DK145395B - Elektronisk taendmekanisme til brandroer - Google Patents

Description

(19) DANMARK (^)

|p da) FREMLÆGGELSESSKRIFT ου 145395 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 5120/76 (51) IntCI.3 F 42 C 11/06 (22) Indleveringsdag 12. HOV. 1976 (24) Løbedag 12. nov. 1976 (41) Aim. tilgængelig 26. maj 1977 (44) Fremlagt 8. HOV. 1 982 (86) International ansøgning nr. -(86) International indleveringsdag -(85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 25· nov. 1975* 15240/75, CH

(71) Ansøger MEFINA S.A., Fribourg, CH.

(72) Opfinder Roger Beuchat, CH.

(74) Fuldmægtig ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard.

(54) Elektronisk tændmekanisme til brandrør.

Opfindelsen omhandler en elektronisk tændmekanisme til brandrør og af den i krav l's indledning angivne art.

En sådan tændmekanisme er kendt fra beskrivelserne til engelsk patent nr. 1 375 691 og U.S.A.-patenterne nr. 3 500 746 og 3 646 371, hvor impulsværdien indsættes i lageret før skudaf-0 gangen, og til U.S.A.-patent nr. 3 760 732, hvor impulsværdien ^ tilføres lageret under skudafgangen ad radioelektrisk vej.

0 r\ ^ Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en tændmekanisme af - den angivne art, som er hurtigere at aktivere (dvs. med en hurtig op- t ί 2 145395 ladning af energikilden og en hurtig tempering), som muliggør en nøjagtig tempering inden for vide grænser (dvs. fra nogle få millisekunder til en time eller mere), og som minimaliserer strømforbruget (dvs. hvor energikilden har en lille vægt og et lille pladsforbrug).

Dette opnås ifølge opfindelsen ved en elektronisk tændmekanisme af den i krav l’s kendetegnende del angivne art. Her tilvejebringer de kodede tidsimpulssignaler en væsentlig kortvarigere indstilling og en mere direkte oplagring af temperingsinformationen end de kendte mekanismer og inden for videre grænser uden at skulle bruge særligt pladskrævende elektroniske komponenter. Strømforbruget er ringe, da lageret kan fyldes uafhængigt af de energikrævende kredse forud for indføringen af det tilhørende projektil i udslyngningsvåbenet og uden behov for særskilte dataoverføringskredse til projektilet. Da kun lageret er under spænding før skudafgangen, er der heller ingen risiko for utilsigtet tænding af projektilets ladning.

Ved den i krav 2 angivne frekvensdelekreds opnås impulsværdier med en bestemt frekvens i forhold til frekvensen af oscillatoren.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, som er et forenklet strømskema for en udførelsesform for tændmekanismen ifølge opfindelsen.

Tændmekanismen ifølge opfindelsen omfatter en jævnstrømsenergikilde 1 i form af en energiakkumulator, eksempelvis en kondensator, der skal oplades før skudafgang. Den energi, der skal opmagasineres i akkumulatoren, leveres af et signal, der induceres i en vikling 2 af et magnetisk felt, som frembringes af et apparat uden for brandrøret. Signalet er et vekselstrøms-signal med en bestemt frekvens, eksempelvis af størrelsesordenen 50 Hz, og signalet går igennem et lavpasfilter 5 til akkumulatoren 1, som naturligvis omfatter ensretterelementer.

Viklingen 2 modtager også ved induktion kodede signaler, der bestemmer den ønskede tempering af brandrøret. Temperingssig-nalerne frembringes med en meget højere frekvens end frekvensen 3 145395 af energisignalet og går igennem et højpasfilter 4, der blokerer energisignalet. Afskæringsfrekvensen af filteret 4 kan være ca. 500 Hz, dersom temperingssignalerne har en frekvens på nogle kHz.

For dette brandrør skal temperingen kunne reguleres med præcision inden for vide grænser, og desuden bestemmer temperings-signalet denne varighed ved et bestemt antal impulser, der overlejres et signal med frekvensen af energisignalet. Under varigheden af en enkelt impuls af energisignalet, eksempelvis 10 ms, er det altså nødvendigt i form af kodeimpulser at kunne overføre varigheden af den ønskede tempering til indførelse i et lager, der består af et skifteregister 5-

For at kunne udvælge varigheden af temperingen inden for så vide grænser som angivet ovenfor uden at skulle bruge for omfangsrige elektroniske komponenter sendes temperingssignalet i kodet form.

