DK147120B - Fjernsynsmodtager til flere driftsformer - Google Patents

Description

147120 i o

Opfindelsen angår en fjernsynsmodtager af den i kravets indledning angivne art.

Fjernsynsmodtagere har fundet udbredt anvendelse inden for underholdning, uddannelse, industri såvel som på andre 5 områder. Mange steder findes der foruden de velkendte statslige fjernsynsstationer andre stationer, hvis primære opgave det er at udsende programmer og information af uddannelsesmæssig art.

De fjernsynsmodtagere, der anvendes inden for disse 10 særlige områder, skal helst for at kunne tilpasses universelt kunne gengive disse udsendte programmer såvel som forud på bånd optagne programmer. Endvidere besidder visse uddannelsesanlæg kameraudstyr, hvorved en forelæsning eller anden begivenhed lokalt kan sendes i fjernsyn og ledes 15 til et antal andre steder gennem et kabelanlæg. Som det ses, er de signaler, som en sådan modtager skal være i stand til at reagere på, fundamentalt vidt forskellige.

Grundlæggende er de største forskelle følgende. I tilfælde af radiofrekvensudsendelse moduleres video-20 informationen på en bærebølge, der skal modtages, forstærkes, omformes til et mellemfrekvenssignal, forstærkningsreguleres og derpå detekteres. Ved anvendelse af båndgengiver eller kamera er et sådant signal et almindeligt videosignal, der ikke er overlejret på en bærebølge. Under radioud-25 sendelse kan forskellige forstyrrelser påvirke signalet forud for det ønskede videosignals demodulation. Sådanne påvirkninger er frekvens- eller faseafhængige, og der må følgelig ved modtageropbygningen drages særlig omsorg for at tilvejebringe en optimal fremvisning. I tilfælde af 30 farveudsendelser er sådanne forstyrrelser endnu mere udtalte og resulterer følgelig i særlige udformningsspecifikationer for farvemodtageren. Mange af disse overvejelser omfatter optimalisering af mellemfrekvensforstærkere, radiofrekvensforstærkere, særlige højdehævnings- og 35 forsinkelsesforanstaltninger i modtagerens respektive chrominans- og luminanskanaler.

2

O

147120 Når et fjernsynssignal ikke er moduleret på en bærebølge, men udgør selve videosignalet svarende til det, som modtageren normalt vil opnå ved demodulationsprocessen, kan et sådant signal tænkes indført direkte i det første 5 videoforstærkertrin eller i videoforstaerkerkæden. Hvis modtageren imidlertid også skal være i stand til at arbejde med et radiofrekvensudsendt bærebølgesignal, kan indføringen af et sådant signal ikke umiddelbart opnås uden at tage hensyn til forskellen mellem det "direkte" signal og det 10 videosignal, der fås fra det radiofrekvensudsendte signal. Sådanne forskelle må udlignes i en modtager, der er kompatibel med et udsendt radiofrekvenssignal og med videosignaler, der uddrages direkte fra andre kilder, såsom bånd.

15 Det er på baggrund heraf opfindelsens formål at anvise udformningen af en fjernsynsmodtager af den i kravets indledning angivne art, der er tilpasset til på optimal måde at modtage radiofrekvenstransmitterede videosignaler, såvel som videosignaler, der tilvejebringes fra en bånd-20 optager, et fjernsynskamera eller en anden passende videosignalkilde.

Det angivne formål opnås ved en modtager, der ifølge opfindelsen er ejendommelig ved den i kravets kendetegnende del angivne udformning og indretning.

25 Ved den første stilling af omskifteren er modtageren i stand til at modtage videosignaler, der ikke er moduleret på en bærebølge, dvs. i den tilstand de afgives fra videobåndafspillere eller andre videosignalkilder som omtalt ovenfor. I denne stilling af omskifteren er den 30 forspændingsstyrede anden videoforstærker, som med sin indgang modtager de ikke-påmodulerede videosignaler, med sin udgang gennem omskifterens første del-sektion forbundet med indgangen på modtagerens sædvanlige videoforstærker, som i denne første stilling af omskifteren ikke modtager 35 noget demoduleret videosignal fra signalbehandlings- og detekteringskredsløbet, da dettes strømforsyning er afbrudt

O

3 147120 af den tredje del-sektion på omskifteren. Samtidigt hermed styres den anden videoforstærkers forstærkning af jævnspændingsforstærkeren, hvis indgang gennem omskifterens anden del-sektion er forbundet med AGC-kredsløbets udgang, 5 så at også det "direkte" videosignal underkastes en automatisk forstærkningsregulering eller AGC-funktion. Ved passende valg af parametre i de forstærkere, der indgår i det yderligere sæt organer, eller ved at indskyde passende overførings- eller filterkredse mellem dem, kan det "direkte" 10 videosignal påvirkes særskilt på en måde, der gør det egnet til at modtages af modtagerens sædvanlige videoforstærker og til at behandles af denne til frembringelse af billed-signaler svarende til hvad der opnås ved modtagning af radiofrekvensudsendte videosignaler på normal måde uden at 15 yderligere justering er nødvendig.

Når omskifteren befinder sig i den anden stilling, er modtageren i hovedsagen i den samme tilstand som før den ifølge opfindelsen foretagne modifikation, og kan således modtage radiofrekvensudsendte videosignaler på normal 20 måde.

Omskifteren kan være udformet med yderligere stillinger og forbundet med passende kredsløb til at oprette de fornødne indre forbindelser til f.eks. at overføre videosignalet fra en på en radiofrekvensbærebølge indkommen transmission 25 til en videobåndoptager.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til de på tegningen viste udførelseseksempler på en fjernsynsmodtager ifølge opfindelsen og dele deraf, idet 30 fig. 1 viser et skematisk blokdiagram af en fjern synsmodtager, der anvender en forstærker, der styres fra modtagerens AGC-kredsløb, fig. 2 et blokdiagram, der viser en farvefjernsynsmodtager, der er tilpasset til at reagere på både ydre 35 videosignaler og videosignaler, der er moduleret på en radiofrekvensbærebølge, 147120 4 0 fig. 3 et detaljeret, skematisk diagram delvis i blokform, af en farvefjernsynsmodtager, der er tilpasset til at modtage og optegne radiofrekvensudsendte signaler og til at arbejde direkte med ydre videosignaler, og 5 fig. 4 skematisk et diagram af en vandret oscillator og fasedetektor, som kan anvendes i en modtager ifølge opfindelsen.

