DK145477B - Termografisk fremgangsmaade til fremstilling af diapositiver til projektion - Google Patents

Description

i 145477 o

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af diapositiver til projektion, omfattende anbringelse af af en film eller et ark af strakt termoplastisk harpiks på en original, der skal kopieres, og tilvejebringelse 5 af belysning ved hjælp af en strålingskilde, der udsender stråling med en bølgelængde på mellem 0,7 og 1,5 μ, og derved danner et billede på harpiksfilmen eller -arket.

Hidtil har de i handelen værende film til fremstil-10 ling af projektionstransparenter bestået af et formstof- ark overtrukket med et fotofølsomt stof, f.eks. sølvbromid, en varmefølsom farvekobler eller et varmefølsomt stof, der danner en grov overflade. Disse film er imidlertid dyre og medfører problemer såsom ustabilitet af de kemiske stoffer, 15 for besværlige arbejdsprocedurer før der kan fremstilles optimale kopier osv.

Det er kendt at anvende den ved varme fremkaldte krympning af termoplastiske formstoffolier ved fremstilling af diapositiver. I tysk offentliggørelsesskrift nr. 1.913.

20 172 er der beskrevet en termografisk reflekskopierings fremgangsmåde, ved hvilken en folie af polypropylen lægges på et forlag og fra bagsiden belyses i kort tid med infrarødt lys med en farvetemperatur på ca. 4800°K efter spaltebelysningsprincippet med en fremføringshastighed på fra 1 25 til 10 cm/sek. I tysk offentliggørelsesskrift nr. 1.905.

165 er der beskrevet en lignende fremgangsmåde, der kun adskiller sig fra den ovennævnte fremgangsmåde ved, at der anvendes folier af polyethylen. Endvidere kendes der fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 1.805.890 anvendelse 30 af strakte eller ikke strakte folier af polystyren, samt fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.805.892 anvendelse af strakte folier af polypropylen til samme termografiske re-flekskopieringsfremgangsmåde. De ved hjælp af de ovennævnte fremgangsmåder fremstillede diapositiver kan anvendes til 35 projektion med overheadprojektorer. I tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.220.447 er der beskrevet en termografisk kopierings- og optegnelsesfremgansmåde, ved hvilken der i en folie af et termoplastisk polymerisat, i eller over hvilket 145477

O

2 der ligger et strålingsabsorberende materiale, fremkaldes en deformering ved hjælp af en wolframlampe med en farvetemperatur på 2750°K. Den deformerede folie kan anvendes som diapositiv.

5 Nærmere betragtning af billederne, der fås ved at udsætte disse film for infrarød stråling, viser, at den konkav-konvekse del, der dannes, er forholdsvis stor således, at der optræder en uønsket spredningsvirkning af lyset fra projektoren. Endvidere går der skarphed tabt rundt 10 om det konkav-konvekse billede, der er dannet ved den smeltede formstoffilms opsvulmen. Den konkav-konvekse billeddel taber derfor enten planhed, eller gennemhulles delvis, eller dannelsen af det konkav-konvekse billede er utilstrækkelig. Følgelig bliver det opnåede projicerede bil-15 lede uensartet og unøjagtigt.

Når en ustrakt film bestråles med infrarød stråling, er det endvidere nødvendigt at anvende en strålingsenergi, der er forøget med 30% eller mere, i sammenligning med den strakte. Desuden bliver den del, der ligger 20 rundt om det konkav-konvekse billede unøjagtig som følge af den smeltede films opsvulmen, når bestrålingen fortsættes i lang tid.

Endvidere består et af problemerne ved den tidligere tekniks på varmefølsomhed baserede kopieringsmetoder 25 i selve anvendelsen af en wolframglødelampe, fordi strålingen skal udføres med lys, der har en lang bølgelængde, i lang tid.

Den spektrale fordelingskurve for lyset for en wolframglødelampe er bred og glat og indeholder en stor an-30 del med bølgelængder på 1,5 eller mere, der let kan absorberes af papiret. Ved forlænget bestråling vil selve papirets temperatur hæves, og den der frembragte varme vil overføres til filmen, der anvendes til fremstilling af projektionstransparenten, hvorved filmens planhed ødelægges og 35 smeltning af filmen ved det konkav-konvekse billede accelereres. Den konkav-konvekse del svulmer således uønsket op og frembringer et utydeligt billede.

