DK145400B - Afboejningskredsloeb til et billedroer til frembringelse af en s-korrigeret afboejningsstroem - Google Patents

Description

(νπ

(19) DANMARK

É| (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT (in 1 ^5^00 B

DIREKTORATET FOR PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET

........ ...... i I "" 1 111 ' ..........

(21) Ansøgning nr. ^-3^0/75 (51) lnt.CI.3 H 04 N 3/22 (22) Indleveringsdag 26. sep. 1975 (24) Løbedag 26. sep. 1975 (41) Aim. tilgængelig 28. mar. 1976 (44) Fremlagt 8. nov. 1982 (86) International ansøgning nr.

(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. “

(30) Prioritet 27. sep. 197^, 510097* US

(71) Ansøger RCA CORPORATION* New York, US.

(72) Opfinder Steven Alan Steckler* US: Alvin Reuben Balaban* US.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Bud.de* Schou & Co.

(54) Af bøjnings kreds løb til et bil= ledrør til frembringelse af en S-korrigeret afbøjningsstrøm.

Opfindelsen angår et afbøjningskredsløb til billedrør som nærmere angivet i indledningen til krav 1-

Det er kendt, at koblede multiplikatorer kan anvendes til at bibringe en billedrørafbøjningsbølgeform S-korrektion til modificering af formen af i hovedsagen lineært varierende afbøj- j ningsbølgeformer. S-formning af afbøjningsbølgeformen er nødvendig D for at korrigere afbøjningsafsøgningshastigheden for en elektron- "\ j. stråle, der rammer fremvisningsfladen på et billedrør med i hoved- ) sagen flad forside. S-korrektionsbølgeformen er typisk en tredje- t grads bølgeform af den i hovedsagen lineært varierende afbøjnings savtandsbølgeform jj Andre typer afbøjningsbølgeformskorrektioner føjes ofte til den i hovedsagen lineært varierende afbøjningsbølgeform for at sik- 2 145400 re, at den i elektronstrålen indeholdte information fremvises nøjagtigt på billedrørsforsiden. Det er f.eks. kendt, at afbøjningsstrømbølgeformen til opnåelse af afbøjning, der ikke varierer med ændringer i billedrørets accelererende anodespænding, skal variere ligefrem proportionalt med kvadratroden af højspændingen, der føres til billedrørets accelerationsanode. Se f.eks. Boekhorst, A. og Stolk, J., Television Deflection Systems, Philips Technical Library, 1962, par. 4.1.2.

Typisk tilvejebringes den korrektion, der er nødvendig for at opnå ikke varierende afbøjning ved ændringer i accelerationsanodespændingen, ved at ændre afbøjningsbølgeformen direkte som summen af en konstant spænding og en spænding, der står i forhold til den accelererende anodespænding. Dette opnås ofte ved at lade en kondensator i afbøjningsbølgeformgeneratoren fra 2 strømkilder.

Den ene kilde giver i hovedsagen konstant strøm, og den anden giver en strøm, der varierer ligefrem proportionalt med ændringer i accelerationsspændingen. Spændingen, der tilvejebringes over kondensatoren, er således korrigeret for ændringer i accelerationsspændingen, eftersom summen af en konstant spænding og en spænding, der står i forhold til accelerationsspændingen, er proportional med de to første led af en Taylor-rækkeudvikling af kvadratroden af accelerationsspændingen .

Hvor andre afbøjningsbølgeformkorrektioner, såsom S-korrek-tion, finder sted mellem accelerationsspændingskorrektionen og afbøjningsviklingen, vil slutanodespændingskorrektionen ændres af disse mellemkorrektioner således, at den ikke længere vil give den kvadratrodsrelation, der er nødvendig for at korrigere for ændringer i den accelererende anodespænding.

Det er opfindelsens formål at angive et afbøjningskredsløb, ved hvilket S-korrektionen ikke påvirker billedrørshøjspændingens korrektion, men tillader uafhængig gennemførelse af disse to korrektionsforanstaltninger. Formålet ifølge opfindelsen opnås ved hjælp af de i den kendetegnende del af krav 1 angivne kredsløbsmæssige og konstruktive ejendommeligheder.

