie hjørne danner holderen en fjedrende gribeklo 20, hvori armeringsjernet 13 kan 20 indsnappes for derved at blive holdt på plads i forhold til sokkelelementet 6 under grundpladens støbning, hvorunder bindetråden 11 på sin side fastholder holderen 10 til sokkelelementet.

Holderne 10 bør naturligvis kun placeres på rimelig afstand fra hinanden, og på grund af udformningen vil holderne 10 overføre 25 trækpåvirkninger imellem armeringsjernet 13 og sokkelelementerne 6, hvilket resulterer i en meget pålidelig forankring af sokkelelementerne i den færdigstøbte grundplade 14 til trods for, at kun det enkle krogforbandt bliver tilbage imellem holderne 10 og sokkelelementerne, når grundpfadens beton er hærdet. Krogene 17 kan naturlig-30 vis indhages i sokkelelementernes isoleringslegeme 7.

Holderne 10 kan givetvis udformes af et hvilket som helst passende materiale, eksempelvis bukket metaltråd, men i praksis har det vist sig fordelagtigt at fremstille holderne af et noget fjedrende plastmateriale, hvorved holderne hensigtsmæssigt kan udformes med 35 et centralt hul som vist. I så fald kan dette hul naturligvis også anvendes som fæste for bindetråden.

Claims (2)

147544

1. Fremgangsmåde til støbning på stedet af armerede beton-grundplader til bygninger, hvor formrummet for betonen afgrænses ved hjælp af kantstillede, pladeformede sokkelelementer (6), som 05 under støbningen holdes på plads mod uden for formrummet anbragte støtter (4, 5), og som efter den støbte betons hærdning efterlades langs den færdige grundplades (14) kanter, når støtterne fjernes, og ved hvilken fremgangsmåde der som sokkelelementer anvendes forholdsvis tykke plader (7) af et porøst, varmeisolerende 10 materiale, fortrinsvis styrencelleplast, som er delvis omsluttet af et forholdsvis tyndt afstivningslag (8) af et stift og slagbestandigt materiale, fortrinsvis glasfiberarmeret beton, hvilket lag strækker sig op over isoleringspladens yderside, rundt om dennes øverste kantparti og ned på pladens inderside for der at slutte i en fri ned-15 advendt kant (9), som befinder sig et stykke under sokkelelementets overkantniveau, KENDETEGNET ved, AT der pi sokkelelementernes (6) indersider med indbyrdes mellemrum anbringes et antal separate, konsollignende holdere (10), som med hageformede dele (17) bringes til at indgribe under den nedadvendte afstivningslag-20 kant (9) på sokkelelementerne, og som holdes fast i deres således fasthagede stillinger ved hjælp af bindetråde (11), som fra holderne trækkes opad og udad over sokkelelementernes overkanter og fastgøres til de uden for formrummet anbragte støtter (4, 5) for samtidigt at sikre sokkelementernes positioner i forhold til støtterne 25 under betonstøbningen, hvorefter de konsollignende holdere udnyttes til, på afstand inden for den af sokkelelementerne dannede formvæg og på et niveau under sokkelelementernes overkanter, at fastholde og bære armeringsjern, som i det mindste tilnærmelsesvis forløber parallelt med formvæggen, og som tjener som øverste yderkant-30 armering i grundpladen (14), hvilke armeringsjern indlejres i betonen under støbningen sammen med holderne (10).

2. Armeringsjernholder til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1, og omfattende et et konsollignende legeme (10), som set fra siden fortrinsvis er stort set triangulært, og som 35 har en til anlæg imod indersiden af en lodret formvæg tilpasset støtteflade (16) samt en på afstand herfra båret fjedrende gribeklo (20)