145477

O

3

For at opnå et billede, der har god opløsning, er tydeligt og med god kontrast, er det nødvendigt at fjerne den uønskede varmeoverførsel. Det er også nødvendigt så vidt muligt at undertrykke lysabsorptionen ved andre dele af 5 mønstrene, der skal afbildes, i originalen, og kun overføre absorptionsvarmen, der frembringes i billeddelen, til filmens overflade, idet man undgår varmeoverførsel til den indre del af filmen.

Det er opfindelsens formål at tilvejebringe en KJ fremgangsmåde, ved hvilken de nævnte ulemper undgås, idet ovenstående betingelser opfyldes.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved en fremgangsmåde af den i indledningen nævnte art, der er ejendommelig ved, at belysningen bevirkes ved hjælp af lynlys under anvendel-J5 se af et xenon-fyldt udladningsrør. ’

Ved lys, der er rigt på stråling med en bølgelængde fra 0,7 til 1,5yu, menes lys, for hvilket en kurve, der viser den spektrale fordeling af strålingsbølgelængder, der er tilstede i lyset, har i det mindste én spids med en 20 bølgelængde mellem 0,7 og 1,5 ji.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen bestråles en strakt termoplastisk harpiksfilm med lyset, der har stor intensitet, og som er rigt på stråling med bølgelængde fra 0,7 til l,5yu, i kort tid, f.eks. ca. 10 ^ til 10 ^ seknn-25 der, idet absorptionsvarmen, der frembringes ved manuskript- billeddelen, derved overføres til den meget nær ved overfladen liggende del af filmen til dannelse af et yderst fint konkav-konvekst billede på denne ved varmekrympning ledsaget af blødgøring og/eller smeltning. Når manuskrip-30 tet er en elektrofotografisk kopi, smeltes tonerpartikler, der hæfter til overfladen, ved den varme, der frembringes af strålingen. En del af den smeltede toner hæfter derved til filmoverfladen til dannelse af et tonerbillede. Den således opnåede film kan anvendes som anden originalfilm 35 til diazotypikopiering.

Det har også vist sig, at det for at opnå et tydeligt projiceret billede må foretrækkes at anvende en film,

O

4 145477 der har højere varmekrympningsgrad, og hvis tykkelse er så lille som muligt, medens den stadig tillader, at der dannes et konkav-konvekst billede. Til dette formål er det også nødvendigt at undgå enhver krympning af hele filmen eller 5 fuldstændig gennemhulning af denne. Dette krav kan imødekommes ved at klæbe en forholdsvis tynd, strakt, termoplastisk, syntetisk harpiksfilm til et bæreark, der er forholdsvis sejt. Det har også vist sig, at en højfølsom varme-følsom film til projektion fås ved på den ene eller begge 10 sider af et termoplastisk, syntetisk harpiksunderlag at laminere termoplastiske, syntetiske harpikslag af en anden art end underlaget til dannelse af et flerlaget ark og strække det opnåede ark. Når der anvendes vinylidenchlorid/vi-nylchlorid-copolymer-harpiksfilm, kan film af samme art 15 endvidere formes til et flerlaget ark uden at kombineres med andre harpiksfilm, der har en lavere varmekrympningsgrad. Medens det flerlagede ark, der opnås herved, er i hovedsagen tykt, så det ikke tillader fuldstændig gennemhulning, er dets følsomhed til dannelse af et projiceret bille-20 de, der er skarpt og med god kontrast, sammenlignelig med en tynd films følsomhed.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser den spektrale fordeling af lyset fra en 25 wolframglødelampe, A, og fra et xenon-fyldt udladningsrør, B, fig. 2 den spektrale absorptionskurve C for et papir, og D for kul, fig. 3 en udførelsesform for et apparat til udøvel-30 se af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og fig. 4 og 5 film med billeder fra et ottepunkts manuskript.