Ifølge opfindelsen er en afbøjningssavtandbølgeformgenerator koblet til en spændingskilde, der forholder sig som kvadratroden af højspændingen og reagerer på denne til meddelelse af spændingsændringerne til en første savtandbølgeform. Et første sæt midler er koblet til savtandbølgeformgeneratoren og til spændingskil-den til afkobling af spændingsvariationer fra savtandbølgeformen

3 U54QQ

og til frembringelse af en S-korrigeret anden savtandbølgeform, der i hovedsagen er uafhængig af spændingsændringer. Et andet sæt midler er koblet til det første sæt midler til kombinering af den S-korrigerede anden savtandbølgeform med den første savtand-' bølgeform med spændingsændringerne til frembringelse af en tredje savtandbølgeform, der er S-korrigeret og kompenseret ligefrem proportionalt med kvadratroden af højspændingen.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 delvis i blokform og delvis som skematisk diagram viser et anlæg, der anvender en foretrukken udførelsesform for opfindelsen, og fig. 2 et skematisk diagram for en foretrukken udførelsesform for opfindelsen.

I fig. 1 kobles en impuls med to gange den vandrette afbøjningsfrekvens fra f.eks, en ikke vist vandret oscillator til en indgangsterminal 2f„ til en lodret nedtællingssynkroniseringsgene-rator 201. Den lodrette nedtællingssynkroniseringsgenerator 201 kan være en af flere kendte typer af lodrette nedtællingskredsløb i der tilvejebringer udgangssignaler med lodret afbøjningsfrekvens svarende til de ved bølgeformen 402 viste. En modtaget lodret synkroniseringsimpuls kobles fra en ikke vist synkroniseringsseperator til en indgangsterminal f til nedtællingsapparatet 201. I sådanne apparater divideres impulsen med den dobbelte vandrette frekvens 2ffl til frembringelse af en impuls ved den lodrette synkroniseringsfrekvens, og hvis fase sammenlignes med den modtagne lodrette synkroniseringsimpuls koblet til terminalen fv- Den modtagne lodret-r te synkronisering ved terminalen f anvendes således til at opdatere det internt frembragte lodrette synkroniseringssignal, der fås ved division af impulserne ved den dobbelte vandrette frekvens ved terminalen 2f„, for derved at sikre, at den internt frembragte im-

II

puls er synkron med den modtagne lodrette synkronisering.

Signalet 402 ved den lodrette afbøjningsfrekvens er koblet fra det lodrette nedtællingsapparat 201 til basen på en lodret savtandafladningsskiftetransistor 203. Transistoren 203's emitter er jordet. Transistoren 203's kollektor er koblet gennem to dioder 205 og 207 til en terminal på en lodret savtandskondensator 209. Kondensatoren 209's anden terminal er jordet. Kondensatoren 209 er gennem en modstand 210 koblet til en spændingsforsyningsterminal HV og gennem en modstand 211 til en spændingsforsyningsterminal B+.

4 145400

Kondensatoren 209 er også koblet til en indgangsterminal til en forstærker 212. Tilbagekobling tilvejebringes fra udgangsterminalen på forstærkeren 212 gennem en modstand 215 til indgangsterminalen til forstærkeren 212. Terminalen HV's spændingskilde står i forhold til modtagerbilledrørets slutanodepotential og varierer med dette.

Forstærkeren 212's udgangsterminal er også gennem et koblingskredsløb 216 koblet til indgangsterminalen til en forstærker 217. Forstærkeren 217's udgangsterminal er koblet til en indgangsterminal S til en bølgekorrektionsgenerator 230. Spændingskilden B+ er igennem en modstand 133 koblet til en terminal K på bølgeformkorrektionsgeneratoren 230. Spændingskilden ved terminalen HV er igennem en modstand 131 koblet til terminalen K. Forstærkeren 217's udgangsterminal er også koblet til en indgangsterminal til et signalkombinerede kredsløb 241. Udgangsterminalen fra bølgeformkorrektionsgeneratoren 230 er også koblet til en indgangsterminal til det kombinerede kredsløb 241.

Det kombinerende kredsløb 241's udgangsterminal er koblet til en lodret afbøjningsdrivforstærker 243. Udgangsterminalen fra forstærkeren 243 er koblet til et kvasikomplementært symmetrisk transistorudgangstrin omfattende transistorer 245, 247, 248 og 249. Transistoren 247's basis er koblet til udgangsterminalen på drivtrinet 243 gennem basis-emitterspændingsmodvægtdioder 246. Transistorerne 247 og 245's basis forspændes ved at B+ forsyningen kobles gennem en modstand 270 til dioderne 246.