I den tilstand af fjernsynsmodtageren, hvori den er tilpasset til at modtage videoinformationer, der ikke er mo-10 duleret på en bærebølge, er det ønskeligt at indføre videosignalet direkte i modtagerens videoforstærker. Størrelsen af det indførte signal skal fortrinsvis ligge på et niveau, der er tilnærmelsesvis lig med det niveau, der ville eksistere i indføringspunktet, når modtageren fungerer 15 med et radiofrekvensudsendt signal. F.eks. vil det i en modtager, hvori der anvendes elektronrør, være ønskeligt at indføre signalet ved gitteret eller katoden på det første forstærkertrin. Det første videoforstærkertrin, der anvendes, er det trin eller de trin, der følger umiddel-20 bart efter videodetektoren. Modtagerens automatiske forstærkningsregulerings- eller AGC-kredsløb, der almindeligvis drives af denne forstærker, vil modtage et signal magen til det, som sendes til AGC-kredsløbet ved normal modtagerfunktion. Ved normal modtagerfunktion med et 25 radiofrekvensudsendt signal tjener AGC-kredsløbet til at indstille forstærkningen af tuneren og mellemfrekvensen til at bringe niveauet af den øjeblikkelige vandrette synkroniseringsspids til at ligge på et forud fastlagt niveau uanset antennesignalets styrke. AGC er en almindelig 30 funktion, der kan tilvejebringes af en typisk fjernsynsmodtager for at bringe, denne til at yde det bedste på alle kanaler og under alle signaludbredelsesforhold. Når modtageren ikke behandler et RF-signal anvendes AGC-styrekreds-løbet i forbindelse med andre videokilder, såsom bånd, 35 fjernsynskamera osv.

5 147120

O

I fig. 1 er der vist en antenne 10, der kan modtage RF-udsendte fjernsynssignaler og føre disse til indgangen på et tuner-, MF-forstærker- og videodetektormodul 11. Radiofrekvenssignalet forstærkes af tuneren, omformes til 5 et MF-signal med lavere frekvens og detekteres for ved videodetektorens udgang at tilvejebringe et demoduleret signal. Sådanne funktioner er yderst velkendte og indlagt i de fleske farve- og sort/hvid-modtagere.

Udgangssignalet fra videodetektoren føres på sæd-10 vanlig måde til en videoforstærkerkæde 12, og føres derfra til et billedrør 14. Billedrøret 14 er også forbundet med egnede kredsløb, der som helhed er vist som et modul 15.

Modulet 15 har en indgangsklemme forbundet med videoforstærkeren 12. Modulet 15 tilvejebringer afbøjningssignaler 15 og arbejdspotentialer, der muliggør frembringelsen af et raster på forsiden af billedrøret 14.

De fleste modtagere indeholder som ovenfor angivet et ON/OFF-styret AGC-kredsløb 16, hvis funktion det er at skabe tilstrækkelig styring af tuner- og MF-forstærkningen 20 til at bringe det øjeblikkelige synkroniseringsniveau til at ligge på en forud fastlagt værdi uanset antennesignalstyrken. Den automatiske forstærkningsregulering (AGC) er stort set af den ON/OFF-styrede art og tilvejebringer en styrespænding, der er proportional med størrelsen af 25 videosignalet i et eller andet punkt af videoforstærker-kæden. Styrespændingen føres til RF-forstærkerne eller tuneren og MF-forstærkerne for at forøge disses forstærkning ved signaler af aftagende størrelse på antennen eller for at formindske forstærkningen for voksende signaler. På 30 denne måde holdes den del af signalamplituden, der bærer synkroniseringen, forholdsvis konstant i modtageren og uafhængig af den kanal, den er indstillet på, eller af de normalt forventede signaler af forskellig størrelse, der modtages ved antennen 10.

35 Følgelig er AGC-funktionen i en modtager forholdsvis vigtig for at sikre optimal fremvisning over et bredt område af signalamplitudevariationer.

O

6 U7120

Fig. 1 viser endvidere en omskifter 20, der har tre kontakter, som er forbundet med en båndoptager 21, et fjernsynskamera 22 henholdsvis en anden videokilde 23. Omskifteren 20's arm er forbundet med et potentiometer 24.

5 Potentiometeret 24's indstillelige udtag er vekselstrømsforbundet gennem kondensatoren 25 med indgangen på en jævnstrømskoblet videoforstærker 26, der har en udgangsklemme forbundet med armen på en driftsartsvælgeomskifter 27. En kontakt på omskifteren 27 er·forbundet med en ind-10 gang på videoforstærkeren 12, mens en anden kontakt fjerner denne forbindelse. Indgangen på den jævnstrømskoblede forstærker 26 er også gennem en modstand 29 forbundet med udgangen på en anden jævnstrømsforstærker 30, der betegnes som en polaritetsjævnstrømsforstærker. Indgangen på forstærkeren 15 30 er gennem en anden sektion 31 af driftsartsvælgeomskifteren 27 forbundet med udgangen på modtagerens ON/OFF-styrede AGC-kredsløb 16. En yderligere kontakt 32 på driftstarts-vælgeomskifteren 27 fjerner B+ fra modulet 11 for at sætte den deri indeholdte tuner, MF-forstærker og videodetektor 20 ud af funktion. Fig. 1 viser de ovenfor nævnte kontakter med driftstartsvælgeomskifteren 27 indstillet til videosignalindgangopstilling. Omskifteren 20 er forbundet med udgangsklemmen på en båndoptager 21, hvis signal således optræder over potentiometeret 24. Potentiometeret 25 24 virker til tilvejebringelse af indgangsniveauindstilling og er nødvendigt for tilpasning til de forskellige forventede niveauer fra båndoptagere, kameraer og andre videokilder. Med den i fig. 1 viste forbindelse, dvs. driftsartvælgeomskifteren 27 indstillet i videosignal-30 indgang, er modtagerens funktion følgende.

Tuner-, MF-forstærker- og videodetektormodulet 11 er sat ud af funktion ved at være frakoblet B+ og følgelig kan der til videoforstærkeren 12 ikke tilføres noget signal der skyldes RF-udsendelser. Båndmaskinen 21 har f.eks.

35 sin udgangsklemme forbundet med indgangsklemmen på den jævnstrømskoblede videoforstærker 26. Videoforstærkeren 26 η 147120 ο forstærker afspilningssignalerne fra båndmaskinen til et passende niveau og fører dem over omskifteren 27 til et tidligt trin i videoforstærkeren 12. Videoforstærker-trinnet 12 eller et tidligere trin, som forstærkeren 26 5 er forbundet med, er fortrinsvis det trin, der styrer synkroniserings- og AGC-kredsløbene. På denne måde arbejder modtageren på sædvanlig måde efter indførelsen af båndoptagersignalet. Imidlertid kan signalet, der udgår fra et bånd, fjernsynskamera eller anden videokilde variere i 10 amplitude som følge af den særlige kildes særegenheder. Rigtig indstilling af potentiometeret 24 er derfor vigtig for at opnå en rigtig fremvisning, som det er tilfældet ved RF-udsendelsen.

Det ON/OFF-styrede AGC-kredsløb 16 er gennem omskifter-15 sektionen 31 forbundet med jævnstrømspolaritetsforstærkeren 30, der gennem modstanden 29 har sin udgangsklemme forbundet med indgangsklemmen på forstærkeren 26. Styrespændingen fra AGC-kredsløbet 16, der er forstærket af polaritetsforstærkeren 30, anvendes til forspænding af indgangen på den 20 jævnstrømskoblede forstærker 26 gennem modstanden 29. Polariteten af det påførte signal tilvejebringer modkobling af forstærkeren 26, mens den jævnstrømskoblede forstærker 30 tilvejebringer tilstrækkelig forstærkning til at bringe det øjeblikkelige vandrette synkroniseringsspidsniveau, 25 som ovenfor beskrevet, i videoforstærkeren 12 til at forblive på den samme forud fastlagte værdi.

