DK145202B - Murvaerk af indbyrdes sammenlaasede mursten - Google Patents

Description

145202

Opfindelsen angår et murværk bestående af mursten, der er indbyrdes sammenholdt af låseelementer, idet der i stenenes endeflader er gennemgående lodrette noter samt udsparinger i stenenes over- eller underside udformet 5 således, at et låseelement griber ind i noten i to op til hinanden stødende sten samt op eller ned i udsparingerne i under- henholdsvis oversiden af ovenover eller nedenunder liggende sten.

Fra norsk patentskrift nr. 92 619 og amerikansk patent-10 skrift nr. 2 392 551 er der kendt en sten af ovennævnte art, hvor noten og låseelementet er udført som en svalehale-forbindelse eller tilsvarende, hvor det er den i forbindelsen skabte tilspændingskraft, der skal fastlåse stenene indbyrdes. De i dag gængse mursten som teglsten, 15 cementsten, porebetonsten besidder kun lave trækspændinger og er ude af stand til at optage de store trækspændinger, som er ti-lsigtet i disse svalehale-forbindelser. Forbindelsen kræver desuden så stor nøjagtighed i udformningen, at de vanskeligt, om ikke umuligt, lader sig ud-20 føre med de gængse materialer som beton og tegl. Desuden påføres forbindelserne store spændinger ved, at stenene arbejder i det skiftende vejrlig, det være sig termiske dimensionsforandringer ved skiftende temperaturer eller frostsprængninger som følge af indtrængende vand i fu-25 gerne.

Under håndteringen af stenene beskadiges noterne let, og selv den mindste beskadigelse kan gøre stenene ubrugelige, eller man skal bruge magt for at tvinge låseelementerne på plads.

30 Formålet med opfindelsen er at angive sten af den indledningsvis angivne art med en sådan udformning af noter og låseelementerne, at der ikke forekommer trækspændin- 145202 2 ger i samlingerne.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at noternes og udsparingernes bredde i området ved låseelementets maksimale tykkelse svarer til låseelementets maksimale tyk-5 kelse, og at noternes eller udsparingernes bredde derfra og mod området ved låseelementets midterlinie mindst er lig med eller større end låseelementets maksimale tykkelse.

Der forekommer således ingen eller kun ubetydelige træk-10 spændinger i samlingen, og låseelementerne kan stikkes ind i noterne fra enden, hvorimod man ved svalehale-forbindelserne er nødt til at stikke låseelementerne ind fra oven og skubbe dem hele vejen ned igennem noten, hvilket er umuligt uden brug af magt, og specielt når 15 det drejer sig om tre sten, der samles med et enkelt låseelement, nemlig to endestillede sten og en underliggende sten.

Ifølge krav 2 kan noterne og udsparingernes sidevægge hensigtsmæssigt være parallelle.

20 Ved sten, hvor låseelementets sidevægge er indadbuede, kan dets sidekanter ifølge opfindelsen have et kileformet tværsnit og overgangen derimellem fremtræde som en skarp kant. Herved bliver anlægsfladen mellem låseelementet og noten/udsparingerne begrænset til linieberø-25 ringer. Når murværket arbejder, vil låseelementet ikke fremkalde trækspændinger i stenene, idet linieberøringen vil fremkalde så store liniebelastninger, at låse-elementet vil bide sig fast, da stenen knuses lokalt.

I modsætning hertil er låseelementet i svalehale-forbin-30 delsen i det norske patentskrift nr. 92 619, der også 145202 3 har indadbuede sidevægge, udført med afrundede ender, og udsparingen har en med låseelementets overensstemmende form, således at låseelementet med hele sin omkreds ligger an mod sidevæggen i noterne/udsparingen og vil 5 derved overføre enhver påvirkning til stenen og uvægerligt fremkalde trækspændinger i denne.

Ifølge krav 4 udformes murværket hensigtsmæssigt således, at partier af stenens endeflade omkring noterne og udsparingerne er tilbagetrukket i forhold til dens øv-10 rige overflade, således at der ikke forekommer nogen påvirkning stenene imellem i området omkring låseelementet, men at stenenes overflade tillader at arbejde frit og belaster derved ikke låseelementet.

Stenene er fortrinsvis fremstillet af et sådant materi-15 ale, der kan limes sammen, så stenene foruden kilerne også bindes sammen med lim. I stedet for lim kunne man også anvende mørtel, hvor kilerne så eventuelt gives en overhøjde svarende til den ønskede fugetykkelse. Imidlertid behøves der strengt taget ingen bindemidler ud 20 over kilerne.