Forbindelsespunktet mellem transistoren 248's emitter og transistoren 249's kollektor danner udgangsterminalen for den lodrette afbøjningsforstærker. En afbøjningsvikling 251 er igennem en blokeringskondensator 250 koblet til denne udgangsterminal og er gennem en tilbagekoblingsmodstand 252 koblet til jord. En seriespændingsdeler bestående af to modstande 254 og 255 er også koblet fra udgangsterminalen til jord. Vekselspændingssignalet over tilbagekoblingsmodstanden 252 føres ved hjælp af en kondensator 260 igennem en del af et potentiometer 258 til indgangsterminalen til drivtrinet 243. Jævnstrømstilbagekoblingen, der fås fra forbindelsespunktet mellem modstandene 254 og 255, leveres til drivtrinet 243's indgangsterminal gennem potentiometeret 258.

Udgangssignalet fra forstærkeren 243 driver udgangsforstærkeren. Under den første del af den lodrette afbøjnings fremløbsinterval, når signalniveauet ved transistorerne 245 og 247's baser

5 145AQQ

er mindst positivt, leder transistorerne 245 og 249 og bringer afbøjningsstrøm til at løbe i en første retning gennem afbøjningsviklingen 251 og tilbagekoblingsmodstanden 252 til afladning af kondensatoren 250. Når drivforstærkeren 243's udgangsbølgeform bliver mere positiv, bliver transistorerne 247 og 248 mere ledende og bringer strøm til at løbe i en anden retning gennem tilbagekoblingsmodstanden 252 og afbøjningsviklingen 251, medens kondensatoren 250 oplades gennem transistoren 248’s kollektor-emittervej. :

Anlæggets elementer 201,203,205,207,212,217/230,241 og 243 kan være udformet til anbringelse på en integreret kredsløbschip.

Under anlæggets funktion kobles signalet 402, der frembringes ved en udgangsterminal fra den lodrette nedtællingsgenerator 201,til basen på transistoren 203. Signalet 4Q2 driver transistoren 203 i mætning under den lodrette afbøjnings tilbageløbsin-terval,hvorved en savtandfrembringende kondensator 209 aflades til en minimal spænding lig med kollektori-emitterspændingsfaldet for transistoren 203 i mætning plus spændingsfaldene i lederetningen for dioderne 205 og 207. Dioder 205 og 207 kan anvendes eller ikke anvendes alt efter hvad forstærkeren 212's minimumsindgangsspændingsf ølsomhed bestemmer.

Når den i positiv retning gående impulsdel af bølgeformen 402 slutter, spærres transistoren 203, og kondensatoren 209 begynder at lade fra spændingsforsyningerne B+ og HV igennem modstande 210 og 211. Desuden tilføres tilbagekoblingsspænding fra forstærkeren 212's udgangsterminal gennem en tilbagekoblingsmodstand 215.

I det i fig. 1 viste anlæg vælges forstærkertrinet 212's spændingsforstærker til en eller anden værdi. Tages med henblik på beskrivelse en spændingsforstærkning A, kan forstærkeren 212's udgangsspænding i skrives som A x indgangsspændingen e^ for forstærkeren 212 eller eQ = Ae^. Strømmene ^er er str'z5inmen igennem modstanden 210, og ^ll' ^er er igen modstanden 211, I209' ^er er for kondensatoren 209, og 1215* ^er er tilbagekoblingsstrømmen gennem modstanden 215, kan skrives på følgende måde, idet der ses bort fra indgangsstrømmen til forstærkeren 212: 7: 6 145400 HV - e B+ - e o o

A A

(1) I = ' I = ' 210 R210 211 R211 e - e o _o I.,, = ~ ~ ' °g X209 = I210 + I211 + I215 215 R215 hvor R2107 R211 og R215 er mol^stan<^erL i modstandene henholdsvis 210, 211 og 215.

Det er imidlertid også kendt, at I2Qg kan skrives som (2) I209 = C209dei = C209 deo dt A dt hvor C2øg er kondensatoren 209's kapacitet.

m ' fA - 1 _ _1___1_, HV B+ 209^ —o = o AR2i5 AR211 ^210 R210 R211 A ' dt vælges tilbagekoblingsmodstanden 215's modstandsværdi = R210R211(A - 1) .215 R210 + R211 fås (4) = A_ j. HV + B+ j dt C2Q9 R210 R211 . Integration på begge sider af lighedstegnet i udtrykket (4) giver et udtryk for forstærkeren 212's udgangsspænding.

h_ ( _J5L + _1±_) t.