Som vist i-.'fig. 1 bliver modtagerens AGC-kredsløb 16 således en del af den automatiske forspændingssløjfe, når modtageren er indstillet til modtagning af et "direkte" 30 videosignal. Fordelene ved dette særlige system er, at forstærkeren 12's arbejdspunkt er det samme som under normal drift, såsom ved modtagning af et udsendt RF-signal. Dette bevirker ringe luminansændring ved driftsartsomskiftning mellem de forskellige ydre videosignalkilder og RF-udsendel-35 sen. Endvidere kan der i praksis ses bort fra alle kritiske arbejdsbetingelser, der pålægges videoforstærkeren 12's 8 147120 0 arbejdspunkt, da forstærkeren arbejder på i hovedsagen identisk samme måde som ved den nominelle driftsart, der er bestemt ved RF-udsendelsen. Også opretholdelsen af synkroniseringsspidsen på et fast niveau som følge af den 5 automatiske forstærkningsreguleringsfunktion bevirker effektiv jævnspændingsrestitution af det signal, der overføres til billedrøret. Dette giver derfor seeren et optimalt klart billede.

Kort sagt anvendes modtagerens eget AGC-kredsløb 16, 10 der normalt virker på tuneren og MF-forstærkerne, med fordel, når modtageren anvendes til fremvisning af "direkte" videosignaler som ovenfor beskrevet. Anvendelsen af det ON/OFF-styrede AGC-kredsløb 16 på den ovenfor beskrevne måde tjener derfor til at bibeholde alle de af den automa-15 tiske forstærkningsreguleringe (AGC's) fordele, der er nødvendige, når der arbejdes med "direkte" videosignalkilder, såsom båndoptagere, kameraer osv., medens det yderligere sikrer at fjernsynsmodtageren fungerer som beregnet, uden at væsentlige ændringer af de indre modtagerparametre er nød-20 vendige. Dette sætter modtageren i stand til at fungere i hovedsagen som beregnet til RF-udsendelser ved blot at omstille den i fig. 1 viste driftsartsvælgeomskifter 27 til den ved punkterede linier angivne stilling.

Det bemærkes, at der kan drages nytte af den ovenfor 25 nævnte anvendelse af AGC-kredsløbet enten i en sort/hvideller farvemodtager.

I fig. 2 er der vist et skematisk blokdiagram af en farvefjernsynsmodtager, der kan tilpasses til modtagning af RF-udsendte programmer såvel som til modtagning af "direkte" 30 videosignaler, der udgår fra andre kilder, såsom et fjernsynskamera, en båndafspilningsmaskine 21 eller en anden videokilde 23.

Kort sagt er der i den i fig. 2 viste fjernsynsmodtager anvendt samme AGC-princip som beskrevet i forbindelse med 35 fig. 1, og følgelig har ens komponenter, der udfører samme funktioner, samme henvisningsbetegnelser. Først

O

147120 9 og fremmest adskiller farvemodtageren sig fra den sort/hvide modtager ved den chrominansbehandlende kanal, der i grundtrækkene omfatter en chrominansforstærker 40,. som består af ét eller flere trin af selektive båndpasforstærkere, 5 hvis overføringskarakteristik er centreret inden for chro-minansunderbærebølgesignalområdet. En burstsignal-separator 41 ON/OFF-styres ved hjælp af en impuls, der tages fra de vandrette synkroniseringskredsløb 15, og som styrer separatoren 41 til ledning for ved dens udgang at 10 skabe en forstærket udgave af det svingende burstsignal, der udsendes under en farveudsendelse. Burstsignalseparatoren 41's udgang er forbundet med en chrominansoscillator 42, hvis udgangssignal er fasesynkroniseret med burstsignalet og bestemmende for chrominansunderbærebølgefrekvensen, 15 der er nødvendig til demodulering af chraninanssidebåndsignalerne. Følgelig er en udgang på chrominansoscillafeoren 42 forbundet med en indgang på chrominansdemodulatoren 43, og et andet indgangssignal til demodulatoren 43 fås fra chrominans-forstærkeren 40. Udgangen på demodulatoren 43 er forbundet 20 med passende elektroder i farvebilledrøret 45, der kan være et skyggemaskerør med tre elektronkanoner.

En automatisk chrominansregulerings- og farveslukker-detektor 46 har en indgang forbundet med oscillatoren 42 og tjener stort set til at holde amplituden af burst-25 signalet ved udgangen på chrominansforstærkeren 40 forholdsvis konstant på trods af variationer i de signaler, der tilføres antennen. Denne virkning betegnes almindeligvis som automatisk farveregulering og tjener som sådan som supplement til den automatiske forstærkningsregulering 30 (AGC) for chrominanskomposanterne, der har højere frekvens, og som er genstand for selektiv dæmpning som følge af ændringer i transmissionsvejlængden og andet. En anden virkning af den automatiske chrominansregulerings- og farve-slukkerdetektor 46 er afbrydelse af chrominansforstærkeren 35 40 under sort/hvid-udsendelse for at hindre falske signaler i at forringe billedet. Det overfor beskrevne modul er velkendt og findes i de fleste konventionelle farvemodtagere.

147120 ίο o I fig. 2 er også vist en forsinkelseslinie 47 i luminanskanalen. En sådan forsinkelseslinie 47 betegnes almindeligvis indenfor teknikken som en luminansforsinkelseslinie og findes i en farvemodtager for at kompensere 5 for den forsinkelse, som chrominanssignalerne udsættes for, når de behandles af den smalbåndede chrominansforstærker, til forskel fra den forholdsvis mindre forsinkelse, som luminanssignalerne får, når de forstærkes af den bred-båndede forstærker 12. Det er derfor forsinkelsesliniens 10 opgave at forsinke luminanssignalerne, så de ankommer til katoden i billedrøret 45 på samme tid som de tilhørende chrominanssignaler ankommer til gitrene. Når modtageren arbejder i videodriftsstillingen som f.eks. nævnt under henvisning til fig. 1, er B+ fjernet fra MF-forstærkeren, der 15 er indeholdt i modulet 11, gennem omskiftersektionen 32.

Omskiftersektionen 32 kan være en passende skivesektion eller -kontakt på driftsartsvælgeomskifteren 27. Modtageren kan nu bearbejde videosignaler, der indføres direkte i videoforstærkeren.