I det følgende skal en særligt foretrukket udførelsesform af murstenen ifølge opfindelsen beskrives nærmere under henvisning til medfølgende tegning, der viser: fig. 1, en mursten ifølge opfindelsen, 25 fig. 2, låseelement fig. 3, et stykke murværk opbygget med sten ifølge opfindelsen, hvor låseelementerne er vist med stiplet linie, fig. 4, hjørnesten ifølge opfindelsen, 30 fig. 5, i hjørnesten ifølge opfindelsen og 145202 4 fig. 6, 1 tværgående sten ifølge opfindelsen

De i figurerne viste sten er lavet af et skumplastmateriale, de såkaldte POLYPOR-kugler (varemærke), der opfylder den varmeisoleringsevne, der i dag stilles i byg-5 ningsreglementet til ydervægge. Stenene besidder desuden styrkeegenskaber, der ligger på højde med styrken af almindeligt forekommende teglsten.

Stenenes længde og højde svarer omtrent til dansk normalformat DS 414 inklusive fugetykkelse, og bredden sva-10 rer til en almindelig hulstensmur.

Stenen vist i fig. 1 er i øvrigt fremstillet som en hulsten, hvor hulrummet 1 er opdelt af en langsgående skillevæg 2.

Det er som sagt ikke nødvendigt at varmeisolere stenene, 15 idet de i sig selv besidder den fornødne isoleringsevne.

Men måtte man alligevel ønske at foretage en ekstra isolering, kan dette selvfølgelig lade sig gøre, og også efter at murværket er rejst, idet hulrummene forløber ubrudt i hele dets højde. Isoleringen af det færdige mur-20 værk foretages hensigtsmæssigt med polyurethanskum, men også granulat af stenuld, glasuld, vermiculit og perlit kan komme på tale.

Alle stenens fire hjørnekanter 3a, 3b, 3c, 3d er afskårne, således at de sammen med en tilstødende sten frem-25 træder som studsfugen 4 i et murværk af almindeligt forekommende teglsten. Stenens øverste langsgående sidekanter 5a, 5b er også afskårne og fremtræder sammen med bunden af en tilstødende stens sidekanter som liggefugen 6 i murværk af almindeligt forekommende teglsten.

145202 5

Det færdige murværk vil således fremtræde som murværk opført af almindeligt forekommende teglsten. Murværket vil ligeledes kunne gives forskellige farver, idet sammenkitningsmassen i stenene kan gennemfarves.

5 I stenene er der en udsparing i hver ende i form af en not 7a, 7b, der forløber i hele stenens højde. Desuden er der en udsparing 8 i oversiden af stenens skillevæg 2 med en dybde, der svarer til stenens halve højde. Stenene samles dels ved limning og dels med et fladt låse-10 element 9, der passer i udsparingerne 7a, 7b, 8, og med en højde, der svarer til stenens højde. For at låseelementet 9 skal sidde så godt som muligt i udsparingerne, er dets sidekanter tilspidset, ligesom sidefladerne er let konkave, således at låseelementet bider sig bedre 15 fast i udsparingerne og kompenserer for eventuelle unøjagtigheder. Udsparingen 8 i stenens skillevæg 2 er desuden let tilspidset mod bunden, således at låseelementet 9 selvcentrerer.

Til overskydende lim er der i hver side af stenens over-20 side udformet en gennemgående rille 10a, 10b, ligesom der i stenens ender er indhak 11a, 11b, der samtidig bevirker, at stenene ligger bedre an mod hinanden.

Ved opbygning af en mur udlægges det første skifte sten 12 som vist på fig. 3, idet endefladerne og undersiden 25 limbesmøres, og låseelementerne 9 sættes ned i noterne 7a, 7b i endefladerne til styring af stenene i sideværts retning. Det næste skifte 13 lægges nu, ved at man lim-besmører stenens underside og endeflader og anbringer et låseelement 9 i udsparingen 8 i oversiden af det un-30 derliggende skifte. Stenen lægges, idet man skubber enden ind over låseelementet 9, så det sidder i noten 7a.

Herefter skubbes et låseelement 9 ind i noten 7b i ste- 145202 6 nens modsatte ende og skydes ned i udsparingen 8 i oversiden af det underliggende skifte til låsning af stenen.

Den næste sten lægges med enden mod den foregående, således at noten 7a griber om låseelementet 9, og den mod-5 satte ende låses ved at sætte et låseelement 9 ind i noten 7b, der skydes ned i udsparingen 8 i den underliggende sten, hvorved stenen låser urokkeligt både i længde og tværretning og så fremdeles.

Ved anbringelse af låseelementerne 9 på den ovenfor an-10 førte måde vil studsfugerne 4 automatisk ligge lige oven over hinanden, og liggefugerne 6 vil være retlinjede, ligesom stenene ej heller vil kæntre, som det kan forekomme ved almindelige teglsten.

1 fig. 4-6 er vist specielle sten. Således er der i fig.

15 4 vist en hjørnesten. Skillevæggen 2 er her udformet med et vinkelret knæk, således at den ligger i forlængelse af skillevæggen i de to tilstødende mure. Skillevæggen 2 er her afstivet med et ekstra vægstykke 14, der forløber diagonalt fra ski 1 levæggens knæk hen til hjørnet 20 i stenen.

Fig. 5 viser en halv hjørnesten uden skillevæg, og fig.

6 viser en halv sten, også uden skillevæg-