(5) eo C209 R210 R211

Det ses, at ligningen (5) afhænger lineært af tiden t efter slutningen af bølgeformen 402's i positiv retning gående aflandingsimpuls og af spændingen HV, der står i forhold til højspændingen, idet B+ antages at være konstant.

Denne udgangsspænding eQ kobles gennem netværket 216 og forstærkes i forstærkeren 217 og optræder i hovedsagen som vist ved bølgeformen 404, idet der antages at være væsentlige afvigelser fra η 1A 5 Λ Ο Ο lineære opladning som følge af ændringer i slutanodepotentialet og således i spændingen, der kobles til terminalen HV. Bølgeform-korrektionsgeneratoren 230 indeholder et par kaskadekoblede multiplikatorer til opløftning af den lineære komponent af bølgeformen 404 ved terminalen S til tredje potens. På denne måde opnås S-formning af afbøjningsbølgeformen i afbøjningsviklingen 251.

Det ses imidlertid, at dersom den komposant af bølgeformen 404, der står i forhold til højspændingen, også opløftes til tredje potens, vil udgangsbølgeformen fra afbøjningsanlægget, strømmen i viklingen 251, ændre sig med tredje potens af ændringer i slutanodespæn-dingen. Dette vil naturligvis påvirke afbøjningen på uønsket måde, eftersom afbøjningsstrømmen skal variere ligefrem proportionalt med kvadratroden af højspændingen for at opnå højspændingsuafhængig afbøjning.

For at hindre strømmen i viklingen 251 i at afspejle tredje potens af accelerationsanodespændingsændringerne, vælges det at give bølgeformkorrektionsgeneratoren 230's kaskadekoblede multiplikatorer en yderligere korrektion, der korrigerer bølgeformen 506, udgangssignalet ved terminalen O, for at forhindre en tredje potens af højspændingskorrektionen i at optræde som en komposant af denne bølgeform. Hertil er de samme spændingsforsyninger, B+ og HV, der leverer ladestrøm til savtandskondensatoren 209, koblet til indgangsterminalen K til bølgeformkorrektionsgeneratoren 230.

Det ses af de følgende beregninger, at den variable højspænding, der står i forhold til spændingen, der kobles til terminalen HV ' er tilnærmelsesvis ligefrem proportional med summen af den variable højspænding og den nominelle værdi af højspændingen.

Med henblik på en forklaring er Ho en konstant lig med den nominelle højspænding koblet til billedrørets anode, og h er lig med den praktiske højspænding, der er koblet til billedrørets anode. Kvadratroden af den faktiske højspænding Hi kan repræsenteres ved Taylors rækkeudvikling omkring Hq.

En funktion af h, defineret som f(h), kan repræsenteres ved en Taylor række oo r i (6) f(h) = ) ^ f(n) (H ) (h - Hjn

n-o L

hvor fv ' {Hq) er den n'te afledede af funktionen f(h) med hensyn til h ved spændingen HQ,og (h - HQ)n er den n'te potens af (h - H0).

8 145400 (7) f(h) ='f(o)(hq)(h - ho)° + f(1)(ho)(h - Ho)1 + f(2)(H0)(h - Ho)2 + ...

Funktionen f(h) kan med god tilnærmelse repræsenteres ved de to første led (-8) £ (h) ^ f (Hq) + f(1*(H0)th - H0) eller, for f(h) = h1^2, hl/2^ Hl/2 + lH-l/2(h.v_ eller enklere , n H + h (9) h= 1/2 · 2h1/2

Eftersom H er en konstant, er kvadratroden af den fakti-° 1/2 ske højspænding, dvs. h , tilnærmelsesvis ligefrem proportional med.summen af den konstante nominelle højspænding HQ og den variable højspænding h. Tilsvarende er kvadratroden af den faktiske højspænding tilnærmelsesvis ligefrem proportional med et vilkårligt multiplum af summen af Hq og h. Det ses, at spændingsforsyningerne B+ og HV kan vælges til tilvejebringelse af disse multipla af henholdsvis den konstante nominelle højspænding HQ og den variable højspænding h.