Som original kan der ifølge opfindelsen anvendes ethvert manuskript, der er fremstillet på konventionel må-35 de, såsom ved skrivning, trykning eller kopiering. Eftersom det konkav-konvekse billede dannes af varmen, der frem-

O

c 145477 5 bringes i manuskriptets billeddel, må manuskriptet i billeddelen indeholde et stof, der absorberer lysets infrarøde stråler og frembringer varme. Som sådant stof foretrækkes acetylensort.

5 De termoplastiske harpiksfilm, der anvendes ved ^ fremgangsmåden ifølge opfindelsen, kan omfatte en ved blæs-ning formet eller en biaksialt strakt film af polyvinyli-den, især vinylidenchlorid/vinylchlorid-copolymer-, poly-vinylchlorid-, polyvinylacetat- eller polystyren. Også 10 polyolefinfilm, såsom polypropylen- eller polyethylen-, polyethylenterephthaiatfilm eller ethylen/vinylacetatcopo-lymerfilm kan anvendes. En film, der har et blødgørings-punkt ved 140°C eller lavere, foretrækkes. Eftersom dannelsen af det fine konkav-konvekse billede sker øjeblikkeligt 15 ved varmekrympning ledsaget af blødgøring og/ellér smeltning, skal filmen være strakt helt igennem. Med henblik herpå er filmen fortrinsvis strakt til 2,5 eller mere gange sin oprindelige størrelse i langsgående og tværgående retning. Filmens tykkelse er fortrinsvis fra 5 til 60 yu og· 20 helst fra 7 til 40yu. Dersom en film med en tykkelse på 5 p. eller mindre anvendes som enkelt ark, gennemhulles selve filmen, eller der kan ikke opnås et projiceret billede med god kontrast. Anvendes en tykkelse på 60 ji eller mere som et enkelt ark, bliver det opnåede projicerede billede u-25 skarpt. En tynd film, der har ringe stivhed, kan til praktisk brug alternativt fastklæbes til en gennemsigtig bærer eller langs sin omkreds forstærkes med en papir- eller formstoframme. Som bærer af den første art kan et gennemsigtigt og forholdsvis sejt ark af f^eks. stift polyvinyl-30 chlorid, polystyren, cellulosetriacetat eller cellulose-diacetat anvendes. Et formstofark, der har lavere strækningsgrad og/eller højere blødgøringspunkt end den strakte, termoplastiske syntetiske harpiksfilm til billeddannelsen er imidlertid bedst egnet.

35 De anvendte klæbestoffer mellem den strakte, termo plastiske syntetiske harpiksfilm og bærefilm kan være et

O

6 145477 klæbestof af epoxytypen, et isocyanat, et vinylacetat, et vinylchlorid, en acryl, en syntetisk kautsjuk eller co-polymere arter af disse. Det kræves kun, at disse klæbestoffer er gennemsigtige og har en almindelig klæbestyrke.

5 Når en vinylidenchlorid/vinyl-chlorid-copolymer- harpiksfilm med 75 til 95 vægtdele af den første og 5 til 25 vægtdele af den anden anvendes som den strakte film, kan to eller flere ark anvendes i flere lag. I dette tilfælde er anvendelsen af klæbemiddel imellem disse film imidlertid 10 ikke nødvendig, da en vinylidenchlorid/vinyl-chlorid-copo-lymer harpiksfilm er selvklæbende. De sammenklæbede film har fortrinsvis samme tykkelse.

