DK145619B - Fremgangsmaade og apparat til elektrisk maaling af de fra i rumanbragte radiatorvarmelegemer afgivne varmeenergier - Google Patents

Description

145619 1 Opfindelsen angår en fremgangsmåde og et apparat til elektrisk måling af de fra i rum anbragte radiatorvarmelegemer afgivne varmeenergier, hvor temperaturforskellen mellem varmelegemeoverfladen og et sammen-5 ligningssted ved hjælp af måle- og sammenligningstemperaturfølere måles og anvendes til bestemmelse af de afgivne varmeenergier.

i"

Til beboelseshuse eller beboelsesblokke kendes måle-10 systemer til ikke-elektrisk måling af de fra i beboelsesenheder opstillede radiatorvarmelegemer afgivne varmeenergier med henblik på omkostningsfordeling, ved hvilke der i en bestemt turnus (for eksempel et år) af en person foretages en aflæsning af det til 15 hvert varmelegeme hørende målesystem. Denne person skal have adgang til beboelsesenhederne og fra varmelegeme til varmelegeme aflæse hvert tilhørende målesystem og notere værdierne.

20 Fra beskrivelserne til tyske patenter nr. 2.416.749 og nr.

2.531.717 samt til schweizisk patent nr. 508.872 kendes allerede indretninger, hvor temperaturforskellen mellem varmelegemeoverflade og rumtemperatur anvendes til bestemmelse af varmeenergierne. Anvendelsen af 25 rumtemperaturen som sammenligningstemperatur ved elektronisk måling af de fra varmelegemerne afgivne varmeenergier er forbundet med den ulempe, at temperaturen for rumluften ved stedet for den elektriske sammenligningsføler er let at manipulere med.

30

Fra beskrivelsen til tysk patent nr. 314.610 kendes endvidere en fremgangsmåde, hvor temperaturforskellen mellem varmelegemeoverfladen og gulvet i det opvarmede rum bestemmes. Også ved denne fremgangsmåde fore-35 tages der via det ved gulvet anbragte termoelement 145619 2 1 en måling af rumtemperaturen, da termoelementet alene påvirkes af rumluften.

Pra beskrivelserne til østrigske patenter nr. 331.536 5 og nr. 324.733 er det ligeledes kendt ved fremgangsmåder og apparater til måling af temperaturforskelle at føre den proportionale spænding for temperaturforskellen, der skal måles, til en spændingsfrekvensomformer.

10

Det er formålet med opfindelsen at anvise en fremgangsmåde til måling af de af varmelegemerne afgivne varmeenergier, der tillader visningen på et centralt sted i huset eller beboelsesblokken, ved hvilken endvidere 15 andelen for hvert varmelegeme i forhold til det samlede varmeforbrug kan indstilles enkeltvis på grundlag af afstrålingsfladen og specielle rumegenskaber, der er således indrettet, at bedrageri ved indgreb i måleanlægget ikke er muligt eller kan konstateres, og 20 som giver et anlæg, som ikke kræver pasning.

Dette formål opnås ifølge opfindelsen ved, at temperaturen for en indvendig rumvæg anvendes som sammenligningstemperatur.

25 .

Opfindelsen angår også et apparat til udøvelse af den opfundne fremgangsmåde, hvilket apparat omfatter i det mindste en på varmelegemeoverfladen anbragt måle-temperaturføler og i det mindste en på sammenlignings-30 stedet anbragt sammenligningstemperaturføler til måling af temperaturforskellen mellem varmelegemeoverfladen og sammenligningsstedet.

Apparatet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at 35 sammenligningsføleren er anbragt på eller i en indven- 145619 3 1 dig rumvæg,på en sådan måde, at den afføler væggens temperatur.

Herved opnår man, at der som sammenligningstemperatur anvendes en af rumluften opvarmet væg i en beboelses-5 enhed, hvor sammenligningsføleren kan være anbragt direkte i den indvendige væg, hvorved manipuleren med den målte temperaturværdi med sikkerhed er udelukket.

Opfindelsen vil nedenfor blive forklaret nærmere i 10 forbindelse med et på tegningen skematisk vist udførelseseksempel. På tegningen viser:

Fig. 1 en anordning eller anbringelse af de ved fremgangsmåden anvendte koraponen-15 ter i en beboelsesenhed og tællervis ningen på et centralt sted,

Fig. 2 den nøjere udformning af den i beboelsesenheden installerede elektro-20 niske måleindretning, og

Fig. 3 et signaldiagram for den ved anordningen anvendte integrationsforstærker af måle-elektronikken.

25 I fig. 1 er der antydet et rum 1 i en beboelsesenhed med et under et vindue 2 anbragt varmelegeme 3 og én til rummet hørende indervæg ή.

30 Hvert varmelegeme 3 i beboelsesenheden er for eksempel forsynet med et termoelement 5 og en ligeledes til det pågældende rum hørende indervæg $ med et termoelement 6. Termoelementet 5 danner en måleføler og termoelementet 6 en sammenligningsføler {følersystem). Den 35 punkterede ledning 7 antyder forbindelsen til føler- 145619 4 1 systemerne for de næste rum i beboelsesenheden. Da temperaturen af en indervæg svarer til middel-rumtem-peraturen, kan den ganske godt anvendes som sammenligningstemperatur i forhold til opvarmningstempera-5 turen.