20 Imidlertid resulterer fjernelsen af MF-forstærker- virkningen på den ovenfor nævnte måde i et interessant fænomen, nemlig at den forsinkelse, der frembringes af forsinkelseslinien 47, nu er for lang, og at chrominanssignalerne med denne forsinkelse, når de anvendes i en konventionel 25 modtager, derfor vil ankomme til billedrørets gitre, før de tilhørende luminanssignaler ankommer til katoderne. Følgelig har det vist sig, at for at anvende en konventionel modtager både til signaler, der udsendes gennem rummet på en bærebølge, og til videosignaler, der modtages direkte 30 fra en passende kilde, såsom bånd eller kameraer må den af luminansforsinkelseslinien frembragte forsinkelse gøres mindre til videodriftsformen. Modtageren har derfor en kontakt 48, der er mekanisk forbundet med driftsartsvælgeomskifteren 27, og som kortslutter en del af forsinkelses-35 linien 46, når modtageren anvendes til fremvisning af "direkte" videosignaler fra farvebilledbånd eller andre kilder.

11 147-120 o I fig. 3 er der delvis i blokform vist et skematisk diagram af en typisk kommercielt til rådighed stående farvefjernsynsmodtager, der kan anvendes med både RF--udsendte signaler og "direkte" videosignaler fra andre 5 kilder.

En antenne 49 er forbundet med indgangen på en radiofrekvenstuner 50, der ved sin udgang tilvejebringer et signal, der føres til MF-forstærkeren 51. MF-forstærkeren 51 har en udgangsklemme forbundet med indgangsklemmen på 10 en videodetektor 52 og med en fjernsynsmodtagers lyddel 54. Udgangen på videodetektoren 52 er på sædvanlig måde direkte forbundet med indgangen på en passende videoforstærker.

I dette særlige tilfælde indeholder videoforstærkeren et første forstærkertrin 56, der indeholder en pentode.

15 Pentodens anode er forbundet med gitteret i en forstær- kertriode 57, der har anode- og katodebelastninger til at drive synkroniserings- og AGC-kredsløb henholdsvis luminans-kanalen.

Trioden 57's anode er forbundet med en indgang på 20 synkroniseringsseparatoren 61 og med indgangselektroden i en ON/OFF-styret AGC-pentode 60 gennem en modstand 62.

Pentoden 60 ON/OFF-styres ved hjælp af en positiv impuls, der tilføres gennem kondensatoren 63, som er forbundet mellem pentoden 60's anode og afbøjningsdriv- og udgangs-25 kredsløbsmodulet 64. Den ON/OFF-styrede pentode 60 frembringer ved sin anode en styrespænding, der er proportional med størrelsen af synkroniseringsspidsniveauet af det signal, der tilføres til gitteret. Anodebelastningen indeholder passende RC-filternetværk til filtrering af 30 styrespændingen, før denne føres til RF- og MF-forstærkerne. Afbøjningsdriv- og udgangskredsløbsmodulet 64 indeholder de lodrette og vandrette udgangskredsløb, der omfatter tilbageløbstransformatoren og de forskellige højspændingskredsløb, der normalt findes i en konventionel modtager.

35 Følgelig er der vist to udgangsledninger fra mo dulet 64, betegnet X og Y, for at levere vandrette og lodrette 147120 12 0 afbøjningsbølgeformer til anvendelse for åget 66 tilknyttet billedrøret 67, der kan være et skyggemaskerør med tre elektronkanoner.

Drivsignalerne til afbøjningskredsløbene uddrages fra 5 den vandrette oscillator 68 og den lodrette oscillator 69, der er synkroniseret ved hjælp af synkroniseringsseparatoren 61. Almindeligvis drives i en sådan modtager de chrominansbehandlende kredsløb 70 omfattende chrominans-båndpasforstærkerne, burstsignalseparatoren, chrominans-10 oscillatoren, de automatiske chrominansreguleringskredsløb og farveslukkeren fra den første videoforstærker 56, hvis anode er vekselstrømskoblet til det behandlede kredsløb 70 ved hjælp af en kondensator 71. De chrominansbehandlende kredsløbs udgange er forbundet med chrominansdemodulator-15 kredsløbet 72 for at tilvejebringe farvedifferenssignaler, der er egnet til anvendelse i billedrøret 67, gennem chro-minansdrivkredsløbene 73. Udgangen på videoforstærkerens triode er under normal modtagerfunktion gennem omskifterkontakten 74, forsinkelseslinien 20 og derpå kontakten 20 75 forbundet med indgangen på en yderligere luminansfor sinkelseslinie 76. Forsinkelseslinien 76 har en udgangsklemme forbundet med en videoforstærker 77's indgangsklemme. Forstærkeren 77 driver gennem et passende netværk 78 billedrøret 77's katoder med de forholdsvis bredbåndede 25 luminanssignaler. Forsinkelseslinierne 120 og 76 er valgt, så de sikrer, at luminanssignalerne, når de er forstærket af bredbåndsforstærkeren, ankommer til billedrøret 67's katoder tilnærmelsesvis samtidig med ankomsten af de tilhørende chrominanssignaler til billedrørets gitre. Det 30 bemærkes, at modtageren, med undtagelse af omskifterkontakterne 74 og 76 og de opdelte forsinkelseslinier 120 og 76, der er kort omtalt ovenfor, er af en konventionel art.

Det yderligere kredsløb, der er indeholdt i denne modtager, og som tilpasser den til at arbejde med "direkte" 35 videosignaler, såsom dem der afgives af en båndoptager eller et kamera, skal nu beskrives mere detaljeret.

0 147120 13

De førnævnte omskifterkontakter 74 og 75 er kontakter på samme omskifter, der styrer andre kontakter, såsom 80, 81, 82, 83 og 84. Hver af de ovenfor anførte kontakter er udformet som enkeltpolede korrespondanceafbrydere, selv om andre 5 passende omskifterindretninger kan anvendes. I fig. 3 er skematisk vist en kontaktfunktion, der viser, at modtageren reagerer konventionelt på en RF-udsendelse, når omskifterkontakterne 74, 75 og 80 til 84 er anbragt i den ved den punkterede linie viste stilling eller ført opad. Når 10 omskifterkontakterne er anbragt i den i figuren viste stilling, reagerer modtageren på et "direkte" videosignal, der leveres fra en kilde som ovenfor angivet.

Til formålene ifølge fig. 3 er den ovenfor angivne kontakt anbragt i den stilling, der som vist svarer til 15 anvendelse af modtageren med "direkte" videosignaler. En kilde for videosignaler er tilkoblet et stik 86, der har en klemme forbundet med et potentiometer 87. Potentiometeret 87 muliggør en indgangsniveauindstilling for at sætte brugeren i stand til at indstille størrelsen af det signal 20 der føres til modtageren. Potentiometeret 87's indstillelige udtag er gennem en kondensator 88 vekselstrømskoblet til basis i en forstærkertransistor 89. Transistoren 89 er forbundet i en emitterfølgeropstilling, og dens kollektor er gennem en strømbegrænsende modstand 90 25 forbundet med en arbejdsspændingskilde, der er betegnet som +V . Kollektoren er afkoblet for vekselstrømssignaler ved hjælp af en kondensator 91. Et forspændingsnetværk til transistoren 89 indeholder modstande 92 og 93, der er forbundet mellem +Vcc-forsyningen og transistorens basis.