Endvidere kan billedfilmen ved en passende kombination af termoplastisk harpiksfilm til billeddannelse og 15 en underlagsharpiksfilm klæbes til underlaget uden anvendelse af klæbestoffer. Som billedfilm kan polyolefiner såsom polypropyl en/ethylen-copolymer, chlorerede polyolefiner, eller syntetiske harpikser af vinyltypen, såsom ethylen/vinylace-tatcopolymer, polyvinylchlorid, polyvinylacetat eller poly-20 vinylidenchlorid anvendes. Som syntetisk harpiks til underlagsfilmen kan polyvinylidenchlorid, polystyren, polyvinylchlorid, polyvinylacetat, polyethylenterephthalat eller polyolefiner, såsom polypropylen eller polyethylen, anvendes. Ved denne fremgangsmåde lamineres billedfilmene, der 25 er tyndere end underlagsfilmen, på den ene eller begge sider af underlagsfilmen, der er forholdsvis tykkere. Sammensætningen strækkes, hvorved billedfilmene klæber til underlaget ved reduceret tykkelse til opnåelse af en yderst varmefølsom film. Underlagsfilmen vælges fortrinsvis blandt 30 sådanne, der er forholdsvis seje. Billedfilmene vælges derimod blandt harpiksfilm, der er gode med hensyn til forenelighed med og klæbning til underlagsfilmen, og som har et forholdsvis lavere blødgøringspunkt. Tykkelsen af filmen til billeddannelse er efter strækning fortrinsvis 15 u el-ler mindre, fortrinsvis fra 5 til 10 jx..

Til fremstilling af den ovenfor nævnte sammensæt- 145477

O

7 ning kan der anvendes en coekstruderingsmetode, ved hvilken filmdannelsen sker samtidig ved anvendelse af to eller tre ekstrudere. Alternativt kan en film af den til billeddannelse beregnede harpiks lægges på en ustrakt underlags-5 harpiksfilm i en opløsning eller ved hjælp af ekstrusions-overtrækning. Derpå strækkes det laminerede produkt f.eks. ved en biaksial strækningsmetode. Strækningen udføres fortrinsvis til 2 1/2 eller mere gange den oprindelige dimension i langsgående og tværgående retning. Ved disse frem-10 gangsmåder sættes filmene sammen uden anvendelse af klæbemiddel. De to forskellige typer syntetisk harpiks, der sammensættes, skal være forenelige med hinanden. Om ønsket kan bæreren udsættes for en forbehandling, såsom corona-udladning eller kemisk behandling med polyethylenimin. Den 15 på denne måde fremstillede film til en projektionstransparent har til billeddannelse en strakt termoplastisk syntetisk harpiksfilm, der er tyndere og har en større strækningsgrad end filmen, der er strakt alene. Desuden kan et materiale, der er vanskeligt at strække alene, udformes til 20 en kraftigt strakt film. Foruden disse fordele muliggøres endvidere en dannelse af et konkav-konvekst billede selv ved bestråling med lav energi, eftersom varmefølsomheden er meget stor. Følgelig kan der dannes et bemærkelsesværdigt skarpt billede på filmen selv fra et manuskript, der 25 er håndskrevet let med blyant, eller et offsettrykt manuskript, der indeholder en ringe mængde kul. Ved anvendelse af en forholdsvis sej harpiks til underlagsfilmen fås en sej sammensætning, der er bekvem at håndtere.

De nævnte laminerede film mister ikke deres plan-30 hed på grund af krympning over det hele og danner konk'av- -konvekse billeder uden at blive perforeret, når de bestråles, selv om de indeholder en tynd og yderst varmefølsom, strakt termoplastisk harpiksfilm. De er altså meget seje og kan let håndteres.

qc

Med henblik på at opnå et projiceret billede med en forskelligt farvet baggrund eller indstilling af kon- 8 145477 o trasten kan farvestoffer, såsom organiske eller uorganiske farver eller pigmenter, fyldstoffer, såsom pulver med fine partikler, smøremidler, såsom metalsalte af fedtsyrer eller uorganiske fine pulvere, føjes til i det mindste den ene af 5 de strakte termoplastiske syntetiske harpiksfilm, klæbestofferne eller bærearket. Disse materialer kan tilføjes før filmen formes, eller de kan lægges på filmens overflade efter formningen ved passende fremgangsmåder. En sådan farvet film giver en betydelig kontrast, når billedet projice-10 res over en kort afstand, og øjetrætheden formindskes. En lignende virkning opnås også ved at gøre filmen lidt mindre gennemskinnelig ved at blande en passende mængde af en syntetisk kautsjuk eller en anden form for termoplastisk syntetisk harpiks, f.eks. ethylen/vinylacetatcopolymer, med den 15 syntetiske harpiks, der anvendes i transparenten.