Temperingssignalet består af rækker af impulser med en bestemt indbyrdes afstand på eksempelvis 100 ms. Hver række omfatter fra en til ti impulser til bestemmelse af et ciffer fra nul til ni. Disse impulser sendes dels til skifteregisteret 5 og dels til et tidsrelæ 13, som kan være en monostabil vibrator, hvis ustabilitetstilstand er mindre end 100 ms, men større end adskillelsestidsrummet imellem to impulser i samme impulsrække. På denne måde bringes den monostabile vibrator til sin ustabile stilling af den første impuls i en impulsrække og opretholdes i denne ustabile stilling ved hver af de følgende impulser i samme impulsrække. Ved afslutningen af impulsrækken muliggør tidsrummet på 100 ms, at vibratoren 13 kan genindtage sin stabile stilling ved udsendelse af en impuls ved sin udgang 14, der styrer overføringen i skifteregisteret 5.

Signalet igennem højpasfilteret. 4 styrer en binær tæller 15, hvis udgang er forbundet til skifteregisteret 5. Desuden har tælleren 15 en nulstillingsklemme, som er forbundet med udgangen 14 fra vibratoren 13 over et forsinkelsesled 16, der yder den nødvendige forsinkelse på nogle millisekunder til i skifteregisteret 5 at kunne indføre totalværdien i tælleren 15, før denne nulstilles.

U5395 4

Skifteregisteret 5 skal naturligvis omfatte så mange skiftetrin, som temperingssignalet omfatter rækker, d.v.s. decimale pladser. Et skifteregister med syv trin muliggør at behandle en temperingstid, hvis nøjagtighed er 1 ms, og hvis maksimale kapacitet overskrider 2 h.

Udgangssignalet fra skifteregisteret 5 påtrykkes indgangen til en koincidenskomparator 6. En anden indgang til komparatoren 6 modtager et signal fra en oscillator 7, der fødes fra energikilden 1 over en sikkerhedskontakt 8. Denne kan være af inertitypen og påtrykker spændingen fra energikilden 1 til oscillatoren 7 straks ved skudafgang.

Udgangssignalet fra oscillatoren 7 påtrykkes en delekreds 9, en anslagsfølsom kreds 10, der fungerer som slagstift, og en tændingsstyrekreds 11.

Tændingsstyrekredsen 11 er forbundet med en tændsats 12 over en mundingssikringskreds 18. Mundingssikringskredsen 18 kan eksempelvis bestå af en normalt sluttet kontakt, der åbnes under virkning af den acceleration, som projektilet underkastes ved skudafgang.

Delingsforholdet for delekredsen 9 er valgt under hensyntagen til frekvensen af oscillatoren 7 til at afgive impulser hvert millisekund. Udgangsimpulserne fra delekredsen 9 påtrykkes en tæller eller kodningskreds 17, som afgiver en kodning svarende til kodningen af skifteregisteret 5- Straks fra starten af oscillatoren 7 træder tælleren 17 således i funktion, og i det øjeblik, hvor det forløbne antal millisekunder svarer til det i registeret 5 udlæste tal, afgiver komparatoren 6 et signal til antænding.

For at kunne opnå lange temperingstidsrum, eksempelvis op til en time, og hvis man vil undgå at skulle forsyne tændmekanismen med en energikilde i form af et tørelement, er det nødvendigt, at strømforbruget af alle kredsene er meget ringe. Man kan da udforme energikilden som en simpel kondensator, der oplades U5395 5 før skudafgang, og hvis ladning er tilstrækkelig til at føde tændmekanismens elektroniske kredse. For at nedsætte strømforbruget mest muligt er skifteregisteret 5 af en type, der omfatter organer til henholdsvis frakobling og tilkobling af dets udgangssignal. Frigørelsen af udgangssignalet fra skifteregisteret 5 kan styres af oscillatoren 7 således, at så længe projektilet ikke er affyret, har skifteregisteret 5 et meget ringe strømforbrug.

For at forøge sikkerheden af tændmekanismen ifølge opfindelsen har tændingsstyrekredsen 11 to indgange, af hvilke den ene er bestemt til signalet fra komparatoren 6 og den anden til signalet fra oscillatoren 7. En logisk kreds i tændingsstyrekredsen 11 muliggør kun antænding på betingelse af, at de to indgange sam- ‘ tidigt modtager signaler.

Det bemærkes endvidere, at den anslagsfølsomme kreds 10 er monteret parallelt med komparatoren 6, så at der kan ske en middelbar antænding ved anslag, såfremt naturligvis sikkerhedskontakten 8 og mundingssikringskredsen 18 allerede har fungeret. Det er let at tilvejebringe en kontakt eller en logisk kreds, hvormed den anslagsfølsomme kreds 10 kan sættes ud af kredsløbet om ønsket.

Den anslagsfølsomme kreds 10 er ikke beskrevet detaljeret, da den kan være indrettet på konventionel måde, eksempelvis som en slagstift, der slutter en kontakt, som et piezoelektrisk element, der leverer en spændingsimpuls ired anslag, eller som en inertikontakt. Alt efter anvendelsen af projektilet er det muligt at undvære den anslagsfølsomme kreds 10.