30 Transistoren 89's emitter er forbundet med reference- potentialpunktet gennem en belastningsmodstand 94 og er gennem en selvinduktion 95 forbundet med basis i en forstærkertransistor 96.

147120 14 0

Transistoren 96 er anbragt i en emitterjordet opstilling og har en kollektorbelastning bestående af en modstand 99 i serie med en shunthøjdehævningsselvinduktion 100 forbundet mellem +V -forsyningen og kollektoren.

CG

5 Selvinduktionen 95, der er forbundet mellem emitter- en i transistoren 89 og basis i transistoren 96, er serie-resonant med en kondensator 101. Kondensatoren 101 er forbundet i serie med en Q-dæmpningsmodstand 102 mellem basis i transistoren 96 og jord. Selvinduktionen 95, kondensatoren 10 101 og modstanden 102 danner et bresonanskredsløb med lille Q, og virker som et mellemfrekvensforstærkersimulatorkreds-løb for chrominansunderbærebølgesignalkomposanterne. Transistoren 96's kollektor er forbundet med basis i forstærkertransistoren 105, der har sin emitter forbundet med 15 +Vcc-forsyningen gennem seriemodstande 106 og 107. En afkoblingskondensator 108 er forbundet mellem forbindelses-punktet mellem modstandene 106 og 107 og et punkt med referencepotentialet.

Forstærkertransistoren 105's kollektor er gennem 20 en modstand 109 forbundet med et punkt med referencepotentialet og direkte forbundet med armen på omskifteren 83, der som vist er i den "direkte" videostilling. Omskifteren 83 kobler kollektoren i transistoren 105 til katoden i den første videoforstærker, pentoden 56. Denne kobling 25 sætter videosignalet, der er forstærket ved de tidligere . nævnte trin, i stand til at blive indført direkte i katoden på den første videoforstærker 56. Det bemærkes også, at i den "direkte" videostilling tjener kontakten 80 som vist til at fjerne B+ fra MF-forstærkeren 51. Dette sætter 30 modtagerens forreste kredsløb ud af funktion, og hindrer derved ethvert radiofrekvenssignal i at blive behandlet under den "direkte" videodriftsform. Pentoden 56 forstærker det indførte katodesignal for ved sin anode at frembringe de forstærkede videosignaler, som normalt ville have været 35 frembragt ved denne ved en RF-udsendelse. Virkningen af den ovenfor nævnte selvinduktion 95 i forbindelse med 147120 15 0 kondensatoren 101 tjener endvidere til at virke på videosignalet, der leveres fra den ydre kilde, for forsætligt at påvirke dette signal, som det ville være blevet påvirket, hvis det var fremkommet ved demodulering af et 5 MF-signal.

For at opnå dette er resonansspidsen af serienetværket 95, 101 med lille Q valgt omkring 3,08 MHz eller lidt lavere. Dette tillader at chrominanssidebåndsfrekvenserne forstærkes på.den hældende del af kredsløbets båndpas. I 10 al væsentlighed ville chrominanssidebåndsfrekvenserne, hvis radiofrekvenssignalet blev udsendt, blive forstærket af MF-forstærkeren på samme sted med forholdsvis den samme hældning på MF-forstærkerens båndpaskurve.

Hensigten med serieresonanskredsløbet 95, 101 med 15 det lille Q er derfor forsætligt at forvrænge et optimalt NTSC-signal, hvori amplituderne af signalets chrominans-komposanter og luminanskomposanter er forholdsvis ensartede og ikke har undergået nogen forvrængning som følge af udbredelsen eller som følge af MF- og RF-forstærkning.

20 Mange af kredsløbene i en modtager er specielt tilpasset til de radiofrekvens-udbredte signaler. Eksempler på sådanne tilpasninger af kredsløb er RF- og MF-trinnets båndpaskarakteristikker osv. I betragtning af disse faktorer må det optimale NTSC-signal for-forvrænges før 25 indførelsen i modtagerens videoforstærker for at sætte modtageren i stand til at reagere på konventionel måde.

Det forstærkede signal på anoden i pentoden 56 føres nu på sædvanlig måde til det chrominansbehandlende kredsløb 70 gennem kondensatoren 71 og således til resten 30 af chrominanskredsløbet, der er vist, for at forsyne billed-røret 67 med behørige farvedrivsignaler. Det ses, at hvad den chrominansbehandlende kanal angår, er der ingen forskel mellem disse "direkte" signaler, og de signaler, den ville modtage, hvis der forekom en RF-udsendelse. Chrominans-35 højdehævningsnetværkeme, der konventionelt findes i en sådan modtager, tjener stadig til at højdehæve chrominanssignalet forud for indførelsen i demodulatoren for at foregribe

O

147120 16 chrominanskomposanternes henfald som følge af MF-frekvens-gangen osv.. Chrominanshøjdehævningsnetværkemebehøver ikke at ændres eller påvirkes, fordi videosignalerne forsætligt er forvrængede ved virkningen af selvinduktionen 95 5 og kondensatoren 101 som ovenfor beskrevet.

Det forstærkede videosignal på pentoden 56's anode føres til gitteret i forstærkertrioden 57. Det forstærkede signal, der optræder ved anoden i trioden 57, er naturligvis stadig forbundet med det ON/OFF-styrede AGC-kredslØbs pen-10 tode 60 gennem modstanden 62 og med synkroniseringsseparatorkredsløbet 61. På denne måde modtager de vandrette og lodrette oscillatorkredsløb 68 og 69 og afbøjningsdriv-og udgangskredsløbene 64 de samme signaler, som ville modtages under normal udsendelse, og tjener derfor til tilveje-15 bringelse af de nødvendige potentialer og afbøjningsbølgeformer til frembringelse af et raster. Imidlertid fungerer AGC-kredsløbet, der normalt er forbundet med tuneren og MF--forstærkeren, men styrer ikke disse moduler, da de er sat ud af funktion på grund af fjernelsen af B+, f.eks. fra 20 MF-forstærkeren 51.

Imidlertid er anoden i pentoden 60 gennem modstande 108, 109 og 110 forbundet med katoden i en diode 111, hvis anode er forbundet med basis i en forstærkertransistor 112. Transistoren 112 har sin emitter forbundet med jord, og 25 kollektoren forbundet med forbindelsespunktet mellem mod standene 92 og 93, der danner en del af basisforspændings-netværket til transistoren 89. Dioden 111's katode og transistoren 112's basis er også gennem en modstand 114 forbundet med kontakten 84, der under den "direkte" videoso driftsform påtrykker en spænding, der betegnes som +V^, gennem modstanden 116 for derved at forspænde transistoren 112 og dioden 111 i lederetningen. På denne måde, med dioden 111 forspændt i lederetningen, tjener de AGC-variationer, der optræder over modstanden 110 i pentoden 60's anode-35 kredsløb, til at modulere eller variere transistoren 112rs forspænding. Transistoren 112 tjener afhængigt af dens 0 17 147120 ledning til at variere strømmen gennem transistoren 89 ved at påvirke basisstrømmen. Følgelig tjener ændringer af ^ kollektorstrømmen gennem transistoren 89 til at ændre arbejdsspændingen ved basis i transistoren 96. Transistoren 5 112 tjener også til at vende polariteten af de variationer, der føres til dens basis for at sikre at den automatiske forspændingsvirkning er i den rette fase i forhold til antallet af trin, der anvendes til at for-forstærke det "direkte" videosignal.