Bestrålingen med lys ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan variere med bestrålingsarealet og afstanden fra lyskilden til det bestrålede plan. Almindeligvis lyn- _2 bestråles der i meget kort tid, f.eks. i ca. 10 til -4 20 10 sekunder, med lys, der har stor intensitet, og som er rigt på stråling med bølgelængder fra 0,7 til 1,5 ya. Lyskilden, der ifølge opfindelsen anvendes til en sådan bestråling, er et xenonfyldt elektrisk lynlysudladningsrør.

Forskellige kombinationer af anodespænding og antallet af 25 udladningsrør såvel som elektrisk kondensatorkapicitet kan vælges i overensstemmelse med størrelsen af området, der skal bestråles.

Linien B i fig. 1 angiver en kurve for den spek-trale fordeling af lys fra en xenonfyldt lampe. Papiret, 30 bortset fra billeddelen absorberer kun lidt af lyset, medens den mængde med bølgelængde fra 0,7 til 1,5 ya, der kan absorberes af kul, der er indeholdt i billeddelen, er særlig stor. Lyset indeholder ikke megen stråling med bølgelængder over 1,5 ^i. Følgelig udelukkes varmeoverførsel, 35 der fører til overdreven smeltning, så man på overordentlig kort tid kan opnå en film eller et ark til projektion.

U5477 9

O

I fig. 3 er vist en foretrukken udførelsesfonti for et apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvori en projektionstransparent på 10 cm x 20 cm tilberedes. Et xenongasfyldt, elektrisk lynlysudladningsrør 1, 5 der har en elektrodeafstand på 16 cm, en diameter på 8 tran og en maksimal indgangsenergi på 600 wattsekunder, er anbragt i en parabolsk reflektor 2's brændpunkt. På en gennemsigtig plade 3, en 2 mm sodakalkglasplade, anbringes en strakt, termoplastisk harpiksfilm 4. Et manuskript 5 ΊΟ anbringes på filmen 4 således, at dets billeddel ligger i nær kontakt med filmen. Disse lag bringes under tryk ved hjælp af en holdeplade 6. Den i en elektrolytkondensator på 2400 mikrofarad ved 650 volt akkumulerede ladning sluttes til udladningsrøret og udlades ved at oplade rørets væg til Ί5 ca. 10.000 volt, hvorved manuskriptet 5 bestråles med en lys-energiintensitet på 2,5 wattsekunder pr. cm . Ved den frembragte varme dannes der ved manuskriptets billeddel et y-derst fint konkav-konvekst billede på filmen.

Ovennævnte eksempel er den fortrinsvis foretrukne 20 udførelsesform. Bestrålingen skal være så ensartet som muligt på originalfilmen eller arket. Dér kan anvendes en vilkårlig bestrålingsafstand, lyskilde af en hvilken som helst form eller reflektor af en hvilken som helst form.

Endvidere kan lynlysbestrålingen ske uden anvendel-25 se af en reflektor ved anbringelse af dét elektriske lynlysudladningsrør i midten af en glascylinder.

Opfindelsen illustreres yderligere ved de følgende eksempler under henvisning til fig. 4 og 5, der viser film med billeder fra et ottepunkts manuskript.

30

Eksempel 1

Et kvadratisk ark med en kantlængde på 25 cm af vinylidenchlorid/vinylchloridcopolymer, 85:15 vægtdele, fremstillet ved blæsningsmetoden, og som har en tykkelse 35 på 40 ji, lægges på en avis. Der anvendes et bestrålingsapparat, der er magen til det i fig. 3 viste. To elektro- 145477 ίο o udladningsrør, der ved et tryk på 100 mm Hg er fyldt med xenongas, og som har en elektrodeafstand på 25 cm og en maksimalindgangsenergi på 700 wattsekunder, er anbragt med en i hver brændlinie for en parabolsk reflektor med W-for-5 met tværsnit. Hvert rør er koblet til et sæt elektrolytkondensatorer på 3200 mikrofarad, der ved hjælp af et passende ensretterkredsløb er ladet til 630 volt. Det ovennævnte udladningsrørs væg lades til 10.000 volt, hvorpå -3 bestrålingen sker i 10 sekunder. Et yderst fint konkav-10 -konvekst billede dannes på copolymerfilmen. Når billedet på denne film projiceres ved hjælp af en overheadprojektor, fås et projiceret billede med god kontrast og skarphed, se fig. 4a.

