DK146192B - Droevtyggerfodertilskud - Google Patents

Description

2 146192

Dyr, også drøvtyggere, behøver sukkerstof især til leverens og mælke-kirtlernes funktioner. Glucosen overgår i koens yver i mælkesukker og afgår fra dyret sammen med mælken. Hos en ko med en daglig mælkeproduktion på 30 kg betyder dette en glucosemængde på ca· 1500 g, som afgår dagligt. Med hensyn til dyrets øvrige behov har man anslået sukkerbehovet til ca. 2000 g/dag hos en middelstor, maksimalt producerende ko. Leverens opgave er at tilgodese denne sukkermængde.

Da ingen nævneværdig mængde sukkerstof, specielt glucose, passerer gennem vommen, må leveren hos drøvtyggere producere glucose. Vigtige glucose-kilder er propionsyren i vommen samt organismens glucosesyntese fra æggehvideemner og mælkesyre. Man har dog anslået sukkerunderskuddet hos en ko, som malker 3O kg mælk pr. dag,til ca. 700 g. Dette underskud prøver dyret at kompensere for gennem nedbrydning af organismens fedtstoffer. Herved opstår glycerol, som omdannes til glycose, men også fedtsyrer, som atter ved sin nedbrydning danner acetoneskelet. Dyret kan blive syg af ketose, hvis fedtnedbrydningen er for omfattende .

Hvis dyrets glucosebehov kan sikres, mindskes fedtvævet nedbrydnings-hastighed, hvilket dog ikke i almindelighed er tilstrækkeligt til at opretholde glucoseindholdet i blodet.

Yverets glucoseindhold indtager en central stilling ved mælkereguleringen. Hvis yvervævet indeholder store mængder glucose, absorberer cellerne væske osmotisk fra blodet til udjævning af det osmotiske tryk. Mælkemængden øges altså. Hvis sukkermængden er lille, mindskes mælkemængden.

Eftersom højforædlede drøvtyggere af i dag sjældent formår at tilgodese deres glucosebehov, har man benyttet sig af foderhjælpemidler. Drøvtyggere er blevet fodret med glycogene tilsætningsstoffer', som ikke nedbrydes i vommen, men passerer denne intakte til de efterfølgende maveafdelinger og derfra videre til leveren, hvor de omdannestil sukkerstof. Man kan ligeledes forsøge at øge vommens propionsyreind-hold, da propionsyren i leveren omdannes til effektivt glucose. Til dette formål er det kendt at anvende følgende stoffer: propylenglycol, glycerol, propionater, samt propionsyre.

Det har nu overraskende ifølge opfindelsen vist sig, at et drøvtygger-fodertilskud med højt sukkeralkoholindhold, af hvilken en sammensætning fordelagtigt forekommer i den blanding af forskellige sukkeralko- 3 146192 holer, som fås som biprodukt ved birkesukker-, dvs. xylitolfremstillingen fra plantemateriale, væsentligt forbedrer glucosebalancen hos drøvtyggere, da det forholder sig på samme måde som ovennævnte glucogene stoffer. I overensstemmelse hermed er drøvtyggerfodertilskuddet ejendommeligt ved, at det indeholder mindst 10 vægtprocent af en eller flere penta- og/eller hexavalente sukkeralkoholer, beregnet på blandingens totale tørvægt.

Et fordelagtigt drøvtyggerfodertilskud indeholder xylitol, arabitol, dulcitol og eventuelt ramnitol.

Som sukkeralkoholblanding er det fordelagtigt at anvende det biprodukt, som fås ved xylitolfremstillingen fra birk. Det er en guldbrun sød væske med en specifik vægt på ca. 1,22 i en 50%’s vandig opløsning ved stuetemperatur. Dens kalorieværdi og sødhedsgrad svarer til glucosens. En oprindelig sammensætning af produktet, beregnet på tørsubstansen, var stort set som følgende:

Xylitol 15-25 vægtprocent arabitol 20-35 " mannitol 15-25 " sorbitol 5-15 11 dulcitol 5-15 " ramnitol 5-10 " andre 2- 5 " nedbrydningsprodukter 2- 5 "

Ved senere fremgangsmåder er xylitoludnyttelsen forbedret. og sammensætningen kan variere indenfor følgende grænser:

Xylitol 6-18 vægtprocent arabitol 11-21 ’’ mannitol 13-19 " sorbitol 8-12 " dulcitol 5-11 ramnitol 4-6 " reducerende sukkerstoffer 8-15 " andre polyoler 6-14 "

Det er kendt fra litteraturen, at f.eks. xylitol stimulerer leveren og øger celleaktiviteten. Det er også kendt, at mundens mikrober ikke formår at udnytte xylitol som energikilde.