Det ses af ligningen (5), at udgangssignalet fra forstærkeren 212 og således signalet ved terminalen S kan gøres proportionalt med spændingen HV og med B+ ved passende afvejning af modstandene 210 og 211. Således er signalet ved terminalen S proportionalt med (H + h)/2H^2 og tilnærmelsesvis proportionalt med h^2. Det ved bølgeformen 404 viste signal ved terminalen S kan skrives som (10) es = Feo “ FV(Ho + h)t hvor F og V er passende konstanter, og eQ er forstærkeren 212's udgangsspænding.

Spændingsforsyningerne HV og B+ er koblet til terminalen K på bølgeformkorrektionsgeneratoren 230 i fig. 1 og styrer i denne en strømgenerator, der frembringer en strøm 2a. Derfor kan en indgangsstrøm 2a ved bølgeformkorrektionskredsløbets multiplikatorer også gøres proportional med HQ + h ved passende afvejning af mod- 9 145400 standene 131 og 133. Strømmen kan således gøres lig med M(HQ+h), hvor M er en passende konstant. Bølgeformkorrektionsgeneratoren 230's udgangsterminal O leverer et signal 506, der er proportio-3 2 nalt med -x /a , hvor x er proportionalt med det til terminalen S koblede signal. Det kombinerende kredsløb 241 adderer bølgeformen 506 til bølgeformen 404 ved terminalen S til opnåelse af en bølgeform 410 ved det kombinerende kredsløb 241's udgangsterminal.

v3 Bølgeformen 410 vil således være proportional med eg--^2 . Imidlertid kan x, indgangsstrømmen til multiplikatorerne fra terminalen S, der er proportional med signalet, der kobles til terminalen S, skrives som s = Leg eller x * LFeQ, hvor L er en passende konstant. Således kan det ved bølgeformen 410 i fig. 1 viste signal e^g skrives på følgende måde: (Leg)3 (11) e4io — eS - ~2 2 4iu b m^(Hq + hr L3F3V3(H + h)3t3

Hvoraf e.ln = FV(H + h) t--r--—3-- eller ° M <Ho + h) U2) e410 = FV(H0 + h)t - 4 fV(H0 + h)t3.

M

Eftersom strømmen igennem afbøjningsåget 251 er ligefrem proportional med e..n, er den ligefrem proportional med (H_ + h).

0 1/2

Men (Hq + h) er tilnærmelsesvis ligefrem proportional med h 1 angivet ved ligning (9). Ågstrømmen er således i hovedsagen lige- ' frem proportional med kvadratroden af højspændingen , og den lodrette afsøgning er derfor i hovedsagen uafhængig af ændringer i r højspændingen.

Anlægget ifølge fig. 1 tilvejebringer således ved udgangen fra det kombinerende kredsløb 241 S-korrektion, der er ligefrem proportional med tredje potens af indgangssignalet ved terminalen S, og midler til at gøre den lodrette afbøjning i hovedsagen uafhængig af ændringer i højspændingen, der føres til billedrørets anode.

Af ligningerne (10) og (11) ses det, at den procentiske S-korrektion, der opnås med det beskrevne anlæg, er uafhængig af ændringer i højspændingen, eftersom 10 145400 (13) x3/a2 = L3F3V3t3(H + h)3/M2(HQ + h)2 ^<2^2

e ' 2 FV(Hq + h)t M

3

For at opnå det ønskede - korrigerende signal ved bølgeformkorrektionsgeneratoren 230's aterminal O anvendes kredsløbet i fig. 2.

I fig. 2, der viser en foretrukken udførelsesform for bølgeformkorrektionsgeneratoren 230 i fig. 1, er kollektoren på en første strømkildetransistor koblet til emitteren på en anden transistor . Kollektoren på Q? er koblet til forsyningsspændingen B+. Dens basis er koblet til en forsyningsspænding B2« Q1's basis er koblet til en forsyningsspænding Bg. Spændingerne B2 og Bg frembringes af seriespændingsdelere, der omfatter modstande 101, 102, 103, 104, 105, 107 og en diode 106 koblet i serie mellem B+ spændingsforsyningen og jord.

Emitteren på Q1 er koblet til en anden strømkilde Q^'s kol-lektor. Denne opstilling er dubleret af en transistor og en transistor Q1q, hvis hovedstrømledningsvej er koblet i serie mellem B+ og kollektoren på en strømkilde Q^2·

Baserne på to transistorer Q2 og Qg er koblet til emitteren på Q^. Baserne på to transistorer Qg og Qg er koblet til emitteren på . Q2 og Qg's emittere er sammenkoblet ligesom Qg og Qg1 s emit-terer. Q2 og Qg's kollektorer er sammenkoblet ligesom Qg og Qg's kollektorer. Transistorerne Q^ til Qg udgør en første multiplikator M^.