På samme måde bestråles en sammensætning af den o-15 vennævnte film klæbet ved hjælp af et vinylacetatemulsions-klæbestof til et gennemsigtigt cellulosetriacetatark med en tykkelse på 75 jl, hvorved der fås et yderst fint konkav--konvekst billede af samme kvalitet som ved den enkelte film.

20 Når den enkelte film derimod bestråles ved hjælp af et kendt varmefølsomhedskopieringsapparat med en hastighed på 6 cm/sekund, fås et billede som det i fig. 4b viste. Det i fig. 4a viste billede er sammenlignet med det i fig.4b viste yderst fint og med stor tæthed i den konkav-konvekse 25 dannelse af billeddelen og giver derved en fremragende spredningsvirkning på det projicerede lys. Følgelig har det projicerede billede en bemærkelsesværdig skarphed og god kontrast.

30 Eksempel 2

Eksempel 1 gentages med undtagelse af, at der anvendes en enkelt film med en tykkelse på 15 ji, et manuskript skrevet med blyant og et udladningsrør, der er fyldt med xenongas ved et tryk på 70 mm Hg, til opnåelse af et yderst 35 fint konkav-konvekst billede på filmens overflade.

ο 145477 u

Dette billede projiceres ved hjælp af en overhead-projektor til opnåelse af et projiceret billede med god kontrast og skarphed.

5 Eksempel 3

En blæsestøbt film af vinylidenchlorid/vinylchlo-ridcopolymerharpiks, 80:20 vægtdele, blandet med 1 vægtprocent af et orange pigment, og som har en tykkelse på 30 jx, klæbes til et celluloseacetatark, der har en tykkelse 10 på 130 yu, ved anvendelse af et klæbestof af vinylacetat/a- crylatcopolymeremulsion i en mængde på 1,5 g fast stof pr.

2 m . Dette ark skæres i kvadrater med kantlængden 25 cm. 0-venpå dette arks side med den copolymere film anbringes et avisudklip. Bestrålingen sker som i eksempel 1 ved hjælp 15 af lys med stor intensitet og rigt på stråler med bølgelængde fra 0,7 til 1,5^1 fra en xenonlampe, der er fyldt med xenon ved et tryk på 150 mm Hg. Et, konkav-konvekst billede svarende til avisudklippet dannes uden ødelæggelse af planheden. Når detta billede projiceres ved hjælp 20 af en overheadprojektor fås et projiceret billede, der er skarpt og med god kontrast imod en let orange baggrund. Dette ark er også sejt og let at håndtere.

Eksempel 4 25 En blæsestøbt film med en tykkelse på 20 jx af sam me vinylidenchlorid/vinylchloridcopolymerharpiks, som anvendes i eksempel 2, vikles omhyggeligt på en rulle for således at fjerne så meget som muligt af den luft, der er indeholdt i det blæste filmrør, når begge dettes ender er skå-30 ret af til dannelse af en tolags vinylidenchlorid/vinylchlo-• ridcopolymerharpiksfilm med en tykkelse på 40 ya. De to lag af syntetisk harpiksfilm er stærkt sammenklæbet af materialets selvklæbeevne og skiller ikke ad til to ark under almindelig håndtering. Tolagsfilmen skæres i kvadrater med 35 en kantlængde på 25 cm til fremstilling af en film til projektion. Denne film og en enkel film med et lag med en tykkelse på 40 jx, der er fremstillet af det samme materiale ved

ÉÉI

O

12 145477 blæsefremgangsmåden, anbringes begge på et prøvekort, der er fremstillet ved offsettrykning, og udsættes for lynlysbestråling fra den i eksempel 2 anvendte xenonlampe. Efter at det konkav-konvekse billede er dannet på hver af filmene, 5 projiceres hvert billede ved hjælp af en overheadprojektor.