10 Funktionen er følgende: Hvis signalets jævnstrøms niveau ved basis i transistoren 89 bliver for positivt, er jævnstrømsniveauet af det signal, der indføres ved det første videoforstærkertrin 56's katode, også for positivt, og følgelig er det forstærkede jævnstrømsniveau ved pentoden 56's 15 anode ligeledes for positivt. AGC-styrepentoden 60 modtager således ved gitteret et videosignal med et jævnstrøms-niveau, der ikke tillader ledning. Under denne driftsform leder transistoren 112 derfor kraftigere. Transistoren 112's forøgede ledning reducerer således den jævnspænding, der 20 føres til transistoren 89's basis. På denne måde aftager jævnstrømsniveauet af det signal, der føres til transistoren 96, ligesom jævnstrømsniveauet af det signal, der optræder ved transistoren 105's kollektor, og som føres til pentoden 56's katode. Virkningen nedsætter således jævnspændings-25 niveauet ved pentoden 56's anode. Dette tjener derfor til at holde videosignalets niveau ved pentoden 56's anode tilnærmelsesvis lig med det niveau, der ville optræde ved denne under modtagning af en normal RF-udsendelse, og sætter således AGC-kredsløbet i stand til at lede og 30 holde videoforstærkerens forspænding og arbejdspunkter forholdsvis konstante og under AGC-styret drift.

Trioden 57 tjener gennem sin katode til at drive luminansforsinkelseslinien 76 gennem omskifterne 74 og 75, hvis to ens liggende kontakter er forbundet med hinanden.

35 Det bemærkes, at omskifterne 74. og 75's andre kontakter er forbundet med hinanden gennem en forsinkelsesliniedel 120, når omskifteren ved bevægelse af omskifterarmene

O

18 147Ϊ20 opad er stillet i RF-udsendelsesdriftsstillingen. Forsinkelseslinien 120 og forsinkelseslinien 76 er derfor som tidligere nævnt anbragt efter hinanden for at opnå en længere forsinkelse for luminanskanalen under RF-udsendel-5 sen end forsinkelsen ved behandling af det "direkte" videosignal. Hvis der anvendtes samme forsinkelse for RF--udsehdelsen som for den "direkte" videodriftsform, ville luminanssignalerne ankomme til billedrorets katoder efter at de tilhørende.chrominanssignaler var ankommet til de respek-10 tive gitre under den "direkte” videodriftsform. Det antages at nødvendigheden af denne forsinkelsesregulering skyldes den kendsgerning, at MF-forstærkerne og RF-forstærkerne er fjernet fra kredsløbet og følgelig ikke kan tjene til at forsinke det sammensatte signals chrominanskomposanter 15 anderledes end dette signals luminanskomposanter. Derfor har chrominanskomposanterne under modtagning af en normal RF-udsendelse, når de optræder ved pentoden 56's anode, i alt væsentligt en yderligere forsinkelse i forhold til luminanskomposanterne på grund af modtagerbehandlingskreds-20 løbene, før de føres til det chrominansbehandlende kredsløb 70. Denne yderligere forsinkelse optræder ikke nødvendigvis, når der anvendes signaler fra andre kilder.

Kontakten 81 skaber en anden nyttig funktion, der anvendes, når der arbejdes med signaler på bånd eller 25 andre "direkte" videosignaler. Kontakten 81 tilfører det "direkte" signals medfølgende lyddel, der kan være optaget på et særskilt båndspor eller kan udsendes fra et passende lydforstærkerkredsløb fra en for-forstærker .

121, der har en udgangsklemme forbundet med kontakten 30 0g således gennem omskifteren 81's am med fjernsynsmodtagerens lyddel 54. En sådan forbindelse kan dannes gennem modtagerens styrke- og tonekontrol. Lydsignalet, der påføres, føres uden om lyddemodulatorerne, da det ydre lydsignal i forbindelse med det ydre videosignal optræder 35 i den oprindelige form. På denne måde kan videosignalet fremvises på billedrøret samtidig med at lydsignalet føres gennem modtagerens højttalersystem for at give seeren en normal fremvisning.

O

147120 19

Der er vist en yderligere kontakt 82, der har en arm forbundet med jord og de to kontakter tilknyttet armen forbundet med det vandrette oscillatormodul 68.

En modstand 123 er vist i serie med kontakten i omskifteren 5 82 i modtagerens RF-udsendelsesarbejdsstilling. De andre kontakter svarende til den ydre videostilling er vist stort set forbundet direkte med oscillatoren 68.

I hovedsagen er kontakten 62's funktion følgendes Under normal modtagerfunktion er den vandrette oscillator 10 68 synkroniseret ved hjælp af synkroniseringsimpulserne, der uddrages fra synkroniseringsseparatoren 61. En fasedetektor virker til at fremkalde en styrespænding i overensstemmelse med fasedifferencen mellem synkroniseringsimpulserne og oscillatorfasen for at styre frekvensen af 15 den vandrette oscillator 68 for at sikre, at den låses til den rigtige fase. Udgangssignalet fra fasedetektoren er for--filtreret for at forhindre støj og andre komposanter i fejlagtigt at påvirke styrespændingen og trække oscillatoren 68 ud af frekvens. En normal modtagerdriftsform kræver 20 et smalt båndpasfilter til styrespændingen før denne tilføres oscillatorkredsløbet. Dette er nødvendigt på grund af de forventede ringere signal/støj-niveauer i modtageren, når denne arbejder med en RF-udsendelse.

Det resulterer imidlertid i problemer, når man ved 25 drift fra "direkte" videosignalkilder som ovenfor beskrevet, især fra bånd, bibeholder denne grad af filtrering forud for påføringen af styrespændingen til oscillatoren. En typisk form for båndoptager, der kan tilpasses til at optegne og gengive videosignaler, der indeholder sammen-30 satte signaler, som er nødvendige til farveudsendelse, kan anvende en skruelinieformet afsøgning ("helical scan") til indspilning og afspilning af videoinformation ved hjælp af et antal magnethoveder, sædvanligvis to.