Opfindelsener baseret på det hidtil ukendte faktum, at sukker- 4 146192 alkoholerne opbevares tilstrækkeligt længe selv vinder forholdene i vommen, hvilket fremgår af de i eksempel 1 angivne prøveresultater.

Eksempel 1.

I dette eksempel er de enkelte sukkeralkoholers nedbrydning i vomvæsken undersøgt in vitro.

Sukkeralkoholernes stabilitet i vomvæsken (% af tilført mængde).

Inkubationstid 2 h 4h 8h 24 h 48 h

Xylitol 91,2 89,7 88,4 83,4 33,8

Arabitol 86,8 93,0 88,3 87,0 55,9

Mannitol 88,9 88,1 80,5 1,4 0,4

Dulcitol 92,9 94,3 85,8 61,2 7,0

Sorbitol 91,3 88,3 79,6 11,1 0,2

Det konstateres, at de nævnte sukkeralkoholer bibeholdes intakte så godt som fuldstændigt i 8 timer, xylitol, arabitol og dulcitol tilmed 24 timer og arabitol og xylitol delvis endda længere. Almindeligt sukker sønderdeles indenfor to timer.

Eksempel 2.

I dette eksempel undersøges stabiliteten for en sukkeralkoholbiånding med sammensætningen xylitol 18 vægtprocent arabitol 24 " mannitol 18 " sorbitol 9 " galaxitol 7 ramnitol 7 " reducerende sukker 7 " øvrige polyoler 10 " i vomvæsken, og det kan konstateres, at den svarer til de enkelte sukkeralkoholers stabilitet.

Inkubationstid 2h 4h 8h 24 h 48 h

Rest af tilført mængde i % 92,6 86,7 87,6 55,2 23,7·

Da væsker kun forbliver i vommen i nogen timer, hindres sukkeralkoho- 5 146192 lerne i at nå de andre maveafdelinger inden nogen væsentlig sønderdeling sker i vommen.

Efter at have passeret vommen forholder sukkeralkoholerne sig normalt i sukkerstofomsætningen, hvilket eksempelvis viser sig ved en forøgelse af blodglucoseindholdet, som det fremgår af eksempel 3·

Eksempel 3·

Variationerne i blodglucoseindhold

Dage fra Prøveperiode undersøgelsens begyndelse 0 10 13 15 17 18 19 21 25

Ingen sukkeralkoholer Sukkeralkohol 2 x 125 g k.a. 2 x 250 g k.a.

Glucose mmol/1 3,4 3,1 3,0 2,5 2,7 3,1 3,2 3,2 3,5

Under normal fodring sank forsøgsdyrets glucoseindhold kontinuerligt og var inden forsøgsfodringen indledtes allerede under 3 mmol/1. Dosering af en sukkeralkoholblånding ifølge eksempel 2 i en mængde på 2 x 125 g tørsubstans påbegyndtes på forsøgsperiodens 17·dag. Blodets glucoseværdi viste en forøgelse allerede samme dag. I løbet af en uge med prøvefodring steg glucoseindholdet til den værdi, den havde i begyndelsen af forsøgsperioden. I det ydre steg dyrets almene kondition til det normale.

Fedtprocenten i mælken hos det undersøgte forsøgsdyr varierede før doseringen af sukkeralkoholblandingen næsten 2 procent-enheder daglig og var i gennemsnit 4,5%. Efter påbegyndelse af forsøgsfodringen sank fedtprocenten i løbet af to dage til den for dyret specifikke værdi, dvs. under 4,0%. Samtidig blev de daglige variationer ubetydelige.

Man kunne konstatere, at forsøgsdyret i eksempel 3 viste en i så høj grad forstyrret energi- og fremfor alt sukkerstofomsætning, at der var fare for, at dyret skulle få ketose, hvis ikke forsøgssukkerfodringen var indledt og dyrets sukkerstofomsætning derved tilbage- 6 146192 ført til det normale.

Ved at indvirke på vomfunktionen gennem øgning af propionsyrepro-duktionen på bekostning af eddikesyre og smørsyre, kan sukkerstofomsætningen hos drøvtyggere forbedres, da propionsyren i organismen omdannes til yderst effektivt glucose.

Eksempel 4 belyser virkningen af en sukkeralkoholblånding på vommens fedtsyreproduktion. En forøgelse af eddikesyreindholdet medfører et energitab, da dets videre omsætning giver carbondioxid, som afgår uudnyttet fra organismen,. Propionsyren omdannes derimod fuldstændigt til glucose.