Den billedbærende film, der er fremstillet af tolagsfilmen, giver et projiceret billede, der har bedre kontrast end billedet, der projiceres fra den enkelte film.

10 Eksempel 5

En film bestående af tre lag med en tykkelse på ca.

45 ji fremstilles af en tolagsfilm med en tykkelse på 40 jx som angivet i eksempel 4, men hvor filmene klæbes til hinanden under anvendelse af en blanding af 10 g af isocyanat- 15 klæbestof med 0,5 g af et rødt pigment, benzidinrødt, i en 2 mængde på 5 g pr. m . Denne filmsammensætning skæres i kvadrater med en sidelængde på 25 cm. Bestrålingen udføres som i eksempel 4 til opnåelse af et konkav-konvekst billede.

Når dette billede projiceres ved hjælp af en overheadprojek-20 tor, projiceres selv en 0,1 mm linie skarpt, og det opnåede projicerede billede har god kontrast imod den røde baggrund. Denne film til projektion er ikke blot sej, men krøller heller ikke ved varme, eftersom de to lag er fremstillet af samme materiale. Endvidere kan filmen gøres bil-25 ledbærende fra begge sider.

Eksempel 6 90 vægtdele af en vinylidenchlorid/vinylchloridco-polymer blandet med additiver, såsom plastificeringsmidler 30 og termiske stabilisatorer, blandes med 10 vægtdele af en ethylen/vinylacetatcopolymer. En syntetisk harpiksfilm med en tykkelse på 30ya fremstilles ved blæsning af denne blanding. Pilmen skæres i kvadrater med en kantlængde på 25 cm, og der fremstilles et konkav-konvekst billede på dens 35 overflade som i eksempel 2. Når billedet projiceres ved hjælp af en overheadprojektor, fås et skarpt projiceret billede med god kontrast.

145477

O

13

Eksempel 7

En biaksialt strakt polypropylenfilm med en tykkelse på 30 yu og en ikke strakt polypropylenfilm med en tykkelse på 30 jj. skæres begge i kvadrater med en kantlængde 5 på 25 cm. Hvert ark bestråles som i eksempel 1. Medens der knapt dannes nogpt billede på den ustrakte film, dannes der på den biaksialt strakte film et yderst fint konkav-kon-vekst billede, der giver et billede med god kontrast og skarphed ved projektion.

10

Eksempel 8

Et biaksialt strakt, stift polyvinylchloridark med en tykkelse på 30 p. skæres i kvadrater med en kantlængde på 25 cm og bestråles ifølge den i eksempel 1 beskrevne 15 fremgangsmåde. Et konkav-konvekst billede, der er yderst fint, dannes på filmens overflade. Når dette billede projiceres ved hjælp af en projektor, opnås et skarpt billede, de>r har udmærket; kontrast.

20 Eksempel 9

Et biaksialt strakt polystyrenharpiksark med en tykkelse på 100 ji, og som er skåret i kvadrater med en kantlasigde på 25 an, bestråles ved den i eksempel 1 beskrevne fremgangsmåde. Et yderst fint konkav-konvekst billede dannes på fil- 25 mens overflade, se fig. 5a. Den opnåede projektionstrans-parent giver således et projiceret billede, der er tilnærmelsesvis lige skarpt, som det i eksempel 1 opnåede.

Når filmen bestråles med et kendt varmefølsomheds-kopieringsapparat, fås et billede som det i fig. 5b viste.

30 Fig. 5a er sammenlignet med fig. 5b yderst fint og med stor tæthed i den konkav-konvekse dannelse af billeddelen til opnåelse af et projiceret billede, der er skarpt og med god kontrast.

35 Eksempel 10 97 vægtdele propylenmonomer og 3 vægtdele ethylen- 145477

O

14 monomer copolymeriseres til fremstilling af en propylen/ethy-lencopolymer, af hvilken der ved blæsning dannes en film med en tykkelse på 12 jjl. Denne film skæres i kvadrater med en kantlængde på 25 cm, og der dannes et konkav-konvekst 5 billede på dens overflade ifølge den i eksempel 2 beskrevne fremgangsmåde. Dette billede projiceres ved hjælp af en overheadprojektor til opnåelse af et godt kontrastrigt og skarpt billede, selv om det projicerede billede er lidt mørkere end det i eksempel 7 opnåede.