I det typiske tilfælde ligger to hoveder 180° 35 fra hinanden på en hovedtromle. Når det ene hoved forlader båndet, glider det andet hoved ind på båndet for at fuldende

O

147120 20 gengivelsen eller optegnelsen af videoinformation. På grund af mekaniske tolerancer i optageren og tilretningen af hovederne osv. kan bredden af de vandrette synkroniseringsimpulser påvirkes. Problemet opstår ved at et hoved, der 5 kommer ind på båndet, kan begynde at gengive den vandrette synkroniseringsimpuls i en anden fase end det hoved, der netop forlader båndet. ELItreringsnetværket, der er tilvejebragt for fasedetektoren under en RF-udsendelse, er indrettet i overensstemmelse med·et forventet støjniveau 10 i forbindelse med det indkommende videosignal. Filtreringsnetværket vil derfor på uønsket måde nedsætte reaktionshastigheden for fasedetektorens udgang mere end hvad der er ønskeligt og nødvendigt for tilpasning til de faseforstyrrelser, der er tilstede i et afspilningssignal.

15 Således må filtreringsgraden nedsættes efter fasedetektoren.

I overensstemmelse hermed tjener kontakten 82 til at nedsætte graden af effektiv filtrering under den "direkte" videosignaldriftsform for at tillade fasedetektoren i forbindelse med den vandrette oscillator 68 at reagere 20 på de variationer, der kan optræde i fasen af den vandrette synkroniseringsimpuls under en båndgengivelse. Forøgelse af filterbåndpasset sætter derved modtageren i videodriftsstillingen i stand til at følge sådanne overgange hurtigere og følgelig fastholde den vandrette oscillator 68's 25 fasesynkronisering til trods for forstyrrelser, der følger de vandrette synkroniseringsimpulser.

Ved sammenfatning af ovenstående beskrivelse kan det ses, hvorledes modtageren skal ændres for at tilpasses de forskellige signalkilder for at skabe den optimale frem-30 visning, uafhængigt af midlerne til frembringelse af videosignalet.

I en sådan universelt virkende modtager findes der endnu en funktion, som sætter brugeren i stand til at optage programmer, der modtages af modtageren, når denne 35 arbejder med radiofrekvensudsendte signaler på bånd. Som . ovenfor angivet stiller brugeren, når en radiofrekvens- 0 21 1<&7120 udsendelse ønskes modtaget, omskifterne 74, 75 og 80-84 i den ved den punkterede linie viste stilling eller bevæger dens arme opad.

I fig. 3 ses det, at katode i trioden 57 er forbundet 5 med indgangen eller basis i forstærkertransistoren 125.

Forbundet mellem trioden 57's katode og et punkt med referencepotential findes et selektivt netværk, der omfatter en modstand 126 i serie med trioden 57's katode og transistoren 125's basis. En modstand 127 i serie med en selv-10 induktion 128 er forbundet mellem transistoren 125's basis og et punkt med referencepotential og tjener som en spændingsdeler til levering af forspænding til transistoren 125. Et selektivt netværk til højfrekvenskompensation består af en kondensator 124 i serie med en modstand 130 og 15 ligger parallelt med modstanden 127 og en kondensator 132. Selvinduktionen 128 ligger parallelt med en kondensator 131 og er i resonans med denne ved den ende af de sammensatte signaler, der har højest frekvens, eller i nærheden af det frekvensområde, der optages af chrominansunderbærebølge-20 komposanterne.

Det ovenfor beskrevne resonanskredsløb omfatter i grundtrækkene et højdehævningsnetværk for at højdehæve chrominansunderbærebølgekomposanterne af det sammensatte signal, der optræder ved katoden i trioden 57, således at 25 der kompenseres for den dæmpning, som sådanne komposanter er genstand for under behandling gennem MF- og RF-forstærkerne.

På denne måde nærmer amplitudefordelingen i det signal, der føres til basis i transistoren 125, sig i hovedsagen det konventionelle NTSC-signal. Transistoren 125 er anbragt 30 i en emitterjordet opstilling med en kollektorbelastnings- modstand 135 og en emittermodkoblingsmodstand 136. En forsinkelseslinie 138 er forbundet mellem kollektoren i transistoren 125 og basis i transistoren 139. Forsinkelseslinien 138's funktion er at tilvejebringe en differentiel 35 forsinkelse på ca. 0,2 mikrosekunder mellem luminans-og chrominanskomposanterne.

147120 22 0

Det erindres, at der ved beskrivelsen af afspilningskredsløbet krævedes en anden forsinkelse i luminanskanalen ved den "direkte" videodriftsfom. Dette skyldtes, at man gik uden om RF- og MF-forstærkerne, der 5 også bevirkede en differentiel forsinkelse på ca. 0,2 mikrosekunder mellem chrominans- og luminanskomposanterne til forskel fra forsinkelsen mellem komposanterne, når de behandles gennem RF- og MF-trinnene. Følgelig må man for at forsyne en optager med signaler, der skal optages på bånd, 10 opveje den differentielle forsinkelse på 0,2 mikrosekunder mellem chrominans- og luminanskomposanterne, der er opstået ved videodetektoren ved RF- og MF-trinnenes virkning. Dette er forsinkelseslinien 138's formål, så at det signal der optages på båndet, atter svarer til det konventionelle 15 NTSC-signal, hvori der ikke er nogen væsentlig differentiel forsinkelse mellem luminans- og chrominanskomposanterne.

Forstærkertransistoren 139 tjener til at forstærke det sammensatte signal, der føres til dens basis, og fører det forstærkede signal til basis i en efterfølgende forstær-20 kertransistor 140, der også er anbragt i en emitterjordet opstilling. Transistoren 140 virker endvidere til at forstærke det sammensatte signal til et niveau, der er passende til tilførsel til indgangsklemmen på et bufferforstærkertrin med en transistor 145. Buffertransistoren 145 25 har sin kollektor forbundet med jord gennem en belastningsmodstand 146 og har sin emitter forbundet med +V -forsyningen gennem en modkoblingsmodstand 147. Det sammensatte videosignal er gennem en stor kondensator 148 vekselstrømskoblet · til en videooptagelsesudgangsstikdåse 150. Udgangsstikdåsen 30 150 kan ved hjælp af et videokabel eller andre konventionelle midler være forbundet med indgangsklemmen på en båndoptager til optagelse af videosignalet på et egnet optagelsesmedium.

Modtageren med det ovenfor beskrevne yderligere kredsløb kan anvendes til ved hjælp af en båndoptager at 35 optage udsendte radiofrekvenssignaler, der er behørigt de-moduleret til videosignaler ved almindelig modtagefunktion.

23 14712α ο

Det bemærkes, at fjernsynsmodtagerens lyddel er forbundet gennem kontakten 81 i den ved den punkterede linie viste stilling for efter demodulation ved hjælp af modtagerens lyddemodulator at føre audiosignalet til udgangsforstærker-5 transistoren 155. Transistoren 155 er anbragt i en emitter- følgeropstilling og dens emitter er gennem en kondensator 156 forbundet med en passende udgangsstikdåse 157, der er betegnet som lydoptagelsesudgang. Dette sætter brugeren i stand til at optage lyddelen sammen-med videodelen på et 10 passende indspilnings- og afspilningsapparatet, såsom en skrueliniemaskine.

I fig. 4 er der vist et vandret oscillatorkredsløb.