Multiplikatoropstillingen er gentaget ved hjælp af transistorerne Qg, Qg, Q^, Q]_2' idet basen på Qg og Q^ er forbundet til emitteren på Q^.. Transistorerne Q^ til Q^2 udgør en anden multiplikator M2. Q2 og Qg1 s samraenkoblede kollektorer er koblet til de sammenkoblede emittere. på Qg og Qg. Qg og Qg's sammenkoblede kollektorer er koblet til de sammenkoblede emittere på Q^ og Q^2· Multiplikatorerne M^ og M2 er således koblet i kaskade.

De sammenkoblede emittere på Q2 og Qg er koblet til kollektoren på en transistor Q^g i et differentialt par omfattende Q^g og en transistor Q44· 244^ kollektor er koblet til de sammenkoblede emittere på Qg og Qg. Q^g og C^'s emitterer er koblet sammen igennem et par modstande 125 og 126. Forbindelsespunktet mellem modstandene 125 og 126 er koblet til kollektoren på en strømkildetran 11 145400 sistor Q,.^, hvis emitter igennem en modstand 128 er koblet til jord. Basen på Q,-^ er forspændt ved spændingsfaldet over serieforbindelsen af en diode 106 og en modstand 107.

Q41 og 0^2's emitterer er igennem et par modstande 121 og 122 sammenkoblet i en differential-opstilling. Forbindelsespunktet mellem modstandene 121 og 122 er koblet til anoden på en blokerings-diode 108, hvis katode er koblet til en strømkilde omfattende tre transistorer Q53 og Qgg og en diode 109. Denne strømkilde for spændes ved hjælp af spændingen ved terminalen K, der leveres fra spændingskilden koblet til terminalen HV gennem en modstand 131 og fra B+ spændingskilden gennem en modstand 133. penne strømkilde afbrydes under den i negativ retning gående del af en slukkeimpuls-bølgeform 401 med lodret frekvens koblet til terminalen V, basen på Qgp. Denne bølgeform er tilgængelig som en i positiv retning gående slukkeimpuls 401 ved terminalen K.

Terminalen S, basen på og Q^fe^ forbundet gennem seriemodstande 115 og 123. Basen på er koblet til basen på Q^· Basen på Q42 er Hoblet til basen på Q44. Forbindelsespunktet mellem modstandene 115 og 123 er koblet til jord gennem en modstand 124. En transistor Q70's emitter er koblet til forbindelsespunktet mellem · modstandene 115, 123 og 124. Q7q's kollektor er koblet til B+ forsyningen, og dens basis er forspændt ved spændingen, der etableres ved forbindelsespunktet mellem modstande 104 og 105.

Baserne på transistorparret Q71og Q72 er koblet til et spændingsforsyningspotential B^, der er etableret ved forbindelsespunktet mellem modstande 101 og 102. Q7^ og Q72's kollektorer er koblet til B+ forsyningsspændingen. Q^'s emitter er koblet til de sammenkoblede kollektorer på Qg og Q^2 og til basen på en transistor Q73* Emitteren på Q72 er koblet til de sammenkoblede kollektorer på og Q-j^ og til basen på en transistor Q-j^· Q72 og Q7^' s emitterer ep koblet sammen 1 differentialopstilling og er Igennem en belastningsmodstand 111 koblet til B+ forsyningen. Q73 og Qj^'s kollektorer er koblet til kollektorerne på henholdsvis en transistor Q7g Og en transistor Q77 i punkterne henholdsvis 0* og 0. Baserne på Q7g og C77 er koblet sammen, og emitteren på en transistor Q7g er koblet til deres forbindelsespunkt. Q75's basis er koblet til punktet 0', og dens kollektor er koblet til B+ forsyningen.