10

Eksempel 11

Et stykke af en biaksialt strakt polystyrenharpiks-film med en tykkelse på 50 ji og et kvadratisk område med en kantlængde på 25 cm anbringes på et manuskript, der er 15 kopieret efter en original ved hjælp af et elektrofotogra-fisk kopieringsapparat, og lynlys-bestråles ved hjælp af det i eksempel 1 anvendte apparat. Et yderst skarpt billede dannes på filmen. Filmoverfladen smelter og klæber til den i toneren indeholdte polystyrenharpiks. På filmens over-20 flade dannes et yderst fint konkav-konvekst billede ved termisk krympning, og tonerbilledet fikseres til filmens overflade. Denne film kan anvendes som en anden originalfilm til diazotypikopiering. Når kopieringen udføres ved at kombinere denne film med et lysfølsomt diazotypipapir, opnås en 25 klar diazotypikopi med stor kopieringshastighed. Når den anden originalfilm projiceres ved hjælp af en almindelig overheadprojektor, fås et skarpt projiceret billede med god kontrast.

30 Eksempel 12

Under anvendelse af en vinylidenchlorid/vinylchlorid-copolymerharpiks, 85 vægtdele af den første og 15 vægtdele af den anden, og en ethylen/vinylacetatcopolymerharpiks, fremstilles ved en samekstruderings-blæsningsfremgangsmåde 35 en dobbeltlaget film hvor den første harpiks har en tykkelse på 25^i og den anden harpiks en tykkelse på 7 ^i. En tynd film på 10 ya eller mindre er vanskelig at opnå ud fra en ethylen/vinylacetatcopolymerharpiks alene. Den opnåe- 145477

O

15 lige strækningsgrad med ethylen/vinylacetateopolymer alene er højst 2 eller 2 1/2 gange enten i længderetningen eller i tværretningen, mens den film, der opnås ved nærværende fremgangsmåde, samstrækkes med vinylidenchlorid/vinylchlp-5 ridcopolymerharpiksfilmen op til 4 gange i hver retning. *·

Den dobbeltlagede film skæres i kvadrater med en kantlæng- c de på 25 cm og på ethylen/vinylacetatcopolymerfilmsiden anbringes der en manuskriptbilleddel, der er fremstillet ved offsettrykning. Der foretages en lynlysbestråling fra 10 denne side af den førnævnte film ved hjælp af det samme lynlysbestrålingsapparat, som anvendes i eksempel 1. Der dannes et yderst fint konkav-konvekst billede på filmoverfladen. Når billedet projiceres ved hjælp af en overheadprojektor, opnås et skarpt projiceret billede med god kon-15 trast.

Eksempel 13

Ved anvendelse af den samme vinylidenchlorid/vinyl-chloridcopolymerharplks, som anvendes i eksempel 12, og en 2o ethylen/vinylacetatcopolymerharpiks fremstilles et trela get ark ved en coekstruderingsudspændingsfremgangsmåde med strækning 2 1/2 gange i henholdsvis langsgående og tværgående retning, omfattende vinylidenchlorid/vinylchlorid-copolymerlaget med en tykkelse på 30 og ethylen/vinyl-25 acetatcopolymerlag på begge sider af dette, hvert med en tykkelse på 5 ya. På dette ark dannes et billede som beskrevet i eksempel 12. Det dannede billede projiceres ved hjælp af en overheadprojektor til opnåelse af et skarpt projiceret billede med god kontrast magen til det i eksempel 12 30 beskrevne. På den således opnåede sammensatte film kan der dannes billeder fra begge sider, fordi begge sider af filmen kan danne et konkav-konvekst billede. Dette træk bidrager i høj grad til nem håndtering både som projektionstransparent og som anden original til diazotypikopirepro-35 duktion.