Det vandrette oscillatorkredsløb indeholder en triode 150, hvis gitter er forbundet med et vandret fasedetektor-15 kredsløb, der indeholder to dioder 151 og 152. Den vandrette synkroniseringsimpuls fra synkroniseringsseparatoren 61 føres gennem kondensatoren 153 til forbindelsespunktet mellem dioderne 151 og 152's katoder. Det vandrette oscillatorsignal føres gennem en kondensator 180 til anoden 20 i dioden 151. En kondensator 181 tjener til at dele signalamplituden for at opnå et rigtigt niveau. Dioderne tilvejebringer ved deres udgang en vekselstyrespænding, der er proportional med faseforskellen mellem de vandrette synkroniseringsimpulser og oscillatorsignalet.

25 Styrespændingen føres gennem modstanden 157 til gitteret i trioden 150. Der foreligger filtrering ved gitteret i trioden 150 ved hjælp af en kondensator 158, der er forbundet mellem gitteret og punktet med referencepotential, og det selektive RC-netværk bestående af en 30 kondensator 160 i serie med en modstand 161, der er forbundet parallelt med kondensatoren 158. Den forstærkede styrespænding, der optræder mellem trioden 150's anode og katode, påtrykkes gennem et potentiometer 163 i serie med en modstand 164 på det vandrette oscillatorkredsløb, der 35 indeholder trioden 165. Modstandene 163 og 164 er forbundet mellem trioden 150's katode og trioden 165's gitter. Trioden 147120 24 0 165 er indeholdt i den vandrette oscillatordel, der betjener sig af tilbagekobling mellem triodens anode og gitter gennem en med udtag forsynet selvinduktion 168 og en kondensator 170. Styrespændingen, der gennem potentio-5 meteret 163 føres til gitteret, tjener til at synkronisere den vandrette oscillator i fase med de vandrette synkroniseringsimpulser .

En afstemt kreds, der omfatter en selvinduktion 127 i parallel med en kondensator 178, er anbragt mellem katoden 10 i oscillatortrioden 165 og jord. Den afstemte kreds' funktion er tinder normal modtagerfunktion at tilvejebringe en sinusformet spænding med den vandrette oscillatorfrekvens, hvilket atter begrænser oscillatorens styreområde og hjælper til med at holde den vandrette frekvens inden for snævre 15 tolerancer ved at frembyde et forholdsvis snævert båndpas for oscillatoren under RF-udsendelsesdriftsformen.

Når modtageren arbejder i den "direkte" eller ydre videodriftsstilling som beskrevet i forbindelse med fig. 3, er kontakten 82 i den i fig. 4 viste stilling og tjener til at 20 fjerne modstanden 133 i serie med modstanden 161, der atter tjener til at nedsætte filtervirkningen og tillade hurtigere ændringer i styrejævnspændingen at blive ført til trioden 150's gitter. Samtidig tjener kontakten 82 i den viste stilling til at føre uden om den afstemte 25 kreds bestående af selvinduktionen 177 og kondensatoren 178 ved at forbinde oscillatoren 155's katode med jord.

Dette gør atter oscillatorens effektive båndpas bredere, og sætter oscillatoren i stand til at blive styret over bredere styrespændingsområder med brattere eller hurtigere 30 ændringer fra et styreniveau til et andet. Oscillatoren kan derfor i den "direkte" videostilling meget hurtigere skifte fase og frekvens med indkomne styreinformationer fra fasedetektoren for at sætte den i stand til at følge de forholdsvis hurtige forstyrrelser, der under en båndafspilning kan forekomme i de vandrette synkroniseringsimpulsers fase.

147120 25 o Når kontakten 82 står i RF-udsendelsesstillingen, optræder modstanden 123 parallelt med modstanden 161 og tjener således til at sænke kombinationens modstand og skabe en kraftigere dæmpning af styresignalet for højere 5 frekvenser ved trioden 150's gitter. Ved denne driftsform er den parallelresonante kreds, der er forbundet med trioden 165's katode, også indeholdt i kredsløbet og tjener til at gøre styreområdet for den vandrette qscillator smallere.

Som eksempel findes herunder·en tabel over koraponent-10 værdier til brug i det i fig. 3 viste kredsløb. Data på komponenter, der ikke er omfattet af tabellen, er angivet i figuren.

Modstand 87 3500 ohm 90 10 ohm 15 92 5600 ohm 93 5600 ohm 94 3300 ohm 99 1500 ohm 102 330 ohm 20 106 82 ohm 107 18 ohm 109 220 ohm 126 750 ohm 127 270 ohm 25 130 180 ohm 135 820 ohm 136 330 ohm 146 82 ohm 147 39 ohm 30 Kondensator 88 25 μΕ 91 0,01 μΡ

101 39 pF

108 2200 pF

124 560 pF

35 1 3 1 4 7 0 pF

132 330 pF

148 500 jiF

147120 26 0

Selviriduktion (variabel) 95 Til resonans med kondensator 101 ved ca.

2,5-3,1 MHz.

100 120 μΚ 5 128 Til resonans med kondensator 131 ved ca.

(variabel) 4-4,5 MHz

Transistor 89 2N3694 96 2N3694 105 2N3644 10 112 2N3694 125 2N3694 139 2N3644 140 2N3694 145 2N3644 15 155 2N3694

Diode 111 Siliciumdiode, såsom FD222

Claims (1)

147120 0 PATENTKRAV. Fjernsynsmodtager til flere driftsformer og af den art, der omfatter a) organer (10) til at modtage en med et første video- 5 signal moduleret radiofrekvensbærebølge og føre denne til et behandlings- og detekteringskredsløb (11), hvori videosignalet uddrages fra den dermed modulerede bærebølge , b) en første videoforstærker (12), der er indrettet til 10 at modtage det således uddragne første videosignal, behandle det og føre det til et fremvisningsorgan (14), samt c) et automatisk forstærkningsreguleringskredsløb eller AGC-kredsløb (16), der er indrettet til i afhængighed 15 af det uddragne første videosignals amplitude at på virke forstærkningen i behandlings- og detekteringskredsløbet (11), kendetegnet ved, d) et yderligere sæt organer, der er indrettet til at 20 modtage et andet videosignal uden tilknytning, til nogen radiofrekvensbærebølge, hvilket yderligere sæt organer omfatter dl) en forspændingsstyret anden videoforstærker (26) , som med sin indgang er indrettet til at modtage det nævnte 25 andet videosignal, og som med sin udgang gennem en første del-sektion (27) af en omskifter (27,31,32) er forbundet med en indgang på den første videoforstærker (12), d2) en jævnspændingsforstærker (30), hvis indgang gennem en 30 andel del-sektion (31) af omskifteren (27,31,32) er forbundet med en udgang på AGC-kredsløbet (16), og hvis udgang er således forbundet med en indgang på den forspændingsstyrede anden videoforstærker (26) , at dennes styreforspænding og dermed dens forstærkning kan 35 ændres i afhængighed af jævnspændingsforstærkerens (30) udgangsspænding, samt ved