12 145400

Betragtes Q1 til Qg i fig. 2 kan følgende udtryk opskrives vedrørende disse transistores basis-emitterspændinger: (14) B3 - VBEQ1 - VBEQ2 + Vbeq3 + VBEQ4 = B3; og B3 " VBEQ1 " VBEQ5 + VBEQ6 + VBEQ4 = B3*

Hvoraf (15) VBEQ1 ” VBEQ4 = VBEQ3 " VBEQ2' eller VBEQ1 ” VBEQ4 = VBEQ6 " VBEQ5*

V

Af diodeligningen, VD_ = Cln— , hvor er basis-emitterspændin- gen, C er en temperaturafhængig variabel, Icer kollektorstrømmen, og I er mætningsstrømmen. Eftersom alle disse organer kan være ud-s formet således, at de arbejder ved samme temperatur og udviser samme mætningsstrømme, f.eks. på en integreret kredsløbschip, kan ligningen (15) skrives som , ICQ1 , 1CQ4 . ^03 . 1CQ2 (16) ln ψ-*--In = ln r—--In T * og s xs xs xs ln iSQl . !n icQ4 = 1„ - ln iSQ5 eller s xs s s n 7 v TCQ1 _ TCQ3 nrT TCQ1 _ JCQ6

Λΐ-i ) γ Y Oy Y T

XCQ4 CQ2 CQ4 χ0ς5

Traftsistorbasisstrømmene er forsvindene i sammenligning med kollektorstrømmene, og der vil blive set bort fra den ved nærværende analyse. Således fås E1 ICQ3 ''•El _ ^06 (18) — = j-x- og γ— = j-· E4 CQ2 E4 CQ5 IE^ og IE4, transistorerne og Q4's emitterstrømme, kan styres ved nogle ønskede værdier, f.eks. IE^ = a + x og I£4 = a - x. På lignende måde kan ΙΕ^2 + IEq3, summen af Q2 og Q3's emitterstrømme, og ];eq5 + I g, summen af Q5 og Qg's emitterstrømme, styres ved f.eks. IEQ2 + XEQ3 = b + x og IEQ5 + IEQ6 - b - x. Således er kollektor-strømmene for Q3 og Q,- henholdsvis b + x - ICq2 og b - x - ICq6· 13 145400

Ved omskrivning af ligningen (18) fås da: . v b + x - Irn9 a , v ’’ΟΟβ (19) |-±-2 = -J-^ og J4-| » - · CQ2 a x b - x - IGQ6 ved løsning for ICq2 IcQ6' 2 2 _ ab + ax - bx - x „ _ ab - ax + bx - x (20) icq2 = -—- ' JCQ€--'li *

Tilsvarende (20a) ^03 ' b + x - ΧΟ02 = &.* og 2 = b - x - Ir^rsr = ab - ax - bx + x CO5 CQ6 2a ·

Dette er ligningerne for kollektorstrømmene for Q2, Q%f og Qc, transistorerne i det første trin M, af de kaskadekoblede ' multiplikatorer i fig. 2. Indgangsstrømmene til den anden kaskadekoblede multiplikator M2 kan findes ud fra ovenstående beregninger. Disse er ICq2 + ICq6 og ICq3 + ICq5 eller x2 ^02 + ICQ6 ~a 09 x2 ^03 + XCQ5 b + X * ICQ2 + b - X - lCQ6 = b + T '

Udføring af den samme basis-emitterspændingsanalyse på den anden kaskadekoblede multiplikator giver følgende ligninger: (22) VBEQ7 ~ VBEQ10 = VBEQ9 " VBEQ8 °9 VBEQ7 " VBEQ10 = VBEQ12 " VBEQll Sættes kollektorstrømmene for Qg og Q12 henholdsvis lig med ICQg og ICq12' vil kollektorstrømmene for henholdsvis Qg og· Q.^ blive: x2 (23) ICQ9 " ICQ2 + ICQ6 “ ^08 b " a ~ ^08 09 2

X

ICQ11= ICQ3 + ICQ5 ’ ICQ12 = b + a ^012 *

Ved anvendelse af diodeligninger fås atter 14 145400 mm ICQ7 = *009 ICQ7 = ^012 \4**J y y Uy — -r · XCQ10 CQ8 CQ10 CQll

Atter bliver og Iqq-lq henholdsvis a + x og z - x. Indsættes disse værdier og værdierne fra ligningen (23) i ligninger (24) fås: x2 a + x _ a ~ -CQ8 og a + x _ XCQ12_ a'x" ^8 a -x" b + £., ' ° a aCQ12 bøsning for IGQg^ ICq12 giver: (a - x) (b - 2_) (a + x) (b + --) (25) XCQ8 = ~ °g ZCQ12 = 2a ~