Eksempel 4.

I en med fistel taget vomprøve undersøgtes forandringerne af eddikesyre- (E) og propionsyreindholdet (Pr) i vomvæsken. I begyndelsen af prøveperioden steg indholdet af li medens indholdet af Pr sank. Efter at forsøgsfodringen påbegyndtes, sank indholdet af E, medens indholdet af Pr steg. Dyret kvikkede mærkbart op.

Prøveperiode 123456 E-indhold, 51% 60% 62% 57% 51% 52%

Pr-indhold 28% 26% 25% 27% 28% 29%

Forsøgsstadierne 1-3 svarede til vinterfodring med basisfoder, og man kunne under fodringen se tegn på begyndende ubalance i sukkerstofomsætningen, i trin 4 fik dyret en sukkeralkoholblånding med en sammensætning svarende til den i eksempel 2 i en mængde på 2 x 125 g tørsubstans/dag, i trin 5 var dosen 2 x 250 g tørsubstans/dag og i trin 6 2 x 200 g tørsubstans/dag, beregnet som tør sukkeralkohol pr. dyr.

Det konstateredes, at vommens propionsyreproduktion øgedes med over 100 g/dag som følge af sukkeralkoholblandingen. Størstedelen af suk-keralkoholblandingen passerer imidlertid gennem vommen uden at sønderdeles .

Eksempel 5·

En ko, som allerede havde passeret sit topproduktionsstadium efter 7 146192 kælvning, fik en sukkeralkoholholdig (jfr. eksempel 2) opløsning i en mængde på 0,4 liter pr. dag. Opløsningens sammensætning var følgende:

Propylenglycol 10 vægtprocent

Na-propionat 5 " sukkeralkohol (50% tørstofindhold 40 " melasse (60% tørstofindhold 45 _ 100 (tørstofindhold ~ 65%).

Mælkemængden øgedes betydeligt, og forøgelsen var under forsøgs-fodringen, som varede ca. 4 uger, 0,1 kg/dag. Forsøgsdyret havde allerede passeret sit produktionsmaksimum, da forsøgsfodringen påbegyndtes, hvorfor energibehovet i form af glucose allerede var nindsket fra sin største værdi, desuagtet øgedes produktionen. Hos et dyr, hos hvilket mælkeproduktionen øges, kan tilsvarende forsøg ikke udføres, da man ikke kan sige, hvilken del af produktionsforøgelsen der er en følge af produktionsstadiet, og hvilken der er en følge af tilsætningsfoderet.

Som basrerkomponent eller foderkomponent i drøvtyggerfodertilskuddet anvendes fordelagtigt et bi- eller restprodukt fra en næringsmiddelfremstillingsproces, såsom melasse. Til blandingen kan ligeledes sættes i og for sig kendte glucogene stoffer, såsom propylenglycol, hvorved andelen af sukkeralkoholblandingen ifølge opfindelsen kan mindskes tilsvarende. Mængden af sukkeralkoholblanding er dog altid mindst 10 vægtprocent, regnet på blandingens tørstofindhold.

Drøvtyggerfodertilskuddet ifølge opfindelsen kan anvendes i form af en opløsning, pakket i egnede beholdere, og doseres direkte i forbindelse med fodringen. Den hensigtsmæssige daglige dosering af sukkeralkohol er 40-500 g pr. dyr, beregnet på tørvægten. Sukkeralkoholblandingen kan også tørres og sættes til f.eks. fabriksfremstillet foder eller kan anvendes som sådant.

Claims (3)

8 U6192

1. Drøvtyggerfodertilskud, soro specielt forøger blodets sukkerindhold og mælkeproduktionen, kendetegnet ved, at det indeholder mindst 10 vægtprocent af en eller flere penta- og/eller hexavalente sukkeralkoholer, beregnet på blandingens totale tørvægt .

2. Drøvtyggerfodertilskud ifølge krav 1, kendetegnet ved, at sukkeralkoholerne er sukkeralkoholer, som fås som biprodukt ved xylitolfremstillingen fra plantemateriale.

3. Drøvtyggerfodertilskud ifølge krav 2, kendetegnet ved, at sukkeralkoholblandingen, beregnet på tørstoffet, indeholder 5-25 vægtprocent xylitol, 20-35 vægtprocent arabitol, 10-25 vægtprocent mannitol, 5-15 vægtprocent sorbitol, 5-10 vægtprocent dulcitol og 5-10 vægtprocent ramnitol. Fremdragne publikationer: Langkjær København