Alle følersystemer i en beboelsesenhed er over en ringledning 8 koblet i serie med hinanden og den af disse følersysterner afgivne differens-jævnspænding er 10 ført til en i beboelsesenheden (f.eks. i entreen) anbragt måleelektronik 9.

I stedet for termoelement-følersystemerne kan tilsvarende også anvendes termistor-følersystemer.

15

Til hver beboelsesenhed er der på et centralt sted (f.eks. i kælderen) 10 anbragt en tæller 11 i et tællerfelt 50 (f.eks. for fire beboelsesenheder for hver etage I til IV med seksten tællere), på hvilket den 20 forbrugte varmeenergi aflæses. Fra dette centrale sted 10 sker også en central spændingsforsyning for måle-elektronikken 9 for beboelsesenhederne.

I fig. 2 er vist temperaturfølersystemerne 20 og 21 25 for eksempelvis to rum i en beboelsesenhed.

Hvert følersystem 20 og 21 består af termoelementer 5,6, henholdsvis 5’,6’, der er koblet i serie, og til hver af disse seriekoblinger 5,6 henholdsvis 5',6' er 30 der parallelkoblet en modstand 22,23. Hvert følersystem 20 og 21 har endvidere en til målefølerne 5,5r fast tilkoblet kohberledning 24,25 som beskyttelse med følgende virkning. Bliver for eksempel tilledningen 26 for måleføleren 5 afbrudt med forsæt, så er 35 seriekoblingen af alle følere på grund af den med fø- 145619 5 1 lerne 5,6 parallelkoblede modstand 22 alligevel ikke afbrudt. Afbrydelsen af den totale ringledning 8 sk-er imidlertid ved den samtidig ødelagte kobberledning 24.

Den derved afbrudte ringledning 8. virker som en anten-5 ne og vil optage den i rummet værende netfrekvens på 50 Hz og tilføre den til måleelektronikken 9, der behandler denne frekvens på den måde, at tælleren 11 viser et multiplum i forhold til normaldrift, og indehaveren af beboelsesenheden således får en regning på 10 et tilsvarende højt beløb.

Ved hjælp af modstandene 22 og 23 kan følsomheden af hvert følersystem tilpasses til fladen af det pågældende varmelegeme. Ved passende dimensionering af dis-15 se vurderingsmodstande kan der tages hensyn til indflydelsen af foreliggende ydervægge og andre omstændigheder.

Véd enderne 27 og 28 af ringledningen 8 foreligger en 20 differens-jævnspænding u af de parvise måle- og sam- g menligningsfølere 5,6 og 5',6', der er et mål for temperaturforskellen mellem disse følere.

Viderebearbejdningen af differensjævnspændingen sker 25 i måle-elektronikken 9, der består af en elektronisk kommutator 30, en derefter koblet integrationsforstærker 31, et af denne styret triggertrin 32 og en derefter koblet frekvensdeler 33, hvis udgangsimpulser føres til den til beboelsesenheden hørende tæller 11, 30 der befinder sig i det centrale sted 10, som også indeholder den fornødne spændingsforsyning 40 for måle-elektronikkerne 9·

Differensjævnspændingen u for alle måle- og sammen-

O

35 ligningsfølere er ført til kommutatoren 30, der til 145619 6 1 undgåelse af indflydelsen af driftspændinger af integrationsforstærkeren 31 ompoler differensjævnspændingen. Ved tilførsel af en sådan jævnspænding vil spændingen ved udgangen u^ af integrationsforstærkeren 31 5 stige svarende til tidskonstanten RC af kondensatoren 51 og modstanden 52 og ved en bestemt værdi bliver triggertrinet 32 aktiveret og ved udgangen ut optræder et spændingsspring. Triggertrinet 32 styrer kommuta-toren 30, hvorved den tilførte indgangsspænding u

O

10 ligger ompolet på integrationsforstærkeren 31· Virkemåden forklares nærmere i forbindelse med fig. 3· Integrationsforstærkeren 31 integrerer den på +indgangen liggende termospænding indtil triggerniveauet er nået, ved hvilket kommutatoren 30 omkobles og en inte-15 gration i omvendt retning sker indtil opnåelse af triggerniveauet Ug. Med er betegnet den resulterende termospænding og med Upr en ekstra fejl- eller driftspænding. Hvis stigningshastigheden af UQ nu for-højes ved en sådan spænding UDr, formindskes den ved 20 nedgang i samme omfang og frekvensen af integrationsspændingen forbliver således relativt upåvirket af fejlspændingen Up .

Integrationsforstærkeren 31 afgiver ved sin udgang u^ 25 en savtakspænding med en frekvens på for eksempel 10 Hz. Tilsvarende fremkommer der ve'd udgangen u^_ af triggertrinet 32 en retvinkel-signalrække med samme frekvens, der føres til frekvensdeleren 33, der ned-sætter i forholdet 10 : 1, så at der ved dens udgang 30 uf findes tre impulser/h, der er ført til den mekaniske impulstæller 11 med seks dekader.