Tilsvarende (25a) IGQ9 = b - - I = (a + x) (b - —) -2a- og 2 (a - x) (b - §-) XCQ11 D + a XCQ12 2a Således er summen af Qg og 0^2*s kollektorstrømme x3 (26) ICQg + ICQ12 = b + ~2 og summen af Qg °g Qn's ko1lektorstrømme χ3 ZCQ9 + ICQ11 ” b 2 * cl

Det ses, at forskellen mellem udgangsstrømmene 1Cqø + *qqi2 og 1qq9 + fra de kaskadekoblede multiplikatorer er ligefrem proportional med x2 og omvendt, proportionalt med kvadratet på a. Forskellens fortegn kan være negativt eller positvit afhængigt af, om

Xcé '+'^QU tr^keS fra JCQ9 + ICQll eller °mvendt*

De ønskede drivstrømme IE^ og IE4 opnås ved anvendelse af strømkilden omfattende Q^2, Q5g, Q60 og deres tilhørende komponenter og differentialforstærkeren omfattende Q41 og Q42· Strømkilden tilvejebringer en strøm lig med 2a, der er summen af strømmene og t , eftersom IE^ = a + x og IE4 = a - x. Differentialforstærkeropstillingen giver x-modulationen af Q41 og Q42's kollektorstrømme, der er ens i(2a) = a, når der ikke føres noget signal proportio-

15 U540G

nalt med x til indgangsterminalen S, · På tilsvarende måde giver strømkilden Q51 en konstant sum, 2b, af differentialforstærkertransistorerne Q43 og Q44's kollek-torstrømme b + x og b - x. Det ses, at signalet proportionalt med x, der kobles til terminalen S, og så modulerer differentialforstærkertransistorerne Q43 og Q44's kollektorstrømme.

Strømkilden er passende forspændt ved hjælp af spændingen over dioden 106 og modstande 107 til tilvejebringelse af kollektor-strømmen på 2b. Strømkilden omfattende Qj-2, Q53' og deres tH” hørende komponenter får sin forspænding fra B+ forsyningen igennem modstanden 133 og fra den med højspændingen proportionale spændingsforsyning, der er koblet til terminalen HV gennem modstanden 131.

Da afbøjningskorrektionssignalet må variere som kvadratroden af højspændingen for at korrigere for ændringer i denne, tilvejebringer kredsløbet i fig. 2 en metode til såvel opnåelse af den ønskede udligning af ændringer i savtandbølgeformen som følge af højspænding som tilvejebringelse af S-korrektion af savtanden. Som tidligere vist er udgangsstrømmene fra kredsløbet i fig. 2, til terminalen O og 0', omvendt proportionale med kvadratet på den variable a. Kilden for strømmen 2a, Q52/ Q53' Qgg og tilhørende komponenter, er således styret af spændingskilden B+ og af spændingskilden ved terminalen HV.

For at tilvejebringe et signal, der er repræsentativt for forskelsstrømmen mellem de to udgangsstrømme, der løber i udgangsterminalen, de sammenkoblede, kollektorer af Qg og Q12 °9 Qg °9 ®11' ^ra ^en anc^en kaskadekoblede multiplikator, drives differensforstærkeren omfattende til Q74 af strømkilden omfattende til Q77 og af udgangsstrømmene fra den kaskadekoblede multiplikator ved Q7^ og Qy2's emitterer. Signalerne, der optræder ved terminalen 0 og 0' er således proportionale med henholdsvis -(I^g + ICQ11 ” ICQ8 " ICQ12^ * Det ses af 1;L9nln9en ^26) , at udgangssignalet ved terminalen 0 er proportionalt med ^7 °9 ved terminalen 0' 3 er proportional med Hvis den højspændingsvariable savtand, der er vist ved bølgeformen 404 således er indgangssignalet til S- og højspændingskorrektionskredsløbet i fig. 2, er udgangssignalerne ved terminalerne 0 og 0' givet ved bølgeformerne henholdsvis 506 og 505.

Det skal bemærkes, at signalet ved terminalen 0' anvendes frem for signalet ved terminalen 0 i anlægget i fig. 1. I dette 16 145400 tilfælde vil det være nødvendigt at trække bølgeformen ved terminalen 0' fra bølgeformen ved terminalen S for at opnå den ønskede S- og højspændingskorrektion. Det kombinerende kredsløb 241 skal således være et subtraktionskredsiøb.